CENTER REBILD BAKKER Muligheder og udfordringer Henrik Halkier & Thomas Kær Mahler

Transkript

1 CENTER REBILD BAKKER Muligheder og udfordringer Henrik Halkier & Thomas Kær Mahler Tourism Research Unit

2 Center Rebild Bakker 1. Baggrund og metode 2. Målgrupper og turismetrends 3. Erfaringer fra andre oplevelsescentre 4. Opsummering fra interessentanalysen 5. Konklusioner og anbefalinger

3 1. Baggrund & metode Målgrupper: Lokale borgere, hvilke turister? Oplevelsesindhold: Udstillinger? Spisning? Vejvisning? Organisering og samarbejde? Bæredygtigt drift af centeret? Eksisterende turismeundersøgelser Danske og internationale erfaringer Interessent-analyse

4 2. Målgrupper og turisme-trends Rebild og turismen idag Fokus på 40+ uden børn samt erhvervsturisme Børnefamilier som endags-turister Rebild og fremtidens turisme Aktiverende, alle sanser i brug, udfordrende oplevelser Individuelle fællesskaber, interaktive medier Lokalt forankrede, autentiske oplevelser Kreative alliancer og samarbejde

5 3. Erfaringsoverførsel fra andre oplevelsescentre Naturcentrum Fulltofta (Skåne Sverige) Økolariet (Vejle) Lille Vildmosecentret (Lille Vildmose) Ringkøbing Skjern Museum GeoCenter Møns Klint Interaktive og udfordrende oplevelser i udstillingsmiljøet En kobling til de omkringliggende omgivelser Samarbejde med erhvervslivet, vidensinstitutioner og frivillige Bæredygtige løsninger og erfaringer i forhold til driften

6 3.1. Interaktive og udfordrende oplevelser i udstillingsmiljøet Sanseoplevelser: Flere sanser stimuleres undervejs i udstillingen. Et eksempel fra Økolariet: Lugte til dårlig havbund, smage på forskellige saltvandstyper eller åbne/dreje låger og røre ved forskellige naturmaterialer. Ny teknologi: Interaktive touchskærme, computerspil, simulator samt 3Dbiograf (Naturcentrum Fulltofta, Økolariet, Lille Vildmosecentret og GeoCenter Møns Klint). Temabaserede oplevelsesrum i udstillingen. Et eksempel: Naturcentrum Fulltofta arbejder med fire oplevelsesrum: Stalden, vandet, skoven og arkitekturen - skaber en helhedsfortælling om området.

7 3.2. En kobling til de omkringliggende omgivelser Aktive og udfordrende oplevelser i naturen: Guidede mountainbike ture, GPS-løb eller træklatring (GeoCenter Møns Klint). Levende oplevelsesformidling Et eksempel fra Ringkøbing Skjern Museum: Se smeden arbejde (og prøv selv) eller se mølleren male korn på den gamle vandmølle. Stisystemer, satellitter, shelters og naturlegepladser i naturen (Naturcentrum Fulltofta, Ringkøbing Skjern Museum m.fl.).

8 3.3. Samarbejde med erhvervsliv, vidensinstitutioner og frivillige Samarbejde med erhvervslivet og vidensinstitutioner bliver brugt i forbindelse med særudstillinger, oplevelsesudvikling samt profilering (Naturcentrum Fulltofta og Økolariet m.fl.). Samarbejde med lokale aktører: Et eksempel er samarbejdet mellem GeoCenter Møns Klint og Camping Møns Klint VIP arrangementer for campister efter lukketid. En professionel tilgang til frivillige fremhæves som værende af stor betydning i forbindelse med levende oplevelsesformidling (Lille Vildmosecentret og Ringkøbing Skjern Museum m.fl.).

9 3.4. Bæredygtige løsninger minimere driftsudgifter og en del af oplevelsen Økologiske materialer og viden om ressourceforbrug (Økolariet og Naturcentrum Fulltofta). Økologisk kloaksystem og genanvendelse af spildevand (Naturcentrum Fulltofta). Jordvarme og solenergi (Naturcentrum Fulltofta). Bæredygtige løsninger fremhæves som en mangelvare ved Lille Vildmosecentret og Ringkøbing Skjern Museum.

10 3.5. Driften Egen skoletjeneste samt undervisningstilbud uden for kommunegrænsen bidrager til driften (Økolariet, GeoCenter Møns Klint m.fl.) Plads til mindre virksomheder: TRE-FORs Energirådgivning ved Økolariet bidrager til driften og skaber aktivitet og dynamik. Turistinformation bidrager til driften og skaber aktivitet og dynamik (Lille Vildmosecentret og GeoCenter Møns Klint). Bæredygtigt byggeri minimere driftsudgifter (Naturcentrum Fulltofta og Økolariet). Parkeringsafgifter bidrager til driften, og skaber incitament til et besøg i centeret (GeoCenter Møns Klint). Konferencelokaler og cafe bidrager til driften. (Lille Vildmosecentret, Naturcentrum Fulltofta).

11 4.1. Lokale perspektiver: Oplevelsesindhold og målgrupper Generel enighed positiv effekt for lokalsamfundet og turismen udgangspunkt i områdets naturlige og kulturelle ressourcer mange aktive laug som oplagte samarbejdspartnere skal appellerer til flere forskellige målgrupper Forskellige prioriteringer: Natur- og/eller kultur-oplevelser?

12 4.2. Lokale perspektiver : Organisering og samarbejde Udbredte synspunkter: nyt center skal opbygges fra bunden turistbureauet flyttes ind i Center Rebild Bakker arbejdende værksteder etc. indtænkes i Center Rebild Bakker. Transport-infrastrukturen et kritisk punkt, der skal forbedres

13 4.3. Lokale perspektiver : Driftsøkonomi og bekymringer Generel enighed drift understøttes af kommunale midler via erhvervsdrivende fond Samarbejde med eksisterende attraktioner vigtigt Bekymringer skepsis ift. Færdiggørelse til Rebild Selskabet 100 års jubilæum i 2012 Navnet omdiskuteret: Rold signalerer mere mystik, storhed, kultur og natur.

14 5. Konklusioner og anbefalinger Målgrupper Overnatning, endags, genvisit Oplevelsesindhold Nysgerrighed, bred og levende formidling, netværk Drift og organisering Kommunal basis, forpligtende samarbejder 1. Vejviser-modellen Billigt og ukontroversielt, svag profilering for alle 2. Oplevelsescenter-modellen Dyrt, måske kontroversielt, stærk profilering for alle