Kvalitetsrapport

Transkript

1 Kvalitetsrapport Børne- og skolesekretariatet 1

2 Indhold Forord...4 Folkeskolerne på Bornholm...5 Hvad indeholder rapporten...6 Samlet vurdering af det bornholmske skolevæsen...7 Rammer...8 Skolerne i tal...8 Lærernes linjefagskompetencer...11 Kommunalpolitiske målsætninger Samlet vurdering af de pædagogiske processer...13 Skolens evalueringskultur...13 Skolens arbejde med implementeringen af LP-modellen...13 Skolens principper for aflysning af undervisningen...14 Samarbejde mellem skole og hjem...14 Skolernes arbejde med elevernes valg af ungdomsuddannelse efter 9. klasse15 De gode historier...16 Modtagelsesundervisning og dansk som andetsprog...17 Resultater...18 Afgangskarakterer efter 9. klasse...18 Om karaktergivning:...19 Vurdering: Hans Rømer Skole...22 Paradisbakkeskolen...24 Rønneskolen...25 Skole Nord klassecenter...29 Heldagsskolen

3 Hans Rømer Skole...31 Paradisbakkeskolen...33 Rønneskolen...36 Skole Nord KlasseCenter...41 Bornholms Heldagsskole...42 Nationale test...43 Klager...44 Klager vedr. specialundervisning...44 Opfølgning på seneste kvalitetsrapport...45 De enkelte skolers kvalitetsrapport...46 Hans Rømer Skolen...46 Paradisbakkeskolen...59 Rønneskolen...71 Skole Nord KlasseCentret...97 Bornholms Heldagsskole Kildebakken

4 Forord I lov om folkeskolen 40a (Lovbekendtgørelse 673 af 1. juli 2009 med senere ændringer) præciseres og tydeliggøres kommunalbestyrelsens ansvar for kommunens skolevæsen. Efter loven skal kommunalbestyrelsen i en årlig kvalitetsrapport tage stilling til status for kommunens skolevæsen for et år ad gangen. Denne kvalitetsrapport er udarbejdet af Børne- og skolesekretariat med bidrag fra de 7 bornholmske folkeskoler. Kvalitetsrapporten omfatter både kvantitative kvalitetsparametre (Skema 3: Rammer ) og kvalitative (Afsnit 4: Pædagogiske processer ), skolernes opfølgning på de kommunalpolitiske målsætninger, sekretariatets vurdering af det bornholmske skolevæsen og de enkelte skolebestyrelsers vurdering af egen skoles kvalitetsrapport i henhold til givne fokuspunkter. Der har i 2010 ikke været gennemført tilsynsbesøg på skolerne, hvorfor sekretariatets vurdering af skolevæsenet baserer sig på skolernes egne indberetninger. Formålet med kvalitetsrapporten er at skabe åbenhed om og gennemsigtighed i kommunens skolevæsens kvalitet, og at give kommunalbestyrelsen viden og indsigt som grundlag for stillingtagen til det faglige niveau og som grundlag for beslutning om opfølgning. Denne kvalitetsrapport er tilsigtet forenklet i omfang og struktur i forhold til tidligere års rapporter. Rapporten indeholder en kort beskrivelse af folkeskolerne få Bornholm. Herefter følger en vurdering af det bornholmske skolevæsen, en statusbeskrivelse af rammerne for skolevæsenet ( Skolerne i tal ), pædagogiske processer og resultater (jf. bek. 162 af 22. februar 2007 med senere ændringer 9 om anvendelse af kvalitetsrapporter), en opfølgning på de kommunalpolitiske målsætninger. Som en sidste del indgår de enkelte skolers egen kvalitetsrapport, herunder skolebestyrelsens egen vurdering. Bornholm, oktober 2010 Børne- og skolesekretariatet 4

5 Folkeskolerne på Bornholm Det kommunale skolevæsen på Bornholm består af fire skoledistrikter med hver sin folkeskole; Hans Rømer Skole i Midt, Paradisbakkeskolen i Øst, Rønneskolen i Vest og Skole Nord i Nord. Ud over det er der to skoler, der dækker hele Bornholm, og som optager elever efter særlig visitation efter folkeskolelovens 20 stk. 2; Bornholms Heldagsskole og Kildebakken. Endelig er der 10. klasse center, der har 10. klasse efter folkeskolelovens 19 og 24 stk. 2, og som dækker hele Bornholm. Specialklasser findes på Hans Rømer Skole, Rønneskolen og Skole Nord. Modtagelsesklasser findes på Paradisbakkeskolen. Undervisning i dansk som andetsprog er udlagt til den enkelte skole. Hans Rømer Skole Paradisbakkeskolen Rønneskolen Skole Nord Bornholms Heldagsskole Type Folkeskole Folkeskole Folkeskole Folkeskole Folkeskole jf. 20 stk. 2 Hovedafd. Aaker Nexø Østre Kongeskær Louisenhøj Afdelinger Vestermarie Bodilsker Søndermark Hasle Ankerpladsen Mosaik Svaneke Aavang Klemensker Apennina K-klassen, Klemensker Kildebakken Folkeskole jf. 20 stk. 2 Kildebakken klasse-center Folkeskole jf. 19 og 24 stk klassecenter 10. K-klassen, Rønne SFO ja ja ja ja heldagstilbud ja nej Specialklasser nej nej - nej Modtagelsesklasser nej 1M og 2M nej nej nej nej nej Elevtal i normalklasser 5. september 2009 Elevtal i specialtilbud pr. 5. september 2009 Antal klasser (ekskl. specielle tilbud) Forbrug Faktisk budget Forbrugsprocent 103,61 99,92 97,26 99,05 94,23 96,52 94,88 5

6 Hvad indeholder rapporten Kvalitetsrapporten forholder sig til og beskriver status og proces i skolernes arbejde med de bekendtgørelsesfastlagte krav om målepunkter vedr. rammer, pædagogiske processer og resultater. For at undgå dobbeltarbejde er det besluttet at aftaleopfølgningen indgår i kvalitetsrapporten (Kommunalbestyrelsens tværgående mål, mål for politikområde undervisning og mål for serviceområde undervisning og fritidsordninger). Vejledningen indgår som bilag 6

7 Samlet vurdering af det bornholmske skolevæsen Folkeskolen på Bornholm både som helhed og den enkelte folkeskole - har et fuldt tilfredsstillende fagligt niveau. Dette er vurderingen, selv om eleverne i nogle tilfælde præsterer under gennemsnit. Denne vurdering er foretaget på baggrund af en omfattende analyse af skolernes rammebetingelser, herunder tildelt resurse, klassestørrelse, efteruddannelse og anvendt specialpædagogisk bistand de pædagogiske processer, herunder evalueringskultur, LP-model, aflysning af undervisning, skole-hjem-samarbejde de kommunale indsatsområder, herunder tværgående målsætninger og inkluderende læringsmiljøer skolebestyrelsernes egne vurderinger og elevernes resultater ved afgangsprøver, nationale tests og andre evalueringer Når der i denne rapport peges på en række anbefalinger, sker det fordi kvalitetsrapporten ikke alene skal være beskrivende, den skal også pege på muligheder for at forbedre det faglige niveau. Folkeskolen på Bornholm har opnået et fuldt tilfredsstillende fagligt niveau samtidigt med at den har arbejdet med at implementere den skolestruktur, der blev vedtaget til igangsættelse i Denne struktur har betydet store ændringer i distrikterne, i ledelsen, placering af overbygning, indførelse af skoleafdelinger mv. I 2010 er endvidere specialundervisningen udlagt. Ingen af disse organisatoriske ændringer har påvirket skolens faglige niveau negativt. I forbindelse med kvalitetsrapporten 2009 blev der givet en række anbefalinger inden for områderne: Løbende evaluering Årsplaner Elevplaner, elevsamtaler og KRAMS. Det vurderes at skolerne har levet op til disse anbefalinger, om at den bornholmske folkeskole som helhed dermed har udviklet sig positivt siden Foruden et fuldt tilfredsstillende fagligt niveau har skolen også implementeret en række politiske målsætninger, bl.a. på KRAMS-området. Det vurderes, at skolen har udviklet sig positivt i retning af større sundhed for personale og elever. Kort sagt er der en udmærket folkeskole på Bornholm, men selv en udmærket folkeskole kan fortsat udvikles, hvorfor der også i denne kvalitetsrapport angives en række anbefalinger. 7

8 Rammer Skolerne i tal Nr. 3. Rammer /2010 Hans Rømer Skolen Skole Nord Rønneskolen Paradisbakkeskolen 10. KlasseCenter Bornholm Bornholms Heldagsskole Kildebakken 1. Klassetrin Spor Børnehaveklasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 8 Specialklasser Antal elever: Normalklasse Enkeltintegrerede Specialklasse Modtagelsesklasse 15 Dansk som 2. sprog % i SFO/FH af mulige Klassekvotienter Klassekvotient normalklasser. 20,9 20,8 22,2 22,4 Klassekvotient specialklasser. 7,4 7,0 7,1 5. Elevtaxameterbeløb: Bh.kl kl kl kl kl Modtagelsesklasse Dansk som 2. sprog Specialpæd. bistand a) Alm. spec.uv. pr. elev b) Taxameter S.-kl c) Heldagsskolen takst undervisning (inkl. bygn.) d) Kildebakken takst undervisning (ekskl. bygn.) e) Base 10 takst undervisning (ekskl. bygn.) f) Visitationsvirksomheden: Antal elever: Samlet tildelt beløb Dansk som 2. sprog - samlet tildelt beløb Antal elever pr. lærer 15,9 14,6 13,6 15,5 12,0 4,7 3,5 9. Elevfravær i skoleåret 12,1 14,7 8,7 10,3 10,7 15,0 18,3 10. Antal elever pr. PC 3,1 3,0 3,4 5,3 2,2 2,2 2,0 11. Uv.mat. pr. elev kr Læreres uv. tid i % 33,0 32,7 35,6 32,6 30,7 33,0 36,6 13. Efteruddannelse og kompetenceudvikling pr. lærer kr

9 Nr. Elev- og klassetal pr. 5. september 2009, taxameterbeløb i 2010-priser. 1 Hvilke klassetrin skolen udbyder. 2 Antal klasser på de enkelte klassetrin. 3 NOTER Antal elever i normal- og specialklasser, enkeltintegrerede elever, elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog og andel af elever i klasse, der går i SFO/FH. 4 Gennemsnitlig klassekvotient. 5 Elevtaxameterbeløb på de enkelte klassetrin. 6 a. Ressourcen til almindelig specialundervisning beregnet som den samlede udgift divideret med det samlede elevtal i normalklasser. b. Taxameterbeløb pr. elev i specialklasse. c - d - e. Taxametertakst på Heldagsskolen (inkl. bygningsdrift), Kildebakken (ekskl. bygningsdrift) og Base 10, 10. KlasseCenter (ekskl. bygningsdrift). f. Antal enkeltintegrerede elever og skolens samlede tildeling hertil. 7 Samlet ressource på skolen til undervisning i dansk som andetsprog. Elev/lærer ratio: Samlet antal elever i normalklasser divideret med antal fuldtidsstillinger 8 (lærere og bh.kl.ledere). 9 Gennemsnitligt antal fraværsdage for elever i skoleåret 2009/ Antal elever pr. computer. 11 Gennemsnitlig udgift pr. elev til undervisningsmidler. 12 Andel af lærernes samlede arbejdstid (1924 timer), der anvendes til undervisning. 13 Ressource anvendt til efterudd. og kompetenceudvikl. beregnet som beløb pr. fuldtidsansat. Vurdering: Det er ikke umiddelbart muligt at sammenligne rammerne med de nationale gennemsnit, bl.a. fordi størrelser som taxameterbeløb pr. elev og elev/lærer-ratio beregnes anderledes på Bornholm end nationalt. I stedet vurderes forskelle og ligheder mellem de bornholmske skoler. På flg. områder er der bemærkelsesværdige forhold i rammebetingelserne: Punkt. 3: Antal elever i modtagelsesklasse og i dansk som andetsprog. Der er indskrevet 15 elever i modtagelsesklasser og 113 elever med dansk som andetsprog ud af en elevmasse på i alt ca elever. Det svarer til henholdsvis ca. 0,4 % og ca. 2,9 %. Det meget lave tal er med til at give rammerne for en vellykket integration af elever af udenlandsk herkomst. Punkt 3: Andel af elever i SFO/Fritidshjem. Andelen varierer fra 56 % til 75 %, hvilket er en stor variation. Det vurderes, at der er tale om forskellige traditioner muligvis transportbetinget, idet den højeste andel er i skolerne i de to største byer, Rønneskolen og Paradisbakkeskolen, mens den laveste andel er i de to skoler, der har størst opland i landområdet. 9

10 Punkt 4: Klassekvotienter Klassekvotienterne er i de fire store folkeskoler i området 20,9 22,4. I forhold til sidste års kvalitetsrapport er der bortset fra Skole Nord, der har et fald i klassekvotienten tale om stigende klassekvotienter, både for den enkelte skole og totalt set. Det vurderes, at der fortsat er plads til en højere klassekvotient, og at skoler med relativt lav klassekvotient har mulighed for at hæve denne. Klassekvotienterne for specialklasser ligger meget stabilt omkring 7,0 7,4 elever, og det tyder på en optimal specialklassedannelse, idet variationer meget vel kan tilskrives hensyn til elevernes særlige behov. Punkt 6a: Beløb til alm. Specialundervisning pr. elev Beløbet varierer fra kr. pr. elev i Paradisbakkeskolen til over det dobbelte, nemlig kr. pr. elev i Skole Nord, hvilket umiddelbart er en meget stor variation. Der er ikke konstateret større udskillelse ti specialundervisning eller dårligere resultater for eleverne i Paradisbakkeskolen. Forskellene mellem Nord og Øst er tidligere registreret i forbindelse med udlægningen af specialundervisning og indgår i arbejdet med at implementere dette. Punkt 9: Elevfravær Elevfraværet er mellem 8,7 dage og 18,3 dage pr elev i gennemsnit. De højeste fraværstal har Heldagsskolen og Kildebakken, hvilket er forventeligt, da der visiteres relativt mange elever der er behandlingskrævende eller er handicappede. Blandt de fire store kommuneskoler er tallet mellem 8,7 og 14,7 dage. Tallet omfatter sygdom, lovligt og ulovligt fravær. Det er ikke umiddelbart muligt at sammenligne tallet med sidste års tal, da opgørelsen finder sted på en anden måde. Men det vurderes at elevfravær på gennemsnitligt op til 14,7 dage er relativt højt. Punkt 12: Lærernes undervisningstid i % Lærerne underviser i gennemsnit mellem 30,7 % og 36,6 % af arbejdstiden. For de fire store folkeskoler ligger tallet mellem 32,6 % og 35,6 % Tallet kan ikke sammenlignes med tidligere års tal, da undervisningstiden opgøres anderledes jf. Arbejdstidsaftalen A08. Det vurderes at variationen mellem skolerne er begrænset og at andelen af undervisningstiden kun kan øges marginalt i forhold til nuværende arbejdstidsaftale, og kun på bekostning af andre opgaver som lærerne løser. Punkt 13: Lærernes efteruddannelse Variationen mellem skolerne er fra kr. pr. lærer i Hans Rømer Skolen til kr. pr. lærer i Rønneskolen. Dette er en meget stor variation. Det vurderes, at der er tale om en prioritering begrundet i skolernes økonomiske situation, frem for begrundelse i skolens eller lærernes behov. 10

