Skolereformen i Sorø Kommune

Transkript

1 Skolereformen i Sorø Kommune Nyhedsbrev nr. 5, marts 2014 Kære forældre, elever, medarbejdere og alle med interesse for folkeskolerne i Sorø Kommune Så har nyhedsbrev nr. 5 set dagens lys, og endnu en gang kan vi byde på spændende indlæg fra det virkelige liv. Byrådsmedlem og lærer Birgitte Hansen refl ekterer over de mange forandringer, der i disse tider rulles ud i vore folkeskoler. Og klubleder Ulla Wermus glæder sig sammen med klubmedarbejderne over de nye muligheder, som juniorklubbernes organisering som en del af folkeskolen vil bringe. Også politikerne har været i arbejdstøjet og lagt den sidste brik i det overordnede reformpuslespil, nemlig udarbejdelse af de kommunale resultatmål, skolerne skal styre efter. Målene præsenterer vi i dette nyhedsbrev. Således er planlægningsgrundlaget for skolerne klar. Økonomien er på plads og de politiske beslutninger er i hus, så nu kan stregerne for alvor blive tegnet til fremtidens folkeskole i Sorø. Og alle skoler er allerede rigtig godt i gang. Helt færdige med deres del af forberedelserne er politikerne nu ikke. Børn og Undervisningsudvalget skal nemlig, inden de går på sommerferie, behandle en ny styrelsesvedtægt, men denne er i virkeligheden først og fremmest en opsamling af de beslutninger, der er truffet i de seneste 4 måneder. Og som en konsekvens af beslutningen om kommunale resultatmål drøfter udvalget i juni måned, hvordan der skal følges op på de mål, der er for skolerne. God fornøjelse med nyhedsbrevet og hold jer endelig ikke tilbage med bidrag og kommentarer. Hjemmeside Klik ind på Er der grund til at beklage noget, skal man ikke holde sig tilbage. Så vi er klar med en undskyldning, fordi vi ikke har kunnet holde vores løfte om at sende en ny reformhjemmeside i luften i uge 9. Smedens kat døde af dårlige undskyldninger, og den skæbne ønsker vi ikke at dele, men vi har altså haft nogle tekniske vanskeligheder! Men bare rolig du har nu mulighed for at se den nye hjemmeside, som vi stadig arbejder på. Klik ind på www. skolereform.soroe.dk og læs mere om skolereformen.

2 2 Nyhedsbrev Skolereformen i Sorø Kommune nr. 5, marts 2014 Kommunale resultatmål Som et supplement til de nationale mål om forbedrede faglige resultater i læsning og matematik for alle, fokus på at bryde den sociale arv og øget trivsel blandt børnene har Børn og Undervisningsudvalget besluttet de områder, der skal udarbejdes kommunale resultatmål for i vores skolevæsen. 3 temaer er blevet valgt. Det betyder for det første, at vi skal forbedre vores undervisningseffekt (altså de resultater vi opnår, når man har taget højde for de forskellige udfordringer, skolerne har), idet vi skal være særligt optagede af at forbedre resultaterne i naturfagene. Vi skal for det andet opnå, at fl ere børn har alderssvarende motorik, hvilket vil være et vigtigt bidrag til både bedre faglige resultater og øget trivsel. Og som det tredje område skal endnu fl ere af vores børn ramme rigtigt i første forsøg, når de vælger en ungdomsuddannelse, og selvfølgelig også gennemføre den valgte uddannelse. De kommende måneder vil der blive arbejdet med at beskrive resultatmålene konkret, herunder målenes udgangspunkt (en såkaldt baseline), varighed og dokumentationsmetoder. I det samlede målhierarki skal de nationale og kommunale resultatmål suppleres med lokale skolemål, som den enkelte skole skal udarbejde og godkende i et samarbejde mellem medarbejdere, ledelse og bestyrelse. Ud over at skolemålene naturligvis skal tage udgangspunkt i skolereformen, er der ikke nogen udefrakommende krav. Så måske ønsker skolerne at stille skarpt på noget andet end det, der er på dagsordenen i de nationale og de kommunale mål, eller måske vil skolerne udfolde de allerede formulerede mål yderligere i deres egne lokale mål. Spændende bliver det i hvert fald at følge arbejdet og at se, hvad skolerne når frem til. Se i øvrigt de kommunale resultatmål sat ind i en sammenhæng på modstående side.

