Administrationsgrundlag for naturbeskyttelsesloven

Transkript

1 Godkendt i Udvalget for Klima og Miljø december 2011 Administrationsgrundlag for naturbeskyttelsesloven 1. Indhold i administrationsgrundlaget Lovgrundlag Myndighedens rolle Opgaver på naturområdet Målgrupper Retningslinjer for afgørelser og sagsbehandling Beskyttet natur Bygge- og beskyttelseslinjer Sten- og jorddiger, museumslovens 29 a Friluftsreklamer Adgang til naturen Klagemulighed Kvalitetsstyring Ikrafttrædelse

2 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver kommunens opgaver på naturområdet og indeholder Holbæk Kommunes retningslinjer for, hvordan opgaver inden for dette område skal løses. Administrationsgrundlaget beskriver også de områder, hvor byrådet har overdraget bemyndigelse til at træffe afgørelser til administrationen i Teknik & Miljø. 2. Lovgrundlag Administrationsgrundlaget vedrører hovedsageligt bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttet natur, om bygge- og beskyttelseslinjer, 21 om friluftsreklamer 26 og 26a om offentlighedens adgang til naturen. Desuden træffes der indenfor fagområdet natur også afgørelser efter museumslovens 29a om beskyttede sten- og jorddiger og efter planlovens 35 om ændret anvendelse af landbrugsarealer i forbindelse med gravning eller udvidelse af søer. Naturområdet er således meget bredt, og derfor også omfattet af en lang række love, bekendtgørelser og vejledninger. De vigtigste er: Naturbeskyttelsesloven, Miljømålsloven, Museumsloven, Planloven, Mark- og Vejfredsloven, Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper, Bek. om pleje af fredede arealer, om tilsyn og om indberetninger, Bek. om bygge- og beskyttelseslinjer, Bek. om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen, Bek. om tilsyn med sten- og jorddiger og fortidsminder, Bek. om pleje af fortidsminder, Bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, Bek. om anmeldelsesordningen efter naturbeskyttelseslovens 19b og skovlovens 17, Bek. om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, Bekendtgørelse om udsætning af krebs i ferske vande, Bekendtgørelse om tilskud til natur- og miljøprojekter, Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer, Bekendtgørelse om opsætning af mindre oplysningsskilte, skilte i erhvervsområder og reklamer på idrætsanlæg m.v. i det åbne land, Vejl. om planloven, Vejl. om naturbeskyttelsesloven, Vejledning om håndhævelse af naturbeskyttelsesloven, planloven og byggeloven, Vejledning om registrering af beskyttede naturtyper, 2

3 Vejl. om naturbeskyttelseslovens 3 beskyttede naturtyper, Vejledning om udsætning af fisk, krebs og bløddyr, Vejl. om landzoneadministration planlovens 34-38, Vejl. om beskyttede sten- og jorddiger, vejledning om administration af internationale naturbeskyttelsesområder, Foreløbig vejledning om reglerne om internationale naturbeskyttelsesområder i naturbeskyttelseslovens 19b og 19 f, samt domme og natur- og miljøklagenævnsafgørelser, udtalelser fra Naturstyrelsen og evt. retningslinjer i planlægningen mv. 3. Myndighedens rolle 3.1. Opgaver på naturområdet Kommunen varetager mange forskellige opgaver på naturområdet. Her er de vigtigste: Sagsbehandling Både private og offentlige ejendomme kan indeholde beskyttet natur, sten- og jorddiger, fortidsminder eller være beliggende indenfor en beskyttelseslinje. Visse anlæg og aktiviteter kan i givet fald kræve dispensation fra naturbeskyttelsesloven. En dispensation eller et afslag vil altid være baseret på dialog og på en konkret vurdering jf. forvaltningslovens krav. Andre former for sagsbehandling er håndhævelse, når der er tale om ulovlige forhold (se særligt administrationsgrundlag om håndhævelse), behandling af forespørgsler om natur og landskab, høringssvar, når planer eller projekter kan komme i konflikt med naturbeskyttelsesloven og høringssvar i forbindelse med VVM 1 -screeninger. Kommunen stiller informationer til rådighed for borgere og virksomheder om beskyttede naturtyper, beskyttelseslinjer, diger og stier med offentlig adgang på kommunens hjemmeside Tilsyn Afgørelser skal bygge på konkret viden om naturen på stedet. For at kunne behandle sager på naturområdet, er det derfor nødvendigt at have adgang til aktuelle registreringer af planter og dyr. Registreringer i felten er derfor en vigtig del af arbejdet på naturområdet, som varetages af såvel kommunens egne medarbejdere som studentermedhjælpere og konsulenter Dialog med borgerne Teknik og Miljø lægger stor vægt på dialog og partnerskaber m. borgere og foreninger. Når kommunen understøtter det frivillige initiativ og helt eller delvist - giver ejerskabet fra sig til projekter, opnås store fordele. For eksempel styrkes den lokale sammenhængskraft og 1 VVM er en redegørelse for, hvordan et projekt vil påvirke det omgivende miljø. Ifølge planloven må visse typer af virksomheder og anlæg på land ikke påbegyndes, før kommunen eller Miljøministeriet har fastsat retningslinjer for virksomhedens eller anlæggets udformning og beliggenhed, samt godkendt/meddelt tilladelse til anlæggets etablering. 3

4 livskvalitet og der opnås besparelser, når kommunen ikke selv skal udføre / betale for hele projektet. Samarbejdet handler typisk om etablering af nye stier og om naturpleje. Samarbejdet manifesterer sig bl.a. i kommunens Natur- og Miljøforum, som er det etablerede dialogforum på naturområdet Rekreative stier i det åbne land Teknik og Miljø realiserer kommunens stiplan og vedligeholder eksisterende stier i det omfang, der er ressourcer til. Etablering af nye stier sker så vidt muligt ved, at kommunen indgår frivillige aftaler med lodsejere, gerne i partnerskaber med lokale foreninger eller andre frivillige kræfter for sammen at udvikle stiprojekter og søge om medfinansiering fra relevante fonde og puljer. Kommunen bistår også lokale kræfter (jf. afsnit 3.1.3), der selv ønsker at realisere stiprojekter, fx med vejledning om, hvordan man anlægger en sti, valg af stitype, hvad det koster, hvilke tilladelser, det kræver, eller hvor der kan søges tilskud Naturpleje Vi har som kommune pligt til at passe på vores natur, såvel 3-natur som fredninger, fortidsminder samt til at bekæmpe den invasive art, kæmpe-bjørneklo, på kommunens egne arealer. Det er nødvendigt at pleje naturen for at sikre, at den ikke forringes eller helt forsvinder og for at sikre gunstige levevilkår for eventuelle truede arter. Typiske naturplejeopgaver er rydning og hegning af enge og overdrev, rydning af gravhøje, bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo samt gravning af nye vandhuller. Størstedelen af naturen i Holbæk Kommune ligger imidlertid på private ejendomme, hvis ejere ikke nødvendigvis har de nødvendige ressourcer eller motivation til at foretage naturpleje. Kommunen ønsker at indgå partnerskaber med lodsejere, foreninger og andre frivillige og om muligt i fællesskab søge om medfinansiering fra relevante fonde og puljer til pleje af naturområder i kommunen, hvorved kommunens udgift til naturplejen for minimeres Naturhandleplaner Det er kommunens opgave at udarbejde handleplaner for at realisere de mål, der er udstukket i Natura 2000-planerne og herefter i samarbejde med Naturstyrelsen og lodsejerne at udføre de planlagte tiltag i det omfang, dette kan ske ved frivillige aftaler. Det drejer sig dog kun om nogle få, ret små områder i Holbæk Kommune Det politiske råderum Indenfor naturområdets myndighedsbehandling er det politiske råderum forholdsvist begrænset, idet naturbeskyttelsesloven er en forbudslov. Det vil sige, at der typisk søges om dispensation til noget, der som udgangspunkt er forbudt, fx at foretage ændringer i et beskyttet naturområde. Kommunen har kun mulighed for at dispensere fra loven, hvis det vurderes, at ændringen vil gavne naturtilstanden. De fleste afgørelser træffes på grundlag af en faglig vurdering baseret på de gældende regler og præcedens og som oftest en besigtigelse Kompetencefordeling Dette administrationsgrundlag giver forvaltningen kompetence til at træffe afgørelser på naturområdet i henhold til retningslinjerne i det efterfølgende. Større sager, sager af princi- 2 I Holbæk Kommune drejer det sig om Natura 2000 område nr. 155 Udby Vig, område nr. 156 Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å samt en mindre del af område nr. 129 Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Bortset fra området ved Udby Vig dækker kommunens andel af områderne kun en mindre, geografisk del af de totale områder. 4

