Principper for GTS-institutternes virke mellem almennytte og marked

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Principper for GTS-institutternes virke mellem almennytte og marked"

Transkript

1 Principper for GTS-institutternes virke mellem almennytte og marked Indholdsfortegnelse 1 Forord Indledning og formål Rationalet for GTS-systemet en central aktør i det danske innovationssystem 3 4 Almennytten Viden- og kompetenceudvikling Videnspredning GTS som kommerciel aktør GTS-institutternes prissætning og kommercielle vilkår GTS-institutternes indgåelse af kommercielle aftaler GTS-institutternes deltagelse i offentlige udbud GTS-institutternes udtagelse af og udnyttelse af patenter GTS-institutternes selskaber, fusioner og opkøb herunder ledelse Side 1

2 1 Forord Principper for GTS-institutternes virke mellem almennytte og marked er udarbejdet af de danske GTS-institutter. Papiret er udviklet i tæt dialog med Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Papiret har videre været forelagt Rådet for Teknologi og Innovation og er tiltrådt af GTS-bestyrelsen den 2. februar Ragnar Heldt Nielsen Direktør for GTS 2 Indledning og formål De danske GTS-institutter udgør en central del af det danske innovationsfremmesystem. Vi arbejder for at skabe flere innovative og konkurrencedygtige danske virksomheder. Som Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter er vi underlagt både rettigheder og pligter. Vi arbejder derfor i henhold til en række principper, når vi løser vores opgaver i samfundet. Med dette papir ønsker vi at præsentere de ledelsesmæssige principper, der ligger i forlængelse af lovgivning 1, specifikke GTSretningslinjer 2 og institutternes vedtægter. GTS-institutterne GTS-institutterne er private selvejende, almennyttige organisationer eller almennyttige aktieselskaber. GTS-institutterne omsætter for flere milliarder kroner om året på kommercielle opgaver på det nationale og internationale marked. Heraf kommer ca. 10 % fra resultatkontrakter med Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) og ca. 10 % fra konkurrenceudsatte offentlige forsknings- og udviklingsmidler. Overordnet skal GTS-institutterne varetage to almennyttige funktioner: Vedligeholde og udvikle en basal teknologisk infrastruktur, så dansk erhvervsliv har adgang til grundlæggende teknologiske kompetencer, herunder specialiserede faciliteter som markedet ikke af sig selv udbyder. Skabe teknologisk innovation og fornyelse i erhvervslivet gennem udvikling og spredning af nye teknologiske ydelser på kommercielle vilkår. 1 Lovbekendtgørelse nr. 835 af 13. august 2008 om teknologi og innovation 2 Retningslinjer for Godkendt Teknologisk Service i Danmark 2005 udarbejdet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Side 2

3 GTS-institutterne spiller desuden en central rolle i det danske vidensystem som både initiativtager, organisator og deltager i FoU-projekter i samarbejde med virksomheder, offentlige institutioner, universiteter og andre videninstitutioner. GTS er beskrevet i detaljer på Godkendelse af Videnskabsministeren Det er ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, der efter ansøgning og efter indstilling fra Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) godkender almennyttige selvejende institutioner eller almennyttige aktieselskaber som Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter. RTI's indstilling er baseret på en vurdering af institutionens strategiplan, den forventede nytteværdi for dansk erhvervsliv mv. i forhold til GTS-rollens krav, samt på institutionens vedtægter, hvori det GTS-karakteristiske princip for almennytte kommer til udtryk. Godkendelsen sker typisk for en treårig periode og giver adgang til at ansøge om resultatkontrakter med RTI. Herudover har RTI til opgave at føre tilsyn og have indseende med GTS-institutternes samlede virksomhed. 3 Rationalet for GTS-systemet en central aktør i det danske innovationssystem Færre og færre virksomheder er i stand til alene at frembringe den viden, der er nødvendig for innovation og konkurrencedygtighed. Det gælder i særlig grad de mange små og mellemstore virksomheder, der udgør hovedparten af dansk erhvervsliv. Det danske GTS-net varetager en fundamental funktion i det danske innovationssystem. Vores raison d'être er at bidrage til en bedre og mere effektiv viden- og teknologianvendelse i dansk erhvervsliv. Det gør vi ved at opbygge og udvikle en teknologisk infrastruktur baseret på faglige kompetencer på forkant af markedet, som vi omsætter til serviceydelser, der stilles til rådighed for erhvervslivet på kommercielle vilkår. Ved at understøtte dansk erhvervslivs muligheder for innovation og øget produktivitet bidrager vi til det danske samfunds udvikling og vækst. Det er vores centrale opgave at understøtte danske virksomheders innovationsaktiviteter, så disse får mulighed for at flytte deres innovationsindsats længere, end de ville kunne på egen hånd. Derfor udvikler vi viden og opbygger nye kompetencer og testfaciliteter på områder, hvor virksomhederne på grund af for store risici ikke selv kan forestå den udvikling, der skal sikre deres innovationskraft. GTS-institutterne servicerer erhvervslivet bredt, men vi har en særlig forpligtigelse til at understøtte små- og mellemstore virksomheders innovation ved at tilbyde dem Side 3

