Navn: Maria Schøller Trolle-Eng. Studienummer: Underskrift: Vejleder: Jesper Danhøj. Måned/År: December Antal sider: 34, i alt 87

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Navn: Maria Schøller Trolle-Eng. Studienummer: 209524. Underskrift: Vejleder: Jesper Danhøj. Måned/År: December 2013. Antal sider: 34, i alt 87"

Transkript

1 Bachelorprojekt Konceptudvikling med afsæt i kostrådene Concept development based on the diet advices Navn: Maria Schøller Trolle-Eng Studienummer: Underskrift: Vejleder: Jesper Danhøj Måned/År: December 2013 Antal sider: 34, i alt 87 Antal anslag:

2 Resumé Danmark har fået nye officielle kostråd i september 2013, hvilke er ment som anbefalinger til den danske befolkning. Mange vælger ikke at følge kostrådene, hvilket der kan findes flere forskellige grunde til. Opgaven ønsker at finde ud af, hvordan der kan udvikles et fødevarekoncept, der gør det nemmere for de danske børnefamilier at følge ét af de officielle kostråd. For at finde frem til det bedste koncept til målgruppen, bliver der benyttet både kvantitativ og kvalitativ metode. Derudover bygger opgaven på litteraturstudier, hvor der fx gøres brug af Pierre Bourdieu og Lotte Holm. Af modeller benytter opgaven sig af Minerva- modellen samt Maslows behovspyramide for at opnå forståelse for målgruppen og forbrugernes behov. I opgaven analyseres der frem til, at det er kostrådet Spis fisk som de fleste danske børnefamilier har sværest ved at efterleve, og det er derfor dette kostråd der konceptudvikles ud fra til en målgruppen, som er valgt til at være børnefamilier fra det grønne segment i Minerva- modellen. Der udvikles et fødevarekoncept til supermarkedet, der gør det nemt for børnefamilier at få et sundt fiskemåltid på travle hverdage. 2

3 Indholdsfortegnelse 1.Indledning Problemformulering Hypotese Spørgsmål Genstandsfelt og afgrænsning Opgavens opbygning Videnskabsteori og metode Måltider i børnefamilier Børnefamiliers hverdagsmåltider Børnenes spisevaner Fødevaretrends for børnefamilier Delkonklusion Spørgeskema Udarbejdelse af spørgeskema Bearbejdning af data fra spørgeskema Spørgeskemaets resultater Delkonklusion Kvalitativt interview Begrundelse for kvalitativt interview Individuelle kvalitative interviews Valg af informanter Udformning af interviewguide Udførelse af kvalitative interviews Delkonklusion Konceptudvikling Valg af råvare til konceptudvikling Børnefamiliers hverdags krav til konceptudvikling inden for fødevarer Konceptbeskrivelse Kvalitetsbegreb Kulinariske succesfaktorer Bæredygtighed Emballage Delkonklusion Markedsføring Målgruppe Forbrugernes behov Fastholdelse af kunderne Platform for markedsføring Valg af supermarked til konceptet Anprisninger og mærkninger indenfor fødevarer Delkonklusion Konklusion

4 12. Perspektivering Litteraturliste Bilag 1 - Spørgeskema Bilag 2 Statistik over spørgeskema Bilag 3 Interviewguide Bilag 4 - Transskribering af kvalitativt interview Bilag 5 Transskribering af kvalitativt interview Bilag 6 Transskribering af kvalitativt interview Bilag 7 Transskribering af kvalitativt interview

5 1.Indledning Danmark har lige fået nye officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen (Fødevarestyrelsen a, hentet ), som der fra statens side anbefales, at den danske befolkning forsøger at efterleve 1. De 10 nye officielle kostråd er: Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere fisk Vælg fuldkorn Vælg magert kød og kødpålæg Vælg magre mejeriprodukter Spis mindre mættet fedt Spis mad med mindre salt Spis mindre sukker Drik vand Tidligere undersøgelser viser, at det er meget få procent af den danske befolkning, der vælger at leve efter kostrådene. Dette kan der være flere grunde til, fx føler mange, at de allerede lever sundt nok, og ligeledes er der mange, der ikke føler, at det er den rigtige kostretning, som kostrådene lægger op til. En anden grund kan dog også være, at det er for svært for den almene dansker at følge kostrådene, da de kræver en vis grad af kunnen i et køkken (Sørensen a, 2013:4). Der kan ligeledes være forbrugere, der slet ikke har kendskab til kostrådene. De nye kostråd efterspørger derfor muligvis nye fødevareprodukter eller - koncepter, der vil gøre det nemmere for forbrugeren at følge kostrådene. Det findes derfor interessant at undersøge, hvorvidt det er muligt at gøre det nemmere for børnefamilierne i Danmark at leve sundere og følge kostrådene gennem produkt- eller konceptudvikling inden for fødevarer. 1 De nye kostråd fra Fødevarestyrelsen blev lanceret 17. September Kostrådene henvender sig til alle raske danskere fra 3 år og opefter. 5

6 Der er mange forskellige barrierer for, hvorfor den enkelte familie ikke altid vælger at følge kostrådene. Opgaven vil derfor også se nærmere på maden og måltidets sociologi, og hvilken indvirkning det har på valget af fødevarer. Sociologien omhandlende børnefamiliernes vaner inden for valg af mad og måltider vil i høj grad have indflydelse på hvilke fødevarer, som de forskellige fødevareproducenter vælger at sætte i produktion, da efterspørgslen i høj grad bestemmer, hvilke varer vi finder på hylderne i supermarkedet. Nærværende opgave skal læses som en konsulenthjælp til et opfundet firma, der producerer fødevarer. Der er fra firmaets side et ønske om at udvikle et fødevarekoncept, der kan hjælpe børnefamilierne i Danmark med at efterleve et eller flere af kostrådene anbefalet af Fødevarestyrelsen. 2. Problemformulering 2.1 Hypotese Mange børnefamilier i Danmark har svært ved at leve sundt og følge kostrådene, fordi de føler, at det kræver en del tid og kunnen i et køkken både at sætte sig ind i kostrådene og at følge dem. 2.2 Spørgsmål Hvilket af de 10 nye kostråd fra Fødevarestyrelsen udfordrer de danske børnefamilier mest, og hvorledes kan konceptudvikling og markedsføring af dette afhjælpe denne udfordring? Analysespørgsmål: Hvordan ser hverdagen ud hos de danske børnefamilier, og hvilke krav stiller denne hverdag til fødevarer og måltider? Hvilken indvirkning har maden og måltidets sociologi på valget af fødevarer? Hvilke krav har forbrugerne til konceptudvikling inden for fødevarer til børnefamilier? 6

7 Hvilken målgruppe er optimal for konceptet, og hvordan rammes den valgte målgruppe bedst? 3. Genstandsfelt og afgrænsning Målgruppen i forskningen i opgaven er familier med hjemmeboende børn i alderen 3 18 år. Valget er faldet på børnefamilier af flere grunde. For det første har mange børnefamilier i Danmark en stresset hverdag, hvor der for det meste skal tages hensyn til, at der ikke er meget tid til at tilberede hverdagens måltider. Samtidig skal der ofte tages hensyn til kræsenhed hos én eller flere af familiens medlemmer. Derudover findes det interessant at arbejde med børn, da det er vigtigt, at der netop i barndommen fastlægges grundlæggende sunde vaner for at have bedre forudsætning for at kunne følge dem resten af livet i form af fx Bourdieus begreb omhandlende habitus (Jensen, 2008: 94). Mindstealderen på 3 år er sat med den begrundelse, at det er på dette tidspunkt, at langt de fleste børn spiser den samme mad som resten af familien, og samtidig gælder de officielle kostråd først fra 3 år, da der er andre anbefalinger til børn fra 0 til og med 2 år. Opgaven afgrænser sig ved, at der ikke tages stilling til kostrådenes udførelse, men der arbejdes i stedet med dem som værktøj til konceptudvikling. Der afgrænses ligeledes ved, at opgaven vil ikke omhandle alle 10 kostråd gennem hele opgaven men vil løbende blive afgrænset til at fokusere på ét kostråd, som der arbejdes mere grundigt med. Dette gøres i takt med, at der analyseres frem til, hvilket kostråd det er sværest for de danske børnefamilier at efterleve, og der derfor er bedst grund til at arbejde videre med og konceptudvikle ud fra. Under konceptudviklingen vil opgaven ikke komme ind på det rent tekniske og mikrobiologiske ved produktudviklingen, men udelukkende dreje sig om udvikling af konceptet. 7

8 4. Opgavens opbygning Afsnittet Videnskabs teori og metode i opgaven omhandler videnskabsteori og metode brugt i opgaven, og de overvejelser der ligger til grund for disse valg. Det følgende afsnit Måltider i børnefamilien omhandler de danske børnefamiliers hverdag og derudaf valg inden for fødevarer for at opnå forståelse for, hvilke krav fødevareprodukter og koncepter skal leve op til hos børnefamilier i Danmark. I Spørgeskema - afsnittet bearbejdes den kvantitative undersøgelse, spørgeskemaet, og de overvejelser der er gjort under udarbejdelsen, udførelsen og konklusion af dette. De kvalitative interview bliver der arbejdet med i afsnit Kvalitativt interview, og også her vil der redegøres for brugen af individuelle interviews, og hvordan der er arbejdet med det før, under og efter udførelsen. Følgende afsnit Konceptudvikling kommer ind på udvikling af fødevarekoncept, og hvad dette koncept indeholder og begrundelser deraf. Dette vil følges op af afsnittet Markedsføring omhandlende markedsføring af konceptet, og hvilke valg der er taget indenfor dette område til den specifikke målgruppe og begrundelser for disse valg. Afsnittet Konklusion samler op på de delkonklusioner, der er kommet frem i de foregående afsnit. I det sidste afsnit Perspektiveringen vil der perspektiveres på konceptet. 5. Videnskabsteori og metode Projektet tager afsæt i det fortolkningsvidenskabelige paradigme, da der ønskes at opnå forståelse for menneskers egen forståelse af deres intentioner med at handle (Launsø et al., 2011: 60). Opgaven vil hovedsageligt bygge på litteraturstudier, hvor der vil blive benyttet den litteratur inden for samfundsvidenskab, der er fundet mest relevant og vigtig for emnet. Her vil der fx gøres brug af Lotte Holms tanker omkring mad, måltider og mennesker (Holm, 2008). Af teoretikere vil der blandt andet gøres brug af Pierre Bourdieus begreb omhandlende habitus til at forklare menneskets, i nærværende opgave børnefamiliers, handlinger (Jensen, 2008:94). 8

9 Ved redegørelsen for de sociale aspekter der har indvirkning på måltidsvaner i børnefamilier, vil der gøres brug af den forstående forskningstype (Launsø et al., 2011: 23). Der søges at afdække børnefamiliernes motiver og intentioner for at have de måltidsvaner, som de har. Udover litteraturstudier bygger opgaven på kvantitativ forskning i form af et spørgeskema omhandlende mad og måltidsvaner hos børnefamilier i Danmark. Under bearbejdelsen af spørgeskemaet vil den beskrivende forskningstype (Launsø et al., 2011: 13) blive taget i brug for at se nærmere på de statistiske oplysninger. Der vil under den kvantitative forskning, spørgeskemaundersøgelsen, gøres brug af det empirisk- analytiske paradigme (Launsø et al., 2011:58). For at kvalificere opgaven yderligere ved hjælp af metodetriangulering (Larsen, 2010: 33), vil der ligeledes blive udført individuelle kvalitative interviews (Tanggaard, 2010: 29) med de ansvarlige for mad og måltidet i udvalgte børnefamilier Dette gøres for at komme nærmere ind på meninger og bevæggrunde hos børnefamilier for ikke at følge det kostråd, som den kvantitative undersøgelse viser, at flest børnefamilier finder sværest at efterleve. De kvalitative interviews vil derfor blive brugt til at uddybe og nuancere de kvantitative data. Ved afsnittet om markedsføring vil der tages brug af det fortolkningsbaserede paradigme, hvorved forbrugerne ses som aktive, tænkende individer (Andersen a, 2011: 19-20). 6. Måltider i børnefamilier 6.1 Børnefamiliers hverdagsmåltider Mad er i dag ikke noget, der bare skal indtages for at blive mæt, men det siger i stedet i høj grad noget om individet, og hvilken symbolik der skal lægges i de forskellige valg inden for fødevarer (Næstved, 2006: 9). Mad- og måltidsvaner er derfor en del af en dobbelthed, der både sørger for at gøre den enkelte mæt, mens det samtidig siger noget om, hvordan den enkelte gerne vil ses som individ af omverdenen (Nielsen, 2006: 171). Hverdagen i en børnefamilie kan se meget forskellig ud fra familie til familie rundt omkring i Danmark, men en fællesnævner er ofte, at der hverken er tid eller lyst til at skulle bruge for meget tid på indkøb og madlavning. Hverdagen er ikke skruet sammen som før i tiden, hvor kvinden gik hjemme og holdt hus og derved sørgede for børnene og maden hver dag, mens manden arbejdede uden for huset og tjente penge. I dagens 9

10 Danmark arbejder både manden og kvinden uden for hjemmet i langt de fleste tilfælde, hvilket fører til, at der er mindre tid til indkøb og madlavning. Ydermere er der den faktor, at nogle børnefamilier mener, at det at leve sundt kan gå ud over andre vigtige ting i hverdagen, som de måske ikke er helt villige til at give slip på. Det findes vigtigt at spise sundt, men de er alligevel modvillige over for at lade de officielle kostråd styre deres spisevaner, da spisevaner handler om andet end bare ernæring men fx også sociale relationer (Holm a, 2008: ). Mange af de måltidsansvarlige i børnefamilier står ofte i et dilemma, hvor de på en side ønsker at servere sund mad for resten af familien, men de ønsker samtidig at samle familien om et harmonisk måltid og derved tage hensyn til kræsenhed i familien. Der ønskes altså på samme tid at tage hensyn til, at familien skal spise sund og ernæringsrigtig mad, men ligeledes at gøre familien glade og derved servere noget, som de ved, at resten af familien kan lide og vil spise (Holm b, 2008:23-24). Mange er højst sandsynligt nervøse for, at det kan ødelægge stemningen at servere noget, der ikke er så populært i familiens øjne, og derfor bliver det ofte de samme livretter, der kommer på bordet i hverdagene. Måltiderne er altså hverdagens bekræftelse på, at familien udgør et fællesskab, hvilket det derfor ønskes at gøres til en hyggelig og konfliktfri affære (Holm b, 2008: 22). Måltidet kan altså blive et symbol på det fællesskab og tilhørsforhold, der ligger i familien (Næstved, 2006: 17). 6.2 Børnenes spisevaner Målgruppen børnefamilier er interessant, fordi den dækker over forskellige generationer; både voksne og børn. Barndommens kostvaner kan være en vigtig grundsten til de vaner, der kommer til at hænge fast senere i livet, og det kan derfor være meget gavnligt at indføre gode kostvaner allerede i barndommen. En af grundene til at vanerne hænger ved senere i livet kan forklares ved hjælp af Bordieus begreb habitus. Habitus kan defineres som alle de påvirkninger og erfaringer, som mennesket lagrer igennem livet og bliver til ubevidste handlinger, og derved vaner (Jacobsen, 2008: 94). Vanerne er derfor blevet så fast en del af menneskets hverdag og personlighed, at det kræver bevidsthed og styrke at skulle ændre disse senere i livet. Det er derfor langt nemmere for børn at spise sundt senere i livet, hvis de allerede har fået disse vaner ind tidligt i barndommen og lagret det som en del af deres habitus. Menneskets habitus ændrer sig igennem livet på baggrund af de forskellige livsbegivenheder og medmennesker den enkelte møder igennem livet, men det er 10

11 nemmere at bevare en allerede lagret habitus end at skulle ændre den fuldstændig. Det er for mennesket altid nemmere at blive i det kendte end at begive sig ud på et ukendt terræn. Dette er mange forældre allerede opmærksomme på, og de tænker både på de kostvaner, som de selv har med fra barndommen, og dem de giver videre til deres egne børn, hvilket citater fra kostinterviews udført for Fødevarestyrelsen viser; 42- årig kvinde: Det er simpelthen en vanesag fra min barndom, som jeg er vokset op med. Derfor er det naturligt for mig at spise sundt. 47- årig mand: Der er ingen tvivl om, at sådan som jeg spiser i dag, det er noget jeg lærte hjemmefra mine forældre. Mine søskende og jeg er opdraget med, at spise sundt og det synes jeg er vigtigt at lære mine børn også ( ) Det har vi stor opmærksomhed på, fordi det bare betyder så meget for, hvordan man har det. (Sørensen b, 2013: 31) Forældrene i familien har selvsagt en stor del af ansvaret for, hvordan børnenes kostvaner kommer til at udforme sig, og det er derfor en stor hjælp, hvis forældrenes egen habitus indeholder sunde vaner. Hvis ikke forældrene allerede har lagret sunde kostvaner i deres habitus, vil det kræve et arbejde at skulle ændre de allerede lagrede usunde vaner. At ændre kostvaner er ofte en hård og kompleks proces for alle mennesker, og når forældre både skal ændre egne kostvaner og samtidig opmuntre børnene til det samme, kræver det ekstra meget energi (Holm c, 2008: 209). Den bedste motivationsfaktor for at få børn til at spise sundt, er ved at se andre børn eller voksne spise dette og derved også at få lyst til at prøve det. Det er derfor en nødvendighed, at forældrene også spiser den mad, som de ønsker, at deres børn skal spise. Børnene vil iagttage forældrenes kostvaner og tage dem ind (Smidt, 2008: 223). Det er dog altid vigtigt for forældrene at huske, at når det handler om mad, er det ikke muligt at tvinge børn til at spise noget, og at børnene selv bestemmer, hvad de vil komme i munden, og hvad de nægter, og det er derfor vigtigt at gøre det til en positiv oplevelse at opnå og bevare sunde kostvaner (Smidt, 2008: 225). 11

12 Der ligger derfor et stort arbejde foran forældrene for at give sunde kostvaner videre til deres børn, og jo tidligere det lykkes, des bedre. 6.3 Fødevaretrends for børnefamilier Den tidspressede hverdag som mange børnefamilier lever med i dag med to udarbejdende forældre, ofte med fuldtidsstillinger, stiller krav til de forskellige måltider og løsninger af disse. En trend der vinder indpas i dagens Danmark er Bundling (Steffensen: 2), der handler om at gøre måltidet nemmere for forbrugerne ved at udvikle en kombination af mad og service. Dette kan fx gøres ved at sørge for, at alle råvarerne til et aftensmåltid er samlet ét sted i supermarkedet, så det er nemt og hurtigt at handle til aftensmaden uden at skulle hele supermarkedet rundt for at finde alle råvarerne. Bundling kan på denne måde altså være tidsbesparende for børnefamilierne i indkøbssituationen. For at spare børnefamilierne tid ved selve tilberedningen hjemme i køkkenet, kan rodfrugterne der skal i ovnen fx være skåret ud på forhånd, eller farsen til frikadellerne rørt sammen og derfor klar til stegning. De færdige pakker kan mærkes med forskellige mærkater, der gøre det synligt for forbrugeren, lige præcis hvad han køber fx et mærkat med det estimerede tidsforbrug for tilberedning af retten, og et mærkat der fortæller, hvor mange gram grøntsager eller fisk der er til hver person i retten. Der er altså tale om en form for covenienceprodukter, hvor det er gjort nemt for forbrugeren at tilberede retten (Næstved, 2006: 11). 6.4 Delkonklusion Der er flere aspekter, der skal tages stilling til, når det handler om børnefamiliers hverdag, og de måltidsvaner denne afstedkommer. For det første er tiden presset for mange børnefamilier, og der er ikke meget tid til madlavningen. Ydermere er det nødvendigt at give børnene kompetencer til at opnå gode madvaner, eventuelt igennem habitus, og fra forældrenes side at være gode eksempler. Trenden Bundling kan være en metode til at efterkomme børnefamiliers ønsker om sund og lækker mad, der er hurtig at indkøbe og tilberede. 7. Spørgeskema 7.1 Udarbejdelse af spørgeskema Spørgeskemaet er fremstillet ud fra kvantitativ forskning, der ofte bygger på en deduktiv tilgang (Pedersen, 2013: 155), hvilket betyder, at man arbejder med en hypotese, ud fra 12

13 hvilken der forsøges at deduceres noget ned til en konkret virkelighed. I forbindelse med nærværende opgave, er der ved udarbejdelsen af spørgeskemaet (Se bilag 1) arbejdet med den hypotese, at børnefamilier i Danmark bruger omkring minutter på tilberedningen af aftensmaden i hverdagen, og at de fødevarer de har sværest ved at indtage nok af, i forhold til kostrådenes anbefalinger, er fisk samt grøntsager. Det er derfor dette der ønskes enten af- eller bekræftet i besvarelserne af spørgeskemaet. Spørgeskemaet er designet ved hjælp af 10 multiple choices spørgsmål, og det kan derfor besvares på fem minutter eller derunder. Dette er gjort for at gøre det overskueligt at svare på og for at forsøge at gardere sig imod, at der er nogen, der vælger kun at svare på halvdelen af spørgsmål på grund af spørgeskemaets længde. Samtidig kræver det mindre af respondenterne at skulle sætte et kryds i en boks frem for selv at skulle skrive en tekst, og det kan derfor tænkes, at nogle fravælger spørgeskemaer, hvor de selv skal skrive svaret. Ved at fastlåse svarmulighederne for respondenterne, gør det det også nemmere efterfølgende at behandle spørgeskemaet statistisk. Det kan dog ikke sikres, at respondenterne svarer på hele skemaet alene pga. af længden og svarmulighederne, da der også kan være andre grunde til at stoppe midt i skemaet, fx dårlig forståelse af spørgsmålene eller at der ikke findes en svarmulighed, der passer til respondenten. Det er kun muligt at springe ét spørgsmål over i spørgeskemaet, så svarene fra de respondenter, der ikke har valgt at besvare hele skemaet, er ikke med i den færdige statistik. Spørgeskemaet blev lagt ud som link på internettet på siden Facebook 2, da det blev vurderet, at det var et passende sted af få kontakt med målgruppen, da mange i 30 erne, særligt kvinder, er aktive på Facebook (Digitale tanker, hentet ), og det er samtidig i den alder, at mange er del af en familie med hjemmeboende børn. Facebook bliver brugt rigtig meget i Danmark, hvilket ses ved, at Danmark er i top 3 på verdensplan med hensyn til andel af befolkningen, der har en Facebook- profil (Andersen, 2011: 23). Samtidig er Facebook valgt, da det er et sted, hvor der dagligt er stor aktivitet, og der kan derfor nås ud til mange personer på kort tid, hvilket gør det til et ideelt sted at samle information på kort tid. 2 er et onlinebaseret socialt mødested, hvor der kan holdes kontakt til nye og gamle venner og bekendte. 13

14 7.2 Bearbejdning af data fra spørgeskema Ved bearbejdning af data fra spørgeskemaerne, er der i høj grad taget stilling til respondenternes svar, men der er ligeledes taget stilling til dem, der ikke har valgt at besvare spørgeskemaet, de såkaldte non- respondenter. Der er vigtigt både at tage stilling til respondenter samt non- respondenter, da folk kan have forskellige bevæggrunde til at svare på spørgeskemaet. Det kan fx tænkes, at mange af dem, der har valgt at svare på spørgeskemaet i forvejen er interesserede i mad og sundhed. Samtidig kan der omvendt være mange non- respondenter, der måske har valgt spørgeskemaet fra, fordi de ikke har den store interesse i mad, og de derfor heller ikke har interesse i at svare på spørgeskemaet. Dette kan bekræftes ved at se på svarene i spørgsmål 6, hvor respondenterne skal vurdere deres egne evner udi madlavningen, hvor kun 5 procent vurderer deres evner som dårlige, mens hele 53 vurderer deres evner som gode eller rigtig gode (Se bilag 2). Vurdering af egne evner i køkkenet er selvfølgelig i høj grad subjektiv og kan derfor ikke konkluderes som sandheden, men det viser, at der i hvert fald er interesse for madlavning hos respondenterne. Det ses ligeledes i spørgsmål 9, hvor der ikke er nogen af respondenterne, der svarer, at de slet ikke tænker over sundheden i familien, mens 92 procent svarer, at de tænker over det i nogen eller i høj grad (Se bilag 2). Det har ved bearbejdning af spørgeskemaet derfor været i tankerne, at svarene ikke viser et fuldstændigt billede af en gennemsnitlig børnefamilie i Danmark, men at der højst sandsynligt blandt respondenterne er en overvægt af personer, der interesserer sig for mad og sundhed generelt. Der var enkelte bias ved spørgeskemaets udførsel. Fx var det ikke muligt at vælge det yngste barns alder til mindre end 2 3 år, hvilket selvfølgelig er et problem for de respondenter med yngre børn. Mindstealderen var sat med den begrundelse, at spørgeskemaet henvendte sig til børnefamilier med hjemmeboende børn i alderen 3 18 år, men det var ikke gennemtænkt, idet der kan være yderligere børn i familien, der falder uden for aldersgruppen. Derfor vil den yngste alderskategori, 2 3 år, højst sandsynligt ligeledes dække over yngre børn mellem 0 og 1 år. En anden ting, der kunne være udført anderledes ved spørgeskemaet, var at tilføje en kategori med husstandsindkomst. Det havde været interessant at se i hvilken økonomisk kategori respondenterne befandt sig, for derved bedre at kunne sætte dem ind i 14

15 Minerva- modellen (Bruun et al. 2002: 363), hvilket vil være en hjælp både i produktudvikling og markedsføring. Husstandsindkomst er hos nogle personer et følsomt emne, men idet spørgeskemaet i dette tilfælde kunne besvares anonymt, vurderes det ikke, at det ville blive et problem for respondenterne at svare på et sådan spørgsmål. På grund af det forholdsvis beskedne antal af respondenter på 57 personer, er undersøgelsen ikke generaliserbar (Launsø et al., 2011: 15), men antallet af respondenter er alligevel højt nok til, at undersøgelsen vil kunne bruges til at pege på tendenser og meninger indenfor det adspurgte område, da respondenterne vurderes som generelt passende for målgruppen, da de alle er del af en børnefamilie. 7.3 Spørgeskemaets resultater Svarene fra spørgeskemaet bekræfter den opstillede hypotese omhandlende, at børnefamilier i Danmark har svært ved at indtage de anbefalede 350 gram fisk om ugen, og at der bruges omkring minutter på aftensmaden i hverdagen. Næsten halvdelen, 42 procent, mener det er sværest at leve op til kostrådet om fisk, og hele 61 procent bruger mellem 30 og 45 minutter på madlavningen i hverdagen (Se bilag 2). Næst efter at indtage nok fisk, svarer respondenterne at kostrådene omhandlende frugt og grønt samt sukker er sværest at overholde, begge med 15 procent (Se bilag 2). Det kan derfor vurderes ud fra svarene fra spørgeskemaet, at der er behov for at gøre det nemmere for børnefamilierne i Danmark at forhøje indtaget af fisk, og at det skal være en måde, hvorpå det tager forholdsvis kort tid, hvis det skal serveres til aftensmad i hverdagen. 7.4 Delkonklusion Resultaterne fra spørgeskemaet understøtter den opsatte hypotese, at det er kostrådet Spis mere fisk, det er sværest for børnefamilier i Danmark at efterleve. Det er derfor bestemt, at det er dette kostråd, der arbejdes videre med i de individuelle interviews for bedre at kunne forstå, hvorfor der ikke bliver spist nok fisk hos børnefamilierne i Danmark. Resten af nærværende opgave vil derfor omhandle kostrådet omkring fisk og konceptudvikling samt markedsføring ud fra dette. 15

16 8. Kvalitativt interview 8.1 Begrundelse for kvalitativt interview Kvalitative interviews bruges til at opnå viden om menneskers livssituation, deres meninger, holdninger og oplevelser (Tanggaard, 2010: 29), hvilket er årsagen til, at der i nærværende opgave er bestemt at kvalificere forskningen yderligere ved at kombinere det kvantitative og det kvalitative interview. I det kvantitative interview, spørgeskemaet, blev det afdækket, at det kostråd der var sværest at efterleve for børnefamilierne i Danmark var Spis mere fisk. Det kvalitative interview søger derfor at afdække de forskellige grunde til, at det er svært at efterleve, og hvilke barrierer der findes hos børnefamilierne for ikke at følge kostrådet. 8.2 Individuelle kvalitative interviews Den kvalitative metode er i nærværende opgave udformet som fire individuelle kvalitative interviews, hvor der er blevet spurgt ind til informanternes meninger, holdninger og vaner, når det kommer til at servere og spise fisk til aftensmad i familien. De kvalitative interview er udført med henblik på at skulle bruges i konceptudviklingsfasen, og der ønskedes derfor at nå frem til en idé om, hvad børnefamilierne efterspørger indenfor fiskeretter og hverdagens aftensmåltider. Ønsket for de kvalitative interviews var altså at få adgang til informanternes livsverden, hvilket er den verden, vi kender og møder i hverdagslivet (Tanggaard, 2010: 31). Det forholdsvis beskedne antal af kvalitative interviews på fire er valgt med den begrundelse, at der derved er tid til og mulighed for at fordybe sig i de enkelte informanters svar. Flere kvalitative interviews havde selvfølgelig givet et stærkere datagrundlag og derved et bedre billede af, hvad der ønskes fra børnefamilierne, men hvis der var gennemført flere individuelle interviews havde det været svært at arbejde grundigt i dybden med dem alle på grund af tiden (Tanggaard, 2010: 32). 8.3 Valg af informanter Informanterne er valgt ud fra de samme kriterier som til spørgeskemaet, altså børnefamilier med hjemmeboende børn mellem 3 og 18 år. Der er forsøgt at finde børnefamilier med forskellige sammensætninger af familieforhold, uddannelse samt alder hos både informant og børnene i familien for at opnå et så bredt billede som muligt af børnefamiliers meninger og ønsker. Af praktiske grunde har det desværre ikke været muligt at opnå stor spredning inden for bopæl, da alle informanterne er bosat indenfor 16

17 relativ kort afstand i forhold til hinanden på Sjælland. Det havde været interessant med interviews med personer bosat andre steder i Danmark for at opnå et mere realistisk billede af den gennemsnitlige børnefamilie i Danmark og derved kunne vurdere, om der er regionale forskelle. Ydermere er informanterne valgt ud fra det kriterium, at de skal være den ansvarlige for indkøb og maden i familien eller dele det ligeligt sammen med en anden i familien. Det har ikke været et krav, at informanten skulle være en kvinde, men alle informanterne er alligevel kvinder, da det er dem, der har været måltidsansvarlige i de familier, der har været et ønske om at interviewe. 8.4 Udformning af interviewguide Det vigtigste ved udførelsen af samtalen mellem intervieweren og informanten under det kvalitative interview er, at intervieweren er i stand til at lytte aktivt og rette opmærksomhed omkring det, som informanten er ved at fortælle (Tanggaard, 2010: 42). Med dette i baghovedet er der udført en interviewguide (Se bilag 3), der bygger på det semi- strukturerede interview, som er karakteriseret ved, at intervieweren inden interviewets start har fastsat nogle temaer og emner, der skal tales om igennem interviewet. Interviewets emne er altså fastlagt på forhånd, og der bliver udformet en interviewguide med hovedspørgsmål, men det er ikke mere struktureret, end at der kan ske ændringer gennem interviewet, hvis det vurderes, at der er behov for det. (Jensen, 2006 :215). Det er altså muligt at bytte rundt på spørgsmålene eller tilføje yderligere spørgsmål under udførelsen af interviewet. Det er ydermere under arbejdet med en interviewguide vigtigt at tage hensyn til det kvalitative interviews to dimensioner, nemlig den teoretiske og dynamiske. Den teoretiske dimension omhandler sikringen af, at interviewet kommer til at dreje sig om det emne, som forskningen handler om, mens den dynamiske dimension handler om at få det sociale, selve samtalen, til at lykkes (Jensen, 2006: 217). Denne problemstilling er der taget hensyn til i nærværende opgave ved at udvikle en interviewguide, der både indeholder forskningsspørgsmål og interviewspørgsmål (Tanggaard, 2010: 38-40). Forskningsspørgsmålene tager hånd om den teoretiske dimension, mens interviewspørgsmålene søger at tilfredsstille den dynamiske dimension. Forskningsspørgsmålene er altså kun ment til intervieweren, hvilket betyder, at de ikke bliver stillet direkte til informanten men i stedet er omformuleret til interviewspørgsmål, der forhåbentlig er mere forståelige for informanten. 17

18 Forskningsspørgsmålene er de overordnede spørgsmål, der ønskes besvaret under interviewet. 8.5 Udførelse af kvalitative interviews Informanterne fik inden interviewets start at vide, at interviewet ville handle om familiens indtag af fisk og deres grunde til at spise fisk på den måde, som de gør, og at der altså ikke var nogen svar, der var mere rigtige end andre. Det blev ikke holdt hemmeligt, hvad interviewets formål var, da det ikke blev fundet nødvendigt for at kunne opnå informantens sande meninger og holdninger. Det at være ærlig omkring interviewets formål kunne ligeledes være med til at få informanterne til at tale mere frit, da de ikke skulle tænke over, hvad intervieweren ledte efter i deres svar, og om det de sagde var forkert. Informanterne er ligeledes på forhånd blevet spurgt, om de havde et ønske om at være anonym igennem opgaven, eller om personlige informationer omkring fornavn, alder, civilstatus, uddannelse og børnenes alder måtte bruges i opgaven. Der har ikke været ønske om anonymitet hos nogen af informanterne. Af praktiske årsager er de kvalitative interviews gennemført hos enten intervieweren eller informanten. På trods af at dette mest blev gjort på grund af praktiske hensyn, viste det sig at være gavnligt for den dynamiske dimension af interviewet, da den hjemlige atmosfære lagde op til en hyggelig samtale. De forskellige kvalitative interviews er blevet finpudset undervejs fra interview til interview, da der undervejs blev gjort erfaringer med at lytte og stille de rigtige spørgsmål i den rigtige rækkefølge. Interviewene blev derfor til en vis grad forbedret fra gang til gang og tilpasset den enkelte informant. Det har i det store hele været tydeligt, at det ikke har været en erfaren interviewer, der har stået for udførelsen af de kvalitative interviews, men der er på trods af dette kommet nogle brugbare interviews ud af det med interessante meninger og synspunkter fra informanterne, der er mulige at arbejde videre med. De kvalitative interviews er blevet optaget og efterfølgende transskriberet (Se bilag 4-7), hvilket er en ressourcekrævende proces. Det er alligevel gjort af den grund, at det er nemmere at arbejde videre med de kvalitative interviews og hive relevante citater ud, når det hele er nedskrevet, og der derved kan dannes et fuldt overblik. Derudover gør 18

19 transskriberingerne, at det også er muligt for andre parter, der ikke har været til stede under interviewet, at opleve hele interviewet uden en lydfil. Efter transskriberingen er nogle af citaterne blevet markeret med farverne rød og grøn. Rød indikerer de steder, hvor der er barrierer for indtaget af fisk i familierne, mens grøn indikerer de steder, hvor der er idéer og muligheder til at optimere indtaget af fisk i familierne. Dette er gjort for at få et overblik over, hvad de forskellige informanterne efterspørger inden for fisk, og hvad der afskrækker dem for at købe fisk, og derfor hvad det er vigtigt at fokusere på under konceptudviklingen. Når de transskriberede interviews bliver efterbearbejdet på den måde, kommer der ligeledes hurtigt nogen pointer frem, som ikke var klare i selve interviewsituationen. 8.6 Delkonklusion De fire kvalitative interviews er udført tilfredsstillende på trods af udfordringer på grund af interviewerens begrænsede erfaringer på området, og der er derudaf kommet brugbare interviews med meninger og holdninger, der vil blive brugt som citater igennem resten af nærværende opgave til at kvalificere beslutningerne under konceptudviklingen samt markedsføringen. 9. Konceptudvikling 9.1 Valg af råvare til konceptudvikling Resultatet af den kvantitative undersøgelse viser tydeligt, at kostrådet omhandlende fisk er det, som er sværest at efterleve for langt de fleste børnefamilier. Dette stemmer fuldstændig overens med tidligere undersøgelser af danskernes kostvaner, som viser, at danskerne indtager under halvdelen af den anbefalede mængde fisk (Pedersen, 2010: 38). Mængden af fisk er endda steget fra gram i de tidligere kostråd til 350 gram i de nuværende kostråd, hvilket vil gøre mængden af det faktiske indtag hos danskerne procentvis mindre i forhold til anbefalingerne. Det giver derfor mening at arbejde videre med fisk under konceptudviklingen. Idet kostrådet omhandlende frugt og grøntsager er det kostråd, som næst flest af de børnefamilier, der har besvaret spørgeskemaet i nærværende opgave, fandt sværest at efterleve, vil det være oplagt at forsøge ligeledes at gøre frugt og grønt til en del af produktudviklingen. Ovenstående nævnte undersøgelse af danskernes kostvaner viser ligeledes, at danskerne ikke spiser 600 gram frugt og grønt om dagen (Pedersen, 2010: 19

20 38), hvilket derfor underbygger resultaterne fra nærværende opgaves kvantitative undersøgelse. Tidligere undersøgelser viser ydermere omvendt, at der er flere børnefamilier der har sværere ved at efterleve kostrådet omhandlende frugt og grønt end fisk (Sørensen b, 2013: 37), hvilket derfor tyder på, at begge kostråd er svære at efterleve for børnefamilierne i Danmark. Afsnittet om produktudvikling vil derfor primært være koncentreret omkring råvaren fisk, men med tanke på, at det er en god idé ligeledes at implementere frugt og grønt i konceptet. Konceptudviklingen vil udelukkende fokusere på aftensmåltidet, da det er dette måltid, som familien oftest spiser samlet, og hvor muligheden for indtaget af større mængder af fisk og skaldyr er størst. 9.2 Børnefamiliers hverdags krav til konceptudvikling inden for fødevarer Som beskrevet i afsnittet omkring børnefamiliers hverdag, er denne ofte travl, og der er derfor ikke altid hverken mulighed for eller lyst til at bruge lang tid på aftensmaden, hvilket for nogle familier derfor kan resultere i fast food eller covenience produkter. Tidligere analyser viser ligeledes, at fremtidige generationer vil efterspørge nemme måltidsløsninger (Walbom, 2010: 3). Det giver derfor mening at udvikle convenience fødevareprodukter, men der ligger en kompleksitet i det, da hjemmelavet mad stadig har en højere status inden for madlavningen. Stemplet hjemmelavet betyder i manges ører bedre kvalitet, og der er ikke stor tiltro til, at der kan produktudvikles noget, der er lige så godt eller bedre end det hjemmelavede (Nielsen, 2006: 175). Der kan derfor være mening i at udvikle et koncept, der gør det muligt for kunden at indkøbe varerne til et måltid og tilberede dette nemt og hurtigt men stadig med en følelse af, at det i høj grad er hjemmelavet og ikke tilberedt af hel- eller halvfabrikata. Dette vil kunne være med til at leve op til efterspørgslen på måltider, der har en grad af convenience men stadig føles som hjemmelavet, da de forskellige råvarer skal tilberedes hjemme. Svarene i spørgeskemaet viser, at over 60 procent af respondenterne bruger mellem 30 og 45 minutter på aftensmåltidet i hverdagen, hvilket sætter krav til, at måltidet kan tilberedes forholdsvis hurtigt. Dette bakkes op af tidligere undersøgelser, hvor børnefamilier har givet udtryk for, at der er afsat begrænset tid til madlavningen i hverdagen, og det ønskes derfor, at forberedelsen kan gennemføres så hurtigt som muligt (Sørensen b, 2013: 29). 20

21 9.3 Konceptbeskrivelse Der er tegn, der peger på, at de danske børnefamilier ønsker at spise fisk, men det skal gøres nemt, tidsbesparende og billigt for dem, mens kvaliteten stadig er i top. Der kunne derfor udvikles et koncept inden for trenden Bundling, der er nævnt tidligere i opgaven i afsnittet omhandlende børnefamiliers hverdag, og som ser ud til at blive større de kommende år. Bundling er, som tidligere skrevet, en trend hvor fødevarer og service kombineres. Trenden tænkes her udført som et koncept i supermarkedet kaldet Familiens fisk, hvor forbrugerne nemt og hurtigt vil kunne finde alle råvarerne til et aftensmåltid med fisk, og hvor det er muligt selv at sammensætte efter ønsker og familiens præferencer. I supermarkedet vil der blive opført et område med to høje køleskabe og en reol i forlængelse deraf. I det ene køleskab ligger der forskellige pakker med fisk med afmærkede tal fra 1-5. I det andet køleskab ligger poser med grøntsager i afmærket med bogstaver fra A E. I reolen vil der stå supplerende varer, der ikke har brug for at være på køl, fx pasta, pesto og konserves, pakket i størrelser, der passer til opskrifterne, så der vil være et minimalt overskud af råvarer efter maden er tilberedt. Ved siden af skabene med råvarer, vil der være opstillet et stativ med forskellige opskrifter. I opskrifterne vil der være angivet i starten, at der til den specifikke opskrift skal bruges fx pakke 2 med fisk, pose A med grøntsager samt supplerende varer fra reolen. På samme måde vil der være opført på de andre opskrifter. På den måde vil forbrugeren have mulighed for at finde et nemt og sundt aftensmåltid med fisk hurtigt, men der er stadig mulighed for en vis grad af valgfrihed, så der er taget højde for selektive madvaner hos familierne. Den kvantitative undersøgelse viser tegn på, at der er en del kræsenhed, der skal tages stilling til i familierne, da hele 42 procent svarer, at der tages hensyn til én eller flere familiemedlemmers særlige præferencer omkring måltiderne (Se bilag 2). På opskriften vil der ligeledes være angivet det estimerede tidsforbrug for tilberedning af retten samt en indikation af, hvor mange gram fisk og grøntsager det enkelte familiemedlem får ved indtagelse af retten. Dette gøres for at gøre det nemt og overskueligt for forbrugeren at finde frem til disse informationer. Se illustration af eksempel på konceptet opstillet i supermarkedet på forsiden af nærværende opgave. 21

22 Nogle af retterne vil være mærkede Børn i køkkenet, som vil være retter, der er egnede til at lave sammen med børnene i familien, hvis forældrene vurderer, at der er tid og overskud til at have børnene med i køkkenet den dag. Opskrifterne vil derfor udover letlæselig tekst være suppleret med billeder der illustrerer, hvordan retten skal tilberedes. Det kan ydermere tilføjes en QR kode 3 på opskriften, hvor forbrugeren ved at scanne den vil komme til en video på en internetside, hvor en kok viser, hvordan retten skal tilberedes. På den måde vil forbrugere med forskellige madlavningskundskaber have mulighed for at tilberede retten. Udover opskrifterne vil der være opstillet en folder med råd til god hygiejne, som er tiltænkt som supplement til Børn i køkkenet opskrifterne, så børnene samtidig med at lave mad kan lære god hygiejne i køkkenet, hvilket er særligt vigtigt, når der arbejdes med forskellige råvaregrupper, her fx fisk og grøntsager. Der vil fx være afbilledet, hvordan der skal vaskes hænder på en korrekt måde i mindst 15 sekunder, samt at der skal vaskes hænder før madlavningen går i gang, når der gås fra én råvare til en anden og efter toiletbesøg eller andre ærinder uden for køkkenet (Fødevarestyrelsen a, 2012: 8). Derudover vil der være forklaret, at der skal bruges nye, rengjorte køkkenredskaber, fx kniv og spækbræt, til de forskellige råvarer, og at råvarerne skal holdes adskilt, inden de tilberedes. Konceptet minder på mange måder om de måltidskasser, som nogle virksomheder udbyder, fx Årstiderne (Årstiderne, hentet ) eller Skagenfood (Skagenfood, hentet ). Forskellen på måltidskasserne fra de før nævnte firmaet og konceptet i nærværende opgave vil blive behandlet senere i opgaven i afsnittet omkring markedsføring. 9.4 Kvalitetsbegreb Kvalitet er i sig selv et værdineutralt begreb, men mange forbrugere forbinder ordet kvalitet med god kvalitet, mens hvis et produkt bliver vurderet som dårligt bruges begrebet dårlig kvalitet (Gross, 2007: 16). Det er derfor vurderet, at når der igennem de kvalitative interviews er givet udtryk for kvalitet, skal det i nærværende opgave forstås som god kvalitet. Endvidere er det svært at have en fælles forståelse for, hvad begrebet god kvalitet dækker over, da der er mange forskellige meninger om, hvad der 3 En QR kode er en to- dimensionel stregkode, som forbrugeren kan scanne med sin smartphone og derved blive ført direkte til den ønskede internetside. 22

23 kendetegner god kvalitet blandt forbrugere. Det havde derfor været oplagt at spørge ind til informanterne i de kvalitative interviews definition af begrebet kvalitet, hvilket der desværre ikke er blevet gjort. Der er derfor taget den frihed at tolke, at når der tales om kvalitet omkring fisk i de kvalitative interviews er det lugten, smagen, størrelsen og farven, der primært er i fokus for informanten, altså de objektive kvalitetsparametre (Gross, 2007: 17), da dette er, hvad der er blevet udledt af interviewene. Vigtigt er det derfor for konceptet at tage hensyn til kvaliteten, da de kvalitative interviews har vist, at kvalitet er et afgørende parameter for forbrugerne, når der skal indkøbes fisk. Dette ses fx i udtalelsen her, hvor der gives udtryk for, at kvaliteten i den færdigpakkede fisk ikke er god nok, og at der derfor gerne betales lidt ekstra for fisk, hvis kvaliteten er i top: Henriette: Ja, det er jo ikke så dyrt, som det som jeg køber oppe i Føtex, men øh, jeg synes heller ikke, at det er så lækkert. (Bilag 4, side 59, linje 11-12) Samt Christina: Men altså, jeg ved ikke, jeg synes også, altså, ja nogen er dyrere, men nu altså nu har vi fx taget en beslutning om, at vi kun vil spise økologisk kylling, og det er jo også rigtig dyrt så jeg synes bare, at det der med kød, fisk eller kylling indslag, det er bare hvis ikke at det, hvis det er andet end hakket kød, jamen så er det jo bare oppe i et andet prisleje, og det, ja (Bilag 6, side 71, linje til side 72, linje 1-2) Når det kommer til pris og kvalitet inden for fisk er der et stort kompleks, da en undersøgelse udført af Coop viser, at rigtig mange danskere gerne vil spise mere fisk, men at de største barrierer er, at de enten synes, at fisk er for dyrt, eller at det er svært at købe fisk af ordentlig kvalitet i nærheden (Coop, hentet ). Forbrugerne ønsker altså at købe fisk af høj kvalitet men har ikke lyst til at betale særlig meget for det, hvilket i sig selv er et komplekst problem. Informationen fra informanterne i de kvalitative interviews i nærværende opgave giver dog alle udtryk for, at de i større eller mindre grad fravælger den færdigpakkede fisk i supermarkedet og gerne kører lidt 23

24 længere for at få fisk af en, i deres øjne, bedre kvalitet. Én informant vælger endda at køre til nabobyen for at købe fiskefars hos en fiskehandler, som hun mener er god, hvilket nedenstående citat viser. Julie: ( ) så nogen gange kan jeg godt finde på at køre i Rødovre centret bare for at gå i fiskehandleren. (Bilag 5, side 64, linje 19-20) Det er altså vigtigt at have prisen i baghovedet, når der produktudvikles, men når det handler om fisk viser de kvalitative interviews, at kvaliteten er meget afgørende for forbrugeren, og svarene fra informanterne peger på, at de gerne betaler lidt ekstra, hvis bare kvaliteten også er det bedre. I det hele taget giver informanterne udtryk for, at den færdigpakkede fisk, der sælges rundt omkring i de danske supermarkeder er af for dårlig kvalitet, selv i forhold til prisen, og derfor bliver fravalgt i deres familier til fordel for fiskehandleren eller frossen fisk. Christina: ( ) Altså jeg synes, at jeg et par gange har fået købt nogen af de der frisk fisk pakker de der blå pakker, der har jeg, måske to eller tre gange, fået købt hvor at de var dårlige, eller sådan lugtede af fisk. (Bilag 6, side 70, linje 23-25) Svarene fra informanterne omkring kvalitet taler derfor for, at der fokuseres på at produktudvikle med fersk fisk af en højere kvalitet, end det færdigpakkede der allerede bliver tilbudt i supermarkedet. 9.5 Kulinariske succesfaktorer For at optimere chancerne for at udvikle et produkt, der vil falde i forbrugerens smag, kan producenten sørge for, at produktet lever op til Klosses kulinariske succesfaktorer inden for fødevarer. De seks faktorer handler om; 1. At navnet og udseendet lever op til forbrugerens forventning til retten. 2. Appellerende duft der passer til retten. 3. God 24

25 balance imellem de forskellige smagskomponenter i retten. 4. Tilstedeværelse af umami 4 i retten. 5. Kombination af teksturer i retten. 6. Stor smag i retten. (Klosse, 2004: 109). Vigtigt her er det fx at tage med, at navnet på opskrifterne skal være sigende for hvilke råvarer retten indeholder, fx have fiskens navn samt den mængdevis mest brugte grøntsag i opskriftens navn. Umami er endvidere vigtig at tiltænke i en fiskeret, da fisk i sig selv ikke har den fylde i smagen, altså umami, som mange andre typer af kød har. Det kan derfor være nødvendigt at tilføre umami gennem fx soja, svampe eller andre umami- smagsgivere. Faktum er dog, at alle de ovenstående faktorer er vigtige at implementere i retten og kan derfor være en god rettesnor, når der skal produceres et nyt fødevareprodukt, da de alle er nødvendige for, at forbrugeren får en god helhedsoplevelse ud af retten. 9.6 Bæredygtighed Økologi og bæredygtighed stormer frem inden for fødevarer, og danskerne er det folkefærd, der køber mest økologi på verdensplan (Politiken a, hentet ). Denne tendens ser dog ikke ud til at følge med inden for forbruget af fisk ifølge de kvalitative interviews udført i nærværende opgave. Alle informanterne svarer, at de ikke tænker særlig meget over bæredygtighed, når de køber fisk, hvilket fx bliver begrundet med, at der ikke er mulighed for at købe bæredygtig fisk, eller at det ikke er synligt at se, hvilke fisk der er bæredygtige, og der bliver ikke undersøgt videre omkring det: Henriette: Nej. De har ikke noget økologisk fisk, så det er bare fisk fra dambrug eller fra et eller andet sted. (Bilag 4, side 58, linje 23-24) Der er ikke nogen af informanterne, der nævner MSC- mærket, der er en miljøstandard for bæredygtigt fiskeri (MSC a, hentet ). Det tyder derfor på, at mærket ikke er så kendt og udbredt som fx det røde økologi- mærke 5. Ikke engang hos informanten hvor familien generelt tænker over bæredygtighed og fx kun køber økologisk kylling, nævnes MSC- mærket. Det er dog overraskende, at ingen af de fire informanter kender til MSC- 4 Umami er den femte grundsmag, der betyder velsmag, hvilket kan beskrives som en rig smag i stil med bouillon og kød. 5 Undersøgelser viser, at 98% af danskerne har kendskab til det røde økologi- mærke, mens kun 35% har kendskab til det blå MSC- mærke. 25

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner. Mad- og måltidspolitik for Cassiopeia 1. Indledning Cassiopeias mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Gentofte Kommune ønsker at sætte

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Telefoninterview med Carsten Munk. Telefoninterview med importøren Carsten Munk fra The Earth Collection den. 4.03.2013

Telefoninterview med Carsten Munk. Telefoninterview med importøren Carsten Munk fra The Earth Collection den. 4.03.2013 Bilag 3 Bilag 3.1 Telefoninterview Telefoninterview med Carsten Munk Telefoninterview med importøren Carsten Munk fra The Earth Collection den. 4.03.2013 5 C= Carsten Munk, A= Anne Pedersen, J= Josephine

Læs mere

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og

Læs mere

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016 Økonomisk analyse 6. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Aftensmaden i Danmark T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk 53 pct. af forbrugerne tilbereder et varmt måltid til

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet

Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet December 2011 2 I Tønder Kommune Indledning Nærværende mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 37. Hvordan laver danskerne mad?

Madkulturen - Madindeks 2015 37. Hvordan laver danskerne mad? Madkulturen - Madindeks 2015 37 2. Hvordan laver danskerne mad? 38 Madkulturen - Madindeks 2015 2. Hvordan laver danskerne mad? Temaet for Madindeks 2015 er danskernes madlavningskompetencer og praksis.

Læs mere

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Baggrund I Haderslev Kommune prioriteres det sunde liv. Kommunen vil være helt i front inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Målet er

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Mejeri & sundhed Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Danskernes holdning til mælk Spørgsmål Hvordan opfattes mælk? Hvordan påvirker medieomtale og anbefalinger? Undersøgelsen Kilde: Danskernes

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed. Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune. Ældre. Piller

Værdighedspolitik. Sundhed. Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune. Ældre. Piller Værdighedspolitik Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune Ældre Sundhed Piller Værdighed er, at man skal være med i samtalen, selvom man er næsten døv så kan personalet skrive til min mand på en

Læs mere

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

lækker, frisk og ny moderne mad. Men efter min mand og jeg fik vores første barn, gled mine egne behov i baggrunden.

lækker, frisk og ny moderne mad. Men efter min mand og jeg fik vores første barn, gled mine egne behov i baggrunden. forord: rå madvaner Rimelig rå er en bog om moderne og sunde madvaner, hverdagsmad med rawfood, næringsrigtig energimad og klimavenlig mad. Det er min overbevisning, at hele familien har den største glæde

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Høringsforslag Forvaltningens kommentar Forslag til ændring

Høringsforslag Forvaltningens kommentar Forslag til ændring Politik for mad, måltider og bevægelse i fritidsinstitutioner og klubber Forord Mad, måltider og bevægelse er vigtige elementer i børns hverdag. Mange børn tager hjemmefra om morgenen uden at have spist,

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune 2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi INDHOLD S 0 2 S 0 4 S 0 6 S 1 0 S 1 2 S 1 6 S 1 8 S 2 2 S 2 4 Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi Husk

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

Evaluering Livsstil for familier

Evaluering Livsstil for familier Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

BILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15

BILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15 Antal i husholdningen: 2 Alder: Karina 41, Kaj 46 Aalborg, Nordjylland BILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15 Har I et madbudget? Nej Har du et skøn på hvor meget I bruger om måneden? Jeg tror

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Guide til danske råvarer

Guide til danske råvarer VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,

Læs mere

Forbrugerne og fersk kød. Fokus på unge V/Marianne Gregersen (mgr@lf.dk) og Charlotte Clausen (ccl@lf.dk)

Forbrugerne og fersk kød. Fokus på unge V/Marianne Gregersen (mgr@lf.dk) og Charlotte Clausen (ccl@lf.dk) Forbrugerne og fersk kød Fokus på unge V/Marianne Gregersen (mgr@lf.dk) og Charlotte Clausen (ccl@lf.dk) 1 Indhold Kvalitativ analyse af de unge s. 5 Kvantitativ analyse af de unge s. 8 Unge og madlavning

Læs mere

Når viden skaber resultater--- Furesø Kommune. Analyse af køkkenområdet. - Temaer til debat om den gode madservice

Når viden skaber resultater--- Furesø Kommune. Analyse af køkkenområdet. - Temaer til debat om den gode madservice Når viden skaber resultater--- Furesø Kommune Analyse af køkkenområdet - Temaer til debat om den gode madservice November 2007 Furesø Kommune Analyse af køkkenområdet - Temaer til god madservice November

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Hvad sker der i danske familiers køkkener, når der står fisk på menuen? Maria Kümpel Nørgaard Ph.d.-studerende

Hvad sker der i danske familiers køkkener, når der står fisk på menuen? Maria Kümpel Nørgaard Ph.d.-studerende Hvad sker der i danske familiers køkkener, når der står fisk på menuen? Maria Kümpel Nørgaard Ph.d.-studerende Dias 2 KITCHEN-projektet Samarbejdsprojekt MAPP Karen Brunsø, Lektor Maria Kümpel Nørgaard,

Læs mere

Nordjyske Skaldyr. synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet

Nordjyske Skaldyr. synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet Nordjyske Skaldyr synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet Denne opsamling sammendrager de undersøgelser der er foretaget på baggrund af delprojekterne i projektet Nordjyske Skaldyrs første fase.

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

F:\bhmfælles\Kost og Mad\Kostvejledning Molevitten.docx

F:\bhmfælles\Kost og Mad\Kostvejledning Molevitten.docx Kostvejledning Måltidet er en oplevelse for barnet og en pause fra dagens andre aktiviteter. Gode måltider fremmer sunde spisevaner og god trivsel. I Molevitten vil vi gerne give børnene sunde spisevaner

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

I henhold til fødevarestyrelsens anbefaling har vi i Spiloppen besluttet, at der ikke længere serveres riskiks til børnene.

I henhold til fødevarestyrelsens anbefaling har vi i Spiloppen besluttet, at der ikke længere serveres riskiks til børnene. Spiloppens mad og måltids-politik Vi ønsker med mad og måltids-politikken at sikre at sunde mad- og måltidsvaner bliver en naturlig del af børns hverdag at børnene lærer om alternative, sunde måder at

Læs mere

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik Mariagerfjord kommunes Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for børn og unge i kommunale institutioner, selvejende institutioner samt opholdssteder og disses interne skoler 1 1. kosten, der serveres

Læs mere

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Dagplejen NORD Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles

Læs mere

Kompetencemål for Madkundskab

Kompetencemål for Madkundskab Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares

Læs mere

Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder

Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder Evaluering af Madværksteder i Engskovskolens SFO, Holbæk Kommune December 2014 1 Evaluering af Madværksteder 2 Madværksteder I foråret 2014 har Holbæk Kommune og Madkulturen

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Sociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005.

Sociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005. Sociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005. MIN - 7 sprogsamfund - 2001?-2006? - 5 delprojekter (nogle med egne delprojekter) o A finder at der er de forventede forskelle, men at de er mindre i år 2000

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1

Læs mere

Kom/It Rapport. Responsiv hjemmeside (Jakes Awesome Game Reviews)

Kom/It Rapport. Responsiv hjemmeside (Jakes Awesome Game Reviews) Kom/It Rapport Responsiv hjemmeside (Jakes Awesome Game Reviews) Indhold Resume... 2 Forord... 2 Jakes Awesome Game Reviews... 2 Den tidelige fase... 2 Efter jeg har lavet siden hvor mine reviews er:...

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. De ti kostråd

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. De ti kostråd HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL De ti kostråd - rapport fra undersøgelsen af befolkningens kendskab til de ti kostråd og i hvilket omfang de efterleves Gennemført på foranledning

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

Sunde Børn i en Sund By

Sunde Børn i en Sund By Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for børn i dagtilbud børn og unge Indhold - Forord - Mad og måltidspolitikken - Bemærkninger - Links og litteratur 1.udgave oktober 2008 Kan downloades på

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 61. Danskernes madlavningskompetencer

Madkulturen - Madindeks 2015 61. Danskernes madlavningskompetencer Madkulturen - Madindeks 2015 61 3. Danskernes madlavningskompetencer 62 Madkulturen - Madindeks 2015 3. Danskernes madlavningskompetencer Madkulturens undersøgelse viser, hvordan danskerne fordeler ansvar

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Status på de nye kostråd

Status på de nye kostråd Status på de nye kostråd Levnedsmiddelselskabet Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-35 1560 København Er der barrierer i befolkningen for at følge kostrådene? Og hvordan er det med kendskabet til kostrådene?

Læs mere

Huskeregler for god køkkenhygiejne

Huskeregler for god køkkenhygiejne Huskeregler for god køkkenhygiejne 10 huskeregler 1) Tag ringe, ur og armbånd af ved madlavning. 2) Bær forklæde. 3) Vask dine hænder, gerne helt op til albuerne, i 15 sek. 4) Vask hænder ved hvert nyt

Læs mere

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018 Markedsanalyse 10. januar 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse En stor del af danskerne

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

FRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.-

FRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.- FRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.- Bordtennis en svingdørsidræt? Næ nej, den egenforståelse kan vi godt gøre op med. Frafaldsanalysen viser, at 70% af de

Læs mere

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift 8. MØDEGANG Mad Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift At deltagerne overvejer, hvad der påvirker deres madvaner At deltagerne mindsker dårlig samvittighed i forhold til deres madvaner og oplever

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

VNT12 Natur og Miljø Mia Hardt Carstensen Selvvalgt tematisk projekt Naturens spisekammer Pr12s234

VNT12 Natur og Miljø Mia Hardt Carstensen Selvvalgt tematisk projekt Naturens spisekammer Pr12s234 1. Naturens spisekammer - At skabe erfaringer gennem naturoplevelser. Først og fremmest har jeg valgt dette emne, da efter kort introduktion til det i undervisnings forløbet, fandt det interessant og inspirerende.

Læs mere

Holmegården Plejecenter

Holmegården Plejecenter Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2012 Holmegården Plejecenter Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben 2 Indhold Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn...

Læs mere

SanseSlottets Madpolitik

SanseSlottets Madpolitik SanseSlottets Madpolitik Revideret februar 2014 Indhold Hvem får mad?... 2 Formål... 2 Målsætning... 2 Morgenmad... 2 Formiddags og eftermiddagsmad... 2 Frokost... 3 Drikkelse... 3 Spise-café... 3 Måltids-miljø...

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Dejlig mad og gode måltider giver os livskvalitet, bidrager til at vi holder os raske og bevarer vores

Læs mere

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen Center for Børn og Familie DAGTILBUD Kost og madkultur i Dagplejen April 2015 Mætte børn er glade børn - der har lyst og energi til at lege og lære. Det er derfor vigtigt at børnene dagen igennem får nok

Læs mere

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Hjælp til jobsøgningen

Hjælp til jobsøgningen Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Kostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI

Kostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI Kostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI Formålet med at have en kostpolitik, er at bidrage til styrkelse af børns sundhed, både her og nu og på længere sigt. For HellumHejHuset er det

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Landbrug og Fødevarer Sunde børn - Inspirationsmøde 16. november 2012

Landbrug og Fødevarer Sunde børn - Inspirationsmøde 16. november 2012 Landbrug og Fødevarer Sunde børn - Inspirationsmøde 16. november 2012 Så lad dem dog få fingrende i farsen! - de første pointer fra et igangværende forskningsprojekt om, hvad der skaber unges lyst til

Læs mere

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Dalgården revideret 2016 Et væsentligt omdrejningspunkt i børnenes hverdag er måltiderne. At få mad i maven er et grundlæggende behov, og måltiderne giver samtidig

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering...

Indholdsfortegnelse. Indledning...2. Tidsplan...2. Målgruppe...3. Spørgeskema...3. Kode eksempler...5. Procesbeskrivelse...7. Evaluering... 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Tidsplan...2 Målgruppe...3 Spørgeskema...3 Kode eksempler...5 Procesbeskrivelse...7 Evaluering...8 Bilag - Spørgeskema...9 Indledning - Jeg har som skoleprojekt fået

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

SpisVel. - Beskrivelse af resultater fra kvalitativ interviewundersøgelse med kunder og restaurantbestyrer i tre fastfood restauranter

SpisVel. - Beskrivelse af resultater fra kvalitativ interviewundersøgelse med kunder og restaurantbestyrer i tre fastfood restauranter SpisVel - Beskrivelse af resultater fra kvalitativ interviewundersøgelse med kunder og restaurantbestyrer i tre fastfood restauranter Jeppe Iversen DTU Fødevareinstituttet September 2013/marts 2014 1 Konklusion

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Danskerne har reduceret deres madspild

Danskerne har reduceret deres madspild Markedsanalyse 19. marts 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udviklingen i danskernes madspild Highlights: Danskerne har reduceret deres

Læs mere

Kostpolitik for Duponts Gård

Kostpolitik for Duponts Gård Kostpolitik for Duponts Gård VI MINDSKER SUKKERET Fredericia Kommune vælger at se råderummet som forældrenes, og derfor skal børn og unge så vidt muligt ikke tilbydes sukkerholdig kost og drikke, mens

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012

Mad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012 Mad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012 Denne mad- og måltidspolitik er udarbejdet af og godkendt af bestyrelsen i Harmonien. Politikken skal sætte rammerne for den mad- og måltidspraksis,

Læs mere

Madmod og Madglæde. i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg

Madmod og Madglæde. i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg Madmod og Madglæde i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at skabe

Læs mere

At lave dit eget spørgeskema

At lave dit eget spørgeskema At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-

Læs mere

KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012

KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 Formål: Samfundsmæssigt er der sket en stigning i antallet af overvægtige børn og nu kan overvægt konstateres helt ned i 3 års alderen. Et stigende

Læs mere

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Markedsanalyse. 11. juli 2018 Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. for Dagplejen

Mad- og måltidspolitik. for Dagplejen Mad- og måltidspolitik for Dagplejen Mål hvad vil vi? Vi vil så et frø hos børn i Dagplejen, så vi hjælper dem på vej med at udvikle sunde madvaner. Gennem en fælles mad og måltidspolitik tilføjer vi en

Læs mere