XHusk tilmelding til: Vejforum Ny håndbog om cykelparkering. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 15 Årgang 6 august 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "XHusk tilmelding til: Vejforum 2007. Ny håndbog om cykelparkering. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 15 Årgang 6 august 2007"

Transkript

1 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 15 Årgang 6 august 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Ny håndbog om cykelparkering Århus kåret som Årets Cykelby Nyt cykelregnskab for Københavns Kommune Hvorfor cykler så mange i Holland? Ny pjece om højresvingsulykker Ny rekord for Alle Børn Cykler 2007 side 1 side 4 side 5 side 6 side 7 side 8 Af Erik Bølling-Ladegaard - DCF Ny håndbog om cykelparkering Cykelparkering er ikke et spørgsmål om at stille stativer op, der hvor der tilfældigvis er plads. Kommuner, bygherrer og rådgivere skal omformulere opgaven for at skabe pladser og gaderum, hvor cykelparkering fungerer som en integreret del af helheden. Cykelparkering er det mest oversete led i cykeltrafikkens infrastruktur. Og alle kan få øje på problemerne med de kaotiske cykelparkeringsforhold. Derfor har Dansk Cyklist Forbund udgivet en Vejledning og Håndbog om Cykelparkering. Håndbogen er udarbejdet med Celis Consult som rådgiver. I håndbogen flytter vi fokus fra problemerne til løsningerne. Så her står de fleste af svarene på, hvordan man indretter en cykelparkering, der virker. Men vi har også undersøgt hvorfor det indtil nu har været så vanskeligt, at få løst problemet. Er cyklisterne dumme og tankeløse? Eller ligger hunden begravet et helt andet sted? Københavns Kommunes seneste cykelregnskab viser, at to ud af tre cyklister er utilfredse med de muligheder, der er for at parkere cyklerne. Det betyder, at forventningerne til, at man kan komme af med sin cykel på en fornuftig måde er minimal blandt cyklisterne. Især hvis man kører til en S-togs- eller Metro-station. XHusk tilmelding til: Vejforum 2007 Konferencen afholdes den 5. og 6. december 2007 Tilmelding på CYKELVIDEN - Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik V/ Dansk Cyklist Forbund Rømersgade København K Hjemmeside: Redaktør: Pablo Celis - Celis Consult Redaktion afsluttet: 24. august 2007 Lad os se nærmere på Metrostationerne. Oprindelig var stationernes forpladser tænkt som åbne pladser fri for cykelparkering. Alle de dybe stationer er forsynet med underjordisk parkering, og det var her, man havde forestillet sig, at de cyklister, der skulle videre med Metroen, skulle parkere. Men det gør de ikke. De underjordiske parkeringer er ikke synlige nok og de er alt for besværlige at anvende. Ramperne er for stejle og den køreskinne, cyklerne kan trækkes i er forkert placeret. Adgangen til den underjordiske cykelparkering via elevatorerne er for tidskrævende og omstændelig. Elevatorerne kører langsomt, er oftest optaget og vejen fra elevator til cykelparkering og tilbage igen er en omvej. Hvis man vil vide lidt om, hvorfor cyklister parkerer som de gør, er Lergravsparkens Metrostation et godt eksempel. Stort set alle cyklerne her er parkeret ud fra den samme enkle logik. Cyklisterne orienterer sig efter hvad de kan se og hvor de skal hen. Og de parkerer på vej til målet, hvor det er nemt og hvor der er plads. Hvis man med andre ord skal indrette en cykelparkering, der virker, skal den være synlig Fortsættes på side 2 Forventet deadline for næste nummer: 19. oktober 2007

2 Ny håndbog om cykelparkering - fortsat fra side 1 og overskuelig og placeres mellem de retninger, cyklerne kommer fra, og deres destination. Men det er ikke det, man har gjort. Da man opdagede at cyklerne begyndte at hobe sig op på forpladsen, begyndte man modstræbende at opstille stativer. Pladsen er imidlertid hverken udformet eller dimensioneret til cykelparkering i den målestok, der er nødvendig. Derfor har det fra starten set rodet og uoverskueligt ud. Alligevel har man opstillet flere stativer. Og flere endnu. Når man stiller sig den opgave at forsøge at få plads til yderligere 30 stativer, uden at det ser for tåbeligt ud, så er den umulig at løse. Der er stadig for få stativer, og de stativer der er, tilgodeser ikke cyklisterne fra de forskellige retninger, de ankommer fra. Det er svært for en travl cyklist, der skal med Metroen, at få øje på, hvor de ledige pladser er. Derfor vil der altid stå cykler udenfor stativerne, både på forpladsen og udenfor. Det er en om er! Ved Frederiksberg Metrostation parkeres der ved elevatorskakten - cykelparkeringen er ikke til at få øje på. Når der nu er en stor politiske bevågenhed både nationalt og lokalt for at få flere til at cykle, så er det ærgerligt at kommuner, bygherrer og deres rådgivere tager så lemfældigt og useriøst fat på opgaven. Placering og indretning af cykelparkering er en planlægningsopgave som alle andre. Der skjuler sig ikke noget mystisk eller uforudsigeligt i opgaven. Og cyklister er lige så logiske som andre mennesker. Man må starte med at omdefinere opgaven. Ud fra en optælling ved spidsbelastning kan man få et indtryk af hvor mange cykler der aktuelt er behov for at gøre plads til. Derefter må man vurdere fra hvilke retninger cyklerne kommer og opstille en fordelingsnøgle på hovedretningerne. Man skal se på pladsen som helhed og forestille sig hvordan det endelige resultat skal se ud, inden man gennemfører den første fase. Den går ud på at opstille det beregnede antal stativer ved de forskellige tilkørselsretninger på en måde, som er både æstetisk og funktionelt tilfredsstillende. Ved Lindevang Metrostation ligger cykelparkeringen på vej til målet og i nærheden af hovedindgangen. Derefter vil det vise sig om behovet er dækket. Ofte stiger behovet, når parkeringsforholdene forbedres. Derfor skal der gøres plads til udvidelser. Ikke så underligt at cykelparkeringskælderen ved metrostationen ikke bliver brugt! Fortsættes på side 3 2

3 Ny håndbog om cykelparkering- fortsat fra side 2 Man kan koge det hele ned til tre generelle retningslinjer: - tag cykelparkeringen med i projekteringen fra begyndelse. - gør plads til udvidelse - tænk som cyklister: parkeringen skal placeres på vej til målet, synligt og være nem at bruge. Hvis cykelparkeringen placeres og indrettes efter disse retningslinjer, vil cyklisterne ikke længere stille deres cykler uhensigtsmæssigt. Der vil måske være behov for en kort omstillingsperiode, hvor man som cyklist lige skal vænne sig til at forholdene er i orden og at der er pladser nok. Ved Copenhagen Buisness School (CBS) er der kræset om cykelparkeringen. Med gode parkeringsforhold få vi flere til at cykle. Det betyder mindre trængsel, renere miljø og bedre sundhed. Og ved stationer og trafikterminaler har det særlig stor effekt. Hvis vi forbedrer parkeringsforholdene ved stationerne vil flere kombinere cykel og offentlig transport. I byplanlægning arbejder man med et stationsnærhedsbegreb. F.eks. forventer man at folk der bor i 10 minutters afstand - svarende til 600 m - fra stationen gerne spadserer mellem hjem og station. Hvis cyklen inddrages vil nærhedsradiussen øges til 2400 m en afstand man snildt tilbagelægger på cykel på 10 minutter. Man får altså et stationsnærhedsareal der er 16 gange så stort som det areal, der kun medregner den gående trafik. Dvs. 16 gange så mange mennesker bor i et område, hvor der er oplagte muligheder for at kombinere offentlig transport og cykling. Cykelparkeringen ved CBS er indtænkt fra starten af projektet og resultatet er en meget flot indrettet cykelparkering i fint samspil med omgivelserne. Det er derfor positivt at der i den nationale cykelstrategi (transportministeriet, maj 2007) er særligt fokus på cykelparkeringen ved de kollektive trafikknudepunkter. Her står, at ministeriet i samarbejde med Dansk Cyklist Forbund vil udarbejde et idékatalog om cykelparkering ved de kollektive trafikknudepunkter. Det ser vi frem til. Det er helt afgørende at cykelparkering ved stationer og trafikterminaler er i orden. Koblingen cykel-offentlig transport er én af de veje vi kan gå for at lette trængslen i byerne. Cykelparkeringshåndbogen er støttet af Realdania, Nykredit, Grundejernes Investeringsfond og Københavns kommune og uddeles derfor gratis til alle interesserede. Bestil den på eller via mail For yderligere information kontakt: Dansk Cyklist Forbund Erik Bølling-Ladegaard mail: Telefon: God cykelparkering kan med en smule omtanke indplaceres meget smukt i forskellige byrum - her på Christianshavn i København. 3

4 Århus Kommune Komfortmålinger på cykelstier skal sikre bedre forhold for århusianske cyklister Som et led i den løbende indsats for at forbedre vedligeholdelsen af cykelstierne, gennemfører Århus Kommune i den kommende tid komfortmålinger på samtlige cykelstier. Målingerne relaterer sig til ét af initiativerne i den cykelhandlingsplan, som Byrådet nu skal tage endelig stilling til - nemlig en forbedret drift og vedligeholdelse af kommunens cykelruter. En god vedligeholdelse og renholdelse af cykelstierne er af mange cyklister udpeget som en af de mest betydende faktorer, når det gælder om at fremme cyklismen og sikre en god komfort. Målingerne vil danne baggrund for den fremtidige strategi og prioritering af drift og vedligehold af cykelstierne. Der er planlagt tilbagevendende målinger, som i øvrigt også vil muliggøre information til cyklisterne om stiernes tilstand. Det er firmaet Dynatest i Glostrup, der gennemfører målingerne. Dansk Cyklist Forbund Århus - Årets Cykelby 2007 Danmarks næststørste by har lagt en plan for at fremme cykling. Det belønnede Dansk Cyklist Forbund med titlen Årets Cykelby I begrundelsen for udvælgelsen af Århus som Årets Cykelby 2007 skrev landsformand Claus S. Hansen og direktør Jens Loft Rasmussen bl.a.: "Århus er kendt som smilets by. Nu vil Århus også være cykelby. Der hænger fint sammen: CYKLER OG SMIL. Erfaringerne fra København og Odense viser, at det betaler sig at satse på cykeltrafik. Hvis vi ser på udviklingen i perioden og sætter 1990 til 100, er København og Odense nu oppe på index 150, mens Århus ligger på 90. (kilde: statens ny cykelstrategi: FLERE CYKLER PÅ SIKKER VEJ). Det er den udvikling, som kommunen nu vil vende. Århus har en plan en ambitiøs og god plan, som er blevet endnu bedre efter en omfattende høringsproces. Uden en plan bevæger man sig i blinde, men en plan uden effektive midler til gennemførelse af planen, kan ende med at blive en dagdrøm. Århus har dog ikke alene en plan, men et bredt politisk flertal ønsker at sætte betydelige midler af til gennemførelsen af planen. 50 mio. kr. over de næste 5 år. Det er et mærkbart løft i forhold til tidligere år, og selvom det kun rækker til en del af ønskerne, er vi overbevist om, at cyklisterne gradvist vil mærke, at der er blevet mere medvind." Cyklister er mennesker og som alle andre kan vi godt lide at blive forkælet. Vi elsker et sammenhængende stinet, så vi kan komme rundt i byen, og vi elsker god asfalt uden huller. Nu bliver det mere tillokkende at være cyklist i Århus, og det vil uundgåeligt føre til en øget cykeltrafik og som en afledet konsekvens, et bedre bymiljø. Billedtekst: Komfortmålingerne gennemføres med et særligt målekøretøj, der ved hjælp af laserteknologi registrerer stiernes tilstand. Borgerne ønsker gode byer med et godt byliv. Århus å er gravet frem, og nu får cyklisterne et venligt skub. Måske bliver Århus også det første by, der genindfører sporvognen eller letbanen, som det nu hedder. Dansk Cyklist Forbund vil gerne ønske byen til lykke med den ny positive udvikling. Rådmand i Århus, Peter Thyssen, glæder sig over udnævnelsen: "Byrådet har vist stor vilje til at gøre noget for cyklisterne i Århus, og så er det da dejligt at få sådan en påskønnelse fra cyklistforbundet," siger rådmand Peter Thyssen. Se Århus Kommunes cykelhandlingsplan på adressen: For yderligere information kontakt: Århus Kommune Trafik og Veje Pablo Celis Tlf Mail: 4