11 Anbefalinger: Den meget lave andel af tosprogede giver gode rammer for en vellykket integration. Det anbefales, at tosprogsundervisningen fortsat udvikles, og at skolen tilbyder plads til flere tosprogede elever. Højere klassekvotienter giver en mere rationel drift, og frigiver resurser til holdtimer og udvikling af kvalitet i skolen. Det anbefales, at der arbejdes målrettet med at øge klassekvotienten f.eks. ved en mere konsekvent brug af klasseoptimering og ved at drøfte en mere optimal afdelingsstruktur. Det anbefales, at udlægningen af specialundervisningen fastholdes og evalueres løbende. Det anbefales, at forskellene mellem specialundervisningen drøftes med henblik på at opnå både best practise og en effektiv drift. Elevfraværet er relativt højt. Det betyder helt enkelt at vi gennemfører og bruger resurser på noget undervisning, som nogen elever ikke kommer hen i skolen og tager del i. Det er spild af resurser og læringspotentiale. Det anbefales, at der sættes fokus på elevfraværet, f.eks. ved en analyse af fraværets sammensætning som baggrund for skolernes initiativer til at nedbringe fraværet. Forskellene i mulighederne for lærernes efteruddannelse er så store, at den enkelte lærer kan have svært ved at opleve, at hun på det punkt er en del af et fælles skolevæsen. Det anbefales, at forskellene mellem skolernes anvendelse af resurser til efteruddannelse analyseres, og at der for skolevæsenet opstilles fælles kommunale målsætninger for efteruddannelse af lærere. Lærernes linjefagskompetencer Lærernes linjefagskompetencer blev sidst afdækket ved den kommunale kvalitetsrapport i Det vurderes, at der ikke siden 2009 er sket markante ændringer, der påvirker denne fordeling negativt, snarere tværtimod idet det er forventeligt, at skolerne er opmærksomme på at ansætte og bruge lærernes linjefagskompetencer i højere grad. I forbindelse med arbejdsmarkedets trepartsaftaler vil der i skoleåret ske en systematiseret afdækning af bl.a. de aktuelle linjefagskompetencer. 11

12 Kommunalpolitiske målsætninger 2010 Som en del af rammerne for skolevæsenet er nedenstående politiske målsætninger besluttet for Skolerne indsender deres opfølgning på målsætningerne inden 30. september Kommunalbestyrelsens tværgående mål Forebyggelse og Sundhed: KRAMS (Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress) HR-strategien Det vurderes, at alle skoler på tilfredsstillende vis lever op til kommunalbestyrelsens tværgående mål. Kommunalbestyrelsens mål for serviceområde 2: Undervisning og fritidsordninger Der skabes inkluderende læringsmiljøer for alle børn og færre børn har behov for at blive udskilt: Inden udgangen af 2010 har alle lærere i kommunes skoler gennemgået kursusaktiviteter indenfor LPmodellen. Det vurderes, at alle skoler på tilfredsstillende vis lever op til kommunalbestyrelsens tværgående mål. 12

13 Samlet vurdering af de pædagogiske processer Sammendrag af skolernes selvevaluering gennem spørgeskema Skolens evalueringskultur Vurdering: Generelt er der i de bornholmske skoler en levende evalueringskultur. De gamle skoler er typisk mere systematiske i deres evaluering, mens de nye, sammenlagte skoler tydeligvis er i en proces, hvor de enkelte afdelinger har eller har haft deres egen evalueringskultur. Flere af skolerne beskriver en række forskellige metoder i evalueringen, som samlet giver et billede af en udbredt og varieret, men også mindre systematisk evaluering. Kun én af distriktsskolerne har nedskrevet et samlet sæt principper for evalueringen (Rønneskolen), og kun én anden skole anvender en fast systematik (Walkthrough-metoden). Testning anvendes systematisk i alle skoler, f.eks. med standardiserede, diagnostiske tests. Elevsamtaler gennemføres systematisk i alle skoler, typisk 1-2 gange om året. Anbefaling: Arbejdet med at udvikle evalueringskulturen fortsættes. Alle skoler skal have principper for evaluering. Udbredelse af best practise kan ske f.eks. med afsæt i de skoler, der har en udviklet systematik. Skolens arbejde med implementeringen af LP-modellen Vurdering: LP-modellen blev i introduceret til de bornholmske skoler. Alle skoler har gennemført uddannelse af personaler, kortlægning af læringsmiljøet og fået vejledning af PPR. Nogle skoler har allerede anvendt f.eks. kortlægningen til at udpege pædagogiske indsatsområder for det kommende år. Samlet set har skolerne arbejdet systematisk med udviklingen af LP-modellen og nået målsætningerne for dette skoleår. Anbefaling: Arbejdet med at udvikle og anvende LP-modellen systematisk i skolerne fortsættes. Skolernes planlægning af udviklingen af LP koordineres ved regelmæssige drøftelser med skolechefen. 13

14 Skolens principper for aflysning af undervisningen Vurdering: Skolerne med specialtilbud aflyser aldrig undervisningen. Det samme er tilfældet i distriktsskolernes indskoling. Generelt forsøges undervisningen i mellemgruppe og overbygning gennemført med vikar eller ved at eleverne arbejder selvstændigt, men skolerne har også principper for hvordan undervisningen undtagelsesvis kan aflyses hvis der f.eks. ikke kan skaffes en kvalificeret vikar. Generelt har skolerne principper for aflysningen, som er i overensstemmelse med deres bestyrelser og deres økonomiske formåen. En enkelt skole har principper for aflysning helt ned til 4. klasse. Anbefaling: Det anbefales, at skolerne i deres budget afsætter midler, der svarer til det faktiske forbrug, således at skolerne har økonomisk mulighed for at overholde deres egne principper. Skolerne anbefales, at hæve standarden, således at undervisning ikke aflyses i klasse. Det anbefales, at arbejd-selv timer kun anvendes når kvalificeret vikar ikke kan skaffes, og kun i forbindelse med tilsyn med klassen. Samarbejde mellem skole og hjem Vurdering: Alle bornholmske skoler har et velbeskrevet og systematisk skole-hjem-samarbejde. Der afholdes typisk som minimum 1-2 skole-hjem-samtaler og 1-2 forældremøder om året. Derudover afholdes samtaler efter behov, eller hvor barnets udvikling tilsiger en hyppigere kontakt. Brugen af klasseforældreråd er udbredt set i forhold til at disse stort set ikke er tillagt nogen kompetencer, og at de formelle krav til klasseforældreråd er begrænsede. Integration af SFO i skole-hjem-samarbejdet sker i varierende omfang. Der er kommunalt vedtaget en børnepolitik, "Den røde tråd i barnets liv - mål, indhold og overgange for bornholmske børn i dagtilbud og skole". Det vurderes at implementeringen af denne politik vil fremme integrationen af SFO i skole-hjem-samarbejdet. Brugen af det intranet-baserede kommunikationssystem SKOLEINTRA er med en enkelt undtagelse fuldt operationelt på personale- og elevniveau på alle skoler. Med hensyn til at udvikle systemet, så det også omfatter kontakten med forældrene, har de fleste skoler målsætning om at det skal ske i løbet af Flere skoler har vedtaget en kommunikationspolitik. 14

