Internt nyhedsbrev i NOVEM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Internt nyhedsbrev i NOVEM"

Transkript

1 Internt nyhedsbrev i NOVEM Speciale i Cand.ling.merc., engelsk, International Informationsmedarbejder Handelshøjskolen i Århus, Dato: 25. november 2004 Engelsk institut Af: Helle Smedegaard Rasmussen Vejleder: Dorrit Bøilerehauge Studiekortnr.:

2 Speciale i cand.ling.merc., international informationsmedarbejder, engelsk Tak Jeg vil gerne lægge ud med at udtrykke min dybeste taknemmelighed til Søren, min mand, som har gennemgået lige så meget som jeg selv i den tid jeg har arbejdet med specialet. Tak for din forståelse og udholdenhed, for din tillid til at jeg kunne, og ikke mindst for din tålmodighed. Også tak til Dorrit for den meget gode måde du kan vejlede på, men også for din tålmodighed, nu da jeg skulle have fuldtidsjob og danne familie ved siden af, hvorfor specialet blev trukket et par gange. Tak til min familie fordi I har støttet mig i at nå hertil, hvor jeg så gerne ville hen, og til dig lille Malthe, som i løbet af de første fire måneder af dit liv, et par gange med interesse har fulgt med ved tasterne! Ikke mindst også en stor tak til Betty ved NOVEM, for den tid du har brugt på at fortælle mig om NOVEM. Fredericia, november 2004 Helle Smedegaard Rasmussen 2

3 INDLEDNING 6 INTRODUKTION 6 PROBLEMFORMULERING 7 FORMÅL OG ARBEJDSMETODER 8 AFGRÆNSNING 9 SPECIALETS OPBYGNING 10 OPGAVENS BAGGRUND 10 PRÆSENTATION AF ASTON SCIENCE PARK 11 PRÆSENTATION AF NOVEM 12 INTRODUKTION TIL TEORIEN 14 RETORIK 14 DE TRE APPELFORMER 17 KOMMUNIKATION 20 DET INFORMATIONSTEORETISKE PERSPEKTIV 21 DET EVOLUTIONSTEORETISKE PERSPEKTIV 24 VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION 28 INTEGRERET KOMMUNIKATION 29 INTERN KOMMUNIKATION 31 VERTIKAL OG HORISONTAL KOMMUNIKATION 31 HOLDNINGSKOMMUNIKATION, FUNKTIONSKOMMUNIKATION OG SOCIAL KOMMUNIKATION 33 3

4 NYHEDSBREV 36 MÅLGRUPPE 37 UDSEENDE 38 INDHOLD 40 ILLUSTRATIONER 42 UDGIVELSE 42 DISTRIBUTION 43 VIDENDELING 44 MODEL FOR OVERFØRSEL AF VIDEN 48 ANALYSEMETODE 50 AFSENDER 53 MODTAGER 54 PRODUKTET 56 KONTEKSTEN 57 MEDIET 59 KODEN 60 ANALYSE 61 AFSENDER 61 MODTAGER 63 PRODUKTET 64 KONTEKSTEN 65 MEDIET 66 KODEN 67 KOMMENTARER TIL E-INSIGHT 68 4

5 HANDLINGSFORSKRIFTER 70 NYHEDSBREVETS UDARBEJ DELSE 73 ANALYSEN 77 KONKLUSION 79 SUMMARY 80 REFERENCELISTE 82 BILAG 85 5

6 INDLEDNING Introduktion Kommunikation, at udveksle informationer, kan umiddelbart virke som en elementær selvfølge i manges hverdag, men trods det har kommunikation igennem alt for lang tid været ignoreret i mange virksomheders daglige virke. Det har resulteret i eksempelvis udsendelse af forskellige budskaber til omgivelserne og lav arbejdsmotivation. 1 Heldigvis synes denne tendens at have vendt, og flere og flere virksomheder finder ud af, at det på længere sigt er rentabelt at have en god kommunikation i virksomheden. 2 Dog er der stadig meget at forbedre, og mange virksomheder har stadig til gode at lære konsekvenserne af mangel på kommunikation at kende, så de kan tage området mere alvorligt. Det er eksempelvis først i disse år blevet klart for mange, at kommunikation også kan være et vigtigt konkurrenceparameter. 3 Én af de kommunikationsformer, som virksomheder med gavn kan implementere, er intern kommunikation. Desværre er det bare ofte ét af de arbejdsområder, der skubbes i baggrunden, pga. tidsmangel, eller fordi den eksterne kommunikation opprioriteres, og derfor bør mange arbejde meget mere med den. 4 Ét af stederne, hvor intern kommunikation ud fra ovenstående betragtninger kan give grundlag for et godt arbejdsklima, er i NOVEM. I Nordvestjylland har syv kommuner sammen taget initiativ til at etablere dette center, som får beliggenhed i én af de syv kommuner, nemlig Holstebro. Formålet med centeret er, at skabe rammerne for et samarbejde imellem offentlige og private parter, som lejer sig ind i centeret, og som har viden om miljø, energi, forsyning og erhvervsservice 5, med henblik 1 Kommunikation er tidens mantra af Morten Zahle, med Finn Frandsen i Jyllands-Posten, 4/ Ibid. 3 Ibid. 4 Ibid. 5 NOVEM Videncenters formålsparagraf i Helhedsplan for NOVEM Videncenter & Centerpark, se bilag 2 p. 2 6

