Skolereformen i Sorø Kommune
|
|
- Monika Ludvigsen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skolereformen i Sorø Kommune Nyhedsbrev nr. 5, marts 2014 Kære forældre, elever, medarbejdere og alle med interesse for folkeskolerne i Sorø Kommune Så har nyhedsbrev nr. 5 set dagens lys, og endnu en gang kan vi byde på spændende indlæg fra det virkelige liv. Byrådsmedlem og lærer Birgitte Hansen refl ekterer over de mange forandringer, der i disse tider rulles ud i vore folkeskoler. Og klubleder Ulla Wermus glæder sig sammen med klubmedarbejderne over de nye muligheder, som juniorklubbernes organisering som en del af folkeskolen vil bringe. Også politikerne har været i arbejdstøjet og lagt den sidste brik i det overordnede reformpuslespil, nemlig udarbejdelse af de kommunale resultatmål, skolerne skal styre efter. Målene præsenterer vi i dette nyhedsbrev. Således er planlægningsgrundlaget for skolerne klar. Økonomien er på plads og de politiske beslutninger er i hus, så nu kan stregerne for alvor blive tegnet til fremtidens folkeskole i Sorø. Og alle skoler er allerede rigtig godt i gang. Helt færdige med deres del af forberedelserne er politikerne nu ikke. Børn og Undervisningsudvalget skal nemlig, inden de går på sommerferie, behandle en ny styrelsesvedtægt, men denne er i virkeligheden først og fremmest en opsamling af de beslutninger, der er truffet i de seneste 4 måneder. Og som en konsekvens af beslutningen om kommunale resultatmål drøfter udvalget i juni måned, hvordan der skal følges op på de mål, der er for skolerne. God fornøjelse med nyhedsbrevet og hold jer endelig ikke tilbage med bidrag og kommentarer. Hjemmeside Klik ind på Er der grund til at beklage noget, skal man ikke holde sig tilbage. Så vi er klar med en undskyldning, fordi vi ikke har kunnet holde vores løfte om at sende en ny reformhjemmeside i luften i uge 9. Smedens kat døde af dårlige undskyldninger, og den skæbne ønsker vi ikke at dele, men vi har altså haft nogle tekniske vanskeligheder! Men bare rolig du har nu mulighed for at se den nye hjemmeside, som vi stadig arbejder på. Klik ind på www. skolereform.soroe.dk og læs mere om skolereformen.
2 2 Nyhedsbrev Skolereformen i Sorø Kommune nr. 5, marts 2014 Kommunale resultatmål Som et supplement til de nationale mål om forbedrede faglige resultater i læsning og matematik for alle, fokus på at bryde den sociale arv og øget trivsel blandt børnene har Børn og Undervisningsudvalget besluttet de områder, der skal udarbejdes kommunale resultatmål for i vores skolevæsen. 3 temaer er blevet valgt. Det betyder for det første, at vi skal forbedre vores undervisningseffekt (altså de resultater vi opnår, når man har taget højde for de forskellige udfordringer, skolerne har), idet vi skal være særligt optagede af at forbedre resultaterne i naturfagene. Vi skal for det andet opnå, at fl ere børn har alderssvarende motorik, hvilket vil være et vigtigt bidrag til både bedre faglige resultater og øget trivsel. Og som det tredje område skal endnu fl ere af vores børn ramme rigtigt i første forsøg, når de vælger en ungdomsuddannelse, og selvfølgelig også gennemføre den valgte uddannelse. De kommende måneder vil der blive arbejdet med at beskrive resultatmålene konkret, herunder målenes udgangspunkt (en såkaldt baseline), varighed og dokumentationsmetoder. I det samlede målhierarki skal de nationale og kommunale resultatmål suppleres med lokale skolemål, som den enkelte skole skal udarbejde og godkende i et samarbejde mellem medarbejdere, ledelse og bestyrelse. Ud over at skolemålene naturligvis skal tage udgangspunkt i skolereformen, er der ikke nogen udefrakommende krav. Så måske ønsker skolerne at stille skarpt på noget andet end det, der er på dagsordenen i de nationale og de kommunale mål, eller måske vil skolerne udfolde de allerede formulerede mål yderligere i deres egne lokale mål. Spændende bliver det i hvert fald at følge arbejdet og at se, hvad skolerne når frem til. Se i øvrigt de kommunale resultatmål sat ind i en sammenhæng på modstående side.