3

4 4 Nyhedsbrev Skolereformen i Sorø Kommune nr. 5, marts 2014 Folkeskolereformen hvordan når vi målene? Af Birgitte Hansen Lærer på Frederiksberg Skole og medlem af kommunalbestyrelsen i Sorø 1. august 2014 sker der som bekendt en hel del ændringer i folkeskolen, og de ændringer omtales som oftest samlet som folkeskolereformen. Men i virkeligheden er folkeskolereformen ikke den største ændring, og det er derfor vigtigt at skille tingene ad. De ændringer, som måske er de største, er 2 tiltag, der ligesom reformen træder i kraft 1. august samt 1 tiltag, der allerede er taget fat på. Det er: at have bøger? En af kommunens skoler har digitaliseret al undervisning i overbygningen, og eleverne arbejder hver for sig frem mod forskellige mål. Er det vejen frem? Mange af disse tiltag er ikke afprøvede, så hvad nu hvis de ikke virker? Måske er de ganske gode, men i hvilken sammenhæng? Den øgede inklusion, hvor et stigende antal elever fremover ikke visiteres til specialskoler, men undervises i den kommunale folkeskole. Omlægningen af lærernes arbejdstid. (Lærerne skal være sammen med eleverne i fl ere lektioner og bruge mindre tid på forberedelse, efteruddannelse og møder og så skal de have fuld tilstedeværelse på skolerne i arbejdstiden.) Den igangværende implementering af ipads og udfasning af bøger og computere. Folkeskolereformen har som overordnede mål, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan, betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater skal mindskes, og så skal tilliden til og trivslen i folkeskolen styrkes. Ingen kan vist være uenige i disse mål, så den interessante diskussion er, hvordan vi når de ønskede mål! Reformen betegnes ofte som et paradigmeskift fra fokus på antal lektioner til fokus på læring. Men den fokus på læring, der ønskes, er der allerede hos de allerfl este lærere. En lærer har selvfølgelig også nu fokus på, at eleverne lærer noget i timerne - og at eleverne trives. Endvidere måles resultater også nu i nationale test, stave- og læseprøver, i trivselsundersøgelser samt i den evaluering, den enkelte lærer foretager i forbindelse med sin undervisning. Men resultaterne fra PISA viser, at der alligevel er plads til forbedringer, så vi skal blive klogere på, hvordan eleverne når de ønskede mål. Tiltagene i folkeskolen med øget inklusion og lærernes mindre tid til forberedelse, videreuddannelse og samarbejde med forældre, kolleger og det omgivende samfund trækker ikke nødvendigvis i den rigtige retning. Ej heller de besparelser, der er budgetteret med. På nogle af Sorøs skoler har man stoppet for indkøb af klassesæt af lærebøger, og undervisningsmaterialer ligger fremadrettet i en sky eller på ipad. Lærer eleverne bedre ved at læse på en skærm end ved I stedet for at tage fat på for mange af disse eksperimenter bør vi hente erfaring fra undersøgelser af, hvordan børn bedst lærer. Forskere har været i Finland og Shanghai for at undersøge, hvad der gør, at disse lande rangerer højt på Pisas liste, ligesom forskere (fx Mads Hermansen) har undersøgt i danske skoler, hvad der har betydning for trivsel og læring og alt har disse forskere gjort tilgængeligt i digre rapporter, som vi kan hente erfaring fra. Også i Sorøs eget skolevæsen kan det give god mening at kigge på, hvad der allerede fungerer rigtigt godt, sådan at man holder fast i det, der allerede virker og koncentrerer sig om at ændre, hvor det giver mening. Hvis vi skal øge læring, skal vi bruge disse undersøgelser ordentligt og ikke lidt hovedkuls kaste os ud i alt for mange eksperimenter, som ikke er afprøvede og dermed ikke kan dokumentere den ønskede virkning. I debatten og desværre også i forpligtende beslutninger bruges der ofte enkelte løsrevne elementer fra undersøgelser, der så viser sig ikke at virke, fordi de er taget ud fra en kontekst. Som eksempel forsøgte en del skoler sig med et tiltag inspireret af skoler i New Zealand for nogle år siden. Her var meget dygtige børn i indskolingen, og det tolkedes sådan, at det nok var fordi, eleverne startede i skole på deres seksårs fødselsdag. Men da det var taget ud af en kontekst med mange andre faktorer, havde tiltaget ikke den ønskede virkning i Danmark. Selvfølgelig skal folkeskolen udvikle sig, og selvfølgelig skal lærerne efteruddannes. En ipad er et godt redskab, men den alene er ikke løsningen på, hvordan vi når de ønskede mål i reformen og inklusionen. Det er vigtigt, at vi lader udviklingen af Sorøs folkeskoler tage udgangspunkt i evidensbaseret viden og sund fornuft, sådan at barnet ikke kastes ud med badevandet. Vi skal eksperimentere og afprøve nye undervisningsformer, men samtidig beholde jordforbindelsen.

5 Klubområdet og folkeskolereformen - med fingeren på ungdomspulsen! Af Klubleder Ulla Kindt Wermus i tæt samarbejde med koordinatorgruppen i klubberne Ny organisering af juniorklubberne Juniorklubberne fl yttes pr. 1. august fra Ung Sorø og ud på de enkelte folkeskoler. Personalet i juniorklubberne ser frem til det nye samarbejde i folkeskolen. Vi glæder os til en ny spændende epoke; siger medarbejderne. Vi har meget at byde ind med. Flere af os vil også fortsat gerne være tilknyttet ungdomsklubberne i kombinationsstillinger, da det vil være godt for sammenhængen på tværs og for de unge, der benytter ungdomsklubbernes tilbud. Det betyder, at Ung Sorø og folkeskolerne vil kunne give en tæt sammenhængende indsats med sammenhængende planlægning og brobygning mellem junior- og ungdomsklub. Samarbejde gennem dialog Pædagogerne fra ungdomsklubberne vil gerne være med til at sikre alle og særligt den udfaldstruede gruppe af unge udvikling og kompetencer i samarbejde med skolerne. Ungdomsklubbernes medarbejdere kender de unges udvikling, puberteten og dens indfl ydelse på den unge og omverdenen. Vi ved, hvilke indsatser der kan påvirke udvikling i mere konstruktive retninger for de unge bl.a. gennem dialog og miljøindsats. Ungdomsklubber kan inkludere Det er en vigtig opgave at få tænkt ungdomsklubbernes kompetencer og erfaringer med særligt de udsatte og sårbare unge ind i samarbejdet. Ungdomsklubbernes medarbejdere har stor viden og praksiserfaring med unge i alderen 13 til 18 år en viden som vi gerne vil dele med andre. Ungdomsklubberne har generelt årtiers erfaringer med inklusion af den udfaldstruede gruppe, som har benyttet ungdomsklubberne i deres fritid. De har altid været ungdomsklubbernes primære målgruppe og pædagogiske fokusområde. Udvikling gennem anerkendelse Vi kan bl.a. tilrettelægge, støtte og guide unge, hvor formålet er at genopbygge selvværd og selvtillid for at skabe grobund for læring, samt at understøtte unge omkring netværk uden for skolen. Vi har erfaring med at skabe udviklende ungdomsmiljøer, der er indsatsfl eksible i forhold til behov og i tæt samarbejde med de unge. Det kan vi, fordi vi er uddannede til at udvikle anerkendende og inkluderende ungdomsmiljøer, samt hjælpe de unge til at træffe sunde og positive valg i livet. Netværk og kommunikation i fokus Vi ser frem til det tættest mulige samarbejde med folkeskolen og alle andre interessenter, fx SSP, Musikskolen og de frivillige foreninger samt erhvervslivet i kommunen. Vi har fi ngeren på ungdomspulsen og er meget aktive på de unges foretrukne kommunikationsmedie Facebook, hvor vi dagligt kommunikerer med vores klubmedlemmer, deres venner, forældre og andre med interesse i unges trivsel i Sorø Kommune.

6 6 Skolereformen i Sorø Kommune Nyhedsbrev nr. 5, marts 2014 Af Birgitte Hansen Lærer på Frederiksberg Skole og medlem af kommunalbestyrelsen i Sorø næste nyhedsbrev i april Når vi går i luften næste gang, kan vi fortælle om et spændende møde mellem folkeskolerne, ungdomsuddannelserne, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Jobcentret. Dette firkløver vil samarbejde om at skabe en bedre udskoling og en forbedret overgang til ungdomsuddannelserne. I vil i tilknytning hertil også kunne møde et bud på, hvordan man på en skole forsøger at gøre dette til virkelighed i form af et forsøg med en linjeopdelt udskoling. Skolebestyrelsesmedlem på Pedersborg Skole, Ulla Grundtvig Brask, fører pennen i dette indlæg. Og så vil lederen af UU Vestsjælland, Jacob Mortensen, give sit besyv med om Folkeskolereformen set i et uddannelsesperspektiv. Så læs med næste gang. Der er masser at byde på og også plads til lige præcist dit indlæg! Mange hilsner Henrik Madsen Konst. centerchef Kontakt os Har du ideer eller forslag til ting vi skal tage op i nyhedsbrevet så skriv eller ring til: Dorthe Agerlund Sloth på telefon eller mail Henrik Madsen på telefon eller mail