5 Københavns Kommune Hvad er Cykelregnskabet? Cykelregnskabet en evaluering af indsatsen på cykelområdet rettet mod henholdsvis borgere og kommunen. Over for borgerne er det informationskilden til alle, der er interesserede i Københavns status som cykelby. Internt i kommunen er det et redskab, som hjælper med at planlægge og skabe forbedringer for cyklisterne. Ud over det faste indhold i cykelregnskabet, der omfatter den seneste undersøgelse af trafikanter især cyklister i København, nøgletal og cykelpolitiske måltal, fokuserer cykelregnskabet i år på sundhed og økonomi. Cykelregnskabet udgives hvert andet år, og Cykelregnskab 2006 er det syvende i rækken. Det er således muligt at følge udviklingen i cyklisternes mening om cykelforholdene samt en række nøgletal og cykelpolitiske måltal helt tilbage fra Følg med i den nyeste udvikling på som hele tiden opdateres med informationer om forbedringer for cyklisterne i København. Københavns Kommune Nyt Cykelregnskab for Københavns Kommune En gennemgang af cykelregnskab over 10 år dokumenterer, at risikoen for at komme til skade som cyklist i København, er faldet med over 70 %. Derimod er trygheden blevet mindre. Københavns cyklister er blevet mindre trygge siden Cykelregnskab % svarer, at de er trygge mod 58% i Dette medfører et fald fra 6 til 5 små cyklister i Cykelregnskab Megen trafik og dårlig adfærd skaber utryghed Cyklisterne mener generelt, at tre forhold er specielt generende i trafikken: 27% generes af dårlig opførsel fra andre trafikanter, 25% af for mange cyklister og 24% af for mange biler. Af de cyklister, der ikke føler sig trygge, mener 57%, at bilerne skaber utryghed. Tilsvarende føler 45% (med overvægt af kvinder), at de øvrige cyklister gør dem utrygge. 23% føler, at busserne er med til at skabe utryghed. Henholdsvis 36% og 33% af de utrygge cyklister mener, at flere cykelstier og bredere cykelstier vil være med til at gøre København mere tryg at færdes i på cykel. Der er således både en infrastrukturel og en kommunikativ opgave, der skal løses for at øge trygheden. En adfærdskampagne rettet mod cyklisterne gennemføres i 2007, 2008 og Kommunens mål er, at mindst 80% af cyklisterne skal føle sig trygge i trafikken og dette mål skal nås bl.a. ved at gøre cykelstierne bredere de steder, hvor det er nødvendigt, samt ved at påvirke cyklisternes adfærd med kampagner. Positiv udvikling i cyklistulykker Antallet af cyklistulykker med dræbte og alvorligt tilskadekomne er fra 2004 til 2006 reduceret fra 124 til 92 (inkl. 6 dræbte pr. år). Den konstante reduktion i ulykkestallet over en 10-årig periode viser, at det kan lade sig gøre at reducere antallet af cyklistulykker drastisk. Cyklisternes risiko for at komme ud for en alvorlig ulykke er faldet endnu kraftigere, fordi der samtidig med faldet i ulykker har været en stor stigning i cykeltrafikken. Desværre slår denne objektivt set gunstige udvikling ikke igennem i cyklisternes subjektive opfattelse af deres tryghed i trafikken. Flere midler til cyklistforbedringer For at forbedre forholdene for cyklisterne i København har politikerne afsat i alt 75 mio., som skal anvendes til flere cykelparkeringsmuligheder, flere cykelstier, bedre kryds, forbedring af trygheden for de yngste og ældre trafikanter. Nye ambitiøse mål for cykeltrafikken Kommunen har netop sat nye mål for udviklingen af København som verdens bedste cykelby. Målet er, at i 2015 skal mindst 50% tage cyklen på arbejde eller til uddannelse i København. Det vil spare CO2, forbedre sundheden og begrænse biltrafikken. 5

6 Kort nyt & landet rundt Knallerter og cykler er en dårlig blanding Små knallerter skal ifølge loven køre på cykelstierne, men de skaber stor utryghed blandt cyklisterne. Mange cyklister er kede af at dele cykelstierne med knallerter, der mange gange kører for hurtigt og skaber utryghed og farlige situationer. Og problemet er stigende, vurderer Jens Loft Rasmussen, direktør i Dansk Cyklist Forbund. Trafikforsker Søren Underlien Jensen er enig: - Der bliver flere knallerter, og vi ser flere ulykker, udtaler han. Søren Underlien Jensen har været konsulent for Odense Kommune på en trafiksikkerhedsplan, der blandt andet ser på problemer med knallerter. I Odense er løsningen blevet at knallerterne fremover forvises til kørebanen. Også Rådet for Større Færdselssikkerhed har kig på knallerterne - og ikke mindst dem, der kører på dem. De kører alt for ofte for stærkt og uden hensyn til medtrafikanterne, mener projektleder Søren Troels Berg. Rådet anbefaler derfor bl.a. øget politikontrol og nummerplader på knallerterne. Sidste år kom 24 personer til skade, fordi cykler og knallerter stødte sammen - det siger politiets uheldstatistik i hvert fald. Men antallet kan være langt højere. Det er nemlig kun otte procent af alle cyklistulykker der registreres af politiet. Kilde: Politiken d. 18. august 2007 Hvorfor cykler så mange i Holland? En ny rapport fra Holland sammenfatter nu landets mangeårige indsats og erfaringer for at fremme cykeltrafikken. En erfaring som vil kunne berige de fleste kommuner og politikere i Danmark. Holland har i mange år været synonymt med cyklister - og ikke uden grund. I 2005 foregik 35% af alle turene i Holland under 7,5 km på cykel. Gronningen er den by i Holland, hvor der bliver cyklet mest. Her bliver 38% af samtlige ture tilbagelagt på cykel. Generelt for Holland foregår alle 27% af alle turene på cykel. Til sammenligning har hollænderne opgjort at kun 19% af turene i Danmark foregår på cykel - det giver en samlet 2. plads til Danmark i forhold til cyklende lande i Europa. Tyskland er det tredie mest cyklende land med en cykelandel på 10% af alle turene. Det tilbagevendende spørgsmål er så: hvorfor cykler hollænderne så meget? Og svaret er lidt kompliceret. Selvfølgelig er det flade terræn og de korte afstande i landet en meget stor fordel, men en meget afgørende faktor har været den langsigtede politiske opbakning i landet til at fremme cykeltrafikken. Brugen af cykel afhænger meget af turlængden og gunstigt for Holland er det, at 70% af alle ture har en turlængde under 7,5 km. Det er én af grundene til at cyklen er så udbredt i Holland. Når hollænderne skal begive sig ud på rejser over 7,5 km, så er det alligevel hele 15%, der vælger at tilbagelægge turen på cykel. Kulturen i landet har også en stor betydning. Cykling ses af alle som et ligeværdigt transportmiddel og næsten ethvert barn i Holland får en cykel på deres fire-års fødselsdag - og de lærer samtidigt at brugen den! I holland har man også haft tradition for at monitorere indsatsen for cykeltrafikken via den hollandske pendant til bl.a. Cykelregnskabet i København. Her er det tydeligt at byer med høj score i cykelregnskabet har væsentligt flere cyklende borgere end andre byer med mindre score. Dette styrker befolkningens og politikkernes konsensus om at investering i gode cykelfacilliteter faktisk har en meget afgørende betydning for befolkningens valg af transportmiddel. I Amsterdam er der planlagt investeringer i cykelfremmende initiativer for knap 200 kr. pr. indbygger de næste 4 år. Til sammenligning investerer Århus Kommune de næstkommende 5 år kun knap 35 kr. pr. indbygger, hvilket med danske øjne er et ret stor beløb. Rapporten løfter sløret for en bred vifte af de spændende projekter og kampagner, der gennem årenes løb fra tidligt i 50 erne virkelig har gjort holland til en af de mest cyklende lande i verdenen. Skriftet er oversat til engelsk og kan downloades på under databasen og Øvrigt. 6

7 Kort nyt & landet rundt Cyklen er på vej frem i Europa Århus er den tredje danske storby, der satser millioner på cyklisterne - og ude i Europa er trenden den samme. Pengene er godt givet ud, mener trafikforsker. Danmarks tre største byer er enige om, at der skal flere cykler på vejene - også selvom det kræver investeringer. Senest har Århus bevilliget 50 millioner kr. til at forbedre forholdene for byens cyklister og på den baggrund vandt titlen som Årets Cykelby. Investeringerne kan blive en rigtig god forretning, mener trafikforsker Otto Anker Nielsen fra DTU: - Man kan sagtens forestille sig store besparelser ved at investere i i gode cykelforhold. Det er billigere end vejanlæg, og mindsker støj, forurening og trængsel, udtaler han. Den samme trend gør sig gældende i mange europæiske byer - bl.a. Paris, London og Hamburg, der alle har sat ambitiøse cyklerplaner i værk. Kilde: Metroxpress d. 14. august 2007 Cyklerne mindsker trængslen i byerne I København er der blevet færre biler på vejene. Flere er begyndt at vælge cykel, bus og tog frem for bil. Biltrafikken i det indre København falder. Den ligger nu 16 procent under niveauet i 70'erne - og faldet har været konstant siden Hvis der er tale om en generel tendens er det både interessant og lidt overraskende, udtaler Brian Hansen, områdechef i Københavns Kommunes Center for Trafik. Faldet i bilkørslen sker samtidigt med, at flere københavnere faktisk har fået bil. En del af forklaringen på, at tusinder af mennesker nu har valgt cykel og offentlig transport fremfor bil er sandsynligvis de lange bilkøer og de stigende p-afgifter. Kilde: Jyllandsposten d. 13. august 2007 Ny pjece om højresvingsulykker En ny pjece fra Vejdirektoratet belyser en række enkle vejtekniske tiltag der gør det muligt at forebygge ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister i signalregulerede kryds. Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister er få, men meget alvorlige. I en ny pjece fra Vejdirektoratet, som er udsendt til samtlige kommuner, er der opsamlet viden om, hvordan krydsene kan indrettes, så risikoen for højresvingsulykker bliver mindre. Ulykkerne kan reduceres ved at benytte nogle ganske få tiltag, når der skal etableres nye signalregulerede kryds, eller når eksisterende kryds skal renoveres: Tilstrækkelig sigt bagud Højresvingende bilister - også lastbilchauffører - skal kunne se tilstrækkeligt langt tilbage (70 meter) i højre side. Ingen rabat mellem cyklister og bilister På de sidste meter inden stopstregen bør der enten være kantstensbegrænsning eller bred, profileret kantlinie uden skillerabat mellem cykelsti og den nærmeste vognbane. Tilbagetrukket stopstreg for bilister Stopstregen for bilister skal altid placeres 5 m før fodgængerfeltet for alle vognbaner, uanset om der er cykelsti eller cykelbane frem til krydset eller ej. Stopstregen for cyklister placeres umiddelbart før fodgængerfeltet. Afkortet cykelsti En løsningsmulighed er at afbryde cykelstien eller banen m før stopstregen og lade cyklisterne fortsætte i en højresvingsbane sammen med den højresvingende biltrafik. Konfliktfrit signal En signalteknisk løsning med konfliktfri krydsning mellem højresvingende bilister og ligeudkørende cyklister er også en mulighed. Her afvikles først den ligeudkørende cykeltrafik, mens der er rødt for den højresvingende trafik. Herefter lukkes for cyklisterne, og der gives grønt til den højresvingende biltrafik. Anbefalingerne tager udgangspunkt i Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers analyse og bygger på eksisterende viden i vejreglerne. Download pjecen på i Databasen under fanen Trafiksikkerhed. 7

8 Dansk Cyklist Forbund Ny rekord for Alle Børn Cykler 2007 Et rekordstort antal børn cykler i år med i Cyklistforbundets kampagne Alle Børn Cykler børn er med på landsplan. Kommunernes nye ansvar for sygdomsforebyggelse er en af årsagerne til, at 96 ud af 98 nye kommuner nu har skoler med i kampagnen. De to første uger i september vil det vrimle med små cyklister på skolevejene, når Alle Børn Cykler-kampagnen løber af stablen for sjette år i træk og i år bliver det vildere end nogensinde før børn fra klasser fordelt på 833 skoler er tilmeldt, og det er flere end sidste år. Kommunerne bakker også op om kampagnen som aldrig før. Det skyldes ikke mindst, at de nu har fået ansvar for det sygdomsforebyggende arbejde og her spiller cykling en vigtig rolle. I Dansk Cyklist Forbund er der stor glæde over, at Alle Børn Cykler-kampagnen år efter år kan tiltrække så mange deltagere: Alle Børn Cykler-kampagnen er vores bidrag til at give børn i Danmark sunde og sikre trafikvaner. Cyklen er et genialt transportmiddel for børn, som netop har brug for at bevæge sig meget, og som godt kan lide den selvstændighed en cykel giver, siger kampagneleder Trine Juncher Jørgensen. Fokus på forældrene Det kræver øvelse at blive en god og sikker cyklist. Og børn lærer ikke at læse og forudse trafikken fra bagsædet af bilen. Derfor opfordrer Cyklistforbundet i år forældrene til at hoppe i sadlen sammen med børnene og være et godt eksempel i trafikken. I år sætter vi særlig fokus på forældrenes rolle som forbilleder for deres børn. Det er ikke nok, at børnene lærer om færdselsreglerne i skolen. De skal også ud i trafikken sammen med en voksen for at lære, hvordan den fungerer i praksis. Vi håber, at mange forældre vil tage bolden op og cykle sammen med deres børn til skole eller i fritiden, siger kampagneleder, Trine Juncher Jørgensen. Alle Børn Cykler-kampagnen kører fra september. TrygFonden er samarbejdspartner på kampagnen. 12 kommuner har desuden ydet økonomisk og praktisk støtte til kampagnen. Læs mere på Yderligere oplysninger: Dansk Cyklist Forbund: Trine Juncher Jørgensen, kampagneleder. Tlf

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler Flere cyklister Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG Mål og midler Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Kvalitetssikring for cyklister Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Odense Kommune 2015 1 Baggrund I 2014 vedtog Odense Byråd en ny ambitiøs cykelhandlingsplan. Frem til 2018 skal cykelturene

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold: Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 200 CYKELREGNSKAB 200 København cyklernes by! København skal være verdens bedste cykelby. Vi er allerede i verdensklasse, men vi kan stadig gøre

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere:

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere: Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm Indlægsholdere: Michael Bloksgaard, Århus Kommune Karen Marie Lei, COWI A/S # 1 9. dec. 2010 Vejforum 2010 3 forsøgsprojekter Variable tavler for cyklister

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Talepapir til samråd om højresvingsulykker

Talepapir til samråd om højresvingsulykker Trafikudvalget 2008-09 TRU alm. del Svar på Spørgsmål 81 Offentligt Talepapir til samråd om højresvingsulykker Indledning Jeg vil starte med at sige tak for dette samråd. Jeg synes, det er en god lejlighed

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.

Læs mere

Cykling og fysisk aktivitet. Introduktion. Cykling, motion, miljø og sundhed. Baggrund. Fysisk inaktivitet og sundhed. Fysisk inaktivitet og sundhed

Cykling og fysisk aktivitet. Introduktion. Cykling, motion, miljø og sundhed. Baggrund. Fysisk inaktivitet og sundhed. Fysisk inaktivitet og sundhed Introduktion Cykling, motion, miljø og sundhed Generelt om cykling, sikkerhed og sundhed Fokus på cykelbyer hvad er de drivende faktorer og hvordan er resultaterne? Baggrund Fysisk inaktivitet og sundhed

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister.

Indhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister. Cykelregnskab 2014 1 Indhold Indledning Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister Cyklistadfærd Cyklister på Frederiksberg Børn på cykel Ældre på cykel Cykelparkering

Læs mere

Mere sikker på cykel i Randers

Mere sikker på cykel i Randers Mere sikker på cykel i Randers Randersbro i Randers centrum. af det totale antal ulykker med cyklister forventes. Signalregulerede kryds Bilisternes stoplinie er rykket fem meter tilbage i forhold til

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Odense Kommune. Susanne Ursula Larsen 205 Thomas Hjarup Andersen 211 Tonny Vest 216 Ulla Gudiksen Chambless 221

Odense Kommune. Susanne Ursula Larsen 205 Thomas Hjarup Andersen 211 Tonny Vest 216 Ulla Gudiksen Chambless 221 Odense Kommune Abir Al-kalemji 2 Alex Ahrendtsen 7 Anette Thysen 12 Annette Blynél 17 Birgitte Knudsen 22 Bjørn J. Bjerrehøj 27 Bo Libergren 32 Brian Lauridsen 37 Brian Skov Nielsen 42 Christell Gall 47

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne

Læs mere

KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR

KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR 2016.02.23 Side 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KOMMENTARER TIL KAPITEL 6 BUS RAPID TRANSIT (BRT) 3 1.1 Selvstændigt afsnit om konsekvensvurdering 3 1.1.1 Mulige

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD Verdens bedste cykelby. Intet mindre. Det er Københavns mål for 2015. Og vi er allerede godt på vej. Hvert år tiltrækker vores unikke cykelkultur

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6

cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6 cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6 Tilfredshed med Århus Cykelby _ 8-11 FORORD LAURA HAY RÅDMAND FOR TEKNIK OG MILJØ

Læs mere

Hjælp os på vej! Færdselssikkerhedsrådet for Bornholm

Hjælp os på vej! Færdselssikkerhedsrådet for Bornholm Hjælp os på vej! Er dit barn klar til at færdes på egen hånd i trafikken? Nu skal dit barn til at gå i skole og det glæder I jer sikkert begge til. Men er dit barn klar til at færdes på egen hånd i trafikken?

Læs mere

I dette cykelregnskab vil vi fortælle om: Facts om cykling i Kolding Kommune. Information og kampagner. Anlæg.

I dette cykelregnskab vil vi fortælle om: Facts om cykling i Kolding Kommune. Information og kampagner. Anlæg. CYKELREGNSKAB 2012 INDLEDNING I 2012 har der været stor fokus på cykelfremme. Der er anlagt cykelstier, opsat 300 cykelstativer og gennemført en række kampagner for at få flere til at cykle. I dette cykelregnskab

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Af Trafikingeniør Pablo Celis, Dansk Cyklist Forbund marts 2002 Baggrund I efteråret 2001 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Rådet

Læs mere

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012 Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....

