XHusk tilmelding til: Vejforum Ny håndbog om cykelparkering. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 15 Årgang 6 august 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "XHusk tilmelding til: Vejforum 2007. Ny håndbog om cykelparkering. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 15 Årgang 6 august 2007"

Transkript

1 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 15 Årgang 6 august 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Ny håndbog om cykelparkering Århus kåret som Årets Cykelby Nyt cykelregnskab for Københavns Kommune Hvorfor cykler så mange i Holland? Ny pjece om højresvingsulykker Ny rekord for Alle Børn Cykler 2007 side 1 side 4 side 5 side 6 side 7 side 8 Af Erik Bølling-Ladegaard - DCF Ny håndbog om cykelparkering Cykelparkering er ikke et spørgsmål om at stille stativer op, der hvor der tilfældigvis er plads. Kommuner, bygherrer og rådgivere skal omformulere opgaven for at skabe pladser og gaderum, hvor cykelparkering fungerer som en integreret del af helheden. Cykelparkering er det mest oversete led i cykeltrafikkens infrastruktur. Og alle kan få øje på problemerne med de kaotiske cykelparkeringsforhold. Derfor har Dansk Cyklist Forbund udgivet en Vejledning og Håndbog om Cykelparkering. Håndbogen er udarbejdet med Celis Consult som rådgiver. I håndbogen flytter vi fokus fra problemerne til løsningerne. Så her står de fleste af svarene på, hvordan man indretter en cykelparkering, der virker. Men vi har også undersøgt hvorfor det indtil nu har været så vanskeligt, at få løst problemet. Er cyklisterne dumme og tankeløse? Eller ligger hunden begravet et helt andet sted? Københavns Kommunes seneste cykelregnskab viser, at to ud af tre cyklister er utilfredse med de muligheder, der er for at parkere cyklerne. Det betyder, at forventningerne til, at man kan komme af med sin cykel på en fornuftig måde er minimal blandt cyklisterne. Især hvis man kører til en S-togs- eller Metro-station. XHusk tilmelding til: Vejforum 2007 Konferencen afholdes den 5. og 6. december 2007 Tilmelding på CYKELVIDEN - Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik V/ Dansk Cyklist Forbund Rømersgade København K Hjemmeside: Redaktør: Pablo Celis - Celis Consult Redaktion afsluttet: 24. august 2007 Lad os se nærmere på Metrostationerne. Oprindelig var stationernes forpladser tænkt som åbne pladser fri for cykelparkering. Alle de dybe stationer er forsynet med underjordisk parkering, og det var her, man havde forestillet sig, at de cyklister, der skulle videre med Metroen, skulle parkere. Men det gør de ikke. De underjordiske parkeringer er ikke synlige nok og de er alt for besværlige at anvende. Ramperne er for stejle og den køreskinne, cyklerne kan trækkes i er forkert placeret. Adgangen til den underjordiske cykelparkering via elevatorerne er for tidskrævende og omstændelig. Elevatorerne kører langsomt, er oftest optaget og vejen fra elevator til cykelparkering og tilbage igen er en omvej. Hvis man vil vide lidt om, hvorfor cyklister parkerer som de gør, er Lergravsparkens Metrostation et godt eksempel. Stort set alle cyklerne her er parkeret ud fra den samme enkle logik. Cyklisterne orienterer sig efter hvad de kan se og hvor de skal hen. Og de parkerer på vej til målet, hvor det er nemt og hvor der er plads. Hvis man med andre ord skal indrette en cykelparkering, der virker, skal den være synlig Fortsættes på side 2 Forventet deadline for næste nummer: 19. oktober 2007

2 Ny håndbog om cykelparkering - fortsat fra side 1 og overskuelig og placeres mellem de retninger, cyklerne kommer fra, og deres destination. Men det er ikke det, man har gjort. Da man opdagede at cyklerne begyndte at hobe sig op på forpladsen, begyndte man modstræbende at opstille stativer. Pladsen er imidlertid hverken udformet eller dimensioneret til cykelparkering i den målestok, der er nødvendig. Derfor har det fra starten set rodet og uoverskueligt ud. Alligevel har man opstillet flere stativer. Og flere endnu. Når man stiller sig den opgave at forsøge at få plads til yderligere 30 stativer, uden at det ser for tåbeligt ud, så er den umulig at løse. Der er stadig for få stativer, og de stativer der er, tilgodeser ikke cyklisterne fra de forskellige retninger, de ankommer fra. Det er svært for en travl cyklist, der skal med Metroen, at få øje på, hvor de ledige pladser er. Derfor vil der altid stå cykler udenfor stativerne, både på forpladsen og udenfor. Det er en om er! Ved Frederiksberg Metrostation parkeres der ved elevatorskakten - cykelparkeringen er ikke til at få øje på. Når der nu er en stor politiske bevågenhed både nationalt og lokalt for at få flere til at cykle, så er det ærgerligt at kommuner, bygherrer og deres rådgivere tager så lemfældigt og useriøst fat på opgaven. Placering og indretning af cykelparkering er en planlægningsopgave som alle andre. Der skjuler sig ikke noget mystisk eller uforudsigeligt i opgaven. Og cyklister er lige så logiske som andre mennesker. Man må starte med at omdefinere opgaven. Ud fra en optælling ved spidsbelastning kan man få et indtryk af hvor mange cykler der aktuelt er behov for at gøre plads til. Derefter må man vurdere fra hvilke retninger cyklerne kommer og opstille en fordelingsnøgle på hovedretningerne. Man skal se på pladsen som helhed og forestille sig hvordan det endelige resultat skal se ud, inden man gennemfører den første fase. Den går ud på at opstille det beregnede antal stativer ved de forskellige tilkørselsretninger på en måde, som er både æstetisk og funktionelt tilfredsstillende. Ved Lindevang Metrostation ligger cykelparkeringen på vej til målet og i nærheden af hovedindgangen. Derefter vil det vise sig om behovet er dækket. Ofte stiger behovet, når parkeringsforholdene forbedres. Derfor skal der gøres plads til udvidelser. Ikke så underligt at cykelparkeringskælderen ved metrostationen ikke bliver brugt! Fortsættes på side 3 2

3 Ny håndbog om cykelparkering- fortsat fra side 2 Man kan koge det hele ned til tre generelle retningslinjer: - tag cykelparkeringen med i projekteringen fra begyndelse. - gør plads til udvidelse - tænk som cyklister: parkeringen skal placeres på vej til målet, synligt og være nem at bruge. Hvis cykelparkeringen placeres og indrettes efter disse retningslinjer, vil cyklisterne ikke længere stille deres cykler uhensigtsmæssigt. Der vil måske være behov for en kort omstillingsperiode, hvor man som cyklist lige skal vænne sig til at forholdene er i orden og at der er pladser nok. Ved Copenhagen Buisness School (CBS) er der kræset om cykelparkeringen. Med gode parkeringsforhold få vi flere til at cykle. Det betyder mindre trængsel, renere miljø og bedre sundhed. Og ved stationer og trafikterminaler har det særlig stor effekt. Hvis vi forbedrer parkeringsforholdene ved stationerne vil flere kombinere cykel og offentlig transport. I byplanlægning arbejder man med et stationsnærhedsbegreb. F.eks. forventer man at folk der bor i 10 minutters afstand - svarende til 600 m - fra stationen gerne spadserer mellem hjem og station. Hvis cyklen inddrages vil nærhedsradiussen øges til 2400 m en afstand man snildt tilbagelægger på cykel på 10 minutter. Man får altså et stationsnærhedsareal der er 16 gange så stort som det areal, der kun medregner den gående trafik. Dvs. 16 gange så mange mennesker bor i et område, hvor der er oplagte muligheder for at kombinere offentlig transport og cykling. Cykelparkeringen ved CBS er indtænkt fra starten af projektet og resultatet er en meget flot indrettet cykelparkering i fint samspil med omgivelserne. Det er derfor positivt at der i den nationale cykelstrategi (transportministeriet, maj 2007) er særligt fokus på cykelparkeringen ved de kollektive trafikknudepunkter. Her står, at ministeriet i samarbejde med Dansk Cyklist Forbund vil udarbejde et idékatalog om cykelparkering ved de kollektive trafikknudepunkter. Det ser vi frem til. Det er helt afgørende at cykelparkering ved stationer og trafikterminaler er i orden. Koblingen cykel-offentlig transport er én af de veje vi kan gå for at lette trængslen i byerne. Cykelparkeringshåndbogen er støttet af Realdania, Nykredit, Grundejernes Investeringsfond og Københavns kommune og uddeles derfor gratis til alle interesserede. Bestil den på eller via mail For yderligere information kontakt: Dansk Cyklist Forbund Erik Bølling-Ladegaard mail: Telefon: God cykelparkering kan med en smule omtanke indplaceres meget smukt i forskellige byrum - her på Christianshavn i København. 3

4 Århus Kommune Komfortmålinger på cykelstier skal sikre bedre forhold for århusianske cyklister Som et led i den løbende indsats for at forbedre vedligeholdelsen af cykelstierne, gennemfører Århus Kommune i den kommende tid komfortmålinger på samtlige cykelstier. Målingerne relaterer sig til ét af initiativerne i den cykelhandlingsplan, som Byrådet nu skal tage endelig stilling til - nemlig en forbedret drift og vedligeholdelse af kommunens cykelruter. En god vedligeholdelse og renholdelse af cykelstierne er af mange cyklister udpeget som en af de mest betydende faktorer, når det gælder om at fremme cyklismen og sikre en god komfort. Målingerne vil danne baggrund for den fremtidige strategi og prioritering af drift og vedligehold af cykelstierne. Der er planlagt tilbagevendende målinger, som i øvrigt også vil muliggøre information til cyklisterne om stiernes tilstand. Det er firmaet Dynatest i Glostrup, der gennemfører målingerne. Dansk Cyklist Forbund Århus - Årets Cykelby 2007 Danmarks næststørste by har lagt en plan for at fremme cykling. Det belønnede Dansk Cyklist Forbund med titlen Årets Cykelby I begrundelsen for udvælgelsen af Århus som Årets Cykelby 2007 skrev landsformand Claus S. Hansen og direktør Jens Loft Rasmussen bl.a.: "Århus er kendt som smilets by. Nu vil Århus også være cykelby. Der hænger fint sammen: CYKLER OG SMIL. Erfaringerne fra København og Odense viser, at det betaler sig at satse på cykeltrafik. Hvis vi ser på udviklingen i perioden og sætter 1990 til 100, er København og Odense nu oppe på index 150, mens Århus ligger på 90. (kilde: statens ny cykelstrategi: FLERE CYKLER PÅ SIKKER VEJ). Det er den udvikling, som kommunen nu vil vende. Århus har en plan en ambitiøs og god plan, som er blevet endnu bedre efter en omfattende høringsproces. Uden en plan bevæger man sig i blinde, men en plan uden effektive midler til gennemførelse af planen, kan ende med at blive en dagdrøm. Århus har dog ikke alene en plan, men et bredt politisk flertal ønsker at sætte betydelige midler af til gennemførelsen af planen. 50 mio. kr. over de næste 5 år. Det er et mærkbart løft i forhold til tidligere år, og selvom det kun rækker til en del af ønskerne, er vi overbevist om, at cyklisterne gradvist vil mærke, at der er blevet mere medvind." Cyklister er mennesker og som alle andre kan vi godt lide at blive forkælet. Vi elsker et sammenhængende stinet, så vi kan komme rundt i byen, og vi elsker god asfalt uden huller. Nu bliver det mere tillokkende at være cyklist i Århus, og det vil uundgåeligt føre til en øget cykeltrafik og som en afledet konsekvens, et bedre bymiljø. Billedtekst: Komfortmålingerne gennemføres med et særligt målekøretøj, der ved hjælp af laserteknologi registrerer stiernes tilstand. Borgerne ønsker gode byer med et godt byliv. Århus å er gravet frem, og nu får cyklisterne et venligt skub. Måske bliver Århus også det første by, der genindfører sporvognen eller letbanen, som det nu hedder. Dansk Cyklist Forbund vil gerne ønske byen til lykke med den ny positive udvikling. Rådmand i Århus, Peter Thyssen, glæder sig over udnævnelsen: "Byrådet har vist stor vilje til at gøre noget for cyklisterne i Århus, og så er det da dejligt at få sådan en påskønnelse fra cyklistforbundet," siger rådmand Peter Thyssen. Se Århus Kommunes cykelhandlingsplan på adressen: For yderligere information kontakt: Århus Kommune Trafik og Veje Pablo Celis Tlf Mail: 4

5 Københavns Kommune Hvad er Cykelregnskabet? Cykelregnskabet en evaluering af indsatsen på cykelområdet rettet mod henholdsvis borgere og kommunen. Over for borgerne er det informationskilden til alle, der er interesserede i Københavns status som cykelby. Internt i kommunen er det et redskab, som hjælper med at planlægge og skabe forbedringer for cyklisterne. Ud over det faste indhold i cykelregnskabet, der omfatter den seneste undersøgelse af trafikanter især cyklister i København, nøgletal og cykelpolitiske måltal, fokuserer cykelregnskabet i år på sundhed og økonomi. Cykelregnskabet udgives hvert andet år, og Cykelregnskab 2006 er det syvende i rækken. Det er således muligt at følge udviklingen i cyklisternes mening om cykelforholdene samt en række nøgletal og cykelpolitiske måltal helt tilbage fra Følg med i den nyeste udvikling på som hele tiden opdateres med informationer om forbedringer for cyklisterne i København. Københavns Kommune Nyt Cykelregnskab for Københavns Kommune En gennemgang af cykelregnskab over 10 år dokumenterer, at risikoen for at komme til skade som cyklist i København, er faldet med over 70 %. Derimod er trygheden blevet mindre. Københavns cyklister er blevet mindre trygge siden Cykelregnskab % svarer, at de er trygge mod 58% i Dette medfører et fald fra 6 til 5 små cyklister i Cykelregnskab Megen trafik og dårlig adfærd skaber utryghed Cyklisterne mener generelt, at tre forhold er specielt generende i trafikken: 27% generes af dårlig opførsel fra andre trafikanter, 25% af for mange cyklister og 24% af for mange biler. Af de cyklister, der ikke føler sig trygge, mener 57%, at bilerne skaber utryghed. Tilsvarende føler 45% (med overvægt af kvinder), at de øvrige cyklister gør dem utrygge. 23% føler, at busserne er med til at skabe utryghed. Henholdsvis 36% og 33% af de utrygge cyklister mener, at flere cykelstier og bredere cykelstier vil være med til at gøre København mere tryg at færdes i på cykel. Der er således både en infrastrukturel og en kommunikativ opgave, der skal løses for at øge trygheden. En adfærdskampagne rettet mod cyklisterne gennemføres i 2007, 2008 og Kommunens mål er, at mindst 80% af cyklisterne skal føle sig trygge i trafikken og dette mål skal nås bl.a. ved at gøre cykelstierne bredere de steder, hvor det er nødvendigt, samt ved at påvirke cyklisternes adfærd med kampagner. Positiv udvikling i cyklistulykker Antallet af cyklistulykker med dræbte og alvorligt tilskadekomne er fra 2004 til 2006 reduceret fra 124 til 92 (inkl. 6 dræbte pr. år). Den konstante reduktion i ulykkestallet over en 10-årig periode viser, at det kan lade sig gøre at reducere antallet af cyklistulykker drastisk. Cyklisternes risiko for at komme ud for en alvorlig ulykke er faldet endnu kraftigere, fordi der samtidig med faldet i ulykker har været en stor stigning i cykeltrafikken. Desværre slår denne objektivt set gunstige udvikling ikke igennem i cyklisternes subjektive opfattelse af deres tryghed i trafikken. Flere midler til cyklistforbedringer For at forbedre forholdene for cyklisterne i København har politikerne afsat i alt 75 mio., som skal anvendes til flere cykelparkeringsmuligheder, flere cykelstier, bedre kryds, forbedring af trygheden for de yngste og ældre trafikanter. Nye ambitiøse mål for cykeltrafikken Kommunen har netop sat nye mål for udviklingen af København som verdens bedste cykelby. Målet er, at i 2015 skal mindst 50% tage cyklen på arbejde eller til uddannelse i København. Det vil spare CO2, forbedre sundheden og begrænse biltrafikken. 5

6 Kort nyt & landet rundt Knallerter og cykler er en dårlig blanding Små knallerter skal ifølge loven køre på cykelstierne, men de skaber stor utryghed blandt cyklisterne. Mange cyklister er kede af at dele cykelstierne med knallerter, der mange gange kører for hurtigt og skaber utryghed og farlige situationer. Og problemet er stigende, vurderer Jens Loft Rasmussen, direktør i Dansk Cyklist Forbund. Trafikforsker Søren Underlien Jensen er enig: - Der bliver flere knallerter, og vi ser flere ulykker, udtaler han. Søren Underlien Jensen har været konsulent for Odense Kommune på en trafiksikkerhedsplan, der blandt andet ser på problemer med knallerter. I Odense er løsningen blevet at knallerterne fremover forvises til kørebanen. Også Rådet for Større Færdselssikkerhed har kig på knallerterne - og ikke mindst dem, der kører på dem. De kører alt for ofte for stærkt og uden hensyn til medtrafikanterne, mener projektleder Søren Troels Berg. Rådet anbefaler derfor bl.a. øget politikontrol og nummerplader på knallerterne. Sidste år kom 24 personer til skade, fordi cykler og knallerter stødte sammen - det siger politiets uheldstatistik i hvert fald. Men antallet kan være langt højere. Det er nemlig kun otte procent af alle cyklistulykker der registreres af politiet. Kilde: Politiken d. 18. august 2007 Hvorfor cykler så mange i Holland? En ny rapport fra Holland sammenfatter nu landets mangeårige indsats og erfaringer for at fremme cykeltrafikken. En erfaring som vil kunne berige de fleste kommuner og politikere i Danmark. Holland har i mange år været synonymt med cyklister - og ikke uden grund. I 2005 foregik 35% af alle turene i Holland under 7,5 km på cykel. Gronningen er den by i Holland, hvor der bliver cyklet mest. Her bliver 38% af samtlige ture tilbagelagt på cykel. Generelt for Holland foregår alle 27% af alle turene på cykel. Til sammenligning har hollænderne opgjort at kun 19% af turene i Danmark foregår på cykel - det giver en samlet 2. plads til Danmark i forhold til cyklende lande i Europa. Tyskland er det tredie mest cyklende land med en cykelandel på 10% af alle turene. Det tilbagevendende spørgsmål er så: hvorfor cykler hollænderne så meget? Og svaret er lidt kompliceret. Selvfølgelig er det flade terræn og de korte afstande i landet en meget stor fordel, men en meget afgørende faktor har været den langsigtede politiske opbakning i landet til at fremme cykeltrafikken. Brugen af cykel afhænger meget af turlængden og gunstigt for Holland er det, at 70% af alle ture har en turlængde under 7,5 km. Det er én af grundene til at cyklen er så udbredt i Holland. Når hollænderne skal begive sig ud på rejser over 7,5 km, så er det alligevel hele 15%, der vælger at tilbagelægge turen på cykel. Kulturen i landet har også en stor betydning. Cykling ses af alle som et ligeværdigt transportmiddel og næsten ethvert barn i Holland får en cykel på deres fire-års fødselsdag - og de lærer samtidigt at brugen den! I holland har man også haft tradition for at monitorere indsatsen for cykeltrafikken via den hollandske pendant til bl.a. Cykelregnskabet i København. Her er det tydeligt at byer med høj score i cykelregnskabet har væsentligt flere cyklende borgere end andre byer med mindre score. Dette styrker befolkningens og politikkernes konsensus om at investering i gode cykelfacilliteter faktisk har en meget afgørende betydning for befolkningens valg af transportmiddel. I Amsterdam er der planlagt investeringer i cykelfremmende initiativer for knap 200 kr. pr. indbygger de næste 4 år. Til sammenligning investerer Århus Kommune de næstkommende 5 år kun knap 35 kr. pr. indbygger, hvilket med danske øjne er et ret stor beløb. Rapporten løfter sløret for en bred vifte af de spændende projekter og kampagner, der gennem årenes løb fra tidligt i 50 erne virkelig har gjort holland til en af de mest cyklende lande i verdenen. Skriftet er oversat til engelsk og kan downloades på under databasen og Øvrigt. 6

7 Kort nyt & landet rundt Cyklen er på vej frem i Europa Århus er den tredje danske storby, der satser millioner på cyklisterne - og ude i Europa er trenden den samme. Pengene er godt givet ud, mener trafikforsker. Danmarks tre største byer er enige om, at der skal flere cykler på vejene - også selvom det kræver investeringer. Senest har Århus bevilliget 50 millioner kr. til at forbedre forholdene for byens cyklister og på den baggrund vandt titlen som Årets Cykelby. Investeringerne kan blive en rigtig god forretning, mener trafikforsker Otto Anker Nielsen fra DTU: - Man kan sagtens forestille sig store besparelser ved at investere i i gode cykelforhold. Det er billigere end vejanlæg, og mindsker støj, forurening og trængsel, udtaler han. Den samme trend gør sig gældende i mange europæiske byer - bl.a. Paris, London og Hamburg, der alle har sat ambitiøse cyklerplaner i værk. Kilde: Metroxpress d. 14. august 2007 Cyklerne mindsker trængslen i byerne I København er der blevet færre biler på vejene. Flere er begyndt at vælge cykel, bus og tog frem for bil. Biltrafikken i det indre København falder. Den ligger nu 16 procent under niveauet i 70'erne - og faldet har været konstant siden Hvis der er tale om en generel tendens er det både interessant og lidt overraskende, udtaler Brian Hansen, områdechef i Københavns Kommunes Center for Trafik. Faldet i bilkørslen sker samtidigt med, at flere københavnere faktisk har fået bil. En del af forklaringen på, at tusinder af mennesker nu har valgt cykel og offentlig transport fremfor bil er sandsynligvis de lange bilkøer og de stigende p-afgifter. Kilde: Jyllandsposten d. 13. august 2007 Ny pjece om højresvingsulykker En ny pjece fra Vejdirektoratet belyser en række enkle vejtekniske tiltag der gør det muligt at forebygge ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister i signalregulerede kryds. Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister er få, men meget alvorlige. I en ny pjece fra Vejdirektoratet, som er udsendt til samtlige kommuner, er der opsamlet viden om, hvordan krydsene kan indrettes, så risikoen for højresvingsulykker bliver mindre. Ulykkerne kan reduceres ved at benytte nogle ganske få tiltag, når der skal etableres nye signalregulerede kryds, eller når eksisterende kryds skal renoveres: Tilstrækkelig sigt bagud Højresvingende bilister - også lastbilchauffører - skal kunne se tilstrækkeligt langt tilbage (70 meter) i højre side. Ingen rabat mellem cyklister og bilister På de sidste meter inden stopstregen bør der enten være kantstensbegrænsning eller bred, profileret kantlinie uden skillerabat mellem cykelsti og den nærmeste vognbane. Tilbagetrukket stopstreg for bilister Stopstregen for bilister skal altid placeres 5 m før fodgængerfeltet for alle vognbaner, uanset om der er cykelsti eller cykelbane frem til krydset eller ej. Stopstregen for cyklister placeres umiddelbart før fodgængerfeltet. Afkortet cykelsti En løsningsmulighed er at afbryde cykelstien eller banen m før stopstregen og lade cyklisterne fortsætte i en højresvingsbane sammen med den højresvingende biltrafik. Konfliktfrit signal En signalteknisk løsning med konfliktfri krydsning mellem højresvingende bilister og ligeudkørende cyklister er også en mulighed. Her afvikles først den ligeudkørende cykeltrafik, mens der er rødt for den højresvingende trafik. Herefter lukkes for cyklisterne, og der gives grønt til den højresvingende biltrafik. Anbefalingerne tager udgangspunkt i Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers analyse og bygger på eksisterende viden i vejreglerne. Download pjecen på i Databasen under fanen Trafiksikkerhed. 7

8 Dansk Cyklist Forbund Ny rekord for Alle Børn Cykler 2007 Et rekordstort antal børn cykler i år med i Cyklistforbundets kampagne Alle Børn Cykler børn er med på landsplan. Kommunernes nye ansvar for sygdomsforebyggelse er en af årsagerne til, at 96 ud af 98 nye kommuner nu har skoler med i kampagnen. De to første uger i september vil det vrimle med små cyklister på skolevejene, når Alle Børn Cykler-kampagnen løber af stablen for sjette år i træk og i år bliver det vildere end nogensinde før børn fra klasser fordelt på 833 skoler er tilmeldt, og det er flere end sidste år. Kommunerne bakker også op om kampagnen som aldrig før. Det skyldes ikke mindst, at de nu har fået ansvar for det sygdomsforebyggende arbejde og her spiller cykling en vigtig rolle. I Dansk Cyklist Forbund er der stor glæde over, at Alle Børn Cykler-kampagnen år efter år kan tiltrække så mange deltagere: Alle Børn Cykler-kampagnen er vores bidrag til at give børn i Danmark sunde og sikre trafikvaner. Cyklen er et genialt transportmiddel for børn, som netop har brug for at bevæge sig meget, og som godt kan lide den selvstændighed en cykel giver, siger kampagneleder Trine Juncher Jørgensen. Fokus på forældrene Det kræver øvelse at blive en god og sikker cyklist. Og børn lærer ikke at læse og forudse trafikken fra bagsædet af bilen. Derfor opfordrer Cyklistforbundet i år forældrene til at hoppe i sadlen sammen med børnene og være et godt eksempel i trafikken. I år sætter vi særlig fokus på forældrenes rolle som forbilleder for deres børn. Det er ikke nok, at børnene lærer om færdselsreglerne i skolen. De skal også ud i trafikken sammen med en voksen for at lære, hvordan den fungerer i praksis. Vi håber, at mange forældre vil tage bolden op og cykle sammen med deres børn til skole eller i fritiden, siger kampagneleder, Trine Juncher Jørgensen. Alle Børn Cykler-kampagnen kører fra september. TrygFonden er samarbejdspartner på kampagnen. 12 kommuner har desuden ydet økonomisk og praktisk støtte til kampagnen. Læs mere på Yderligere oplysninger: Dansk Cyklist Forbund: Trine Juncher Jørgensen, kampagneleder. Tlf

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 200 CYKELREGNSKAB 200 København cyklernes by! København skal være verdens bedste cykelby. Vi er allerede i verdensklasse, men vi kan stadig gøre

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver

Læs mere

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007

XHusk tilmelding til: på cykelstier i København. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 13 Årgang 6 februar 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Sikkerhed og tryghed på cykelstier i København Fremme af cyklismen i europæiske byer

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

Dispositionen for workshoppen var som følger: - Børn - Trafikmiljøet - Familien - Skolen - Politikerne. Pga. tidspres udgik punktet Skolen.

Dispositionen for workshoppen var som følger: - Børn - Trafikmiljøet - Familien - Skolen - Politikerne. Pga. tidspres udgik punktet Skolen. Referat af diskussion under workshoppen Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? i forbindelse med trafikdage på Aalborg Universitet d. 25-26 august 2004. Mødeleder: Troels Andersen, Odense Kommune

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

CYKELVIDEN. Startskuddet går for Århus Cykelby. XHusk kryds i kalenderen til: Transportforum 2009

CYKELVIDEN. Startskuddet går for Århus Cykelby. XHusk kryds i kalenderen til: Transportforum 2009 CYKELVIDEN Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med det danske Cykelnetværk Nr. 20 - Årgang 7 - december 2008 INDEKS Startskuddet går for Århus Cykelby Cykelplanlægning

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Fremme af Cykeltrafik

Fremme af Cykeltrafik Madsen et al, 2011, Fremme af Cykeltrafik 1 Fremme af Cykeltrafik Post doc. Jens Chr. O. Madsen, Aalborg Universitet, overgaard@plan.aau.dk Lektor Victor Andrade, Aalborg Universitet, vsil@create.aau.dk

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret!

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret! Cykelinspiration Vi brænder for cyklisme, og det er der allerede en lang række kommuner, der har nydt godt af. Hvis der er noget her, der inspirerer dig, må du endelig ikke tøve med at kontakte os. Vi

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Bilister og motionscyklister: Vejvrede er et stigende problem

Bilister og motionscyklister: Vejvrede er et stigende problem 23. marts 2015 Pressemeddelelse Bilister og motionscyklister: Vejvrede er et stigende problem Bilister og motionscyklister oplever, at konflikterne er optrappet på landevejene. Derfor går en række organisationer

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT CYKLE? IDÉKATALOG

HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT CYKLE? IDÉKATALOG HVORDAN FÅR VI FLERE TIL AT CYKLE? IDÉKATALOG - Idékataloget er blevet til på et brainstorming møde mellem Dansk Cyklistforbund, kommunale medarbejdere og cykel-ildsjæle Gladsaxe Rådhus torsdag den 29.

Læs mere

Resultater fra Fredericia Cykelby. Vejforum 2012

Resultater fra Fredericia Cykelby. Vejforum 2012 Resultater fra Fredericia Cykelby Vejforum 2012 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Nationalt cykelbyprojekt Udvidet cykelbyprojekt ældre + børn EU projekt - BTB Cykelparkering ved stationen By- og pendlercykler

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Bjarne Eir. Indholdet af dette paper

Bjarne Eir. Indholdet af dette paper Indholdet af dette paper Papiret omtaler to nye initiativer i s politik for at fremme cykling i byen. Det ene initiativ, nye grønne cykelruter, har til formål at forbedre og udbygge infrastrukturen for

Læs mere

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen Handlingsplan for Grøn Mobilitet Annette Kayser Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen København - kommunen 570.000 indbyggere 360.000 arbejdspladser 67.000 studenter 178.000 pendlere Tilføj

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

Udeladte signaler i Viborg

Udeladte signaler i Viborg Udeladte signaler i Viborg Trafikanters holdninger Søren Underlien Jensen Oktober 2008 Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Indledning... 5 2. Metode og gennemførelse... 7 2.1 Udformning af spørgekort

Læs mere

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE I Rådet for Sikker Trafik har vi som mål at samarbejde med kommunerne om at forebygge

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011

Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Trafikpolitik for Bordings Friskole Vedtaget af samarbejdsudvalget maj 2010 Revideret september 2011 Formål Bordings Friskoles trafikpolitik er udarbejdet med henblik på at sikre elevernes skolevej og

Læs mere

Fremme af sikker cykeltrafik - en strategi

Fremme af sikker cykeltrafik - en strategi Fremme af sikker cykeltrafik - en strategi Denne strategi til fremme af sikker cykeltrafik er regeringens bud på, hvordan vi får flere danskere til at vælge cyklen. Strategien skal ses både som en udmelding

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Orientering om omverdensindragelsen Evt. Ca. 25 uheld Nordre Frihavnsgade Ca. 17

Læs mere

Odense - Danmarks Nationale Cykelby

Odense - Danmarks Nationale Cykelby Henrik Lumholdt Afdelingsleder Park- og Vejafdelingen Odense Kommune Odense - Danmarks Nationale Cykelby Indledning Regeringen fremlagde i december 1993 en samlet trafikpolitisk redegørelse - Trafik 2005.

Læs mere

CYKEL- & TRAFIK- SIKKERHEDSPLAN

CYKEL- & TRAFIK- SIKKERHEDSPLAN 2015 CYKEL- & TRAFIK- SIKKERHEDSPLAN Cykel- & Trafiksikkerhedsplan 2015 indeholder tiltag, der skal gøre rekreativ cykling lettere og mere attraktivt for alle. INDHOLD Forord... 8 Det går godt... 10 Trafiksikkerhed...

Læs mere

Referat fra Nørrebro Luftforureningsseminar d. 21. april 2009

Referat fra Nørrebro Luftforureningsseminar d. 21. april 2009 Referat fra Nørrebro Luftforureningsseminar d. 21. april 2009 Velkomst Kim Christensen, formand for Nørrebro Lokaludvalg Det er i EU disse ting vedrørende luftforurening bliver besluttet. Vi skal tage

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2014

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2014 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2014 2014 København er en af verdens bedste cykelbyer. Den historie fortælles igen og igen kloden rundt, og der er ikke noget at sige til, at medier, turister, byplanlæggere

Læs mere

XHusk tilmelding til: Cykelparkeringproblemer? - hjælpen er på vej. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 10 Årgang 5 maj 2006.

XHusk tilmelding til: Cykelparkeringproblemer? - hjælpen er på vej. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 10 Årgang 5 maj 2006. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 10 Årgang 5 maj 2006 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Cykelparkeringsproblemer? - hjælpen er på vej side 1 Cykelparkeringproblemer? - hjælpen

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Således havde jeg et kursus i transportplanlægning, hvor fokus var på at

Således havde jeg et kursus i transportplanlægning, hvor fokus var på at UDVEKSLING TIL AUSTRALIEN EN REJSERAPPORT Denne rejserapport er udarbejdet i forbindelse med mit udvekslingsophold til Monash University, Melbourne i perioden februar-august 2014. Udvekslingsopholdet er

Læs mere

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Massiv investering i kollektiv trafik -Letbanelangs Ring 3 - Udbygge metro-systemet i København Fremkommelighed og mobilitet Byrådet sætter fokus på fremkommelighed og

Læs mere

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade 17. februar 2014 SB/UVH 1 Indledning Københavns Kommune har anmodet Via Trafik om at foretage en trafiksikkerhedsrevision (TSR) af et alternativ profil for

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Cykling som naturlig del af skoleundervisningen Vejforum 2012 Christina Jakobsen Center for Teknik og Miljø, Mørdrupvej 15, 3060 Espergærde Hvorfor? Trafiksikkerhed Tryghed Sundhed Klima Flere børn køres

Læs mere

Den globale cykelby - erfaringer fra Mexico City, New York og Guangzhou

Den globale cykelby - erfaringer fra Mexico City, New York og Guangzhou Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Fredensborg Kommune. Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier. REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk

Fredensborg Kommune. Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier. REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Plan for bløde trafikanter... 3 2 Virkemidler... 4 2.1 Restriktive

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger.

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 PEG/MLL 10 Initiativer vedrørende udmøntning af statens trafikinvesteringsplan Indstilling: Direktionen indstiller, at Movias arbejde

Læs mere

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn).

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn). Korning Lavet registreringer 7 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Elevtal: ca. 55. Klassetrin: 0. til 4. Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning.

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER 8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER Europæerne er faldet for letbaner i sådan en grad, at nogle af dem ligefrem dropper deres elskede biler. Hvad er forklaringen på letbanernes tiltrækningskraft?

Læs mere

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger September 2008 Persontransport Resume Hver dansker tilbagelægger i gennemsnit ca. 14.500 km årligt. Størsteparten (67 %) af denne transport sker i personbiler. Omfanget af tilbagelagte personkilometer

Læs mere

Det mål er således allerede opnået. Det signifikante resultat er skabt af det landsækkende og det lokale trafiksikkerhedsarbejde i fællesskab.

Det mål er således allerede opnået. Det signifikante resultat er skabt af det landsækkende og det lokale trafiksikkerhedsarbejde i fællesskab. ! "!#$ %&' ( Vi ønsker, at København skal udvikle sig til en unik europæisk metropol. Vi ønsker, at bylivet blomstrer, vi ønsker, at stadig flere cykler dagligt, og vi ønsker tilgængelighed for alle. Disse

Læs mere

Letbanen blot et led i mobilitetskæden

Letbanen blot et led i mobilitetskæden Letbanen blot et led i mobilitetskæden Af Mette Olesen, Phd., Plan og trafik, COWI. Letbaner bliver ikke en succes alene, de skal ses i helhed med de øvrige transportmidler og tiltag der fremmer deres

Læs mere

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning Oktober

Læs mere

Aalborg letbane alternativt forslag

Aalborg letbane alternativt forslag Aalborg letbane alternativt forslag Her i september 2015 har letbanen modtaget ca. 65 høringssvar, hvor de største kritikpunkter er - usikkerheden om banen vil skabe tilstrækkeligt mange nye passagerer

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Køretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Bruger- og implementeringsvejledning Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Farvet

Læs mere

Trafikudvalget, Retsudvalget TRU alm. del - Bilag 551,REU alm. del - Bilag 823 Offentligt. Evalueringsrapport See-mi forsøg i Skanderborg

Trafikudvalget, Retsudvalget TRU alm. del - Bilag 551,REU alm. del - Bilag 823 Offentligt. Evalueringsrapport See-mi forsøg i Skanderborg Trafikudvalget, Retsudvalget TRU alm. del - Bilag 551,REU alm. del - Bilag 823 Offentligt Evalueringsrapport See-mi forsøg i Skanderborg See-mi forsøg i Skanderborg 2 / 9 1. Indledning Der er i dag fra

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

idékatalog for cykeltrafik 12

idékatalog for cykeltrafik 12 idékatalog for cykeltrafik 12 KoloFon Titel: Idékatalog for cykeltrafik, 2012 Forfattere: Følgegruppe: Fotos: Layout: Tryk: Troels Andersen, Fredericia Kommune Frits Bredal, Cyklistforbundet Marianne Weinreich,

Læs mere

Temaplanche 1 - På stuen

Temaplanche 1 - På stuen Temaplanche 1 - På stuen Fald-, kontakt- og klemskader indendørs Formål: Planchen lægger særligt op til en snak om bevægelsesformer indendørs, og hvordan møbler og andre større redskaber bruges til leg.

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Der mangler kvinder, børn og ældre på cykelstierne i New York. Ny undersøgelse viser at kulturelle tiltag er nødvendige for at mangfoldiggøre cykelkulturen og

Læs mere

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere