Fangsten landes. Kapitel 8 side 63

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fangsten landes. Kapitel 8 side 63"

Transkript

1 Kapitel 8 side 63 Fangsten landes Når fisk, krebs- og bløddyr skal videre på vejen fra hav til bord, kan fangsten enten landes til auktion, samlecentral eller direkte til en fabrik. Ved opbevaring og transport skal fangsten stadig opbevares koldt og uden at lide overlast. I Danmark omsættes ca. 1/3 af alle konsumfisk på fiskeauktion, mens industrifisk til fiskemel og fiskeolie sælges direkte til fabrikkerne. Høj kvalitet er lig med høj pris. Det gælder både konsum- og industrifisk. Fangsten kan landes i de havne, hvor der findes samlecentraler, auktioner, fabrikker eller blot en kølecontainer. Der findes 590 landingspladser i Danmark. Heraf blev 283 brugt i % af alle danske fiskeres landinger kommer fra Nordsøen og Skagerak (2003). Størstedelen (81%, 2003) af alle danske fiskeres landinger kommer til de jyske byer Hanstholm, Skagen, Esbjerg, Thyborøn, Hirtshals og Hvide Sande. Der landes mange flere industrifisk (67%) end konsumfisk (24%) i Danmark. Til gengæld er konsumfisk langt mere værd i penge og udgør 75% af bruttoindtjeningen (2003). I Danmark sælges ca. 1/3 af alle fisk og skaldyr til konsum på fiskeauktionerne, men fiskeskipperen kan også vælge at sælge sin ladning direkte til fiskefabrikken eller til en fiskeauktion i udlandet. En stor del af A-fiskene, dvs. fisk af den fineste kvalitet, sælges til eksport i fersk tilstand. Industrifisk sælges direkte til fiskemelsfabrikkerne. Hvis fangsten af fisk og skaldyr til konsum ikke er sorteret om bord (søpakket), skal den sorteres efter de gældende EU-regler, når den landes. Sorteringen foregår i fiskesorteringen eller samlecentralen forud for auktion. 8.1 Klar til losning Klar til losning. Fiskekutteren er kommet i havn. Fisken hejses op fra lasten og køres derefter ind i auktionshallens»0«-rum, så temperaturen i kasserne ikke stiger. Det er vigtigt, at kølekæden holdes. Foto: Vagn Knudsen, LUR Webdesign.

2 Kapitel 8 side 64 For at få en god pris for sin fangst skal kvaliteten være i orden. Det gælder både konsumog industrifisk. Det har derfor stor betydning, hvordan fisken er blevet behandlet om bord på fiskefartøjerne (se kapitel om fangstbehandling). Der kan ikke laves gode produkter af fisk, der ikke er blevet behandlet ordentligt af fiskerne om bord. uden forsinkelse. En temperatur lige over 0 grader skal holdes hele vejen fra fartøj til forbruger. Ved transport i køretøjer kan der være risiko for, at temperaturen ikke holdes. Der kan også være risiko for forurening fra omgivelserne og forsinkelser af transporten. Det er vigtigt, at transport-rummet i køretøjet er rent og godt udluftet. Fisken skal beskyttes mod omgivelserne ved en tilstrækkelig emballering. Denne emballering skal forhindre udtørring, fremmedlegemer, bakterier, lugt og smag i at forurene fisken. Emballagen må ikke kunne afgive smag, lugt eller farve. Den skal være af et materiale, der ikke kan forurene fisken. Landing og losning Der er særlige regler for landing og losning. I»Ilandbekendtgørelsen«står der 4 stk. 2:»landing og losning skal foregå hurtigt og således, at forurening af fisk og fiskevarer undgås. Varerne skal i fornødent omfang tildækkes«. Stk. 4:»Fisk og fiskevarer skal uden unødig forsinkelse anbringes under beskyttede forhold på et transportmiddel, i en registreret eller autoriseret virksomhed, med mindre der sker afsætning direkte til lokal detailforhandler eller forbruger«. Transport Ved landing og losning skal fangsten anbringes i et transportmiddel eller i en virksomhed, hvor fisken opbevares lige over 0 C. Landing og losning skal altså foregå under forhold, der sikrer, at kølekæden ikke brydes. Arbejdet skal foregå med rent værktøj for at undgå forurening af fisken. Fisken skal behandles skånsomt, så risikoen for skader undgås. Den videre distribution skal ske så hurtigt som muligt Samlecentraler En del fiskere lander deres fangst gennem samlecentraler, der leverer videre til auktionen. Der er organiserede samlecentraler i Danmark. Nogle af dem er ejet af fiskerne selv på andelsbasis- andre er privatejet og drives som almindelige virksomheder. På samlecentralerne sorteres fisken efter arter, størrelser og kvalitet. Når sorteringen er færdig, bringes fisken til auktion enten i samlede partier eller som fisk fra et enkelt fartøj. Samlecentralerne har åbent for levering døgnet rundt, men sortering sker i hovedreglen kun om natten. Hvis fiskeren har mindre mængder af forskellige arter, bliver disse arter vejet sammen med andre fiskeres tilsvarende arter til hele kasser eller til hele partier. Det indbringer oftest en bedre pris på auktionen. Det er som regel lidt dyrere at levere til samlecentraler end direkte til auktionen. Men hvis fangsten består af mindre portioner af forskellige arter, kan det godt betale sig at bringe fangsten til samlecentralen. Flere samlecentraler yder også en ekstra service ved f.eks. at hente fiskerens fangst i andre havne eller skaffe forskellige ting, som fiskeren har behov for i sit arbejde. Ulempen ved samlecentraler kan være, at det er et ekstra led, der skal behandle fisken på dens vej til forbrugeren, samt at det kan være vanskeligt at spore fisken tilbage til den enkelte fisker.

3 Kapitel 8 side Sortering af fisk efter kvalitet Bedømmelsesskema friskhed. Rådsforordning (EØF) nr. 2406/96 af 26. november 1996 om fælles handelsnormer for visse fiskerivarer (EFT nr. L 334 af 23. december 1996), med senere ændringer. UDSEENDE KASSABEL Skind Kraftig, Glinsende pigmentering Ingen misfarvninger Vandklart slim Kraftig farve, uden glans Let uklart slim Bleg, mat Mælket slim Glansløs pigmentering Ugennemsigtigt slim Øjne Hvælvede Klar hornhilde Sort, glinsende pupil Hvælvede og let indsunkne Uklar hornhinde Sort mat pupil Flade Let mælket hornhinde Uigennemsigtig pupil Indsunkne i midten Meget mælket, slimet hornhinde Grå pupil Gæller Klar farve; uden slim Blegere farve; ringe spor af klar slim Afblegede; uigennemsigtig slim Gullige; mælket slim Kød Blåligt, gennemskinneligt, glat, glinsende Uden forandring af den oprindelige farve Voksagtigt, fløjsagtigt mat Ringe misfarvning Let ugennemsigtig Ugennemsigtig Farve langs rygbenet Ingen misfarvning Let rosa Rosa Rød Organer Nyrer og rester af andre organer samt blodet er klart røde Nyrer og rester af andre organer er matrøde; blodet er afbleget rødt Nyrer og rester af andre organer og blod er blegrøde Nyrer og rester af andre organer og blod er brunligt. BESKAFFENHED Kød Fast, elastisk glat overflade Nedsat elasticitet Lidt blødt (slapt), nedsat elasticitet Overflade voksagtig fløjlsagtig og mat Blødt (slapt), Skællene løsner sig let fra skindet. Overflade er temmelig ru og nopret Rygben Brækker i stedet for at løsne sig Hænger ved Kan løsnes Lader sig let løsne Bughinde Fast vedgængende Vedgængende Kan løsnes Lader sig let løsne LUGT Skind Gæller/ Bug Tanglugt Hverken af tang eller dårlig Let rådden Rådden Kilde: Danske Fiskeres Producent Organisation.

4 Kapitel 8 side Sortering af fisk efter størrelse (kg). Rådsforordning (EØF) nr. 2406/96 af 26. november 1996 om fælles handelsnormer for visse fiskerivarer (EFT nr. L 334 af 23. december 1996), med senere ændringer. STØRRELSESSORTERING AF FISK Sortering 0 I II III IV V Havkat +3,00 0,00-3,00 Havtaske MH +8,00 4,00-8,00 2,00-4,00 1,00-2,00 0,50-1,00 Havtaske UH +4,00 2,00-4,00 1,00-2,00 0,50-1,00 0,20-0,50 Hvilling +0,50 0,35-0,50 0,25-0,35 0,11-0,25 Ising +0,25 0,13-0,25 Knurhaner +1,00 0,40-1,00 0,20-0,40 0,06-0,20 Kuller +1,00 0,57-1,00 0,37-0,57 0,17-0,37 Kulmule +4,00 2,50-4,00 1,20-2,50 0,60-1,20 0,28-0,60 Langer +5,00 3,00-5,00 1,20-3,00 Lyssej +5,00 3,00-5,00 1,50-3,00 0,30-1,50 Makrel +0,50 0,20-0,50 0,10-0,20 Mørksej +5,00 3,00-5,00 1,50-3,00 0,30-1,50 Pighaj +2,20 1,00-2,20 0,50-1,00 Pighvar +5,00 3,00-5,00 1,50-3,00-1,50 Rødspætter +0,60 0,40-0,60 0,30-0,40 0,15-0,30 Rødtunge +0,60 0,35-0,60 0,18-0,35 Sild (stk. pr. kg) Skadevinger +3,00 0,50-3,00 Skærising +0,50 0,30-0,50 0,10-0,30 Slethvar +1,00 0,00-1,00 Søtunge +0,50 0,30-0,50 0,00-0,30 Torsk +10,00 7,00-10,00 4,00-7,00 2,00-4,00 1,00-2,00 0,30-1,00 Kilde: Danske Fiskeres Producent Organisation. Du kan finde flere oplysninger på Danske Fiskeres Producent Organisations hjemmeside

5 Kapitel 8 side 67 Man sorterer fisken efter art, størrelse og kvalitet ifølge de gældende EU-regler. Det skal også fremgå, hvor fisken er fanget. Men indtil videre er det nogle ret store farvandsområder, der skal angives som fangstområde. Eksempelvis Det Nordøstlige Atlanterhav og Østersøen.»Sporbarhed«er meget oppe i tiden. Det betyder, at en vare skal kunne spores hele vejen tilbage til sit oprindelsessted. For fisk og fiskevarer kan det f.eks. betyde, at forbrugeren skal kunne se fangsttidspunkt og position for lige præcis den fisk, de vil købe. Det kan allerede gøres med søpakket fisk, men det er ikke noget lovkrav. Fordelen ved søpakket fisk er, udover at køber kender det præcise fangsttidspunkt og position, at fisken ikke behøver at gå gennem samlecentralen. Derved spares transporttid og håndtering. Mærkning af fisk I henhold til fælles EU-regler skal følgende oplyses ved detailsalg af fiskevarer til den endelige forbruger uanset afsætningsmåde: Artens handelsbetegnelse Produktionsmetode Fangstområde Når en blanding af forskellige arter udbydes til salg, skal ovenstående oplysninger anføres for hver art. Du kan finde yderligere oplysninger på: Forbrugerne stiller stadig større krav til etisk mærkning af fødevarer. Det omfatter alt fra hensyn til miljø og dyrevelfærd til overholdelse af menneskerettigheder ved produktion af fødevarer. Udover den lovpligtige mærkning har en del andre mærker set dagens lys. 8.4 Fisken sorteres Det danske Ø-mærke Økologisk produktion (ikke relevant for vildtfanget fisk). Naturskånsomt fiskeri Fiskernes økologiske netværk. Max Havelaar Danmark Overholdelse af menneskerettigheder under fødevareproduktionen. Marine Stewardship Council Mærke for bæredygtigt fiskeri (defineret af Marine Stewardship Council). Fisken kan sorteres som her i Thyborøn på et halvautomatisk sortereanlæg. Fisken lægges på et bånd enkeltvis og straks efter bliver den vejet og fordelt ud i den kasse, som den er tilegnet. Foto: Vagn Knudsen, LUR Webdesign. Friend of the sea Privat mærke for bæredygtigt fiskeri (defineret af Friend of the sea).???? Den nordiske fiskeribranche samarbejder om, at definere et nyt mærke for bæredygtigt fiskeri Flipper Amerikansk mærke for delfinvenligt tunfiskeri. Læs mere: Nordisk Ministerråd»Etisk mærkning af fødevarer«.

6 Kapitel 8 side 68 Fiskeauktioner Der er fiskeauktioner i Danmark, hvoraf de fleste ligger i Jylland. Den største omsætning finder sted i havnene Hirtshals, Skagen og Hanstholm. Når fiskeren er på vej hjem med sin fangst, melder han den mængde fisk, han ønsker solgt på auktion til fiskeauktionen. Interesserede opkøbere af fisk kan se hvilke skibe, der kommer ind, hvilke fisk, de har i fangsten og mængden af de forskellige arter. Det står på auktionens opslagstavle. Opkøberne kan så undersøge afsætningsmarkedet dvs. kunderne og finde frem til, hvor meget hver især ønsker at købe og til hvilken pris. Opkøberne kan købe til fiskefabrikker, til detailhandlen, hotel- og restaurationsbranchen eller til eksport. Når opkøberne har rede på, hvad deres kunder ønsker af fisk, er de parate til at gå på auktion. Den begynder som regel kl om morgenen. Når opkøberne skal vælge hvilke fisk, de vil byde på, kigger de bl.a. efter hvilken kutter, fisken kommer fra. Det kan altså godt betale sig at få et ry som en, der leverer kvalitetsfisk. Man skal så også huske på, at hvis man slækker på kvaliteten bare en enkelt gang, kan det gode ry være ødelagt. Priserne på auktionen kan svinge meget fra dag til dag alt efter, hvor meget der udbydes til salg, og hvor stor efterspørgsel, der er efter arten. Prisen hænger altså desværre ikke kun sammen med kvalitet, men også udbud og efterspørgsel. Hvis fiskeren er medlem af en Producent Organisation (PO), er han sikret en mindstepris for sine fisk. Mindsteprisen fastsættes af PO en indenfor nogle rammer, som er udstukket af EU. Vil opkøberne ikke give mindsteprisen, tages fisken ud af auktionen og går til PO en, der så afregner med fiskeren. For at være medlem skal man indbetale et mindre beløb for hvert kilo fisk, man lander. Auktionernes omkostninger til lønninger i forbindelse med sortering og salg dækkes ind, ved at fiskerne betaler en vis procentdel af salgsprisen i salær. Salæret kan variere alt efter fiskeart, eller om fisken er søpakket i så fald er salæret væsentligt lavere. 8.5 Auktionshallen Når fisken er sorteret, køres kasserne straks til kølerummet ved siden af. Senere går turen til auktionshallen, hvor de placeres efter kvalitet og størrelse oven på hinanden i lange rækker. Foto: Vagn Knudsen, LUR Webdesign.

