Ældre Sagen Juni/september 2015
|
|
- Max Eriksen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken eller udtræk fra et indkomstregister, der bygger på en 30 % stikprøve af befolkningen, som Ældre Sagen har adgang til under forskerordningen. Det tilstræbes, at hvert års Ældre i Tal indeholder de nyeste tal om et emne. Der anvendes oplysninger for forskellige år, afhængig af hvornår statistiker om de enkelte emner offentliggøres. Det tilstræbes, at figurer og tabeller med samme indhold har samme nummer fra år til år. Figurer og tabeller står derfor ikke nødvendigvis i den rækkefølge, de refereres i teksten. Figur 1 er i august opdateret med den seneste fremskrivning af arbejdsstyrken fra DREAM, og en fejl i efter-skat pensionen er rettet i note 4.
2 Folkepension 2015 Der er over 1 million folkepensionister i Danmark. Antallet af folkepensionister er steget med godt siden sidste år. Stigningen er lidt mindre end de seneste år, fordi antallet af nye folkepensionister begynder at falde. Antallet af folkepensionister er steget I januar 2015 boede der folkepensionister i Danmark 1. Det er en stigning på knap i forhold til Stigningen er lidt mindre end sidste år. Antallet af nye folkepensionister har været faldende i et par år, fordi antallet af nye 65 årige falder. 2 Fra 2005 til 2015 er antallet af folkepensionister i Danmark steget med godt svarende til en stigning på 42 % på 10 år. En stor del af stigningen skyldes, at folkepensionsalderen var 67 år frem til , hvorefter den gradvist blev nedsat til 65 år for nye folkepensionister. Nedsættelsen af pensionsalderen slog gradvist igennem fra 2005 til Hvis man kun ser på antallet af pensionister over 67 år, er stigningen fra 2005 til 2015 på knap personer, jf. tabel 1. Målt i forhold til hele befolkningen er andelen af folkepensionister steget fra 13 % i 2005 til 18,2 % i Ud over nedsættelsen af pensionsalderen, der var et led i den efterlønsreform, der blev vedtaget i 1998, skyldes stigningen i antallet af folkepensionister, at de store årgange fra 40 ere er gået på pension, og at vi lever længere og længere. Stigningen i antallet af folkepensionister fortsætter ikke i samme takt. Fra 2019 hæves folkepensionsalderen gradvist til 67 år, og herefter bliver folkepensionsalderen reguleret i takt med udviklingen i den forventede levetid. Folketinget skal i efteråret 2015 tage stilling til, om folkepensionsalderen skal stige til 68 år fra Forudsat Folketinget beslutter at hæve pensionsalderen efter de regler, der blev indført med velfærdsreformen i 2006, vil andelen af folkepensionister ikke stige væsentligt i forhold til det nuværende niveau, fordi folkepensionsalderen stiger, og fordi den samlede befolkning også vokser, jf. figur 1. Andel af folkepensionister kommer ikke over 20 %, og i 2050 forventes andelen af folkepensionister at være den samme som i dag. På kort sigt sker der en stigning i antallet af folkepensionister. Det skyldes, dels at de store årgange giver en midlertidig stigning, dels at der er et efterslæb i tilpasningen af pensionsalderen til stigningen i leveti- 1 Udover de folkepensionister, der bor i Danmark, var der i januar personer, der modtog dansk folkepension i udlandet. Disse pensionister indgår ikke i analysen. 2 Jf. Antal ældre %20Antal%20ældre.pdf 3 Folkepensionsalderen blev nedsat til 65 år for personer, der fyldte 65 efter 30. juni Antallet af folkepensionister i januar 2005 var således delvist påvirket af den lavere pensionsalder. 1
3 den, fordi pensionsalderen højest kan stige med 1 år hvert 5. år. Ifølge den seneste befolkningsprognose vil efterslæbet først være indhentet omkring Folkepensionens sammensætning Langt de fleste folkepensionister får det fulde grundbeløb, mens det kun er lidt over halvdelen, der får fuldt pensionstillæg, og kun 18 % får den fulde ældrecheck, jf. figur 2. Da pensionstillægget afhænger af indkomsten, giver andelen af folkepensionister, der modtager fuldt pensionstillæg, et bilede af indkomstforholdene for pensionisterne. 