15 Anbefaling: Alle skoler vedtager en kommunikationspolitik. Den positive udvikling af Skoleintra fastholdes, f.eks. med en kommunal målsætning om at alle skoler bruger Skoleintra til personale, elever og forældrekommunikation i løbet af Alle skoler arbejder med implementering af Den røde tråd i barnets liv. Skolernes arbejde med elevernes valg af ungdomsuddannelse efter 9. klasse Oversigt over elevernes valg af ungdomsuddannelse i 2009 og 2010: Folkeskolerne på Bornholm, inkl. 10. kl. center Total Procent Elever til 10. klasse Elever til erhvervsudd Elever til gymnasiale udd Andet 9 10 Folkeskolerne på Bornholm, ekskl. 10. kl. center Total Procent Elever til 10. klasse Elever til erhvervsudd Elever til gymnasiale udd Andet klasse center alene 10. kl. center Procent Elever til 10. klasse 0 0 Elever til erhvervsudd Elever til gymnasiale udd Andet

16 Vurdering Generelt ses et fald i andelen elever, der søger i 10. klasse, en tilsvarende stigning i andelen der søger en gymnasial ungdomsuddannelse, nogenlunde status quo til erhvervsuddannelserne, og for elever, der vælger andet. I andet indgår bl.a. den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU. Udviklingen fra 2009 til 2010 er positiv set i forhold til målsætningen om at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse og i forhold til en generel holdning til at minimere antallet af unge, der ikke har specielt behov derfor, til 10. klasse. Særligt positivt er det, at andelen af elever der udskrives til andet fra 10. klassecentret er faldet fra 2009 til Det er i meget høj grad lykkedes for 10. klassecentret at få eleverne til at vælge en af de etablerede ungdomsuddannelser frem for andet, og med en andel på bare 3 % af 10.klasse centrets elever, der udskrives til andet, er gruppen af elever fra 10. klasse center, der ikke kommer i gang med ungdomsuddannelse nærmest ikke-eksisterende. Selv om der ikke har været specifikke målsætninger på området, kan skolernes arbejde med rådgivning af eleverne, deltagelse i brobygningsforløb og dialog med ungdomsuddannelserne have haft betydning for udviklingen. Anbefaling: Den positive udvikling fastholdes bl.a. ved dialog mellem skolerne og ungdomsuddannelserne. Vejledning mod erhvervsuddannelserne styrkes, så andelen af elever til erhvervsuddannelserne øges. De gode historier Vurdering: Alle skoler har en god historie at fortælle. Historierne viser, at den enkelte skole har særlige kvaliteter, og at der er engagement blandt personale og brugere. Anbefaling: Den gode historie eksponeres i medierne Arbejde med den gode historie fastholdes i kvalitetsrapporten 16

17 Modtagelsesundervisning og dansk som andetsprog Vurdering: Paradisbakkeskolens Nexøafdeling er vært for BRK s modtagelsesklasser. Her gives der basisundervisning i dansk, jf. Bek. 31 af 20. januar 2006 samt Vejledning i dansk som andetsprog. M-klasserne er til nyankomne elever, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. M-klasserne dækker klasse. Der er max. 12 elever i hver klasse fra skoleårets start. Det tilstræbes at lærerteamet har linjefag i dansk som andetsprog eller tilsvarende kompetencer. Nye elever med behov for basisundervisning har ret til optagelse i M-klasse, og BRK kan henvise nye elever til klasserne. Man kan normalt være i M- klasse i max to år. M-klasserne arbejder tæt sammen med normalklasserne, således at eleverne mens de går i M-klasse tilknyttes en normalklasse, og så hurtigt som muligt følger enkelte fag i normalklassen. Pr. 1. august 2009 var der oprettet to M-klasser. Elevtallet varierer som følge af den løbende indog udskrivning af klasserne Dansk som andetsprog er udlagt til de enkelte skoler. Anbefaling: Elevunderlaget for modtagelsesundervisning er lavere på Bornholm end i andre kommuner. Det anbefales derfor at basisundervisningen i modtagelsesklasser fortsat udvikles og fastholdes på én virksomhed for at udnytte resurserne bedst muligt. 17