7 Kapitel 8 side 69 Teleauktioner Inden for de seneste år er man begyndt at opkøbe og videresælge fisk på teleauktioner. Princippet er, at fiskerne indsender oplysninger (data) om fangsten til teleauktionen umiddelbart efter, at fisken er fanget. Opkøberne kan så på samme system indhente oplysninger om fangsten. De kan byde på fisken med det samme, og det betyder, at fisken allerede kan være solgt, før den er landet. Teleauktion benyttes i Hirtshals både af danske, norske, svenske og islandske fiskere, men mest af de store notbåde. Teleauktion giver fiskerne mulighed for selv at bestemme den pris, han vil sælge til, og til hvilken fabrik eller havn, han skal levere sin fisk. Internetauktion I 2002 begyndte Thyborøn fiskeauktion at udbyde og sælge fisk via internettet. Fisk, som fiskere har tilmeldt fiskeauktionen, bliver altså her udbudt til salg på internettet. Hvor en almindelig auktion foregår ved, at opkøberne går rundt i auktionshallen og byder på fisken, så sidder opkøberne ved en internetauktion i et særligt lokale. Her kan de få oplysninger om fiskearten på deres skærm. De kan se oplysninger om størrelse, mængde og kvalitet kutterens nummer, navn og hvor mange havdage, der er brugt til at fange fisken. Når fisken har nået den pris, en opkøber maksimalt ønsker at betale for en bestemt mængde fisk, klikker han sig ind på sin pc og gør opmærksom på, at han er interesseret i at købe. Prisen starter nemlig oppefra og kan følges på et ur, der tæller prisen ned. Så det er altså bare om at trykke sig ind, før der er en anden opkøber, der slår til. En eventuel opkøber kan altså godt sidde i Holland og købe fisk i Thyborøn via sin egen pc. Men for at kunne købe fisk via internettet, skal opkøberen være godkendt af fiskeauktionen på forhånd. Opkøberen får så tildelt et nummer (et såkaldt autoriseringsnummer), der skal bruges, når man køber. På den måde ved auktionen altid, hvem der har købt fisken. Handel via internettet betyder, at mange flere opkøbere har kunnet byde på fisken i Thyborøn og derfor er den blevet solgt til bedre priser. Kontraktaftaler Nogle steder her i landet er det meget brugt at lave en aftale (en kontrakt) med en fiskefabrik eller virksomhed. Det bruges især i de mere specielle fiskerier som f.eks. muslinge-, hummer- og rejefiskeriet. En sådan aftale betyder, at fangsten går uden om auktionssystemet. I kontrakten kan der stå noget om pris, størrelse, mængde og kvalitet og den kan være indrettet, så prisen er afhængig af kvaliteten. Fordelen ved en fast aftale kan være, at fiskeren ved, hvilken pris han får for fangsten og fabrikken skal ikke bruge tid og penge på at opkøbe råvarer på auktionen. Men ulempen for fiskeren kan være at prisen er for lav. Fiskeren ved, hvilken pris han får for fangsten, og fabrikken skal ikke bruge tid og penge på at opkøbe råvarer på auktionen. Priser på fisk Tal fra Fiskeridirektoratet viser, at der er stor forskel på de priser, fiskerne opnår, når de sælger deres fisk. Det afhænger bl.a. af, hvem de sælger til. F.eks. fik fiskerne fra Nordsøen, Skagerrak, Kattegat m.fl. i gennemsnit 22,53 kr. pr. kilo for torsk, når den blev afsat til samlecentral, mens de kun fik 11,46 kr. pr. kilo hos danske opkøbere i Samtidig viser undersøgelsen, at der opnås betydelig højere priser, ved salg af fisk med ekstra kvalitet (E) frem for første (A) og anden sortering (B). Hvis blot priserne på konsumlandinger havde været 1 krone højere i gennemsnit i 2003, ville fiskeriets bruttoindtjening have været 1/4 mia. kr. højere dette år svarende til en stigning i bruttoindtjeningen i konsumfiskeriet på 12 procent og det gør en forskel. På de følgende sider kan man se priser på de enkelte konsumarter opdelt efter afsætningsform, kvalitet og størrelse, ligesom man kan se, hvordan konsumlandingerne fordeler sig på de forskellige afsætningsformer.

8 Kapitel 8 side Danske fiskeres konsumlandinger opdelt efter afsætningsform og farvandsområde. Mængde i tons levende vægt. Skagerrak Ialt tons Alle farvande Ialt tons Nordsøen Ialt tons Kattegat Ialt tons Andre farvande Ialt tons Auktioner Samlecentraler Opkøbere, danske Opkøbere, udenlandske Vestlige Østersø og Bælthavet Ialt tons Østlige Østersø og Øresund Ialt tons Danske fiskerfartøjers konsumlandinger fra alle farvande i Afsætningsform ved førstehåndsomsætning. Mængde i tons levende vægt. Der blev afsat ca tons sild og ca tons makrel via danske opkøbere i 2003.

9 Kapitel 8 side 71 Anmærkninger 8.7 Priser på fisk - opdelt efter afsætningsform og farvandsområde. Mængde i tons levende vægt. Dybvandshummer priser Opdelt efter afsætningsform, kvalitet og størrelse (kr.) Auktioner 51,34 52,61 51,37 47,61 52,80 13,50 52,81 Samlecentraler 49,25 56,98 61,63 59,05 56,92 Dybvandsrejer priser Opdelt efter afsætningsform, kvalitet og størrelse (kr.) Opkøbere, DK. 50,98 65,18 62,93 65,24 57,83 32,61 60,02 Opkøbere, udl. 44,84 Alle 51,31 58,96 62,93 55,00 56,97 47,61 46,68 13,50 58,08 Landinger i 2003: tons dybvandshummer E A Priser: Kroner ex. moms på danske fiskerfartøjers konsumlandinger fra alle farvande i 2003 ved førstehåndsomsætning. Landingsomkostninger indgår normalt ikke i prisen. Sorteringsstørrelser: 1, 2, 3 o.s.v. 1 er den største størrelse. Sortering 9 er usorteret/uoplyst incl. krøl, lever og rogn. 1 9 Auktioner 70,00 42,37 Opkøbere, DK. 5,00 15,06 Opkøbere, udl. 29,83 Alle 5,00 70,00 16,07 Landinger i 2003: tons dybvandsrejer Kvalitetskategori: E = ekstra, A = første, B = anden sortering. Alle (kolonne til højre): Alle (kolonne til højre): Omfatter alle kvaliteter og størrelser inkl. usorteret / uoplyst, krøl, lever og rogn. Foto: Axel Søgaard

10 Kapitel 8 side 72 Landinger i 2003 (alle farvande): tons torsk 8.7 Priser på fisk - opdelt efter afsætningsform og farvandsområde. Mængde i tons levende vægt. Torske (3A+4*) priser Opdelt efter afsætningsform, kvalitet og størrelse (kr.) Auktioner 42,41 32,88 27,11 20,34 12,89 11,95 32,45 24,94 21,04 17,09 11,64 15,32 14,52 16,66 13,71 10,59 6,26 11,88 20,91 Samlecentraler 40,26 35,78 28,74 22,52 15,84 14,79 27,82 22,28 19,63 17,89 13,13 30,95 10,21 12,73 11,90 10,98 8,40 11,08 22,53 Opkøbere, DK. 15,63 15,36 16,03 12,38 10,06 15,53 12,86 12,04 12,65 13,70 10,41 15,00 10,54 10,94 6,66 11,04 6,47 11,46 Opkøbere, udl. 30,18 29,76 26,96 17,44 11,11 16,87 25,59 21,65 21,46 16,89 11,88 9,05 16,33 11,46 11,15 7,18 6,41 16,23 Alle 38,57 31,98 24,57 15,32 10,84 15,54 30,57 23,45 20,10 17,25 11,97 25,70 12,99 14,79 12,47 10,52 8,43 10,44 16,17 * 3A+4: Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og øvrige farvande ex. 3BCD Torske (3BCD*) priser Opdelt efter afsætningsform, kvalitet og størrelse (kr.) Auktioner 19,66 17,60 17,62 16,50 11,28 2,00 24,22 14,05 15,51 14,41 11,47 14,89 12,56 9,63 10,24 8,28 5,61 6,84 15,20 Samlecentraler 34,23 28,59 25,02 18,70 11,09 14,51 14,48 14,55 14,06 10,16 23,50 2,00 11,88 5,24 5,48 3,85 14,24 Opkøbere, DK. 17,84 18,35 16,92 12,20 10,40 14,75 31,10 17,52 14,12 13,66 9,76 8,00 8,60 6,65 7,43 7,36 12,98 Opkøbere, udl. 17,85 19,10 19,83 12,91 12,67 15,70 17,29 18,04 15,56 11,80 3,53 13,44 Alle 19,50 18,03 17,23 12,71 10,54 14,57 21,29 14,48 15,49 14,57 11,42 14,46 11,74 9,76 9,83 6,91 6,84 7,36 13,68 * 3BCD: Øresund, Bælthavet og Østersøen

11 Kapitel 8 side Priser på fisk - opdelt efter afsætningsform og farvandsområde. Mængde i tons levende vægt. Anden torskefisk priser Opdelt efter afsætningsform, kvalitet og størrelse (kr.) Auktioner 46,03 25,43 25,26 26,69 13,81 6,74 12,33 10,78 8,53 5,80 6,55 0,50 9,15 12,24 5,90 3,80 1,73 2,00 2,49 9,10 Samlecentraler 22,14 13,36 8,66 4,64 6,37 11,62 10,34 8,15 4,65 4,00 8,57 11,15 8,74 5,07 4,35 4,52 8,02 Opkøbere, DK. 6,60 9,09 7,52 4,32 2,20 1,70 3,75 4,37 4,54 10,70 0,67 Opkøbere, udl. 9,18 9,58 7,85 5,10 12,28 11,82 9,85 8,30 5,82 7,12 10,17 5,06 6,96 4,15 1,68 5,93 5,76 Alle 18,77 13,44 9,23 5,20 13,81 3,81 11,44 10,27 8,20 4,90 6,55 0,50 8,89 11,62 7,85 4,80 2,98 2,00 4,66 6,28 Landinger i 2003: tons anden torskefisk Rødspætte priser Opdelt efter afsætningsform, kvalitet og størrelse (kr.) Auktioner 11,78 14,58 14,55 13,88 13,07 18,14 15,72 14,98 14,95 14,35 12,69 4,16 6,21 4,77 3,94 2,26 14,70 Samlecentraler 22,34 21,39 17,06 14,66 10,00 19,25 8,87 17,37 15,56 14,18 11,07 9,21 10,33 12,49 5,73 0,61 15,55 Opkøbere, DK. 15,81 15,72 15,28 12,59 13,74 9,93 19,02 15,50 14,06 12,81 11,00 15,00 0,50 0,50 13,37 Opkøbere, udl. 16,44 14,83 15,22 14,64 15,61 10,54 17,42 15,89 15,72 14,56 13,30 22,08 11,61 6,53 8,76 7,41 15,32 Alle 17,10 16,71 15,78 14,25 15,31 13,07 9,99 16,72 15,59 15,21 14,25 12,00 11,61 8,19 7,13 9,66 4,64 2,25 14,94 Landinger i 2003: tons rødspætter

12 Kapitel 8 side 74 Foto: Axel Søgaard 8.7 Priser på fisk - opdelt efter afsætningsform og farvandsområde. Mængde i tons levende vægt. Tunge priser Opdelt efter afsætningsform, kvalitet og størrelse (kr.) Auktioner 95,32 67,98 43,27 56,74 79,01 70,70 49,73 70,11 33,31 28,80 27,71 26,90 70,53 Samlecentraler 95,44 63,00 71,06 83,45 75,21 22,81 110,00 57,41 34,94 35,52 31,02 16,02 79,39 Opkøbere, DK. 73,78 77,07 55,44 65,50 83,91 72,51 92,03 70,48 29,09 26,75 1,00 71,47 Opkøbere, udl. 56,60 66,01 54,68 65,84 45,04 52,69 62,30 Alle 84,84 71,13 54,68 65,50 83,91 71,06 81,24 73,22 49,68 110,00 54,68 69,62 33,33 30,10 28,76 19,69 71,66 Landinger i 2003: 979 tons tunge Anden fladfisk priser Opdelt efter afsætningsform, kvalitet og størrelse (kr.) Auktioner 7,76 14,30 51,37 57,76 20,87 16,63 27,18 18,93 33,15 68,78 53,56 28,50 7,38 36,58 18,73 25,49 15,00 24,05 19,28 Samlecentraler 34,03 21,40 23,28 5,70 17,26 28,28 18,13 20,74 10,00 25,00 88,00 14,58 25,77 17,89 13,27 23,36 20,49 Opkøbere, DK. 6,54 13,96 27,67 10,74 4,53 34,88 8,26 25,31 3,79 10,00 10,00 7,75 6,94 Opkøbere, udl. 12,47 7,14 4,68 8,47 8,77 13,35 10,34 67,83 4,83 8,45 16,61 3,79 18,50 Alle 10,05 16,54 25,28 26,24 20,87 4,88 27,19 17,86 25,78 68,41 8,85 34,82 8,32 28,60 17,93 15,71 15,00 7,75 23,73 16,11 Landinger i 2003: tons anden fladfisk

13 Kapitel 8 side Priser på fisk - opdelt efter afsætningsform og farvandsområde. Mængde i tons levende vægt. Sild priser Opdelt efter afsætningsform, kvalitet og størrelse (kr.) Auktioner 6,54 3,40 1,45 8,40 1,72 2,13 3,87 1,52 1,18 3,19 2,19 Samlecentraler 1,52 3,00 9,32 1,66 7,18 1,33 1,16 2,24 1,00 1,83 Opkøbere, DK. 1,96 2,03 1,83 1,26 1,45 2,15 1,83 1,31 1,25 1,09 1,50 1,82 Opkøbere, udl. 3,41 2,00 2,94 1,27 3,44 2,08 1,55 2,98 0,29 0,66 2,72 2,87 1,02 2,36 Alle 1,98 2,04 1,97 1,29 1,45 2,32 1,92 1,48 1,28 0,29 1,05 1,00 2,72 2,87 1,02 1,50 1,88 Landinger i 2003: tons sild Andre krebs- og bløddyr* priser Opdelt efter afsætningsform, kvalitet og størrelse (kr.) Auktioner 97,01 38,27 11,25 15,86 21,94 20,91 61,50 20,06 Samlecentraler 40,92 13,90 2,88 32,50 25,81 41,92 14,74 3,44 4,60 18,58 40,00 29,95 42,63 50,30 22,03 Opkøbere, DK. 18,75 20,56 16,22 0,02 33,15 10,40 16,52 Opkøbere, udl. 9,66 24,58 2,82 Alle 19,37 19,91 16,16 4,66 22,54 13,13 1,25 3,44 4,60 20,24 40,00 29,95 42,63 50,67 15,48 * omfatter ikke muslinger Landinger i 2003: tons andre krebs- og bløddyr