4 Andelen, der får fuldt pensionstillæg, har været faldende siden Dog er andelen med fuldt pensionstillæg næsten ikke faldet fra 2013 til 2015, jf. figur 3. Faldet i andelen af folkepensionister, der får fuldt pensionstillæg, afspejler i høj grad en ændret sammensætning af pensionistgruppen. Folkepensionisterne er i gennemsnit blevet yngre, og andelen af par er steget, mens andelen af enlige folkepensionister er faldet. Fra 2014 til 2015 er der dog ikke sket nogen ændring i fordelingen, jf. tabel 2. Der er betydeligt flere enlige end ikke-enlige, der modtager fuldt pensionstillæg, og andelen af kvinder, der får fuldt pensionstillæg er højere end for mænd, jf. figur 4. Andelen med fuldt pensionstillæg stiger med alderen fra 46 % af de årige til 66 % af de 80+årige - mens andelen, der ikke får pensionstillæg, tilsvarende falder fra 21 % til 6 %. Der er flere kvinder end mænd, der får fuldt pensionstillæg, men når man ser på samme aldersgruppe og civilstand er forskellene i andelen af mænd og kvinder, der får fuldt pensionstillæg hhv. ikke får pensionstillæg små, jf. tabel 3. Regler og satser 2015 Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg samt en ældrecheck (supplerende pensionsydelse). Betingelsen for at få folkepension er, at man har opholdt sig 40 år i Danmark mellem 15 og 65 år. Hvis man har opholdt sig kortere tid i Danmark, nedsættes folkepensionen forholdsmæssigt (brøkpension). Grundbeløbet er på kr. årligt i Det nedsættes kun, hvis man har indkomst ved personligt arbejde. Pensionstillægget er på kr. årligt for enlige og kr. til hver for par. Pensionstillægget nedsættes, hvis den personlige indkomst (bortset fra folkepension) tillagt positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst (med et bundfradrag for udbytte, hvori der er indeholdt udbytteskat) overstiger kr. for enlige og kr. tilsammen for par. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af den overskydende indkomst for enlige og 32 % af den overskydende indkomst for par. Ældrechecken er på kr. Ældrechecken bortfalder, hvis den likvide formue er over kr., og den nedsættes, hvis den personlige tillægsprocent er under 100 %. Den personlige tillægsprocent aftrappes, når indkomsten er over kr. for enlige og kr. tilsammen for par. 4 En enlig folkepensionist med fuldt pensionstillæg har i 2015 en skattepligtig indkomst inklusiv folkepension på mellem kr. ( kr. hvis den likvide formue er over kr.) og kr., svarende til mellem kr. og kr. efter skat. (Med en gennemsnitlig kommune- og kirkeskat på 25,61 % og forudsat at den supplerende indkomst består af ATP, privat pension og renteindtægter). 2
4 Ældrecheck Ældrecheckene udbetales til folkepensionister med lav indkomst, som samtidig har lav likvid formue. Ca , svarende til knap 28 % af folkepensionisterne i Danmark var berettiget til at modtage fuld eller reduceret ældrecheck i januar Det er ca flere end i Det er især andelen, der modtager en reduceret ældrecheck, der er steget i forhold til Hvis ældrechecken alene afhang af indkomsten ville antallet af ældrecheckmodtagere have været betydeligt højere. Næsten 55 % af alle folkepensionister ville kunne få fuld eller reduceret ældrecheck, hvis ældrechecken alene afhang af indkomsten. Loftet over den likvide formue begrænser antallet af ældrecheckmodtagere langt mere end indkomstgrænsen 27 % af folkepensionisterne får ikke ældrecheck, fordi de har for stor likvid formue, mens det kun er 10 %, der mister ældrechecken, fordi de har for høj indkomst, mens de har en formue under loftet. De resterende 35 % har både for høj indkomst og for høj formue til at kunne få ældrecheck, jf. figur 5. Andelen af pensionister, der får ældrecheck, stiger med alderen, fordi andelen af enlige stiger med alderen, og andelen af enlige, der får ældrecheck, er ca. dobbelt så høj som for par 5. Der er dog tale om en modsat rettet udvikling for enlige og par. Isoleret set falder andelen af enlige pensionister, der får ældrecheck, lidt med alderen, fordi andelen af enlige, der har for høj likvid formue til at få ældrecheck, stiger, mens andelen af pensionistpar, der får ældrecheck, stiger lidt med alderen, fordi andelen af par, der ligger over indkomstgrænsen for ældrecheck, falder med alderen, jf. tabel 4. Fordeling på kommuner Folkepensionisterne er ikke jævnt fordelt på kommuner, men da langt den største del af de 65+årige er gået på folkepension (i gennemsnit 98 %), skyldes forskellen i pensionistandelen i forhold til det samlede indbyggertal hovedsagelig alderssammensætningen i de enkelte kommuner. Kun i Gentofte, Hørsholm og Rudersdal ligger andelen af 65+årige, der er gået på folkepension, under 95 %. Hvis man alene ser på den yngste del af folkepensionisterne, dvs. de årige, er forskellen i andelen af folkepensionister noget større, jf. kort 2. I Gentofte, Rudersdal, Hørsholm. Lyngby-Taarbæk, Furesø, Frederiksberg og Fredensborg er mere end 10 % af indbyggerne i alderen år ikke folkepensionister. I Ikast- Brande er andelen af årige, der ikke er folkepensionister under 2 %. Udover forskel i andelen af folkepensionister, er der betydelig forskel i pensionisternes indkomstforhold fra kommune til kommune. Det afspejler sig fx i andelen af 65+årige, der modtager fuldt pensionstillæg, hvor Morsø med 67 % er den kommune, hvor der er relativt flest 65+årige, der modtager fuldt pensionstillæg, mens Rudersdal med knap 26 % har den laveste andel med fuldt pensionstillæg, jf. kort 1. 5 Når man både ser på par, der består af to folkepensionister, og par, hvor kun den ene er folkepensionist, får 19 % ældrecheck, mens 40 % af de enlige folkepensionister får ældrecheck. Beregningen af ældrecheck bygger på oplysninger i pensionsregistret om pension for januar Ved beregningen af ældrechecken til folkepensionister, der er gift med ikke-folkepensionister, er parrets samlede likvide formue muligvis ikke opgjort korrekt, således at det beregnede antal ældrecheckmodtagere bliver for højt. Da andelen af denne gruppe, der får ældrecheck, er lille (under 10 %), og da andelen af folkepensionister, der er gift med ikke-folkepensionister er relativt lille (under 10 % af alle folkepensionister), har en evt. fejl begrænset betydning for beregningen af andelen af alle pensionister, der får ældrecheck. 3
5 Det er fortrinsvis kommunerne vest for Storebælt og på Vest- og Sydsjælland, der har en høj andel af pensionister med fuldt pensionstillæg, mens kommunerne i hovedstadsregionen har en lavere andel med fuld pensionstillæg. Hvis man i stedet ser på andelen med ældrecheck, ændres billedet. Andelen af ældrecheckmodtagere er relativt lav i mange jyske kommuner, mens andelen af ældrecheckmodtagere er høj i København og en del kommuner på vestegnen, jf. kort 3. 4
6 Tabeller og figurer Tabel 1. Antal folkepensionister Antal folkepensionister i Danmark Procentandel i forhold til befolkningen Stigning fra I alt ,5 % 13,4 % 17,9 % 18,2 % 41,9 % Mænd ,1 % 11,4 % 16,2 % 16,5 % 51,9 % Kvinder ,9 % 15,4 % 19,6 % 19,9 % 34,6 % Antal folkepensionister 67 år og over Procentandel i forhold til befolkningen I alt ,53 % 13,00 % 15,42 % 15,90 % 27,9 % Mænd ,11 % 10,99 % 13,80 % 14,30 % 36,6 % Kvinder ,89 % 14,97 % 17,02 % 17,48 % 21,7 % Kilde: Statistikbanken.dk PEN33, PEN3 Figur 1. Udviklingen i andelen af folkepensionister i forhold til hele befolkningen % 20% 15% 13% 18% 19% 19% 19% 18% 16% 16% 16% 16% 15% 14% 10% 5% 0% Kilde: PEN33, PEN3, FOLK2 og DREAM; Befolknings- og arbejdsstyrkefremskrivningen Anm.: Fremskrivningen fra DREAM er medioficeret. Det kan give mindre afvigelse i forhold til Danmarks Statistiks opgørelse. 5
7 Tabel 2. Folkepensionister i januar måned fordelt efter alder Aldersfordeling for folkepensionisterne I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % år 0 % 3 % 14 % 13 % 12 % år 18 % 19 % 17 % 20 % 20 % år 30 % 26 % 24 % 25 % 26 % år 22 % 22 % 18 % 18 % 18 % år 17 % 17% 14% 12% 12% år 9% 9% 8% 7% 7% 90+år 4% 5% 4% 4% 4% andel under 75 48% 48% 56% 59% 59% andel enlige 54% 48% 45% 44% 44% Kilde: PEN11, PEN1, PEN33, PEN3. Figur 2. Andel folkepensionister med fuld, reduceret eller ingen udbetaling Ældrecheck 18% 9% 72% Pensionstillæg 55% 31% 14% Fuld Reduceret Ingen udbetaling Grundbeløb 96% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: PEN33. For ældrecheck egne beregninger på 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks pensionsregister (SOCP). 6
8 Figur 3. Udviklingen i andelen af folkepensionister med fuldt pensionstillæg 100% 13% 13% 14% 14% 14% 14% 15% 14% 14% 80% 27% 28% 29% 29% 30% 30% 30% 31% 31% 60% 40% 20% 60% 58% 58% 57% 57% 56% 55% 55% 55% 0% Fuldt pensionstillæg Reduceret pensionstillæg Ingen udb. Pensionstillæg Kilde: PEN33. Figur 4. Pensionstillæg fordelt på samliv og køn % 5% 21% 18% 80% 32% 31% 31% 60% 40% 64% 48% 51% 20% 11% 31% 58% Ingen udbetaling Reduceret pensionstillæg Fuldt pensionstillæg 0% Enlig Ikke-enlig Mænd Kvinder Samliv Køn Kilde: PEN33. 7
9 Tabel 3. Folkepensionister i Danmark i januar 2015 fordelt efter størrelsen af pensionstillæg Mænd Enlig Samlevende begge folkepensionister Samlevende med ikkefolkepensionist Fuld Reduceret Intet Fuld Reduceret Intet Fuld Reduceret Intet % 30 % 7% 46% 35% 19% 25% 29% 46% % 32% 7% 50% 34% 16% 24% 31% 45% % 31% 7% 57% 30% 13% 24% 30% 46% % 30% 6% 62% 28% 10% 25% 29% 45% Mænd i gennemsnit 63% 30% 7% 53% 32% 15% 24% 30% 46% Kvinder Enlig Samlevende begge folkepensionister Samlevende med ikkefolkepensionist Fuld Reduceret Intet Fuld Reduceret Intet Fuld Reduceret Intet % 36% 6% 48% 34% 18% 17% 23% 60% % 34% 5% 53% 32% 15% 19% 24% 56% % 30% 4% 59% 29% 12% 25% 31% 44% % 28% 3% 62% 29% 9% Kvinder i gennemsnit 65% 31% 4% 53% 32% 15% 18% 23% 59% Kilde: Egne beregninger på 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks pensionsregister (SOCP). Tabel 4. Ældrecheck januar 2015 opdelt på samliv og alder. Enlige I alt Får ældrecheck 41% 42% 41% 37% 40% Får ikke ældrecheck, fordi den likvide formue er for høj 20% 22% 26% 33% 26% Får ikke ældrecheck, fordi indkomsten er for høj 13% 10% 7% 5% 8% Får ikke ældrecheck, fordi både indkomst og likvid formue er for høj 25% 26% 26% 25% 26% Par med 2 folkepensionister I alt Får ældrecheck 18% 22% 24% 23% 21% Får ikke ældrecheck, fordi den likvide formue er for høj 28% 30% 34% 40% 32% Får ikke ældrecheck, fordi indkomsten er for høj 9% 6% 4% 3% 6% Får ikke ældrecheck, fordi både indkomst og likvid formue er for høj 46% 42% 37% 34% 41% Kilde: Egne beregninger på 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks pensionsregister (SOCP). 8
10 Figur 5. Ældrecheck fordelt på aldersgrupper % 90% 80% 40% 37% 32% 28% 35% 70% 60% 50% 40% 17% 9% 26% 6% 30% 4% 35% 10% 27% 30% 21% 20% 10% 22% 28% 31% 33% 28% 0% i alt Får ikke ældrecheck, fordi både indkomst og likvid formue er for høj Får ikke ældrecheck, fordi indkomsten er for høj Får ikke ældrecheck, fordi den likvide formue er for høj Får ældrecheck Kilde: Egne beregninger på 30 % stikprøve fra Danmarks Statistiks pensionsregister (SOCP). 9
11 Kort 1. Andel 65+ årige med fuldt pensionstillæg Kilde: Folk1, Pen33. Kommuner markeren med grøn er kommuner, hvor andelen med fuldt pensionstillæg ligger omkring gennemsnittet på 54 %. Kort 2. Andel folkepensionister blandt årige Kilde: FOLK1, PEN11 Kommuner markeret med grøn er kommuner, hvor andelen af folkepensionister blandt de årige er omkring gennemsnittet på 95 %. 10
12 Kort 3. Andel modtagere af ældrecheck blandt 65+ årige Kilde: Egne beregninger på 30 % stikprøve fra Danmarks Statistiks pensionsregister (SOCP). Grøn markerer kommuner, hvor andelen som modtager ældrecheck ligger omkring gennemsnittet på 28 %. 11
ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Ældre Sagen November 2014
ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013
Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003
Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck
ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden
Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck
ÆLDRE I TAL 2015 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og Ældre Sagen August 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er
Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck
Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,
Befolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Befolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Hjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Folkepensionisternes indkomst og formue
Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,
ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
FTF ernes pensionsopsparing
8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden
Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck
Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.
Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck
ÆLDRE I TAL 2016 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg ældrecheck Ældre Sagen August 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden
C.604/21.02 Side 1. Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100
Side 1 Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 Cirkulære nr. 604 af marts 1999 J.nr. 7-2101-9/98 Vedlagt følger cirkulære om regler om samordningsfradrag til brug for sammenlignende
Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Folkepensionisternes indkomst
ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks
De ældres boligforhold 2014
ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Folkepensionisternes indkomst
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks
ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,
Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret
Statistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Maj 1 Folke- og førtidspensionister, 6-1 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er
Antal Ældre Tabeller og figurer
ÆLDRE I TAL 2015 Antal Ældre Tabeller og figurer Ældre Sagen Maj 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Forudsætninger bag Danica PensionsTjek
Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...
Nye regler for folkepensionister
Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte
Hjemmehjælp til ældre - 2013
ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel
Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med
Ældre Sagen Marts 2017
ÆLDRE I TAL 2016 Efterløn - 2015 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Hjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ
Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer
Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme
Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 20.05.2016 11/08 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/7 Din ordning i Lægernes
ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,
Bilags indholdsfortegnelse
Bilags indholdsfortegnelse Bilag 1: Skattetrappe 2009 lønmodtagere... 2 Bilag 2: Skattetrappe 2010 - Lønmodtagere... 3 Bilag 3: Skattetrappe 2009 - Lønmodtagere pensionsmidler... 4 Bilag 4: Fradragsregler
2008/1 LSF 194 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Fremsat den 22. april 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag.
2008/1 LSF 194 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. Fremsat den 22. april 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)
Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid
Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil
Hjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre - 2015 Ældre Sagen Juli 2016/januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
De ældres boligforhold 2015
ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
De ældres boligforhold 2016
ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension
Vejledning pensionsoversigt 2015 20.05.2016 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene
SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk
SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Forord 4 Alderspension fra JØP 5 Hvad skal du gøre, når du vil på pension? 5 Valgmuligheder ved udbetaling 6 Tillæg til din
VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2000 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217. Journal 0203/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223
i:\april-2\ældrefakta-la.doc VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217 Journal 23/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223 ØKONOMISKE FAKTA OM ÆLDRE Ældreområdet
Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget
Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Hjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2017 Hjemmehjælp til ældre - 2016 Ældre Sagen Juli 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Orientering til pensionister bosat uden for Danmark 2010
Orientering til pensionister bosat uden for Danmark 2010 Indholdsfortegnelse: (ctrl + klik for at gå direkte til afsnittet) 1. Forord 2. Beregning af pensionen 3. Den nye lov om førtidspension 4. Pensionsmeddelelsen
Ældre Sagen December 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Efterløn - 2016 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002
S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2002 SUS nr. 10 November 2003 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-37-3 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen
En opsat pension er en pensionsydelse, hvor udbetalingen er udskudt til et senere tidspunkt end fratrædelsestidspunktet.
KL Afsnit I Pkt. A) Definition En opsat pension er en pensionsydelse, hvor udbetalingen er udskudt til et senere tidspunkt end fratrædelsestidspunktet. Pkt. B) Retsgrundlag for opsat pension m.v. Pensionsregulativets
den danske befolkningsudvikling siden 1953
Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen
Oversigt over faktaark
Oversigt over faktaark 1. De tre hovedelementer i regeringens tilbagetrækningsreform 2. Hvordan håndteres de finanspolitiske udfordringer frem til 22? 3. Forskellen mellem Velfærdsaftalen og regeringens
Budgetområde 620 Anden Social Service
Indledning omfatter primært serviceydelser, som retter sig mod almindelige borgere uden et socialt problem. Det vil sige ydelser, som er frivillige for borgeren samt ydelser, hvor tildelingen sker alene
Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP
Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 8. udgave, december 2015 A-kassen LH 8. udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir
Del 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser
2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,
Stor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Når pensionsalderen nærmer sig
Når pensionsalderen nærmer sig Få økonomisk overblik Måske er du begyndt at tænke på tilværelsen som pensionist eller efterlønsmodtager. Måske er du allerede i gang med at planlægge og undersøge dine økonomiske
Når pensionsalderen nærmer sig
Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen
2014 Udgivet den 11. juni 2014. 10. juni 2014. Nr. 574.
Lovtidende A 2014 Udgivet den 11. juni 2014 10. juni 2014. Nr. 574. Lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)]
Notat Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] Kontanthjælpsloft Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte (Indførelse af et nyt kontanthjælpsloft, en 225 timers regel,
ØKONOMISK TILSTANDSRAPPORT. Senior Wealth. Leif Hansen Hanne Hansen. Rapport er udarbejdet af: Posp Rådgiver
ØKONOMISK TILSTANDSRAPPORT Senior Wealth Leif Hansen Hanne Hansen Rapport er udarbejdet af: Posp Rådgiver Indledning Rapporten er udarbejdet på baggrund af vores samtale, og bygger på de faktuelle oplysninger
Bekendtgørelse af lov om social pension
LBK nr 1137 af 20/10/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger
Ældre Sagen December 2014
ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014
ÆLDRE I TAL 2016 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 Ældre Sagen Januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.
Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften
DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne
Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-10. Budget 2004-2007. Indeholder Bevilling nr.
Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-10 Budget 2004-2007 Indeholder Bevilling nr. 554 Førtidspension og 555 øvrige sociale formål Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg:
FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION
1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud
Befolkningsudvikling - 2013
Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Om at få fleksibel efterløn
Om at få fleksibel efterløn Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 11999 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den nye fleksible efterløn for medlemmer af en a-kasse, der fylder 60 år den 1. juli
Hvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Boligydelse og boligsikring 2010
Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:
Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud?
Poul Dahl Hede 62- år, uddannet socialrådgiver mv. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu tilknyttet som underviser og foredragsholder.
KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh
2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3
30. januar 2015 FM 2015/98. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.
30. januar 2015 FM 2015/98 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2015 om førtidspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Retten til førtidspension er betinget af, at ansøgeren har dansk
Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan
Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen
Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension
Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god
Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010
Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,
N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter
N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.
Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?
29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Boligydelse og boligsikring 2008
Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:
Dansk pensionsalder vil sætte international rekord
Tilbagetrækning Juni Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Der er udsigt til en markant forhøjelse af de officielle tilbagetrækningsaldre i i de kommende årtier. Sammenlignet med andre europæiske
Modtagere af sociale ydelser 2013
Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.
Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009
Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er
Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension
Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af
Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.
KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK
KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog
Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015
ÆLDRE I TAL 2017 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015 Ældre Sagen September 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.