5 piel karakter samt sager, der har stor betydning for kommunen, forlægges Udvalg for Klima og Miljø. 4. Målgrupper Målgrupper for dette administrationsgrundlag er lodsejere, hvis ejendomme er omfattet af ovennævnte lovgrundlag, øvrige borgere, virksomheder og organisationer samt Klima og Miljøudvalget. 5. Retningslinjer for afgørelser og sagsbehandling 5.1. Beskyttet natur Naturbeskyttelseslovens 3 indeholder en generel beskyttelse af vandløb, søer, moser, ferske enge, strandenge, strandsumpe, heder og overdrev. Som udgangspunkt må der ikke foretages ændringer i de beskyttede naturtyper. Kommunen har dog mulighed for at give dispensation i særlige tilfælde, såfremt det vurderes, at det ansøgte gavner naturtilstanden. Der meldes normalt afslag til: Gravning og terrænændring i beskyttede naturtyper Udsætning af fisk og andefugle i søer Beplantning i og ved beskyttede naturtyper Bebyggelse m.v. i beskyttede naturtyper 3 Indvinding af overfladevand fra beskyttede vandløb og søer 4 Dræning i og ved beskyttede naturtyper 5 Opfyldninger i beskyttede naturtyper Gødskning og sprøjtning af beskyttede naturområder 6 Ændring af beskyttede vandløb 7. Der gives normalt dispensation til: Etablering af søer i beskyttede naturtyper 8 i beskyttede naturområder af ringe biologisk værdi, hvis det skønnes at det samlede naturindhold forbedres, i beskyttede naturområder af ringe biologisk værdi i byområder, hvor de rekreative interesser vurderes højt, hvis søen etableres for at redde en truet art og til vanding af kreaturer og heste. 3 Opførelse af ny bebyggelse forudsætter ikke dispensation, hvis det sker i tilknytning til en ejendoms eksisterende bygninger, f.eks. erhvervsmæssigt nødvendige bygninger på eksisterende landbrugsejendomme. 4 Indvinding i mindre omfang til heste og kreaturer kræver normalt ikke dispensation. 5 Der skal ikke søges om dispensation til vedligeholdelse af eksisterende, fungerende dræninger. Dræninger, der udføres uden for et beskyttet område, men alligevel påvirker vandstanden i et sådant, kræver kommunens dispensation på samme vis som en dræning, der sker inden for et beskyttet område. 6 Hvis der gennem en årrække er sket gødskning eller sprøjtning, kan dette fortsat ske i samme omfang. 7 Det er dog tilladt at foretage almindelig vandløbsvedligeholdelse i form af grødeskæring og fjernelse af løse aflejringer. 8 Ved dispensationer stilles der normalt altid vilkår om, at opgravet materiale ikke deponeres på beskyttede arealer samt om forbud mod udsætning eller fodring af andefugle og fisk. 5

6 Gravning i beskyttede naturtyper i forbindelse med ledningsarbejder, hvis det vurderes, at gravningen ikke medfører varige ændringer af tilstanden, ved bortskaffelse af tidligere opfyldninger og affald fra naturområdet og på arealer af mindre biologisk værdi i forbindelse med arkæologiske udgravninger. Oprensning af søer 9 hvis søen er biologisk fattiggjort af et tykt slamlag, hvis eksisterende værdifuld natur er truet af store hurtigtvoksende urter, græsser 10 eller krat, hvis oprensningen vil gavne en truet eller sjælden art eller hvis søen indgår som et væsentligt kulturhistorisk element, typisk gadekær og mølledamme. Udsætninger i eksisterende søer 11 af rovfisk (typisk gedde) i større søer, hvor en for stor bestand af skidtfisk (skalle, brasen m.v.) er medvirkende til, at søen fastholdes i en utilfredsstillende tilstand, af flodkrebs (Astacus astacus), 12 hvor krebsene ikke kan udgøre en trussel mod værdifuldt dyreliv eller af fisk, der er registreret på positivlisten 13, i søer af ringe biologisk værdi, hvis det vurderes, at udsætningen vil forbedre forholdene i søen. Beplantning i og ved beskyttede naturtyper, når beplantningen udformes som hegn i skel af moser og enge som afgrænsning mod dyrkede arealer. Rydning i større omfang af bevoksninger i beskyttede naturtyper, når tilgroning truer lysåben værdifuld natur 14. Opstilling af informationstavler, fugletårne, læskure og lignende mindre bygninger af rekreativ værdi. Indvinding af overfladevand fra pumpe- og digelags afvandingskanaler og fra vandløb, hvor vandstanden er reguleret af havet eller større søer. Opfyldning af mindre søer i forbindelse med realisering af lokalplaner, hvis naturværdierne er begrænsede, og hvis søen ikke med rimelighed kan bevares som en integreret del af planen 15 og 9 Fungerende kreaturvandinger kan oprenses uden dispensation, hvorimod oprensning af f.eks. gadekær og branddamme kræver en sådan. 10 Typisk tagrør eller dunhammer. 11 Udsætning af fisk og krebs i søer og vandløb, de eromfattede af fiskeriloven er undtaget fra naturbeskyttelseslovens 3 som derfor kun finderanvendelse ved udsætning ienten kunstige vande, der ikke indgår som led i et naturligt vandløbssystem eller i lukkede vande i enkeltmandseje. Såfremt udsætningen indebærer fysiske indgreb i et beskyttet område, finder anvendelse af naturbeskyttelseslovens 3 dog altid sted. 12 Kun den naturligt hjemhørende flodkrebs Astacus astacus. Udsætning af andre krebsearter kræver dispensation fra Skov- og Naturstyrelsen. 13 Positivlisten er en fortegnelse over nutidigt forekommende arter af ferskvandsfisk og krebs i Danmark, der i udsætningsmæssig sammenhæng betragtes som naturligt hjemmehørende. 14 Fældninger af naturplejemæssige hensyn, der klart tjener til at opretholde områdets hidtidige tilstand, kan ske uden dispensation. Det gælder f.eks. fjernelse af selvsået opvækst af træer og buske i begrænset omfang. Med hensyn til normal forstlig udnyttelse af moser, der har karakter af f.eks. ellesump, kan hidtidig udnyttelse af den naturlige træbevoksning fortsættes, uden at der kræves dispensation. 15 Der vil i forbindelse med tilladelsen, normalt blive stillet vilkår om etablering af en erstatningssø med mindst samme areal og tilsvarende landskabsmæssige beliggenhed. 6

7 i forbindelse med vedligeholdelse af diger og veje. Restaurering af beskyttede vandløb 16 i forbindelse med forbedring af passagemuligheden for fisk og øvrig vandløbsfauna, i forbindelse med udlægning af gydebanker og sten, i forbindelse med tilbageførsel eller omlægning af regulerede vandløbsstrækninger, hvis det forbedrer de naturmæssige forhold eller for opfyldelse af målsætningen for vandløbet og i forbindelse med omlægning ved etablering af våde enge. Råstofgravning i eller nær beskyttede naturtyper, når det gennem efterbehandlingen og den efterfølgende drift kan sikres, at områdets samlede naturmæssige værdier forbedres 17. Særlig restriktiv praksis for administration i internationale naturbeskyttelsesområder: I internationale naturbeskyttelsesområder, dvs. i Natura 2000 områder, Ramsarområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder må der ikke dispenseres fra naturbeskyttelseslovens 3, hvis dette kan indebære forringelse af områdets naturtyper og levestederne for arterne, eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, områderne er udpeget for. En række aktiviteter, ophør af aktiviteter eller ændringer i driften 18 indenfor de internationale naturbeskyttelsesområder er anmeldelsespligtige, uanset om dette sker i områder, som samtidig er omfattet af naturbeskyttelsesloven. Kommunen tager stilling til, om aktiviteten vil medføre en forringelse for de arter og naturtyper, som er udpegningsgrundlag for området. Kommunen vil fastlægge en praksis for administrationen af disse bestemmelser, når der har været nogle sager på området Bygge- og beskyttelseslinjer Naturbeskyttelseslovens formål med bestemmelserne omkring bygge- og beskyttelseslinjerne er at sikre områderne inden for beskyttelseslinjerne som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante og dyreliv. For fortidsmindebeskyttelseslinjen gælder endvidere, at bestemmelserne også skal sikre indsyn til og udsyn fra fortidsmindet samt beskytte de arkæologiske lag i området omkring fortidsmindet. Følgende områder er omhandlet: 16 Ændring af tilstanden i vandløb, der går ud over det regulativmæssigt tilladte, vil supplerende kræve en regulerings/restaureringssag efter vandløbsloven. 17 Formuleres som vilkår i gravetilladelsen. 18 Anmeldepligtige aktiviteter: a. Tilplantning med juletræer og skov, flerårige energiafgrøder, levende hegn og lignende i fuglebeskyttelsesområder. b. Rydning af samt træartsskifte og plantning i løvskov. c. Ændring i tilstanden af søer, heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge, og overdrev, der ikke opfylder størrelseskriteriet i 3. d. Ændring i tilstanden af indlandssaltenge, kilder og væld samt vandløb, der ikke er udpeget efter 3. e. Opdyrkning af vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder. f. Opdyrkning, tilplantning og sandflugtsdæmpnig på klitter. g. Rydning af krat af havtorn, gråris og enebær samt skov af skovfyr på klitter. h. Rydning af krat af enebær på overdrev, der ikke er omfattet af 3. i. Væsentlig ændring inden for kort tid i græsningsintensitet, herunder ophør med græsning eller høslet. j. Væsentlig ændring i anvendelsen af husdyrgødning, herunder ændret gødskning fra handelsgødning til husdyrgødning. l. Etablering af ikkegodkendelsespligtige virksomheder i områderne, der kan medføre betydelige forstyrrelser (eksempelvis støj). k. Etablering af anlæg, der er nødvendige for erhvervet, herunder veje. 7

8 Søer og åer meters beskyttelseslinje, jf. naturbeskyttelseslovens 16. Skove meters byggelinje, jf. naturbeskyttelseslovens 17. Fortidsminder meter beskyttelseslinje, jf. naturbeskyttelseslovens 18. Kirker meters byggelinje, jf. naturbeskyttelseslovens Beskyttelseslinjen omkring søer og åer, 16 Sø- og åbeskyttelseslinjen administreres mindre restriktivt end fx fortidsmindebeskyttelseslinjen. Der kan godt dispenseres, og følgende forhold kan have betydning: Byggeri - hvis der kun er tale om ombygninger og mindre tilbygninger og/eller hvis det passer godt ind i landskabet. Beplantning - hvis arealet, der skal tilplantes, ikke ligger i et område af stor landskabelig værdi som fx en ådal eller en søs uberørte omgivelser. Der meddeles normalt afslag til byggeri, herunder opstilling af vindmøller og antennemaster, nyplantning, hvis der herved sker afgørende ændring i landskabsbilledet eller landskabelige hensyn tilsidesættes, terrænændringer Skovbyggelinjen, 17 Skovbyggelinjen administreres mindre restriktivt end fx fortidsmindebeskyttelseslinjen. Der kan efter en konkret vurdering gives dispensation til nyopførelse efter nedrivning af helårshuse, stuehuse ved landbrugsbygninger og sommerhuse, ombygning af eksisterende bygninger, andet byggeri, herunder om- og tilbygninger, der kan tillades efter planloven, opstilling af husstandsmøller i tilknytning til eksisterende bebyggelse samt antennemaster, hvis det vurderes, at der ikke kan findes alternative placeringer i området, som er landskabeligt forsvarlige Beskyttelseslinjen omkring fortidsminder, 18 Fortidsmindebeskyttelseslinjen administreres forholdsvist restriktivt, og der kan kun i særlige tilfælde dispenseres (en del fortidsminder er dog placeret i haver, hvor beskyttelseshensyn er andre, end ved fritliggende fortidsminder i det åbne land). Der kan muligvis dispenseres, hvis der er tale om byggeri hvor der ikke tilsidesættes beskyttelseshensyn, landskabelige hensyn, og hvis det ikke forringer fortidsmindets værdi som landskabselement, ombygninger eller mindre tilbygninger i sammenhæng med eksisterende bebyggelse, terrænændringer, som ikke forringer fortidsmindets værdi som landskabselement, midlertidige terrænændringer eller beplantning, hvis fortidsmindet ikke har en markant beliggenhed i landskabet, og hvis der ikke er risiko for at arkæologiske lag beskadiges. Der meddeles normalt afslag til byggeri, herunder opstilling af vindmøller og master, 8

9 terrænændringer samt beplantning, der ændrer landskabsbilledet / fortidsmindets placering i landskabet på en afgørende måde Beskyttelseslinjen omkring kirker, 19 Kirkebeskyttelseslinjen administreres mindre restriktivt end fortidsmindebeskyttelseslinjen. Der kan godt dispenseres, fx til en mindre overskridelse af højdegrænsen på 8,5 m ved byggeri i tilknytning til eksisterende bebyggelse og til byggeri, der ikke opleves i en visuel sammenhæng med kirken. Der meddeles normalt afslag til byggeri, som overskrider 8,5 m i højden og til opstilling af vindmøller, antennemaster og høje siloer Sten- og jorddiger, museumslovens 29 a Museumslovens formål med bestemmelserne om sten- og jorddiger er at sikre, at der ikke sker ændringer i tilstanden af diger, herunder at diger nedlægges. Der kan dispenseres i særlige tilfælde, fx hvis diget har beskedne dimensioner i længde, bredde og højde, diget er uden biologisk, landskabelig eller kulturhistorisk betydning der er tale om et beskedent gennembrud, som er dyrkningsmæssigt begrundet og som kan medvirke til at sikre digets fortsatte beståen. Der meddeles normalt afslag til at nedlægge diger. 6. Friluftsreklamer Efter naturbeskyttelseslovens 21, stk. 1, er det forbudt at anbringe plakater, fritstående skilte, lysreklamer og andre indretninger i reklame- og propagandaøjemed i det åbne land. Der kan ikke gives dispensation fra forbudsbestemmelsen i 21, men der er dog visse undtagelser fra forbuddet, for eksempel: Virksomhedsreklamer opsat i umiddelbar tilknytning til virksomheden. Det er en forudsætning, at reklamen ikke virker dominerende i landskabet eller er synlig på lang afstand. Virksomheder i erhvervsområder kan med skiltning indenfor erhvervsområdet oplyse om virksomhedens beliggenhed i området. Skiltene kan opstilles ved adgangsvejene til området og til de enkelte virksomheder i området. Trafikpropagandaskilte, der er godkendt af Rådet for Større Færdselssikkerhed. Adgang forbudt-skilte og lignende, der er lovlige jf. Naturbeskyttelsesloven og Markog Vejfredsloven. 9

10 Valgplakater der opsættes i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunale eller andre offentlige råd eller folkeafstemninger. Mindre oplysningsskilte vedrørende næringsdrift eller virksomhed, opsat på egen ejendom eller ved indkørslen til egen ejendom fra nærmeste offentlige vej eller private fællesvej. Der er dog krav til skiltets udformning og placering. Reklamer på idrætsanlæg. Der er dog krav til skiltets udformning og placering. Der foretages stikprøvekontrol for at sikre, at betingelser i de givne tilladelser overholdes. Herudover foretages en årlig tilsynskampagne i et afgrænset geografisk område. 7. Adgang til naturen Naturbeskyttelseslovens kapitel 4 omhandler offentlighedens adgang til naturen som myndighedsområde. Der er som oftest tale om klagesager, som handler om, at lodsejere forbyder borgere adgang til veje og stier i det åbne land ( 26) på privat ejendom. Sagerne behandles som almindelige håndhævelsessager med partshøring, varsel om påbud o.s.v. jf. administrationsgrundlaget for håndhævelsessager. Naturbeskyttelseslovens 26 a indeholder en bestemmelse om, at visse veje og stier i det åbne land ikke må nedlægges, før den ønskede nedlæggelse er anmeldt til kommunen. Kommunen skal herefter inden 4 uger enten meddele lodsejeren, at vejen eller stien kan nedlægges, eller at kommunen agter at foretage en nærmere undersøgelse af vejen/stiens rekreative værdi og herefter træffe en afgørelse om, hvorvidt den kan nedlægges eller ej. 8. Klagemulighed Dispensationer og afslag kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet inden 4 uger fra afgørelsen er modtaget. Påbud kan kun påklages, hvis modtageren hævder, at der ikke er tale om ulovlige forhold. Natur- og Miljøklagenævnet vil herefter tage stilling til, om det juridiske grundlag for afgørelsen er i orden og herefter enten stadfæste, omgøre eller hjemvise afgørelsen til fornyet behandling. 9. Kvalitetsstyring Sagsbehandlingen på natur- og miljøområdet er den 3. december 2009 blevet certificeret i overensstemmelse med kvalitetsstyringsloven. Det betyder, at der er udarbejdet fagprocedurer for sagsbehandlingen, skabeloner for afgørelser, regler for kvalitetstjek m.v. for de lovområder, som certificeringen omfatter. Følgende procedurer regulerer sagsbehandling i forhold til dette administrationsgrundlag: Forespørgselsordning om beskyttede naturtyper ( 3-status) Afgørelser vedrørende beskyttede naturtyper Offentlighedens adgang i det åbne land Gennemgang af planer og projekter, der kan påvirke bilag IV-arter Gennemgang af projekter, der kan påvirke Natura 2000 områder Pleje af naturbeskyttede eller øvrige arealer Pleje af fredede arealer Pleje af fortidsminder 35 i planloven vedr. etablering af nye vandhuller Håndtering af anmeldeordningen i naturbeskyttelseslovens 19b 10

11 Naturplaner 10. Ikrafttrædelse Dette administrationsgrundlag træder i kraft den