14 Kapitel 8 side Priser på fisk - opdelt efter afsætningsform og farvandsområde. Mængde i tons levende vægt. Anden fisk priser Opdelt efter afsætningsform, kvalitet og størrelse (kr.) E A Auktioner 10,48 5,97 7,47 24,22 27,13 23,78 11,73 22,43 20,76 16,12 27,33 17,19 42,16 44,22 12,14 Samlecentraler 27,74 23,77 24,80 27,08 14,24 9,24 31,21 28,25 30,52 26,48 11,35 8,38 Opkøbere, DK. 7,27 11,78 9,90 26,71 23,57 20,56 18,06 9,94 5,08 2,30 1,83 25,00 27,68 14,26 1,98 Opkøbere, udl. 13,93 6,36 6,60 19,10 3,87 5,82 6,86 6,43 7,16 14,57 13,96 Alle 7,53 8,18 10,03 26,69 11,48 20,60 18,06 9,91 5,70 7,93 17,76 26,85 13,66 42,11 43,67 9,95 B ,36 1,57 12,01 14,59 18,16 17,46 18,89 21,94 18,88 11,12 3,71 25,92 25,58 5,00 25,00 6,30 3,56 6,58 17,54 9,01 16,84 11,50 3,71 25,00 23,90 7,82 Landinger i 2003: tons anden fisk

Fangsten landes. Kapitel 8 side 63

Fangsten landes. Kapitel 8 side 63 Kapitel 8 side 63 Fangsten landes Når fisk, krebs- og bløddyr skal videre på vejen fra hav til bord, kan fangsten enten landes til auktion, samlecentral eller direkte til en fabrik. Ved opbevaring og transport

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote FISKERI I TAL 216 TAC OG KVOTER 216 De endelige kvoter, der gives til dansk fiskeri, er nu på plads for 216. I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 215 og 216. Mængderne

Læs mere

Landinger / landings 117

Landinger / landings 117 Landinger / landings Tabel.: Samlede af fisk, krebs- og bløddyr i Danmark Total landings in Danish ports by species 00 Samlede Danske fiskeres Øvrige EU's Tredjelandes Konsum anvendt Anden anvendelse 0

Læs mere

Landinger / landings 115

Landinger / landings 115 Landinger / landings Tabel.: Samlede af fisk, krebs- og bløddyr i Danmark Total landings in Danish ports by species 00 Samlede Danske fiskeres Øvrige EU's Tredjelandes Konsum anvendt Anden anvendelse 0

Læs mere

- alene som følge af ændrede kvoter

- alene som følge af ændrede kvoter QGUHGHILVNHULPXOLJKHGHULGDQVNILVNHULL - alene som følge af ændrede kvoter Konsum 329.119 284.780-13 -44.339 - -187.989 Industri 561.166 709.632 26 148.466-159.062 Dansk fiskeri i alt 890.285 994.412 12

Læs mere

F R I S K E R E F I S K - H E L E V E J E N. Gode vaner! - for fangst og håndtering ombord... Ta temperaturen på din fangst og håndtering...

F R I S K E R E F I S K - H E L E V E J E N. Gode vaner! - for fangst og håndtering ombord... Ta temperaturen på din fangst og håndtering... Gode vaner! - for fangst og håndtering ombord... Dit nye værktøj... I Konsumfisk har vi udarbejdet denne kvalitetshåndbog, som vi kalder Gode vaner. Rapporten er lavet i tæt samarbejde med fiskere fra

Læs mere

Instruks om Fiskeridirektoratets kontrol af forbrugeroplysninger til brug ved salg af visse fisk og fiskerivarer

Instruks om Fiskeridirektoratets kontrol af forbrugeroplysninger til brug ved salg af visse fisk og fiskerivarer Instruks om Fiskeridirektoratets kontrol af forbrugeroplysninger til brug ved salg af visse fisk og fiskerivarer Instruksen indeholder oplysninger om: Mærkning (afsnit 1) Fødevarestyrelsens vejledning

Læs mere

Friske fisk om kvalitet og holdbarhed

Friske fisk om kvalitet og holdbarhed Kapitel 3 side 31 Friske fisk om kvalitet og holdbarhed I fremtidens fiskeri er der næppe de store muligheder for at øge sin indtjening ved at fange flere fisk. Indtjeningen skal derimod forøges ved at

Læs mere

Tiårs tabeller / decennium statistics 193

Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tabel 7.1: Danske fiskerfartøjer fordelt på tonnage-grupper Danish fishing vessels by tonnage-classes Tonnagegrupper: Antal fartøjer / number of vessels Indeks

Læs mere

Månedstabeller for Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter DECEMBER 2007.

Månedstabeller for Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter DECEMBER 2007. FISKERIDIREKTORATET 28-03-08 Månedstabeller for Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter DECEMBER 2007. Den samlede eksport og import: Tabel nr. 1.01 Eksport i tons. 1.02 Eksport i 1000 kroner.

Læs mere

Beskrivelsen omfatter landingsværdi, landingsmængde og antal landinger for perioden 1. halvår 2013.

Beskrivelsen omfatter landingsværdi, landingsmængde og antal landinger for perioden 1. halvår 2013. Fiskeriet i de 10 største havne målt ud fra værdi 2013:01 3. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 9. september

Læs mere

Fangstbehandling af krebs- og bløddyr

Fangstbehandling af krebs- og bløddyr Kapitel 6 side 53 Fangstbehandling af krebs- og bløddyr Fangst af krebs- og bløddyr til konsum foregår i specielle fiskerier. De skal på køl hurtigt og opbevares koldt for at holde sig bedst muligt. Muslinger

Læs mere

Gode vaner! - for fangst og håndtering ombord...

Gode vaner! - for fangst og håndtering ombord... Gode vaner! - for fangst og håndtering ombord... P A R T N E R Gode vaner for fangst og håndtering ombord på fartøjer i de tre vestkysthavne Thyborøn, Thorsminde og Hvide Sande. Gode vaner er udarbejdet

Læs mere

Esbjerg Havn. Auktionshallen. En af havnens største bygninger er Auktionshallen. Gennem mange år var den rammen om konsumfiskeauktionen.

Esbjerg Havn. Auktionshallen. En af havnens største bygninger er Auktionshallen. Gennem mange år var den rammen om konsumfiskeauktionen. Auktionshallen En af havnens største bygninger er Auktionshallen. Gennem mange år var den rammen om konsumfiskeauktionen. I dag bruges Auktionshallen som lager for forskellige virksomheder på havnen. Den

Læs mere

Fiskeriets Økonomi 2013

Fiskeriets Økonomi 2013 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fiskeriets Økonomi 2013 Economic Situation of the Danish Fishery 2013 København 2013 4. Prisudviklingen på fiskeprodukter 1 Prisudviklingen på fisk er af central

Læs mere

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved

Læs mere

Uoplyst E 4. Uoplyst A 3. Uoplyst A 1. Uoplyst A 2. Uoplyst A 2. Uoplyst A 2. Hel fisk uden hoved eller haler

Uoplyst E 4. Uoplyst A 3. Uoplyst A 1. Uoplyst A 2. Uoplyst A 2. Uoplyst A 2. Hel fisk uden hoved eller haler Blåhvilling Blæksprutte Jomfruhummer Nordjyllands Frederiksborg Nordjyllands Ribe Ringkøbing Viborg Frederiksborg Uoplyst E 4 Uoplyst A 3 Uoplyst Uoplyst A 2 Uoplyst A 2 Uoplyst A 2 Hel fisk uden haler

Læs mere

Lovtidende A 2010. Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2011 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år. 15. december 2010.

Lovtidende A 2010. Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2011 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år. 15. december 2010. Lovtidende A 2010 15. december 2010. Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2011 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år I medfør af 10, stk. 1 og 2, 10 d -10 j, 22, 30, 34-36, 37, stk. 1, 38,

Læs mere

Langø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen

Langø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen Udvikling af et naturskånsomt fiskeri på Lolland-Falster Langø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen Gennem de sidste 3 år har Fiskerikajen og garnfiskerne på Langø haft et

Læs mere

Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Nyropsgade 30 1780 København V Fax. nr. 33 95 80 00 Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Rubrik 1 FARTØJS OPLYSNINGER

Læs mere

Ændring Forventede fangstværdier Forventede fangstværdier II

Ændring Forventede fangstværdier Forventede fangstværdier II Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Den 21. december 2015 TAC og kvoter for 2016 (FORELØBIG OVERSIGT - baseret på konsolideret version af 21. december) Kvoter for Østersøen

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr.: 2012-02679 27. september 2012 FVM 071 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) BEK nr 788 af 25/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fiskeridirektoratet, j.nr. 200819339 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 3. afdeling, 3. kontor

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 3. afdeling, 3. kontor Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 3. afdeling, 3. kontor TAC/Kvoter 2003 20. december 2002 Endelig f:\3_afd\3_kt\11-cfp\tac\regneark\2003\dk-kvote03-endelig TAC'er, EU-rådighedsmængder og

Læs mere

Fiskeriets Økonomi 2013

Fiskeriets Økonomi 2013 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fiskeriets Økonomi 2013 Economic Situation of the Danish Fishery 2013 København 2013 5. Fiskeforarbejdning 1 Formål I dette afsnit beskrives den økonomiske situation

Læs mere

Brisling Østersøen (EU-farvand), IIIbcd ,0% -11,0%

Brisling Østersøen (EU-farvand), IIIbcd ,0% -11,0% Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Den 16. december 2014 TAC og kvoter for 2015 (foreløbig oversigt) Forslag til endelige TAC er fastsat efter afslutning

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j. nr. 14-7130-000003 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Structure and economy of the Danish coastal fleet. Erling P. Larsen Senior Adviser DTU Aqua National Institute for Aquatic Resources

Structure and economy of the Danish coastal fleet. Erling P. Larsen Senior Adviser DTU Aqua National Institute for Aquatic Resources Structure and economy of the Danish coastal fleet Erling P. Larsen Senior Adviser DTU Aqua National Institute for Aquatic Resources Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi IFRO Udredning 2013/1 Instiut

Læs mere

Hel fisk A E SO Hel fisk E 3 SO

Hel fisk A E SO Hel fisk E 3 SO Blækspr utte Hel fisk r r 60 2 0 0 2 10.482 221 0 0 3 6.715 198 0 0 135 4 0 0 2 39.171 804 0 0 3 33.592 638 0 0 SO 3 219 4 0 0 Hel fisk E 3 4.254 118 0 0 SO 3 637 49 0 0 Jomfruh ummer Østsjælland Hel fisk

Læs mere

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Version 2.0 af 30. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2016 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 1.0 af 22. december 2014 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter fra bestemte

Læs mere

ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK

ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 376 Offentligt ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK Det danske kystfiskeri er i dag

Læs mere

Hel fisk SO 4. Hel fisk A B E SO

Hel fisk SO 4. Hel fisk A B E SO Blåhvillin g Blækspr utte Hel fisk SO 4 Hel fisk 1.605 2.675 0 0 2.666 73 0 0 2 1.469 58 0 0 3 75.613 3.025 0 0 B 2 2 2 0 0 4.542 89 0 0 2 37.722 821 0 0 3 82.407 2.352 0 0 SO 3 841 40 0 0 Hel fisk A 3

Læs mere

Vejledning til landings-pligten for Østersøen

Vejledning til landings-pligten for Østersøen Vejledning til landings-pligten for Østersøen Version 2.0 af 23. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset om fangsten overholder mindstemålene.

Læs mere

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Version 1.0 af 18. december 2015 Indledning: Fra den 1. januar 2016 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus fanger fisk

Madens historier. Ruth og Rasmus fanger fisk Madens historier Ruth og Rasmus fanger fisk Fisken i frikadellen I dag spiser børnene fiskefrikadeller. Mmmm, det her er bare det bedste, siger Ruth og tager en stor mundfuld. Enig, siger Rasmus. Men hvordan

Læs mere

Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti. Fødevareministeriet 3. november 2005 Aftale om Ny Regulering af dansk fiskeri Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Læs mere

Mål og temaer for en fælles indsats Danske fiskerihavne mod 2013

Mål og temaer for en fælles indsats Danske fiskerihavne mod 2013 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 47 Offentligt Danske fiskerihavne mod 2013 Mål og temaer for en fælles indsats Danske fiskerihavne mod 2013 Mål og temaer for en fælles

Læs mere

fisk ved kyst og hav

fisk ved kyst og hav t o te fisk ved kyst og hav................................................ - skriv om fisk Aborre Almindelig tangnål Almindelig ulk Blåstak Brisling Fjæsing Gedde Grå knurhane Havkarusse Havkat Havlampret

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden Indholdsfortegnelse Gældende program - del 1 1. Egenkontrol for rejekoger 2. Egenkontrol for frysefartøjer Vejledende program - del 2 1. Egenkontrol

Læs mere

Danske Fiskeres Producentorganisation. Gældende mindste- og tilbagebetalingspriser pr. 1. januar 2009

Danske Fiskeres Producentorganisation. Gældende mindste- og tilbagebetalingspriser pr. 1. januar 2009 KULLER TILSVAR E 1 rmh. 1 og derover 5,95 5,95 5 ØRE A 1 rmh. 1 og derover 5,95 5,95 E 2 rmh. 0,57-1 5,95 5,95 A 2 rmh. 0,57-1 5,95 5,95 E 3 rmh. 0,37-0,57 5,13 5,13 A 3 rmh. 0,37-0,57 5,13 5,13 E 4 rmh.

Læs mere

FAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik

FAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik FAZER FOOD SERVICES Fiskepolitik Stærk holdning til brug af fisk og skaldyr I Fazer Food Services har vi en holdning til de madvarer, vi serverer for vore gæster. Vi erkender, at vi som markedsledende

Læs mere

Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 2.0 af 30. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster i fiskeri efter industriarter og

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Regler og generelle oplysninger

Regler og generelle oplysninger Danmarksmesterskab i Fladfiskeri for lyst- og småbåde Regler og generelle oplysninger Regler Konkurrencen afholdes som fire dele: et team, en personlig artskonkurrence, en individuel på tværs af arterne

Læs mere

Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne

Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne Erling P. Larsen Chefkonsulent, seniorrådgiver DTU Aqua Discard forbud og sammenhæng med den fælles fiskeripolitik dato, område,

Læs mere

Møde mellem Danmarks Fiskeriforening PO & Folketingets Miljø og Fødevareudvalg

Møde mellem Danmarks Fiskeriforening PO & Folketingets Miljø og Fødevareudvalg Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 166 Offentligt Møde mellem Danmarks Fiskeriforening PO & Folketingets Miljø og Fødevareudvalg 9. december 2015 Dagsorden 1. Præsentation af Danmarks

Læs mere

www.hanstholm-camping.dk

www.hanstholm-camping.dk Familieweekend - Seniortra ef - Faetter-kusinefest Hamborgvej 95. DK-7730 Hanstholm. Tel. +45 97 96 51 98 www.hanstholm-camping.dk Senior-træf 1 på Hanstholm Camping Torsdag d. 26. søndag d. 29. april

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) BEK nr 1360 af 30/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-7440-000025 Senere

Læs mere

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012 Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 25. marts 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 25. marts 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 25. marts 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Deltagelse: Danmarks Fiskeriforening: DSA: Marine Ingredients Denmark: Danske Fiskeauktioner: Pelagisk

Læs mere

Fangstbehandling af konsumfisk

Fangstbehandling af konsumfisk Kapitel 5 side 43 Fangstbehandling af konsumfisk Den rette fangstbehandling handler om at levere en vare, der har en god kvalitet, så man kan opnå en god pris. Dine arbejdsrutiner skal derfor være indrettet,

Læs mere

VAREGRUPPE UNDERGRUPPE VARENR. BESKRIVELSE ENHED MÆRKE

VAREGRUPPE UNDERGRUPPE VARENR. BESKRIVELSE ENHED MÆRKE Fiske sortiment Frisk varer Diverse Fiskeprodukter 60235 Muslinger blå kg kg * Frisk varer Diverse Fiskeprodukter 60421 Muslinger spanske kg kg * Frisk varer Diverse Fiskeprodukter 60172 Rejer nordsø frosne

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til oplagring af fiskevarer 1)

Bekendtgørelse om tilskud til oplagring af fiskevarer 1) (Gældende) Udskriftsdato:. januar 05 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. -867-00000 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om tilskud

Læs mere

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen

Læs mere

Huskeregler for god køkkenhygiejne

Huskeregler for god køkkenhygiejne Huskeregler for god køkkenhygiejne 10 huskeregler 1) Tag ringe, ur og armbånd af ved madlavning. 2) Bær forklæde. 3) Vask dine hænder, gerne helt op til albuerne, i 15 sek. 4) Vask hænder ved hvert nyt

Læs mere

FISKE SORTIMENT. Marineret sild, Christiansøpigens Sild Vægt pr. spand 500/225 Varenr.: 5213 Kølevare

FISKE SORTIMENT. Marineret sild, Christiansøpigens Sild Vægt pr. spand 500/225 Varenr.: 5213 Kølevare Marineret sild, Christiansøpigens Sild Vægt pr. spand 5000/2400 Varenr.: 5210 Marineret sild, Christiansøpigens Sild Vægt pr. spand 500/225 Varenr.: 5213 Let krydret sild Christiansøpigens Sild Vægt pr.

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 26. august 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 26. august 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 26. august 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Deltagelse: Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation: DSA: Foreningen af Fiskeauktioner og

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

Udenrigshandel. 1 Vareteksten til de enkelte knkoder i 1999.

Udenrigshandel. 1 Vareteksten til de enkelte knkoder i 1999. 0301.10.100 Akvariefisk, ferskvandsfisk, levende 0301.10.900 Akvariefisk, saltvandsfisk, levende Udenrigshandel. 1 0301.91.100 Ørred af arterne Oncorhynchus apache og Oncorhynchus chrysogaster, levende

Læs mere

Fiskeriets Økonomi 2010

Fiskeriets Økonomi 2010 Fødevareøkonomisk Institut Fiskeriets Økonomi 2010 Economic Situation of the Danish Fishery 2010 København 2010 ISBN 1601-5568 (tryk, Fiskeriets Økonomi 2010) ISBN 1601-7846 (on-line, Fiskeriets Økonomi

Læs mere

Oplysningerne vurderes så som baggrund for en udvælgelse af den type af anlæg (kølemiddel og størrelse), der senere arbejdes videre med.

Oplysningerne vurderes så som baggrund for en udvælgelse af den type af anlæg (kølemiddel og størrelse), der senere arbejdes videre med. Kortlægning af fiskeindustriens køleanlæg Projektets primære målgruppe er den del af fiskeindustrien, og bådene, der bruger de kunstige kølemidler. Med fiskeindustrier menes i dette projekt fiskeindustrien,

Læs mere

Fiskeriets økonomi 2011 Andersen, Jesper Levring; Ravensbeck, Lars; Nielsen, Max; Laugesen, Frederik Møller; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder

Fiskeriets økonomi 2011 Andersen, Jesper Levring; Ravensbeck, Lars; Nielsen, Max; Laugesen, Frederik Møller; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder university of copenhagen Københavns Universitet Fiskeriets økonomi 2011 Andersen, Jesper Levring; Ravensbeck, Lars; Nielsen, Max; Laugesen, Frederik Møller; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder Publication

Læs mere

Fiskeriets økonomi 2010

Fiskeriets økonomi 2010 Fødevareøkonomisk Institut Fiskeriets økonomi 2010 Economic Situation of the Danish Fishery 2010 København 2010 ISBN 1601-5568 (tryk, Fiskeriets økonomi 2010) ISBN 1601-7846 (on-line, Fiskeriets økonomi

Læs mere

Fakta om Fjerkræ. EU handelsnormer for Fjerkrækød 1

Fakta om Fjerkræ. EU handelsnormer for Fjerkrækød 1 EU handelsnormer for Fjerkrækød 1 Senest opdateret: Januar 2009 Siden 1990 har der eksisteret handelsnormer for fjerkrækød, der omsættes indenfor EU. Handelsnormerne er et sæt spilleregler for, hvordan

Læs mere

Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi

Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 09, 2015 Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi Nielsen, Max; Larsen, Erling; Egekvist, Josefine; Abate, Tenaw Gedefaw; Nielsen, Rasmus ; Frost, Hans ; Kjærsgaard,

Læs mere

VEJLEDNING. vedr. sporbarhedsreglerne i forordningerne 1224/2009 og 404/2011. i relation til vildtfanget fisk til og med første omsætningsled

VEJLEDNING. vedr. sporbarhedsreglerne i forordningerne 1224/2009 og 404/2011. i relation til vildtfanget fisk til og med første omsætningsled Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for Kontrol/ULWJ Sagsnr.: 1472720000001 Dato: 29. oktober 2014 VEJLEDNING vedr. sporbarhedsreglerne

Læs mere

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Februar 2015 Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Nyropsgade 30 Tlf.: 33 95 80 00 mail@naturerhverv.dk

Læs mere

Statistikdokumentation for Danske fartøjers landing af fisk efter fangstområde, landingsplads, enhed og fiskeart 2015

Statistikdokumentation for Danske fartøjers landing af fisk efter fangstområde, landingsplads, enhed og fiskeart 2015 Statistikdokumentation for Danske fartøjers landing af fisk efter fangstområde, landingsplads, enhed og fiskeart 2015 1 / 9 1 Indledning Formålet med statistikken er, at belyse danske fartøjers førstegangsomsætning

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen 21:23 - onsdag d. 8. juli 2015 Danske fiskeres registrerede landinger i 2015.

NaturErhvervstyrelsen 21:23 - onsdag d. 8. juli 2015 Danske fiskeres registrerede landinger i 2015. Blåhvilling Zone og Kvotenation Uge 1-24 Uge 25 Uge 26 Uge 27 Uge 28 I alt Kvote EU mængde % Forbrug Fix punkt 1X14 44.001 0 0 3 0 44.004 37.381. 117.7.. 2A INT 0 0 0 0 0 0..... 4A EEC 0 0 0 0 0 0.....

Læs mere

På forkant af udviklingen, hvor kravene til miljø er en konstant udfordring. Tværfagligt samarbejde

På forkant af udviklingen, hvor kravene til miljø er en konstant udfordring. Tværfagligt samarbejde FF nyt No 2 JULI 2009 Styrket kompetence Ny miljøchef På forkant af udviklingen, hvor kravene til miljø er en konstant udfordring Lars Uldal er udpeget som miljøchef, der skal rådgive, foreslå nye initiativer

Læs mere

VEJLEDNING. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. vedr. sporbarhedsreglerne i forordningerne 1224/2009 og 404/2011

VEJLEDNING. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. vedr. sporbarhedsreglerne i forordningerne 1224/2009 og 404/2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for Kontrol/ULWJ Sagsnr.: 201102591 Dato: 17. februar 2012 VEJLEDNING vedr. sporbarhedsreglerne

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til oplagring af fiskevarer 1

Bekendtgørelse om tilskud til oplagring af fiskevarer 1 Bekendtgørelse om tilskud til oplagring af fiskevarer I medfør af, 5, 7, stk., og, stk., i lov nr. 55 af 0. december 006 om udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren (fiskeriudviklingsloven) og med henvisning

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Vandets dyreliv - fisk H310 SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) 1. sal og Danmarkshallens afsnit om Havet Margit Sørensen og Henrik Sell, Naturhistorisk

Læs mere

Muslingeeventyr i Storebælt. Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet. Løgismose: Den gode smag en solid forretning

Muslingeeventyr i Storebælt. Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet. Løgismose: Den gode smag en solid forretning Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet Tirsdag 25. juni 2013 Fynske Medier Fyens Stiftstidende Fyns Amts Avis www.business-fyn.dk TEMA: FYN FOOD Muslingeeventyr i Storebælt Løgismose: Den gode

Læs mere

3. Landingerne og markedet for fisk

3. Landingerne og markedet for fisk 3. Landingerne og markedet for fisk Landinger / landings 77 Landings- og markedsstatistikken for fisk m.m. udarbejdes på basis af afregningerne for handel med fisk, krebs- og bløddyr i første omsætningsled.

Læs mere

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Tabelsæt 1 til analysen Nye markeder for konsumfisk fra Thyborøn. Udenrigshandelsstatistik. Anne-Mette Hjalager hjalager@advance1.

Tabelsæt 1 til analysen Nye markeder for konsumfisk fra Thyborøn. Udenrigshandelsstatistik. Anne-Mette Hjalager hjalager@advance1. Tabelsæt 1 til analysen Nye markeder for konsumfisk fra Thyborøn Udenrigshandelsstatistik Anne-Mette Hjalager hjalager@advance1.dk Maj 2008 Udviklingen i eksportpriser og importpriser per kilo, alle fiskeprodukter,

Læs mere

Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland

Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland 2 Finansdepartementet Hilmar Ögmundsson, chefkonsulent 31. August 2016 Rejeafgift Afgift på rejer blev først opkrævet i 1984 produktionsafgift fastsat i forbindelse

Læs mere

Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord

Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord Perfekt, tænker Stine, da hun kigger ud af vinduet. Solen står højt på himmelen, og der er en let vind. En herlig forårsdag, der ikke kunne være bedre til

Læs mere

HADERSLEV CUP SMÅBÅDSKONKURRENCE

HADERSLEV CUP SMÅBÅDSKONKURRENCE SMÅBÅDSKONKURRENCE Aarøsund havn ved fyret - LØRDAG 28. APRIL 2012 Stævne P Rampe VENTEPOSITION INDEN START START Rampe Stævnetelt P WC Den røde streg markerer hvor der må gives gas. Venligst respekter.

Læs mere

N O TAT. Evaluering af udviklingsprogram EFF 2007-2013. Fiskerihavnes rolle i sektoren

N O TAT. Evaluering af udviklingsprogram EFF 2007-2013. Fiskerihavnes rolle i sektoren Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Telefon 33 70 31 37 Giro nr. 200 30 31 N O TAT Bjarne Løf Henriksen blh@danskehavne.dk Dir. 3370 3441 www.danskehavne.dk 3. oktober 2014 Evaluering af udviklingsprogram

Læs mere

Case 1 Atlantisk sild

Case 1 Atlantisk sild Case 1 Atlantisk sild Der fandtes ingen metode til at skelne Nordsø og Nordøstatlantisk sild (Norske vårgydere og Islandske sommergydere) Sporingsværktøjer som kan henføre enkelte fisk til oprindelsesbestand

Læs mere

University of Copenhagen. Fiskeriets økonomi 2016 Nielsen, Rasmus. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Fiskeriets økonomi 2016 Nielsen, Rasmus. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Fiskeriets økonomi 2016 Nielsen, Rasmus Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Nielsen,

Læs mere

Fiskeri: Omfang, forvaltning og bæredygtighed - en perspektivering på Einars oplæg

Fiskeri: Omfang, forvaltning og bæredygtighed - en perspektivering på Einars oplæg Fiskeri: Omfang, forvaltning og bæredygtighed - en perspektivering på Einars oplæg IDA, 23. oktober 2013 Troels J. Hegland, PhD Adjunkt, Innovative Fisheries Management, AAU tjh@plan.aau.dk 1 Dagsorden

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Fangster / catches 39

Fangster / catches 39 er / catches 9 Tabel.: Belgiens kvoter og kvoteudnyttelse for 00, samt kvoter for 00. Belgium quotas and catches in 00 and quotas for 00. 00 00 00 00 bestand (art/område) bestand (art/område) Procent Procent

Læs mere

Muligheder for udnyttelse af industrifisk til konsum/pharma Nils Chr. Jensen. GUDP fiskeri workshop 2013 1

Muligheder for udnyttelse af industrifisk til konsum/pharma Nils Chr. Jensen. GUDP fiskeri workshop 2013 1 Muligheder for udnyttelse af industrifisk til konsum/pharma Nils Chr. Jensen GUDP fiskeri workshop 2013 1 Introduktion Arbejdet med industrifisk siden 1978 Forskning og Ledelse Erhvervsforsker i 1986 Fraktionering

Læs mere

Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting for Norddjurs Kommune 20. November 2007 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 RESUMÉ 2 OPLANDSANALYSENS

Læs mere

KØLESKAB MED ENKELT DØR MODEL NR.:K73

KØLESKAB MED ENKELT DØR MODEL NR.:K73 KØLESKAB MED ENKELT DØR MODEL NR.:K73 INDHOLDSFORTEGNELSE Generel beskrivelse ------------------------------------------------------------------------------------------ 1 Transport og håndtering ------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

stege på panden som koteletter? 1. Hvilken fisk anvender man kæberne fra? 1. Hvilken fisk bruges ofte til at rimme?

stege på panden som koteletter? 1. Hvilken fisk anvender man kæberne fra? 1. Hvilken fisk bruges ofte til at rimme? Opgave 2: Anvendelse af fisk (2) Sushi I denne opgave får du mulighed for, at få viden om nogle af de mange anvendelsesmuligheder 5 som fisk har. Svarene kan du få ved at læse grundteksten om fisk, men

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 - regler for konkurrencen

Trolling Master Bornholm 2016 - regler for konkurrencen Trolling Master Bornholm 2016 - regler for konkurrencen Sted: Tejn Havn Alle både skal under konkurrencen afgå fra og komme tilbage til Tejn Havn af hensyn til muligheden for at håndhæve kontrollen af

Læs mere

IBTS Del 1: 30. Jan Feb IBTS Del 2: Feb Aage Thaarup/Helle Rasmussen, togtleder DTU. Kai Wieland, togtleder

IBTS Del 1: 30. Jan Feb IBTS Del 2: Feb Aage Thaarup/Helle Rasmussen, togtleder DTU. Kai Wieland, togtleder DTU Aqua Togtrapport for: Skibsnavn: DANA Sejldage: 30/1 16/2 2009 Togtnummer: 01/09 Togtnavn: IBTS 1Q 2009 Bemanding: Togtdeltagere: IBTS Del 1: 30. Jan - 09. Feb. 2009 IBTS Del 2: 09 17. Feb. 2009 Aage

Læs mere

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF Bekendtgørelsen indeholder 4 tilskudsordninger, der i 2015 var udstedt i 4 separate bekendtgørelser. Den

Læs mere

De danske fiskerihavnes internationale konkurrenter og konkurrencebetingelser frem mod 2010. Hovedrapport

De danske fiskerihavnes internationale konkurrenter og konkurrencebetingelser frem mod 2010. Hovedrapport De danske fiskerihavnes internationale konkurrenter og konkurrencebetingelser frem mod 2010 Hovedrapport GEMBA Innovation & Teknologisk Institut, januar 2006 Forord De seneste år har været præget af stagnerende

Læs mere

Kan I definere ekstra stærk stofkant?

Kan I definere ekstra stærk stofkant? Spørgsmål og svar Spørgsmål/svar i forbindelse med offentligt EU udbud vedr. møbler Der gøres opmærksom på, at spørgsmål og svar indgår som en del af udbudsmaterialet. Er der uoverensstemmelse mellem udbudsmaterialet

Læs mere