3
4 4 Nyhedsbrev Skolereformen i Sorø Kommune nr. 5, marts 2014 Folkeskolereformen hvordan når vi målene? Af Birgitte Hansen Lærer på Frederiksberg Skole og medlem af kommunalbestyrelsen i Sorø 1. august 2014 sker der som bekendt en hel del ændringer i folkeskolen, og de ændringer omtales som oftest samlet som folkeskolereformen. Men i virkeligheden er folkeskolereformen ikke den største ændring, og det er derfor vigtigt at skille tingene ad. De ændringer, som måske er de største, er 2 tiltag, der ligesom reformen træder i kraft 1. august samt 1 tiltag, der allerede er taget fat på. Det er: at have bøger? En af kommunens skoler har digitaliseret al undervisning i overbygningen, og eleverne arbejder hver for sig frem mod forskellige mål. Er det vejen frem? Mange af disse tiltag er ikke afprøvede, så hvad nu hvis de ikke virker? Måske er de ganske gode, men i hvilken sammenhæng? Den øgede inklusion, hvor et stigende antal elever fremover ikke visiteres til specialskoler, men undervises i den kommunale folkeskole. Omlægningen af lærernes arbejdstid. (Lærerne skal være sammen med eleverne i fl ere lektioner og bruge mindre tid på forberedelse, efteruddannelse og møder og så skal de have fuld tilstedeværelse på skolerne i arbejdstiden.) Den igangværende implementering af ipads og udfasning af bøger og computere. Folkeskolereformen har som overordnede mål, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan, betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater skal mindskes, og så skal tilliden til og trivslen i folkeskolen styrkes. Ingen kan vist være uenige i disse mål, så den interessante diskussion er, hvordan vi når de ønskede mål! Reformen betegnes ofte som et paradigmeskift fra fokus på antal lektioner til fokus på læring. Men den fokus på læring, der ønskes, er der allerede hos de allerfl este lærere. En lærer har selvfølgelig også nu fokus på, at eleverne lærer noget i timerne - og at eleverne trives. Endvidere måles resultater også nu i nationale test, stave- og læseprøver, i trivselsundersøgelser samt i den evaluering, den enkelte lærer foretager i forbindelse med sin undervisning. Men resultaterne fra PISA viser, at der alligevel er plads til forbedringer, så vi skal blive klogere på, hvordan eleverne når de ønskede mål. Tiltagene i folkeskolen med øget inklusion og lærernes mindre tid til forberedelse, videreuddannelse og samarbejde med forældre, kolleger og det omgivende samfund trækker ikke nødvendigvis i den rigtige retning. Ej heller de besparelser, der er budgetteret med. På nogle af Sorøs skoler har man stoppet for indkøb af klassesæt af lærebøger, og undervisningsmaterialer ligger fremadrettet i en sky eller på ipad. Lærer eleverne bedre ved at læse på en skærm end ved I stedet for at tage fat på for mange af disse eksperimenter bør vi hente erfaring fra undersøgelser af, hvordan børn bedst lærer. Forskere har været i Finland og Shanghai for at undersøge, hvad der gør, at disse lande rangerer højt på Pisas liste, ligesom forskere (fx Mads Hermansen) har undersøgt i danske skoler, hvad der har betydning for trivsel og læring og alt har disse forskere gjort tilgængeligt i digre rapporter, som vi kan hente erfaring fra. Også i Sorøs eget skolevæsen kan det give god mening at kigge på, hvad der allerede fungerer rigtigt godt, sådan at man holder fast i det, der allerede virker og koncentrerer sig om at ændre, hvor det giver mening. Hvis vi skal øge læring, skal vi bruge disse undersøgelser ordentligt og ikke lidt hovedkuls kaste os ud i alt for mange eksperimenter, som ikke er afprøvede og dermed ikke kan dokumentere den ønskede virkning. I debatten og desværre også i forpligtende beslutninger bruges der ofte enkelte løsrevne elementer fra undersøgelser, der så viser sig ikke at virke, fordi de er taget ud fra en kontekst. Som eksempel forsøgte en del skoler sig med et tiltag inspireret af skoler i New Zealand for nogle år siden. Her var meget dygtige børn i indskolingen, og det tolkedes sådan, at det nok var fordi, eleverne startede i skole på deres seksårs fødselsdag. Men da det var taget ud af en kontekst med mange andre faktorer, havde tiltaget ikke den ønskede virkning i Danmark. Selvfølgelig skal folkeskolen udvikle sig, og selvfølgelig skal lærerne efteruddannes. En ipad er et godt redskab, men den alene er ikke løsningen på, hvordan vi når de ønskede mål i reformen og inklusionen. Det er vigtigt, at vi lader udviklingen af Sorøs folkeskoler tage udgangspunkt i evidensbaseret viden og sund fornuft, sådan at barnet ikke kastes ud med badevandet. Vi skal eksperimentere og afprøve nye undervisningsformer, men samtidig beholde jordforbindelsen.
5 Klubområdet og folkeskolereformen - med fingeren på ungdomspulsen! Af Klubleder Ulla Kindt Wermus i tæt samarbejde med koordinatorgruppen i klubberne Ny organisering af juniorklubberne Juniorklubberne fl yttes pr. 1. august fra Ung Sorø og ud på de enkelte folkeskoler. Personalet i juniorklubberne ser frem til det nye samarbejde i folkeskolen. Vi glæder os til en ny spændende epoke; siger medarbejderne. Vi har meget at byde ind med. Flere af os vil også fortsat gerne være tilknyttet ungdomsklubberne i kombinationsstillinger, da det vil være godt for sammenhængen på tværs og for de unge, der benytter ungdomsklubbernes tilbud. Det betyder, at Ung Sorø og folkeskolerne vil kunne give en tæt sammenhængende indsats med sammenhængende planlægning og brobygning mellem junior- og ungdomsklub. Samarbejde gennem dialog Pædagogerne fra ungdomsklubberne vil gerne være med til at sikre alle og særligt den udfaldstruede gruppe af unge udvikling og kompetencer i samarbejde med skolerne. Ungdomsklubbernes medarbejdere kender de unges udvikling, puberteten og dens indfl ydelse på den unge og omverdenen. Vi ved, hvilke indsatser der kan påvirke udvikling i mere konstruktive retninger for de unge bl.a. gennem dialog og miljøindsats. Ungdomsklubber kan inkludere Det er en vigtig opgave at få tænkt ungdomsklubbernes kompetencer og erfaringer med særligt de udsatte og sårbare unge ind i samarbejdet. Ungdomsklubbernes medarbejdere har stor viden og praksiserfaring med unge i alderen 13 til 18 år en viden som vi gerne vil dele med andre. Ungdomsklubberne har generelt årtiers erfaringer med inklusion af den udfaldstruede gruppe, som har benyttet ungdomsklubberne i deres fritid. De har altid været ungdomsklubbernes primære målgruppe og pædagogiske fokusområde. Udvikling gennem anerkendelse Vi kan bl.a. tilrettelægge, støtte og guide unge, hvor formålet er at genopbygge selvværd og selvtillid for at skabe grobund for læring, samt at understøtte unge omkring netværk uden for skolen. Vi har erfaring med at skabe udviklende ungdomsmiljøer, der er indsatsfl eksible i forhold til behov og i tæt samarbejde med de unge. Det kan vi, fordi vi er uddannede til at udvikle anerkendende og inkluderende ungdomsmiljøer, samt hjælpe de unge til at træffe sunde og positive valg i livet. Netværk og kommunikation i fokus Vi ser frem til det tættest mulige samarbejde med folkeskolen og alle andre interessenter, fx SSP, Musikskolen og de frivillige foreninger samt erhvervslivet i kommunen. Vi har fi ngeren på ungdomspulsen og er meget aktive på de unges foretrukne kommunikationsmedie Facebook, hvor vi dagligt kommunikerer med vores klubmedlemmer, deres venner, forældre og andre med interesse i unges trivsel i Sorø Kommune.
6 6 Skolereformen i Sorø Kommune Nyhedsbrev nr. 5, marts 2014 Af Birgitte Hansen Lærer på Frederiksberg Skole og medlem af kommunalbestyrelsen i Sorø næste nyhedsbrev i april Når vi går i luften næste gang, kan vi fortælle om et spændende møde mellem folkeskolerne, ungdomsuddannelserne, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Jobcentret. Dette firkløver vil samarbejde om at skabe en bedre udskoling og en forbedret overgang til ungdomsuddannelserne. I vil i tilknytning hertil også kunne møde et bud på, hvordan man på en skole forsøger at gøre dette til virkelighed i form af et forsøg med en linjeopdelt udskoling. Skolebestyrelsesmedlem på Pedersborg Skole, Ulla Grundtvig Brask, fører pennen i dette indlæg. Og så vil lederen af UU Vestsjælland, Jacob Mortensen, give sit besyv med om Folkeskolereformen set i et uddannelsesperspektiv. Så læs med næste gang. Der er masser at byde på og også plads til lige præcist dit indlæg! Mange hilsner Henrik Madsen Konst. centerchef Kontakt os Har du ideer eller forslag til ting vi skal tage op i nyhedsbrevet så skriv eller ring til: Dorthe Agerlund Sloth på telefon eller mail Henrik Madsen på telefon eller mail
Skolereformen i Sorø Kommune
Skolereformen i Sorø Kommune Nyhedsbrev nr. 2, december 2013 Kære forældre, elever, medarbejdere og alle med interesse for folkeskolerne i Sorø Kommune I sidder nu med nyhedsbrev nr. 2 på skærmen eller
INPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Oplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Greve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag Børne- og Ungdomsforvaltningen Lidt om BUF Den største af de 7 forvaltninger i København Ca. 17.000 ansatte Ca. 500 niveau 4 ledere fx pædagogiske ledere
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014
Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes
Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013
1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læsepolitiske retningslinjer SKU
Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Strategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Et fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Folkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Skolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14
Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg
Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles
SKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Nyt om skolereformen i Sorø
Kære forældre, elever, medarbej- dere og alle le med interesse for fol- keskolerne i Sorø Kommune April måneds nyheder er klar til at blive læst og debatteret nu i et nyt layout tilpasset hjemmesiden skolereform.soroe.dk.
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer
Skolen ved Bülowsvej Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Værdier Menneskesyn: Vi er anerkendende, troværdige og lyttende og skaber et forpligtende og inkluderende
Ny skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.
Januar 2014. Kære forældre og elever. Den 11. august starter det nye skoleår og Skolereformen træder i kraft (den er besluttet i folketinget i dec. 2013). Det vil indebære mange spændende og mærkbare forandringer.
Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014
Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse
Kære medarbejdere på børneområdet,
Kære medarbejdere på børneområdet, Den 1. august går vi i gang med at føre vores inklusionsplan ud i livet. Vi har efterhånden forberedt os i 2 et halvt år, så vi er klar, og vi glæder os til at komme
Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune
Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter
SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd
SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,
Masterplan for implementering af folkeskolereformen
1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.
Ny Nordisk Skole. Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole
Ny Nordisk Skole Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole 26-10-2012 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad: et forandringsprojekt At skabe fremragende
Torsdag d. 7. november 2013
Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Center for Undervisning
Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring den nye folkeskolereform. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. Juni 2014 Spørgsmålene handler om din oplevelse
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform
Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Byrådet skal orienteres om hvor langt forberedelserne til den nye skolereform er kommet og hvad
Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.
Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre
DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ.
NOTAT DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ. Notat vedr. evaluering af rammebeslutninger for skolereformen i skoleåret 2014/2015. Materialet som danner grundlag for denne
Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,
På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Talentstrategi. for folkeskolen
Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i
Masterplan for implementering af folkeskolereformen
1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.
Folkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015
VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring
Holddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014
SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres
Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82
Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver
Skolereform i forældreperspektiv
Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:
1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen
Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen
Viby Skole. Lokal Udviklingsplan
2014-16 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 27 klasser og ca. 530 elever formår at være en attraktiv skole,
Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Den røde tråd Strategiplan (senest rev )
Den røde tråd Strategiplan 2016-2019 (senest rev. 10.01.2017) Indledning... 2 Grundlag... 2 Strategiplanens tilblivelse... 3 Strategiplanen opererer med følgende hovedelementer:... 3 Fra vision til virkelighed...
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Skolereform. Bolderslev Skole
Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes
Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014
Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan Informationsaften november 2014 Præsentation af Herlev Byskole Fokus på overgangen fra børnehave til SfO Vision
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.
Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 2016 Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse,
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Folkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Oplæg om skolereformen på Karup Skole
Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.
Vuggestuen Himmelblå
Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion
Orienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd
Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Center for Skole Skolepolitik
Center for Skole 2014 Skolepolitik 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund