Principper for GTS-institutternes virke mellem almennytte og marked

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Principper for GTS-institutternes virke mellem almennytte og marked"

Transkript

1 Principper for GTS-institutternes virke mellem almennytte og marked Indholdsfortegnelse 1 Forord Indledning og formål Rationalet for GTS-systemet en central aktør i det danske innovationssystem 3 4 Almennytten Viden- og kompetenceudvikling Videnspredning GTS som kommerciel aktør GTS-institutternes prissætning og kommercielle vilkår GTS-institutternes indgåelse af kommercielle aftaler GTS-institutternes deltagelse i offentlige udbud GTS-institutternes udtagelse af og udnyttelse af patenter GTS-institutternes selskaber, fusioner og opkøb herunder ledelse Side 1

2 1 Forord Principper for GTS-institutternes virke mellem almennytte og marked er udarbejdet af de danske GTS-institutter. Papiret er udviklet i tæt dialog med Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Papiret har videre været forelagt Rådet for Teknologi og Innovation og er tiltrådt af GTS-bestyrelsen den 2. februar Ragnar Heldt Nielsen Direktør for GTS 2 Indledning og formål De danske GTS-institutter udgør en central del af det danske innovationsfremmesystem. Vi arbejder for at skabe flere innovative og konkurrencedygtige danske virksomheder. Som Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter er vi underlagt både rettigheder og pligter. Vi arbejder derfor i henhold til en række principper, når vi løser vores opgaver i samfundet. Med dette papir ønsker vi at præsentere de ledelsesmæssige principper, der ligger i forlængelse af lovgivning 1, specifikke GTSretningslinjer 2 og institutternes vedtægter. GTS-institutterne GTS-institutterne er private selvejende, almennyttige organisationer eller almennyttige aktieselskaber. GTS-institutterne omsætter for flere milliarder kroner om året på kommercielle opgaver på det nationale og internationale marked. Heraf kommer ca. 10 % fra resultatkontrakter med Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) og ca. 10 % fra konkurrenceudsatte offentlige forsknings- og udviklingsmidler. Overordnet skal GTS-institutterne varetage to almennyttige funktioner: Vedligeholde og udvikle en basal teknologisk infrastruktur, så dansk erhvervsliv har adgang til grundlæggende teknologiske kompetencer, herunder specialiserede faciliteter som markedet ikke af sig selv udbyder. Skabe teknologisk innovation og fornyelse i erhvervslivet gennem udvikling og spredning af nye teknologiske ydelser på kommercielle vilkår. 1 Lovbekendtgørelse nr. 835 af 13. august 2008 om teknologi og innovation 2 Retningslinjer for Godkendt Teknologisk Service i Danmark 2005 udarbejdet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Side 2

3 GTS-institutterne spiller desuden en central rolle i det danske vidensystem som både initiativtager, organisator og deltager i FoU-projekter i samarbejde med virksomheder, offentlige institutioner, universiteter og andre videninstitutioner. GTS er beskrevet i detaljer på Godkendelse af Videnskabsministeren Det er ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, der efter ansøgning og efter indstilling fra Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) godkender almennyttige selvejende institutioner eller almennyttige aktieselskaber som Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter. RTI's indstilling er baseret på en vurdering af institutionens strategiplan, den forventede nytteværdi for dansk erhvervsliv mv. i forhold til GTS-rollens krav, samt på institutionens vedtægter, hvori det GTS-karakteristiske princip for almennytte kommer til udtryk. Godkendelsen sker typisk for en treårig periode og giver adgang til at ansøge om resultatkontrakter med RTI. Herudover har RTI til opgave at føre tilsyn og have indseende med GTS-institutternes samlede virksomhed. 3 Rationalet for GTS-systemet en central aktør i det danske innovationssystem Færre og færre virksomheder er i stand til alene at frembringe den viden, der er nødvendig for innovation og konkurrencedygtighed. Det gælder i særlig grad de mange små og mellemstore virksomheder, der udgør hovedparten af dansk erhvervsliv. Det danske GTS-net varetager en fundamental funktion i det danske innovationssystem. Vores raison d'être er at bidrage til en bedre og mere effektiv viden- og teknologianvendelse i dansk erhvervsliv. Det gør vi ved at opbygge og udvikle en teknologisk infrastruktur baseret på faglige kompetencer på forkant af markedet, som vi omsætter til serviceydelser, der stilles til rådighed for erhvervslivet på kommercielle vilkår. Ved at understøtte dansk erhvervslivs muligheder for innovation og øget produktivitet bidrager vi til det danske samfunds udvikling og vækst. Det er vores centrale opgave at understøtte danske virksomheders innovationsaktiviteter, så disse får mulighed for at flytte deres innovationsindsats længere, end de ville kunne på egen hånd. Derfor udvikler vi viden og opbygger nye kompetencer og testfaciliteter på områder, hvor virksomhederne på grund af for store risici ikke selv kan forestå den udvikling, der skal sikre deres innovationskraft. GTS-institutterne servicerer erhvervslivet bredt, men vi har en særlig forpligtigelse til at understøtte små- og mellemstore virksomheders innovation ved at tilbyde dem Side 3

4 adgang via GTS-nettet til den nyeste forskningsbaserede viden og state-of-the-art testog prøvningsfaciliteter, som ellers ofte vil være forbeholdt meget store virksomheder. Det danske GTS-net er således en afgørende faktor for at sikre de danske virksomheders muligheder for vækst i en stadig mere intensiv global konkurrence. Synergi mellem almennytte og kommercielt virke GTS-nettet kombinerer et almennyttigt formål med ageren og salg af teknologisk viden på kommercielle vilkår. Det er en konstruktion, der har vist sig at være en effektiv måde at udvikle og sprede viden på områder af afgørende betydning for danske virksomheder. Koblingen mellem almennytte og kommercielt virke betyder, at vi udvikler viden og kompetencer på forkant af markedet, hvor risikoen er så stor, at markedet ikke selv ville løfte opgaven, og at vi efterfølgende stiller disse til rådighed for alle. Samtidig er vi som kommercielle aktører helt tæt på markedets behov, hvilket betyder, at vi løbende tilpasser vores ydelser, videnopbygning og forskning til udviklingen i markedets behov og de særlige vilkår, der kendetegner det danske erhvervsliv. Derfor har vores aktiviteter altid afsæt i et reelt behov i markedet. Videre er effektivitet og omkostningseffektivitet en naturlig konsekvens af, at vi som kommercielle aktører skal tilstræbe en sund indtjening og konsolidering, der kan sikre vores langsigtede overlevelse og virke til gavn for udviklingen af dansk erhvervsliv og samfund. 4 Almennytten GTS-institutterne er almennyttige institutter og udgør kernen i den danske teknologiske infrastruktur. Almennytten betyder, at GTS-institutterne: - Skal være uafhængige af politiske og økonomiske særinteresser - Er forpligtiget til at stille deres viden til rådighed for alle på kommercielle vilkår - Skal geninvestere overskuddet i henhold til deres formål De enkelte institutter skal være uafhængige af særinteresser. Institutterne må ikke have en eksklusiv kundekreds eller udelukke nogle virksomheder fra institutternes serviceydelser. Uvildighed og uafhængighed af særinteresser er af stor betydning for både kunder og institutterne selv. Institutternes medarbejdere besidder typisk en lang række meget tunge faglige kompetencer, og derfor vil der ofte være en ikke ubetydelig autoritet forbundet med de faglige vurderinger, som institutterne foretager. Herudover har mange af institutterne en række test- og afprøvningsopgaver, hvor uvildighed i forhold til resultaterne i sådanne aktiviteter er særdeles central. Institutterne sikrer sig til enhver tid, dels at deres medarbejdere besidder et meget Side 4

5 højt fagligt niveau, dels at en enkelt kunde eller interessent eller et fåtal af disse ikke får så stor betydning for det enkelte institut, at de kan påvirke udførelsen og resultatet af de faglige aktiviteter. En central del af det almennyttige formål er institutternes forpligtelse til at stille deres viden til rådighed for alle, der ønsker at købe den. Institutterne opbygger over tid en lang række kompetencer og teknologiske platforme. Det er helt afgørende, at institutterne ubetinget formår at have en åben praksis. Fx er institutterne, når de udbyder kurser i nye faglige discipliner eller metoder og koncepter, forpligtede til at udbyde disse til alle, herunder også konkurrenter eller deltagere, der efterfølgende vil udbyde den opbyggede kompetence i konkurrence med instituttet.. Samtidig er der situationer, hvor en vis eksklusivitet vil være nødvendig for at bringe viden i spil. Se nærmere herom i afsnit 7.2 og 7.4. Kravet om almennyttighed indebærer, at institutternes overskud skal geninvesteres i henhold til instituttets formål, dvs. til opbygning af nye medarbejderkompetencer i institutterne, opbygning af ny viden, udvikling af ny teknologier og investering i fysisk infrastruktur som faciliteter og apparatur og lignende. Dette er med til at give institutterne mulighed for at lægge strategi- og udviklingsplaner over en længere tidshorisont samt stille en helt unik fysisk infrastruktur til rådighed for danske virksomheder. Det giver også institutterne en holdbarhed over tid, så både kunderne og ikke mindst bevillingsgivere både får en sikkerhed for, at de pågældende udviklingsaktiviteter bliver gennemført, og at den spredningsforpligtelse, som får nye innovative og nyudviklede teknologier i spil i virksomhederne, kan honoreres. Kravet til institutterne om, at de ikke kan udbetale udbytte, betyder ikke, at institutterne ikke skal skabe overskud. Overskud er en nødvendighed, da der ikke kan hentes supplerende kapital fra private investorer. Det er ikke problemfrit i et lille markedsområde som Danmark, hvor antallet af aftagere til de mere avancerede teknologiske serviceydelser vil være begrænset. Det er vigtigt, at institutterne foruden at servicere det danske marked også kan afsætte deres ydelser i udlandet. Det vil ikke alene fungere som en supplerende indtjeningskilde for institutterne og dermed styrke opbygningen af ny viden og nye kompetencer men vil også fungere som en kvalitetsmæssig blåstempling af institutternes udbud. Endelig vil interaktion med udenlandske kunder føre til hjemtagning af viden, teknologi og metoder, herunder også viden om internationale markeder og tendenser, til gavn for dansk erhvervsliv. 5 Viden- og kompetenceudvikling GTS-institutternes viden- og kompetenceudvikling finansieres af resultatkontrakter, der indgås med RTI, ekstern projektfinansiering via andre konkurrenceudsatte midler samt egenfinansieret indsats via reinvestering af overskuddet. Side 5

6 Resultatkontrakter som instrument GTS indgår resultatkontrakter med RTI om langsigtet opbygning af strategiske kompetencer, der gør det muligt for institutterne at være på forkant med erhvervslivets efterspørgsel efter teknologisk viden. Statens investeringer i resultatkontrakter fordeles af RTI i konkurrence blandt institutterne. Resultatkontrakterne er for GTS-nettet en vigtig finansieringskilde til videnopbygning i specifikke områder, der vurderes at være til gavn for det danske samfund og danske virksomheder på områder, hvor der samtidig er en så høj teknologisk usikkerhed og økonomisk risiko, at markedet ikke alene kan løse opgaven. Resultatkontrakter går til finansiering af aftalte og klart afgrænsede aktiviteter hos det enkelte institut. Resultatkontraktfinansiering er ikke driftstilskud. Kontrakterne skaber mulighed for økonomisk medfinansiering af forskning og opbygning af nye teknologiske kompetencer. Derudover sikrer de medfinansiering af kompetenceopbygning i forbindelse med teknologiske faciliteter, som har stor betydning for dansk erhvervsliv, men som ikke kan etableres og drives på almindelige kommercielle betingelser. De kompetenceopbyggende aktiviteter er grundlaget for, at GTS-institutterne er i stand til at levere den relevante og specifikke knowhow i det øjeblik, danske virksomheder får brug for den. Åben og løbende inddragelse af interessenter Resultatkontrakter finansierer opbygning af ny viden, kompetencer og ydelser med høj erhvervsmæssig relevans, som derved kan være med til at bringe danske virksomheder på forkant med den teknologiske udvikling. Institutterne er i vedvarende dialog med kunder, organisationer og det politiske administrative system for at sikre, at der opbygges viden i front af erhvervslivets skiftende både kort og langsigtede behov. Dialogen sker gennem daglig kontakt og interaktion med kunder og samarbejdspartnere. Her sikres værdifuld viden om de nyeste udviklingstendenser og behov. Yderligere gennemføres der i forbindelse med de tilbagevendende forhandlinger om GTS-resultatkontrakterne en åben web-baseret dialog om de aktuelle emner. Institutterne præsenterer deres aktuelle ideer og planer på en fælles platform. Her er det muligt for kunder og interessenter at orientere sig i planerne, fremkomme med særlige ønsker eller pege på områder, hvor indsatsen ikke vurderes at være tilstrækkeligt på forkant med den aktuelle markedsstandard. Herigennem skal det blandt andet sikres, at RTI s prioriterings-grundlag bliver så kvalificeret som muligt. Når kontraktforhandlingerne er afsluttet, bliver de indgåede kontrakter desuden offentliggjort, så det er muligt for alle at følge og orientere sig i de aktuelle projekter. Udnyttelse af viden afledt af RK-aktiviteterne Viden fra resultatkontrakterne skal komme samfundet bredt til gode. GTS-institutterne indgår som udgangspunkt ikke aftaler, der begrænser den almene adgang til Side 6

7 institutternes generiske viden og kompetence. Ejendomsforholdene og udnyttelsesretten til specifik viden eller teknologi udviklet for eller i samarbejde med kunder eller andre aftales fra sag til sag og er ikke nødvendigvis alment tilgængelige. I nogle tilfælde kan eksklusivitet eller begrænset eksklusivitet være både nødvendigt og vejen til den bedste udnyttelse af samfundets investering i opbygning af viden i GTS-nettet. Af hensyn til danske virksomheders konkurrenceevne er det fx ofte nødvendigt for så vidt angår virksomhedsspecifik anvendelse af generisk viden at acceptere en begrænset eksklusivitet til fx. kundens specifikke produkt. Virksomhedernes krav om eksklusivitet skyldes, at virksomhederne skal investere store ressourcer i og acceptere store risici ved innovativ produkt- og procesudvikling. Det er institutternes samlede erfaring, at virksomhedernes krav om eksklusivitet kan begrænses til meget specifikke felter. Se også afsnit 6.4 om patenter. Begrænset eksklusivitet kan gives til udenlandske virksomheder. For at sikre at den skabte viden via resultatkontrakterne især kommer danske virksomheder til gode, afsøger GTSinstitutterne dog først grundigt mulighederne for afsætning på det danske marked. Viden- og kompetenceudvikling via FoU-projekter GTS-institutterne spiller også en central rolle i det danske vidensystem som både initiativtager, organisator og deltager i FoU-projekter i samarbejde med virksomheder, offentlige institutioner, universiteter og andre videninstitutioner. Der er tale om projekter, der typisk finansieres via konkurrenceudsatte midler, både nationale og internationale, samt egenfinansiering eller medfinansiering fra GTS-institutterne. Som initiativtager og organisator er GTS-institutterne blandt andet med til at understøtte og sikre en øget dansk deltagelse i relevante EU-programmer. Dertil kommer en lang række FoU-projekter og øvrige internationale aktiviteter, hvorigennem GTS-institutterne bidrager til at styrke den teknologiske service gennem videnhjemtagning. En aktivitet der ikke mindst er vigtigt i forhold til de små og mellemstore virksomheder, der ofte ikke har den nødvendige modtagekapacitet og de ressourcer, der skal til for at samarbejde med udenlandske videnaktører. Endelig indgår GTS-institutterne i samarbejde om teknologioverførsel med universiteterne. Fælles FoU-projekter, international videnhjemtagning og samarbejdet om kommercialisering af universiteternes forskningsresultater er vigtige forudsætninger for videnspredning. 6 Videnspredning GTS-institutternes væsentligste formål er at formidle og sprede teknologisk og højt specialiseret viden til dansk erhvervsliv. GTS-nettets formidlings- og videnpredningsindsats spænder derfor over et bredt spektrum af aktiviteter. Det Side 7

8 gælder lige fra den kommercielle videnspredning gennem salg af ydelser til de almennyttige informationsaktiviteter, der blandt andet er et led i resultatkontrakterne. Både gennem den kommercielle og almennyttige videnspredning er det et centralt mål at nå ud til en så stor og bred kreds af interessenter i både privat og offentligt regi som muligt med særlig vægt på de små og mellemstore virksomheder. Det er et særligt kendetegn, at institutterne både formidler viden på kommercielle og ikke-kommercielle vilkår. Den kommercielle formidling sker ved, at vores viden stilles til rådighed på markedsvilkår for alle, som efterspørger den. Det kommer til udtryk gennem det store antal kunder ikke mindst blandt små og mellemstore virksomheder. Den almennyttige formidling sker særligt i tilknytning til de af RTI-finansierede resultatkontrakter, hvor de ofte indgår som et vigtigt element, men også gennem en række andre aktiviteter og finansieringskilder. For GTS-institutterne er det afgørende, at almennyttig videnspredning og markedsføring af institutternes kommercielle produkter holdes adskilt. Almennyttig videnspredning omfatter typisk formidling af den nyeste teknologi og viden gennem konferencer, seminarer og workshops; facilitering af brancherelaterede netværk; publicering af tekniske vejledninger, specialiseret information, nyhedsbreve etc. til specifikke målgrupper. En række institutter huser desuden forskellige sektorrettede oplysningssekretariater. Markedsføring af kommercielle produkter består typisk af egentlige markedsføringskampagner, salgsmøder med potentielle kunder, produktblade, annoncer og lignende. Typisk vil der være tale om salgs- og markedsføringsaktiviteter, hvis GTS-instituttet optræder i 1:1-relationer med danske virksomheder. Almennyttig videnspredning sker typisk i 1:flere-relationer og sammenhænge. I forbindelse med gennemførelsen af GTS-institutternes resultatkontrakter kan det dog også være relevant at gennemføre bilaterale møder med virksomheder i begrænset omfang. Dette kan for eksempel være med henblik på at afklare udviklings- og kompetencebehov eller pilotteste nye teknologiske serviceydelser. Samtidig er videnspredning en dynamisk størrelse, hvis form og virkemidler udvikles i et stadigt stigende tempo, og vi arbejder løbende på at udvikle nye metoder til at nå ud til stadigt flere virksomheder. Det gælder ikke mindst brugen af de nyeste webteknologier, sociale medier og nye former for åben innovation. Det betyder, at vi hele tiden skal være opmærksomme på, hvordan de nye muligheder implementeres, så der ikke sker en sammenblanding, der vil kunne give anledning til konkurrenceforvridning. Klassisk markedsføring indeholder naturligt et videnbærende element, tilsvarende som videnspredning naturligt optræder indlejret i den kommercielle ydelse. Det er afgørende, at balancerne opretholdes. Side 8

9 7 GTS som kommerciel aktør Det er et centralt element, at institutterne agerer professionelt på kommercielle vilkår. Det kommercielle virke og fundament er med til at sikre, at vi er helt tæt på markedets behov, hvilket bl.a. er forudsætning for, at vores videnopbygning og videnspredning sker på områder, der er helt centrale for dansk erhvervsliv. Institutterne virker under almindelig lovgivning og sunde, etiske og moralske forretningsprincipper. Vi er altid opmærksomme på særstatussen i form af de almennyttige forpligtelser og rammerne for den offentlige finansiering. I dette afsnit fokuserer vi særligt på fem områder, for hvilke vi i det følgende beskriver principper for: GTS-institutternes prissætning og kommercielle vilkår GTS-institutternes indgåelse af kommercielle aftaler GTS-institutternes deltagelse i offentlige udbud GTS-institutternes udtagelse af og udnyttelse af patenter GTS-institutternes selskaber, fusioner og opkøb herunder ledelse 7.1 GTS-institutternes prissætning og kommercielle vilkår Som GTS-institutter optræder vi på markedet med kommercielle ydelser og vil derfor også på visse aktiviteter være i direkte konkurrence med andre udbydere. I denne konkurrence agerer vi på almindelige forretningsmæssige vilkår og bidrager dermed til en fair konkurrence. Det betyder, at viden fra GTS-institutterne tilbydes på lige markedsvilkår til alle, der kan betale for dens værdi. Vi anvender naturligvis ikke offentlig medfinansiering til at opretholde kunstigt lave priser og dermed til konkurrenceforvridning. Flere af GTSinstitutterne optræder som akkrediterede, uvildige tredjeparter, hvilket tilsvarende kræver en uomtvistelig uafhængighed. Vi tilstræber i øvrigt en for Danmark hensigtsmæssig arbejdsdeling i forhold til såvel private virksomheder som offentlige institutioner, der udbyder ydelser beslægtet med teknologisk service. Det bevirker blandt andet, at GTS-institutterne søger en tæt interaktion med videnmarkedets øvrige aktører og et omfattende samarbejde med udbydere af relaterede ydelser. Vi har som videnaktører eksisteret i mange årtier og gennem disse bidraget til at skabe og opbygge nye videnfelter og markeder. Det betyder tilsvarende, at vi i dag på udvalgte markeder kan optræde både som videnleverandør og mere traditionel udbyder af serviceydelser. Vi søger som GTS-institutter at udvikle og tilbyde en Side 9

10 position forud for markedet, men også at opretholde den forretningsmæssige position på markeder, som vi selv har været med til at skabe. Det er en væsentlig forudsætning for at kunne opretholde et økonomisk bæredygtigt GTS-net samt sikre aktualitet og interaktion med erhvervslivet. I takt med, at andre aktører bevæger sig ind på sådanne markeder, skal vi sikre, at vi prissætter på almindelige kommercielle markedsvilkår, og at vi stiller vores viden til rådighed også for potentielle konkurrenter på serviceydelser. På modne markeder med mange andre private danske udbydere bestræber vi os på kun at levere efterspurgte specialist-ydelser. Vi har en samfundsøkonomisk forpligtelse til - og en unik rolle i - at være på forkant af markedet og dermed konstant at søge nye værdiskabelsesmuligheder og introducere nye teknologier også på eksisterende og modne markeder. Det gør vi for både kunder, samarbejdspartnere og konkurrenter. 7.2 GTS-institutternes indgåelse af kommercielle aftaler GTS-institutterne er en videnressource for erhvervsliv og samfund. Denne viden sætter vi dagligt i spil bl.a. på kommerciel basis i løsning af opgaver for dansk og internationalt erhvervsliv. Dette sker ultimativt for at sikre en robust økonomi, der er grundlag for enhver organisations virke samt forudsætning for statens investering i kompetenceopbygning i os som GTS-institutter. Brugere og kunder betror os med forretningshemmeligheder, følsomme oplysninger og nyeste resultater og prototyper i løsningen af deres henvendelser og behov, hvorfor vi med den form for indsigt er nødsaget til at arbejde med en høj grad af fortrolighed herunder egentlig hemmeligholdelse af informationer og viden. I løsningen af kundeopgaver trækker vi på vores historisk opbyggede kompetencer nedstammende fra tidligere resultatkontrakter, tilsvarende kommercielle opgaver og FoU-projekter, samt tilfører denne nye erfaringer og resultater. Derved styrker vi løbende vores generiske videnressource, der er grundstammen i vores virke og faglighed. I mange kommercielle opgaver vil opdragsgiver kontraktligt have ejerskab til resultater af den pågældende opgave, hvilket er et grundlæggende vilkår på det kommercielle marked. Den specifikke viden fra et givent kundeprojekt kan således godt indeholde en form for eksklusivitet, men vil i hovedregel ikke give nogen form for eksklusivitet inden for den generiske videnbase (se dog 7.4). Typisk vil vi som GTS-institutter sikre os anvendelse af viden fra kundeprojekt til videre styrkelse af den generiske videnbase. Til trods for, at kunder i GTS-nettet i de enkelte kundesager kan opnå ejerskab og deraf en form for eksklusivitet til specifik viden, som de har finansieret, kan ingen deraf opnå rettigheder, der kan begrænse den almene adgang til den generiske viden hos et GTSinstitut. I en række kundeopgaver kan vi af hensyn til fx akkrediteringer og lignende forordninger i sagens natur ikke give nogen form for eksklusivitet. Side 10

11 Derved tilstræber vi også, at vores generiske videnbase og faglighed i øvrigt ikke styres af enkelte kunders interesser og/eller behov. Det betyder fx, at vi ikke indgår længerevarende kommercielle eksklusivaftaler eller deltager i samarbejdsprojekter, der begrænser den almene tilgang til institutternes generiske viden og kompetencer. Det er en grundlæggende forudsætning, at vi arbejder objektivt, uvildigt og uafhængigt af særinteresser. Ikke alene som følge af vores almennyttige vedtægter og vores GTSstatus, men i lige så høj grad af hensyn til vores akkrediteringer og certificeringsvirke og vores optræden som kommerciel aktør. 7.3 GTS-institutternes deltagelse i offentlige udbud Vi deltager som GTS-institutter løbende på lige fod med andre aktører i nationale og internationale offentlige udbud. Disse opgaver er at opfatte som almindelige kommercielle opgaver og vindes derfor på de kommercielle vilkår, som de givne udbud foreskriver. På offentlige udbud stiller vi vores viden til rådighed for alle, som måtte ønske at gøre brug af den. Hvis udbudsbetingelser forhindrer vores deltagelse i mere end et bydende konsortium, er det en forretningsmæssig vurdering, der lægges til grund for det konkrete valg af samarbejdspartner. Vi oplever jævnligt, at andre private virksomheder, som ønsker at gøre brug af GTSinstitutternes kompetencer, ønsker en vis grad af eksklusivitet. For at undgå, at der sker en begrænsning af den almene tilgang til institutternes generiske viden og kompetencer, vil GTS-institutterne i givet fald altid holde en indgået eksklusivaftale opgavespecifik og tidsafgrænset. Som GTS-institutter indgår vi således ikke længerevarende eksklusivaftaler med andre virksomheder. Samtidig har GTS-institutterne ret til at afvise en henvendelse, der stiller urimelige krav i forhold til fx ressourcer, deadline, pris, kvalitet eller andre pålagte vilkår, der ikke tjener den samlede opgave, eller som strider imod instituttets forretningsetiske principper. Vi er parate til at påtage os en ledende rolle eller byde alene på opgaver, hvor vores unikke kompetencer er centrale og udgør en meget væsentlig del af den udbudte opgaves samlede indhold. Såfremt det ikke umuliggøres af udbudsbetingelser, er vi i sådanne situationer parate til på markedsvilkår at stille vores viden og kompetencer til rådighed for sådanne andre bydende. 7.4 GTS-institutternes udtagelse af og udnyttelse af patenter Udnyttelse af patenter er et vigtigt redskab til at sikre vore kunder adgang til banebrydende teknologi. Det kan være patenter, hvis grundlag er skabt af et GTSinstitut alene eller i et samarbejde med et dansk universitet, eller det kan være patenter, som instituttet indlicenserer fra danske eller udenlandske universiteter. Immaterielle rettigheder i et institut er en vigtig del af den teknologiske infrastruktur. Side 11

12 Når et GTS-institut indlicenserer vigtige teknologiske rettigheder betyder det, at danske virksomheder med en minimal investering kan afprøve teknologien i virksomhedens specifikke sammenhæng. Har afprøvningen succes, har virksomheden mulighed for at indgå en egentlig licensaftale med enten GTS-instituttet som sublicensgiver eller med leverandøren af de teknologiske rettigheder. GTS-institutter udtager patenter som ét af flere virkemidler til at fastholde og beskytte viden til gavn for vore kunder. Patenter og anden form for IP-beskyttelse er isoleret set sjældent i sig selv en særlig lukrativ forretning, men sker for at sikre, at vi i udøvelse af vores opgaveløsning for danske kunder ikke begrænses af andre. Desuden varetages vores almennytte også ved at sikre, at den givne viden forankres i Danmark, og at den via vor GTS-rolle kommer bredt ud til danske virksomheder. Patentering er et vigtigt beskyttelsesredskab, da vi arbejder forud for markedet og på et højt teknologisk niveau tidligt i værdikæden. Det kræver et øget og risikofyldt investeringsniveau samt fokus på sikring af denne investering på lang sigt. Derfor anser vi det som en vigtig forudsætning at beskytte videnbasen gennem bl.a. patenter og anden IP-beskyttelse. Et hensyn der forstærkes af den øgede tilstedeværelse af Ph.d.- stipendiater i GTS-nettet og det øgede antal FoU-tunge samarbejdsprojekter med såvel universiteter og industrien. Den IP-bårne teknologiske service retter sig primært mod virksomheder, der i meget stort omfang er forsknings- og udviklingsaktive. Disse virksomheder vil søge adgang til GTS-nettets viden i fx ønsket om at entrere et nyt marked og/eller ønsket om en mere radikal produkt- og procesudvikling. Begge dele er ofte omfattet af betydelige investeringer fra virksomhedens side og rummer en væsentlig risiko, hvilket forudsætter, at GTS-institutterne kan tilbyde virksomheden unik viden, og at virksomheden inden for sit arbejdsfelt opnår en grad af eksklusivitet. Dette er et givent grundvilkår i en lang række brancher. Som udgangspunkt kan givne teknologiske rettigheder anvendes i flere og evt. mange virksomhedssammenhænge. Vi tilstræber derfor som udgangspunkt at indgå aftaler med virksomhederne om ikke-eksklusiv adgang til rettighederne og dermed at minimere brugen af eksklusivitet i kommercielle aftaler. Det er muligt på begrænsede markedsdefinerede eller produktdefinerede områder at tilbyde virksomhederne en begrænset eksklusivitet for at imødekomme deres krav om konkurrencemæssig fordel uden at komme i konflikt med kravet om bredde i institutternes udbud i henhold til almennytte-princippet. I forhandling om eventuel eksklusivitet vil vi søge at begrænse dette mest muligt fx gennem geografi, tid og/eller applikationsområde, hvilket er gængs praksis i handel omkring især IPR-båren viden. Egentligt frasalg af rettigheder til en enkelt virksomhed vil kun forekomme, hvis det enkelte instituts markedssonderinger viser, at der ikke eksisterer det forventede marked i Danmark, og i så fald vil afhændelsen ske på kommercielle vilkår. Side 12

13 7.5 GTS-institutternes selskaber, fusioner og opkøb herunder ledelse I den øgede globale konkurrence arbejder vi som GTS-institutter med samme strategiske virkemidler som andre danske og internationale virksomheder, videninstitutioner og universiteter. Det gælder bl.a. også brug af fusioner, selskabsdannelser og opkøb. Dette er en helt nødvendig følge af en fortsat øget konkurrence i alle dele af en moderne videninstitution, hvorved økonomiske og organisatoriske tiltag anvendes til at sikre, udvikle og forny institutionernes virke. Samtidigt sker disse tiltag for at styrke indsatsen for at udvikle og skabe vækst i dansk erhvervsliv og som et redskab til at sikre det fornødne solide økonomiske grundlag, der sikrer et bæredygtigt GTS-net som sikkerhed for den offentlige medfinansiering. Der kan være mange rationaler bag etablering af datterselskaber, fusioner og opkøb fx konsolidering af aktiviteter, udvikling af faglighed, afvikling eller frasalg af aktiviteter, etablering af ny teknologi til industrien, accelerering af en ny kapitalkrævende teknologi, opnåelse af øget re-investeringsgrundlag, afdækning af risici, markedsudvidelser internationalt, tilførsel af vækst i givne indsatsområder eller udskillelses af aktiviteter, der ikke er hjemhørende i den almennyttige moderinstitution. I den strategiske udvikling af GTS-institutterne gennem disse virkemidler er det afgørende, at vores tiltag sker i henhold til virket som almennyttige og under hensyn til, at vi som videnaktører modtager offentlig medfinansiering. Vi har en særlig forpligtigelse til at udvise agtpågivenhed for udvikling af områder i institutterne, der inden for en årrække har fået offentlig medfinansiering. Medfinansieret kompetenceopbygning skal fortsat være til almennyttig rådighed og fri af særinteresser. Fusioner, selskabsdannelser og opkøb sker altid i henhold til det enkelte instituts vedtægter. Ligeledes er det pålagt, at strategiske tiltag som fusion, opkøb og oprettelse af datterselskaber sker således, at den betryggende ledelse og faglige og økonomiske organisering af det almennyttige moderinstitut ikke kompromitteres. Dette er et bærende grundvilkår. De til enhver tid siddende medlemmer af ledelse og bestyrelse af GTS-instituttet må ikke have eller oparbejde særinteresser i forhold til disse selskaber. Derved skal beslutningerne om anvendelse af disse strategiske virkemidler tilsvarende ske under opfyldelse af GTS-institutternes mission og vedtægter. Derfor er det også et grundlæggende princip, at instituttets indtjening fra disse virkemidler tilbageføres i moderinstituttet og bruges til reinvestering efter vedtægternes formål. Disse virkemidler vil ofte omfatte andre partnere end det almennyttige institut selv og til tider partnere, der ikke har samme vedtægtsbundne formål. Det betyder i praksis, at den enkelte fusion, opkøb og selskabsdannelse selv kan være organiseret almennyttigt eller uden for almennytten men at selve handlingen sker med afsæt i det enkelte instituts formål og vedtægter. Det enkelte institut kan vælge at Side 13

14 gennemføre fusion, opkøb og/eller selskabsdannelse i et selvstændigt selskab under moderinstituttet. Såfremt et datterselskab under moderinstituttet er delvist ejet af andre, kan der være særinteresser involveret i det pågældende selskab. I denne situation er det derfor vigtigt at opretholde et tydeligt skel til det almennyttige moderinstitut og således sikre synlighed om instituttets eksterne aktiviteter. I den situation, hvor et GTS-institut udskiller eller indgår i en selvstændig selskabsdannelse, der ikke er underlagt tilsvarende almennyttige vilkår, vil der som udgangspunkt altid blive udfærdiget en exitstrategi. Det sker for at skabe en balanceret hensyntagen til på den ene side, at der sikres uafhængighed af særinteresser, mens det på den anden side sikres, at moderselskabet i en afgrænset periode kan indgå som medejer for at sikre selskabets konsolidering samt et return on investment, der reinvesteres i GTS-instituttet. Side 14

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi GTS står for Godkendt Teknologisk Service. I Danmark er der ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTSinstitutter). Vi arbejder for

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Høringssvar vedr. Rådet for Teknologi og Innovations strategi for GTS

Høringssvar vedr. Rådet for Teknologi og Innovations strategi for GTS Forsknings- & Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Dok.nr: 46252 Ref.:PB/PB E-mail:pb@frinet.dk Att.: Søren Jensen, Chefkonsulent 20. april 2009 Høringssvar vedr. Rådet for Teknologi og Innovations

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt

Læs mere

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi I Danmark er der ni almennyttige Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter), der til sammen udgør det danske GTS-net. GTS-nettet

Læs mere

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag:

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag: Til bestyrelsen Ledelsessekretariatet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 6550 1000 Fax 6550 1090 www.sdu.dk 12. august 2005 CBJ/kfm Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt

Læs mere

POINT OF CARE / TEMADAG

POINT OF CARE / TEMADAG POINT OF CARE / TEMADAG Vejen til hurtigere, bedre og billigere resultater som gavner både borgere og samfund? Hvordan bringer vi løsningerne på markedet, og hvordan får vi dem i brug? Program 9.30 10.00

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Retningslinjer for Videnkupon til små og mellemstore virksomheder

Retningslinjer for Videnkupon til små og mellemstore virksomheder Retningslinjer for Videnkupon til små og mellemstore virksomheder Videnkupon til små og mellemstore virksomheder skal fremme samarbejdet mellem små og mellemstore virksomheder (SMV) og videninstitutioner

Læs mere

Retningslinjer for Godkendt Teknologisk Service i Danmark 2012

Retningslinjer for Godkendt Teknologisk Service i Danmark 2012 Retningslinjer for Godkendt Teknologisk Service i Danmark 2012 August 2012 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indledning 6 1.1 Formelle rammer 6 1.2 Formålet med Godkendt Teknologiske Service 6 1.3 GTS-nettets

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g Chas. Hude blev grundlagt i 1896 af Charles von der Hude, altid kaldet Chas. Vi styrker din værdi I det globale vidensamfund

Læs mere

Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder

Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder -- Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder Indvielse af Nationalt Ingrediens Center 17. September 2014. Esben Laulund SVP CED Innovation, Chr. Hansen A/S Formand for Styregruppen

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Udviklingskontrakt

Udviklingskontrakt Udviklingskontrakt 2016-2018 - Mellem uddannelses- og forskningsministeren og Alexandra Instituttet den / den / Steen Lynenskjold Bestyrelsesformand, Alexandra Instituttet Ole Lehrmann Madsen Direktør,

Læs mere

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION Marts 215 VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION AF CHEFKONSULENT HANNE MERETE LASSEN HAML@DI.DK Mange danske virksomheder arbejder med innovation for at styrke deres konkurrenceevne og indtjening.

Læs mere

DTU s innovationspolitik

DTU s innovationspolitik DTU s innovationspolitik DTU indtager sin egen plads i det danske universitetslandskab i kraft af universitetets polytekniske, monofakultære karakter og det samfundsrettede sigte for universitetets virksomhed.

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Plast baseret på biomateriale kan være en del af fremtidens svar på klimaudfordringer og knappe olie- og gasressourcer.

Plast baseret på biomateriale kan være en del af fremtidens svar på klimaudfordringer og knappe olie- og gasressourcer. Projektbeskrivelse af Biomateriale-initiativ Forord Plast baseret på biomateriale kan være en del af fremtidens svar på klimaudfordringer og knappe olie- og gasressourcer. Fremstilling af bioplast bidrager

Læs mere

TryghedsGruppens investeringsstrategi * vedtaget af repræsentantskabet 1. november 2012

TryghedsGruppens investeringsstrategi * vedtaget af repræsentantskabet 1. november 2012 TryghedsGruppens investeringsstrategi * vedtaget af repræsentantskabet 1. november 2012 TryghedsGruppen har siden foråret 2012 arbejdet med at udvikle en ny investeringsstrategi. De vigtigste input i denne

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om teknologi og innovation

Bekendtgørelse af lov om teknologi og innovation Bekendtgørelse af lov om teknologi og innovation Herved bekendtgøres lov nr. 419 af 6. juni 2002 om teknologi og innovation, med de ændringer, der følger af 39 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, 48 i lov nr.

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet

Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om teknologi og innovation

Bekendtgørelse af lov om teknologi og innovation LBK nr 366 af 10/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Innovation,

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

Vejledning Samarbejdsaftale (Store projekter)

Vejledning Samarbejdsaftale (Store projekter) November 2015 Vejledning Samarbejdsaftale (Store projekter) INNOVATIONSFONDEN / ØSTERGADE 26 A, 4. SAL / 1100 KØBENHAVN K T: +45 6190 5000 / W: INNOVATIONSFONDEN.DK / E: KONTAKT@INNOFOND.DK CVR. NR.: 29

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Lidt om AgroTech og om fremtiden

Lidt om AgroTech og om fremtiden Lidt om AgroTech og om fremtiden René Damkjer Den korte disposition så I ved, hvad der kommer Hvad er AgroTech? Lidt om de globale udfordringer og potentielle løsninger Eksempler Afrunding Præsentation

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Samlede aktiviteter og resultater i 2013 for innovationsnetværk samt andre betydende danske klynger og netværk.

Samlede aktiviteter og resultater i 2013 for innovationsnetværk samt andre betydende danske klynger og netværk. Performanceregnskab 2014 Samlede aktiviteter og resultater i 2013 for innovationsnetværk samt andre betydende danske klynger og netværk. Skemaet er opdelt i tre blokke: A. Netværkets struktur (Generelle

Læs mere

Operatør for Erhvervsrettet Vidensamarbejde med Shanghai

Operatør for Erhvervsrettet Vidensamarbejde med Shanghai Operatør for Erhvervsrettet Vidensamarbejde med Shanghai Der søges en offentlig institution eller offentlig juridisk enhed til at udvikle og drive et Erhvervsrettet Vidensamarbejde med Shanghai inden for

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde

Bekendtgørelse af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde LBK nr 580 af 01/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 14/006467 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

Strategi for GTS-nettets internationale videnhjemtagning.

Strategi for GTS-nettets internationale videnhjemtagning. Strategi for GTS-nettets internationale videnhjemtagning. Oktober 2010 Indhold 1 Resume... 2 2 Forord... 3 3 GTS-nettets internationalisering... 4 4 Rationale... 5 5 GTS-nettets rolle som international

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer. Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold

Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer. Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold Vækst og beskæftigelse gennem viden Opdyrke og omsætte idéer til værdi for virksomheder, videnskab

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

FORSKNING & INNOVATION

FORSKNING & INNOVATION københavns universitet FORSKNING & INNOVATION Københavns Universitets overordnede principper for samarbejder med eksterne parter En praktisk guide til universitetets samarbejdspartnere Forskning & Innovation

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

Mål og metoder for samarbejdet om udviklingen af den godkendte teknologiske service (GTS) 2016-2021

Mål og metoder for samarbejdet om udviklingen af den godkendte teknologiske service (GTS) 2016-2021 Mål og metoder for samarbejdet om udviklingen af den godkendte teknologiske service (GTS) 2016-2021 Udgivet af Omslag Foto Layout Styrelsen for Forskning og Innovation Bredgade 40 1260 København K Telefon:

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 3. november 2016 Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor 2017-2020 Det midtjyske EU-kontors bestyrelse har vedtaget

Læs mere

Evaluering af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Konklusionsrapport Innovation: Analyse og evaluering 13/2011

Evaluering af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Konklusionsrapport Innovation: Analyse og evaluering 13/2011 Evaluering af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Konklusionsrapport Innovation: Analyse og evaluering 13/2011 Styrelsen for Forskning og Innovation Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Innovation i Danmark - Udfordringer, muligheder og indsats Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Danmarks udfordringer Lav produktivitetsudvikling: Årlig produktivitetsvækst

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Vækstforums møde den 31. august 2009 - bilag til pkt. 6

Vækstforums møde den 31. august 2009 - bilag til pkt. 6 Bilag til mødet i Vækstforum den 31. august 2009 Program for Vidensamarbejde Baggrund I Vækstforums handlingsplan for 2007-2008 er Viden i arbejde beskrevet som et initiativ, der skal sikre den regionale

Læs mere

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...

Læs mere

Aktivitetsplan (navn): Opfinderrådgivningen Aktivitetsplan nr.: X8

Aktivitetsplan (navn): Opfinderrådgivningen Aktivitetsplan nr.: X8 Aktivitetsplan (navn): Opfinderrådgivningen Aktivitetsplan nr.: X8 Beskrivelse af den nye tjenesteydelse eller de nye kompetencer som forventes udviklet Opfinderrådgivningen er et unikt innovationstilbud,

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

GLOBAL UDVIKLING AF KNOWHOW OG KOMMERCIALISERING GENNEM SAMARBEJDE

GLOBAL UDVIKLING AF KNOWHOW OG KOMMERCIALISERING GENNEM SAMARBEJDE Workshop IV VÆRDISKABELSE I SAMARBEJDET MED EKSTERNE INTERESSENTER OG SAMARBEJDSPARTNERE GLOBAL UDVIKLING AF KNOWHOW OG KOMMERCIALISERING GENNEM SAMARBEJDE Claus Homann Aarhus Vand bidrager til samfund,

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 4. oktober 2006 Århus Kommune Erhvervsafdelingen Borgmesterens Afdeling 1. Resume Som en del af kommunalreformen overgår ansvaret

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet?

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Erfaringer fra Danmark Oplæg, NIFUs Årskonferanse, 23. maj 2014 ved Maria Theresa Norn, Analysechef, ph.d. i Tænketanken DEA Danmark

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

FRI Strategi 2018 FRI 2.0

FRI Strategi 2018 FRI 2.0 FRI Strategi 2018 FRI 2.0 Vision og Mission Vision FRI er den førende interesseorganisation for rådgiver- og ingeniørvirksomheder, der aktivt understøtter langsigtet udvikling, effektivisering og vækst

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes

Læs mere

Anbefalinger og strategi for

Anbefalinger og strategi for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 105 Offentligt Dansk Mode Anbefalinger til en fremtidig erhvervsstrategi Eva Kruse, Direktør for Danish Fashion Institute Anbefalinger og

Læs mere