Kina et dragehoved foran Indien Artikel af Mads Holm Iversen,
|
|
- Sebastian Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kina et dragehoved foran Indien Artikel af Mads Holm Iversen, Kina og Indien's økonomier udvikler sig med meget stor hastighed og dynamik. Hvis virksomheder skal have maksimalt udbytte på markederne, er det som at skyde lerduer: man skal sigte foran målet for at ramme, fordi målet i sig selv bevæger sig med stor hastighed. Og vil man forsøge at dublere - og ramme plet i Kina og Indien på samme tid er udfordringen mere end dobbelt. For udviklingen i de to lande er vidt forskellig. Tigeren og dragen er i fuld gang med at ændre den økonomiske og politiske verdensorden. Den kinesiske drageøkonomi er verdensmester i økonomisk vækst, og har siden begyndelsen af de økonomiske reformer i 1980 haft tocifrede vækstrater. Indien kom først i begyndelsen af 1990'erne i gang med økonomiske reformer, men er ved årtusindskiftet for alvor trådt ind på den økonomiske verdensscene. Det diskuteres, om Indien som metafor fra dyreriget er en elefant eller en tiger. Nogle økonomer hævder, at Indiens økonomiske og politiske udvikling bør skildres ved elefanten, fordi reformtempoet er mere afdæmpet i forhold til Kina, men at retningen er klar, stabil og karakteriseret ved et langt sejt træk. Figur 1. Sammenligning af Indien og Kina på 16 parametre
2 Uanset om elefanten, dragen eller tigeren anvendes som metaforer er det krystalklart, at den asiatiske dyrepark udvider sit territorium på det globale landkort og hastigt tiltager sig økonomisk og politisk vægt. Sammenligning af Kina og Indien på 16 parametre Både Kina og Indien folder sig ud i en 2.0 version, hvor markedsmulighederne rummer langt større potentiale end billig, ensartet, arbejdskraftintensiv produktion. Udviklingen går så hurtigt, at det er en udfordring for virksomheder at holde sig opdaterede og på forkant med tendenser og markedsmuligheder. At begå sig på markederne i Kina og Indien er som at skyde lerduer - man skal sigte foran målet, for at ramme i skudøjeblikket, fordi målobjektet flytter sig fremad med stor hastighed. Udfordringen med at følge markedsudviklingen bliver ikke mindre, hvis ambitionen er at ramme markederne samtidig. For hvordan optimeres og sammentænkes engagementet i Kina og Indien på en og samme tid? DI har sammenlignet de to økonomier på 16 parametre inden for områderne: marked, samfund, viden og internationalisering. I forhold til disse parametre kommer Kina ud på 11 førstepladser, mens Indien indtager fem førstepladser. Men denne grove inddeling dækker imidlertid over mange nuancer og megen variation i forhold til sektorer, brancher og produkter. Viden Indien har som marked en klar force i forhold til engelske sprogkompetencer, der naturligt hænger sammen med den tidligere status som britiske koloni. Desuden er Indien karakteriseret ved, at flere unge tager en videregående uddannelse, at arbejdsgivere vurderer at uddannelserne har høj kvalitet, og desuden er de unges interesse for videnskab højest i Indien, og langt højere end tilfældet er i Danmark. Figur 2. Viden og kompetencer i Kina og Indien
3 Den indiske regering fremlagde i september 2007 en femårsplan, hvoraf det fremgår at bevillingerne til universiteterne skal tredobles frem til 2015, og målet er at yderligere ni millioner indere skal indskrives på landets universiteter. Også på de tekniske områder har Indien veludviklede kompetencer, og The Indian Institute of Technology (IIT) er flere år i træk blevet kåret som verdens næstbedste ingeniørstudium. Kun amerikanske MIT rangerer højere. Generelt er lønningerne lavere i Indien end i Kina, men når det gælder forskerlønninger er niveauet betydelig højere i Indien end i Kina. Indien er generelt længere fremme på forskning og udvikling end Kina, og der er store besparelser at hente ved at udflytte forskning til Indien i stedet for at udføre det i USA og EU. Særligt indenfor IT udvikling og medicinalindustrien har Indien en førerposition. Kina har imidlertid også store ambitioner inden for viden og kompetenceområdet. På ressourcesiden bruger Kina med 1,3 pct. af BNP flere offentlige midler på forskning og udvikling end Indien med 1 pct. Kina er det land i verden der i absolutte tal bruger næstflest ressourcer på forskning og udvikling efter USA på førstepladsen. Som et udtryk for kinesernes iver efter at kravle op i værdikæden findes der mange eksempler på, at investeringszonerne i Kina forsøger at tiltrække investeringer inden for F&U ved at tilbyde tilskud