Internt nyhedsbrev i NOVEM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Internt nyhedsbrev i NOVEM"

Transkript

1 Internt nyhedsbrev i NOVEM Speciale i Cand.ling.merc., engelsk, International Informationsmedarbejder Handelshøjskolen i Århus, Dato: 25. november 2004 Engelsk institut Af: Helle Smedegaard Rasmussen Vejleder: Dorrit Bøilerehauge Studiekortnr.:

2 Speciale i cand.ling.merc., international informationsmedarbejder, engelsk Tak Jeg vil gerne lægge ud med at udtrykke min dybeste taknemmelighed til Søren, min mand, som har gennemgået lige så meget som jeg selv i den tid jeg har arbejdet med specialet. Tak for din forståelse og udholdenhed, for din tillid til at jeg kunne, og ikke mindst for din tålmodighed. Også tak til Dorrit for den meget gode måde du kan vejlede på, men også for din tålmodighed, nu da jeg skulle have fuldtidsjob og danne familie ved siden af, hvorfor specialet blev trukket et par gange. Tak til min familie fordi I har støttet mig i at nå hertil, hvor jeg så gerne ville hen, og til dig lille Malthe, som i løbet af de første fire måneder af dit liv, et par gange med interesse har fulgt med ved tasterne! Ikke mindst også en stor tak til Betty ved NOVEM, for den tid du har brugt på at fortælle mig om NOVEM. Fredericia, november 2004 Helle Smedegaard Rasmussen 2

3 INDLEDNING 6 INTRODUKTION 6 PROBLEMFORMULERING 7 FORMÅL OG ARBEJDSMETODER 8 AFGRÆNSNING 9 SPECIALETS OPBYGNING 10 OPGAVENS BAGGRUND 10 PRÆSENTATION AF ASTON SCIENCE PARK 11 PRÆSENTATION AF NOVEM 12 INTRODUKTION TIL TEORIEN 14 RETORIK 14 DE TRE APPELFORMER 17 KOMMUNIKATION 20 DET INFORMATIONSTEORETISKE PERSPEKTIV 21 DET EVOLUTIONSTEORETISKE PERSPEKTIV 24 VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION 28 INTEGRERET KOMMUNIKATION 29 INTERN KOMMUNIKATION 31 VERTIKAL OG HORISONTAL KOMMUNIKATION 31 HOLDNINGSKOMMUNIKATION, FUNKTIONSKOMMUNIKATION OG SOCIAL KOMMUNIKATION 33 3

4 NYHEDSBREV 36 MÅLGRUPPE 37 UDSEENDE 38 INDHOLD 40 ILLUSTRATIONER 42 UDGIVELSE 42 DISTRIBUTION 43 VIDENDELING 44 MODEL FOR OVERFØRSEL AF VIDEN 48 ANALYSEMETODE 50 AFSENDER 53 MODTAGER 54 PRODUKTET 56 KONTEKSTEN 57 MEDIET 59 KODEN 60 ANALYSE 61 AFSENDER 61 MODTAGER 63 PRODUKTET 64 KONTEKSTEN 65 MEDIET 66 KODEN 67 KOMMENTARER TIL E-INSIGHT 68 4

5 HANDLINGSFORSKRIFTER 70 NYHEDSBREVETS UDARBEJ DELSE 73 ANALYSEN 77 KONKLUSION 79 SUMMARY 80 REFERENCELISTE 82 BILAG 85 5

6 INDLEDNING Introduktion Kommunikation, at udveksle informationer, kan umiddelbart virke som en elementær selvfølge i manges hverdag, men trods det har kommunikation igennem alt for lang tid været ignoreret i mange virksomheders daglige virke. Det har resulteret i eksempelvis udsendelse af forskellige budskaber til omgivelserne og lav arbejdsmotivation. 1 Heldigvis synes denne tendens at have vendt, og flere og flere virksomheder finder ud af, at det på længere sigt er rentabelt at have en god kommunikation i virksomheden. 2 Dog er der stadig meget at forbedre, og mange virksomheder har stadig til gode at lære konsekvenserne af mangel på kommunikation at kende, så de kan tage området mere alvorligt. Det er eksempelvis først i disse år blevet klart for mange, at kommunikation også kan være et vigtigt konkurrenceparameter. 3 Én af de kommunikationsformer, som virksomheder med gavn kan implementere, er intern kommunikation. Desværre er det bare ofte ét af de arbejdsområder, der skubbes i baggrunden, pga. tidsmangel, eller fordi den eksterne kommunikation opprioriteres, og derfor bør mange arbejde meget mere med den. 4 Ét af stederne, hvor intern kommunikation ud fra ovenstående betragtninger kan give grundlag for et godt arbejdsklima, er i NOVEM. I Nordvestjylland har syv kommuner sammen taget initiativ til at etablere dette center, som får beliggenhed i én af de syv kommuner, nemlig Holstebro. Formålet med centeret er, at skabe rammerne for et samarbejde imellem offentlige og private parter, som lejer sig ind i centeret, og som har viden om miljø, energi, forsyning og erhvervsservice 5, med henblik 1 Kommunikation er tidens mantra af Morten Zahle, med Finn Frandsen i Jyllands-Posten, 4/ Ibid. 3 Ibid. 4 Ibid. 5 NOVEM Videncenters formålsparagraf i Helhedsplan for NOVEM Videncenter & Centerpark, se bilag 2 p. 2 6

7 på, at deres viden samlet set kan styrke regionens bæredygtighed 6, uddannelsesmiljø og erhvervsudvikling inden for disse områder 7. Det vil sige, at der i centeret er lagt op til et tæt samarbejde og videndeling iblandt virksomheder, som er selvstændige, og som arbejder i forskellige sektorer (eg. affaldsselskab vs. arkitekter). Den store forskel, der er imellem virksomhederne i NOVEM, sammenholdt med fordelen i at bruge intern kommunikation i en organisation, som eksempelvis Finn Frandsen fremhæver, altså at man med intern kommunikation kan skabe og opretholde et godt arbejdsklima og tiltrække kvalificeret arbejdskraft 8, gør intern kommunikation til et vigtigt parameter for NOVEM. Intern kommunikation består af mange dele, og kan formidles via mange medier. Her i specialet vil jeg fokusere på internt nyhedsbrev. Jeg skal allerede her gøre opmærksom på, at i Helhedsplanen 9, som blev lavet da NOVEM stadig var på idéstadiet, benævnes centeret som NOVEM Videncenter for Miljø, men i daglig tale og på kaldes centeret blot NOVEM. Jeg holder mig til sidstnævnte, NOVEM, her i specialet. Problemformulering I NOVEM samles mange forskellige brancher og interesseområder på ét sted. Det er vigtigt, at centerets organisation beskæftiger sig med kommunikation, for at optimere parternes samhørighed, samarbejde, arbejdsklimaet imellem dem, og for at gøre dem tilfredse med at bo i centeret, så de bliver boende. NOVEMs parter er forskellige selvstændige virksomheder, og de kommer ikke nødvendigvis i direkte kontakt med hinanden i deres arbejde i centeret på daglig basis. Derfor har NOVEM behov for intern kommunikation, der kan sikre, at alle parter får en solid grundlæggende viden om centeret og om hinandens aktiviteter. En del af den interne kommunikation kan foregå via et internt nyhedsbrev, som NOVEM organisationen sender rundt til de forskellige virksomheder og 6 For at styrke regionens bæredygtighed skal centrets parter servicere og rådgive borgere og erhvervsliv om renere teknologi og miljørigtig adfærd. Frit fra 7 Helhedsplan for NOVEM Videncenter og Centerpark - Vision & strategi for et bæredygtigt erhvervsområde, se bilag 2 8 Kommunikation er tidens mantra af Morten Zahle, med Finn Frandsen i Jyllands-Posten, 4/ Helhedsplan for NOVEM Videncenter og Centerpark - Vision & strategi for et bæredygtigt erhvervsområde, se bilag 2 7

8 institutioner. Jeg vil i specialet finde frem til mulige retningslinier for hvordan et internt nyhedsbrev i NOVEM kan se ud, og hvilke vigtige faktorer, der skal tænkes med i planlægningsprocessen. For NOVEM er videndeling et middel til at opfylde deres formål (bl.a. at styrke uddannelsesmiljø og erhvervsudvikling) 10, og det kan også hjælpe til at parterne i centeret får det optimale ud af at bo der. Det er netop videndelingen, som skal være én af hovedårsagerne til at forskellige brancher skal slå sig ned under et tag. Et internt nyhedsbrev kan fungere som medie for noget af den videndeling, som skal foregå imellem virksomhederne. Med specialet vil jeg arbejde mig frem til mulige retningslinier for hvordan et internt nyhedsbrev med videndeling som en prioriteret del af indholdet, kan se ud, og hvilke faktorer der spiller ind. Formål og arbejdsmetoder Formålet med dette speciale er, at give mulige retningslinier for hvordan et internt nyhedsbrev i NOVEM kan se ud, med fokus på videndeling som et indholdselement i nyhedsbrevet. Til det formål vil forskellige teorier inden for kommunikation blive gennemgået. Der tages udgangspunkt i retorikken, som kan siges at være én af de første kommunikationsteorier, og derfra snævres emnet videre ind til kommunikation, virksomhedskommunikation, intern kommunikation og internt nyhedsbrev. Derefter gennemgås videndeling. Jeg har valgt at begynde med retorik, da det er én af de første kommunikationsteorier der er lavet, og da det stadig bruges i hverdagssituationer i mange henseender. Derfra går jeg videre til kommunikationsteorier fra moderne tid. Det gøres for at bestemme hvad der kunne være relevant som grundlæggende perspektiv for kommunikationen. Dernæst gennemgår jeg virksomhedskommunikation for at fastlægge hvordan kommunikationen i en virksomhed skal være. Emnet intern kommunikation skal præcisere hvordan det kommunikeres internt i en virksomhed, og det bliver efterfulgt af emnet internt nyhedsbrev. 10 Helhedsplan for NOVEM Videncenter og Centerpark - Vision & strategi for et bæredygtigt erhvervsområde, se bilag 2, p. 2 8

