Grøn struktur i og omkring Skjoldungelandet: Eksisterende naturindhold
|
|
- Simone Astrup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grøn struktur i og omkring Skjoldungelandet: Eksisterende naturindhold Laura Emilie Beck og Anne-Marie C. Bürger, Biomedia April/oktober 2013
2 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Resumé... 3 Karakteristik af naturkorridorer... 4 Metode... 6 Grøn struktur i og omkring Skjoldungelandet...8 Naturarealer i og omkring Skjoldungelandet... 8 Kystnatur... 9 Tør natur Våd natur Skovnatur Konklusion Henvisninger Kolofon: Titel: Grøn struktur i og omkring Skjoldungelandet: Eksisterende naturindhold Forfattere: Laura Emilie Beck og Anne-Marie C. Bürger, Biomedia Dato: April/oktober 2013 Kontakt: Biomedia, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund, Udarbejdet for: Den kommende Nationalpark Skjoldungelandet Foto: Biomedia Forside: Øverst tv.: Øverst th.: Nederst tv.: Nederst th.: Boserup Skov, Roskilde Kommune ved skov og vig Areal ved Gl. Lejre, Lejre Kommune med våd natur Kongeriget Elleore, Roskilde Kommune med kystnatur Hestebjerg, Lejre Kommune åsbakke med mange sjældne plantearter 2
3 Introduktion Naturen i Danmark bliver mere og mere fragmenteret som følge af landskabets aktive udnyttelse. Derfor er mange af de eksisterende naturområder under pres, hvilket påvirker naturområdernes funktion som økosystemer, da sådanne har brug for plads for at kunne trives. Den biologiske mangfoldighed er grundlaget for økosystemernes sundhed og stabilitet. Tabet af biodiversitet kan minimeres med en god grøn struktur, hvor der gives plads til arters mulighed for at udvikle sig, bevæge sig, migrere, udbredes og udveksle individer imellem bestande i naturområder. Naturkorridorer som del af den grønne struktur er derfor blevet en vigtig medspiller i forvaltningen af fremtidens natur, hvor formålet er at sikre arters og naturtypers overlevelse - også på tværs af landegrænser i Europa. Her kan naturkorridorer bidrage til en styrket grøn struktur, fx ved etablering af forbindelser mellem eksisterende større naturområder. Gennem en integreret arealforvaltning og omhyggelig fysisk planlægning, kan der tages højde for naturkorridorer. Korridorerne kan allerede være til stede som naturlige træk i landskabet, de kan opstå ved at genoprette sløjfede naturområder eller ved etablering af helt nye, og kan forbedre den samlede kvalitet af landskabet i almindelighed. Begrebet naturkorridorer omfatter såvel trædestenskorridorer (step-stones) som sammenhængende korridorer. De kan være af lokal, regional eller national betydning. Nogle korridorer kan også have international betydning, fx lange bjergkæder, store floder med floddale o.l. i Europa. I dette notat er fokus på de eksisterende terrestriske naturarealer i og omkring Skjoldungelandet, da disse er grundlaget for den grønne struktur i området. Naturområderne inddeles her i typerne kystnatur, tør natur, våd natur og skovnatur, og kommer således til at følge den linje der er lagt i Region Sjælland, som i samarbejde med kommunerne i regionen pt. arbejder på at beskrive en samlet grøn struktur for hele regionens udstrækning. Resumé Naturkorridorer er spredningsveje for vilde dyr, planter og svampe og kan fungere som selvstændige levesteder eller blot som passager for arter. Ved at lokalisere hvor der er høj koncentration af eksisterende naturområder, kan der erkendes en grøn struktur i landskabet. I planlægningen af naturkorridorer bør der først og fremmest fokuseres på kvaliteten og omfanget af de eksisterende områder. Efterfølgende bør muligheden og potentialet for etablering af nye naturområder undersøges. Til dette kan GIS-lag med lavbundsarealer, geomorfologiske og jordbundsmæssige forhold samt planmæssige udpegninger mv. inddrages. Naturområderne inddeles i typerne kystnatur, tør natur, våd natur og skovnatur. Ved hjælp af analyseprogrammet CellMaker er der lokaliseret hvor i landskabet i og omkring Skjoldungelandet, der er høj koncentration af de forskellige naturtyper. Analyserne der er foretaget er af kvantitativ art, og der bør derfor inddrages data af mere kvalitativ karakter i det videre arbejde med den grønne struktur. 3
4 Karakteristik af naturkorridorer Danmark har et stort areal af frugtbar landbrugsjord, som vi lever godt af. Set i et europæisk perspektiv er Danmark det land i EU, der har relativt mest jord under plov, nemlig 64 % af landet (Eurostat 2013). Dette i kombination med byudvikling, vejbyggeri og andre menneskelige aktiviteter gør dog, at der bliver stadig større pres på naturen i landet. Derfor er det vigtigt at skabe gode forhold, for den natur vi har. De gode naturområder ligger spredt rundt i landet, og planter og dyr kan have vanskeligt ved at vandre eller spredes fra et levested til et andet. Små bestande kan føre til indavl, og bl.a. derfor er der brug for naturkorridorer mellem værdifulde naturområder, til gavn for områdernes planter, dyr og svampe. Naturkorridorer Naturkorridorer er spredningsveje for vilde dyr, planter og svampe. Naturkorridorer kan fungere som selvstændige levesteder eller blot som passager for arter. Naturkorridorer behøver ikke nødvendigvis at være sammenhængende. Nogle organismer kan godt klare mindre spring over større områder med ugunstige levevilkår. En række små levesteder kan således fungere som trædestenskorridorer (step-stones). Naturkorridorer bør altid beskrives ud fra, hvad der skal have mulighed for at spredes, og hvis naturkorridoren skal virke efter hensigten, skal både den og de levesteder, den forbinder, have samme jordbunds-, fugtigheds- og skyggeforhold. Dette kan der fx tages højde for ved, at der som minimum skelnes mellem følgende typer af korridorer (Figur 1): våde korridorer (fx eng, mose, vandløb, sø, vådområde) tørre korridorer (fx overdrev, hede, sten- og jorddiger, fortidsminder, råstofgraveområde) skovkorridorer (fx skov, trægrupper og levende hegn) kystkorridorer (saltpåvirkede, kystnære naturtyper, fx strandeng og strandoverdrev, klitter) marine korridorer (fx i havet, fjorde og brakvandssøer) Våde korridorer - fersk eng, mose - vandløb, søer - vådområde Marine korridorer Skovkorridorer Tørre korridorer - overdrev, hede - fortidsminder - diger og gærder - råstofgraveområde Kystkorridorer - strandeng - strandoverdrev Figur 1. Eksempler på fem typer af naturkorridorer i et dansk landskab 4
5 Spredningsveje Forudsætningen for at dyr, planter og svampe benytter naturkorridorer er, at der er mulighed for spredning til og i dem, samt at der mulighed for etablering på egnede levesteder. Spredningsmulighederne er artsafhængige. Overordnet set spreder arter sig ved hjælp af dyr (endosoisk, epizoisk), vind, vand eller ved migration. Er en planteart vind- eller vandspredt er det jævnligt dokumenteret, at den kan sprede sig over afstande større end 100 km og stedvis større end 1000 km (Buchwald et al. 2013). De fleste pattedyr, der flytter frø i store mængder i mave, pels og på fødder, gør det oftest i distancer på op til 10 km, ofte kortere og sjældent over hav - en såkaldt mellemdistancespredning (Buchwald et al. 2013). Endelig bør nævnes myrespredningstilpassede plantearter i skovmiljø, der har et relativt ringe spredningspotentiale. Barrierer Barrierer i landskabet kan være menneskeskabte eller naturlige. Veje, jernbaner, vandløb og søer samt hav- og fjordområder identificeres ofte som barrierer. Barrierer forhindrer ikke altid spredning af arter, men de kan hæmme den. Dog er det paradoksalt, at barrierer for visse arter fungerer fint som korridorer for andre. Fx kan motorveje hæmme spredningen af større pattedyr, der gerne vil krydse dem, mens markfirben og mange salttolerante plantearter spreder sig langs dem. Planlægning, etablering og forvaltning Når naturkorridorer planlægges med de rigtige forudsætninger, kan de bidrage til at etablere forbindelser mellem eksisterende naturområder og samtidig forbedre den samlede naturkvalitet af landskabet i almindelighed. I planlægningen af naturkorridorer bør der først og fremmest fokuseres på kvaliteten og omfanget af de eksisterende naturområder - hvor findes der natur i forvejen, hvad er kvaliteten af den og hvordan bør den forvaltes. Arter kan hurtigt spredes, hvis deres forhold forbedres, og desuden kan den eksisterende frøbank (af plantefrø) blive aktiveret ved den rette indsats. Lokaliseringen af områder med en høj koncentration af eksisterende natur, den eksisterende grønne struktur, er derfor essentielt for den videre planlægning. Efterfølgende bør muligheden og potentialet for etablering af nye naturområder undersøges. Udpegningen af nye arealer til natur bør ske på baggrund af en forudgående udvælgelsesprocedure, med udgangspunkt i lokal viden og eventuelle analyser af forskellig karakter. Århundrede gamle isolerede naturområder bør ikke uden videre bindes sammen, da der er risiko for at ødelægge unikke genpuljer. Er der derimod tale om områder, der tidligere har været forenede, kan der roligt forvaltes for bedre sammenhæng. Forekomst af invasive arter eller dyre- og plantesygdomme i lokalområdet bør også indgå i planlægningen, da uønskede mikroorganismer, dyre- eller plantearter og svampe også kan spredes via disse. Før nye mulige naturområder udpeges konkret bør også arealernes naturmæssige potentiale, såsom oplysninger om lavbundsarealer, geomorfologiske og jordbundsmæssige forhold, planmæssige udpegninger mv. inddrages i analysearbejdet. 5
6 Metode Områder med høj koncentration af eksisterende natur i og omkring Skjoldungelandet lokaliseres ved hjælp af GIS-analyse i kombination med eksperter med stort kendskab til naturen i Lejre og Roskilde kommuner. Metoden består af 4 trin (se også figur 2 på næste side): 1 - Udvælgelse og tilretning af GIS-lag Analysen er baseret på et udvalg af GIS-lag. GIS-lagene hentes fra offentlige hjemmesider som Arealinfo og Kortforsyningen og fordeles på de fire forskellige korridortyper. Med hjælp fra de lokale eksperter er et udvalg af lokale GIS-lag endvidere tilpasset dette projekt. Hvilke lag der brugs til hvilke naturtyper nævnes i afsnittene om de enkelte naturtyper på de følgende sider. 2 - Celleanalyse Analyseværktøjet CellMaker et analyseværktøj til kortdata, der gratis kan benyttes af alle kommuner i Region Sjælland (Bürger et al. 2011). Programmet bruges til at forenkle store datasæt, så der skabes overblik over mængden af data. Hermed bliver det muligt at se mønstre og tendenser i ellers uoverskuelige data, og selv små områder synliggøres. CellMaker lægger et net nedover de GIS-lag der skal analyseres på. Størrelsen på cellerne i nettet defineres på forhånd. I dette tilfælde er brugt en cellestørrelse på 200 x 200 m, da der er god erfaring med denne cellestørrelse på analyser på kommunalt niveau. Hver celle tildeles efterfølgende en værdi svarende til graden af overlap med de GIS-lag, der indgår i analysen - er der høj grad af overlap får cellen en høj værdi og vice versa. Analysen fortæller dermed om mængden og omfanget af naturområder i de enkelte celler, men ikke hvad kvaliteten af naturområderne er. 3 - Lokalisering af områder med høj koncentration af natur Med baggrund i celleanalyserne lokaliseres områder med høj koncentration af natur og sammenhængende strukturer. Der er foretaget analyser på korridortyperne våd, tør og skov. Kystkorridorerne kunne udpeges ud fra de eksisterende GIS-lag med kystnatur med en 50 m buffer omkring. 4 - Grøn struktur i og omkring Skjoldungelandet Resultatet af de fire analyser lægges til sidst sammen, hvorved den eksisterende grønne struktur i og omkring Skjoldungelandet kan erkendes. Da metoden til at lokalisere høje koncentrationer af eksisterende naturområder er kvantitativ, bør data af mere kvalitativ karakter inddrages i det videre arbejde med den grønne struktur. 6
7 Trin 1: Udvælgelse og tilretning af GIS-lag Trin 3: Lokalisering af områder med høj koncentration af natur Trin 2: Celleanalyse Trin 4: Grøn struktur i og omkring Skjoldungelandet Figur 2. Metode til lokalisering af den grønne struktur 7
8 Grøn struktur i og omkring Skjoldungelandet Nærværende notat beskæftiger sig med den grønne struktur bestående af eksisterende, terrestrisk natur opdelt i følgende typer: kystnatur, tør natur, våd natur og skovnatur. På kort 1 ses den grønne struktur i og omkring Skjoldungelandet. Strukturen udgøres af områder med høj koncentration af natur, lokaliseret ved hjælp af GIS-analyser med programmet CellMaker. Analyserne er af kvantitativ art, dvs. de viser koncentrationen af eksisterende natur på et givent areal (se også afsnittet Metode ). Kort 1 viser dermed hvor i landskabet, der er en høj koncentration af natur, men fortæller dog ikke noget om naturkvaliteten på arealet. Analyserne af de 4 naturtyper bliver gennemgået nærmere på de følgende sider, med nærmere information om hvilke GIS-lag, der er indgået i de enkelte analyser. Kort 1. Grøn struktur i og omkring Skjoldungelandet (rød streg) Naturarealer i og omkring Skjoldungelandet Kort 2 viser en stor del af de GIS-lag, der indgår i analyserne over naturindholdet, samt en række internationale og nationale udpegninger i forhold til naturhensyn. Overordnet set er området i og omkring Skjoldungelandet domineret af to store naturområder - Roskilde Fjord og Bidstrupskovene - og en lang række mindre områder. I nordøst ses flere øst-vestgående vandløb med tilhørende naturarealer; i syd ligger nordsydgående vandløbssystemer med tilhørende naturarealer; mod vest ligger en række mellemstore skove mens naturen syd for Roskilde by er domineret af råstofgrave med mulighed for efterbehandling til natur. Kort 2. Naturarealer i og omkring Skjoldungelandet (rød streg) 8
9 Kystnatur Kystnatur er i denne analyse defineret som værende saltpåvirket natur langs kysten, dvs. både våde og tørre arealer indgår i analysen, blot de er påvirket af salt. I analysen over kystnatur indgår følgende GIS-lag: strandenge beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3, fra Arealinfo sandområder op til 300 m fra kysten, fra Kortforsyningen Kort 3. Kystnatur (tv) og områder med høj koncentration af kystnatur (th) i og omkring Skjoldungelandet (rød streg). Kystnaturen i og omkring Skjoldungelandet er næsten sammenhængende hele vejen rundt på kortudsnittet. Der er dog områder langs kysten uden registreret kystnatur. Det kan skyldes forskellige årsager såsom manglende registreringer, eller at der ikke forefindes kystnatur på strækningerne. Hullerne kan være udgangspunkt for undersøgelser af, hvorvidt det er muligt at etablere natur eller ej på arealerne, dvs. om det er muligt at binde de enkelte områder med kystnatur sammen til et hele. Natura 2000-planen og -handleplanen for Roskilde Fjord udpeger eksisterende kystnatur og områder med behov for indsats på tilgrænsende våde og tørre kystarealer. 9
10 Tør natur Tør natur er i denne analyse defineret som værende lysåbne, tørre naturområder. I analysen over tør natur indgår følgende GIS-lag: heder og overdrev beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3, fra Arealinfo råstofgrave og lysåbne beskyttede sten- og jorddiger, fra Arealinfo lysåbne skrænter, fra Kortforsyningen fortidsminder plejet af Lejre og Roskilde kommuner Lagene med beskyttede sten- og jorddiger og skrænter er klippet til, så alle diger og skrænter beliggende i skov (GIS-lag fra Kortforsyningen) er udeladt af analysen. Kort 4. Tør natur (tv) og områder med høj koncentration af tør natur (th) i og omkring Skjoldungelandet (rød streg). Den tørre natur ligger dels langs de vestvendte skrænter langs Roskilde Fjord og Isefjord, dels i et øst-vest-gående bælte mellem Taastrup og Holbæk syd om Roskilde. Naturen er domineret af råstofgraveområder og lysåbne skrænter langs veje og jernbaner, men også mange af kommunernes mindre arealer med beskyttet lysåben natur og plejede fortidsminder ligger indenfor de tørre naturkorridorer. I forhold til andre steder på Sjælland rummer landskabet i og omkring Skjoldungelandet en stor mængde beskyttet tør natur med forholdsvis god sammenhæng mellem arealerne. Eksempelvis er der ved Særløse og Skov Hastrup Overdrev fysiske og biologiske forudsætninger for at få skabt et stort sammenhængende område med værdifuld tør natur med det gamle fredede overdrev som centrum og spredningskilde. 10
11 Våd natur Våd natur er i denne analyse defineret som værende ferskvandspåvirkede naturområder, både fugtige og våde. I analysen over den våde natur indgår følgende GIS-lag: enge, moser og søer beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3, fra Arealinfo vandløb beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3, fra Arealinfo vådområder, fra Kortforsyningen Kort 5. Våd natur (tv) og områder med høj koncentration af våd natur (th) i og omkring Skjoldungelandet (rød streg). De våde naturområder ligger primært langs de store vandløb i området - Elverdamså, Hove Å, Kildemose Å, Kornerup Å, Langvad Å, Lavringe Å, Ledreborg Å og Lejre Å - men også langs kysterne findes en del sammenhængende våd natur. Fra Lejre Vig og sydpå mod Ringsted udgøres den våde natur primært af mange små våde områder med en forholdsvis tæt beliggenhed. Den anvendte analysemetode fokuserer på hvor i området, der er høj koncentration af våd natur. Kortene viser dermed de mange å-forløb, der er omgivet af våd natur som enge, moser og søer. Beskyttede åer, der ikke er omgivet af våd natur vises derfor ikke, selv om de muligvis kan have en kvalitet, der gør at de bør inddrages i det videre arbejde. Vandplanen sigter sammen med kommuneplanens retningslinjer for lavbundsarealer og spredningskorridorer både mod udvidelse af den våde natur og en styrkelse af den sammenhængende natur. Mest oplagt langs Lejre Å/Gevninge Å. Sikring af en god vandføring i Lejre Å hele året er også et eksempel på et igangværende projekt, der ved realisering vil give ny og bedre våd natur. 11
12 Skovnatur Skovnatur er i denne analyse defineret som arealer domineret af træer og træagtig vegetation. I analysen over skovnatur indgår følgende GIS-lag: trægrupper og levende hegn, fra Kortforsyningen skovarealer, fra Kortforsyningen Kort 6. Skovnatur (tv) og områder med høj koncentration af skovnatur (th) i og omkring Skjoldungelandet (rød streg). Analysen af skov viser, at det midtsjællandske skovkompleks med Bidstrup-skovene er forbundet med skovene ved Tempelkrog og Lejre Vig. Yderligere viser korridorerne at der er en forbindelse Midtsjælland-Gundsømagle-Nordsjælland via en krans omkring Roskilde bestående af trægrupper, levende hegn og småskove. Det er værd at bemærke at de to større skovområder nærmest Roskilde, Bognæs og Boserup Skov, ligger forholdsvis isoleret i forhold til andre skovområder. Realisering af Natura 2000-planerne vil føre til mere artsrig og varieret skov i Skjoldungelandet. Fredninger, kommuneplaner og hensynet til landskabelige og kulturhistoriske værdier betyder, at mulighederne for skovrejsning er stærkt begrænsede i selve Skjoldungelandet. Dog kan nogle af skovene i Skjoldungelandet udvides ved at rejse skov på tilgrænsende arealer lige udenfor Skjoldungelandet (ved Oren sydvest for Lejre og ved Hestehaven nordøst for Aastrup). 12
13 Konklusion Naturkorridorer er spredningsveje for vilde dyr, planter og svampe og kan fungere som selvstændige levesteder eller blot som passager for arter. Naturkorridorer bør altid beskrives ud fra, hvad der skal have mulighed for at spredes. Hvis naturkorridoren skal virke efter hensigten, skal der tages højde for både sprednings- og etablerings-muligheder i korridoren samt i de levesteder, den forbinder. Naturkorridorer bør målrettes til arter eller artsgrupper, som skal fremmes. De bør også tænkes, så de tager udgangspunkt i områdets historie, og så de stemmer overens med de levesteder, der skal forbindes (våde til våde osv.). Endelig bør de planlægges, så eventuelle risici for spredning af invasive arter, problem-arter, sygdomme mm ad korridoren minimeres. Barrierer i landskabet kan være menneskeskabte eller naturlige. Veje, jernbaner, vandløb og søer samt hav- og fjordområder identificeres ofte som en barriere. Barrierer forhindrer dog ikke altid spredning af arter, men de kan hæmme den. Barrierer for visse arter kan fint fungere som korridorer for andre. Styrkelse af naturen og dens muligheder for bedre sammenhæng må som hovedregel prioriteres i denne rækkefølge: 1. styrkelse af den eksisterende natur, 2. udvidelse af pladsen til den eksisterende natur, 3. etablering af sammenhænge mellem naturområder gennem trædesten, naturstrenge eller egentlige korridorer. Muligheden og potentialet for etablering af nye naturområder bør undersøges. Til dette kan GIS-lag med lavbundsarealer, geomorfologiske og jordbundsmæssige forhold samt planmæssige udpegninger mv. inddrages. Fredninger, kulturhistorie og hensynet til landbrugsdrift kan dog betyde, at mulighederne mange steder vil være begrænsede. Analyseværktøjet CellMaker er brugt til at identificere områder med høj koncentration af eksisterende natur i og omkring Skjoldungelandet. Indeværende analyse beskæftiger sig med den eksisterende terrestriske natur langs kysten, på våde og tørre arealer samt i skovene. Alle typerne findes i landskabet omkring Skjoldungelandet, mange steder i mosaik. Analyserne viser, er der potentiale for at styrke sammenhængen mellem naturområder eller at etablere sammenhængende natur i Skjoldungelandet. Kommuneplanerne har gennem årtier peget på disse sammenhænge i de grønne korridorer. Vandplan og Natura 2000-planer peger på større, konkrete arealer til ny natur. Naturarealer i og omkring Skjoldungelandet er karakteriseret ved to store områder, Roskilde Fjord og Bidstrupskovene, samt en lang række mindre områder i form af større vandløb med tilhørende naturarealer, mellemstore skove i den vestlige del af landskabet samt råstofgrave syd for Roskilde by. Selv om værdien af store naturområder af samme karakter (tør, våd, skov og kyst) er stor og helt afgørende for mange specialiserede arter, har mosaiknatur med mange naturtyper grænsende op til hinanden ofte en større biodiversitet. F.eks. er små våde og/eller tørre lysninger omgivet af skov en forudsætning for de sjældne arter af perlemorssommerfugle, der findes i skovene i Skjoldungelandets sydligste del. I forhold til oplevelserne i naturen, er det, grundet den høje koncentration af alle typer af eksisterende natur, muligt at møde en mangfoldighed af arter flere steder i og omkring Skjoldungelandet. 13
14 Henvisninger Arealinfo. ( ). Buchwald E, Wind P, Bruun HH, Friis Møller P, Ejrnæs R & Svart HE (2013). Hvilke planter er hjemmehørende i Danmark. Flora & Fauna 118(3 & 4): Bürger A-MC, Bjerager S, Feilberg J, Pedersen A & Helweg Ovesen C (2011). Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland grundlag for naturturisme. 2. udgave. ( ). Eurostat (2013). The statistical office of the European Union. BP-EN.PDF ( ). Kortforsyningen. ( ). 14
Sorø Kommunes bidrag til et Grønt Danmarkskort
Sorø Kommunes bidrag til et Grønt Danmarkskort Udarbejdelse af Naturnetværk for Sorø Kommune til Kommuneplan 2014-21 Line Strandholm Magnussen og Kim Hansen, Sorø Kommune Anne-Marie C. Bürger og Johanne
Læs mere9.7 Biologisk mangfoldighed
9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg
Læs mereForslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027
MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter
Læs mereNatrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.
Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med
Læs mereDet udsendte oplæg har været et godt arbejdsredskab for en konkret stillingtagen til de 36 udmeldte områder.
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING i Guldborgsund Kommune Sven Aabolt Christensen Skovby Tværvej 32 4840 Nørre Alslev Tlf.: 5443 3352/4092 7065 Mail: sven@aabolt.dk og guldborgsund@dn.dk 24.05.12. Guldborgsund
Læs mereGrundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer
Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark
Læs mereRåstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune
#split# Råstofplan 2016 Plan og Miljø Dato: 04-05-2016 Sags. nr.: 86.07.00-P17-1-15 Sagsbeh.: Gorm Pilgaard Jørgensen Lokaltlf.: +4599455109 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945
Læs mereDanmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om
Læs mereMarkfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand
Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereBehandling af de væsentlige emner fra høringsperioden
Plan og Udvikling Sagsnr. 270571 Brevid. 2142760 Ref. HABR Dir. tlf. hannebb@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger til indledende høring af VVM for anlæg til sikring mod oversvømmelser i Jyllinge
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs mere22-01-2015. Naturværdier ved Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø - hvordan kan vi opleve og beskytte dem
Naturværdier ved Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø - hvordan kan vi opleve og beskytte dem Anne-Marie C. Bürger og Jon Feilberg Januar 2015 1 Naturværdier Er forskellig fra person til person Er forskellig
Læs mereNotat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten
By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede
Læs mereVurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer
Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. februar
Læs mereMiljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik
Læs mereKortlægning af gyldenris i Furesø Kommune
Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune er udarbejdet for: af : Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur e-mail: benpost@furesoe.dk Care4Nature, Hans Wernberg, Charlotte
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-
Læs mereNaturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Læs mereHede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ.
Bilag Detaljer i sammenligningen af 3 beskyttet natur og FOT i Vordingborg og Holstebro kommuner Udarbejdet af Åge Nielsen, Miljøministeriet, september 2012. Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård
Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj
Læs mereOmråde 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereSAGSANSVARLIG Peter Jannerup
NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i
Læs mereKap Biologiske Interesser
Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår
Læs mereInternationale naturbeskyttelsesområder
Internationale naturbeskyttelsesområder Mål Gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000 områder i kommunen, skal genoprettes og/eller bevares
Læs mereNaturstrategi udkast 2
Naturstrategi udkast 2 6. februar 2012 Forord Faaborg-Midtfyn kommune Øhavet, de store skove og søer, de bakkede landskaber og de mange kulturhistoriske perler er måske kommunens største aktiver. Kommunen
Læs mereGjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
Læs merePletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn
Pletmælkebøtte Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn Indhold: 1. Fra skov til åbent landskab 2. Beskyttet natur 3. Naturens tilstand 4. Indsatsmuligheder a. Mere viden b. Naturpleje/- genopretning
Læs mereKnud Thor Larsen. - Arvad Møllevej 3, 7330 Brande. 14. marts 2013. Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1
Knud Thor Larsen Arvad Møllevej 3 7330 Brande 14. marts 2013 Landzonetilladelse til etablering af et overdækket privat svømmebassin - Arvad Møllevej 3, 7330 Brande Teknik- og miljøudvalget har den 5. marts
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé
Læs mereArealanvendelse og nybyggeri i transportkorridorerne skøn over effekter af arealreservationen til transportkorridorerne
Bilag 4 Arealanvendelse og nybyggeri i transportkorridorerne skøn over effekter af arealreservationen til transportkorridorerne 1. Arealanvendelse De to transportkorridorer fra nord til syd og øst til
Læs mereForslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke
Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde
Læs merePræsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe
Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.
Læs mereMILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025
MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg
Læs mereIndsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.
Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en
Læs mereIndkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller
Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen
Læs mereSigne Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll
IDA Miljø seminar 14. april 2015 Sammenhænge mellem VVM og Naturplan Danmark Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll 1 COWI
Læs mere1 Skovrejsningsområde Ønsket: Uønsket: x Neutral: 6 Beskyttede naturtyper, jf. NBL 3 Ja: Nej: x. 9 Internationalt naturbeskyttelsesområde Ja: Nej: x
Anders Obel Haxholmvej 80 8870 Langå Vurdering af skovrejsningsområder - Haxholmvej 80, 8870 Langå Projektet godkendes som ansøgt. Bemærk nedenstående detailbemærkninger. Distriktets journalnr. Ejeroplysninger
Læs mereVVM-screening af etablering af skov på matr. 3a, 6a V. Bregninge by, Bregninge m.fl. Afgørelse om at skovrejsningen ikke er VVM-pligtig
Peder Kromann Jørgensen Vester Bregningemark 3 5970 Ærøskøbing Sendt med email: pkjkoma@msn.com Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 VVM-screening
Læs mere500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø
Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og
Læs mereLoCaRe. Projektområde I den nationale projektgruppe, opstillede vi nogle udvælgelseskriterier
\LoCaRe, landskab og kulturarv biomasse og solfangere.docx Marts 2011 LoCaRe I forbindelse med et EU-projekt med titlen: Local commitment for low carbon planning and empowerment in small communities, LoCaRe
Læs mereKulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris
Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 002037-2013 Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af 6 støjskærme
Læs mereDecember 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur
RNATURVEJLEDE December 2013, 22. årg, nr. 3 F FORENI NGEN vejleder Tema: Bynatur Send smådyrene af sted på en koloniseringsplade og illustrér flere af biodiversitetens basale aspekter. Vær opmærksom på
Læs mereRANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET
RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET, ESBEN ASTRUP KRISTENSEN, BRIAN KRONVANG, JES RASMUSSEN, PETER B. KRISTENSEN UNI V E R S I T E T HVAD ER EN RANDZONE? Forvaltningsmæ
Læs mereDato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose
Reinar Sandager Pedersen Egebjerg Landevej 25 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Du har søgt om tilladelse til, at afgræsse et naturareal
Læs mereNATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING
NATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING DET GØR ET NETVÆRK Forbinder Styrker resilience Målretter Afstemmer forventninger
Læs mereRingvej truer fredet natur ved Resenbro
PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks
Læs mereAGLAJAs KURSUSTILBUD 2013
AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013 Nedenfor finder du de kurser, som AGLAJA tilbyder i foråret og sommeren 2013. I år er der flere nye kurser bl.a. til Småland (sommerfugle- og sphagnumkurser) samt kursus i udarbejdelse
Læs mereVVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping.
VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping. Foto: Cirkel Energi Indholdsfortegnelse 1 Projektet... 3 2 Anlæggets karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2
Læs mereNotat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort
Notatark Sagsnr. 01.02.15-P16-1-18 Sagsbehandler Lene Kofoed 8.11.2018 Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notat over bemærkninger fra Naturråd
Læs mereTilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud
Læs mereNaturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088
NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række
Læs mereNatur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:
Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred
Læs mereGrøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011
Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011 Grøn Plan for Furesø kommune er sat i gang med en idéfase fra 1. juli til 31. december 2011. I den periode har Status og idéoplæg
Læs mereAfgørelse i sagen om opførelse af et nyt sommerhus på et hedeareal, Varde Kommune.
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 16. april 2007 J.nr.: NKN-131-00055 mgi Afgørelse i sagen om
Læs mereTilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Vejledning til ansøgning om tilskud til private naturprojekter i Middelfart Kommune 2014 Søg tilskud til et
Læs mereÅr: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse
Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,
Læs mereProjektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5
Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv
Læs mereTillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees
Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for at etablere et område til teknisk formål i form af solcelleanlæg
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereForsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring
Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring fbe@mil.dk FBE-MMS23@mil.dk Dato Sagsbehandler J.nr. tkoee 002794-2013 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Udkast til dispensation
Læs mereDansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland
Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet
Læs mereNaturkvalitetsplan 2005
Naturkvalitetsplan 2005 Prioritering af spærringer ARHUS AMT O NaturogMiljø 1 Prioritering af spærringer Prioritering af spærringer og områder I Regionplan for Århus Amt 2005 er de væsentligste spredningskorridorer
Læs mereDispensation til oprensning og slåning
Tønder Spildevand A/S Stationsvej 5 6261 Bredebro Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574928043 Mail: mom1@toender.dk Sags id.: 01.05.08-P25-11-15 Ks: LSc 26. august 2015 Dispensation til oprensning og slåning
Læs mereIdéoplæg. Har du forslag og idéer til NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND?
Idéoplæg Har du forslag og idéer til NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND? Spor efter hare i sneen Spor efter hare i sneen INDHOLD Forord side 3 Plan for Skjoldungernes Land side 4 Har du forslag og idéer?
Læs mereHvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?
Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk
Læs mereNatur og landskab. Videbæk biogas A/S. 6. november 2011
Videbæk biogas A/S 6. november 2011 Natur og landskab Sammenfatning Projektområdet er beliggende på agerjord i landzone. Projektområdet er ikke beliggende på naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens
Læs merePROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort
PROGRAM 31 Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Forsvarets Gymnastikskole Målbeskrivelse. Efter gennemgang af programmet
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose
Jens Christian Simonsen Saturnvej 6800 Varde Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose Du har søgt om dispensation til at rydde træer og buske på matr. nr. 3
Læs mereSide 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan
Side 1 Handleplan for Grøn Plan Med denne handleplan beskriver vi de handlinger, aktiviteter eller initiativer vi på baggrund af Ballerup Kommunes Grønne Plan vil igangsætte i. Baggrund Kommunalbestyrelsen
Læs merePadder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth
Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Januar 2010 Tekst: W. Vries & Lars Briggs Feltarbejde: L. Briggs, W. de Vries, W. Lenschow & P. Ravn Figurer og billeder:
Læs merePå den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.
Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.
Læs mereMartin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens. Tilladelse til oprensning og udvidelse af søer
Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 27. juni 2016 Tilladelse
Læs merePlejeplan for Bagholt Mose 2014-2019
Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019. Plejeplan udarbejdet for Faxe kommune 2014 Feltarbejde, foto og afrapportering: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger
Læs mereBilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE
Læs mereMiljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021
Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Resumé Denne miljørapport er en overordnet vurdering af miljøkonsekvenserne for gennemførelsen af risikostyringsplanen. Det vurderes at flere
Læs mereFolket og forskerne i forening - Citizen science
Folket og forskerne i forening - Citizen science Formål med Biodiversitet Nu : Skabe ny viden om naturens mangfoldighed i din kommune Vække undren og begejstring omkring naturen og kendskab til biodiversitet
Læs mereOPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU
18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver
Læs mereMiljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer
NOTAT Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan nr. 029 Dato: 5. oktober 2009 Sagsbehandler: jrhan J.nr.: 017684-2008 Dok. nr.: 454708 LÆSEVEJLEDNING
Læs mereNaturbeskyttelseslovens 3
Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe
Læs mereLokalplan 232 Vindmøller ved Bedsted Overdrev Indsigelser og forvaltningens bemærkninger
Lokalplan 232 Vindmøller ved Bedsted Overdrev Indsigelser og forvaltningens bemærkninger Dette er et sammendrag af hovedindholdet i de indkomne indsigelser og ændringsforslag. For den fulde ordlyd henvises
Læs merewww.ikast-brande.dk Ikast-Brande kommune Ejendomsgruppen v/anja Murmann Birkkjær Centerparken 1 7330 Brande 4. april 2016
Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Ikast-Brande kommune Ejendomsgruppen v/anja Murmann Birkkjær Centerparken 1 7330 Brande 4. april 2016 Landzonetilladelse til toiletbygning - Herningvej
Læs mereRigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.
svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder
Læs mereKommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde
Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Natursagsbehandler Keld Koustrup Sørensen samt landbrugssagsbehandler Marianne Heilskov
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer
Læs mereSkema til brug for intern høring i Skanderborg Kommune
Skema til brug intern i Skanderborg Kommune har ret og pligt til at høre alle relevante afdelinger. Ved bagatelagtige hold, kan med den hørte afdeling/person beslutte, at holdet er under bagatelgrænsen,
Læs mereSide 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark
Side 1 af 5 25. januar 2008 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg Att.: Vej- og Parkafdelingen Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Først
Læs mereProaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV
Proaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV Proaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV Miljøvurderingsdag 19/8-2015 Martin Hesselsøe (mh@amphi.dk) Biologisk konsulentarbejde siden 1993 Ca. 20 konsulenter
Læs mereForsvarets Bygning og Etablisement Byggedivisions vedligeholdelsesteam Vest Flyvestation Karup Att: Søren Balle Bygning 466 Herningvej 30
Forsvarets Bygning og Etablisement Byggedivisions vedligeholdelsesteam Vest Flyvestation Karup Att: Søren Balle Bygning 466 Herningvej 30 1. november 2013 Landzonetilladelse til opførsel af kedelhus til
Læs mereForslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016-2027
MILJØVURDERING UDKAST Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016-2027 Øde Hastrup delområde, udvidelse mod øst ved Søbjerggård og Tjæreby delområde mod nord ved Elmegård Roskilde Kommune Screening
Læs mereSkal byrådet tillade en vindmøllepark i Koster Vig?
Skal byrådet tillade en vindmøllepark i Koster Vig? Hvad siger Kommuneplan 2009 21, Hovedstruktur og retningslinjer? 7.2 Kystnærhedszonen (s. 51, KP09, bind 1) Mål (s 51, KP09, bind 1) Kysternes benyttelse
Læs merewww.ikast-brande.dk IKAST-BRANDE SPILDEVAND A/S Att.: Lone Thestrup Europavej 2 7430 Ikast 4. april 2016
IKAST-BRANDE SPILDEVAND A/S Att.: Lone Thestrup Europavej 2 7430 Ikast 4. april 2016 Landzonetilladelse til etablering af et skur på matr. nr. 2l, Stensbjerg, Ikast, beliggende ved Hagelskærvej 42B, 7430
Læs mereOmråde 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 18 Aggersvold Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereUDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter
Læs mere