4 adgang via GTS-nettet til den nyeste forskningsbaserede viden og state-of-the-art testog prøvningsfaciliteter, som ellers ofte vil være forbeholdt meget store virksomheder. Det danske GTS-net er således en afgørende faktor for at sikre de danske virksomheders muligheder for vækst i en stadig mere intensiv global konkurrence. Synergi mellem almennytte og kommercielt virke GTS-nettet kombinerer et almennyttigt formål med ageren og salg af teknologisk viden på kommercielle vilkår. Det er en konstruktion, der har vist sig at være en effektiv måde at udvikle og sprede viden på områder af afgørende betydning for danske virksomheder. Koblingen mellem almennytte og kommercielt virke betyder, at vi udvikler viden og kompetencer på forkant af markedet, hvor risikoen er så stor, at markedet ikke selv ville løfte opgaven, og at vi efterfølgende stiller disse til rådighed for alle. Samtidig er vi som kommercielle aktører helt tæt på markedets behov, hvilket betyder, at vi løbende tilpasser vores ydelser, videnopbygning og forskning til udviklingen i markedets behov og de særlige vilkår, der kendetegner det danske erhvervsliv. Derfor har vores aktiviteter altid afsæt i et reelt behov i markedet. Videre er effektivitet og omkostningseffektivitet en naturlig konsekvens af, at vi som kommercielle aktører skal tilstræbe en sund indtjening og konsolidering, der kan sikre vores langsigtede overlevelse og virke til gavn for udviklingen af dansk erhvervsliv og samfund. 4 Almennytten GTS-institutterne er almennyttige institutter og udgør kernen i den danske teknologiske infrastruktur. Almennytten betyder, at GTS-institutterne: - Skal være uafhængige af politiske og økonomiske særinteresser - Er forpligtiget til at stille deres viden til rådighed for alle på kommercielle vilkår - Skal geninvestere overskuddet i henhold til deres formål De enkelte institutter skal være uafhængige af særinteresser. Institutterne må ikke have en eksklusiv kundekreds eller udelukke nogle virksomheder fra institutternes serviceydelser. Uvildighed og uafhængighed af særinteresser er af stor betydning for både kunder og institutterne selv. Institutternes medarbejdere besidder typisk en lang række meget tunge faglige kompetencer, og derfor vil der ofte være en ikke ubetydelig autoritet forbundet med de faglige vurderinger, som institutterne foretager. Herudover har mange af institutterne en række test- og afprøvningsopgaver, hvor uvildighed i forhold til resultaterne i sådanne aktiviteter er særdeles central. Institutterne sikrer sig til enhver tid, dels at deres medarbejdere besidder et meget Side 4

5 højt fagligt niveau, dels at en enkelt kunde eller interessent eller et fåtal af disse ikke får så stor betydning for det enkelte institut, at de kan påvirke udførelsen og resultatet af de faglige aktiviteter. En central del af det almennyttige formål er institutternes forpligtelse til at stille deres viden til rådighed for alle, der ønsker at købe den. Institutterne opbygger over tid en lang række kompetencer og teknologiske platforme. Det er helt afgørende, at institutterne ubetinget formår at have en åben praksis. Fx er institutterne, når de udbyder kurser i nye faglige discipliner eller metoder og koncepter, forpligtede til at udbyde disse til alle, herunder også konkurrenter eller deltagere, der efterfølgende vil udbyde den opbyggede kompetence i konkurrence med instituttet.. Samtidig er der situationer, hvor en vis eksklusivitet vil være nødvendig for at bringe viden i spil. Se nærmere herom i afsnit 7.2 og 7.4. Kravet om almennyttighed indebærer, at institutternes overskud skal geninvesteres i henhold til instituttets formål, dvs. til opbygning af nye medarbejderkompetencer i institutterne, opbygning af ny viden, udvikling af ny teknologier og investering i fysisk infrastruktur som faciliteter og apparatur og lignende. Dette er med til at give institutterne mulighed for at lægge strategi- og udviklingsplaner over en længere tidshorisont samt stille en helt unik fysisk infrastruktur til rådighed for danske virksomheder. Det giver også institutterne en holdbarhed over tid, så både kunderne og ikke mindst bevillingsgivere både får en sikkerhed for, at de pågældende udviklingsaktiviteter bliver gennemført, og at den spredningsforpligtelse, som får nye innovative og nyudviklede teknologier i spil i virksomhederne, kan honoreres. Kravet til institutterne om, at de ikke kan udbetale udbytte, betyder ikke, at institutterne ikke skal skabe overskud. Overskud er en nødvendighed, da der ikke kan hentes supplerende kapital fra private investorer. Det er ikke problemfrit i et lille markedsområde som Danmark, hvor antallet af aftagere til de mere avancerede teknologiske serviceydelser vil være begrænset. Det er vigtigt, at institutterne foruden at servicere det danske marked også kan afsætte deres ydelser i udlandet. Det vil ikke alene fungere som en supplerende indtjeningskilde for institutterne og dermed styrke opbygningen af ny viden og nye kompetencer men vil også fungere som en kvalitetsmæssig blåstempling af institutternes udbud. Endelig vil interaktion med udenlandske kunder føre til hjemtagning af viden, teknologi og metoder, herunder også viden om internationale markeder og tendenser, til gavn for dansk erhvervsliv. 5 Viden- og kompetenceudvikling GTS-institutternes viden- og kompetenceudvikling finansieres af resultatkontrakter, der indgås med RTI, ekstern projektfinansiering via andre konkurrenceudsatte midler samt egenfinansieret indsats via reinvestering af overskuddet. Side 5