9 Emnet intern kommunikation indeholder mange selvstændige delemner, som intranet og nyhedsbrev, og jeg har valgt at koncentrere mig om nyhedsbrevet i specialet, og udarbejdelsen af et internt nyhedsbrev gennemgås. Dette inkluderer både de verbale dele (sprog, stilistik), og de visuelle dele (billeder, farver, layout). Det vil være meget praktisk orienteret, da der ikke er deciderede videnskabelige teorier om udarbejdelsen af et nyhedsbrev, idet det er et praktisk arbejde. Jeg har taget videndeling med pga. emnets store betydning for centeret, og med det formål at videndeling skal kunne formidles delvist via det interne nyhedsbrev. Disse emner skal hjælpe til at komme frem til de mulige retningslinier for udarbejdelsen af et internt nyhedsbrev til NOVEM. Først beskriver og diskuterer jeg nogle af de teorier, der er fremsat om ovenstående emner. Efter den teoretiske gennemgang vil jeg lave en empirisk undersøgelse af et internt nyhedsbrev fra den engelske forskerpark Aston Science Park, hvis organisation tilnærmelsesvis svarer til strukturen i NOVEM. Denne analyse vil jeg bruge som en praktisk indikator for hvilke dele, der er vigtige at have med i et internt nyhedsbrev. Dernæst vil jeg også bruge Aston Science Park til at give eksempler flere steder, primært i teoridelen. Afgrænsning Der er flere metoder, som kan fremme en virksomheds interne kommunikation; Nyhedsbreve, intranet, opslagstavler, fjernsynsskærme, mødefora, den daglige snak over kaffekoppen m.m. For at den interne kommunikation på én gang kan indebære korrekte fakta, socialt samvær og relevant formidling af information skal flere af disse metoder bruges samtidig. Jeg har valgt kun at beskæftige mig med det interne nyhedsbrev, fordi specialets omfang ikke tillader at behandle alle metoderne, og fordi nyhedsbrevet er en formidlingsmåde, der ikke kræver for mange af en virksomheds ressourcer i form af tid og penge, og det kan hurtigt distribuere relevante informationer rundt iblandt en virksomheds medarbejdere Scholes, Eileen, Gower Handbook of Internal Communication, p

10 Man kan argumentere, at udenlandsk materiale kan give et fordrejet billede af hvordan et tilsvarende materiale bør udarbejdes her i Danmark, idet både visuelle og verbale dele, som sprog, farver og billeders meninger kan afkodes på en anderledes måde i det pågældende udenlandske land i forhold til det danske. Dog tror jeg omvendt, at fortolkninger og betydninger er noget nær ens i mange lande, i hvert fald inden for den vestlige kultur. Specialets opbygning Specialet er inddelt i tre dele. I første del lægges ud med en præsentation af NOVEM og af Aston Science Park. Derefter gennemgås og diskuteres de teoretiske delemner, der er relevante for området, og her bruges Aston Science Park som eksempel. I anden del analyseres Aston Science Parks interne nyhedsbrev, E-Insight. Analysen foretages på baggrund af Lisbeth Thorlacius model for visuel kommunikation. Hun understreger det visuelle i kommunikationen, men det er fordi hun skal bruge modellen til analyse af websites. Den kan også sagtens anvendes til tekster, og jeg vil bruge den til en blanding af de to. I tredje del findes frem til mulige retningslinier for hvordan et internt nyhedsbrev i NOVEM kan se ud, men baggrund i teorien og analysen. Opgavens baggrund Flere og flere virksomheder finder ud af, at det i længden er gavnligt at implementere intern kommunikation i virksomheden, og jeg har selv oplevet hvordan mangel på struktureret intern kommunikation har haft følger, der kunne være undgået, eller har gjort arbejdsprocesser noget mere komplicerede, end det egentligt var nødvendigt. Derfor interesserer emnet mig meget, og da jeg så byggeskiltet for NOVEM, tænkte jeg øjeblikkeligt, at de måtte have brug for at opbygge en effektiv intern kommunikation for at centeret kan fungere optimalt. Dernæst mente jeg, at det faktum at NOVEM vil bestå af flere forskellige og selvstændige parter, gør arbejdet med intern kommunikation endnu mere relevant. 10

11 PRÆSENTATION AF ASTON SCIENCE PARK Aston Science Park er en engelsk forskerpark beliggende i Birmingham i forbindelse med Aston University. Forskerparken blev etableret i 1983, og har et tæt samarbejde med Aston University, som både er et universitet med naturvidenskabelige og humanistiske fag og en handelshøjskole. Forskerparken administreres af virksomheden Birmingham Technology Limited, hvis mål er at skabe vækst og arbejdspladser i Birmingham ved at stille de faciliteter til rådighed, som er nødvendige i den sammenhæng. Virksomhederne får stillet hjælp og rådgivning inden for bl.a. PR og marketing, finansiel støtte, kontorarealer, mødefaciliteter og andre praktiske serviceenheder til rådighed. Dernæst får de også mulighed for at udvikle et samarbejde med andre virksomheder i Aston Science Park. 12 Forskerparken er opdelt i separate enheder, hvori der er opført bygninger til at huse virksomhederne. Mange af de virksomheder, som ligger i Aston Science Park, er udsprunget i universitetets regi, og de tilhører vidt forskellige brancher, lige fra IT virksomheder, forlag, vikarbureauer til farmaceuter. Man kan sige, at Aston Science Park er blevet det, som NOVEM måske stiler efter; der er 13 bygninger med over 100 virksomheder og over 1400 medarbejdere. 13 Ideen bag Aston Science Park var, at skabe et center hvor virksomheder kan blive grundlagt og vokse sig store, og hvor allerede etablerede virksomheder kan opleve vækst. Holdningen er, at ved at forstærke de samlede styrker gennem eksempelvis investeringer eller videndelingsgrupper, kan virksomhederne fokusere mere målrettet mod at udvikle deres markeder. I forskerparken er der to innovationscentre, som fungerer som igangsættere for virksomheder i de tidlige vækststadier. Halvdelen af de virksomheder, som i dag bor i forskerparkens område, er startet i det ene innovationscenter, Business and Innovation Centre. I 2001 byggede man endnu et innovationscenter pga. stor efterspørgsel, og siden det nye center, Faraday Wharf, blev åbnet, har det trukket yderligere 22 virksomheder til parken Pressemeddelelser Park s brimming with success og Property Midlands, se bilag 1 11

12 PRÆSENTATION AF NOVEM I Nordvestjylland har de syv kommuner Holstebro, Struer, Lemvig, Vinderup, Thyborøn-Harboøre, Ulfborg-Vemb og Thyholm skabt selskabet NOVEM. Med det udgangspunkt planlagde de udviklingen af NOVEM Park. Parken er tiltænkt som en erhvervspark, hvor både offentlige og private parter kan etablere sig. NOVEM Parks område er så stort, at der kan opføres et større antal nye bygninger. Den første bygning i parken, NOVEM, er opført, og de 6700 m 2 fordelt på 3 etager er udlejet. 15 Det er centeret NOVEM, som bliver et af omdrejningspunkterne i specialet. NOVEM kommer til at virke som centrum i parken, og formålet med at lave det er ambitionen om et samlet center for både offentlige og private virksomheder og institutioner med faglig indsigt i miljø, energi, forsyning og erhvervsservice. NOVEM vil give disse ideelle rammer til videreudvikling af deres eget område, men også inspirere til netværksdannelse og videndeling imellem dem (men også eksternt), og dermed udvikle de kompetencer det kræver at forbedre regionens miljøhensyn, uddannelsesforhold og vækstmuligheder. 16 Grunden til at man har fundet det nødvendigt at udvikle et kompetencecenter er, at koncentrationen af højtuddannede i virksomheder og organisationer i denne landsdel er lav, og der er stor afstand til akademiske uddannelsessteder. Det har været svært at tiltrække og beholde den specialviden, som højtuddannede kan tilbyde, hvilket det nye erhvervsområde skal forbedre mulighederne for. 17 Centeret har en overordnet centerorganisation, NOVEM, til at varetage den daglige drift af centeret, hvilket udover mere praktiske opgaver bl.a. består af at fremme den tilsigtede videndeling, informationsudveksling og skabelse af interaktive netværk via IT. Nu bor der 14 virksomheder og organisationer i centeret, og de har forskellige baggrunde i forhold til branche, arbejdsområde, struktur etc. 18 Dermed vil organisationsstrukturen bestå af en overordnet organisation med selvstændige og uafhængige afdelinger Helhedsplan for NOVEM Videncenter og Centerpark - Vision & strategi for et bæredygtigt erhvervsområde, se bilag 2, s Ibid