til ansættelse af Ph.D. og master kandidater hos virksomhederne. Markedsforhold Når det gælder generelle markedsforhold og betingelser for etablering af produktion fremstår Kina som et meget attraktivt land, når det betænkes, at Kina fortsat har status som udviklingsland. På generelle forretningsvilkår som beskatning og procedurer ved etablering af virksomheder placerer Verdensbanken Kina på en 83. plads ud af 179 lande, mens Indien er knap 40 pladser længere nede ad rangstigen. Når det gælder regulering af arbejdstagerrettigheder er Kina karakteriseret ved gennemsigtighed og en lav grad af kompleksitet, mens Indiens regulering er væsentlig mere kompleks. Figur 3. Viden og kompetencer i Kina og Indien
4 Kinas generelle markedsmæssige førerposition hænger sammen med, at Kina allerede påbegyndte de økonomiske reformer i 1980, mens Indiens reformproces først tog form i 1991 efter et veritabelt sammenbrud af den indiske økonomi. Kinas kommunistparti er desuden kendetegnet ved et meget målrettet vækstfokus, og den autoritære styreform gør på godt og ondt anlægsprojekter, planlægning og implementering ganske effektiv. Det er tankevækkende at formand Mao's målsætning om at overhale Storbritanniens stålproduktionen under kampagnen "Det store spring fremad" mislykkedes eftertrykkeligt i Knap 50 år senere er målet af markedsøkonomiens vej imidlertid blevet opfyldt til overflod: For Kina producerer i dag fire gange mere stål end noget andet land i verden. Et andet tankevækkende faktum er, at Kina på en enkelt dag i 2007 eksporterer mere end de gjorde på et helt år i 1976, hvor Formand Maos æra sluttede i Kina. Som kontrast til Kinas meget voldsomme og effektive reformer, er Indiens mere afdæmpede og demokratiske reformkurs i begyndelsen af 1990'erne blevet karakteriseret som gangarten hos en beruset person: Et skridt frem, og to skridt sidelæns. Men ved indgangen til det nye årtusinde er reformkursen i Indien blevet retningsstabil og resultatorienteret, og i dag har Indien en generel fordel på omkostningssiden: Arbejdslønningerne er generelt lavere end i Kina. Samfundsforhold Udviklingen af det kinesiske samfund er i nogen grad parallel med udviklingen af markedet. Eksempelvis tordner antallet af kilometer motorvej, antallet af mobiltelefoner, kraftværker, havneanlæg og jernbaneskinner i vejret med hæsblæsende hastighed. I 1989 var der i Kina blot 350 km motorvej. I 2009 vil der være km motorvej - en 1000-dobling. Denne forrygende udbygning af infrastrukturen betyder langt mere end blot flere biler og mere forurening. Udbygning af veje, jernbaner og lufthavne er en forudsætning for, at kommunistpartiet i Kina kan gøre noget ved den allerstørste samfundsmæssige udfordring - den voksende ulighed mellem det rige Østkina og det fattige Vestkina. Mobilitet er en forudsætning for spredningen af velstanden ud i afkrogene af Kina. Tabel 3. Samfundsforhold i Kina og Indien
5 På de bløde parametre der vedrører effektiv og gennemsigtig organisering af samfund, myndigheder og politik har både Kina og Indien meget lang vej op til niveauet i for eksempel Skandinavien. Korruption er et meget udbredt og omfattende problem i både Kina og Indien. Og den offentlig regulering og bureaukratiet opfattes af virksomhederne som tungt og unødigt byrdefuldt. Internationalisering På feltet internationalisering og liberalisering er forskellene mellem Kina og Indien forholdsvis store. Selvom Kina har et godt stykke vej op til harmonisering af standarder og liberalisering af handelsbarrierer i forhold til EU og USA, er kineserne dog væsentlig længere fremme end inderne. Igen har forskellene mellem Kina og Indien historiske rødder, idet Indien som modreaktion på kolonitiden har haft et meget målrettet fokus på at sikre uafhængighed af vesten gennem selvforsyning og beskyttelse af nationale industrier. Først i 1991 blev det muligt for vestlige virksomheder at opnå 100% ejerskab i Indien - og endda kun i nogle udvalgte sektorer. Indien har stadig store barrierer for samhandel med udlandet i form af høje toldsatser og beskyttelse af nationale industrier. Det resulterer også i, at Indien er en mindre åben økonomi end Kina, hvor samhandlen med omverdenen er 9 procentpoint højere i forhold til økonomiens størrelse. Tabel 4. Samfundsforhold i Kina og Indien Der findes væsentlige forskelle imellem økonomierne i Kina og Indien. Men faktum er, at Indien er den hurtigst voksende økonomi, der har demokratisk styreform. Mens Kina indtager førstepladsen som verdens ubetinget hurtigst voksende økonomi.
6 Corporate One-Stop-Shopping Kinas position som verdens hurtigst voksende økonomi har mange selvforstærkende effekter og består af en særdeles konkurrencedygtig cocktail: Kommunistpartiet har indrettet et erhvervsvenligt samfund, der på utallige parametre forsøger at tiltrække investeringer, viden og teknologi fra vesten. Kina tilbyder meget lave lønninger ved samlebåndene. Arbejdsstyrken er nærmest ubegrænset, fordi 700 millioner kinesere på landet står på spring til at overgå til mere produktivt arbejde. Den købedygtige forbrugerskare vokser og higer efter vestlige mærkevarer Og med udenlandske virksomheder i Kina, er der opstået et kæmpe marked, hvor vestlige virksomheder handler med hinanden inden for Kina. Det er denne unikke kombination, der benævnes "corporate one-stop-shopping", som gør Kina til den globale vinder i økonomisk vækst. Indien er på mange områder inspireret af Kina, og er på vej op i den globale superliga, som destination for fremtidige investeringer. Og Indien er et mindst en elefantfod foran Kina når det gælder kommunikation og outsourcing af IT og ingeniøropgaver. Men reformtempoet og markedsmulighederne er vidt forskelligt i de to megaøkonomier og det kræver opdateret viden og indsigt at ramme plet på begge markeder samtidig.
Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder
Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereFå hindringer på de nære eksportmarkeder
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mere8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk
Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den
Læs mereGlobale ambitioner i Region Midtjylland
23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige
Læs mereEU, Danmark og det globale kapløb om viden
Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mereOpgavedel A: Paratviden om økonomi
Prøve i økonomi Denne prøve består af en hel række delopgaver. Du skal besvarer så mange som muligt opgaven er lavet, så det helst ikke skulle være muligt at alle når at besvarer alle opgaver på den givne
Læs mereKvinder vinder fodfæste i de store selskabers bestyrelser
December 2013 Kvinder vinder fodfæste i de store selskabers bestyrelser Af Richard B. Larsen, chefkonsulent, rbl@di.dk og Natasha Thaysen, stud.oecon.agro., nrth@di.dk Bestyrelserne i de store danske selskaber
Læs mereDødens gab mellem USA og Danmark
Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.
Læs mereIndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring
Læs mereKina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk
Nyhedsbrev 7 fra Kinainfo.dk August 2010 Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Vi skal i Vesteuropa passe på, at vi ikke
Læs mereFN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER
Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter
Læs mereUndersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter
Læs mereKina viser vejen for dansk eksport i krisetider
Organisation for erhvervslivet 11. maj 2009 Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider Af Erhvervs-Ph.d. Nis Høyrup Christensen, nhc@di.dk og Konsulent Joakim Larsen, jola@di.dk Dansk eksport har
Læs mereNår forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet
Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereEt dansk elitemiljø et dansk MIT
Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive
Læs mereGlobale muligheder for fynske virksomheder
Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de
Læs mereWTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne
IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen
Læs mereServiceerhvervenes internationale interesser
Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mereINTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT
Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark
Læs mereHvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?
Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning
Læs mereINDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK
BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK April 2014 1 Industriens udvikling i Syddanmark Industrien i Syddanmark har, som i resten af landet, oplevet et fald i beskæftigelsen siden
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2012
Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi
Læs mereNotat. Beskæftigelse inden for privat forskning og udvikling. Modtager(e): Klik her for at angive tekst. Kopi: Klik her for at angive tekst.
Notat Modtager(e): Klik her for at angive tekst. Kopi: Klik her for at angive tekst. Beskæftigelse inden for privat forskning og udvikling Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark
Læs mereAf chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen
Indblik Frederiksberg 17. oktober 2014 Danske el-net foran stor investeringspukkel Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen De danske elnet leverede i 2013 en rekordhøj stabilitet.
Læs mereDI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI
04 05 10 DI og bilafgifter Michael Carlsen, DI Omlægning af bilafgifter: Hvad ville regeringen i dec. 2008? " Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføre
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,
Læs mere#8 Danmark falder to pladser tilbage på liste over bedste konkurrenceevne
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2019 #8 Danmark falder to pladser tilbage på liste over bedste konkurrenceevne Danmark rykker to pladser tilbage og indtager 8.-pladsen på IMD s
Læs mereom ENERGISElSKAbERNES fibernet
6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger
Læs mereRegionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler
January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereEuropaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra
Læs mereGlobalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen
Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på
Læs mereTransportøkonomisk Forening og Danske Speditører
Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri
Læs mereAmbitiøse SMV er klar til at erobre nye markeder i 2018
Marie Gad, seniorchefkonsulent, msh@di.dk, 3377 3789 Allan Sørensen, chefanalytiker, als@di.dk, 3377 3912 JANUAR 2018 Ambitiøse SMV er klar til at erobre nye markeder i 2018 Halvdelen af de små og mellemstore
Læs mereSekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne
Sekretariatet Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Den 17. november 2011 Dok.nr. ks/ka Kampagnen i hovedtræk AC foreslår, at der gennemføres en ph.d.-kampagne for at få flere virksomheder
Læs mereAf Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO
ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften
Læs mereHøjtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt
Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for
Læs mereBalanceret udvikling i regionen nye opgørelser
Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 577 Offentligt J.nr. 2011-318-0409 Dato: 22.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011.
Læs mereIndgår i analysen ved hjælp af kvalitative dybdeinterviews (og dermed analyserende tekst), og markeres på slides som Mødeagenter.
1 2 3 Indgår i analysen ved hjælp af kvalitative dybdeinterviews (og dermed analyserende tekst), og markeres på slides som Mødeagenter. Indgår i analysen ved hjælp af kvantitative webinterview (og dermed
Læs mereDanmark mangler investeringer
Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,
Læs mereDI Topmødet 2011 Analyse. Business. Open. for
pen for Bus DI Topmødet 2011 Analyse Frihandel tilbage på EU s agenda Open for Business Frihandel tilbage på EU's agenda Frihandel må prioriteres langt højere som et middel til at få Europa tilbage på
Læs mereKina og Indien. - Verdens nye giganter
Kina og Indien - Verdens nye giganter ndhold Indledning Forskellige vækstmodeller Demografi og forbrug Råvareefterspørgsel Kina som eksempel Aktiemarkederne Konklusion akta om Kina og Indien Kina Indien
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til
Læs mereTeknologihistorie. Historien bag FIA-metoden
Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme
Læs mereForskning og udvikling i Kina og Indien. Survey blandt store danske virskomheder.
Forskning og udvikling i Kina og Indien. Survey blandt store danske virskomheder. Af markedskonsulent Mads Holm Iversen, Dansk Industri Januar 2008 1. Baggrund for survey DI foretog i december måned en
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs mereEnergierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereFodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika
Læs mereFra viden til værdi. Fra viden til værdi 1
Fra viden til værdi Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi GTS står for Godkendt Teknologisk Service. I Danmark er der ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTSinstitutter). Vi arbejder for
Læs mereArtikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen
Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2016 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: marts 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar 2016
Læs mereErhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse af følgende spørgsmål:
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Der er tale om et åbent samråd. Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse
Læs mereDanmark som grøn vindernation
Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,
Læs mere17. Infrastruktur digitalisering og transport
17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament
Læs mereInternationale ingeniørstuderende i hovedstaden
januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale
Læs mereRådgivernes internationale aktiviteter
DI VIDENRÅDGIVERNE - ANALYSE August 2015 Rådgivernes internationale aktiviteter Rådgiverbranchens internationalisering viser sig gennem eksport, udenlandske samarbejder og netværk, etablering af datterselskaber
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, juni 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene
Læs mereLedelse & kapital i praksis- Internationalisering. v/ Jens Alsbirk, Underdirektør EU & International afdeling DANSK ERHVERV Børsen d. 3.
Ledelse & kapital i praksis- Internationalisering v/ Jens Alsbirk, Underdirektør EU & International afdeling DANSK ERHVERV Børsen d. 3. april 2014 HVEM ER DANSK ERHVERV? 17.000 medlemsvirksomheder og 100
Læs mereVidenrådgivernes internationale aktiviteter
DI VIDENRÅDGIVERNE - ANALYSE September 2014 Videnrådgivernes internationale aktiviteter DI Videnrådgiverne har i medlemsundersøgelsen fra maj/juni 2014 spurgt medlemmerne om deres internationale aktiviteter.
Læs mereFødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark
Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen
Læs mereMarkedsfokus på Kina. Økonomiske tendenser. Marts 2007. Fortsat kraftig vækst i Kina
Økonomiske tendenser Marts 2007 Fortsat kraftig vækst i Kina DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på opinion.di.dk > konjunktur&nøgletal
Læs mereKonference arrangeret af DI 20. januar 2005
Konference arrangeret af DI 20. januar 2005 Emne: Sydøstasien tilbage i sigtekornet ram plet og ikke ved siden af Af: Ambassadør J. Ørstrøm Møller, adjungeret professor ved Handelshøjskolen i København.
Læs mereKommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse
Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereStøttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14
Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereArbejdskraftsbehov i offshoresektoren. Jan Hylleberg, adm. direktør Vindmølleindustrien
Arbejdskraftsbehov i offshoresektoren - VIND Jan Hylleberg, adm. direktør Vindmølleindustrien Behovet for arbejdskraft i vindindustrien Redegøre for vækstforventningerne offshore og globalt generelt Vise
Læs mereDanmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2018 Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker Danmark rykker én plads frem og indtager nu 6.-pladsen på IMD s liste over
Læs mereTillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering
ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden
Læs mereProduktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk
Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen
Læs mereEvaluering af væksthuset ultimo 2008
Evaluering af væksthuset ultimo 2008 KKR har gennemført en evaluering af Væksthus Midtjylland med udgangspunkt i 4 temaer: 1. den organisatoriske opdeling 2. samarbejdet med kommuner og lokale erhvervscentre
Læs mereBRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 2017
BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 217 APRIL 218 WELCON Tal og data er udarbejdet af DAMVAD Analytics for Vindmølleindustrien. KONTAKT: Peter Alexandersen, presse- og kommunikationsansvarlig
Læs mereUdfordringer og muligheder for dansk eksport. Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet
Udfordringer og muligheder for dansk eksport Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet 1 Emner Eksportforventninger og rammebetingelser Krisens betydning
Læs mereMarkedsfokus på Indien
Markedsfokus på Indien Juli 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus
Læs mereEksport skaber optimisme
Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs mereBilag om dansk forskeruddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse
Læs mereStærke virksomheder i et stærkt samfund
Stærke virksomheder i et stærkt samfund D É T A R B E J D E R D I FO R D É T A R BEJ D ER D I FO R Stærke virksomheder i et stærkt samfund Danmark skal være verdens bedste land at leve i og verdens bedste
Læs mereOpgaverne laves individuelt og de fleste af opgaverne er selvvaliderende.
Arbejde og erhverv Niveau: 9. klasse Varighed: 3 lektioner Præsentation: Forløbet Arbejde og erhverv er et kulturgeografisk forløb, der opfylder rigtig mange af færdigheds- og vidensmålene under Demografi
Læs mereHøje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste
Læs mereMarkedsfokus på Sydafrika
Økonomiske tendenser August 2007 Vækst i dansk og europæisk eksport DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på opinion.di.dk
Læs mereVækstplan DK Stærke virksomheder, flere job
Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen
Læs mereEksport af vandteknologi 2017
Eksport af vandteknologi 2017 Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 25 Maj 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen ISBN: 978-87-93710-22-1 Miljøstyrelsen offentliggør rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter
Læs merePotentialer og barrierer for automatisering i industrien
Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,
Læs merePerspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen. v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23.
Perspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23. januar 2015 Industriens perspektiv Sundhedsdata er et værktøj, der kan
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereStatus og tendenser på jernbaneområdet i et EUperspektiv. Jakob Karlshøj, kontorchef for Banekontoret, Transportministeriet
Status og tendenser på jernbaneområdet i et EUperspektiv Jakob Karlshøj, kontorchef for Banekontoret, 1. Tendenser og udviklingen i EU-reguleringen 2. Et eksempel fra virkeligheden ønsket om øget jernbanegodstransport
Læs mere