Læs mere

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4

Læs mere

Det er sundt at cykle

Det er sundt at cykle Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov

Læs mere

Trafikpolitik Hals Skole

Trafikpolitik Hals Skole Trafikpolitik Hals Skole Indholdsfortegnelse Hals Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 14 Rollemodel.. 18 Samarbejde

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2010-2012

Cykelhandlingsplan 2010-2012 Cykelhandlingsplan 2010-2012 2 Frederiksberg Kommunes Cykelhandlingsplan Indledning... 3 Baggrund for cykelhandlingsplanen... 3 Udarbejdelsen af cykelhandlingsplanen... 3 Indsatsområde 1: Fremkommelighed...

Læs mere

Trafikpolitik Stolpedalsskolen

Trafikpolitik Stolpedalsskolen Trafikpolitik Stolpedalsskolen Indholdsfortegnelse Stolpedalsskolen Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel.. 16

Læs mere

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Trafikken, ven og fjende

Trafikken, ven og fjende Trafikken, ven og fjende Mulighederne for mere motion og sundhed gennem den daglige transport - kommunernes rolle Medvind på sundheden Et godt udgangspunkt Eksempler Hvor batter det? Anette Enemark Tetraplan

Læs mere

Trafikdage 2015. Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter. Mogens Møller mm@viatrafik.dk

Trafikdage 2015. Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter. Mogens Møller mm@viatrafik.dk Trafikdage 2015 Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter Mogens Møller mm@viatrafik.dk Program: Metode Overblik Opbygning Erfaringer Resume: Eksempler med erfaringer fra projekter

Læs mere

FRA ASFALT TIL ADFÆRD

FRA ASFALT TIL ADFÆRD Præsentation af findings FRA ASFALT TIL ADFÆRD Ved IS IT A BIRD 13. maj 2014 Rasmus Thomsen, rasmus@isitabird.dk FRA ASFALT FRA CYKELSTI TIL ADFÆRD TIL ANDERS WICKED PROBLEM 35% I DAG 50% I 2015 (kilde:

Læs mere

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Cykelsti langs Stumpedyssevej Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet

Læs mere

Arrangør: Konferencen var arrangeret af European Cyclists Federation i samarbejde med bystyret i Sevilla.

Arrangør: Konferencen var arrangeret af European Cyclists Federation i samarbejde med bystyret i Sevilla. jph/marts 2011 Rapport fra konferencen Velo-City 2011 23-25 marts, 2011, Sevilla, Spanien Arrangør: Konferencen var arrangeret af European Cyclists Federation i samarbejde med bystyret i Sevilla. Deltagere:

Læs mere

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Sykkelbynettverket Studietur til København. Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014

Sykkelbynettverket Studietur til København. Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014 Sykkelbynettverket Studietur til København Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014 1. Vejdirektoratets organisering VD Vejdirektoratet en del af VD Vejdirektorates

Læs mere

Tryghed og sikkerhed i trafikken

Tryghed og sikkerhed i trafikken Tryghed og sikkerhed i trafikken 2016 Tryghed og sikkerhed i trafikken 2016 Dato: Maj 2016 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-09-1 ISBN: 978-87-93436-08-4 Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk

Læs mere

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41 78 02 68 Fax 7262 6790 jjg@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato 4. maj 2015 Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Hver dag parkerer ca. 70.000

Læs mere

Cykling, motion, miljø og sundhed. Økologisk Råd og Thomas Krag Mobility Advice

Cykling, motion, miljø og sundhed. Økologisk Råd og Thomas Krag Mobility Advice Cykling, motion, miljø og sundhed Introduktion Generelt om cykling, sikkerhed og sundhed Fokus på cykelbyer hvad er de drivende faktorer og hvordan er resultaterne? Baggrund 2.5 million years 50 years

Læs mere

Herning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11

Herning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning Trafiksikkerhedsby 2011 Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning bliver udpeget til trafiksikkerhedsby Jubelbillede da fandt ud af det, så blev virkeligheden en realitet Fotograf Claus Fisker

Læs mere

Hvordan kan vi skabe høj standard ("best practise") for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne

Hvordan kan vi skabe høj standard (best practise) for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne Hvordan kan vi skabe høj standard ("best practise") for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne prioriterer cykeltrafik Sælge de gode ting ved cykling: sundhed,

Læs mere

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart

Læs mere