13 Centeret kommer til at fungere som den daglige basis for forskellige parter, som har lejet sig ind i bygningerne. Jeg vil i det følgende kalde parterne for brugergruppen, idet det drejer sig om den gruppe af virksomheder, som benytter NOVEMs faciliteter. Brugergruppen består af: A2 Arkitekterne Carl Bro COWI DEEC Enervice Miljøafdelingen, Holstebro Kommune Miljøcenter Vestjylland MODUS Maabjerg BioEnergy NOMI NOVEM Nordvestjysk Erhvervscenter Ringkøbing Amts Erhvervsservice Vestforsyning

14 INTRODUKTION TIL TEORIEN Kommunikationen imellem mennesker har altid eksisteret på den ene eller den anden måde, og den spænder vidt fra små lyde og gestikulation til udviklet sprog, elektroniske hjælpemidler og teorier om hvordan alt dette gøres bedst. Dog er den udviklede del med moderne teorier m.m. ikke altid bedre end de værktøjer, som mennesket ud fra sin natur og logiske sans kommunikerede med for tusindvis af år siden. Jeg vil begynde med teorien om retorikken, som daterer sig tilbage til før Kristi fødsel, og bevæge mig videre derfra til at indsnævre emnet til kommunikation, virksomhedskommunikation og intern kommunikation med fokus på et internt nyhedsbrev. Dernæst vil jeg gå videre til videndeling, da det er en del af formålet med NOVEM. RETORIK En del af den menneskelige kommunikation er talen imellem to eller flere personer. Talens brugbarhed fremkommer når den er vedkommende og virkningsfuld, hvilket er essensen i retorikken, da man her forsøger at finde frem til hvad der gør en talers tilhørere engagerede eller modsat uengagerede og ligeglade. Det samme gælder for skriftlig kommunikation. I faget retorik er der lavet teorier om hvordan man opnår engagerede tilhørere/læsere, og det vil være noget af det, nærmere betegnet de tre appelformer, jeg bruger i dette kapitel. Jeg begynder kapitlet om retorik med at klarlægge retorikkens oprindelse og historie, og følger op med en definition af faget. Derefter gennemgår jeg retorikkens tre appelformer, som bruges i mange sammenhænge. Retorikken opstod omkring år 427 f.kr. 20 Det skete da Sicilien var sluppet af med dens herskere, og øens indbyggere ville styre deres samfund gennem indbyrdes forhandlinger. Da lærte advokaten Corax og hans elev Tisias indbyggerne om veltalenhed. Corax og Tisias fik mange efterfølgere, hvilke man betegnede sofisterne, de veltalende, deriblandt taleren Gorgias Fafner, Jørgen, Retorik: klassisk og moderne: indføring i nogle grundbegreber 21 Lindhardt, Jan, Retorik, p

15 Gorgias præsenterede den nye og blomstrende veltalenhed i Athen, og dermed var faget grundlagt. 22 Veltalenheden er ofte en dominerende og afgørende faktor blandt mennesker. Eskimoerne afgør uenigheder igennem orddueller og afrikanske stammer vælger den, der kan tale bedst og længst som høvding. Retorikken handler om det, der gør én tale bedre end andre. Om hvorfor tilhørerne er interesserede og engagerede under én tale, og ligeglade og halvhjertede under en anden. 23 Ifølge Lindhardt er retorikkens opgave, at beskrive hvad der får den gode tale til at være god, og udfra dette fastlægge reglerne for en god taler. Efter retorikkens oprindelse har den haft op- og nedture op igennem historien og frem til i dag. Da den i sin begyndelse mødte det praktiske liv lød kritikken på hulhed og usandfærdighed. Sokrates og Platon var blandt kritikerne mod sofisternes udtryksform, og i en forsvarstale kritiserede Sokrates deres veltalenhed for ikke at indeholde et sandt ord, og understregede at han ville sige hele sandheden, hvorfor hans tale ikke ville udvikle sig til et retorisk indlæg smykket med fine ord og vendinger. I stedet ville hans tale blive lige ud af landevejen. Dermed havde Sokrates fremdraget endnu en retorisk udtryksform, for retorisk sprogbrug kan både være veltalenhed og jævn tale med et mere impulsivt ordvalg. 24 På det tidspunkt var godhed en selvfølge, og Sokrates, som var imod retorikken, fik Gorgias til at indrømme at veltalenhed kan misbruges af samvittighedsløse personer. Det udgjorde stor risiko for retorikken, for man skulle vel ikke bruge retorik, hvis det var til at dække over usandheder. For Platon, Sokrates elev, var veltalenhed adskilt fra erkendelsen og udførelsen af det gode. I dag er vi meget bevidste om at veltalenhed ikke udelukkende udgør sandheder, og sproget kan virke fordrejende (reklamer, propaganda), men samtidig er det heller ikke konsekvent tilfældet for veltalenhed. 25 Længere fremme i historien, under kejserens enevælde, blev talerens rolle i samfundet ligegyldig og dermed også retorikken. Derefter blev kristendommen en verdensmagt, og den puritanske tankegang udelukkede menneskelig forskønnelse af Guds ord. Da elimineredes også forskellen 22 Fafner, Jørgen, Retorik: klassisk og moderne: indføring i nogle grundbegreber 23 Lindhardt, Jan, Retorik, p Fafner, Jørgen, Retorik: klassisk og moderne: indføring i nogle grundbegreber 25 Lindhardt, Jan, Retorik, p

16 imellem talekunst og filosofi, da alle videnskaber var mennesket uvedkommende pga. kristendommen. Senere i historien kom retorikken tilbage da renæssancen udfoldede sig i filosofi, historieskrivning, sprog, litteratur, kunst, videnskab etc., men i 1800-tallet faldt den for anklagerne om at være en overfladisk overtalelsesmetode. 26 I dag er den tilbage og er blevet en moderne kommunikationsvidenskab, og ifølge P. Lemée og A. K. Lund er retorikken: netop læren om den hensigtsmæssige formidling, der passer til situationen. 27, altså ses den nu, af nogle, som hensigtsmæssig formidling i stedet for overfladisk overtalelsesmetode. Retorik bygger på persuasion, det at pege på de overbevisende momenter, der foreligger. På dansk har vi ikke et helt dækkende ord for persuasion, men nærmest kommer vi med overbevisning i modsætning til overtalelse, skønt faget meget ofte er blevet beskyldt for at have overtalelsen som sit hovedformål. Forskellen på overbevisning og overtalelse er at den overbeviste har fået en holdningsændring, som inkluderer dennes fornuft, men den overtalte har fået den uden fornuftens medvirken, og uden sin egen vilje, men med en følelsesbetonet holdningsændring til følge i stedet. 28 Retorik-magasinet giver en meget kort og klar definition af hvad retorik ifølge dem er: Hvad er retorik? Retorik er persuasiv, dvs. overbevisende kommunikation. Så snart vi gennem symboler (fx tale, skrift, billeder, blomster) søger at vinde tilslutning til et synspunkt, udøver vi retorik. Som fag blev retorikken grundlagt i Athen for ca år siden. 29 A. K. Lund og H. Petersen skriver om retorikken: Kunsten at kommunikere hensigtsmæssigt har været retorikkens genstandsfelt i flere tusinde år 30 Når en taler/skribent er oratorisk, pynter denne som regel sine udsagn, hvilket kan fremstå som tom snak. Det kan være irriterende for modtageren, som foretrækker klar, kort og saglig fremstilling. 26 Lindhardt, Jan, Retorik 27 Troværdighed tal godt for dig! Lemée og Lund, p Fafner, Jørgen, Retorik: klassisk og moderne: indføring i nogle grundbegreber og Lindhardt, Jan, Retorik 29 Retorik-magasinet nr. 49, se bilag 3 30 Lund, Anne Katrine og Petersen, Helle, Det sku vær så godt: organisationskommunikation, p

17 Det gik førhen, men ikke i dag, hvor de fleste har oplevet det så ofte at det kommer til at ligne bondefangeri, hvorfor reaktionen vil være ligegyldighed eller det sagte vil ligefrem virke frastødende. Dog er der stadig levn fra antikkens retorik. De moderne arvtagere er belære, fornøje og bevæge, hvilke bruges i mange sammenhænge. J. Lindhardt nævner for eksempel politisk propaganda, reklamebranchen, pressen. 31 De tre appelformer 32 Sokrates og hans elev Platon var, som nævnt, store modstandere af retorikken, og anså den ikke for at være et fag. Der opstod en kløft imellem filosofi og veltalenhed igennem Sokrates og Platon, som mente at visdom og talekunsten ikke kunne følges ad og at ord blev unødigt forskønnet via retorikken. Platons elev, Aristoteles, var imidlertid uenig i sin læremesters betragtninger, da han anså retorikken for at være et fag med betydelig berettigelse. Aristoteles ( f. Kr.) havde meget selvstændige meninger i forhold til Platon, og adskilte sig fra sin underviser på to områder. For det første formåede han delvist at gøre retorikken værdineutral idet han forsvarede faget med at det ikke kan bringes i fare på grund af enkelte samvittighedsløse personer, ligesom man heller ikke bringer lægefaget i fare på grund af enkelte dårlige læger. Den moralske kritik blev da ryddet væk med en argumentation, som har bestået i antikken, middelalderen og helt op i vores tid. For det andet argumenterede Aristoteles erkendelsesteoretisk. Han mente, at eftersom der i den rene fysik kun er et svar, kunne man derfra ved logisk tænkning komme frem til en uimodsigelig erkendelse. Men i det praktiske liv under beslutningstagen om hvad man skal gøre og mene, må man nøjes med det sandsynlige, rimelige og fornuftige. Derfor kan man ikke være helt sikker på at nå frem til et rigtigt svar, selvom man sagtens kan bruge logisk tænkning, for de faktorer der spiller ind er meget mere usikre og tilfældige. Aristoteles mente, at til at behandle dette har vi retorikken. 31 Lindhardt, Jan, Retorik 32 Fafner, Jørgen, Retorik: klassisk og moderne: indføring i nogle grundbegreber, p. 13ff 17

18 Aristoteles opfattelse af retorikken var, at den har sin egen metode og er et fag, som omfatter alle former for mundtlige og skriftlige meddelelser, og som kan bruges af enhver, der meddeler sig i ræsonneret form. Han bestemte det som en kunnen, hvis primære opgave ikke er at overbevise nogen, men i stedet påpege de overbevisende momenter i de enkelte tilfælde, og det centrale i retorikken er bevisførelsen. 33 Aristoteles retorik går ud fra at der er tre grundlæggende måder til at pege på de overbevisende momenter. De tre appelformer appellerer hver til bestemte behov hos modtageren (vi bruger dem ofte kombineret med hinanden i hverdagens kommunikation afvejet efter situationen). De tre appelformer er ethos, pathos og logos, og iflg. Aristoteles udgjorde de tre appelformer kernen i al bevisførelse. Aristoteles tænkte sig persuasio forløbende på én gang ad tre linier: Som en appel til følelsen, hvor den har to fremtrædelsesformer: Ethos, som er karakteregenskaber man gerne vil vise hos taleren. Pathos, som er den følelsesmæssige tilstand man gerne vil vinde hos tilhørerne. Som en appel til forstanden: Logos, som er argumentationen i talen, eller indholdet. De skulle sammen fungere underbyggende for troværdigheden af en bevisførelse. En tale bygger således på de tre for at virke overbevisende, ved at man kan vinde tilhørernes sympati, man kan bevæge deres følelser som sagen kræver det, og man kan underbygge at det man siger er sandt. Aristoteles opstiller dem i rækkefølgen ethos, pathos og logos, og denne opstilling er psykologisk tilfredsstillende, da den modsvarer tilblivelsesfaserne i enhver vellykket overbevisningsteknik. Retorikken er et fag, men hvorvidt den kun benyttes til at ytre sandheder eller, det modsatte, usandheder er en større diskussion, som jeg tror både afhænger af debattørernes indstillinger og måder at se verden på, men også situationen, hvor retorikken bruges. Hvis man ser meget sort og hvidt på verden, og i øvrigt har mistillid til andre, som ikke ligner ens egen person, kan man måske hælde til den betragtning, at retorik kun pakker støvede budskaber ind i glitrende papir. Men har man derimod et bredt syn på tingene, og i øvrigt er åben overfor andres levevis og indstillinger, kan 33 Fafner, Jørgen, Retorik: klassisk og moderne: indføring i nogle grundbegreber, p. 13ff 18

19 man nok også skelne de episoder hvor retorikken bruges som indpakning fra de episoder, hvor retorikken faktisk hjælper til forståelse. Et eksempel på retorik, hvor de tre appelformer bruges, er i Aston Science Parks nyhedsbrev E- Insight. Her kan man finde eksempler på retorikken allerede på forsiden. Her bruges ethos, idet man henviser til Sir John Harvey Jones, en kendt person, som via sin anerkendelse får modtager til at se tillidsfuldt på afsender. Pathos kan ses i billedet, hvor begge herrer smiler bredt og ser veltilpasse ud. Det kan give tillid i modtagers øjne (ethos), men det opnås fordi modtagers følelser bliver påvirkede ved at se to smilende og venlige personer. Logos bruges i samme tekst, hvor afsender flere steder skriver om, at Aston Science Park har udvidet og udviklet sig meget i det sidste årti, så modtager føler sig overbevidst via argumenter der stiler mod deres fornuft. Her vil man vise modtager at stedet har succes, ved at argumentere for det med tal og fakta. Alt dette kan måske ses fra den modsatte synsvinkel, men jeg vælger at blive ved den velmenende retorik. 19

20 KOMMUNIKATION C. E. Grenness afgrænser begrebet kommunikation ved følgende: Ved kommunikation forstår vi transport eller formidling af energi og information over eller gennem en grænse mellem to eller flere systemer. 34 Han understreger nogle vigtige generelle egenskaber ved kommunikation. Kommunikation er en dynamisk proces, og denne proces udvikles og forandres løbende, hvorfor den ikke kan betegnes som en struktur. Dog kan stabile processer give mønstre, som viser strukturer, der kan afgøre de efterfølgende kommunikationsprocesser. Relationen imellem kommunikationsaktørerne er også dynamisk, og både afsender og modtager har begge rollen som henholdsvis afsender og modtager, idet begge giver og tager imod budskaber. Konteksten for kommunikationen sætter de rammer, der bestemmer relationen imellem aktørerne. Grenness sammenligner konteksten med et sæt cirkler, som bliver større og større, hvor yderrammerne agerer som aktørernes biologiske og kulturelle forudsætninger. Den relation kommunikationen giver er stabil når rammerne accepteres af aktørerne, men konteksten er også foranderlig, og især i vores moderne samfund er dens stabilitet udsat. Kommunikation har flere niveauer og foregår oftest samtidig på disse, afhængig af kontekst og rammer. Grenness beskriver kommunikativ kompetence som værende afhængig af, at aktøren bl.a. kan analysere de dynamiske og strukturelle faktorer på disse niveauer, eks. i den kontekst, kommunikationen udspilles inden for. 35 Dermed kan modtager forstå og handle ud fra kommunikationssituationen. Kommunikationskompetencerne kan udspilles ud fra forskellige perspektiver, og nedenfor vil jeg gennemgå to perspektiver ud fra C. E. Grenness. 34 Grenness, Carl Erik, Kommunikation i organisationer indføring i kommunikationsteori og kommunikationsteknikker, p Ibid., p

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I? LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Presse- og kommunikationsrådgiver for borgmesteren på Frederiksberg

Presse- og kommunikationsrådgiver for borgmesteren på Frederiksberg David Munis Zepernick, c.s.p. seniorkonsulent i Kraft & Partners, PR- og kommunikationsopgaver for bl.a. It-firmaerne CSC Nordic, Edlund og Netop Business Solutions Presse- og kommunikationsrådgiver for

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Kirkernes mediedag 2013

Kirkernes mediedag 2013 Kirkernes mediedag 2013 Synlig forandring Kulturel forandring Historier Helte Symboler Ritualer Rutiner og daglige processer Ros og belønning Status symboler Ledelsesstil Værdier Antagelser Tro Hvad er

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen Strategisk kommunikation & PR Et kursus til virksomheder i it-branchen Communication works for those who work at it John Powell Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Internt og eksternt, ved kriser

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Keep it simple. Implementering af kommunikationsstrategi. Introduktion. Analysedesign

Keep it simple. Implementering af kommunikationsstrategi. Introduktion. Analysedesign Keep it simple Implementering af kommunikationsstrategi Af kommunikationsbureauet, LEAD Agency Det er et velkendt paradoks, at kommunikationsstrategier ofte slet ikke bliver det levende aktiv for virksomheden,

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011 Kommunikationspolitik Revideret august 2011 Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både når

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Hvad vil I med jeres hjemmeside?

Hvad vil I med jeres hjemmeside? Hvad vil I med jeres hjemmeside? God historiefortælling på hjemmesiden kræver, at I først har tænkt grundigt igennem, hvad I egentlig vil fortælle og hvorfor. De historier, I vælger at fortælle på hjemmesiden,

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42 Demo rapport Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by Demo rapport - 1 / 42 Få udbytte af din feedback Det er almindelig kendt at arbejdsglæde og høj performance ofte er sammenhængende. UdviklingsKompas

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter . Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter Introduktion I debatkonkurrencen mødes 2 hold med 3 deltagere og debatterer et emne foran et publikum og hinanden. Debattørernes rolle er at forfægte forskellige

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

3. Appelformerne de tre veje til overbevisning

3. Appelformerne de tre veje til overbevisning 3. Appelformerne de tre veje til overbevisning I dette kapitel skal vi se på appelformerne logos, ethos og pathos. Appelformerne er de tre veje til overbevisning. Hvor logos appellerer til forstanden,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere Rapport for Projekt Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Ribe Katedralskole Projektnr.: 129635 Sagsnr.: 049.65L.391 Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Kommunikation og sammenhængskraft i MED-systemet. Få jeres budskaber ud

Kommunikation og sammenhængskraft i MED-systemet. Få jeres budskaber ud Kommunikation og sammenhængskraft i MED-systemet Få jeres budskaber ud Udfordringer Hvordan kommunikerer vi, så budskabet bliver opfanget, forstået og anvendt? Hvordan kommunikerer vi, så MED-udvalgets

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 13.00-16.00. Temadag konflikthåndtering. Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis

Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 13.00-16.00. Temadag konflikthåndtering. Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 13.00-16.00 Temadag konflikthåndtering Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis Temadag Konflikthåndtering Tirsdag den

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere