Danske virksomheders kreditværdighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske virksomheders kreditværdighed"

Transkript

1 Oktober 2013 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: , Website:

2 Resume Ultimo september 2013 var der et svagt fald i andelen af C-ratede virksomheder (Kredit frarådes) siden ultimo august 2013 fra 16,9 % til 16,8 % af den samlede virksomhedsmasse 1. Andelen af B-ratede virksomheder (Kredit mod sikkerhed) oplevede et svagt fald fra 10,2 % til 10,1 %. De seneste måneders fald er således fortsat. Andelen af A-ratede virksomheder (Kreditværdig) udgjorde ultimo september 37,5 % af den samlede virksomhedsmasse, hvilket svarer til et marginalt fald på 0,2 procent point siden ultimo august I september 2013 udgjorde andelen af AA- og AAA-ratede virksomheder (Høj og højeste kreditværdighed) tilsammen 35,8 % af den samlede virksomhedsmasse, hvilket er en stigning på 0,4 procent point siden sidste måned. Antallet af konkurser 2 i september måned var 378, og det er en stigning i forhold til august. Sæsonkorrigeret er der dog tale om et fald, da der traditionelt er flere konkurser i september end august, og vi ser ligeledes et fald i forhold til samme måned sidste år. De positive takter vi så hen over sommeren er således fortsat. Danske virksomheders forrentningsevne, målt på afkastningsgraden, steg fra 2,9 % i 2011 til 4 % i 2012, hvilket må siges at være en klar forbedring. En langt overvejende del af alle hovedbrancher har oplevet en fremgang i afkastgraden, som ligeledes har været støt stigende siden Af hensyn til historiske data inddrages enkeltmandsvirksomheder ikke i Bisnode Credits rating-analyse. Bisnode Credit har siden 2011 kreditvurderet enkeltmandsvirksomheder. 2 Antal rene konkurser ekskl. antal ophævede konkurser. Optællingsmetode ændret fra november 2012.

3 Indledning Bisnode Credit er Nordens største udbyder af kredit- og forretningsinformation på erhverv og privatpersoner. Informationen benyttes til kreditvurdering, risikostyring samt til salgs- og marketingtiltag. Bisnode Credit blev etableret i 1908 og opererer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Selskabet er en del af Bisnodekoncernen, som er en af Europas førende leverandører af forretningsinformationer. Bisnode er repræsenteret i 19 europæiske lande med cirka ansatte. Foruden Bisnode Credit, ejer Bisnode Dun & Bradstreet Danmark, Bisnode Market, Bisnode Informatics og InfoDirekt. Bisnode Credits kreditvurderingssystem AAA er en statistisk ekspertmodel, som hjælper din virksomhed med at undgå kredittab. Modellen bygger på specialiseret erfaring med kreditgivning og fanger en stor del af alle konkurser. Kreditvurderingen er et udtryk for sandsynligheden for, at en given virksomhed kommer i betalingsproblemer. Bisnode Credits kreditvurdering er udtrykt ved en bogstavkode, som er enkel at anvende og forstå. Bisnode Credits rating-skala løber fra AAA, som udtrykker den højeste kreditværdighed, til C som udtrykker den laveste kreditværdighed. Diagram 1 Rating-kategorier og risiko Sandsynlighed for konkurs, tvangsopløsning eller rekonstruktion i løbet af 12 måneder 9,0% 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% 0,2% 0,5% 1,7% 4,8% 8,2% Diagrammet ovenfor illustrerer, hvordan risiko for at en given virksomhed kommer i betalingsproblemer stiger med en ringere kreditvurdering ved Bisnode Credit. I kategorien AAA med lavest risiko er konkursandelen 1 af 500 virksomheder, mens konkursandelen i kategorien C med højest risiko er cirka 1 af 12 virksomheder. Dermed er der store forskelle på risiko efter, hvordan en virksomhed er kategoriseret.

4 De overordnede processer for generering af en rating er som følger: 1. Data indsamles løbende fra mange forskellige kilder. 2. Informationer testes for forklaringsevne og modeller konstrueres. 3. Et vægtet score-system opbygges efter variablernes forklaringsevne. 4. En rating genereres efter antal opnåede point i score-systemet. Overordnet vægtes variablernes hovedområder efter følgende prioritering: 1. Økonomi (Seneste regnskab, nøgletal, mm.). 2. Ejerforhold (Virksomhedsform, moderselskab mm.). 3. Betalingserfaring (fakturaoplysninger, betalingshistorik mm.). 4. Grunddata (Grundlagt år, juridiske forhold mm.). Forekommer der ændringer i ovennævnte forhold foretages der automatisk en ny kreditvurdering, hvilket betyder, at ratingen opdateres dagligt.

5 jan mar maj jul sep nov jan mar maj jul sep nov jan mar maj jul sep nov jan mar maj jul sep nov jan mar maj jul sep Kreditværdigheden i dansk erhvervsliv Udviklingen i den generelle økonomi har som regel stor forklaringsværdi, når vi ser på, hvordan det går i erhvervslivet. Nedenfor er vist fordelingen på rating-kategorierne i Bisnode Credits rating, baseret på data for september måned. Diagram 2 Fordelingen af virksomheder på rating-kategorier 10,1% 16,8% 37,3% 6,5% 29,3% AAA AA A B C Den aktuelle fordeling viser, at knap 27 % af danske virksomheder hører til i rating-kategorierne C (Kredit frarådes) eller B (Kredit mod sikkerhed). Som figuren viser, er det fortsat kun relativt få virksomheder, der har opnået den eftertragtede AAA-rating, som betegner de sundeste virksomheder i dansk erhvervsliv, om end andelen af virksomheder i AA- og AAAgruppen er steget i løbet af Diagram 3 Udvikling i andele af rating-kategorier 2009 til % 50% 40% 30% 20% 10% AAA AA A B C 0%

6 Siden finanskrisens start omkring 2008 oplevede Bisnode Credit en generel tilvækst af virksomheder til højrisikokategorierne B og primært C. Det fald, vi har konstateret i B- og C-kategorierne siden 2010, er dog fortsat, og den gennemsnitlige rating af hele dansk erhvervsliv er fortsat rykket i positiv retning. Udviklingen i 2013 viser dels at andelen af A-ratede virksomheder er faldet svagt, hvilket skyldes, at der er sket et skift mod AA og AAA, og dels at andelen af C- og B-ratede virksomheder er faldet. Samlet set er den positive udvikling, vi så i løbet af første halvår, fortsat i andet kvartal, hvilket bekræfter den positive udvikling. Diagram 4 Andel og tilvækst i C-ratede virksomheder fordelt på branche i september % 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 3% 3% 2% 2% 1% 1% 0% -1% -1% -2% -2% -3% Andel C-ratede Ændring år-år i %-point Diagram 4 ovenfor viser hvilke brancher 3, som er forbundet med relativ høj risiko ved samhandel. Selvom den generelle risiko ved samhandel har været faldende i løbet af 2013, oplever vi fortsat brancher, der ligger med en relativt høj andel af C-ratede virksomheder. Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed er fortsat forbundet med væsentlig højere risiko end øvrige brancher. Den laveste risiko finder vi i de to forsyningssektorer samt Sundhedsvæsen. Landbrugssektoren har for tredje måned i træk oplevet et fald i andelen af C-ratede virksomheder. Det er positivt, da der samtidig jf. diagram 5 nedenfor er sket en stigning i andelen af AAA-ratede landbrugsvirksomheder for anden måned i træk. 3 Enkelte branchekategorier klassificeret vha. NACE kan fremstå som uhensigtsmæssige at rate. Dog eksisterer der underkategorier i NACEklassifikationen, hvori virksomheder er hensigtsmæssige at rate. Dette gælder f.eks. for NACE-kategorien Offentlig forvaltning og forsvar; socialsikring.

7 Samlet set har langt de fleste brancher oplevet et fald i andelen af C-ratede virksomheder i september 2013, og fremadrettet forventer vi et fortsat fald i andelen af virksomheder i højrisikokategorierne på grund af den generelle positive udvikling, vi ser i dansk økonomi. Råstofudvinding har som den eneste branche i september måned oplevet en stigning i andelen af virksomheder med en C-rating. Branchen oplevede ligeledes en stigning i august og ligger fortsat midt i feltet målt på andel af C-ratede virksomheder. Diagram 5 Andel og tilvækst i AAA-ratede virksomheder fordelt på branche i september % 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% -4% Andel AAA-ratede Ændring år-år i %-point Diagram 5 viser, hvilke brancher som er forbundet med relativt lav risiko ved samhandel. Det fremgår blandt andet, at branchen Råstofudvinding, som har oplevet en stigning af C-ratede, er karakteriseret ved en polarisering, idet andelen af AA og AAA-ratede er høj, samtidig med at andelen af C-ratede er stigende. Fremstillingsvirksomhed fortsætter med at klare sig godt, idet den både har en høj andel i de to bedste rating-kategorier samtidig med en høj tilvækst. Det generelle billede viser, at andelen af virksomheder med den højeste rating AAA er steget siden september måned sidste år. Den negative tilvækst blandt El,- gas- og fjernvarmestyring, som vi så i august, er fortsat i september 2013, og den gennemsnitlige andel af virksomheder i de bedste rating-kategorier ligger under det samlede gennemsnit for alle brancher.

8 Konkurser Som diagram 1 indikerede, er der en stærk sammenhæng mellem Bisnode Credits rating-kategorier og risikoen for konkurs for en given virksomhed. Dermed kan en lang række af de konkurser, vi ser, forklares ved en højrisiko-rating hos Bisnode Credit. Tabel 1 Oversigt over månedlige konkurstal 2008 til 2013 Faktiske konkurser Måned Middel Februar April Juni August Oktober December Total Middel Af tabel 1 fremgår det, at antallet konkurser i september måned var 378. Det svarer til en stigning i forhold til august, men idet antallet af konkurser historisk set har ligget højt i september, er der tale om et fald i de sæsonkorrigerede konkurser. Der er desuden tale om et fald i forhold til antallet af konkurser i september 2012 og et niveau, der ligger 11 % under middelværdien for september måned de sidste 5 år. Tabel 2 Oversigt over kvartalsvise konkurstal 2008 til 2013 Kvartal Middel Q Q Q Q Total Middel

9 Af tabel 2 fremgår det, at det kvartaltsvise antal konkurser i tredje kvartal 2013 ligger under middelværdien for de seneste fem år. Tredje kvartal 2013 viser desuden et fald sammenlignet andet kvartsl og den positive tendens i løbet af året er således fortsat. Diagram 6 Faktiske konkurser 2008 til Diagram 7 Sæsonjusterede konkurser og 12 mdr. løbende gns til Konkurser - sæsonjusteret 12 mdr. løbende gns.

10 Af Diagram 7 fremgår at konkurstallene fortsat er lavere end de relativt høje niveauer tilbage i 2010 målt på løbende gennemsnit. Det er dog stadig højere end niveauerne i Tabel 3 Konkurser fordelt på branche for september 2009 til 2013 Branche Antal konkurser for september måned Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed El-, gas- og fjernvarmestyring Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel og detailhandel; reparation af motorkøretøjer og motorcykler Transport og godshåndtering Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed Information og kommunikation Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring Fast ejendom Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester Offentlig forvaltning og forsvar; socialsikring Undervisning Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger Kultur forlystelser og sport Andre serviceydelser Private husholdninger med ansat medhjælp; husholdningers produktion af varer og tjenesteydelser til eget brug, i.a.n Ekstraterritoriale organisationer og organer Uoplyst Total Tabel 3 viser konkurser fordelt på branche for september måned 2009 til På brancheniveau har især Landbrug, Transport og Undervisning klaret sig bedre i september i forhold til sidste år. Bygge- og anlægsbranchen, som ellers er inde i en vanskelig periode oplevede en ligeledes en forbedring, med et fald i konkurserne på 16 % i september måned i forhold til sidste år. Finanssektoren fortsætter med et stigende konkursniveau dog ikke i samme grad som de to forgående måneder. Blandt de større brancher var det Information og kommunikationsbranchen samt Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester der oplevede en stigning i antallet af konkurser. Engros- og Detailbranchen som traditionelt har meget bevågenhed oplevede en svag stigning i september.

11 Danske virksomheders forrentningsevne Nøgletal bruges til at give et sammenligneligt billede af, hvordan virksomheder klarer sig. I denne sammenhæng giver afkastningsgraden et godt billede af evnen til at forrente den samlede kapital og evnen til at tilpasse sig nye markedsvilkår. Diagram 8 - Afkastningsgradens niveau generelt for regnskabsårene 2008 til ,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Afkastningsgrad 2012 udviste generelt stigende afkastningsgrader i dansk erhvervsliv, og niveauet har været konstant stigende siden Den gennemsnitlige afkastningsgrad var i 2012 på det højeste de seneste fire år og nærmer sig niveauet fra før krisen i 2007, hvor dansk erhvervsliv havde en gennemsnitlig afkastningsgrad på knap 4,5 procent.

12 Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed El-, gas- og fjernvarmestyring Vandforsyning; kloakvæsen, Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel og detailhandel; Transport og godshåndtering Overnatningsfaciliteter og Information og kommunikation Pengeinstitut- og Fast ejendom Liberale, videnskabelige og Administrative tjenesteydelser Offentlig forvaltning og forsvar; Undervisning Sundhedsvæsen og sociale Kultur forlystelser og sport Andre serviceydelser Diagram 9 Afkastningsgradens 4 niveau og ændring år-år fordelt på branche for regnskabsåret Afkastningsgrad Ændring år-år Fordelt på brancher oplever vi fortsat en betydelig variation i afkastningsgraden. Det skal dog bemærkes, at alle brancher med undtagelse af El-, gas- og fjernvarmestyring og Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand har været bedre til at forrente kapitalen i 2012 sammenlignet med Bygge- og anlægsvirksomheder er karakteriseret ved en både høj og stigende afkastningsgrad. Offentlig forvaltning og forsvar; socialsikring har haft en meget positiv udvikling, hvilket indikeret et øget offentligt forbrug. Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed, som havde en høj andel af virksomheder i de laveste rating-klasser, har oplevet en positiv udvikling målt på afkastningsgraden. 4 Afkastningsgraden beregnes som Primært resultat / Balance