I bussen mellem Roskilde Jernbanestation og Skibby Sognegård

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "29.04.2015. I bussen mellem Roskilde Jernbanestation og Skibby Sognegård"

Transkript

1 Jørgen Møller. Lektor, Arkitekt MAA. Aalborg Universitet. Institut for planlægning Et buscauseri. Dette er et talepapir. Ikke en artikel. Fremtidens Landskaber I bussen mellem Roskilde Jernbanestation og Skibby Sognegård Kobling og afkobling mellem land og landsby. Opridsning af den historiske udvikling samt nogle af de udfordringer, der er i dag. Kobling betyder sammenhæng og afkobling det modsatte/manglende sammenhæng. Kobling og afkobling kan ske inden for mange forskellige områder. Økonomisk kobling/afkobling Juridisk kobling/afkobling Fysik/funktionel kobling/afkobling. (Som er min væsentligste tilgang til dette causeri) Mental kobling/afkobling. Hvis færre og færre er bønder i dag. Indledning. Jeg bor selv lige midt i et landbrugslandskab og en række lokalsamfund/landsbyer, hvor kampen om jorden er benhård, hvor udenlands kapital/tyskeren rydder brædtet, hvor landsbyer synker i grus, hvor overflødiggjorte gårde (stuehus og landbrugsbygninger) skæmmer det fysiske miljø, og der stinker forfærdeligt af gylle fra marker og sogneveje, og hvor jeg kan se de fatale konsekvenser af fortidens landindvindingsprojekter. Målt med nutidens alen). Men hvor der også er smuk natur, dejlige fjordlandskaber og rare mennesker, der lever et fint liv derude. Delvist også min egen slægts og min egen historie. Et landbospor og et arbejderspor. Bæremediet i mit buscauseri er en slag tidslinie med highlights. Oplægget spænder over 6000 år, men mon ikke det alligevel giver mening. Det håber jeg

2 3900 før Kristi. Her starter det hele. Bondestenalderen. Landsbylignende småsamfund kæmper sig via afbrænding af skov /Svedjebrug frem til et primitivt landbrug. Stadig dyb afhængighed af jagt, fiskeri, indsamlinger. Infrastrukturen var vandvejene, der sikrer samkvem mellem landsbyerne eller bosættelserne, som nok er et bedre udtryk Før Kristi. Broncealder. Det mest markante, som vi kan aflæse i landskabet er de mange gravhøje fra den periode. 500 før kristi 800 efter kristi. Jernalderen. Landbruget fylder en stadig større del af økonomien. Landsbyer bliver planlagt. Intern byplanlægning af landsbyen. (Vorbasse, etc. I dag vælter jernalderlandsbyerne op af jorden pga. byggeaktivitet, anlægsarbejder, skovrejsning etc. Antallet revideres hele tiden i opadgående retning. Vi ser for os et tættere bebygget landskab, end vi tidligere har haft viden om. Arkæologerne reviderer. De vandrende landsbyer. Det mest spændende (synes jeg) er, at landsbyerne bliver flyttet med års mellemrum. Vi taler om De vandrende landsbyer. Hver landsby har sandsynligvis haft sit ressourceområde, som der flyttes inden for. En juridisk konstruktion danner baggrund for dette Vikingetiden. Landbyerne er stadigvæk vandrende inden for deres ressourceområde. Vi taler om områdekontinuitet. De første bydannelser skyder op. Hedeby, Ribe, osv. Lovgivningen/det juridiske følger med. Forgængerne. Verbal sædvaneret. Skrevne love. Landskabslovene (Jydske Lov 1241, Bestemmelser omlandsbyers indretning, privat jord og fællesjord, Veje til og fra landsbyen, fælles jord (Forten), Uopdyrkede overdrev Middelalderen. Landsbyerne bliver stedfaste. Landet stivner. Vi taler om både område og pladskontinuitet. Holder stadigvæk her 800 år senere. ( De allerfleste Købstæder er også på plads ved år Vi har her det grundlæggende mønster af købstæder og landsbyer, som vi siden har planlagt for ). I områder med god bonitet er den gennemsnitlige afstand mellem landsbyer 3 km. I egne med dårligere bonitet 5 km. I dag er der intet, der hedder ressourceområde, fordi jordopkøb, afstandsregler, bopælspligter er ændret i de senere år. Familielandbruget under pres. Sammen med det kommunale vejnet udgør det dagens mulighedsbetingelser for ressourceområdet. Tung og farlig landbrugsrelateret trafik, som hæmmer især børns udfoldelser på vejene. Cykle i skole osv.. Landbystyret. Vidder og vedtægter omkring naboskab, dyrkningsfællesskabet med hjulploven og okseforspandene på lange smalle agre. bygningerne og omgangen med ild. Oldermanden og

3 bønder bestemmer det meste om landsbyens indre liv. Kvinder, husmænd og andre havde ingen indflydelse Enevælden. Frem til landboreformerne dyrkes landbruget af stavnsbønder i fælles marksystemer med ligelig fordelte marklodder og fælles overdrev. Herregårdene indkasserer overskuddet. 1790erne. Landboreformer. For at øge produktiviteten i landbruget. Hver bonde bliver selvstændig. Nogle gårde flyttes ud i landskabet, og der oprettes husmandsudstykninger. Som regel på den dårligste jord. En fattig husmandsklasse dannes. Så små lodder, at det var nødvendigt at tage arbejde ved siden af husmandsbruget. Forskellige, karakteristiske udstykningsformer. Stjerne, blok. Som stadigvæk præger landbrugslandet. Stjerneudstykningernes diger og læhegn forsvinder/er under pres i dag fra sammenlægning af gårde til større enheder. Alle i landsbyen var afhængige af landbrugsproduktionen, og det handlede om at fremelske en større landbrugsproduktion gennem selveje, opbygning af en fattig husmandsklasse, der skulle arbejde i landbruget. Hver mand sin gård og sin egen afsætning af produkter. Landvindingerne starter (i det små) og fortsætter til langt op i 1950erne. (Læs Kjeld Hansens bøger om dette: Skovforordningen. Der kommer styr på skovenes drift og udstrækning. Fredsskov mv. 1890erne Andelsbevægelsen. Produktionen forøges og værdioptimeres gennem bedre fælles håndtering af råvarerne og den særegne organisering af bønderne. Stemmeret efter hoveder og ikke efter høveder. Andelsmejerier, foderstof og gødningsfælleskaber, slagterier. Jernbanenettet udbygges og bærer sin store andel af udviklingen. Der opstår stationsbyer (ca stk nyanlægges) Landvindingsprojekter tager fart. Dampmaskinen gør det muligt at pumpe vand ud af de inddæmmede områder. ( Lammefjorden osv. Fortsætter over alt i Danmark helt op til 1960). Når jeg kigger ud af mit vindue kan jeg se en stor bygmark, som op til midten af 1950érne var et eldorado for fisk og fugle og fattige folk langs fjorden. (Læs Kjeld Hansen) De åndelige ting. Højskoler, Valgmenighedskirker, forsamlingshuse erne.

4 Landbruget lider under verdenskrisen. Produktionen større end afsætningen. Mange bønder går fallit. (Blandt andet min egen oldefar, som var gårdslagter, spillefugl og levemand. Organiseres i LS, en stærk reaktionær/facistisk landbrugsbevægelse. Hvis jeg kommer til at tænke på nutidens organisation Bæredygtigt Landbrug er det utilsigtet) 2. VK var et eventyr for bønderne. Alt kunne sælges til tyskerne. Nationalbanken og seddelpressen betalte. Op til midten af 1950èrne var de fleste landsbyer produktionssamfund med en stærk agrarøkonomi, det meste af dagliglivet foregik i landsbyen eller i sognet og bønderne havde den politiske magt i Sognerådene. Landbrugslandskabet var bortset fra Herregårdslandskaberne, som vi ser i de klassiske Morten Korchfilm fra omkring Små lodder, mange forskellige afgrøder, vandhuller, læhegn og græssende dyr om sommeren. Efter VK2. Marshallhjælp og mekanisering af landbruget. Antallet af lønnede medhjælpere og heste falder voldsomt Perioden fra 1960 til 2005 har strukturmæssigt medført langt større ændringer i landbruget, landsbyen og landskabet en nogen tidligere periode i historien. En monumental omstilligsproces. Porsmose Det varede 45 år/halvanden generation Antallet af landbrug begynder at skrumpe. En strukturudvikling begynder og tager fart. Bliver mærkbart i arronderingen. ( Større marker) Husmandsteder og småbrug overgår til bosætningsformål uden landbrugsproduktion. I en lang periode prøver mange småbønder og husmænd at opretholde landmandslivet ved at tage arbejde i industrien, som boomede i 60èrne. Måneskinslandmænd osv. Denne proces fortsætter frem til i dag De allerfleste landsbyer er nu blevet højmobile pendlersamfund, hvor de fleste mennesker på arbejdsmarkedet kun opholder sig i deres i deres fritid. Landsbyerne bliver først og fremmest reproduktionssamfund. Der sker en mental og funktionel afkobling mellem landskab og landsby.!?

5 A) Landskabet er stærkt påvirket af ændringer i landbrugslovgivningen. (Ingen grænser for størrelser og placeringer). Monotome dyrkningsflader. Mindre biodiversitet. B) Antallet af dyrearter, fugle og insekter påvirkes negativt. Bortset fra Rådyrbestanden. Reduktion i markveje og læhegn. Landet bliver både mere åbent (færre læhegn osv.) og mere lukket, fordi adgangen for almindelige mennesker indskrænkes. C) Færre afgrødetyper i markdriften. Foder til grise og køer. Byg og majs. Energiafgrøder/Oplevelsesfattigt. Udfordringen er at få åbnet op til landskabet fra landsby til landskab/landbrugslandskab gennem kommunal planlægning og aktive indsatser af lokale ildsjæle. Store konflikter mellem brugere af landskabet (Heste, mountainbikere, ornitologer, osv.) og et sand syndflod af organisationer / ( Friluftsrådet, LAG, Fonde). Der går projektitis i sagen. Svag koordinering mellem aktørerne i det åbne land. Husk de mange idrætsforeninger i landsbyerne/på landet. Det er mit indtryk efter mere end 30 år i branchen, at mange kommunale planlæggere og landdistriktsudviklere ikke arbejder med disse, men med borgerforeninger og andre ildsjæle. Det er uheldigt, fordi idrætsforeninger har en stor Goodwill hos landmænd og skovejere, fordi de selv har været aktive i foreningen, eller fordi deres kone og børn kommer der til idræt. Skal deres etableres spor i skove og landskaber kan den lokale idrætsforening være den nødvendige murbrækker for et positivt udviklingsforløb. Masser af Badwill over for ornitologer og DN i landdistrikterne. Naturgenopretning. Tilbageføring til tilstande før de store landvindingsprojekter fra 1860 erne og frem til Økologi. Afsætter sit aftryk på husdyrene og afgrøderne på markerne. Småskala kvalitetsfødevareproduktion. Oplevelsesøkonomi. Landboturisme vinder frem. Sammenfatning: Siden år 3900 før Kristi og frem til 2005 ( 6000 år) har der været en symbiotisk og nødvendighedsbetinget kobling mellem landsby og landskab. Produktionshensynet var mest fremherskende i den periode. Forøgelse af produktionen gennem opdyrkning af land (Landvinding),større dyrkningsflader, mekanisering, kemikalier, husdyrdrift uden dyrevelfærd. En 6000 år gammel samlivsform er under stærk pres og mange steder allerede afgået ved døden. Kan blandt andet ses i de overflødiggjorte landbrugsbygninger og de forandringer, der sker i landbokulturen.

6 Landsbyens indbyggere vil i høj grad arbejde i byerhvervene (Industri, håndværk og service) og for dem er landsbyens og landskabets funktion reproduktion i mange forskellige afskygninger. Golf, ridning, løb, cykling, fiskeri, jagt, mv. Jeg ser et mærkeligt ideologisk efterslæb, som giver bønderne for meget goodwill. En blanding af et liberalistisk syn på den private ejendomsret, bønderne skal jo have lov til at svine med gylle, røg, støj og møg. Sådan er det jo at bo på landet og en del landboere, der har et lille husmandsted med dyr, er ofte ideologisk på bølgelængde med produktionslandbruget og bønderne, samt at for to generationer siden var mange flere af os bønder eller arbejdede i landbruget, og vi kender alle en fætter eller bekendte, der er landmænd, og vi skal jo heller ikke være sure på hinanden. Udnyttes groft af visse bønder mht. gylludbringning, manglende oprydning på vejene, færdselsloven, der ikke overholdes mht. til at give plads, markvejsnedlæggelser osv. Hvad betyder Bonderøven for vores opfattelse af landdistrikter og livet på landet? Hvad kan vi gøre ved det? Vi skal jo have landbrug og landsbyer, som også kan bruges til noget i fremtiden. Forventningsafstemninger (Bønder-ildsjæle). Fælles socialkapitalskabende ewents. En dialog i øjenhøjde. Landsby og landskabsplaner ( Kommune, landsby, landbrug, idrætsforening) Landsbyklynger, som bedre kan håndtere landskabet i mellem landsbyerne. Klimaforandringerne og landskabet. Mere vådt og grønt. Oversvømmelser fra regnskyl, åer og havstigninger. Begynde at arbejde med nye opdelinger af zonerne. Blandt andet spændende udspil fra firmaet Urland, Esben Munk Sørensen, Jørgen Primdahl m.fl. Anbefale. Historikeren. Erland Porsmose. Danske Landsbyer, Især Kapitlet. Bondesamfundet afvikles,- om perioden Kunstneren. J.Smærup Sørensen Mærkedage. En roman om et landbosamfund gennem tre generationer. Et samfund, der går i opløsning. Fremtidsforskningen. Danmark Der bliver et yndigt land. Realdania

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

FUGLSØKONFERENCE 2 3 JUNI 2005. Ude midt i det åbne land ligger landsbyerne. Eller landsbyerne omkranses af det åbne land

FUGLSØKONFERENCE 2 3 JUNI 2005. Ude midt i det åbne land ligger landsbyerne. Eller landsbyerne omkranses af det åbne land Lektor, Arkitekt MAA. Jørgen Møller Aalborg Universitet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Institut 20. Sektionen for Byplanlægning, Veje & Trafik FUGLSØKONFERENCE 2 3 JUNI 2005 LANDSBYER I

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:

Læs mere

Planlægning for og med landbrug

Planlægning for og med landbrug Temadage: Planlægning for og med landbrug 25-26. november 2014 på Vingsted Hotel og Konferencecenter Velkommen Jørgen Primdahl, Købehavns Universitet Jørgen Korning, Videncentret for Landbrug Hvorfor er

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

FORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding. 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811

FORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding. 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 FORFALD og AFRAK Manglende formåen økonomisk og socialt Ligegyldighed En blanding 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 1 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 2 31-10-2012

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Landbruget i Landskabet er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Notat Videncentret for Landbrug Arkitektur og Planlægning Asdal Hovedgård, Landskab og Landbrug Ansvarlig KOB + TRE Oprettet

Læs mere

Landbruget og landskabet i Sønderlem Vig- Flyndersø området

Landbruget og landskabet i Sønderlem Vig- Flyndersø området Velkommen Jørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet Foredrag arrangeret af Skive kommune og Folkeuniversitet, Estvad- Rønbjerg Forsamlingshus den 11. januar, 2012 Landbruget og landskabet

Læs mere

VI TEGNER ET NYT LAND MED VAND! FORSLAG NR 33333

VI TEGNER ET NYT LAND MED VAND! FORSLAG NR 33333 VI TEGNER ET NYT LAND MED VAND! FORSLAG NR 33333 MANIFEST VI VIL TEGNE ET DANMARK, SOM ET FOR- GANGSLAND PRÆGET AF MANGFOLDIGHED OG DIVERSITET I LANDSKABET SÅVEL SOM I PRODUKTIONEN VED AT: - fremme et

Læs mere

Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning

Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning Enhedens navn Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning Lone Søderkvist Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Det åbne land udfordringer i

Læs mere

Landdistrikternes Transportbehov

Landdistrikternes Transportbehov Et LAG Favrskov projekt Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Agenda Hvad Hvem Projektoversigt Hvordan går det på landet? Hvordan er det på landet i Favrskov? Foreløbige resultater

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF TEMA

DETAILBESKRIVELSE AF TEMA Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF TEMA Fra arbejdsfællesskab til bofællesskab. Familiens udvikling fra oldtid til nutid 3. 4. klassetrin Formålet med temaet er at give eleverne indblik i, viden

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Ideer fra Matrix projektet

Ideer fra Matrix projektet Workshop om integrering af lavinput- landbrug og fødevarenetværk som virkemidler i landdistriktspoli9kken: Ideer fra Matrix projektet ved Henning Hervik, Økologisk Rådgivning/Gefion Niels Nørskov, LHN/ObyN

Læs mere

Landbruget og landskabet

Landbruget og landskabet Landbruget og landskabet Jørgen Primdahl og David Pears, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning!. Foredrag i projektet Liv og Limfjordslandskab i Nordfjends Landbruget og landskabet i Nordfjends

Læs mere

Fjordlivet i Mellerup

Fjordlivet i Mellerup MELLERUP I Mellerup lever vi det gode og aktive liv. Byen, naturen og menneskene - alle er præget af Randers Fjord og de mange muligheder den giver. Det er Fjordlivet. Fjordlivet i Mellerup Mellerup landsby

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

DET NYE ENERGILANDSKAB - VINDMØLLER

DET NYE ENERGILANDSKAB - VINDMØLLER DET NYE ENERGILANDSKAB - VINDMØLLER Danske erfaringer med vindmøller i vores syn på kulturmiljø og landskab - i et historisk og fremadrettet perspektiv VED DAN BORGEN HASLØV Danske erfaringer med vindmøller

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Landsbyen udvikling eller afvikling. Eksempel Lolland Kommune

Landsbyen udvikling eller afvikling. Eksempel Lolland Kommune Landsbyen udvikling eller afvikling Eksempel Lolland Kommune Byplanmødet i Sønderborg 2007 Lolland kort fortalt Yderområde og mange indbyggere i landdistrikter 48.500 indbyggere Ca. 900 km2 ½ af befolkningen

Læs mere

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Med den ensomt beliggende kirke Himmerland er så rig på prægtige

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Holbæk ruten. Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel. Gislinge Ruterne

Holbæk ruten. Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel. Gislinge Ruterne Holbæk ruten Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel. Gislinge Ruterne Gislinge Ruterne Oversigtskort Om Gislinge Ruterne Idéen bag Gislinge Ruterne opstod på et Dialogmøde i Gislinge, hvor

Læs mere

Strukturudvikling i landbruget. Af Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet

Strukturudvikling i landbruget. Af Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Strukturudvikling i landbruget Af Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Med udgangspunkt i forskningsprojektet»ejendomsændringer i det agrare landskab«belyses, hvordan de seneste årtiers strukturudvikling

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN HØJBJERG

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN HØJBJERG Udarbejdet jan 2007 BORGERPLAN FOR LANDSBYEN HØJBJERG Højbjerg en Landsby ved A 26. Side 1 Indholdsfortegnelse - Borgerplan. Side 1 - Borgerplan Højbjerg Billede med byskilt Side 2 - Indholdsfortegnelse

Læs mere

Gislinge Ruterne. Om Gislinge Ruterne. Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel.

Gislinge Ruterne. Om Gislinge Ruterne. Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel. Fine ture i Gislinge-området til fods eller på cykel. Gislinge Ruterne Om Gislinge Ruterne Idéen bag Gislinge Ruterne opstod på et Dialogmøde i Gislinge, hvor Gislinge borgere fremkom med et ønske om,

Læs mere

Integrerede planprojekter og stiplanlægning erfaringer fra DIAPLAN

Integrerede planprojekter og stiplanlægning erfaringer fra DIAPLAN Integrerede planprojekter og stiplanlægning erfaringer fra DIAPLAN Lone Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning, Skov & Landskab, Københavns Universitet Indholdet Noget Diaplan og dets organisering og

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Landskaber i Midtjylland

Landskaber i Midtjylland DET REGIONALE FAGLIGE KULTURMILJØRÅD Landskaber i Midtjylland Et smukt digeforløb i det midtjyske landskab. Det moderne elhegn løber langs toppen af det gamle udskiftningsskel af jord og græstørv. Nu som

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Hovedidé og indhold. DIAPLAN Dialogbaserede planprojekter i kulturlandskabet

Hovedidé og indhold. DIAPLAN Dialogbaserede planprojekter i kulturlandskabet DIAPLAN - Integrerede og dialogbaserede planprojekter i kulturlandskabet et program for videnopbygning, metodeudvikling og læring i den kommunale planlægning Hovedidé og indhold Hovedformålet med DIAPLAN

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

LANDSBYER UNDER AFVIKLING Hvordan forholder vi os til dem? DANMARKS ALMENE BOLIGER. Weekendkonference i Kolding 26-27 oktober

LANDSBYER UNDER AFVIKLING Hvordan forholder vi os til dem? DANMARKS ALMENE BOLIGER. Weekendkonference i Kolding 26-27 oktober LANDSBYER UNDER AFVIKLING Hvordan forholder vi os til dem? DANMARKS ALMENE BOLIGER. Weekendkonference i Kolding 26-27 oktober Nedlæg dem Holde liv i dem Holde liv i dem, men på hvilket niveau. Det er det

Læs mere

PROGRAM Kl Velkomst v/ udviklingschef Peter Donslund Kl Om forsøgsprojektet oplæg til debat

PROGRAM Kl Velkomst v/ udviklingschef Peter Donslund Kl Om forsøgsprojektet oplæg til debat PROGRAM Kl. 17.00 Velkomst v/ udviklingschef Peter Donslund Kl. 17.10 Om forsøgsprojektet oplæg til debat v/ arkitekt MAA Christel Ebsen, BNBY, Birk Nielsen Byfornyelse Kl. 17.30 Om landsbyernes rolle

Læs mere

Mobilitet og personbefordring i landdistrikter Favrskovundersøgelsen

Mobilitet og personbefordring i landdistrikter Favrskovundersøgelsen Mobilitet og personbefordring i landdistrikter Favrskovundersøgelsen Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Agendaen Hvad Hvem Baggrund for problemstilling Befordring på landet

Læs mere

Dansk landbrug, før nu og i fremtiden

Dansk landbrug, før nu og i fremtiden Dansk landbrug, før nu og i fremtiden Dansk landbrugs betydning for samfundsudviklingen og miljøet fra midten af sidste århundrede, nu og i fremtiden Fag: Biologi C og Geografi C Strukturudvikling med

Læs mere

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Bevægelser i samfundet. Bjarne Ibsen. Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Professor Syddansk Universitet

Bevægelser i samfundet. Bjarne Ibsen. Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Professor Syddansk Universitet Bevægelser i samfundet Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Verden skrumper og det gør Fyn også En personlig beretning fra Fåborg sogn For 50

Læs mere

Personbefordring i landdistrikterne

Personbefordring i landdistrikterne Personbefordring i landdistrikterne Et LAG Favrskovprojekt Civilingeniør, Trafikforsker & Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Jørgen Møller Arkitekt, Landsbyforsker & Lektor Trafikforskningsgruppen

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Lønborg Hede Tæt på Ringkøbing Fjord og Skjern åens enge Projektafgrænsning Natura 2000-områder: Skjern Å Ringkøbing Fjord Lønborg Hede Trusler

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Faget Historie I faget historie introduceres eleverne først og fremmest for begrebet historie og hvad det er for et fag, da det er første gang de oplever faget

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020 UDVIK- LINGS- PLAN Lydum 2020 Naturen er vores styrke og kilde til store oplevelser. Gå selv på opdagelse i naturen, pas på den og del den med andre. Sammen fortæller vi verden om vores natur - #viinaturen

Læs mere

Emne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte:

Emne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte: Byg Åer og søer Tilmelding: Side 1 af 22 Et vinduesmodul bliver til I vinduet (se forneden) bliver der plads til et lille trinbræt, lidt mark (eller skov) og den øverste del af åen. Og en lille og gammel

Læs mere

Kulturhistoriske værdier på overdrevene

Kulturhistoriske værdier på overdrevene Kulturhistoriske værdier på overdrevene Peder Dam (pederdam@hum.ku.dk) Saxo-Instituttet - Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin Københavns Universitet Formålet med dette oplæg Hvad er de kulturhistoriske

Læs mere

Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune

Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune 72 byer og landsbyer at tage vare på Faaborg-Midtfyn Kommune er Fyns største rent geografisk. 51.735 indbyggere ca. 75 % af dem bor i kommunens mindre byer og landsbyer

Læs mere

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune NATUR OG MILJØPOLITIK - Temamøde Miljø- og Planudvalget Den 28. januar 2015 på Foerlev Mølle NATUR OG MILJØPOLITIK - Opgaven er at skabe en samlet politik på natur- og miljøområdet Processen skal indeholde

Læs mere

Samarbejde og lokal forankring

Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle var tæt på at gå til, da det smukke, historiske kulturmiljø blev opdaget af et hold særdeles energiske ildsjæle med en god idé: De ville omdanne den

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

NÅR DET LOKALE GÅR I OPLØSNING! Lektor, Arkitekt MAA. Jørgen Møller Aalborg Universitet Institut 20. Sektionen for Byplanlægning, Veje og Trafik

NÅR DET LOKALE GÅR I OPLØSNING! Lektor, Arkitekt MAA. Jørgen Møller Aalborg Universitet Institut 20. Sektionen for Byplanlægning, Veje og Trafik NÅR DET LOKALE GÅR I OPLØSNING! Lektor, Arkitekt MAA. Jørgen Møller Aalborg Universitet Institut 20. Sektionen for Byplanlægning, Veje og Trafik OPLØSNING Når faste strukturer forandrer sig. En klump kandis

Læs mere

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. 1802368 Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk 23. maj 2014 NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen

Læs mere

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Indsatsområdets navn: Vandrestier i Undersøgelsesområdet Nationalpark Det Sydfynske Øhav.

Indsatsområdets navn: Vandrestier i Undersøgelsesområdet Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Indsatsområdets navn: Vandrestier i Undersøgelsesområdet Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Kort/billede Beskrivelse af forslaget hvad går det ud på? Det særlige ved at vandre i undersøgelsesområdet Nationalpark

Læs mere

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Opfattelser af landskabet

Opfattelser af landskabet Jørgen Primdahl, Landskab og Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Natur og Miljøkonferencen, Kolding den 19 maj 2015 Opfattelser af landskabet - om planlægningen af fremtidens landskab

Læs mere

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift.

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift. Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts 2016. Naturhistorisk Museum, Aarhus Eksempler fra landbrugsdrift. Anna Bodil Hald 1 Landbrugsdriften har skabt Landbrugs-/skovdriften har taget igen

Læs mere

Landskabsplan for Fjordkilen Vest. Området Fjordkilen Vest

Landskabsplan for Fjordkilen Vest. Området Fjordkilen Vest By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk Landskabsplan for Fjordkilen Vest 18. august 2014 Området Fjordkilen

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Hvis man for eksempel får ALS

Hvis man for eksempel får ALS Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men

Læs mere

Landsbyplan for Sødring Udbyhøj. Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan. for SØDRING UDBYHØJ

Landsbyplan for Sødring Udbyhøj. Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan. for SØDRING UDBYHØJ Landsbyplan/udviklingsplan/borgerplan for SØDRING UDBYHØJ Randers Kommune Udarbejdet foråret 2013 Indhold Introduktion til arbejdet med landsbyplanen... 3 Planer og bindinger... 9 Indledning... 5 Værdier...

Læs mere

(&# )# "#$%&*+##&%&#%&!! #!- %&%##!!#&#%$&!%#$+ &%,111#$%&%!,%&!! 2%& Side 1

(&# )# #$%&*+##&%&#%&!! #!- %&%##!!#&#%$&!%#$+ &%,111#$%&%!,%&!! 2%& Side 1 !"#$%&'"#$%&% (&# )# "#$%&*+##&%&#%&!!,-#&&#&%,&#.#,$+& #!- *+#/%#!&%,&#$#$+& -#%#0##&,#$+#%#!! #0#&&!%-#&-## *+#/%#$!&#%&!!,-%$ %&%##!!#&#%$&!%#$+ &##!-&,#& &%,111#$%&%!,%&!! $$&%#&*&###2,111#$%&%34*&5

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet

Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune Dialogmøde om egnsprofiler Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Verden skrumper og det gør Fyn også En personlig beretning fra Fåborg sogn For 50 år siden

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Befordring i landdistrikter

Befordring i landdistrikter Befordring i landdistrikter udfordringer og muligheder Resultater fra Favrskovundersøgelsen Niels Agerholm Niels Agerholm Ph.d., Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Arkitekt,

Læs mere

Dispensationsansøgning vedr. fortidsmindebeskyttelseslinjen i forbindelse med etablering af skovlandbrug.

Dispensationsansøgning vedr. fortidsmindebeskyttelseslinjen i forbindelse med etablering af skovlandbrug. 1 - Ansøgning Mira Illeris og Esben Schultz Svanholm Solbakkevej 18 3630 Jægerspris mirailleris@gmail.com www.permakulturliv.dk www.levbæredygtigt.dk www.svanholm.dk 02.01.2016 Dispensationsansøgning vedr.

Læs mere

Landzonetilladelse til en ekstra bolig

Landzonetilladelse til en ekstra bolig Lise Dandanell Hornækvej 306 3080 Tikøb Sendt til ejer d.d. via e-mail Center for Teknik, Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282589 mth51@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato

Læs mere