18 Resultater Afgangskarakterer efter 9. klasse Bornholms samlede resultat Hans Rømer Skole Mosaik Aaker Paradisbakke-skolen Rønneskolen Søndermark Østre ST FSA ST FSA ST FSA ST FSA ST FSA ST FSA ST FSA ST FSA ST FSA ST FSA Dansk - Læsning 5,7 5,0 7,4 6,7 6,1 6,0 6,1 6,1 6,9 6,0 5,1 5,0 7,1 6,2 10,3 5,3 Dansk - Retskrivning 3,6 3,7 7,3 6,0 6,3 6,0 5,4 6,6 6,6 5,3 5,7 5,5 6,1 6,3 8,7 7,0 Dansk - Skr. Fremstilling 4,6 4,4 6,9 5,3 6,7 5,7 5,5 6,1 6,2 5,0 6,3 4,5 6,1 5,7 9,0 4,6 Dansk - Orden 4,0 4,0 7,3 4,0 5,9 5,0 5,6 4,7 6,5 4,1 5,6 3,4 6,8 5,6 7,0 3,2 Dansk - Mundtlig 5,1 7,0 7,2 7,3 6,5 6,8 5,0 6,1 6,4 7,0 6,5 6,8 6,8 6,9 11,3 7,4 Matematik - Færdighed 5,6 4,9 8,0 8,0 7,2 6,4 6,4 6,9 7,2 7,1 6,6 6,7 7,8 7,5 3,7 Matematik - Problem 5,2 4,4 7,0 8,1 7,5 5,6 6,0 6,3 6,8 6,0 6,1 5,7 7,5 6,2 3,0 Matematik - Mundtlig 4,5 6,7 6,6 5,5 5,3 5,5 5,7 Engelsk - Skriftlig 4,4 2,7 5,9 7,5 5,5 5,5 4,3 5,6 1,3 6,5 4,6 5,7 6,5 8,7 Engelsk - Mundtlig 4,3 5,2 6,5 7,3 7,5 7,6 5,1 7,4 6,1 6,8 6,3 6,9 6,1 5,9 8,7 8,7 Tysk - Skriftlig 4,3 5,2 5,6 4,4 2,2 3,1 5,4 Tysk - Mundtlig 5,8 6,2 5,9 4,6 3,8 1,9 3,5 5,9 6,8 3,5 Fransk - Skriftlig Fransk - Mundtlig 5,1 7,0 4,3 4,4 5,3 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 1,2 1,9 7,1 6,0 4,0 4,1 4,6 4,5 6,1 5,3 5,5 4,3 Biologi 1,7 7,3 6,5 7,4 5,9 6,3 Biologi -Skriftlig 6,4 9,5 8,5 7,9 8,2 8,0 Geografi 5,6 7,0 6,8 7,0 6,0 6,6 Geografi - Skriftlig 7,8 6,3 6,3 8,5 7,3 Historie 4,5 6,2 6,0 6,4 6,2 5,0 Historie - Mundtlig 7,4 5,9 Samfundsfag 4,8 7,3 6,5 4,9 5,9 5,9 Samfundsfag - Mundtlig 8,3 7,7 5,2 Kristendomskundskab 3,8 5,8 4,9 7,9 4,8 5,7 Kristendomskundskab - mundt. 7,5 7,4 7,0 7,2 Hjemkundskab - mundtl. 9,1 9,1 Obligatorisk projektopgave 4,8 8,2 7,8 7,3 5,8 8,4 6,7 10,0 Åvang 5,3 6,0 6,5 7,0 7,5 7,7 Skole Nord 4,5 7,7 8,5 6,6 Heldagsskolen Bornholm Danmark Hans Rømer Skole Paradisbakke-skolen Rønneskolen Skole Nord Heldagsskolen Bornholm Danmark Mosaik Aaker Bodilsker Nexø Svaneke Søndermark Østre Åvang Hasle Kongeskær (UNI-C) (UNI-C) ST FSA ST FSA ST FSA ST FSA ST FSA ST FSA ST FSA ST FSA ST FSA ST FSA ST FSA ST FSA ST FSA Dansk - Læsning 7,1 4,7 5,8 5,1 7,7 6,2 7,1 4,8 7,0 5,9 6,8 5,2 7,3 5,1 7,3 3,9 7,3 4,0 8,1 5,0 3,8 5,1 7,2 5,0 Dansk - Retskrivning 5,8 4,2 5,3 4,0 8,5 4,9 6,2 4,0 7,4 6,1 6,6 5,3 5,7 4,4 6,1 4,2 7,1 4,9 7,3 6,2 2,6 4,9 6,3 5,4 Dansk - Skr. Fremstilling 4,7 3,9 4,9 5,3 8,0 3,5 6,4 3,7 6,3 4,5 5,7 5,0 7,1 7,0 6,6 4,4 5,3 5,3 8,2 7,2 2,6 5,2 6,5 5,5 Dansk - Orden 5,9 4,3 6,2 5,5 8,4 3,2 6,6 3,5 6,7 3,7 6,6 4,3 5,8 6,1 7,5 4,1 5,4 4,8 6,9 6,4 3,0 4,7 6,6 5,3 Dansk - Mundtlig 6,4 7,1 5,5 6,8 5,9 7,0 7,1 6,8 8,4 7,9 5,2 6,9 6,7 6,5 7,0 7,3 4,6 7,0 8,2 7,8 3,6 7,2 6,3 7,0 Matematik - Færdighed 5,4 6,5 7,1 7,6 7,1 6,1 6,0 6,9 6,3 7,8 7,1 7,4 7,3 7,1 6,9 7,2 6,8 7,6 9,4 9,6 4,2 7,0 7,5 7,0 7,7 Matematik - Problem 5,3 5,6 6,0 6,2 6,4 5,3 4,8 5,0 5,0 8,6 6,8 7,7 6,1 6,4 7,0 7,2 5,2 6,9 8,7 9,9 3,0 2,7 7,0 6,4 6,9 Matematik - Mundtlig 4,9 5,8 5,1 5,1 5,2 5,5 6,6 6,3 5,1 7,8 2,4 6,0 Engelsk - Skriftlig 5,1 4,7 5,2 5,2 8,2 5,1 6,7 6,3 6,9 7,8 5,8 4,3 5,3 7,4 7,1 4,3 6,4 6,6 Engelsk - Mundtlig 5,0 5,9 5,2 5,0 5,4 5,6 8,7 8,3 3,2 8,8 5,6 7,6 6,2 6,4 7,1 6,7 4,4 4,9 6,9 8,5 4,3 6,8 6,2 6,9 Tysk - Skriftlig 3,2 5,1 4,1 5,9 6,0 5,7 4,0 5,1 3,6 6,8 5,4 5,2 Tysk - Mundtlig 4,7 5,1 4,6 6,7 4,5 6,4 5,4 7,0 5,9 5,4 3,5 7,5 5,5 5,5 Fransk - Skriftlig 8,5 2,6 7,0 7,4 Fransk - Mundtlig 5,7 4,0 6,4 6,2 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 3,4 3,5 5,9 5,1 2,2 3,5 5,9 4,3 4,6 4,5 4,7 5,1 6,5 5,7 5,5 5,5 5,6 4,7 7,4 7,4 5,4 6,0 5,8 Biologi 3,4 6,4 7,2 4,9 6,2 6,7 6,2 6,6 5,2 7,7 4,0 6,2 Biologi -Skriftlig 5,3 5,5 7,4 7,3 5,2 6,1 7,7 6,9 Geografi 4,9 5,9 6,5 5,1 6,5 6,9 6,6 6,5 5,7 7,5 4,0 6,3 Geografi - Skriftlig 5,0 6,8 5,1 5,7 7,6 5,1 6,8 6,8 7,4 6,8 Historie 6,2 5,7 5,7 6,3 4,7 6,4 7,0 3,8 8,1 5,0 6,1 Historie - Mundtlig 6,0 7,3 7,0 8,0 6,6 Samfundsfag 5,8 5,5 5,9 6,6 5,9 5,5 6,6 7,1 4,5 7,3 5,0 6,2 Samfundsfag - Mundtlig 7,3 5,2 7,5 8,3 4,2 6,8 Kristendomskundskab 6,0 5,8 5,0 4,7 5,9 4,8 6,8 6,5 4,5 7,1 3,3 6,1 Kristendomskundskab - mundt. 6,4 5,9 7,4 7,4 7,0 6,9 Hjemkundskab - mundtl. 7,6 7,9 7,8 Obligatorisk projektopgave 6,8 6,5 5,9 6,7 5,8 6,7 8,5 8,3 4,3 9,7 7,4 Fri selvvalgt opgave 3,3 18

19 Om karaktergivning: Tallene for 2010 er tilgængelige for den enkelte skole (egen indberetning), men det bornholmske gennemsnit såvel som det nationale gennemsnit for 2010 er først tilgængeligt forventet april Det betyder, at afgangskaraktererne for 2010 for den enkelte skole ikke umiddelbart kan sammenlignes med resten af Bornholm eller resten af landet. Til denne rapport er fremskaffet de tilgængelige afgangskarakterer (FSA) og standpunktskarakterer fra prøveterminerne 2010 og 2009 baseret på skolernes egne indberetninger, samt gennemsnitskarakterer fra 2009 for Bornholm og hele Danmark fra UNI-C s centrale statistik. Det gør det muligt at sammenligne udviklingen i karakterer fra 2009 til 2010, med det forbehold at det p.g.a. implementeringen af skolestrukturmodellen ikke nødvendigvis er de samme skoler/afdelinger, der har afholdt prøver i 2010 som det var i Det er også muligt at sammenligne standpunktskaraktererne med prøvekaraktererne i 2009 på Bornholm og i 2010 for de enkelte skoler. Dermed kan man se hvilken grad af overensstemmelse der er mellem skolens vurdering af elevernes standpunkt (ST) og elevernes resultater ved prøverne i samme fag (FSA). Karaktererne repræsenterer et stort datamateriale, og det fremgår tydeligt at der for de enkelte fag og for de enkelte skoler/afdelinger sker variationer fra år til år. Lidt om karaktergivning efter 7-skalaen 1 Karakterer gives efter 7-skalaen. Denne skala har fem karakterer (02, 4, 7, 10 og 12) i området fra tilstrækkeligt (02) til fremragende (12), samt to karakterer i området ikke tilstrækkeligt (00 og -3), og skalaen er kompatibel med det europæiske ECTS-system. Karaktergivningen sker som en vurdering af i hvilket omfang eleven lever op til de faglige målsætninger. Så selv om det i skalaen er muligt at bestemme en middelkarakter på 7, så vil det gennemsnittet af elevernes karakterer kunne variere fra dette både på den enkelte skole og nationalt. F.eks. opnåede eleverne på Bornholm i 2009 et snit på 5,1 i læsning umiddelbart en præstation under middel. Men for landet som helhed var gennemsnittet 5,0, og dermed er de bornholmske læseresultater ikke under men tværtimod en lille smule over gennemsnittet. Selv om karaktererne gives i forhold til fagets mål, er der en forventning om at karaktererne fordeler sig normalt, og undervisningsministeriet overvåger denne sammenhæng. I ECTS-sammenhæng forventes det, at karaktererne fordeler sig således: 1 Kilde: UNI-C Grundskolekarakterer prøveterminen maj/juni

20 E (02) D(4) C (7) B (10) A (12) Det fremgår af den nationale statistik, at langt de fleste karakterer i 2009 blev givet som 4, 7 og 10. De bundne prøver havde i 2009 nationalt set gennemsnit i området fra 5,0 (dansk læsning) til 7,7 (færdighedsregning). Udtræksfagene fordelt sig i 2009 i området fra 5,5 (tysk) til 6,9 (biologi og kristendomskundskab). Det skal også bemærkes, at en gennemsnitskarakter på f.eks. 5,0 ikke er et udtryk for 2 karakterer under middel. Der er syv trin i skalaen, og 2 karakterer under middel vil således skulle repræsenteres af karakteren 02. Generelt bliver den statistiske usikkerhed større jo mindre datamængden er. F.eks. har heldagsskolen så få elever til afgangsprøverne, at der ved den generelle vurdering vil blive set bort fra deres gennemsnit. Der er samlet set alt mulig grund til at se på karaktererne med forsigtighed og ikke overfortolke de variationer, der naturligt måtte forekomme. Vurdering: Med det formål at give en vurdering af hele skolevæsenet, af de enkelte afdelinger og af udviklingen i karakterniveauet på Bornholm er flg. lagt til grund for vurderingen: En vurdering af det bornholmske gennemsnit sammenlignet med det øvrige Danmark En vurdering af variationsbredden i de bornholmske resultater. En vurdering af resultater på enkelte skoler, der afviger meget fra gennemsnittet. En vurdering af det bornholmske gennemsnit sammenlignet med det øvrige Danmark. De bornholmske elever præsterer generelt i området 3,6 til 8,1 i hovedfagene dansk og matematik. I dansk læsning præsterer eleverne i området mellem 5,0 og 7,4. Det vurderes som tilfredsstillende og gennemsnitligt i forhold til resten af landet, dog med læseresultater der er en smule bedre end landsgennemsnittet, og en smule bedre end sidste år. De bornholmske elever præsterer generelt i området 1,3 til 7,4 i sprogfagene. Det vurderes til en 20

21 smule under landsgennemsnittet, men med en større variationsbredde. De bornholmske elever præsterer generelt i området 1,2 til 9,5 i naturfagene. Det vurderes til en noget uensartet fordeling med meget stor variationsbredde. I de humanistiske fag præsterer eleverne generelt i områder 3,8 7,7. Det vurderes til en gennemsnitlig fordeling lidt under middel. En vurdering af variationsbredden i de bornholmske resultater. Fagene dansk og matematik har relativ lille variationsbredde, det betyder, at eleverne præsterer ensartet, hvilket kan være tegn på en undervisning, der når de fleste elever. I sprogfagene og i naturfagene i særdeleshed er der en større variationsbredde, og variationen fremkommer i kraft af en øget frekvens af lave gennemsnitskarakterer. Det kan være tegn på at relativt mange elever ikke får det fulde udbytte af undervisningen i disse fag. Gennemsnitskarakter helt ned til 1,2 er klart under middel, men faggruppen rummer også gennemsnitskarakterer op til 9,5 klart over middel. En vurdering af resultater på enkelte skoler, der afviger markant fra gennemsnittet. I den samlede karakteroversigt, er der tre områder, hvor enkelte skoler afviger markant fra gennemsnittet. Det drejer sig om Naturfag på Hans Rømerskolens Sprogfag på Rønneskolen og Læsning og retskrivning på Skole Nord. I naturfag på Hans Rømerskolen er der på Mosaikafdelingen karaktergennemsnit ned til 1,2 mens der på Aaker afdelingen er karakterer op til 9,5. I sprogfag på Rønneskolen er der karaktergennemsnit ned til 1,3 på afdeling Østre og op til 7,4 på afdeling Aavang, I Skole Nord opnås generelt lidt bedre karaktergennemsnit i læsning og retskrivning. Anbefalinger: Det anbefales, at der foretages en nærmere analyse og drøftelse årsagerne til de højeste og laveste præstationer, med henblik på at udvikle best practise og få eleverne til at præstere højere. Det anbefales, at der på baggrund af den store læseindsats i den bornholmske folkeskole sættes mål for højere præstationer i læsning til afgangsprøven. 21

22 Hans Rømer Skole 22

23 23

24 Paradisbakkeskolen 24

25 Rønneskolen 25

26 26

27 27

28 Skole Nord 28

29 10. klassecenter 29

30 Heldagsskolen 30

31 Hans Rømer Skole 31

32 32

33 Paradisbakkeskolen 33

34 34

35 35

36 Rønneskolen 36

37 37

38 38

39 Skole Nord 39

40 40

41 10. KlasseCenter 41

42 Bornholms Heldagsskole 42

43 Nationale test Bornholms resultat set i forhold til landsgennemsnittet Resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal være med til at danne grundlag for den årlige kvalitetsrapport for kommunens skolevæsen. Kvalitetsrapporterne skal give en status på kvaliteten i kommunens skolevæsen og skal give en bred indsigt i forholdene på de enkelte skoler. Testresultaterne må ikke gengives direkte i kvalitetsrapporterne, da rapporterne er offentligt tilgængelige, og testresultaterne er fortrolige. De samlede testresultater samt vurdering af disse forefindes i et fortroligt dokument. Igen i år var tekniske problemer årsag til at flere af testene blev aflyst. Anbefalinger: Der fokuseres på skolernes arbejde med de nationale test, med det formål at eleverne bliver mere fortrolige med testformen. Der fokuseres på sammenhængen mellem læseindsatsen og læseresultaterne, med det formål at elevernes resultater i de nationale tests forbedres om minimum kommer på landsgennemsnittet. Der fokuseres generelt på talentudvikling, således at flere elever vil kunne opnå resultater i toppen af testen. Indsatsen, der har ført til at kun få børn har opnået bundresultater, fastholdes. 43

44 Klager Klager vedr. specialundervisning (til hhv. Klagenævnet for vidtgående specialundervisning og kommunalbestyrelsen, jf. 51, stk. 1.) I den bornholmske folkeskole er der ca. 170 elever, der er enkeltintegrerede i normale klasser, ca. 140 elever i specialklasser og ca. 170 elever på special-folkeskolerne (tal fra skema 3). Der har været behandlet fem klager i Klagenævnet for specialundervisning og ingen i kommunalbestyrelsen. Af de fem klager, har Klagenævnet ændret BRK s afgørelse i to sager, og i tre sager er klagen blevet afvist. Vurdering Selv om man kan sige, at én klage er en klage for meget, må det i forhold til antallet af elever, der får vidtgående specialundervisning være vurderingen, at antallet af klager, respektive antallet af klager, der får medhold, er meget lille. Det vurderes, at antallet af klager fremover ikke vil blive højere. Dette skyldes delvis ændrede klageregler. Men der er også en forventning om, at den udlægning af specialundervisningen, der blev besluttet i 2010, vil føre til et mindre antal klager. Det medfører at skolerne hurtigere og tættere på forældrene vil kunne beslutte forebyggende tiltag for eleverne. 44

45 Opfølgning på seneste kvalitetsrapport Kommunalbestyrelsen godkendte den 17. december 2009 kvalitetsrapport for det bornholmske skolevæsen. Kommunalbestyrelsen fandt ikke anledning til at vedtage handlingsplaner eller andre initiativer for skolevæsenet eller for enkelte skoler. Der er derfor ingen opfølgning på dette. Kvalitetsrapporten indeholdt en række eksplicitte anbefalinger primært til de pædagogiske processer. Nedenfor følges der op på de enkelte anbefalinger og deres virkning vurderes Område Anbefaling i Opfølgning Løbende evaluering evalueringsværktøjer Årsplaner Udviklingen fortsættes Der udveksles årsplaner afdelingerne i mellem Det fremgår af skolernes indberetning, at evalueringsværktøjerne fortsat udvikles. Der er ikke i spørgeskemaerne til skolerne eksplicit spurgt til dette. Punktet er ikke vurderet p.g.a. det manglende tilsynsbesøg Elevsamtaler Der organiseres tid til elevsamtalerne Alle skoler organiserer tid til elevsamtaler. Elevplaner Afdelingerne udbreder kendskabet til hinandens elevplaner KRAMS Skolerne udbreder kendskabet til deres gode ideer Der er ikke i spørgeskemaerne til skolerne eksplicit spurgt til dette. Spørgsmålet kunne have været uddybet og eksemplificeret ved tilsynssamtalen. Der er dog intet i indberetningerne, der giver anledning til at vurdere, at anbefalingen ikke er fulgt. Det fremgår af aftaleopfølgningerne at kendskabet til gode KRAMS ideer udbredes. Skolernes egne projekter Vidensdeling forekommer Der er ikke i spørgeskemaerne til skolerne eksplicit spurgt til dette. Spørgsmålet kunne have været uddybet og eksemplificeret ved tilsynssamtalen. Der er dog intet i indberetningerne, der giver anledning til at vurdere, at anbefalingen ikke er fulgt. Samlet vurdering: Initiativerne i kvalitetsrapporten i form af anbefalinger vurderes samlet set at have haft den ønskede virkning. 45

46 De enkelte skolers kvalitetsrapport Hans Rømer Skolen 46

47 Vurdering af Hans Rømer Skolen Hovedtendenser og udviklingsperspektiver En vurdering foretaget af Børne- og Skolesekretariatet på grundlag af skolens rapport og skolebestyrelsens vurdering. Vurdering: Det faglige niveau på Hans Rømer Skolen vurderes som fuldt tilfredsstillende. Med hensyn til elevernes resultater, har afgangskaraktererne især på afdeling Aaker haft en stigende tendens i forhold til sidste år. Der er meget store forskelle i karaktergennemsnittet inden for naturfagene på Hans Rømer Skole. Skolen har systematiseret arbejde med LP-modellen og med testning og af eleverne. Med hensyn til skole-hjem-samarbejde er det primært systematiseret på afdelingsniveau. Med hensyn til evalueringskultur foregår der en del aktiviteter, men der er ingen overordnet systematik. Skolebestyrelsen vil gerne arbejde videre med udviklingen af det pædagogiske niveau, men finder det vanskeligt da skolen er underlagt en stram økonomisk handlingsplan. Inden for denne ramme finder bestyrelsen at skolens niveau på angivne områder er passende. Anbefaling: Baggrunden for karakterforskelle og stigningen i afgangskarakterer analyseres nærmere med henblik på Best Practise Skolen sætter mål for udviklingen af evalueringskulturen. Rammer 3 Skolen i tal se næste side 47

48 Nr. 3. Rammer /2010 Hans Rømer Skolen 1. Klassetrin Spor Børnehaveklasse 4 1. klasse 3 2. klasse 3 3. klasse 4 4. klasse 3 5. klasse 5 6. klasse 5 7. klasse 4 8. klasse 4 9. klasse klasse Specialklasser 7 3. Antal elever: Normalklasse 795 Enkeltintegrerede 44 Specialklasse 52 Modtagelsesklasse Dansk som 2. sprog 13 % i SFO/FH af mulige Klassekvotienter Klassekvotient normalklasser. 20,9 Klassekvotient specialklasser. 7,4 5. Elevtaxameterbeløb: Bh.kl kl kl kl kl. Modtagelsesklasse Dansk som 2. sprog Specialpæd. bistand a) Alm. spec.uv. pr. elev b) Taxameter S.-kl c) Heldagsskolen takst undervisning (inkl. bygn.) d) Kildebakken takst undervisning (ekskl. bygn.) e) Base 10 takst undervisning (ekskl. bygn.) f) Visitationsvirksomheden: Antal elever: 44 Samlet tildelt beløb Dansk som 2. sprog - samlet tildelt beløb Antal elever pr. lærer 15,9 9. Elevfravær i skoleåret 12,1 10. Antal elever pr. PC 3,1 11. Uv.mat. pr. elev kr Læreres uv. tid i % 33,0 13. Efteruddannelse og kompetenceudvikling pr. lærer kr

49 Nr. Elev- og klassetal pr. 5. september 2009, taxameterbeløb i 2010-priser. 1 Hvilke klassetrin skolen udbyder. 2 Antal klasser på de enkelte klassetrin. 3 NOTER Antal elever i normal- og specialklasser, enkeltintegrerede elever, elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog og andel af elever i klasse, der går i SFO/FH. 4 Gennemsnitlig klassekvotient. 5 Elevtaxameterbeløb på de enkelte klassetrin. 6 a. Ressourcen til almindelig specialundervisning beregnet som den samlede udgift divideret med det samlede elevtal i normalklasser. b. Taxameterbeløb pr. elev i specialklasse. c - d - e. Taxametertakst på Heldagsskolen (inkl. bygningsdrift), Kildebakken (ekskl. bygningsdrift) og Base 10, 10. KlasseCenter (ekskl. bygningsdrift). f. Antal enkeltintegrerede elever og skolens samlede tildeling hertil. 7 Samlet ressource på skolen til undervisning i dansk som andetsprog. Elev/lærer ratio: Samlet antal elever i normalklasser divideret med antal fuldtidsstillinger 8 (lærere og bh.kl.ledere). 9 Gennemsnitligt antal fraværsdage for elever i skoleåret 2009/ Antal elever pr. computer. 11 Gennemsnitlig udgift pr. elev til undervisningsmidler. 12 Andel af lærernes samlede arbejdstid (1924 timer), der anvendes til undervisning. 13 Ressource anvendt til efterudd. og kompetenceudvikl. beregnet som beløb pr. fuldtidsansat. 49

50 Kommunalpolitiske målsætninger 2010 (Skolen melder ind til sekretariatet senest den 30. september 2010) Kommunalbestyrelsens tværgående mål Forebyggelse og Sundhed: KRAMS (Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress) HR-strategien Kost: På Vestermarie er der en meget velfungerende madordning. Det er meget tæt på, at 100 % af eleverne er med i ordningen. På Aaker er der skolebod, hvor eleverne kan handle sunde mellemmåltider i form af frugt, juice og brød. På Mosaik er der ligeledes en skolebod med et lille udvalg af sunde mellemmåltider i form af frugt, brød og vand/mælk. Rygning: På en afdeling er der indrettet et udendørsareal, usynligt for skolens brugere, hvor personalet har mulighed for at ryge, ellers ryges der ikke på skolens områder og ved arrangementer uden for skolens områder f.eks. lejrskoler/hytteture ekskursioner eller andet, ryges der ikke i elevers nærvær. Alkohol: Vi følger kommunens retningslinjer og der forekommer ikke alkoholindtag, når der er unge under 21 til stede og ved forældrearrangementer på skolen. Også ved arrangementer, hvor skolens personale ikke deltager, bliver der givet besked om, at denne regel skal overholdes. Motion: Vi prøver i videst muligt omfang at tilrettelægge fællesdage på skolen som aktiviteter hvor vi dels er ude, dels er i bevægelse. Når vi skal rundt på øen forsøger vi i størst muligt omfang at lade eleverne cykle. Og som beskrevet deltager skolen i de idrætsarrangementer der er på ø plan. Stres: Som beskrevet er vi i gang med at lave en psykisk APV, forarbejdet er stort set på plads og vi regner med at spørgeskemaer går ud til personalet i løbet af november måned, efterfølgende laves der handleplaner både for hele skolen men også for de enkelte afdelinger. Stres er et opmærksomhedsområde vi berører ved alle MED- møder på skolen. Kommunalbestyrelsens mål for serviceområde 2: Undervisning og fritidsordninger Der skabes inkluderende læringsmiljøer for alle børn og færre børn har behov for at blive udskilt: Inden udgangen af 2010 har alle lærere i kommunes skoler gennemgået kursusaktiviteter indenfor LPmodellen. Der er udarbejdet en treårig plan for arbejdet med LP- modellen, vi er i gang med 1, hvor vi øver os / arbejder med metoden, vi arbejder i team, tovholdere er uddannet og er i gang med at udfylde deres rolle og tilbagemeldinger fra både team på skolen og fra P.P.R. er positive. Det er tydeligt, at modellen forsøges både indtænkt og benyttet i det daglige arbejde omkring klasser og den enkelte elev. 50

51 51

52 Pædagogiske processer 4 Skolens evalueringskultur selvevaluering gennem spørgeskema Skolens evalueringssystem Skolen som helhed Skolen har ingen beskrivelse på evalueringsområdet. Hver enkelt afdeling følger deres eget evalueringssystem. Men fælles for skolens afdelinger er, at der laves årsplaner for alle klasser og alle fag. Der afholdes elevsamtaler, med alle elever, minimum, én gang pr. år og dette som regel i forbindelse med at der laves elevhandleplaner og afholdes skole/hjemsamtaler. Der laves elevhandleplaner for hver enkelt elev, minimum én gang pr. år. Generelt bruges log bøger/porte folio/dagbøger som den mere daglige form for evaluering af undervisningen og den enkeltes udbytte af samme. Testkoncept Skolen som helhed. Der foregår systematisk testning på udvalgte årgange både i læsning og matematik, resultaterne indgår i arbejdet med at sætte mål for den enkelte elev og for hele klassen. Ved læsetestning er læsekonsulenten en fast samarbejdspartner når elevernes tests gennemgås og evalueres, det gælder også den enkelte afdelings daglige leder. Denne testning foregår fast for alle klasser på klassetrin og på de følgende klassetrin efter skøn fra den enkelte klasses lærer og som oftest i samråd med daglig leder. Ligeledes foregår der systematisk testning af elevernes matematiske kundskaber, dette på én afdeling som en fast rutine fra klassetrin og på de andre afdelinger efter skøn i den enkelte klasse. Det er meningen at vi på sigt skal foretage matematik testning på samme måde som med læsning. Vi har et enkelt år haft en matematik konsulent tilknyttet, det må siges at være et absolut plus og med til at højne evalueringsniveauet, det kunne vi ønskes os også blev en mulighed i fremtiden. Derudover er der de nationale tests på udvalgte klassetrin, disses bruges selvfølgelig også til at evaluere den eksisterende undervisning og medtænkes i den fremtidige planlægning både for den enkelte elev og klasse. Valg af evalueringsmetoder Skolen som helhed: Skolen har ikke en defineret ramme for hvilken evalueringsmetode der skal anvendes, evalueringsformen varieres og tilpasses situationen. 52

53 Evalueringssamtaler med elever Skolen som helhed. Arbejdet er organiseret sådan at der gennemføres elevsamtaler 1 2 gange pr. år. Disse samtaler bruges bl.a. til samtaler i forbindelse med skole/hjemsamtaler og f.eks. aftaler o.s.v. fremgår af elevhandleplanerne for den enkelte elev. Skolens arbejde med implementeringen af LP-modellen Kortlægning Uddannelsesforløb Vejledning Erfaringer med LP-gruppernes arbejde , år 0 Fælles personaleinformation, Udpegning af koordinatorer Nedsættelse af styregruppe Dannelse af LP grupper Udpegning af tovholdere år 1 Vi lærer og øver os. Introduktionsdag/temadag d Kortlægning E-learningsforløb Samarbejde med P.P.R. Case arbejde Evaluering år 2 og 3 Vi arbejder systematisk med modellen Styregruppen følger arbejdet på afdelingerne Der justeres og tilpasses Vi er på skolen kommet godt i gang med og har afsluttet e-learningsforløb for alle involverede og hermed også for tovholdere. De enkelte grupper har været og er i gang med caseforløb. Samarbejdet 53