6 Resultatkontrakter som instrument GTS indgår resultatkontrakter med RTI om langsigtet opbygning af strategiske kompetencer, der gør det muligt for institutterne at være på forkant med erhvervslivets efterspørgsel efter teknologisk viden. Statens investeringer i resultatkontrakter fordeles af RTI i konkurrence blandt institutterne. Resultatkontrakterne er for GTS-nettet en vigtig finansieringskilde til videnopbygning i specifikke områder, der vurderes at være til gavn for det danske samfund og danske virksomheder på områder, hvor der samtidig er en så høj teknologisk usikkerhed og økonomisk risiko, at markedet ikke alene kan løse opgaven. Resultatkontrakter går til finansiering af aftalte og klart afgrænsede aktiviteter hos det enkelte institut. Resultatkontraktfinansiering er ikke driftstilskud. Kontrakterne skaber mulighed for økonomisk medfinansiering af forskning og opbygning af nye teknologiske kompetencer. Derudover sikrer de medfinansiering af kompetenceopbygning i forbindelse med teknologiske faciliteter, som har stor betydning for dansk erhvervsliv, men som ikke kan etableres og drives på almindelige kommercielle betingelser. De kompetenceopbyggende aktiviteter er grundlaget for, at GTS-institutterne er i stand til at levere den relevante og specifikke knowhow i det øjeblik, danske virksomheder får brug for den. Åben og løbende inddragelse af interessenter Resultatkontrakter finansierer opbygning af ny viden, kompetencer og ydelser med høj erhvervsmæssig relevans, som derved kan være med til at bringe danske virksomheder på forkant med den teknologiske udvikling. Institutterne er i vedvarende dialog med kunder, organisationer og det politiske administrative system for at sikre, at der opbygges viden i front af erhvervslivets skiftende både kort og langsigtede behov. Dialogen sker gennem daglig kontakt og interaktion med kunder og samarbejdspartnere. Her sikres værdifuld viden om de nyeste udviklingstendenser og behov. Yderligere gennemføres der i forbindelse med de tilbagevendende forhandlinger om GTS-resultatkontrakterne en åben web-baseret dialog om de aktuelle emner. Institutterne præsenterer deres aktuelle ideer og planer på en fælles platform. Her er det muligt for kunder og interessenter at orientere sig i planerne, fremkomme med særlige ønsker eller pege på områder, hvor indsatsen ikke vurderes at være tilstrækkeligt på forkant med den aktuelle markedsstandard. Herigennem skal det blandt andet sikres, at RTI s prioriterings-grundlag bliver så kvalificeret som muligt. Når kontraktforhandlingerne er afsluttet, bliver de indgåede kontrakter desuden offentliggjort, så det er muligt for alle at følge og orientere sig i de aktuelle projekter. Udnyttelse af viden afledt af RK-aktiviteterne Viden fra resultatkontrakterne skal komme samfundet bredt til gode. GTS-institutterne indgår som udgangspunkt ikke aftaler, der begrænser den almene adgang til Side 6

7 institutternes generiske viden og kompetence. Ejendomsforholdene og udnyttelsesretten til specifik viden eller teknologi udviklet for eller i samarbejde med kunder eller andre aftales fra sag til sag og er ikke nødvendigvis alment tilgængelige. I nogle tilfælde kan eksklusivitet eller begrænset eksklusivitet være både nødvendigt og vejen til den bedste udnyttelse af samfundets investering i opbygning af viden i GTS-nettet. Af hensyn til danske virksomheders konkurrenceevne er det fx ofte nødvendigt for så vidt angår virksomhedsspecifik anvendelse af generisk viden at acceptere en begrænset eksklusivitet til fx. kundens specifikke produkt. Virksomhedernes krav om eksklusivitet skyldes, at virksomhederne skal investere store ressourcer i og acceptere store risici ved innovativ produkt- og procesudvikling. Det er institutternes samlede erfaring, at virksomhedernes krav om eksklusivitet kan begrænses til meget specifikke felter. Se også afsnit 6.4 om patenter. Begrænset eksklusivitet kan gives til udenlandske virksomheder. For at sikre at den skabte viden via resultatkontrakterne især kommer danske virksomheder til gode, afsøger GTSinstitutterne dog først grundigt mulighederne for afsætning på det danske marked. Viden- og kompetenceudvikling via FoU-projekter GTS-institutterne spiller også en central rolle i det danske vidensystem som både initiativtager, organisator og deltager i FoU-projekter i samarbejde med virksomheder, offentlige institutioner, universiteter og andre videninstitutioner. Der er tale om projekter, der typisk finansieres via konkurrenceudsatte midler, både nationale og internationale, samt egenfinansiering eller medfinansiering fra GTS-institutterne. Som initiativtager og organisator er GTS-institutterne blandt andet med til at understøtte og sikre en øget dansk deltagelse i relevante EU-programmer. Dertil kommer en lang række FoU-projekter og øvrige internationale aktiviteter, hvorigennem GTS-institutterne bidrager til at styrke den teknologiske service gennem videnhjemtagning. En aktivitet der ikke mindst er vigtigt i forhold til de små og mellemstore virksomheder, der ofte ikke har den nødvendige modtagekapacitet og de ressourcer, der skal til for at samarbejde med udenlandske videnaktører. Endelig indgår GTS-institutterne i samarbejde om teknologioverførsel med universiteterne. Fælles FoU-projekter, international videnhjemtagning og samarbejdet om kommercialisering af universiteternes forskningsresultater er vigtige forudsætninger for videnspredning. 6 Videnspredning GTS-institutternes væsentligste formål er at formidle og sprede teknologisk og højt specialiseret viden til dansk erhvervsliv. GTS-nettets formidlings- og videnpredningsindsats spænder derfor over et bredt spektrum af aktiviteter. Det Side 7

8 gælder lige fra den kommercielle videnspredning gennem salg af ydelser til de almennyttige informationsaktiviteter, der blandt andet er et led i resultatkontrakterne. Både gennem den kommercielle og almennyttige videnspredning er det et centralt mål at nå ud til en så stor og bred kreds af interessenter i både privat og offentligt regi som muligt med særlig vægt på de små og mellemstore virksomheder. Det er et særligt kendetegn, at institutterne både formidler viden på kommercielle og ikke-kommercielle vilkår. Den kommercielle formidling sker ved, at vores viden stilles til rådighed på markedsvilkår for alle, som efterspørger den. Det kommer til udtryk gennem det store antal kunder ikke mindst blandt små og mellemstore virksomheder. Den almennyttige formidling sker særligt i tilknytning til de af RTI-finansierede resultatkontrakter, hvor de ofte indgår som et vigtigt element, men også gennem en række andre aktiviteter og finansieringskilder. For GTS-institutterne er det afgørende, at almennyttig videnspredning og markedsføring af institutternes kommercielle produkter holdes adskilt. Almennyttig videnspredning omfatter typisk formidling af den nyeste teknologi og viden gennem konferencer, seminarer og workshops; facilitering af brancherelaterede netværk; publicering af tekniske vejledninger, specialiseret information, nyhedsbreve etc. til specifikke målgrupper. En række institutter huser desuden forskellige sektorrettede oplysningssekretariater. Markedsføring af kommercielle produkter består typisk af egentlige markedsføringskampagner, salgsmøder med potentielle kunder, produktblade, annoncer og lignende. Typisk vil der være tale om salgs- og markedsføringsaktiviteter, hvis GTS-instituttet optræder i 1:1-relationer med danske virksomheder. Almennyttig videnspredning sker typisk i 1:flere-relationer og sammenhænge. I forbindelse med gennemførelsen af GTS-institutternes resultatkontrakter kan det dog også være relevant at gennemføre bilaterale møder med virksomheder i begrænset omfang. Dette kan for eksempel være med henblik på at afklare udviklings- og kompetencebehov eller pilotteste nye teknologiske serviceydelser. Samtidig er videnspredning en dynamisk størrelse, hvis form og virkemidler udvikles i et stadigt stigende tempo, og vi arbejder løbende på at udvikle nye metoder til at nå ud til stadigt flere virksomheder. Det gælder ikke mindst brugen af de nyeste webteknologier, sociale medier og nye former for åben innovation. Det betyder, at vi hele tiden skal være opmærksomme på, hvordan de nye muligheder implementeres, så der ikke sker en sammenblanding, der vil kunne give anledning til konkurrenceforvridning. Klassisk markedsføring indeholder naturligt et videnbærende element, tilsvarende som videnspredning naturligt optræder indlejret i den kommercielle ydelse. Det er afgørende, at balancerne opretholdes. Side 8

9 7 GTS som kommerciel aktør Det er et centralt element, at institutterne agerer professionelt på kommercielle vilkår. Det kommercielle virke og fundament er med til at sikre, at vi er helt tæt på markedets behov, hvilket bl.a. er forudsætning for, at vores videnopbygning og videnspredning sker på områder, der er helt centrale for dansk erhvervsliv. Institutterne virker under almindelig lovgivning og sunde, etiske og moralske forretningsprincipper. Vi er altid opmærksomme på særstatussen i form af de almennyttige forpligtelser og rammerne for den offentlige finansiering. I dette afsnit fokuserer vi særligt på fem områder, for hvilke vi i det følgende beskriver principper for: GTS-institutternes prissætning og kommercielle vilkår GTS-institutternes indgåelse af kommercielle aftaler GTS-institutternes deltagelse i offentlige udbud GTS-institutternes udtagelse af og udnyttelse af patenter GTS-institutternes selskaber, fusioner og opkøb herunder ledelse 7.1 GTS-institutternes prissætning og kommercielle vilkår Som GTS-institutter optræder vi på markedet med kommercielle ydelser og vil derfor også på visse aktiviteter være i direkte konkurrence med andre udbydere. I denne konkurrence agerer vi på almindelige forretningsmæssige vilkår og bidrager dermed til en fair konkurrence. Det betyder, at viden fra GTS-institutterne tilbydes på lige markedsvilkår til alle, der kan betale for dens værdi. Vi anvender naturligvis ikke offentlig medfinansiering til at opretholde kunstigt lave priser og dermed til konkurrenceforvridning. Flere af GTSinstitutterne optræder som akkrediterede, uvildige tredjeparter, hvilket tilsvarende kræver en uomtvistelig uafhængighed. Vi tilstræber i øvrigt en for Danmark hensigtsmæssig arbejdsdeling i forhold til såvel private virksomheder som offentlige institutioner, der udbyder ydelser beslægtet med teknologisk service. Det bevirker blandt andet, at GTS-institutterne søger en tæt interaktion med videnmarkedets øvrige aktører og et omfattende samarbejde med udbydere af relaterede ydelser. Vi har som videnaktører eksisteret i mange årtier og gennem disse bidraget til at skabe og opbygge nye videnfelter og markeder. Det betyder tilsvarende, at vi i dag på udvalgte markeder kan optræde både som videnleverandør og mere traditionel udbyder af serviceydelser. Vi søger som GTS-institutter at udvikle og tilbyde en Side 9

10 position forud for markedet, men også at opretholde den forretningsmæssige position på markeder, som vi selv har været med til at skabe. Det er en væsentlig forudsætning for at kunne opretholde et økonomisk bæredygtigt GTS-net samt sikre aktualitet og interaktion med erhvervslivet. I takt med, at andre aktører bevæger sig ind på sådanne markeder, skal vi sikre, at vi prissætter på almindelige kommercielle markedsvilkår, og at vi stiller vores viden til rådighed også for potentielle konkurrenter på serviceydelser. På modne markeder med mange andre private danske udbydere bestræber vi os på kun at levere efterspurgte specialist-ydelser. Vi har en samfundsøkonomisk forpligtelse til - og en unik rolle i - at være på forkant af markedet og dermed konstant at søge nye værdiskabelsesmuligheder og introducere nye teknologier også på eksisterende og modne markeder. Det gør vi for både kunder, samarbejdspartnere og konkurrenter. 7.2 GTS-institutternes indgåelse af kommercielle aftaler GTS-institutterne er en videnressource for erhvervsliv og samfund. Denne viden sætter vi dagligt i spil bl.a. på kommerciel basis i løsning af opgaver for dansk og internationalt erhvervsliv. Dette sker ultimativt for at sikre en robust økonomi, der er grundlag for enhver organisations virke samt forudsætning for statens investering i kompetenceopbygning i os som GTS-institutter. Brugere og kunder betror os med forretningshemmeligheder, følsomme oplysninger og nyeste resultater og prototyper i løsningen af deres henvendelser og behov, hvorfor vi med den form for indsigt er nødsaget til at arbejde med en høj grad af fortrolighed herunder egentlig hemmeligholdelse af informationer og viden. I løsningen af kundeopgaver trækker vi på vores historisk opbyggede kompetencer nedstammende fra tidligere resultatkontrakter, tilsvarende kommercielle opgaver og FoU-projekter, samt tilfører denne nye erfaringer og resultater. Derved styrker vi løbende vores generiske videnressource, der er grundstammen i vores virke og faglighed. I mange kommercielle opgaver vil opdragsgiver kontraktligt have ejerskab til resultater af den pågældende opgave, hvilket er et grundlæggende vilkår på det kommercielle marked. Den specifikke viden fra et givent kundeprojekt kan således godt indeholde en form for eksklusivitet, men vil i hovedregel ikke give nogen form for eksklusivitet inden for den generiske videnbase (se dog 7.4). Typisk vil vi som GTS-institutter sikre os anvendelse af viden fra kundeprojekt til videre styrkelse af den generiske videnbase. Til trods for, at kunder i GTS-nettet i de enkelte kundesager kan opnå ejerskab og deraf en form for eksklusivitet til specifik viden, som de har finansieret, kan ingen deraf opnå rettigheder, der kan begrænse den almene adgang til den generiske viden hos et GTSinstitut. I en række kundeopgaver kan vi af hensyn til fx akkrediteringer og lignende forordninger i sagens natur ikke give nogen form for eksklusivitet. Side 10

11 Derved tilstræber vi også, at vores generiske videnbase og faglighed i øvrigt ikke styres af enkelte kunders interesser og/eller behov. Det betyder fx, at vi ikke indgår længerevarende kommercielle eksklusivaftaler eller deltager i samarbejdsprojekter, der begrænser den almene tilgang til institutternes generiske viden og kompetencer. Det er en grundlæggende forudsætning, at vi arbejder objektivt, uvildigt og uafhængigt af særinteresser. Ikke alene som følge af vores almennyttige vedtægter og vores GTSstatus, men i lige så høj grad af hensyn til vores akkrediteringer og certificeringsvirke og vores optræden som kommerciel aktør. 7.3 GTS-institutternes deltagelse i offentlige udbud Vi deltager som GTS-institutter løbende på lige fod med andre aktører i nationale og internationale offentlige udbud. Disse opgaver er at opfatte som almindelige kommercielle opgaver og vindes derfor på de kommercielle vilkår, som de givne udbud foreskriver. På offentlige udbud stiller vi vores viden til rådighed for alle, som måtte ønske at gøre brug af den. Hvis udbudsbetingelser forhindrer vores deltagelse i mere end et bydende konsortium, er det en forretningsmæssig vurdering, der lægges til grund for det konkrete valg af samarbejdspartner. Vi oplever jævnligt, at andre private virksomheder, som ønsker at gøre brug af GTSinstitutternes kompetencer, ønsker en vis grad af eksklusivitet. For at undgå, at der sker en begrænsning af den almene tilgang til institutternes generiske viden og kompetencer, vil GTS-institutterne i givet fald altid holde en indgået eksklusivaftale opgavespecifik og tidsafgrænset. Som GTS-institutter indgår vi således ikke længerevarende eksklusivaftaler med andre virksomheder. Samtidig har GTS-institutterne ret til at afvise en henvendelse, der stiller urimelige krav i forhold til fx ressourcer, deadline, pris, kvalitet eller andre pålagte vilkår, der ikke tjener den samlede opgave, eller som strider imod instituttets forretningsetiske principper. Vi er parate til at påtage os en ledende rolle eller byde alene på opgaver, hvor vores unikke kompetencer er centrale og udgør en meget væsentlig del af den udbudte opgaves samlede indhold. Såfremt det ikke umuliggøres af udbudsbetingelser, er vi i sådanne situationer parate til på markedsvilkår at stille vores viden og kompetencer til rådighed for sådanne andre bydende. 7.4 GTS-institutternes udtagelse af og udnyttelse af patenter Udnyttelse af patenter er et vigtigt redskab til at sikre vore kunder adgang til banebrydende teknologi. Det kan være patenter, hvis grundlag er skabt af et GTSinstitut alene eller i et samarbejde med et dansk universitet, eller det kan være patenter, som instituttet indlicenserer fra danske eller udenlandske universiteter. Immaterielle rettigheder i et institut er en vigtig del af den teknologiske infrastruktur. Side 11

12 Når et GTS-institut indlicenserer vigtige teknologiske rettigheder betyder det, at danske virksomheder med en minimal investering kan afprøve teknologien i virksomhedens specifikke sammenhæng. Har afprøvningen succes, har virksomheden mulighed for at indgå en egentlig licensaftale med enten GTS-instituttet som sublicensgiver eller med leverandøren af de teknologiske rettigheder. GTS-institutter udtager patenter som ét af flere virkemidler til at fastholde og beskytte viden til gavn for vore kunder. Patenter og anden form for IP-beskyttelse er isoleret set sjældent i sig selv en særlig lukrativ forretning, men sker for at sikre, at vi i udøvelse af vores opgaveløsning for danske kunder ikke begrænses af andre. Desuden varetages vores almennytte også ved at sikre, at den givne viden forankres i Danmark, og at den via vor GTS-rolle kommer bredt ud til danske virksomheder. Patentering er et vigtigt beskyttelsesredskab, da vi arbejder forud for markedet og på et højt teknologisk niveau tidligt i værdikæden. Det kræver et øget og risikofyldt investeringsniveau samt fokus på sikring af denne investering på lang sigt. Derfor anser vi det som en vigtig forudsætning at beskytte videnbasen gennem bl.a. patenter og anden IP-beskyttelse. Et hensyn der forstærkes af den øgede tilstedeværelse af Ph.d.- stipendiater i GTS-nettet og det øgede antal FoU-tunge samarbejdsprojekter med såvel universiteter og industrien. Den IP-bårne teknologiske service retter sig primært mod virksomheder, der i meget stort omfang er forsknings- og udviklingsaktive. Disse virksomheder vil søge adgang til GTS-nettets viden i fx ønsket om at entrere et nyt marked og/eller ønsket om en mere radikal produkt- og procesudvikling. Begge dele er ofte omfattet af betydelige investeringer fra virksomhedens side og rummer en væsentlig risiko, hvilket forudsætter, at GTS-institutterne kan tilbyde virksomheden unik viden, og at virksomheden inden for sit arbejdsfelt opnår en grad af eksklusivitet. Dette er et givent grundvilkår i en lang række brancher. Som udgangspunkt kan givne teknologiske rettigheder anvendes i flere og evt. mange virksomhedssammenhænge. Vi tilstræber derfor som udgangspunkt at indgå aftaler med virksomhederne om ikke-eksklusiv adgang til rettighederne og dermed at minimere brugen af eksklusivitet i kommercielle aftaler. Det er muligt på begrænsede markedsdefinerede eller produktdefinerede områder at tilbyde virksomhederne en begrænset eksklusivitet for at imødekomme deres krav om konkurrencemæssig fordel uden at komme i konflikt med kravet om bredde i institutternes udbud i henhold til almennytte-princippet. I forhandling om eventuel eksklusivitet vil vi søge at begrænse dette mest muligt fx gennem geografi, tid og/eller applikationsområde, hvilket er gængs praksis i handel omkring især IPR-båren viden. Egentligt frasalg af rettigheder til en enkelt virksomhed vil kun forekomme, hvis det enkelte instituts markedssonderinger viser, at der ikke eksisterer det forventede marked i Danmark, og i så fald vil afhændelsen ske på kommercielle vilkår. Side 12

13 7.5 GTS-institutternes selskaber, fusioner og opkøb herunder ledelse I den øgede globale konkurrence arbejder vi som GTS-institutter med samme strategiske virkemidler som andre danske og internationale virksomheder, videninstitutioner og universiteter. Det gælder bl.a. også brug af fusioner, selskabsdannelser og opkøb. Dette er en helt nødvendig følge af en fortsat øget konkurrence i alle dele af en moderne videninstitution, hvorved økonomiske og organisatoriske tiltag anvendes til at sikre, udvikle og forny institutionernes virke. Samtidigt sker disse tiltag for at styrke indsatsen for at udvikle og skabe vækst i dansk erhvervsliv og som et redskab til at sikre det fornødne solide økonomiske grundlag, der sikrer et bæredygtigt GTS-net som sikkerhed for den offentlige medfinansiering. Der kan være mange rationaler bag etablering af datterselskaber, fusioner og opkøb fx konsolidering af aktiviteter, udvikling af faglighed, afvikling eller frasalg af aktiviteter, etablering af ny teknologi til industrien, accelerering af en ny kapitalkrævende teknologi, opnåelse af øget re-investeringsgrundlag, afdækning af risici, markedsudvidelser internationalt, tilførsel af vækst i givne indsatsområder eller udskillelses af aktiviteter, der ikke er hjemhørende i den almennyttige moderinstitution. I den strategiske udvikling af GTS-institutterne gennem disse virkemidler er det afgørende, at vores tiltag sker i henhold til virket som almennyttige og under hensyn til, at vi som videnaktører modtager offentlig medfinansiering. Vi har en særlig forpligtigelse til at udvise agtpågivenhed for udvikling af områder i institutterne, der inden for en årrække har fået offentlig medfinansiering. Medfinansieret kompetenceopbygning skal fortsat være til almennyttig rådighed og fri af særinteresser. Fusioner, selskabsdannelser og opkøb sker altid i henhold til det enkelte instituts vedtægter. Ligeledes er det pålagt, at strategiske tiltag som fusion, opkøb og oprettelse af datterselskaber sker således, at den betryggende ledelse og faglige og økonomiske organisering af det almennyttige moderinstitut ikke kompromitteres. Dette er et bærende grundvilkår. De til enhver tid siddende medlemmer af ledelse og bestyrelse af GTS-instituttet må ikke have eller oparbejde særinteresser i forhold til disse selskaber. Derved skal beslutningerne om anvendelse af disse strategiske virkemidler tilsvarende ske under opfyldelse af GTS-institutternes mission og vedtægter. Derfor er det også et grundlæggende princip, at instituttets indtjening fra disse virkemidler tilbageføres i moderinstituttet og bruges til reinvestering efter vedtægternes formål. Disse virkemidler vil ofte omfatte andre partnere end det almennyttige institut selv og til tider partnere, der ikke har samme vedtægtsbundne formål. Det betyder i praksis, at den enkelte fusion, opkøb og selskabsdannelse selv kan være organiseret almennyttigt eller uden for almennytten men at selve handlingen sker med afsæt i det enkelte instituts formål og vedtægter. Det enkelte institut kan vælge at Side 13

14 gennemføre fusion, opkøb og/eller selskabsdannelse i et selvstændigt selskab under moderinstituttet. Såfremt et datterselskab under moderinstituttet er delvist ejet af andre, kan der være særinteresser involveret i det pågældende selskab. I denne situation er det derfor vigtigt at opretholde et tydeligt skel til det almennyttige moderinstitut og således sikre synlighed om instituttets eksterne aktiviteter. I den situation, hvor et GTS-institut udskiller eller indgår i en selvstændig selskabsdannelse, der ikke er underlagt tilsvarende almennyttige vilkår, vil der som udgangspunkt altid blive udfærdiget en exitstrategi. Det sker for at skabe en balanceret hensyntagen til på den ene side, at der sikres uafhængighed af særinteresser, mens det på den anden side sikres, at moderselskabet i en afgrænset periode kan indgå som medejer for at sikre selskabets konsolidering samt et return on investment, der reinvesteres i GTS-instituttet. Side 14

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag:

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag: Til bestyrelsen Ledelsessekretariatet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 6550 1000 Fax 6550 1090 www.sdu.dk 12. august 2005 CBJ/kfm Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen , Velkommen Dagsorden 1. Velkomst og præsentation. Offshore Center Danmark ved Allan Christensen 2. Historik og nøgletal. Fiskeri- og Søfartsmuseet ved Morten Hahn-Petersen 3. SMV og offshore. Syddansk

Læs mere

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet?

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Erfaringer fra Danmark Oplæg, NIFUs Årskonferanse, 23. maj 2014 ved Maria Theresa Norn, Analysechef, ph.d. i Tænketanken DEA Danmark

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

GTS-nettet i internationalt perspektiv

GTS-nettet i internationalt perspektiv GTS-nettet i internationalt perspektiv En analyse af GTS-nettets bidrag til international videnhjemtagning, juni 2010. GTS-nettet i internationalt perspektiv - En analyse af GTS-nettets bidrag til international

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Optimized Brain reading (C-63)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Optimized Brain reading (C-63) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Optimized Brain reading (C-63) Deltagere/partnere: Brainreader Institut for datalogi, Aarhus Universitet Caretech Innovation Dato: 3. oktober 2012 Version: c-63

Læs mere

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Notat Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Nedenstående udtrykker de synspunkter som SBi's bestyrelse har på

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema

Vejledning til ansøgningsskema Vejledning til ansøgningsskema INNOVATIVE OFFENTLIGE INDKØB Ansøgningsrunden september 2014 OFFENTLIGGJORT 16. JULI 2014 ANSØGNINGSFRIST 17. SEPTEMBER 2014, KL.12.00 Side 2/9 1. INDLEDNING Markedsmodningsfonden

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Hvad er REG LAB? Formål: Et medlemsbaseret laboratorium der indsamler, udvikler og formidler god praksis inden for regional erhvervsudvikling.

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen GTS er brancheorganisation for Danmarks ni godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS-nettet) Repræsenterer og varetager GTS-nettets interesser

Læs mere

FRI Strategi 2018 FRI 2.0

FRI Strategi 2018 FRI 2.0 FRI Strategi 2018 FRI 2.0 Vision og Mission Vision FRI er den førende interesseorganisation for rådgiver- og ingeniørvirksomheder, der aktivt understøtter langsigtet udvikling, effektivisering og vækst

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden December 2014 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange sparekasser

Læs mere

Forstudie til byggeviden-projekt. Workshop nr. 2 11. januar 2005

Forstudie til byggeviden-projekt. Workshop nr. 2 11. januar 2005 Forstudie til byggeviden-projekt Workshop nr. 2 11. januar 2005 Forstudiets formål At udarbejde en konkret, målrettet og sammenhængende handlingsplan/strategi for en reorganisering og effektivisering

Læs mere

DBDH samler energien

DBDH samler energien DBDH samler energien Strategi- og handlingsplan 2013 2015 Fjernvarmeindustrien DBDH Foreningens navn Foreningens navn er fortsat Danish Board of District Heating (DBDH). I Danmark skal brandet Fjernvarmeindustrien

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Anbefalinger og strategi for

Anbefalinger og strategi for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 105 Offentligt Dansk Mode Anbefalinger til en fremtidig erhvervsstrategi Eva Kruse, Direktør for Danish Fashion Institute Anbefalinger og

Læs mere

Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark. behov, udfordringer og barrierer

Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark. behov, udfordringer og barrierer Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark behov, udfordringer og barrierer Disposition Om vidensamarbejde Marginal eller stor betydning for innovationskraften? Hvilke aktører bør en samspilspolitik omfatte?

Læs mere

Projektleder til. Realdania Debat. Job- og kravprofil Uddybende information til potentielle ansøgere. v. Grethe Munk Februar 2013

Projektleder til. Realdania Debat. Job- og kravprofil Uddybende information til potentielle ansøgere. v. Grethe Munk Februar 2013 1 Projektleder til Realdania Debat Job- og kravprofil Uddybende information til potentielle ansøgere v. Grethe Munk Februar 2013 2 Indledning En af Realdania Debats projektledere har efter 7 års ansættelse

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

FORSKNING & INNOVATION

FORSKNING & INNOVATION københavns universitet FORSKNING & INNOVATION Københavns Universitets overordnede principper for samarbejder med eksterne parter En praktisk guide til universitetets forskere FORSKNING & INNOVATION KU

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

www.futurefoodinnovation.dk

www.futurefoodinnovation.dk Værdi Hvilken værdi vil vi skabe: At styrke den innovationsbaserede vækst i fødevarebranchen, hvor viden, virksomheder og brugere bringes sammen på nye måder, så de kan udvikle, afprøve og dokumentere

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på

Læs mere

Nye projektmuligheder i Staalcentrum. Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz

Nye projektmuligheder i Staalcentrum. Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz Nye projektmuligheder i Staalcentrum Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz FoodNetwork årsprogram Indsatsen adresserer to hovedmålgruppers forskellige roller og behov samt samspillet imellem disse: At styrke

Læs mere

10 gode råd om. Strategisk salg

10 gode råd om. Strategisk salg 10 gode råd om Strategisk salg Strategisk salg - Vejen til bedre kundeløsninger Denne E-bog er tænkt som et inspirationsværktøj til at få en overordnet indsigt i fagområdet strategisk salg. For at få det

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE Januar 2015 1. Aftalens parter Aftalens parter er Fredericia Kommune og Business Fredericia. 2. Formål Formålet med samarbejdsaftalen

Læs mere

Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder

Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder Erfaringer fra midtvejsevaluering af pilotprojektet Regionale Innovationsagenter Innovation: Analyse og evaluering 20/2009

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011 InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011 Invio Hvad for noget? Innovationsnetværk for videnbaseret Oplevelsesøkonomi 1. Juni 2010 31. maj 2014 InViO konsortium AAU ExCITe

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn 1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn Om foredragsholderen 2 (Peter Bjerg Olesen) Email: pbo@celog.dk

Læs mere

haslund & alsted www.haslundalsted.dk ErhvervsPhD-ordningen Krav og Erfaringer

haslund & alsted www.haslundalsted.dk ErhvervsPhD-ordningen Krav og Erfaringer ErhvervsPhD-ordningen Krav og Erfaringer ErhvervsPhD Et erhvervsorienteret forskningsprojekt. Et samarbejde mellem en virksomhed eller offentlig institution, en ErhvervsPhD-studerende og et dansk eller

Læs mere

Divisionen for Byggeri og Anlæg. Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/10-2013 Mette Glavind

Divisionen for Byggeri og Anlæg. Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/10-2013 Mette Glavind Divisionen for Byggeri og Anlæg Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/10-2013 Mette Glavind Selvejende, almennyttigt non-profit institut Over 1.000 innovative

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

2 Indledning... 3 3 Værdien af virksomheden... 4. 4 Køberen... 4. 5 Generationsskifte... 5. 6 Processen... 6. 7 Centrale spørgsmål...

2 Indledning... 3 3 Værdien af virksomheden... 4. 4 Køberen... 4. 5 Generationsskifte... 5. 6 Processen... 6. 7 Centrale spørgsmål... Køb og salg af rengørings- og servicevirksomhed Dansk Servicekonsulent er landsdækkende og har igennem 33 år opbygget et indgående kendskab til branchen og derigennem et omfattende netværk som efterspørger

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere