Om Kongeriget Danmark 781

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om Kongeriget Danmark 781"

Transkript

1 Om Kongeriget Danmark 781 Foregående Dronningborg Amt VIII. Mariageramt. Mariageramt eller Mariagerklostersamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Aalborghuusamt; most Østen til Dronningborgamt; mod Sønden deels til samme Amt, og deels til Haldsamt; mod Vesten støder dette Amt til Liimfiorden. Dette Amt har fælles Amtmand med Droninngborg- og Silkeborgamter, og hører under den kongelige Amtstue i Randers. Dette Amt har sit Navn af det fordum berømte Mariagerkloster; og derfor kaldes ogsaa Amtet udi Matrikelen Mariagerklostersamt. Eftersom Amtet har Mariagerfiord paa den ene Kant, og Liimfiorden paa en anden, saa haves her ypperligt Fiskerie i disse Fiorde af alle Slags Fisk, især ved Hvalpesund. Kalkbrænderiet her i Amtet ved Mariagerfiord er vel bekiendt. Dette Amt indbefatter ikkun et eeneste Herred, som er

2 782 Om Kongeriget Danmark Gislumherred. Gislumherred grændser mod Norden til Sletherred i Aalborgstift; mod Østen til Aars- og Hindstedherreder i Viborgstift; mod Sønden til Rindsherred; og mod Vesten til Liimfiorden. Dette Herred, som i det Geistlige hører under Biskoppen i Viborgstift, bestaaer af femten Landbyekirkesogne, hvilke ere: 1) Strandbyesogn; 2) Biørnsholmsogn; 3) Mallesogn; 4) Farsøesogn; 5) Vognsildsogn; 6) Durupsogn; 7) Steenildsogn; 8) Tistedsogn; 9) Vindrupsogn; 10) Ullitssogn; 11) Føvlumsogn; 12) Rørbeksogn; 13) Grynderupsogn; 14) Louvenssogn; 15) Alstrupsogn. Vi merke nu hvert Kirkesogn især. 1) Strandbyesogn ligger tæt ved Liimfiordens Strand, Kirken er overmaade smuk og ligger for sig selv. Dertil hører: Strandbyegaard, som har tilforn været en adelig Herregaard, men nu er fire Bøndergaarde; Riisgaarde; Vestergryderupbye; Myrhøybye; ved denne Bye og paa Ertbøllebyes Marker opkom i forrige Aarhundrede, i det at to Tyre stangedes tilsammen og opsparkede et stort Hul i Jorden, den store Sandflugt, som udbredte sig over en halv Miil i Længden, og ødelagde de omliggende Byers Marker. Tandrupbye; Kiersgaard; Gunderupgaard, en Herregaard, hvis frie Hovedgaardstaxt er 25 Tdr. 6 Skpr. 1 Alb., Mølleskyld 4 Tdr. 6 Skpr. 1 Fkr., af Lerkenfelds Taxt 2 Tdr. 6 Skpr. 3 Fkr. 2 Alb., Skovskyld 3 Skpr. 1 Alb., Bøndergods 220, Tdr. 2 Skpr. 3 Fkr. 5/6 Alb., Tiender 46 Tdr. 4 Skpr. 1 Fkr.; under Gaardens Taxt hører en skiøn Mølle, kadet Trendmølle. Ved Gaarden er en skiøn Kilde, kaldet Kapelskilde, som har ypperligt Vand. Tæt ved Landeveien ligger et privilegeret Kroehuus. Vagaard- eller Vadgaardpræstegaard ligger en halv Miil fra Kirken, og er omringet med en Deel Vand og Kiær. Siørup, ere to Gaarde, hvorhos ligge to fiskerige ferske Søer. Dette Præstekald har tilforn været et Sogn for sig selv, men er nu samlet med Biørnsholmsogn og Mallesogn i Sletherred. 2) Biørnsholmsogn er det ene Annex til Strandbyesogn, men ligger i Sletherred i Viborgstift, hvor det findes anført ved No ) Mallesogn er det andet Annex til Strandbyesogn, men ligger i Sletherred i Viborgstift, hvor det findes anført ved No. 3.

3 Om Kongeriget Danmark ) Farsøesogn. Dertil hører Farsøebye; i samme Bye ligger en Søe, kaldet Farsøe; der forbi løber en alfare Vei fra Aalborg til Hvalpsund. Fredbergbye, hvis Byemarker ere i forrige Aarhundrede næsten ødelagte af den ulykkelige opkomne Sandflugt, hvilken opkom ved Myrhøybye i Strandbyesogn, og udbredte, sig over den store Myrhøyheede lige hen over Fredbergbyemarker, og hvert Aar strækker sig længere og længere hen til Giøtterup, og forvandler Marken til en Udørken, thi Sandflugten borttager den øverste Jordskorpe og efterlader sig Grus og Stene. Udi Fredbergbye har i fordum Tid staaet en Kirke, hvis Sted endnu forevises og kiendes; og paa den Tid var den vestligste Gaard i Byen en Herregaard, som endnu kaldes Fredberghovgaard. Formedelst et Mord, som paa en Søndag efter Messen blev begaaet af to Jomfruer, paa en adelig ung Herre, som boede paa Fredberggaard, blev Fredbergkirke nedbrudt, og Byen lagt til Farsøekirke. Hvanstrup, en frie men ukomplet Herregaard, opbygt af fire nedlagte Bøndergaarde; dens Hovedgaardstaxt er 24 Tdr. 3 Skpr. 1 Fkr., Bøndergods 114 Tdr. 2 Skpr. 1 Fkr. 1 1/2 Alb. Taaruppræstegaard, hvis rette Navn efter Nogles Mening skal være Taaretorp, thi den har tilforn i ældgamle Tider været et adeligt Herresæde, af hvis Grave og flere Rudera der endnu findes ved Lystholm overblevne Kiendetegn, hvor nysommeldte to adelige Jomfruer boede, men da de havde myrdet den unge Herre paa Fredberggaard, gave de deres Herregaard, til Bod for deres begangne Mord, til en Præstegaard, og kaldte den Taaretorp; thi for den Tid var Præstegaarden i Vognsild, som da var Hovedsognet. Fandrupbye; Giøtterupbye, hvori ligger en Gaard, kaldet Vestergaard, som i fordum Tid har været en adelig Gaard, men er nu uden al Frihed. Støtterupbye, hvor ligeledes er en Gaard, Støtterupgaard kaldet, som Aar 1500 var et Herresæde. Vandrupbye; Ballumbye; Holmbye, som Aar 1467 var et Herresæde, men er nu en Bondebye. Fragtrupbye, er ved en Bek skilt fra nys anførte Fandrupbye, med hvilken den ellers var saa got som een Bye. Æbdrup, to Gaarde; Damergaard, to Gaarde; Holmgaard, var Aar 1500 en Herregaard, men nu en Bondegaard uden al Frihed. Trendhuset, er en Afbygger paa Præstegaardens Grund, men har før været tre Huse, som Jorden var deelt imellem, men er nu een Gaard.

4 784 Om Kongeriget Danmark 5) Vognsildsogn er Annexet til Farssøesogn. Dertil hører: Vognsildbye; Svolderupbye; Vesteraarup, een Gaard; Østeraarup, een Gaard; Vestrupbye; Meilstrup, een Gaard; Østrupbye; Morumbye. 6) Durupsogn. Dertil hører: Durupbye; Nøragerbye; Nøragergaard, en Herregaard, hvis frie Hovedgaardstaxt er 45 Tdr. 6 Skpr. 3 Fkr. 2 Alb., Mølleskyld 2 Tdr. 5 Skpr. 1 Fkr., Bøndergods 284 Tdr. 7 Skpr. 3 Fkr. 3/4 Alb., Mølleskyld 2 Tdr. 1 Skp., Tiender 132 Tdr. Øemark, en Bondegaard; Tavdalsmølle og Vesvelholm, et lidet eenligt Sted, liggende under Hovedgaardstaxt. 7) Steenildsogn er Annexet til Durupsogn. Dertil hører: Steenildbye; Bolderupbye; Røgdrupbye; Hannerup, en eensted Gaard. 8) Tistedsogn; hvortil hører: Tistedbye; Bonderupbye; to Huse paa Alstrupheede, henhørende under Nørregaards Hovedgaardstaxt. Paa Alstrupheede findes nogle Rudera af en øde Gaard, hvorpaa for længere end et hundrede Aar skal have boet en Bonde, som handlede med store Flokke Sviin, hvilke derudover fordærvede de omliggende Bønders Korn, og derfor blev samme Svinepranger kaldet af de andre Bønder til Spot Konge i Alstrupheede; men han blev paa sin Kirkevei paa en hellig Dag ihielskudt af en Bonde i Bonderup; Morderen blev rettet paa Gerningsstedet i Heeden, hvor der endnu findes og sees en stor Steendynge opkastet over ham; og siden den Tid har ingen vildet boe paa samme Gaard, saa at den er forfalden. 9) Binderupsogn er Annexet til Tistedsogn. Dertil hører Storebinderupbye, hvor Kirken ligger; Lillebinderupbye; igiennem disse to Byer løber Landeveien imellem Viborg og Aalborg over Aaen ved Høslevmølle. Imellem Binderupsogns og Tistedsogns Marker løber en anden Aae, kaldet Møllevadaae. 10) Ullidssogn, hvis Kirke ligger paa en Sandbanke, som ved den søndre Side er meget steil. Sognets Byer ere: Ullidsbye; Østersøstbekbye; Vestersøsbekbye. 11) Føvlumsogn er Annexet til Ullidssogn. Dertil hører: Føvlumbye; Dallerupbye; Stistrupbye; Stistrupmølle.

5 Om Kongeriget Danmark ) Rørbeksogn. Dertil hører: Rørbekbye: Rørbekhovgaard, en liden ukomplet Herregaard uden Bøndergods, men har dog adelige Friheder; den ligger som en Peninsel eller Halvøe imellem to forbiløbende Bekke, hvoraf den har Navnet; dens Hartkorn er 8 Tdr. 2 Skpr. 1 Alb. Volstrupgaard, en eensted Gaard, som har tilforn været en adelig Herregaard, er smuk bygt men uden al Frihed; dens Hartkorn er 10 Tdr. 5 Skpr. 1 Fkr. 2 Alb., Bøndergods 124 Tdr. 3 Skpr. 3 Fkr. 1 1/2 Alb., Mølleskyld 4 Tdr. 2 Skpr., Tiender. 34 Tdr. Volstrupmølle. Udi et Vadsted, kaldet Kistvad, findes en stor Steen, hvorpaa staaer nogle ubekiendte Karakterer; denne Steen kaldes af nogle Kisesteen, af andre Tingsteen; men vel rettest af andre Skielsteen, fordi den giør Skiellet imellem tre Herreder, som ere Gislumherred, Aarsherred og Hellumherred, saa og imellem tre Byer, som ere Rørbekbye, Døstrupbye og Truebye. 13) Grynderupsogn er Annexet til Rørbeksogn. Dertil hører Østergrynderupbye, liggende i den sorte Heede; Kiemterupbye. Ved Skiellet her i Heeden imellem Kiemterupbye og Durupbye sees et Kiempemonument, nemlig en meget stor Kampesteen, ophøiet og lagt oven paa mindre opreiste Stene; derimellem er et huult Rum ned i Jorden, hvor Ulve har udlagt deres Unger. Samme Steen kaldes Myrsteen, har 14 Huller af en Tommes Tykkelse baade radviis og krydsviis; den er tillige saa breed, at atten Tørveskierere have siddet og spiist derpaa om et Bord. I en Dal, kaldet Ængdal, hvor nu er Lynghede, sees en Steen, kaldet Kløvesteen, fordi den er kløvet eller flakt i to Dele, hver Deel saa stor som en Møllesteen, og ligge saa viidt fra hverandre, at et Menneske kan gaae der igiennem. Denne Steen giør Skiellet imellem fire Byers Eiendomme, nemlig Grynderup, Kiemterup, Durup og Alstrup. 14) Lovensesogn ligger ved Liimfiorden. Dertil hører Lovensebye, hvis Beboere, som ere Huusfolk, nære sig med at fiske i Liimfiorden ved Hvalpsund: thi saa kaldes Færgestedet imellem Sallingland og Gislumherred over Fiorden, som her er smal paa dette Sted. Denne Lovensebye, hvis Navn efter jydsk Udtale ogsaa skrives Luens, er omringet af Liimfiorden paa den ene Side og for det øvrige af Loenssøe, hvoraf Byen har sit Navn. Hessel, en Herregaard, beliggende en liden Fierdingvei fra bemeldte Hvalpsund; dens frie

6 786 Om Kongeriget Danmark Hovedgaardstaxt er 11 Tdr. 6 Skpr. 2 Fkr., 2 Alb., Bøndergods 173 Tdr. 2 Fkr. 1 1/2 Alb., Tiender 34 Tdr. Liingaard, saa kaldet af de høie Bakker omkring Liimfiorden, hvilke Jyderne kalde Liin eller Liir. Overgaard; Torp, to Gaarde; Skov, een Gaard; Skovhuus, een Gaard; Ovenskov, to Gaarde; Holebye, beliggende i en Dal; Brendsøehuus. 15) Alstrupsogn er Annexet til Lovensesogn. Dertil hører: Alstrupbye; Ælkiær, to Gaarde; Ælriis, en eenlig Gaard; Lundgaard, en eenlig Gaard; Kaldal, en eenlig Gaard; Hestbek, to Gaarde; Hestbekmølle. 16) Gislumsogn. Dertil hører: Gislumbye; Nyeropbye: Kiellingtand, een Gaard; Kiellingtandmølle, et Boel. 17) Testrupsogn er Annexet til Gislumsogn, som ligger i Rindsherred, hvor det findes anført ved No. 7, Pag., 607. Under Aarhuusstifts Bispedom henhører ogsaa Den Øe Sams eller Samsøe, som udgiøer eet Herred, kaldet Samsøeherred, hvilket bestaaer af fire Landsbyekirkesogne, nemlig: 1) Bedzersogn; 2) Onsbergsogn; 3) Koldbyesogn; 4) Trandbiergsogn; 5) Nordbyesogn, Under samme Herred henhører den Øe Tunøe eller Tuun, beliggende imellem Jylland og Samsøe. Denne Øe Samsøe med sine Kirkesogne findes allerede forhen anført Pag. 237 ved Enden af Siellandsstift, eftersom Øen, i Henseende til den verdslige Jurisdiktion, henhører under Amtmanden over Kallundborg- og Sæbyegaardsamter i Siælland. Den liden Øe Tunøe findes ogsaa forhen anført Pag. 239, men den henhører under den kongelige Amtstue i Aarhuus. Kilde: Nicolay Jonge, Kongeriget Danmarks chrorografiske Beskrivelse. Kiøbenhavn 1777 Johan Rudolph Thieles Bogtrykkerie og paa hans Forlag, boende i store Helliggieststrædet No. 150 Side

Om Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt.

Om Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt. Om Kongeriget Danmark 279 Foregående Odense amt. II. Rugaards-Amt. Rugaards-Amt grændser mod Norden til Beltet; mod Vesten til Vends-Herred og Baag-Herred; men mod Sønden og Østen indsluttes det af Odense-Amt.

Læs mere

180 Om Kongeriget Danmark. XIV. Draxholms-Amt. Foregående Kallundborgs Amt.

180 Om Kongeriget Danmark. XIV. Draxholms-Amt. Foregående Kallundborgs Amt. 180 Om Kongeriget Danmark Foregående Kallundborgs Amt. XIV. Draxholms-Amt. Draxholms-Amt, som er samlet med 3 andre Amter under een Amtmand, (see Pag. 161), er kun et lidet, men særdeles frugtbart og vel

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 173

Om Kongeriget Danmark 173 Om Kongeriget Danmark 173 Foregående Holbæks Amt XIII. Kallundborgs-Amt. Kallundborg-Amt er (som allerede forhen er meldt Pag. 161) samlet med tre andre Amter under een Amtmand. Dette Amt er 3 1/2 Miil

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 103. V. Jægerspriis-Amt.

Om Kongeriget Danmark 103. V. Jægerspriis-Amt. Om Kongeriget Danmark 103 Foregående Hirschholm Amt V. Jægerspriis-Amt. Jægerspriis-Amt er ikkuns lidet, thi det bestaaer kun, af eet eneste Herred, som er Horns-Herred. Dette Amt er en Peninsel, eller

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 715. V. Kalløeamt.

Om Kongeriget Danmark 715. V. Kalløeamt. Om Kongeriget Danmark 715 Foregående Aakiær Amt V. Kalløeamt. Kalløeamt ligger paa den østlige Kant af Jylland, og skyder sig langt ud i Kattegat frem for den øvrige Deel af Jylland, saa at dette Amt er

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 741. VI. Dronnnigborgamt.

Om Kongeriget Danmark 741. VI. Dronnnigborgamt. Om Kongeriget Danmark 741 Foregående Kalløe Amt. VI. Dronnnigborgamt. Dronnnigborgamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Amt, mod Vesten til Viborgstift og Silkeborgamt, mod Sønden til Havreballegaardsamt,

Læs mere

III. Om Viborgstift og Stiftamtmandskab.

III. Om Viborgstift og Stiftamtmandskab. III. Om Viborgstift og Stiftamtmandskab. Viborgstift grændser mod Norden og Vesten til Aalborgstift, hvor Liimfiorden skiller disse to Stifter fra hinanden. En Deel af den vestlige Kant, saa og en Deel

Læs mere

II. Om Riberstift og Stiftamtmandskab.

II. Om Riberstift og Stiftamtmandskab. Om Kongeriget Danmark 487 II. Om Riberstift og Stiftamtmandskab. Riberstift, eller, som Nogle skrive, Ribestift, er paa den vestlige Side inddgrændset af Vesterhavet; mod Norden af Liimfiorden; mod Østen

Læs mere

IV. Om Aarhuusstift og Stiftamtmandskab.

IV. Om Aarhuusstift og Stiftamtmandskab. IV. Om Aarhuusstift og Stiftamtmandskab. Aarhuusstift grændser mod Østen til Kattegat; mod Norden til Mariagerfiord og Viborgstift; mod Vesten og Sønden til Riberstift, hvorfra det skilles ved Veilefiord.

Læs mere

XVI. Vordingborg-Amt.

XVI. Vordingborg-Amt. 196 Om Kongeriget Danmark Foregående Tryggevelde Amt. XVI. Vordingborg-Amt. Vordingborg-Amt ligger allernederst i Siælland mod Sønden, og grændser mod Norden til Sorøe- og Ringsted-Amt; mod Østen til Tryggevelde-Amt;

Læs mere

IV. Koldinghuusamt. I. Bruskherred.

IV. Koldinghuusamt. I. Bruskherred. 566 Om Kongeriget Danmark Foregående Bøvling Amt. IV. Koldinghuusamt. Koldinghuusamt grændser mod Vesten til Riberamt; mod Norden til Lundenæsamt; mod Østen til Stiernholmsamt og det lille Belt; mod Sønden

Læs mere

I Om Staden og Amtet Hadersleben.

I Om Staden og Amtet Hadersleben. det Hertugdom Slesvig. 827 Foregående, om Sønderjylland eller det Hertugdom Slesvig. I Om Staden og Amtet Hadersleben. a) Om Staden Hadersleben. Staden Hadersleben er en florisant Handelsstad, beliggende

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 631. III. Aalborghuusamt.

Om Kongeriget Danmark 631. III. Aalborghuusamt. Om Kongeriget Danmark 631 Foregående Skivehuus Amt, eller Sallingland. III. Aalborghuusamt. Aalborghuusamt har sit Navn af det gamle Slot i Aalborg, kaldet Aalborghuus, hvor fordum Lehnsmændene før Souverainitæten

Læs mere

292 Om Kongeriget Danmark. IV. Hindsgavls-Amt. Foregående Assens Amt.

292 Om Kongeriget Danmark. IV. Hindsgavls-Amt. Foregående Assens Amt. 292 Om Kongeriget Danmark Foregående Assens Amt. IV. Hindsgavls-Amt. Hindsgavls-Amt er samlet med Assens-Amt under een, Amtmand. Det grændser mod Vesten og Norden til Lillebelts Vande; mod Østen til Skoubye-

Læs mere

X. Korsøer-Amt. Slagelse-Herred.

X. Korsøer-Amt. Slagelse-Herred. 154 Om Kongeriget Danmark Foregående Antvorskov-Amt. X. Korsøer-Amt. Korsøer-Amt er samlet (som forhen Pag. 140 er meldt) tilligemed Antvorskov-Amt under een Amtmand. Korsøer-Amt strækker sig mod Norden

Læs mere

VI. Tranekiær-Amt. Tranekiær-Amt, som er samlet med Nyeborg-Amt, og har fælles een Amtmand og een Amtsforvalter, udgiør. Den Øe Langeland.

VI. Tranekiær-Amt. Tranekiær-Amt, som er samlet med Nyeborg-Amt, og har fælles een Amtmand og een Amtsforvalter, udgiør. Den Øe Langeland. 338 Om Kongeriget Danmark VI. Tranekiær-Amt. Tranekiær-Amt, som er samlet med Nyeborg-Amt, og har fælles een Amtmand og een Amtsforvalter, udgiør Den Øe Langeland. Den Øe Langeland (saaledes kaldet af

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 185. XV. Tryggevelde-Amt.

Om Kongeriget Danmark 185. XV. Tryggevelde-Amt. Om Kongeriget Danmark 185 Foregående Dragsholm Amt, Nyekiøbing. XV. Tryggevelde-Amt. Tryggevelde-Amt grændser mod Norden til Roeskilde-Amt; mod Østen til Havet eller Østersøen; mod Vesten til Ringsted-Amt;

Læs mere

250 Om Kongeriget Danmark. I. Odense-Amt. Foregående Fyhns Stift og Stiftamtsmandsskab.

250 Om Kongeriget Danmark. I. Odense-Amt. Foregående Fyhns Stift og Stiftamtsmandsskab. 250 Om Kongeriget Danmark Foregående Fyhns Stift og Stiftamtsmandsskab. I. Odense-Amt. Odense-Amt grændser mod Østen og Sønden til Nyeborg-Amt, mod Vesten til Assens-Amt, og mod Norden til Rugaards-Amt.

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 303

Om Kongeriget Danmark 303 Om Kongeriget Danmark 303 Foregående afslutter Hindsgavls Amt. V. Nyeborg-Amt Nyeborg-Amt er beliggende imellem Odense og Nyeborg og er det største af alle de fyhnske Amter; thi det udgiør en tredie Deel

Læs mere

Om den Halvøe eller Peninsel Jylland. I. Nørre-Jylland.

Om den Halvøe eller Peninsel Jylland. I. Nørre-Jylland. Om den Halvøe eller Peninsel Jylland. Den Halvøe eller Peninsel Jylland, som i fordum Tid blev kaldet Cimbrien, og var de Gamle bekiendt under Navn af Cherfonesus Cimbria, adskilles fra Holsteen ved Eiderstrømmen

Læs mere

Om Øen Falster. 374 Om Kongeriget Danmark. Foregående Lolland, Maribo Amt.

Om Øen Falster. 374 Om Kongeriget Danmark. Foregående Lolland, Maribo Amt. 374 Om Kongeriget Danmark Foregående Lolland, Maribo Amt. Om Øen Falster. Den Øe Falster ligger ved Lollands østre Side, og skilles derfra formedelst det imellemløbende smalle Guldborgsund, som er saa

Læs mere

850 Sønderjylland eller

850 Sønderjylland eller 850 Sønderjylland eller Foregående Haderslev Amt. II. Om Staden Apenrade, Apenrade- og Lygomklosteramter. I. Om Staden Apenrade. Den Stad Apenrade, som ogsaa kaldes Aabenraae, er en af de beste og nærsomste

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 107

Om Kongeriget Danmark 107 Om Kongeriget Danmark 107 Foregående, Jægerspriis Amt. VI Roeskilde-Amt. Roeskilde-Amt grændser mod Østen til Kiøbenhavns-Amt; mod Vesten til Holbeks-Amt; mod Sønden til Ringsteds- og Tryggevelde-Amter;

Læs mere

III. Om Lollands Stift, og Stiftamtmandskabet over Lolland og Falster.

III. Om Lollands Stift, og Stiftamtmandskabet over Lolland og Falster. III. Om Lollands Stift, og Stiftamtmandskabet over Lolland og Falster. Det Stiftamtmandskab over den Øe Lolland og den Øe Falster indbefatter to Amtmandskaber og tre Amter, af hvilke to Amter ligge i Lolland;

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 71

Om Kongeriget Danmark 71 Om Kongeriget Danmark 71 Foregående Københavns Amt II. Frideriksborg-Amt. Frideriksborg Amt strækker sig mod Norden og Østen til Kronborg-Amt og Hirschholms Amt; men mod Sønden til Roskilde-Amt, og mod

Læs mere

1. Om Siællands Stift.

1. Om Siællands Stift. 28 Om Kongeriget Danmark Foregående, generel beskrivelse om kongeriget Danmark. 1. Om Siællands Stift. Siælland Stift er efter Ordenen det første. Under Siællands Stifts Bispestol ligge alt 496 Kirker,

Læs mere

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg.

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. I sin Beskrivelse over Thy, pag. 60, nævner Forfatteren Knud Ågård, der var Præst i Skjoldborg 1799-1806, en

Læs mere

VIII. Om de Amter Sønderborg, Nordburg og Gravenstein.

VIII. Om de Amter Sønderborg, Nordburg og Gravenstein. 928 Sønderjylland eller VIII. Om de Amter Sønderborg, Nordburg og Gravenstein. 1. Om Amtet Sønderborg. Det Amt Sønderborg udgiorde fordum, indtil Aar 1764, den sydlige Deel af den overmaade frugtbare Øe

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 399. 1) Om Aalborgstift og Stiftamtmandskab.

Om Kongeriget Danmark 399. 1) Om Aalborgstift og Stiftamtmandskab. Om Kongeriget Danmark 399 1) Om Aalborgstift og Stiftamtmandskab. Aalborgstift er af Naturen selv indgrændset paa de tre Sider, nemlig den vestlige, den nordlige og den østlige Side, med Nordsøen og Kattegat;

Læs mere

XVIII. Bornholms Amt, som indbefatter Den Øe Bornholm.

XVIII. Bornholms Amt, som indbefatter Den Øe Bornholm. 224 Om Kongeriget Danmark XVIII. Bornholms Amt, som indbefatter Den Øe Bornholm. Bornholm er en temmelig stor Øe, beliggende i Østersøen, 16 Mile fra den yderste Pynt af Siælland, hart ad midt imellem

Læs mere

III. Kronborg-Amt. A. Liungekronborg-Herred.

III. Kronborg-Amt. A. Liungekronborg-Herred. 84 Om Kongeriget Danmark III. Kronborg-Amt. Kronborg-Amt strækker sig i Længden fra Tiisvilde til Helsingør 6 Mile og i Breden fra Gilleleie til Nivaae 3 Mile. Dette Amt er omgiven mod Østen med Øresund;

Læs mere

Nordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby.

Nordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby. Nordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby. Indledning. le, der kender noget til Fanø i vore Dage og véd, hvorledes Forholdene nu til Dags er her paa Øen, kunde maaske have

Læs mere

7. Om det slesvigske Domkapitels Amt og Amtet Hüten.

7. Om det slesvigske Domkapitels Amt og Amtet Hüten. det Hertugdom Slesvig. 923 Forgående Slesvig Frederiksstadt m.v. 7. Om det slesvigske Domkapitels Amt og Amtet Hüten. 1. Om det slesvigske Domkapitels Amt. Det slesvigske Domkapitel har været sammenføiet

Læs mere

Thisted Amt. 1. v. Provst Schades Beskrivelse over Øen Mors, 1811, Side 80.

Thisted Amt. 1. v. Provst Schades Beskrivelse over Øen Mors, 1811, Side 80. Indhold Side Thisted Amt... 1 1. Jordernes Beskaffenhed... 57 2. Om Kilder, Aaer og Bække, Indsøer, disses Udtørring, Vandmassens Til- og Aftagen... 157 3. Klimaet... 175 4. Udskiftning. Udparcellering,

Læs mere

ter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende

ter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende 20. Om Fiskerierne. Jeg maae her begynde fra Laxe-Fiskeriet, hvoraf Eger især er berømt, og som den fornemmelig har den store Elv at takke for, som flyder derigiennem ned til Drammen. Dette Fiskerie har

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation.

2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation. 2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation. Naar man nøie betragter denne Egnes Beskaffenhed, kan man ikke vel bare sig for den Tanke, at den engang har staaet under Vand,

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina , (AO-opslag )

Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina , (AO-opslag ) Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, 1797 Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina 286-87, (AO-opslag 289-90) N o 6 C7 2½ rdr D o Dato 286 1797. Jeg underskrevne Selvejer Christen Pedersen Overgaard

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

Fæste for 3 x tipoldefar Mogens Christiansen

Fæste for 3 x tipoldefar Mogens Christiansen 6. juni 2014 Fæste for 3 x tipoldefar Mogens Christiansen Mange af de gamle skifter og fæsteprotokoller bliver efterhånden indscannet og lang på nettet, og jeg har nu fundet fæstet efter min 3 x tipoldefar

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod

Læs mere

Side 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709

Læs mere

det Hertugdom Slesvig. 875

det Hertugdom Slesvig. 875 det Hertugdom Slesvig. 875 Foregående Tønder amt. IV. Om den Stad og det Amt Flensborg; om Landskabet Bredstedt og det Stiftsfogderie Borlum. I. Om Staden Flensborg. Flensborg er en stor, meget anseelig

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse

Læs mere

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller

2 Overskrift. Tekst spalte. Ord fra - Fæsteprotokoller 2 Overskrift Tekst spalte Ord fra - Fæsteprotokoller Om ord i fæsteprotokoller Fæsteprotokoller er en del af godsarkiverne. Godser kan være ejet af enkeltpersoner - en herremand -men der er også andre

Læs mere

134 Om Kongeriget Danmark

134 Om Kongeriget Danmark 134 Om Kongeriget Danmark Foregående Ringsted Amt VII. Sorøe-Amt. Sorøe-Amt ligger saa got som midt i Siælland, og paa ingen Kant rører det vilde Hav: thi det er omgivet mod Vesten af Anderskovs- og Sæbyegaards-

Læs mere

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. 66 Aar 1856 den 18de Juni blev under de almindelige Omtaxationsforretninger afholdt en saadan Forretning paa Handelsstedet Lyngseidet over Handelsmand

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

XIV. Om de Stykker, som ligge i Hertugdommet Slesvig, men høre dog ind under Nørrejylland.

XIV. Om de Stykker, som ligge i Hertugdommet Slesvig, men høre dog ind under Nørrejylland. 972 Sønderjylland eller XIV. Om de Stykker, som ligge i Hertugdommet Slesvig, men høre dog ind under Nørrejylland. Udi Hertugdommet Slesvigs Distrikt forefinder man elleve Kirkesogne, som vel i gamle Dage

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

127 Om Kongeriget Danmark. VII. Ringsted-Amt. Foregående Roskilde Amt.

127 Om Kongeriget Danmark. VII. Ringsted-Amt. Foregående Roskilde Amt. 127 Om Kongeriget Danmark Foregående Roskilde Amt. VII. Ringsted-Amt. Ringsted-Amt ligger midt i Siælland, og ingen Steds rører Havet. Dette Amt indbefatter 4664 Tønder kontribuerende Hartkorn, foruden

Læs mere

1789 Køber: Clemmen Johansen i Tastum By i Kaaberup Sogn, hans sammesteds ifæstede (15.2.1769) og iboende gård.

1789 Køber: Clemmen Johansen i Tastum By i Kaaberup Sogn, hans sammesteds ifæstede (15.2.1769) og iboende gård. De fleste af nedenstående købekontrakter drejer sig om salg af ejendomme som tilhørte Strandet Gods, hvorfor der kun medtages oplysninger om sælger, hvis denne er en anden. I mange tilfælde er Herren til

Læs mere

Møller Christen Andersen

Møller Christen Andersen Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,

Læs mere

(foto 21) Øster og Vester Hanherred Skøde og panteprotokol 11. 10/8 1839 21/10 1843 1842 20 rigsdaler sølv Skifteattest Christen Jensen

(foto 21) Øster og Vester Hanherred Skøde og panteprotokol 11. 10/8 1839 21/10 1843 1842 20 rigsdaler sølv Skifteattest Christen Jensen (foto 21) Øster og Vester Hanherred Skøde og panteprotokol 11. 10/8 1839 21/10 1843 1842 20 rigsdaler sølv Skifteattest Christen Jensen At boet efter selveiergaardmand Christen Jensen af Sønderøxe under

Læs mere

Andet Kapitel om Vester-Qvarteer.

Andet Kapitel om Vester-Qvarteer. . 8. Budolphi Kloster. 59 Foregående Nørre-Qvarteer Andet Kapitel om Vester-Qvarteer. 1. Vester-Qvarteer, i Henseende til dets forrrige Inddeling og Strekning, begyndte med Hiørne-Huset af Nye Torv og

Læs mere

1.1 MEDDELELSEE FRA DET STATISTISKE BUREAU. FORSTE SAMLING. KJOBENHÅVN. TRYKT 1 HIANCOLUNOS BOGTRYKKERI

1.1 MEDDELELSEE FRA DET STATISTISKE BUREAU. FORSTE SAMLING. KJOBENHÅVN. TRYKT 1 HIANCOLUNOS BOGTRYKKERI 1.1 MEDDELELSEE FRA DET STATISTISKE BUREAU. FORSTE SAMLING. KJOBENHÅVN. TRYKT 1 HIANCOLUNOS BOGTRYKKERI. 1852. Del statistiske Bureaa lader oftere paa Ministeriernes Opfordring til Omdeling blandt Rigsdagens

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

I allerunderdanigst følge af Hans Kongl. Majsts.

I allerunderdanigst følge af Hans Kongl. Majsts. Udskrift af Auktionsforretning over Riberhus Ladegårds Jorder samt Fanø, Sønderho og Mandø 1741. (Rigsarkivet. Rentekammeret. Danske Afdeling. 2. Jyske Renteskriverkontor. Journalsager. 1833. Arkivnr.

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Forord. Nyborg Amtstue, Matrikel for Langeland herred 1688 (medtaget Magleby sogn)

Forord. Nyborg Amtstue, Matrikel for Langeland herred 1688 (medtaget Magleby sogn) Nyborg Amtstue, Matrikel for Langeland herred 1688 (medtaget Magleby sogn) Forord Matriklen for Magleby sogn, Langeland søndre herred 1688 er transskriberet i samarbejde af Finn R. Hansen i Rudkøbing og

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Concepter til Ansøgninger

Concepter til Ansøgninger Concepter til Ansøgninger angaaende Udstyknings Approbationer Begÿndt i August 1839. for Aalborg, Hjørring og Thisted amter. Bind 1 af Kurt Dahl, Svenstrup Concepter til Ansøgninger angaaende Udstyknings

Læs mere

Stagstrup i»gamle dage«

Stagstrup i»gamle dage« 2006 09/06/11 12:00 Side 139 Stagstrup i»gamle dage«af Morten Hammer Artikelforfatteren er født på gården»aagaard«i Stagstrup sogn, som ligger ca. midt i det gamle Thisted amt i Thy. I forbindelse med,

Læs mere

Skifte etter Anne Olsdatter Muus Hedemarken sorenskriveri, skifteprotokoll nr. 9, (18.06.1736-08.01.1743)

Skifte etter Anne Olsdatter Muus Hedemarken sorenskriveri, skifteprotokoll nr. 9, (18.06.1736-08.01.1743) Skifte etter Anne Olsdatter Muus Hedemarken sorenskriveri, skifteprotokoll nr. 9, (18.06.1736-08.01.1743) Side 306a: Hieronimus Jensøn, Sorenskriver over Hedemarken Giør vitterligt, at Anno 1740 den 20

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig.

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. Aar 1826 den 1. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. I Vedege 1 Aar 1826 den 28. December blev Skiftet efter afgangne Møller Niels

Læs mere

Et kongebrev fra 1802

Et kongebrev fra 1802 Et kongebrev fra 1802 af redaktionen Betegnelsen»kongebrev«er nok mest kendt i forbindelse med indgåelse af ægteskab, hvor det indtil 1970 var nødvendigt med et kongebrev, hvis bruden f.eks. var under

Læs mere

-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig:

-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig: A ar 1811, Mandagen den 20de Maji, ved Sommertingets Fremholdelse for Giisunds Tinglaug, blev af mig, i Overværelse af de 2de eedsorne Vitterligheds vidner, nemlig: John Johannessen, Wasjord, og Ole Diderichsen,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til Pinse, 1941

Prædiken til Pinse, 1941 En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

(nr. 16) til sognefoged.

(nr. 16) til sognefoged. SOGNEFOGEDER Sognefogedbestillingen indførtes 11. nov. 1791:»Arntmanden skal beskikke en sognefoged i hvert sogn til at bistå herredsfoged og politimester«. Det skulle være en af de»skikkeligste, redeligste

Læs mere

En oplevelsestur rundt på midtals Asserballestation, Almsted, Notmark,Katry, Fynshav og Asserballe

En oplevelsestur rundt på midtals Asserballestation, Almsted, Notmark,Katry, Fynshav og Asserballe En oplevelsestur rundt på midtals Asserballestation, Almsted, Notmark,Katry, Fynshav og Asserballe En gå elle cykeltur, alt efter dit temperament og du kan starte og slutte overalt på turen. Ønsker du

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Niels Jensens dagbog ---

Niels Jensens dagbog --- Niels Jensens dagbog Den 7de December 1863 melte jeg mig i Kiøbenhavn Natten mellem 13de og 14de klokken et Reiste vi fra Kjøbenhavn med Jernbanen. Klokken 7 Syv om Morgenen var vi Korsør der blev vi Indqvarteret

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - KOBBENES 1856 HANDELSSTEDET KOBBENÆS 1856. Hvorda

BRANNTAKSTPROTOKOLL - KOBBENES 1856 HANDELSSTEDET KOBBENÆS 1856. Hvorda 79 HANDELSSTEDET KOBBENÆS 1856 Aar 1856 den 23de Juni blev ved de almindelige Omtaxationsforretninger en saadan Forretning afholdt paa Handelsstedet Kobbenæs Mat No 8 over endeel derværende Handelsmand

Læs mere

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,

Læs mere

2000 Aar gamle Minder paa Sletten

2000 Aar gamle Minder paa Sletten 2000 Aar gamle Minder paa Sletten Nordfynske Bynavne af Frederik Hjort, Baagegaard pr. Tommerup St. Fyns Tidende 10. juli 1938 HELE LUNDE OG SKAM Herreder samt den Østlige tilgrænsede Del af Skovby Herred

Læs mere

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

STAMTAVLE FAMILIEN SEBBELOV OVER SÆRTRYK AF ARKIV FOR GENEALOGI OG HERALDIK AARHUS BAUMGARTENS FORLAG

STAMTAVLE FAMILIEN SEBBELOV OVER SÆRTRYK AF ARKIV FOR GENEALOGI OG HERALDIK AARHUS BAUMGARTENS FORLAG FAMILIEN SEBBELOV STAMTAVLE OVER FAMILIEN SEBBELOV SÆRTRYK AF ARKIV FOR GENEALOGI OG HERALDIK TORKIL AARHUS BAUMGARTENS FORLAG 1911 Familien Sebbelov. Familien Sebbelov har taget Navn af Landsbyen Sebbelov

Læs mere

Sønderborg Amt med Kjøbstaden Sønderborg og Grevskabet Reventlow samt de adelige Godser Ballegaard og Bøgskov,

Sønderborg Amt med Kjøbstaden Sønderborg og Grevskabet Reventlow samt de adelige Godser Ballegaard og Bøgskov, Sønderborg Amt med Kjøbstaden Sønderborg og Grevskabet Reventlow samt de adelige Godser Ballegaard og Bøgskov, Nordborg Amt med Kjøbstaden Ærøeskjøbing blive her at omhandle under Eet som Øverøvrigheds-Districter

Læs mere

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846 5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere