En tolkning af tilværelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En tolkning af tilværelsen"

Transkript

1 Nyhedsbrev om selvmordsforebyggelse INDHOLD Maj 2003 # LEDER LANDSFORENING SÆTTER EFTERLADTE I CENTRUM IKKE BARE EN AFHØRING REAKTIONER SKAL FOREBYGGES BEHOV FOR HURTIG OPFØLG- NING EFTER UDSKRIVELSE CAFE LYTTEN ANMELDELSE ARBEJDE SOM SELVMORDS- FOREBYGGELSE KONFERENCE OM MISBRUGSOMRÅDET OG SELV- MORDSFOREBYGGELSE DEN 22. OKTOBER 2003 I ODENSE Mennesker med stof- eller alkoholmisbrug er en stor og væsentlig risikogruppe for selvmordsadfærd. Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord har derfor besluttet at sætte fokus på denne gruppe ved at afholde en konference. Konferencen henvender sig primært til fagpersoner og frivillige med klientkontakt til misbrugere i afrusning, ambulant behandling eller dag- og døgnbehandling. Yderligere oplysninger på TEMADAG OM SELVMORDSFOREBYGGELSE DEN 27. MAJ 2003 Projekt Selvmordsforebyggelse i Københavns Amt afholder temadag om samtaler, intervention og opkvalificering af personale i arbejdet med selvmordstruede med foredrag og debat med professor, dr. med. Konrad Michel, Schweiz og psykolog ph.d. Gudrun Dieserud, Norge. Yderligere oplysninger på frameset/index_kurser.htm En tolkning af tilværelsen Præster kan tilbyde selvmordstruede en eksistentiel tolkning af deres tanker og følelser. Derved supplerer de tilbudet om psykologisk eller psykiatrisk hjælp. AF JOURNALIST ANDREAS CHRISTENSEN, LINE-BY-LINE Præsten har altid været en, man kunne tale med i livets vanskelige stunder, men i dagens verdsliggjorte Danmark er der ikke den samme selvfølgelighed i at kontakte præsten, hvis man er i krise, som tidligere. Undtagen i de små samfund, måske, hvor alle kender alle og derfor også præsten. Alligevel er præsterne gennem de senere år trådt mere frem og har tilbudt hjælp i forbindelse med kriser. Det kirkelige katastrofeberedskab er et eksempel på et samarbejde mellem præster, redningsfolk og psykologer, som rykker ud ved større ulykker og katastrofer, hvor folk har brug for at bearbejde de voldsomme begivenheder. Eller forholde sig til begivenhederne, for mens psykologerne netop kan hjælpe folk i krise til at bearbejde deres problemer, er præsternes rolle en anden. Det gælder også i forhold til folk, der er selvmordstruede, påpeger Christian Juul Busch, som gennem 14 år har været hospitalspræst ved Rigshospitalet. Klare grænser Christian Juul Busch lægger vægt på at sætte et tydeligt skel mellem den hjælp, psykologen og psykiateren kan yde, og så præstens indsats. Som præster sigter vi ikke på en terapeutisk virkning, men på en eksistentiel tolkning af den situation, et menneske kan være i. Vi skal ikke behandle sorg eller selvmordstanker, men hjælpe folk til en ny forståelse af deres liv, siger han. Det har sin styrke, men også sin begrænsning, som Christian Juul Busch mener, at præsten må være opmærksom på. Hvis jeg som præst ikke kan tilbyde noget, der kan give et troværdigt løfte om, at et menneske ikke begår selvmord, henviser jeg til terapeutisk behandling. Ofte vil det eksistentielle og det terapeutiske kunne supplere hinanden. Den eksistentielle forståelse Som hospitalspræst er Christian Juul Busch forholdsvis ofte i kontakt med forældre, der mister et barn. Når han hører en sådan mor sige, at hendes liv nu er tomt og indholdsløst, og at hun lige så godt kan tage sit eget liv, vælger han at forstå den ytring eksistentielt. Når man mister et barn, mister man et menneske, der er ens egen selvforståelse af livet. Jeg forsøger i den situation at hjælpe moderen til at udtrykke den betydning, barnet havde og stadig har for hende, ved at sige: Så stærk kan tilknytningen og kærligheden være, at man mister sig selv, når man mister sit barn. Hvis hun får en forståelse af det, behøver hun måske ikke at tænke på selvmord. Eksistentielt set er moderens selvmordstanker udtryk for kærlighedens troskab. Det er ikke en behandling, men en tolkning af en situation, hvor forståelsen er gået i stykker. Det er netop i sådanne situationer, at vi mister meningen med livet, føler, at livet er uretfærdigt, eller at vores modgang måske FORTSÆTTER PÅ SIDE 2

2 FORTSAT FRA FORSIDEN er en straf for et eller andet. Det er naturligvis samtidig vigtigt at være opmærksom på, at hun ikke rent faktisk tager sit liv. Søger kirken i overgangene Selvom kun to procent af danskerne går i kirke hver søndag, ønsker vi alligevel en tolkning af vores liv i et større perspektiv. Det eksistentielle og religiøse er blot blevet situationsbestemt og relaterer sig for de fleste til livets overgange og ikke mindst til kriser og død. Ni ud af ti begraves således med kirkelig bistand. Det er ikke Christian Juul Buschs opfattelse, at selvmordstruede i særlig grad bruger præsten til at tale med, men mange syge og efterladte kan have selvmordet som en del af deres overvejelser. Han anslår, at selvmordsproblematikken er involveret i omkring ti procent af de samtaler, han har med hospitalets svært syge patienter og deres pårørende. En særlig sammenhæng, hvor præster deltager i det selvmordsforebyggende arbejde, er Sct. Nicolai Tjenesten. Det er en anonym telefonrådgivning, oprettet i 1957 af Kirkens Korshær. Hver dag sidder der præster og lægfolk ved telefonen, og i alt har Sct. Nicolai Tjenesten knap 500 frivillige, heraf cirka 90 præster. Supervision i sjælesorg Præster er ikke uddannede til at tage sig af selvmordstruede, men hospitalspræster som Christian Juul Busch har mulighed for at trække på psykiatere og psykologer. Han vurderer, at sognepræster i modsætning hertil ofte står meget alene med udfordringen. De yngre præster har på pastoralseminaret et kort kursus om psykisk sygdom, men undervises ikke specifikt i selvmordsproblematikken. Siden 1998 har præsterne haft mulighed for at modtage supervision i sjælesorg hos særligt uddannede præster. Der findes i dag 14 supervisionsnetværk på landsplan, og yderligere 20 er på vej. I hvert netværk deltager 6-8 præster. Supervisionsnetværkene er forankret i Teologiskpædagogisk Center i Løgumkloster, som er Folkekirkens centrale efteruddannelsesinstitution. Leder Behandlingskæder En ældre kvinde falder på en trappe og indlægges med hoftebrud. Efter en vellykket operation venter et længere genoptræningsforløb. Der tages fat, allerede mens patienten er indlagt. Under samtaler med plejepersonalet er det kommet frem, at patienten ikke er tryg ved at skulle udskrives. Patienten er nervøs for, hvordan hun skal klare hverdagens gøremål og er bange for at falde igen. Hun er også lidt ensom. Ved udskrivelse aftales et ambulant kontrolforløb, og afdelingen har i samarbejde med bopælskommunen tilrettelagt en genoptræningsplan for patienten. Dagen efter udskrivelsen får patienten besøg af kommunens visitator og forskellige hjælpeforanstaltninger iværksættes. Der foretages enkelte fysiske ændringer i boligen, så fremtidige faldulykker i hjemmet kan forebygges, og det aftales, at patienten - når hun føler sig klar til det - skal tilknyttes det lokale ældrecenter, hvor en gruppe ældre mødes et par gange om ugen. Visitatoren foreslår patienten at få en besøgsven gennem Røde Kors. Det vil hun lige overveje. Hvad hvis patienten havde været indlagt på grund af et selvmordsforsøg? Det er desværre ikke givet, at opfølgningen efter et selvmordsforsøg vil være lige så systematiseret og velorganiseret som i ovennævnte eksempel, men der arbejdes seriøst med problematikken landet over. En række modelprojekter støttet af referencegruppen har netop som mål at udvikle forskellige modeller for etablering af opfølgningsforløb eller behandlingskæder, så også mennesker, der har forsøgt selvmord, tilgodeses med et passende tilbud om opfølgning. I et projekt er det en såkaldt omsorgsperson, der sammen med patienten tilrettelægger et opfølgningsforløb og hjælper patienten med at etablere den første kontakt til behandleren. Der er desuden mulighed for hjemmebesøg, og patienten kan kontakte omsorgspersonen telefonisk, hvis der opstår pro- blemer. I et andet projekt tilbydes patienten et behandlingsforløb med psykologsamtaler på hospitalet, evt. med inddragelse af pårørende. Ved afslutningen af samtaleforløbet vurderes det, om der er brug for, at eksempelvis egen læge eller socialforvaltning tager over. I et tredje eksempel inddrages frivillige som støttepersoner for patienten. Den frivilliges rolle er at hjælpe patienten til at tage kontakt til behandlingssystemet og motivere patienten til at gennemføre et behandlingsforløb, evt. ledsaget af den frivillige. Udviklingsarbejdet er stadig i fuld gang. Modelprojekterne afsluttes løbende indenfor et år og referencegruppen vil herefter offentliggøre et idekatalog med gode eksempler på behandlingskæder til inspiration for landets amter og kommuner. Vi håber og tror, at de gode eksempler vil vinde indpas i det videre arbejde med opfølgningen efter selvmordsforsøg. Souschef Frode Svendsen Socialministeriet, Ansvarshavende redaktør 2 Nyhedsbrev om selvmordsforebyggelse Maj 2003 # 1

3 Landsforening sætter efterladte i centrum Efterladte efter selvmord organiserer sig i en ny forening. Lokale kredse i amterne er næste vigtige skridt. AF JOURNALIST INGER ANNEBERG, A4MEDIA.DK Grundlæggende har jeg en rigtig god følelse i maven, når jeg tænker på, hvad det er, vi har i gang. Bestyrelsen kan ikke trylle, men vi har en fælles vilje til at gøre en særlig indsats. Ordene kommer fra Jesper Bielenberg Vestergaard, 30 år og formand for Landsforeningen for efterladte efter selvmord. Jesper Bielenberg lægger ikke skjul på, at den nye post har været lidt af en mundfuld. Selv om han selv er efterladt faderen begik selvmord, da Jesper var ni år gammel var han på ingen måder forberedt på, hvor hårdt det er, når nye medlemmer af foreningen fortæller ham om deres tab efter selvmord. Jeg er afklaret med min egen personlige historie, men det berører mig dybt, når jeg bliver konfronteret med andres alvorlige tab. Nogle af beretningerne fortælles jo til mig ganske kort tid efter, at det er sket. Det har været en udfordring for mig, og jeg erkender, at andre i bestyrelsen er bedre til at håndtere disse samtaler. Foreningens store indsatsområde er at skabe lokalt fodfæste på amtsligt og kommunalt plan. Efterladtes vilkår skal på dagsordenen, og derfor er det afgørende, at der bliver dannet lokale kredse. Vi tror, at oprettelsen af lokale kredse kan være et politisk middel til at øge presset for at få dannet selvhjælpsgrupper og sorggrupper. Som nystartet forening er vi endnu ikke i stand til at drive selvhjælpsgrupper, sorggrupper, etc. Vi mener, det er en opgave, der kræver støtte fra det offentlige, men vi erkender også, at sker det ikke, så må vi ud og samarbejde med andre interesseorganisationer, der er gode til den slags. Den kortlægning er vi også i gang med. Påvirke debatten Foreningen har også et andet langsigtet mål, og det er at påvirke den offentlige debat om selvmord. Efter få måneders arbejde er det lykkedes bestyrelsen at skabe fokus på, at visse hjemmesider på internettet opfordrer til selvmord ved at beskrive selvmordsmetoder. Foreningens protester er nået så langt som til Justitsministeriet, som nu undersøger problemstillingen. Vi er en interesseorganisation. Det er vores opgave at ruske op i samfundet, siger Jesper Bielenberg. Når foreningen har fået sig et solidt fundament, er det også målet at tilbyde efteruddannelse og inspirationskurser for frivillige og fagpersoner, som har med efterladte at gøre, for eksempel sundhedspersonale, præster og politifolk. De efterladte har stået i andet led i mange år. Vi vil vende det om i vores arbejde. Sætte de efterladte i centrum, understreger formanden. Historien bag foreningen Landsforeningen for Efterladte efter selvmord blev stiftet i november 2002 i kølvandet på bogen Sorgen ved selvmord (Høst og Søn, maj 2002). Bogen rummer interviews med en lang række efterladte, og den blev anledning til, at Karin Oudshoorn, projektkoordinator for selvmordsforebyggelsen i Vejle Amt, sammen med lederen af Kolding Selvhjælp, Ulla Knudsen, tog initiativ til et temamøde for og om efterladte i foråret Efter mødet blev der nedsat en arbejdsgruppe, som gjorde klar til en stiftende generalforsamling 2. november mennesker mødte op, og dermed var foreningen en realitet. Den har i dag cirka 100 medlemmer. FAKTA Sådan ser bestyrelsen ud i Landsforeningen for efterladte efter selvmord: Formand: Jesper B. Vestergaard, København Ø. Næstformand: Annemarie Knigge, Roskilde. Øvrige medlemmer: Britt M. B. Pedersen, Kolding, Elsebeth Gerner Nielsen, Kolding, Signe Hjortkær, Hornbæk, Unni Bille- Brahe, Haarby, Elisabeth Karlsson, Vejle. Suppleanter: Bente Hjorth Madsen, Risskov, Kim Engelbrechtsen, Virum Hvis man vil være medlem og modtage foreningens nyhedsbrev, kan det ske ved at kontakte Kolding Selvhjælp, tlf Se også Maj 2003 # 1 Nyhedsbrev om selvmordsforebyggelse 3

4 Ikke bare en afhøring Politifolks rolle ved selvmord og selvmordsforsøg kræver nærvær og evnen til at udvise omsorg, siger kriminalassistent. AF JOURNALIST INGER ANNEBERG, A4MEDIA.DK Min datter bor i jeres by. Hun har lige ringet til mig... hun er helt nede og vil tage livet af sig. Nu kan jeg ikke få kontakt med hende. Kan I gøre noget? Denne type telefonopkald er typiske for politiets møde med selvmordsforsøget. Andre henvendelser kan gå ud på, at ens pårørende truer med selvmord og nu er forsvundet, eller at politiet rykker ud til et mislykket forsøg. Endelig spiller politiet også en central rolle i mødet med de efterladte, når selvmordet er sket. De efterladte Kriminalassistent Hanne Brit Lau, Horsens Politi, har ofte selv oplevet at tale med efterladte efter selvmord, og hun siger, at mange mennesker bliver overraskede og chokerede over politiets rolle, hvis et menneske findes død, og der er mistanke om selvmord. Mange er slet ikke klar over, at et selvmord betyder afhøring af de nærmeste. Det virker skræmmende. Når politiet altid bliver tilkaldt ved selvmord, skyldes det, at ligsynsloven kræver det. Loven bruger begrebet dødfunden, når et menneske dør, uden at der har været andre til stede. Vi skal klarlægge omstændighederne, sikre os, at der ikke er sket en forbrydelse. Derfor ser vi helt konkret på, hvad der er sket, og vi gennemfører en række praktiske undersøgelser. Det hele indgår i rapportmaterialet. Til rapporten hører også afhøring af de nærmeste. Jeg plejer at sige til folk, at vi er nødt til at stille nogle ubehagelige spørgsmål. Min forklaring er: Vi kender jer jo ikke. Den gør så, at jeg åbent kan spørge videre: Hvorfor tror du/i det kunne ske? Personligt advarer jeg imod, at man som betjent kaster sig ud i en afhøring efter bogen af efterladte efter selvmord. Man skal derimod tage sig tid og først koncentrere sig om, hvordan de pårørende har det. Det handler om nærvær, omsorg og sund fornuft. Forsøget Ved trusler om selvmord kan politiets opgave blandt andet være at sikre, at den pågældende får professionel hjælp. I Horsens vil Hanne Brit Lau forsøge at overtale personen til en tur på skadestuen, hvor hun ved, at personalet har et særligt selvmordsberedskab. Vi skal jo ikke bare forlade folk igen, heller ikke selv om de siger, at det her var en fejltagelse. Vi skal ikke forlade stedet, hvis det virker uforsvarligt. Så må vi tilkalde familie/venner eller skabe kontakt til lægen eller sygehuset. Hanne Brit Lau mener, at politiet er godt rustet til at påtage sig disse opgaver, men det er også i høj grad et spørgsmål om at få erfaring. Vi må aldrig betragte sager om selvmord som noget, vi skal have overstået, og så skynde os væk, understreger Hanne Brit Lau. I Vejle Amt har politiet i dag en mulighed for at give en informationsfolder videre til efterladte efter selvmord eller til folk, der har forsøgt selvmord. Folderen indeholder blandt andet informationer om, hvor man kan henvende sig for at få yderligere hjælp (se særlig omtale). Den vigtige uddannelse Politiets uddannelse i psykologi har stor betydning for mødet med mennesker i krise, og fremover skal der mere fokus på selvmordsforebyggelse. Undervisning i psykologi på politiets grunduddannelse spiller en meget central rolle for, hvordan politifolk håndterer voldsomme eller svære hændelser i deres arbejde. Vi vægter det højt, og vi forsøger hele tiden at holde os ajour med på hvilke områder, vi skal udvikle uddannelsen, siger vicepolitiinspektør Johnny Holst, ansvarlig for politiets grundud- dannelse. Derfor deltog han selv og to psykologer fra skolen for nylig på et seminar om implementering af selvmordsforebyggelse på grunduddannelserne. Fremover vil vi sætte mere fokus på selvmordsforebyggelse og udbygge disse områder i undervisningen, siger Johnny Holst. Siden begyndelsen af 80 erne har Politiskolen brugt psykologer med ekspertise i selvmordsforebyggelse. I dag er der i alt 166 timers psykologiundervisning gennemført af psykologer lagt ind på modul 1 og 3. I pensumplanen indgår blandt andet emnet Krise og Stress, hvor eleverne skal tilegne sig viden om og forståelse af krise og stressreaktioner i forbindelse med voldtægt, børne- og hustruvold, ulykke, dødsfald, skilsmisse, overfald, røveri og selvmordsforsøg. Eleverne har desuden praktiske øvelser blandt andet i underretning af dødsfald. Under det punkt hører også en øvelse i at tale med efterladte efter selvmord, tilføjer Johnny Holst. 4 Nyhedsbrev om selvmordsforebyggelse Maj 2003 # 1

5 Reaktioner skal forebygges Voldsomme hændelser er meget belastende for politifolk, viser undersøgelser. Derfor indføres en helt ny strategi i samtlige politikredse. Målet er at forebygge ved hjælp af debriefing og at undgå den situation, hvor politifolk kryber uden om at få den nødvendige psykologiske hjælp Jeg fandt en kvinde, der havde hængt sig i en garderobe. Siden dengang har jeg været ude til mange dødfundne uden problemer, men jeg er stadig nervøs for, hvordan jeg reagerer, hvis jeg igen finder en hængt... Beskrivelsen her stammer fra en arbejdsmiljøundersøgelse i politiet, en undersøgelse, der satte særligt fokus på politi og voldsomme hændelser. Tidligere undersøgelser i begyndelsen af 90 erne viste nemlig, at eftervirkninger af voldsomme hændelser var et voldsomt stort problem. Resultatet af denne særlige undersøgelse danner i dag baggrund for, at den strategi, som siden er iværksat på området, nu indføres i samtlige landets politikredse. Chefpsykolog i Rigspolitiet, Bjarne Frøslee Ibsen, er manden bag strategien. I stedet for at tænke i traditionelle krisemodeller tænker vi forebyggende. Det er ikke op til den enkelte politimand at vurdere, om han/hun har brug for psykologhjælp, for så ville alt for mange stadig krybe uden om. I stedet tager vi udgangspunkt i typen af hændelser. Fysiske trusler, hændelser, hvor børn er impliceret, voldsomme sanseindtryk og en lang række andre årsager er noget af det, som i dag kan udløse den forebyggende behandling, men der er ingen endelig facitliste, for så blev man aldrig færdig, siger Bjarne Frøslee Ibsen. Ansvaret for hvem der skal have tilbudt hjælp er uddelegeret til mellemlederne, der også er vagthavende. Tilbudet består af en psykologisk debriefing for de involverede, et møde, der ledes af en psykolog. Her tales oplevelsen og reaktionerne igennem. Debriefingen er en gruppesamtale, og der kan blive tale om opfølgning, for eksempel i form af kontakt med psykologen og særligt udsatte hos personalet. Tankegangen bag dette system er, at vi ikke bare sender folk ud af huset til en individuel behandling, som vi gjorde tidligere. Ansvaret ligger hos den enkelte afdeling, og det er meget vigtigt, at lederne påtager sig dette ansvar. Derfor får de også et kursus i, hvordan det fungerer. Vi ønsker, at arbejdspladsen selv skal have størst mulig bevidsthed om, at forebyggelse er nødvendigt, siger Bjarne Frøslee Ibsen. Kildemateriale: Ibsen B; Milon K; Daugbjerg O: Politi og voldsomme hændelser et arbejdsmiljøproblem. Rigspolitiets psykologtjeneste, INFORMATIONSFOLDERE Folderne Hvis en du holdt af tog sit eget liv og Hvis livet gør for ondt er udgivet i et samarbejde mellem Vejle Amt og Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. De er udformede, så teksten kan tilpasses tilbudet på amtsligt plan for eksempel med information om, hvor man kan søge yderligere hjælp. Folderne kan rekvireres ved henvendelse til Sundhedsforvaltningen, Vejle Amt, tlf En klassisk opgave Johnny Holst har skrevet en såkaldt handlevejledning om underretning ved dødsfald mv., det som han også kalder en af politiets klassiske opgaver. Handlevejledningen, som deles ud til eleverne på Politiskolen, bygger på både teoretisk og empirisk viden, men også Holsts egne erfaringer med at være budbringer. Vejledningen beskriver på meget konkret vis, hvad politiet skal være forberedt på både før, under og efter underretninger om dødsfald. Om de pårørendes behov for at få besvaret et væld af spørgsmål står der for eksempel: Besvar spørgsmålene ærligt. Hvis spørgsmålene ikke er kommet tidligere, vil de komme myldrende, når modtageren har forstået budskabet. Det er budbringerens ansvar, at modtageren får informationer, hvis der er nogle. Giv ikke problemer videre. Kom ikke i diskussion om fremtidige handlinger og problemer, valg af bedemand, hvad med børnene, og så videre. Forhold dig neutral og anvend for eksempel aktiv lytning. Det kan være fristende helt at afvise alle de problemer, som pludselig tårner sig op for den pågældende, fordi man som oftest er ude af stand til at komme med fornuftige løsninger. Derfor er aktiv lytning et godt værktøj, hvor man forholder sig både til indholdet og følelserne i det, der siges, men man kommer ikke med løsninger. Har man svar på praktiske spørgsmål, skal man naturligvis give dem. Jeg mener, vi er klædt godt på til disse opgaver i dag, og angsten for at tale med andre om stress og voldsomme hændelser er ikke nær så dominerende blandt politifolk, som det var tidligere. Vi er blevet meget bedre til at tage hånd om hinanden og vise større forståelse for andres traumatiske oplevelser, påpeger Johnny Holst. Maj 2003 # 1 Nyhedsbrev om selvmordsforebyggelse 5

6 Behov for hurtig opfølgning efter udskrivelse Mange patienter savner kontakt til professionelle, når de udskrives efter selvmordsforsøg, viser interviews med patienter på Amager Hospital. Nyhedsbrevet følger gennem en række artikler hospitalets kvalitetsudviklingsprojekt. AF JOURNALIST ANDREAS CHRISTENSEN, LINE-BY-LINE En stor del af de patienter, der udskrives fra Amager Hospitals psykiatriske afdeling, skadestue eller akut medicinske afdeling har behov for bedre opfølgning, end de får i dag. Det viser en række patientinterviews, som hospitalet har gennemført i forbindelse med sit toårige kvalitetsudviklingsprojekt. Hospitalet havde oprindelig spurgt 55 patienter, om de ville interviewes, men en hel del fortrød deres tilsagn, og det har derfor kun været muligt at gennemføre interviews med 28 patienter. Projektmedarbejder Marianne Hvid har interviewet de 28 patienter under indlæggelsen og igen to-tre måneder efter udskrivelse. Ud af disse siger de 11, at de har savnet, at nogen tog kontakt med dem efter hjemkomsten. Nogle patienter efterlyser blot en telefonopringning, andre vil gerne have tilbud om et besøg i hjemmet. Flere siger, at det er vanskeligt at tale med familien, og at de har behov for nogen, der har en professionel tilgang til problemerne. Mangler viden om henvisningssteder Hovedparten af patienterne følger det behandlingstilbud, de bliver henvist til. Ud af de 28 patienter havde to dog fået henvisning til et behandlingstilbud, der ikke var relevant for dem. To ønskede at blive indlagt, men blev i stedet henvist til egen læge, og andre to afslog tilbud om opfølgning, men fortrød senere og gik til egen læge. Endelig var der to patienter, der ikke blev henvist til opfølgende behandling. Marianne Hvid vurderer, at hospitalspersonalet ved for lidt om en række af de tilbud, som man kan henvise til. Man er tilbøjelig til at henvise patienterne til de tilbud, man kender for eksempel egen læge eller alkoholambulatoriet. Hvis de forskellige henvisningssteder i højere grad informerede hospitalet om deres tilbud, ville der sikkert blive henvist bredere, påpeger hun. OM PROJEKTET Foreløbige anbefalinger Undersøgelsens data er ikke færdiganalyseret, men Marianne Hvid ser i hvert fald fire anbefalinger, som hun regner med vil følge i forlængelse af projektet: Registreringen af patienterne bør forbedres. I dag sker der en kraftig underregistrering, idet to tredjedele af selvmordsforsøgene ikke registreres som sådanne. Det betyder ikke, at patienterne ikke får tilbud om samtale eller henvisning, men det vanskeliggør, at registreringen kan bruges som indikator for antallet af selvmordsforsøg. Psykiatrisk tilsyn og vurdering bør være et standardtilbud til alle selvmordsforsøgere. Hospitalspersonalet skal opkvalificeres, så de bliver mere opmærksomme på at diagnosticere korrekt. Dermed vil man også bedre kunne nå den femtedel, som i dag ikke får nogen tilbud. Der skal ske en bedre risikovurdering, og alle patienter skal have et efterfølgende behandlingstilbud. Projektet skal i løbet af efteråret munde ud i en række anbefalinger til forbedringer af hospitalets procedurer i forbindelse med patienter indlagt efter selvmordsforsøg. En fjerdedel forsøger igen Ikke færre end 14 af de oprindelige 55 patienter har, siden den første kontakt, forsøgt selvmord igen. Det tal kan stige, da der for en del patienters vedkommende endnu ikke er gået et halvt år efter første kontakt. Mindst en fjerdedel af de patienter, projektet har haft kontakt med, forsøger altså selvmord efter indlæggelsen. Marianne Hvid oplyser, at nogle af disse patienter angiver den lange ventetid på opfølgende behandling som årsag til det nye forsøg. Amager Hospitals kvalitetsudviklingsprojekt vedrørende selvmordsforsøg indledtes i oktober 2001 og løber i to år. Projektet går ud på at afdække, hvilke formelle og uformelle procedurer, der findes for vurdering, behandling og efterbehandling af selvmordsforsøgere. Det er hensigten at indlede en kvalitetsudvikling, som skal munde ud i en egentlig handlingsplan. Målet er bedre identifikation, behandling og henvisning i forbindelse med selvmordsforsøg. Hospitalet vil blandt andet forbedre kontakten til de øvrige aktører i lokalområdet, der kan støtte patienterne efter udskrivelse. Som en del af projektet interviewes relevante professionelle på somatisk skadestue og akut medicinsk afdeling på Sundby Hospital samt på Psykiatrisk Hospital på Amager alle dele af Amager Hospital. Desuden kortlægges et antal patientforløb for at undersøge, om standarder og procedurer faktisk følges. Patienterne kontaktes anden gang efter to-tre måneder. Amager Hospital har modtaget kroner over to år til projektet fra Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord. 6 Nyhedsbrev om selvmordsforebyggelse Maj 2003 # 1

7 Café Lytten AF JOURNALIST ANDREAS CHRISTENSEN, LINE-BY-LINE Café Lytten er et tilbud til unge mellem 16 og 29 år, der er selvmordstruede eller på anden måde psykisk sårbare og i krise. Hovedaktiviteten er ugentlige samtalegrupper, hvor lønnede og frivillige medarbejdere fungerer som gruppeledere. Der ydes også individuel rådgivning i akutte situationer, og desuden har man hver anden uge café-aftener med undervisning og kreative aktiviteter. Café Lytten er en selvejende institution under Jysk Børneforsorg/Fredehjem. Et modelprojekt har i 2001 fokuseret på at støtte de unges indøvelse af langsigtede mestringsformer. Desuden har projektet ville udvikle relevante værktøjer til gruppeledelse til brug for de lønnede og frivillige gruppeledere, der er tilknyttet Café Lytten. Center for evaluering, Psykiatrien i Århus Amt, har evalueret projektet gennem en spørgeskemaundersøgelse og interviews med nogle af de unge. Evalueringen belyser, hvad de unge brugere af Café Lytten mener om tilbudet, og specielt hvordan de opfatter samtalemetoden og de anvendte gruppelederværktøjer. Rapporten fastslår blandt andet, at ni ud af ti af de unge er tilfredse eller meget tilfredse med samtaleforløbet, ligesom de finder metoden rigtig og relevant. Med en ekstra bevilling fra Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord er Café Lytten nu i gang med at udvikle en systematisk uddannelse af gruppeledere. Rapporten fra dette forløb vil foreligge medio Evaluering af Café Lyttens samtalegrupper, et tilbud til kriseramte og selvmordstruede unge kan rekvireres hos Vibeke Scharff på tlf ANMELDELSE AF OVERLÆGE MERETE NORDENTOFT, BISPEBJERG HOSPITAL Nils Retterstøl udgav for første gang i 1970 bogen Selvmord og bogen er senere blevet udgivet flere gange i revideret udgave. Den er nu udkommet på ny i en revideret udgave med medforfatterne Øivind Ekeberg og Lars Mehlum. Bogen er tænkt som en grundbog for professionelle, som arbejder med selvmordsforebyggelse, og til det formål er den aldeles glimrende. Den indledes med et meget klart kapitel med definitioner fulgt af et kapitel med selvmord tidligere i historien, som sætter vore dages stigmatiseringsproblemer i perspektiv. Herefter følger en lang række kapitler mættet med epidemiologiske oplysninger om selvmord og selvmordsforsøg i Norge, i Norden og internationalt. Der er nyttige oplysninger om selvmordsrisiko i forskellige risikogrupper, alder, køn, tidsmæssig udvikling, selvmordsmetoder, psykisk lidelse og alkohol- og stofmisbrug. Der er to kapitaler, som er særligt nyttige i selvmordsforebyggende undervisning. Det er kapitlet om vurdering af selvmordsrisiko og kapitlet om populære opfattelser om selvmord, som ikke er rigtige. I sidstnævnte kapitel gøres op med en lang række udbredte myter, som har en skadelig indflydelse på mulighederne for at gennemføre selvmordsforebyggende arbejde. Et kontroversielt emne er det lægeassisterede selvmord, og her er det lykkedes forfatterne at fremlægge en række fakta fra den hollandske udvikling som grundlag for diskussionen. Bogen er meget præget af fremlæggelse af fakta, og det er der et stort behov for. Under læsningen kommer man indimellem til at føle et behov for en mere dybtgående diskussion af emnerne, men forfatterne har prioriteret at nå rundt om alle de vigtigste emner inden for området, og det er lykkedes for dem. Bogen kan varmt anbefales til psykiatere, psykologer, psykiatriske sygeplejersker, alment praktiserende læger og alle andre, som i deres daglige virke kommer i kontakt med personer med selvmordsproblematik. I undervisning om selvmord kan bogen fungere som grundbog, både i Norge og Danmark. Retterstøl N; Ekeberg Ø, Mehlum L: Selvmord et personlig og samfundsmessig problem. Gyldendal Norsk forlag AS sider. Pris 375,00 NOK. ISBN Maj 2003 # 1 Nyhedsbrev om selvmordsforebyggelse 7

8 Arbejde som selvmordsforebyggelse De ikke fuldt beskæftigede har tre gange forøget selvmordsrisiko, men sammenhængen mellem arbejdsløshed og selvmord er måske ikke så enkel endda. AF ESBEN AGERBO, FORSKNINGSADJUNKT, CAND.SCIENT., CENTER FOR REGISTERFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET Selvmord er hyppigere blandt arbejdsløse og personer, som er marginaliserede eller løst knyttet til arbejdsmarkedet. Over halvdelen af selvmordene blandt personer i den erhvervsaktive alder begås af personer, der ikke er fuldt beskæftigede. Da disse udgør knap 30 procent af den erhvervsaktive befolkning, har gruppen af ikke fuldt beskæftigede altså en cirka tre gange forøget selvmordsrisiko i forhold til normalbefolkningen. Siden den franske sociolog Emile Durkheims banebrydende forskning ved århundredskiftet har det været almindeligt antaget blandt selvmordsforskere, at arbejdsløshed i sig selv kan føre til selvmord. Derfor er det ikke overraskende, at beskæftigelsesfremmende foranstaltninger er foreslået som et værktøj til at nedbringe selvmordshyppigheden. Spørgsmålet er, om øget beskæftigelse i udvalgte højrisikogrupper kan forebygge selvmord. Senest har den nationale britiske selvmordsforebyggelsesstrategi foreslået, at man øger beskæftigelsen blandt personer med mentale helbredsproblemer som et middel til at nedbringe selvmordsrisikoen. Alligevel kan det diskuteres, om sammenhængen mellem selvmord og arbejdsløshed er kausal, og i hvilken grad arbejdsløshed øger selvmordsrisikoen, da arbejdsløshed ikke rammer tilfældigt. Selvmordsforsøg mulig årsag til arbejdsløshed I den psykiatriske litteratur anses selvmordet ofte som en ledsagende omstændighed til psykisk sygdom. Psykologiske autopsiundersøgelser, hvor afdødes pårørende, venner og så videre interviewes, konkluderer, at henimod 90 procent af alle selvmord begås af personer, som lider af en psykisk sygdom. Vore studier viser, at omkring halvdelen af alle selvmord begås af personer, der har været indlagt med en svær psykisk lidelse. Det er veldokumenteret, at psykisk syge mennesker, både før og efter den første sygdomsepisode, oftere er arbejdsløse. Derfor kan det tænkes, at forbindelsen mellem arbejdsløshed og selvmord er styret af en bagvedliggende psykisk sygdom eller af adfærdsog karakteregenskaber, der er associeret med visse psykiske sygdomme, som øger risikoen for både arbejdsløshed og selvmord. Yderligere kan det tænkes, at arbejdsløshed står i omvendt forhold til selvmord, således at selvmordshandlinger øger risikoen for arbejdsløshed og indlæggelse med en psykisk lidelse. I denne forbindelse er det interessant, at litteraturen om selvmordsforsøg og arbejdsløshed ikke giver et entydigt billede. Blandt andre Jakob Haugaard har engang sagt: Hvis arbejde skulle være så sundt, hvorfor så ikke give det til de syge?, og inden for selvmordsforskningen ved vi faktisk ikke på nuværende tidspunkt, om beskæftigelsesfremmende programmer kan mindske selvmordsrisikoen blandt personer med psykiske lidelser. UDGIVER: Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord REDAKTION: Souschef Frode Svendsen, Socialministeriet, referencegruppens formandskab, ansvarshavende redaktør; Fuldmægtig Pia Langhoff, redaktør, referencegruppens sekretariat, Fuldmægtig Kirsten Nielsen, referencegruppens sekretariat REDAKTIONENS ADRESSE: Nyhedsbrev om selvmordsforebyggelse Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S Tlf Fax Hjemmeside: OPLAG: stk. GRAFISK DESIGN: BYSTED A/S ÅRGANG: Udkommer to gange årligt Redaktionen afsluttet 8. april 2003 Næste nummer udkommer November 2003 ISSN: ABONNEMENT: Nyhedsbrevet udgives både i papirversion og på internettet: Henvendelse vedrørende nyhedsbrevet: eller på tlf Artikler eller større uddrag må gerne gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren. Signerede indlæg står for forfatterens synspunkter og deles ikke nødvendigvis af redaktionen. Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark er et rådgivende og koordinerende organ nedsat i tilknytning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriet og Undervisningsministeriet. Referencegruppens hovedopgave er at følge op på Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark, Referencegruppen består af sagkyndige, repræsentanter fra det frivillige sociale arbejde, amter, kommuner og H:S samt berørte ministerier. 8 Nyhedsbrev om selvmordsforebyggelse Maj 2003 # 1

Forslag til folketingsbeslutning om ret til behandling til selvmordstruede

Forslag til folketingsbeslutning om ret til behandling til selvmordstruede 2008/1 BSF 147 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2009 af Özlem Sara Cekic (SF), Ole Sohn (SF), Line Barfod (EL) og Per Clausen (EL)

Læs mere

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Erfaringerne fra Vejle Amtmodel projekterne v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Vejle Amt Har haft fokus på det selvmords forebyggende siden midten

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN LIVSLINIENS RÅDGIVNINGER Anonym selvmordsforebyggende rådgivning 70 201 201 Åbent alle dage mellem 11-04 Mandag og torsdag kl. 17-21 samt

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Regionshuset Viborg. Psykiatri- og socialområdet Administrationen Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Psykiatri- og socialområdet Administrationen Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Psykiatri- og socialområdet Administrationen Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Ansøgning om økonomisk tilskud fra Ministeriet for

Læs mere

Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: selvmordsforsøg under indlæggelse. i rapporten implementeret?

Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: selvmordsforsøg under indlæggelse. i rapporten implementeret? Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: Selvmord og selvmordsforsøg under indlæggelse og er anbefalingerne i rapporten implementeret? Sundhedsstyrelsen, august 2008 Er ledelsen

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

- i forbindelse med pludseligt dødsfald

- i forbindelse med pludseligt dødsfald Pårørendeinformation - i forbindelse med pludseligt dødsfald - Skadestuen Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling rev. okt. 2005 Information til pårørende i forbindelse med pludseligt dødsfald

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Klinik for Selvmordsforebyggelse Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Program Klinik for selvmordsforebyggelse (rammerne, henvisning, patientforløb) Selvmord og selvmordsforsøg

Læs mere

Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse. Koordinator for sorggrupper for børn og unge

Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse. Koordinator for sorggrupper for børn og unge Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse d Koordinator for sorggrupper for børn og unge Børn og unge, som mister, har brug for sorggrupper Hvert år mister 4.000 danske børn og unge én af deres forældre.

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Behandlingskæder og Selvmordsforebyggelse

Behandlingskæder og Selvmordsforebyggelse Projektets titel Institutionen og evt. afdeling Behandlingskæder og Selvmordsforebyggelse Uddannelses-, Udviklings- og Forskningsafdelingen (UUF) Ekspertisecentret, Oringe Færgegårdsvej 15 4760 Vordingborg

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Sorg og Krise. Amager Fælled Skole

Sorg og Krise. Amager Fælled Skole Sorg og Krise Amager Fælled Skole Sorg og Krise har følgende emner: Handleplan for Sorg og Krise Indledning Udviklingsområde Sorg og krise Handleplan for Sorg og Krise Amager Fælled Skole Udvalgsgruppe

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 B 68 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 B 68 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 B 68 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark

Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark Beslutningsforslag nr. B 68 Folketinget 2013-14 Fremsat den 25. marts 2014 af Stine Brix (EL), Pernille Skipper (EL) og Nikolaj Villumsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Vejledning om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet

Vejledning om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet Vejledning om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet Baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bedt Sundhedsstyrelsen foretage en vurdering af,

Læs mere

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning Psykologisk krisehjælp og coaching - vejledning Hvis du har trivselsproblemer på din arbejdsplads eller privat, som gør at du ikke kan fungere i dit arbejde, så har vi i Silkeborg Kommune to former for

Læs mere

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Gandrup Skole

Sorg- og krisehandleplan for Gandrup Skole Den største sorg i verden her, er dog at miste den man har kær. Steen Steensen Blicker At trøste kræver ikke et overmenneske kun et medmenneske. Det er ofte nok bare at lytte og være til stede. Denne omsorgsplan

Læs mere

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Følgende er handleplan for elever og ansatte på skolen i forbindelse med dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. På Sorø Akademis Skole har vi hvert år elever,

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Voldspolitik Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Indledning Lemvig Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads med tilfredse medarbejdere, der trives, høj effektivitet, lav personaleomsætning og

Læs mere

Lad det gro Forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord

Lad det gro Forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord Lad det gro Forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Socialministeriet. Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord Forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

Hvorfor er denne patient selvmordstruet?

Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Preben er en 55 år gammel mand, skilt for 2 år siden. Igennem flere år et stigende alkoholforbrug. Et meget lille netværk ser kun enkelte venner fra jagtklubben.

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by Beredskabsplan/psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser i arbejdet ved Børnehusene i Assens by. Indledning: Beredskabsplanen beskriver, hvordan man skal forholde sig på arbejdspladsen,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Information om Livslinien - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Organisationen Livslinien Livslinien er en landsdækkende humanitær organisation, der forebygger selvmord og selvmordsforsøg.

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Region Sjælland. Klinik for Selvmordsforebyggelse

Selvmordsforebyggelse i Region Sjælland. Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordsforebyggelse i Region Sjælland Klinik for Selvmordsforebyggelse Hvor og hvem Klinik for Selvmordsforebyggelse tilbyder behandling i Køge, Vordingborg og Slagelse Behandlingen består af 1-8 individuelle

Læs mere

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København 80 70 60 Tema i UTH'er 2014 76 50 40 30 35 33 24 28 25 42 27 20 10 0 4 11 14 14 13 Tema i UTH'er 2014

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Sorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen

Sorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Sorgberedskab Handleplan ved dødsfald blandt eleverne 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen, gør rektor/stedfortræder følgende: Udnævner klasselæreren

Læs mere

Kriseberedskab. - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation

Kriseberedskab. - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation Kriseberedskab - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation Akutte situationer En akut situation opstår pludseligt, er uforudsigelig og svær at forberede sig

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER På landsplan mister ca. 4000 børn årligt en pårørende, og dertil kommer en række reaktioner. Vi mener, at det er vigtigt, at vi som institution har en

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

OMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE

OMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE OMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE Den, der først får kendskab til dødsfaldet kontakter skoleleder / souschef. Det er som udgangspunkt ledelsens ansvar at sætte omsorgsplanen

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Omsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF

Omsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF Vordingborg Gymnasium & HF Omsorgsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser November 2009 Omsorgsplan November 2009 1 Indholdsfortegnelse: EN ELEVS DØDSFALD...

Læs mere

OMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010)

OMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010) . OMSORG Omsorgsplan Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole (Februar 2010) Indhold Indledning... side 3 Omsorgsgruppe... side 3 Kriser opstået uden for skoletiden... side 3 Om sorg og

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

SOLSIKKENS DØDSFALD OG HANDLINGSPLAN I FORBINDELSE MED ALVORLIGE ULYKKER.

SOLSIKKENS DØDSFALD OG HANDLINGSPLAN I FORBINDELSE MED ALVORLIGE ULYKKER. SOLSIKKENS HANDLINGSPLAN I FORBINDELSE MED DØDSFALD OG ALVORLIGE ULYKKER. 1 Indholdsfortegnelse: Side 2: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle

Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 1 Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 2 Baggrund hvem er jeg Joan Damgaard, Sygeplejerske i psykiatrien i 25 år på sengeafsnit i Vejle 18 år som afdelingssygeplejerske Specialuddannelse i psykiatrisk

Læs mere

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages

Læs mere

Bedre kvalitet i. behandlingen AF JOURNALIST ANDREAS CHRISTENSEN, LINE-BY-LINE

Bedre kvalitet i. behandlingen AF JOURNALIST ANDREAS CHRISTENSEN, LINE-BY-LINE Nyhedsbrev om selvmordsforebyggelse INDHOLD Oktober 2001 # 2 2 3 4 6 INDTRYK FRA MIDTVEJSMØDET LEDER EFTERLADTE HAR BRUG FOR SÆRLIG STØTTE FOKUS PÅ FÆNGSLEDES SELVMORDSSTATISTIK REFERENCEGRUPPENS ARBEJDE

Læs mere

Brugeren som samarbejdspartner

Brugeren som samarbejdspartner Velkommen til temadagen: Brugeren som samarbejdspartner 20. November 2013 Velkommen Søren Bredkjær Vicedirektør i Psykiatrien, Region Sjælland Dagens program Input Hvad synes I? Velkomst Dialog under fest

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Helbredsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Få en skræddersyet helbredsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs

Læs mere

Kontaktpersonfunktionen:

Kontaktpersonfunktionen: Psykiatri handler som al lægevidenskab om mennesker. I psykiatrien kommer du ind bag facaden hos mennesket og opdager de mest udfordrende og mest problematiske sider ved vores sind. Men samtidig får du

Læs mere

Den tredje alder hva nu? Konference på Christiansborg den 3. februar 2016 v/ Dansk Psykolog Forening og Ældre Sagen

Den tredje alder hva nu? Konference på Christiansborg den 3. februar 2016 v/ Dansk Psykolog Forening og Ældre Sagen Selvmordsforebyggelse blandt ældre mennesker opsporing og intervention v/ Jan-Henrik Winsløv, psykolog & daglig leder Enhed for selvmordsforebyggelse, Psykiatrien, AUH Den tredje alder hva nu? Konference

Læs mere

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit

Læs mere

Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje

Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje Sorghandleplan Haderslev kommunale dagpleje Indhold: Forord Hvordan skal vi forholde os, hvis: 1. et dagplejebarn dør 2. et dagplejebarns forældre/søskende dør 3. en medarbejder dør 4. en medarbejders

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Forskerdag 10 november 2010

Forskerdag 10 november 2010 Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Information om Livslinien

Information om Livslinien Information om Livslinien Livslinien har forståelse for, at selvmord kan opleves som en udvej, men vil til enhver tid hjælpe med at se andre muligheder Livsliniens holdning til selvmord Organisationen

Læs mere

Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn

Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn Kommuner med beredskab Bogense, Ejby, Otterup, Middelfart, Nørre Åby, Assens, Vissenbjerg, Glamsbjerg,

Læs mere

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet.

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Ordensmagt Af Gitte Rebsdorf Klædt på til TOPMØDE De sidder bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Kroppene hviler tungt i stolene,

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding

Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding Aug. 2015 1

Læs mere