7 på, at deres viden samlet set kan styrke regionens bæredygtighed 6, uddannelsesmiljø og erhvervsudvikling inden for disse områder 7. Det vil sige, at der i centeret er lagt op til et tæt samarbejde og videndeling iblandt virksomheder, som er selvstændige, og som arbejder i forskellige sektorer (eg. affaldsselskab vs. arkitekter). Den store forskel, der er imellem virksomhederne i NOVEM, sammenholdt med fordelen i at bruge intern kommunikation i en organisation, som eksempelvis Finn Frandsen fremhæver, altså at man med intern kommunikation kan skabe og opretholde et godt arbejdsklima og tiltrække kvalificeret arbejdskraft 8, gør intern kommunikation til et vigtigt parameter for NOVEM. Intern kommunikation består af mange dele, og kan formidles via mange medier. Her i specialet vil jeg fokusere på internt nyhedsbrev. Jeg skal allerede her gøre opmærksom på, at i Helhedsplanen 9, som blev lavet da NOVEM stadig var på idéstadiet, benævnes centeret som NOVEM Videncenter for Miljø, men i daglig tale og på kaldes centeret blot NOVEM. Jeg holder mig til sidstnævnte, NOVEM, her i specialet. Problemformulering I NOVEM samles mange forskellige brancher og interesseområder på ét sted. Det er vigtigt, at centerets organisation beskæftiger sig med kommunikation, for at optimere parternes samhørighed, samarbejde, arbejdsklimaet imellem dem, og for at gøre dem tilfredse med at bo i centeret, så de bliver boende. NOVEMs parter er forskellige selvstændige virksomheder, og de kommer ikke nødvendigvis i direkte kontakt med hinanden i deres arbejde i centeret på daglig basis. Derfor har NOVEM behov for intern kommunikation, der kan sikre, at alle parter får en solid grundlæggende viden om centeret og om hinandens aktiviteter. En del af den interne kommunikation kan foregå via et internt nyhedsbrev, som NOVEM organisationen sender rundt til de forskellige virksomheder og 6 For at styrke regionens bæredygtighed skal centrets parter servicere og rådgive borgere og erhvervsliv om renere teknologi og miljørigtig adfærd. Frit fra 7 Helhedsplan for NOVEM Videncenter og Centerpark - Vision & strategi for et bæredygtigt erhvervsområde, se bilag 2 8 Kommunikation er tidens mantra af Morten Zahle, med Finn Frandsen i Jyllands-Posten, 4/ Helhedsplan for NOVEM Videncenter og Centerpark - Vision & strategi for et bæredygtigt erhvervsområde, se bilag 2 7

8 institutioner. Jeg vil i specialet finde frem til mulige retningslinier for hvordan et internt nyhedsbrev i NOVEM kan se ud, og hvilke vigtige faktorer, der skal tænkes med i planlægningsprocessen. For NOVEM er videndeling et middel til at opfylde deres formål (bl.a. at styrke uddannelsesmiljø og erhvervsudvikling) 10, og det kan også hjælpe til at parterne i centeret får det optimale ud af at bo der. Det er netop videndelingen, som skal være én af hovedårsagerne til at forskellige brancher skal slå sig ned under et tag. Et internt nyhedsbrev kan fungere som medie for noget af den videndeling, som skal foregå imellem virksomhederne. Med specialet vil jeg arbejde mig frem til mulige retningslinier for hvordan et internt nyhedsbrev med videndeling som en prioriteret del af indholdet, kan se ud, og hvilke faktorer der spiller ind. Formål og arbejdsmetoder Formålet med dette speciale er, at give mulige retningslinier for hvordan et internt nyhedsbrev i NOVEM kan se ud, med fokus på videndeling som et indholdselement i nyhedsbrevet. Til det formål vil forskellige teorier inden for kommunikation blive gennemgået. Der tages udgangspunkt i retorikken, som kan siges at være én af de første kommunikationsteorier, og derfra snævres emnet videre ind til kommunikation, virksomhedskommunikation, intern kommunikation og internt nyhedsbrev. Derefter gennemgås videndeling. Jeg har valgt at begynde med retorik, da det er én af de første kommunikationsteorier der er lavet, og da det stadig bruges i hverdagssituationer i mange henseender. Derfra går jeg videre til kommunikationsteorier fra moderne tid. Det gøres for at bestemme hvad der kunne være relevant som grundlæggende perspektiv for kommunikationen. Dernæst gennemgår jeg virksomhedskommunikation for at fastlægge hvordan kommunikationen i en virksomhed skal være. Emnet intern kommunikation skal præcisere hvordan det kommunikeres internt i en virksomhed, og det bliver efterfulgt af emnet internt nyhedsbrev. 10 Helhedsplan for NOVEM Videncenter og Centerpark - Vision & strategi for et bæredygtigt erhvervsområde, se bilag 2, p. 2 8

9 Emnet intern kommunikation indeholder mange selvstændige delemner, som intranet og nyhedsbrev, og jeg har valgt at koncentrere mig om nyhedsbrevet i specialet, og udarbejdelsen af et internt nyhedsbrev gennemgås. Dette inkluderer både de verbale dele (sprog, stilistik), og de visuelle dele (billeder, farver, layout). Det vil være meget praktisk orienteret, da der ikke er deciderede videnskabelige teorier om udarbejdelsen af et nyhedsbrev, idet det er et praktisk arbejde. Jeg har taget videndeling med pga. emnets store betydning for centeret, og med det formål at videndeling skal kunne formidles delvist via det interne nyhedsbrev. Disse emner skal hjælpe til at komme frem til de mulige retningslinier for udarbejdelsen af et internt nyhedsbrev til NOVEM. Først beskriver og diskuterer jeg nogle af de teorier, der er fremsat om ovenstående emner. Efter den teoretiske gennemgang vil jeg lave en empirisk undersøgelse af et internt nyhedsbrev fra den engelske forskerpark Aston Science Park, hvis organisation tilnærmelsesvis svarer til strukturen i NOVEM. Denne analyse vil jeg bruge som en praktisk indikator for hvilke dele, der er vigtige at have med i et internt nyhedsbrev. Dernæst vil jeg også bruge Aston Science Park til at give eksempler flere steder, primært i teoridelen. Afgrænsning Der er flere metoder, som kan fremme en virksomheds interne kommunikation; Nyhedsbreve, intranet, opslagstavler, fjernsynsskærme, mødefora, den daglige snak over kaffekoppen m.m. For at den interne kommunikation på én gang kan indebære korrekte fakta, socialt samvær og relevant formidling af information skal flere af disse metoder bruges samtidig. Jeg har valgt kun at beskæftige mig med det interne nyhedsbrev, fordi specialets omfang ikke tillader at behandle alle metoderne, og fordi nyhedsbrevet er en formidlingsmåde, der ikke kræver for mange af en virksomheds ressourcer i form af tid og penge, og det kan hurtigt distribuere relevante informationer rundt iblandt en virksomheds medarbejdere Scholes, Eileen, Gower Handbook of Internal Communication, p

10 Man kan argumentere, at udenlandsk materiale kan give et fordrejet billede af hvordan et tilsvarende materiale bør udarbejdes her i Danmark, idet både visuelle og verbale dele, som sprog, farver og billeders meninger kan afkodes på en anderledes måde i det pågældende udenlandske land i forhold til det danske. Dog tror jeg omvendt, at fortolkninger og betydninger er noget nær ens i mange lande, i hvert fald inden for den vestlige kultur. Specialets opbygning Specialet er inddelt i tre dele. I første del lægges ud med en præsentation af NOVEM og af Aston Science Park. Derefter gennemgås og diskuteres de teoretiske delemner, der er relevante for området, og her bruges Aston Science Park som eksempel. I anden del analyseres Aston Science Parks interne nyhedsbrev, E-Insight. Analysen foretages på baggrund af Lisbeth Thorlacius model for visuel kommunikation. Hun understreger det visuelle i kommunikationen, men det er fordi hun skal bruge modellen til analyse af websites. Den kan også sagtens anvendes til tekster, og jeg vil bruge den til en blanding af de to. I tredje del findes frem til mulige retningslinier for hvordan et internt nyhedsbrev i NOVEM kan se ud, men baggrund i teorien og analysen. Opgavens baggrund Flere og flere virksomheder finder ud af, at det i længden er gavnligt at implementere intern kommunikation i virksomheden, og jeg har selv oplevet hvordan mangel på struktureret intern kommunikation har haft følger, der kunne være undgået, eller har gjort arbejdsprocesser noget mere komplicerede, end det egentligt var nødvendigt. Derfor interesserer emnet mig meget, og da jeg så byggeskiltet for NOVEM, tænkte jeg øjeblikkeligt, at de måtte have brug for at opbygge en effektiv intern kommunikation for at centeret kan fungere optimalt. Dernæst mente jeg, at det faktum at NOVEM vil bestå af flere forskellige og selvstændige parter, gør arbejdet med intern kommunikation endnu mere relevant. 10

11 PRÆSENTATION AF ASTON SCIENCE PARK Aston Science Park er en engelsk forskerpark beliggende i Birmingham i forbindelse med Aston University. Forskerparken blev etableret i 1983, og har et tæt samarbejde med Aston University, som både er et universitet med naturvidenskabelige og humanistiske fag og en handelshøjskole. Forskerparken administreres af virksomheden Birmingham Technology Limited, hvis mål er at skabe vækst og arbejdspladser i Birmingham ved at stille de faciliteter til rådighed, som er nødvendige i den sammenhæng. Virksomhederne får stillet hjælp og rådgivning inden for bl.a. PR og marketing, finansiel støtte, kontorarealer, mødefaciliteter og andre praktiske serviceenheder til rådighed. Dernæst får de også mulighed for at udvikle et samarbejde med andre virksomheder i Aston Science Park. 12 Forskerparken er opdelt i separate enheder, hvori der er opført bygninger til at huse virksomhederne. Mange af de virksomheder, som ligger i Aston Science Park, er udsprunget i universitetets regi, og de tilhører vidt forskellige brancher, lige fra IT virksomheder, forlag, vikarbureauer til farmaceuter. Man kan sige, at Aston Science Park er blevet det, som NOVEM måske stiler efter; der er 13 bygninger med over 100 virksomheder og over 1400 medarbejdere. 13 Ideen bag Aston Science Park var, at skabe et center hvor virksomheder kan blive grundlagt og vokse sig store, og hvor allerede etablerede virksomheder kan opleve vækst. Holdningen er, at ved at forstærke de samlede styrker gennem eksempelvis investeringer eller videndelingsgrupper, kan virksomhederne fokusere mere målrettet mod at udvikle deres markeder. I forskerparken er der to innovationscentre, som fungerer som igangsættere for virksomheder i de tidlige vækststadier. Halvdelen af de virksomheder, som i dag bor i forskerparkens område, er startet i det ene innovationscenter, Business and Innovation Centre. I 2001 byggede man endnu et innovationscenter pga. stor efterspørgsel, og siden det nye center, Faraday Wharf, blev åbnet, har det trukket yderligere 22 virksomheder til parken Pressemeddelelser Park s brimming with success og Property Midlands, se bilag 1 11

12 PRÆSENTATION AF NOVEM I Nordvestjylland har de syv kommuner Holstebro, Struer, Lemvig, Vinderup, Thyborøn-Harboøre, Ulfborg-Vemb og Thyholm skabt selskabet NOVEM. Med det udgangspunkt planlagde de udviklingen af NOVEM Park. Parken er tiltænkt som en erhvervspark, hvor både offentlige og private parter kan etablere sig. NOVEM Parks område er så stort, at der kan opføres et større antal nye bygninger. Den første bygning i parken, NOVEM, er opført, og de 6700 m 2 fordelt på 3 etager er udlejet. 15 Det er centeret NOVEM, som bliver et af omdrejningspunkterne i specialet. NOVEM kommer til at virke som centrum i parken, og formålet med at lave det er ambitionen om et samlet center for både offentlige og private virksomheder og institutioner med faglig indsigt i miljø, energi, forsyning og erhvervsservice. NOVEM vil give disse ideelle rammer til videreudvikling af deres eget område, men også inspirere til netværksdannelse og videndeling imellem dem (men også eksternt), og dermed udvikle de kompetencer det kræver at forbedre regionens miljøhensyn, uddannelsesforhold og vækstmuligheder. 16 Grunden til at man har fundet det nødvendigt at udvikle et kompetencecenter er, at koncentrationen af højtuddannede i virksomheder og organisationer i denne landsdel er lav, og der er stor afstand til akademiske uddannelsessteder. Det har været svært at tiltrække og beholde den specialviden, som højtuddannede kan tilbyde, hvilket det nye erhvervsområde skal forbedre mulighederne for. 17 Centeret har en overordnet centerorganisation, NOVEM, til at varetage den daglige drift af centeret, hvilket udover mere praktiske opgaver bl.a. består af at fremme den tilsigtede videndeling, informationsudveksling og skabelse af interaktive netværk via IT. Nu bor der 14 virksomheder og organisationer i centeret, og de har forskellige baggrunde i forhold til branche, arbejdsområde, struktur etc. 18 Dermed vil organisationsstrukturen bestå af en overordnet organisation med selvstændige og uafhængige afdelinger Helhedsplan for NOVEM Videncenter og Centerpark - Vision & strategi for et bæredygtigt erhvervsområde, se bilag 2, s Ibid

13 Centeret kommer til at fungere som den daglige basis for forskellige parter, som har lejet sig ind i bygningerne. Jeg vil i det følgende kalde parterne for brugergruppen, idet det drejer sig om den gruppe af virksomheder, som benytter NOVEMs faciliteter. Brugergruppen består af: A2 Arkitekterne Carl Bro COWI DEEC Enervice Miljøafdelingen, Holstebro Kommune Miljøcenter Vestjylland MODUS Maabjerg BioEnergy NOMI NOVEM Nordvestjysk Erhvervscenter Ringkøbing Amts Erhvervsservice Vestforsyning

14 INTRODUKTION TIL TEORIEN Kommunikationen imellem mennesker har altid eksisteret på den ene eller den anden måde, og den spænder vidt fra små lyde og gestikulation til udviklet sprog, elektroniske hjælpemidler og teorier om hvordan alt dette gøres bedst. Dog er den udviklede del med moderne teorier m.m. ikke altid bedre end de værktøjer, som mennesket ud fra sin natur og logiske sans kommunikerede med for tusindvis af år siden. Jeg vil begynde med teorien om retorikken, som daterer sig tilbage til før Kristi fødsel, og bevæge mig videre derfra til at indsnævre emnet til kommunikation, virksomhedskommunikation og intern kommunikation med fokus på et internt nyhedsbrev. Dernæst vil jeg gå videre til videndeling, da det er en del af formålet med NOVEM. RETORIK En del af den menneskelige kommunikation er talen imellem to eller flere personer. Talens brugbarhed fremkommer når den er vedkommende og virkningsfuld, hvilket er essensen i retorikken, da man her forsøger at finde frem til hvad der gør en talers tilhørere engagerede eller modsat uengagerede og ligeglade. Det samme gælder for skriftlig kommunikation. I faget retorik er der lavet teorier om hvordan man opnår engagerede tilhørere/læsere, og det vil være noget af det, nærmere betegnet de tre appelformer, jeg bruger i dette kapitel. Jeg begynder kapitlet om retorik med at klarlægge retorikkens oprindelse og historie, og følger op med en definition af faget. Derefter gennemgår jeg retorikkens tre appelformer, som bruges i mange sammenhænge. Retorikken opstod omkring år 427 f.kr. 20 Det skete da Sicilien var sluppet af med dens herskere, og øens indbyggere ville styre deres samfund gennem indbyrdes forhandlinger. Da lærte advokaten Corax og hans elev Tisias indbyggerne om veltalenhed. Corax og Tisias fik mange efterfølgere, hvilke man betegnede sofisterne, de veltalende, deriblandt taleren Gorgias Fafner, Jørgen, Retorik: klassisk og moderne: indføring i nogle grundbegreber 21 Lindhardt, Jan, Retorik, p

15 Gorgias præsenterede den nye og blomstrende veltalenhed i Athen, og dermed var faget grundlagt. 22 Veltalenheden er ofte en dominerende og afgørende faktor blandt mennesker. Eskimoerne afgør uenigheder igennem orddueller og afrikanske stammer vælger den, der kan tale bedst og længst som høvding. Retorikken handler om det, der gør én tale bedre end andre. Om hvorfor tilhørerne er interesserede og engagerede under én tale, og ligeglade og halvhjertede under en anden. 23 Ifølge Lindhardt er retorikkens opgave, at beskrive hvad der får den gode tale til at være god, og udfra dette fastlægge reglerne for en god taler. Efter retorikkens oprindelse har den haft op- og nedture op igennem historien og frem til i dag. Da den i sin begyndelse mødte det praktiske liv lød kritikken på hulhed og usandfærdighed. Sokrates og Platon var blandt kritikerne mod sofisternes udtryksform, og i en forsvarstale kritiserede Sokrates deres veltalenhed for ikke at indeholde et sandt ord, og understregede at han ville sige hele sandheden, hvorfor hans tale ikke ville udvikle sig til et retorisk indlæg smykket med fine ord og vendinger. I stedet ville hans tale blive lige ud af landevejen. Dermed havde Sokrates fremdraget endnu en retorisk udtryksform, for retorisk sprogbrug kan både være veltalenhed og jævn tale med et mere impulsivt ordvalg. 24 På det tidspunkt var godhed en selvfølge, og Sokrates, som var imod retorikken, fik Gorgias til at indrømme at veltalenhed kan misbruges af samvittighedsløse personer. Det udgjorde stor risiko for retorikken, for man skulle vel ikke bruge retorik, hvis det var til at dække over usandheder. For Platon, Sokrates elev, var veltalenhed adskilt fra erkendelsen og udførelsen af det gode. I dag er vi meget bevidste om at veltalenhed ikke udelukkende udgør sandheder, og sproget kan virke fordrejende (reklamer, propaganda), men samtidig er det heller ikke konsekvent tilfældet for veltalenhed. 25 Længere fremme i historien, under kejserens enevælde, blev talerens rolle i samfundet ligegyldig og dermed også retorikken. Derefter blev kristendommen en verdensmagt, og den puritanske tankegang udelukkede menneskelig forskønnelse af Guds ord. Da elimineredes også forskellen 22 Fafner, Jørgen, Retorik: klassisk og moderne: indføring i nogle grundbegreber 23 Lindhardt, Jan, Retorik, p Fafner, Jørgen, Retorik: klassisk og moderne: indføring i nogle grundbegreber 25 Lindhardt, Jan, Retorik, p

16 imellem talekunst og filosofi, da alle videnskaber var mennesket uvedkommende pga. kristendommen. Senere i historien kom retorikken tilbage da renæssancen udfoldede sig i filosofi, historieskrivning, sprog, litteratur, kunst, videnskab etc., men i 1800-tallet faldt den for anklagerne om at være en overfladisk overtalelsesmetode. 26 I dag er den tilbage og er blevet en moderne kommunikationsvidenskab, og ifølge P. Lemée og A. K. Lund er retorikken: netop læren om den hensigtsmæssige formidling, der passer til situationen. 27, altså ses den nu, af nogle, som hensigtsmæssig formidling i stedet for overfladisk overtalelsesmetode. Retorik bygger på persuasion, det at pege på de overbevisende momenter, der foreligger. På dansk har vi ikke et helt dækkende ord for persuasion, men nærmest kommer vi med overbevisning i modsætning til overtalelse, skønt faget meget ofte er blevet beskyldt for at have overtalelsen som sit hovedformål. Forskellen på overbevisning og overtalelse er at den overbeviste har fået en holdningsændring, som inkluderer dennes fornuft, men den overtalte har fået den uden fornuftens medvirken, og uden sin egen vilje, men med en følelsesbetonet holdningsændring til følge i stedet. 28 Retorik-magasinet giver en meget kort og klar definition af hvad retorik ifølge dem er: Hvad er retorik? Retorik er persuasiv, dvs. overbevisende kommunikation. Så snart vi gennem symboler (fx tale, skrift, billeder, blomster) søger at vinde tilslutning til et synspunkt, udøver vi retorik. Som fag blev retorikken grundlagt i Athen for ca år siden. 29 A. K. Lund og H. Petersen skriver om retorikken: Kunsten at kommunikere hensigtsmæssigt har været retorikkens genstandsfelt i flere tusinde år 30 Når en taler/skribent er oratorisk, pynter denne som regel sine udsagn, hvilket kan fremstå som tom snak. Det kan være irriterende for modtageren, som foretrækker klar, kort og saglig fremstilling. 26 Lindhardt, Jan, Retorik 27 Troværdighed tal godt for dig! Lemée og Lund, p Fafner, Jørgen, Retorik: klassisk og moderne: indføring i nogle grundbegreber og Lindhardt, Jan, Retorik 29 Retorik-magasinet nr. 49, se bilag 3 30 Lund, Anne Katrine og Petersen, Helle, Det sku vær så godt: organisationskommunikation, p

17 Det gik førhen, men ikke i dag, hvor de fleste har oplevet det så ofte at det kommer til at ligne bondefangeri, hvorfor reaktionen vil være ligegyldighed eller det sagte vil ligefrem virke frastødende. Dog er der stadig levn fra antikkens retorik. De moderne arvtagere er belære, fornøje og bevæge, hvilke bruges i mange sammenhænge. J. Lindhardt nævner for eksempel politisk propaganda, reklamebranchen, pressen. 31 De tre appelformer 32 Sokrates og hans elev Platon var, som nævnt, store modstandere af retorikken, og anså den ikke for at være et fag. Der opstod en kløft imellem filosofi og veltalenhed igennem Sokrates og Platon, som mente at visdom og talekunsten ikke kunne følges ad og at ord blev unødigt forskønnet via retorikken. Platons elev, Aristoteles, var imidlertid uenig i sin læremesters betragtninger, da han anså retorikken for at være et fag med betydelig berettigelse. Aristoteles ( f. Kr.) havde meget selvstændige meninger i forhold til Platon, og adskilte sig fra sin underviser på to områder. For det første formåede han delvist at gøre retorikken værdineutral idet han forsvarede faget med at det ikke kan bringes i fare på grund af enkelte samvittighedsløse personer, ligesom man heller ikke bringer lægefaget i fare på grund af enkelte dårlige læger. Den moralske kritik blev da ryddet væk med en argumentation, som har bestået i antikken, middelalderen og helt op i vores tid. For det andet argumenterede Aristoteles erkendelsesteoretisk. Han mente, at eftersom der i den rene fysik kun er et svar, kunne man derfra ved logisk tænkning komme frem til en uimodsigelig erkendelse. Men i det praktiske liv under beslutningstagen om hvad man skal gøre og mene, må man nøjes med det sandsynlige, rimelige og fornuftige. Derfor kan man ikke være helt sikker på at nå frem til et rigtigt svar, selvom man sagtens kan bruge logisk tænkning, for de faktorer der spiller ind er meget mere usikre og tilfældige. Aristoteles mente, at til at behandle dette har vi retorikken. 31 Lindhardt, Jan, Retorik 32 Fafner, Jørgen, Retorik: klassisk og moderne: indføring i nogle grundbegreber, p. 13ff 17

18 Aristoteles opfattelse af retorikken var, at den har sin egen metode og er et fag, som omfatter alle former for mundtlige og skriftlige meddelelser, og som kan bruges af enhver, der meddeler sig i ræsonneret form. Han bestemte det som en kunnen, hvis primære opgave ikke er at overbevise nogen, men i stedet påpege de overbevisende momenter i de enkelte tilfælde, og det centrale i retorikken er bevisførelsen. 33 Aristoteles retorik går ud fra at der er tre grundlæggende måder til at pege på de overbevisende momenter. De tre appelformer appellerer hver til bestemte behov hos modtageren (vi bruger dem ofte kombineret med hinanden i hverdagens kommunikation afvejet efter situationen). De tre appelformer er ethos, pathos og logos, og iflg. Aristoteles udgjorde de tre appelformer kernen i al bevisførelse. Aristoteles tænkte sig persuasio forløbende på én gang ad tre linier: Som en appel til følelsen, hvor den har to fremtrædelsesformer: Ethos, som er karakteregenskaber man gerne vil vise hos taleren. Pathos, som er den følelsesmæssige tilstand man gerne vil vinde hos tilhørerne. Som en appel til forstanden: Logos, som er argumentationen i talen, eller indholdet. De skulle sammen fungere underbyggende for troværdigheden af en bevisførelse. En tale bygger således på de tre for at virke overbevisende, ved at man kan vinde tilhørernes sympati, man kan bevæge deres følelser som sagen kræver det, og man kan underbygge at det man siger er sandt. Aristoteles opstiller dem i rækkefølgen ethos, pathos og logos, og denne opstilling er psykologisk tilfredsstillende, da den modsvarer tilblivelsesfaserne i enhver vellykket overbevisningsteknik. Retorikken er et fag, men hvorvidt den kun benyttes til at ytre sandheder eller, det modsatte, usandheder er en større diskussion, som jeg tror både afhænger af debattørernes indstillinger og måder at se verden på, men også situationen, hvor retorikken bruges. Hvis man ser meget sort og hvidt på verden, og i øvrigt har mistillid til andre, som ikke ligner ens egen person, kan man måske hælde til den betragtning, at retorik kun pakker støvede budskaber ind i glitrende papir. Men har man derimod et bredt syn på tingene, og i øvrigt er åben overfor andres levevis og indstillinger, kan 33 Fafner, Jørgen, Retorik: klassisk og moderne: indføring i nogle grundbegreber, p. 13ff 18

19 man nok også skelne de episoder hvor retorikken bruges som indpakning fra de episoder, hvor retorikken faktisk hjælper til forståelse. Et eksempel på retorik, hvor de tre appelformer bruges, er i Aston Science Parks nyhedsbrev E- Insight. Her kan man finde eksempler på retorikken allerede på forsiden. Her bruges ethos, idet man henviser til Sir John Harvey Jones, en kendt person, som via sin anerkendelse får modtager til at se tillidsfuldt på afsender. Pathos kan ses i billedet, hvor begge herrer smiler bredt og ser veltilpasse ud. Det kan give tillid i modtagers øjne (ethos), men det opnås fordi modtagers følelser bliver påvirkede ved at se to smilende og venlige personer. Logos bruges i samme tekst, hvor afsender flere steder skriver om, at Aston Science Park har udvidet og udviklet sig meget i det sidste årti, så modtager føler sig overbevidst via argumenter der stiler mod deres fornuft. Her vil man vise modtager at stedet har succes, ved at argumentere for det med tal og fakta. Alt dette kan måske ses fra den modsatte synsvinkel, men jeg vælger at blive ved den velmenende retorik. 19

20 KOMMUNIKATION C. E. Grenness afgrænser begrebet kommunikation ved følgende: Ved kommunikation forstår vi transport eller formidling af energi og information over eller gennem en grænse mellem to eller flere systemer. 34 Han understreger nogle vigtige generelle egenskaber ved kommunikation. Kommunikation er en dynamisk proces, og denne proces udvikles og forandres løbende, hvorfor den ikke kan betegnes som en struktur. Dog kan stabile processer give mønstre, som viser strukturer, der kan afgøre de efterfølgende kommunikationsprocesser. Relationen imellem kommunikationsaktørerne er også dynamisk, og både afsender og modtager har begge rollen som henholdsvis afsender og modtager, idet begge giver og tager imod budskaber. Konteksten for kommunikationen sætter de rammer, der bestemmer relationen imellem aktørerne. Grenness sammenligner konteksten med et sæt cirkler, som bliver større og større, hvor yderrammerne agerer som aktørernes biologiske og kulturelle forudsætninger. Den relation kommunikationen giver er stabil når rammerne accepteres af aktørerne, men konteksten er også foranderlig, og især i vores moderne samfund er dens stabilitet udsat. Kommunikation har flere niveauer og foregår oftest samtidig på disse, afhængig af kontekst og rammer. Grenness beskriver kommunikativ kompetence som værende afhængig af, at aktøren bl.a. kan analysere de dynamiske og strukturelle faktorer på disse niveauer, eks. i den kontekst, kommunikationen udspilles inden for. 35 Dermed kan modtager forstå og handle ud fra kommunikationssituationen. Kommunikationskompetencerne kan udspilles ud fra forskellige perspektiver, og nedenfor vil jeg gennemgå to perspektiver ud fra C. E. Grenness. 34 Grenness, Carl Erik, Kommunikation i organisationer indføring i kommunikationsteori og kommunikationsteknikker, p Ibid., p

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Mundtlighedens genrer

Mundtlighedens genrer Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Effektiv formidling gennem PowerPoint-præsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles at være vidne til en kedsommelig og ustruktureret PowerPointpræsentation med dårlige

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse Hvad er retorik? Matematik, filosofi etc. fra samme periode. Omtumlet fag. På den ene side ophøjet, som en dannelse, anden side mistro til retorik, med dårligt

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I? LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc.

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc. EQ EVNEN EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Rapport for John Doe ID UH555936 Dato 06 Juli 2016 2013 Hogan Assessment Systems Inc. Introduktion Hogan EQ vurderer

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Skab opbakning og handlelyst - at motivere kollegaer til forbedringer

Skab opbakning og handlelyst - at motivere kollegaer til forbedringer Skab opbakning og handlelyst - at motivere kollegaer til forbedringer Formål med workshoppen: At sætte fokus på, hvordan man skaber motivation og gejst hos kollegaer At belyse den menneskelige side af

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt. Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk

Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt. Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk Far: For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Bliv verdens bedste kommunikator

Bliv verdens bedste kommunikator Bliv verdens bedste kommunikator Vane 1: Kend dig selv 2 3 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg siger noget Jeg

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen 195 Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Dette er en emnebaseret opsummering af de diskussioner, der fandt sted efter hvert enkelt indlæg samt i den afsluttende

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

CCNL INDHOLD. Competence Course in Neuro Linguistics. Fakta. side 3. Hvorfor vælge CCNL? side 6. Hvordan er CCNL opbygget? side 9

CCNL INDHOLD. Competence Course in Neuro Linguistics. Fakta. side 3. Hvorfor vælge CCNL? side 6. Hvordan er CCNL opbygget? side 9 INDHOLD Fakta side 3 Hvorfor vælge? Hvordan er opbygget? side 6 side 9 Hvor og hvordan afvikles? side 10 2 FAKTA handler om at blive bevidst om, hvordan sammenhængen mellem tankemønstre, adfærd og sprogbrug

Læs mere

Kirkernes mediedag 2013

Kirkernes mediedag 2013 Kirkernes mediedag 2013 Synlig forandring Kulturel forandring Historier Helte Symboler Ritualer Rutiner og daglige processer Ros og belønning Status symboler Ledelsesstil Værdier Antagelser Tro Hvad er

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen Strategisk kommunikation & PR Et kursus til virksomheder i it-branchen Communication works for those who work at it John Powell Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Internt og eksternt, ved kriser

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Underviser: Undervisningen varetages af konsulenter fra kursus- og konsulenthuset Rhetorica. Alle kursusledere og rådgivere har en cand.mag. i retorik og

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Pressen og medierne er vigtige for os. Det er her, meget af den daglige dialog og debat i forhold til borgere, virksomheder og øvrige interessenter foregår. Samtidig er pressen med

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Presse- og kommunikationsrådgiver for borgmesteren på Frederiksberg

Presse- og kommunikationsrådgiver for borgmesteren på Frederiksberg David Munis Zepernick, c.s.p. seniorkonsulent i Kraft & Partners, PR- og kommunikationsopgaver for bl.a. It-firmaerne CSC Nordic, Edlund og Netop Business Solutions Presse- og kommunikationsrådgiver for

Læs mere

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Lederen som kulturudvikler

Lederen som kulturudvikler Lederen som kulturudvikler - lige den adfærd, der fører til de resultater vi vil have Hvordan får man erstatttet uhensigsmæssige kulturer med dem man gerne vil have? Hvilke metoder kan jeg selv tage i

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Checkliste for kommunikationskanaler

Checkliste for kommunikationskanaler Checkliste for skanaler 19.07.06 Her kan I få inspiration, når I over overvejer, hvilke kanaler, der kunne være de bedste at brug til en bestemt type Af Ulrik Herløv, projektleder, Integrationsministeriet

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

VÆRKTØJ. til formulering af mål og opgørelse af ROI

VÆRKTØJ. til formulering af mål og opgørelse af ROI VÆRKTØJ til formulering af mål og opgørelse af ROI INTRODUKTION Hvis ikke vi formulerer et mål, vil vi aldrig kunne opgøre hvor langt vi når på vores møder. Og så kan vi ikke retfærdiggøre den investering

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

LØSNINGER - med fokus på MENNESKET

LØSNINGER - med fokus på MENNESKET LØSNINGER - med fokus på MENNESKET Prænominering til Innovationsprisen 2012 Advokatfirmaet Johansen & Bliddal søger med projektet LØS- NINGER - med fokus på MENNESKET prænominering til Innovationsprisen

Læs mere

Videncenter for Idrætsanlæg. fra vision til virkelighed

Videncenter for Idrætsanlæg. fra vision til virkelighed 2014 Videncenter for Idrætsanlæg fra vision til virkelighed Videndeling skaber vækst I en tid præget af forandring på idræts,- kultur- og fritidsområdet er der behov for nytænkning. Men der er også brug

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard (I bedes sætte jer gruppevis) 1 Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere