Til Århus Kommune - Teknik og Miljø - Planlægning og Byggeri Kalkværksvej Århus C Fjerritslev d

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til Århus Kommune - Teknik og Miljø - Planlægning og Byggeri Kalkværksvej 10-8100 Århus C Fjerritslev d. 19-11-2008"

Transkript

1 Bilag 1 "Holmer-Jensen" > :51 To: cc: Subject: Til Århus Kommune - Teknik og Miljø - Planlægning og Byggeri Kalkværksvej Århus C Fjerritslev d Vdr. Officiel protest : Mod bygning af et Inanocenter mv.som foreslået i Lokalplansforslag nr På matrlkel : nr. 117 UÆ Århus Markjorder. På vegne af områdets mange beboere og nabo til omtalte lokalsplanområde,hvoraf Jeg tidligere har indsendt protest- underskrifter repræsenterende ca. 350 beboere ved Vestre Ringgade, skal Jeg og Beboerne hermed protestere mod omtalte og påtænkte byggeri af et Inanocenter under Århus Universitet på den foreslåede adresse. Begrundelse : Arbejdet med forskning og udstrakte eksperimentelle laboratorie forsøg i industrielt regi med partikler reduceret i størrelse til nanopartikler vil medføre en stor potentiel sundhedsrisiko for medarbejderne og især hele det tæt befolkede områdes mange beboere både børn og voksne ved et absolut muligt uhensigtsmæssigt

2 udslip af nanopartikler i dette massivt og tætbeboede boligområde ved Vestre Ringgade,Gustav Wieds Vej og kollegieboligerne ved Langelandsgade! Sundhedsfaren ved nanopartikler : Disse små partikler er biologisk i stand til at passere igennem menneskekroppens naturlige vævsbarrierer i slimhinderne i øjnene,mundhulen,luftvejene, mavetarmkanalen samt igennem huden!!! Stor sundhedsrisiko! Løsningsforslag : Hele dette meget uheldigt placerede, påtænkte byggeri med en mulig stor og latent potentiel sundhedsskadelige risiko på lokalmiljøet og områdets mange beboere bør som minimum placeres i et dertil indrettet industriområde langt væk fra bebyggede boligområder! Der bør som minimum laves en Miljøvurdering idet laboratoriearbejdet med nanopartikler i industrielt regi kan have store uoverskuelige menneskelige og miljømæssige indvirkninger i det tæt bebyggede lokalområde!!! SU. - Venligst snarest og venligst kvitter for modtagelsen af denne officielle protest fra Områdets mange Beboere. På forhånd tak. Med venlig hilsen

3 Erik Holmer-Jensen Tandlæge Formand for Ejerforeningen Vestre Ringgade Århus C Tlf. :

4 "Holmer-Jensen" > :28 To: cc: Subject: Til "Naturklagenævnet " Fjerritslev d Protest mod : 1. Manglende miljøvurdering af et latent og potentielt miljøfarligt byggeri i et meget tætbefolket beboelsesområde! 2. Som en logisk og konsekvent følge af riciciene angivet i pkt. 1 : Forbud mod byggeriet af Inanocenter på den skitserede grund! Denne indsigelse og protest mod omtalte byggeri,som er vedhæftet denne mail, er indsendt på vegne områdets 350 beboere,som Jeg representerer efter en tidligere underskriftsindsamling. Med håbet om at denne indsigelse og protest fra områdets mange beboere må blive hørt og

5 konsekvent taget til følge, hører Jeg gerne fra Dem. Med venlig hilsen Erik Holmer-Jensen Tandlæge Formand for Ejerforeningen Vestre Ringgade Århus C Tlf Kopi til Århus Kommune - Teknik & Miljø - Planlægning & Byggeri

6 Naturklagenævnet Frederiksborggade Kbh. K og Århus Kommune - Teknik og Miljø - Planlægning og Byggeri Kalkværksvej Århus C Fjerritslev d Vdr. Officiel protest : Mod bygning af et Inanocenter mv.som foreslået i Lokalplansforslag nr På matrlkel : nr. 117 UÆ Århus Markjorder. På vegne af områdets mange beboere og nabo til omtalte lokalsplanområde,hvoraf Jeg tidligere har indsendt protest- underskrifter repræsenterende ca. 350 beboere ved Vestre Ringgade, skal Jeg og Beboerne hermed protestere mod omtalte og påtænkte byggeri af et Inanocenter under Århus Universitet på den foreslåede adresse. Begrundelse : Arbejdet med forskning og udstrakte eksperimentelle laboratorie forsøg i industrielt regi med partikler reduceret i størrelse til nanopartikler vil medføre en stor potentiel sundhedsrisiko for medarbejderne og især hele det tæt befolkede områdes mange beboere både børn og voksne ved et absolut muligt uhensigtsmæssigt udslip af nanopartikler i dette massivt og tætbeboede boligområde

7 ved Vestre Ringgade,Gustav Wieds Vej og kollegieboligerne ved Langelandsgade! Sundhedsfaren ved nanopartikler : Disse små partikler er biologisk i stand til at passere igennem menneskekroppens naturlige vævsbarrierer i slimhinderne i øjnene,mundhulen,luftvejene, mavetarmkanalen samt igennem huden!!! Stor sundhedsrisiko! Løsningsforslag : Hele dette meget uheldigt placerede, påtænkte byggeri med en mulig stor og latent potentiel sundhedsskadelige risiko på lokalmiljøet og områdets mange beboere bør som minimum placeres i et dertil indrettet industriområde langt væk fra bebyggede boligområder! Der bør som minimum laves en Miljøvurdering idet laboratoriearbejdet med nanopartikler i industrielt regi kan have store uoverskuelige menneskelige og miljømæssige indvirkninger i det tæt bebyggede lokalområde!!! SU. - Venligst snarest og venligst kvitter for modtagelsen af denne officielle protest fra Områdets mange Beboere. På forhånd tak. Med venlig hilsen Erik Holmer-Jensen Tandlæge Formand for Ejerforeningen Vestre Ringgade Århus C Tlf. :

8 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Kalkværksvej Århus C Sendes pr. mail: Bilag 2 Paul Brøndum Vejle, den 6. Januar 2009 Bemærkninger vedrørende lokalplanforslag 857, opførelse af NANO-Center. Jeg retter henvendelse til dem på vegne af min hustru, Hanne Brøndum, som er ejer af en lejlighed i det tilstødende boligkvarter for lokalplanområdet, og som derfor har modtaget en ny henvendelse fra Kommunen angående denne sag. Jeg henviser til tidligere korrespondance vedrørende ændringer til lokalplan for området, herunder Naturklagenævnets afgørelser af 4. april 2008 og 8. januar 2008 angående J.nr. NKN samt tidligere afgivne bemærkninger herfra i forbindelse med sagsbehandlingen heraf. Indledningsvis må jeg konkludere, at jeg finder at det (nye) foreliggende forslag til lokalplan lider af en række faktiske og juridiske mangler, som medfører at Kommunen bør trække sit forslag tilbage og starte processen forfra igen - forudsat, naturligvis, at man ønsker at fastholde ideen om et potentielt sundhedsskadeligt anlæg i umiddelbar nærhed af såvel boligområder, som rekreative arealer. Jeg går ud fra, at De allerede er bekendt med, at jeg den 1. december 2008 har indsendt klage til Naturklagenævnet angående spørgsmålet om manglende miljøvurdering af projektet. Til Deres orientering vedlægger jeg kopi af materialet herom. I den forbindelse skal jeg særligt henlede Kommunens opmærksomhed på bilaget "Nanoteknologi, miljø og sundhed", som er udgivet af Miljøministeriet, og hvori en række specialister giver markante advarsler angående sundhedsmæssige risici, særligt i forbindelse med 'frie' nano-partikler. Det kan derfor undre, at Kommunen i sin sagsbehandling når frem til, at projektet 'ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet' og at man som følge heraf ikke ønsker at gennemføre en egentlig miljøvurdering. Denne konklusion står således i skærende kontrast til de betragtninger, som fremføres af Miljøministeriets specialister. Uden i øvrigt at tage stilling til kompetence- og videnniveauet hos Kommunens sagsbehandlere forekommer det i høj grad betænkeligt, at Kommunen ikke har fundet anledning til at lytte til disse specialister - eller at man måske ganske enkelt ikke har været (tilstrækkeligt) vidende om disse alvorlige advarsler. Det er vanskeligt at forestille sig, at Kommunens sagsbehandlere - uden tilsyneladende at have taget skridt til at høre relevante specialister hos andre kompetente myndigheder - forsvarligt kan nå frem til at, der ikke er behov for en egentlig miljøvurdering i denne sag. Kommunen anfører i lokalplanudkastet, at man undlader miljøvurdering i henhold til 3 stk. 2 i lov om Miljøvurdering. Man tilsyneladende glemt, at forudsætningen herfor er en konkret vurdering af en række kriterier nævnt i lovens bilag 2, jvfr. 4 stk. 2. Bilag 2 omtaler således specifikt at 'der navnlig skal tages hensyn til. faren for menneskers sundhed.'. civiløkonom Paul Brøndum, Esbern Snares Vej 60, 7100 Vejle tlf.: fax:

9 Det efterlader naturligvis spørgsmålet om, hvorvidt der således kan konstateres åbenbare juridiske mangler i sagsbehandlingen og konklusionerne herpå, hvilket jeg - ud over de allerede anførte argumenter til NKN - mener er tilfældet her. Endvidere rejser der sig et mere moralsk spørgsmål, nemlig om dette virkeligt er det sikkerhedsniveau som Kommunens administration og politikere ønsker at tilbyde sine borgere?? Der foreligger således konkrete og alvorlige advarsler fra Miljøministeriets specialister, men Kommunen har end ikke taget skridt til at undersøge disse nærmere i forhold til det konkrete projekt. Ud fra telefonsamtale med Forvaltningen forstår jeg, at synspunktet for Kommunens sagsbehandling bl.a. hviler på, at den foreliggende sag drejer sig om videreførsel af en allerede godkendt anvendelse i henhold til den tidligere lokalplan for området. Hertil skal jeg henvise til 'Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer' udsendt fra Miljøministeriet, som ikke alene specifikt henviser til begrebet menneskers sundhed, men også i afsnit III fastslår at der ved revision/genanvendelse af eksisterende planer skal inddrages udviklingen af faglig viden siden planens oprindelige vedtagelse, således at planen alligevel bør miljøvurderes. Den danske miljølovgivning hviler bl.a. på krav og gundprincipper nedfældet i Europaparlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. Juni Et vigtigt begreb i dette direktiv, og den heraf udspringende lovgivning, er det såkaldte forsigtighedsprincip. Man må derfor spørge, hvorfor Kommunen og dens politikere ikke finder anledning til, at dette princip også skal gælde eventuelle sundhedsmæssige risici for Kommunens egne borgere i den foreliggende sag? Eller betragter man blot lovgivningens overordnede intentioner, som flag man kan svinge med ved festlige lejligheder, og så helt kan negligere, når hverdagens sagsbehandling finder sted? Hvor langt rækker Kommunens seriøse overvejelser om borgernes sundhedsmæssige sikkerhed egentligt, når alt kommer til alt? Kommunen - og dens folkevalgte politikere - bør nøje overveje, hvilke faktorer i denne sag, der resulterer i at projektet ikke gennemgår en seriøs miljøvurdering, særligt med hensyn til de mulige sundhedsmæssige risici, som beskrives af Miljøministeriets specialister. Endvidere bør man overveje de forhold der medfører, at borgerne dermed ikke kan beroliges gennem en dokumentation af, at der af Kommunen er foretaget konkrete overvejelser og fastlagt specifikke procedurer, som sikrer mod eventuelle miljø-risici forbundet med projektet. Det virker nærmest selvmodsigende - grænsende til det dobbeltmoralske - at Kommunen som institution har formuleret en rygepolitik og en KRAM-indsats, bl.a. med det formål på at undgå skader som følge af passiv rygning for sine ansatte, samtidigt med at man i denne konkrete situation end ikke ønsker at nærmere undersøge og belyse eventuelle sundhedsmæssige risici for de omkringboende forbundet med projektet. Af Miljøministeriets materiale fremgår det tydeligt, at de ultimative konsekvenser i begge situationer faktisk kan medføre identiske resultater, nemlig luftvejssygdomme, hjertekarsygdomme og muligvis kræft (se bl.a. side 13, 14 og 34). Den hidtidige lokalplan for området indeholdt klare bestemmelser med forbud mod virksomhedsudøvelse, som kan medføre støjforurening, luftforurening eller andre ulemper ( 3, stk. 1). Jeg bemærker mig, at disse bestemmelser helt er udeladt i den nye lokalplan. Er det en forglemmelse? Eller ligger der heri en (delvis) besvarelse på spørgsmålet om uviljen til at gennemføre en egentlig miljøvurdering? Med tanke på de meget omfattende tekniske installationer i projektet, som fremgår af tidligere fremlagt tegningsmateriale, med betydelige ventilationstårne og kølegårde, er bekymringen om støjog partikelemission naturligvis højaktuel. PB Consulting, v/civiløkonom Paul Brøndum, Esbern Snares Vej 60, 7100 Vejle tlf.: fax:

10 For så vidt angår støj kan det noteres, at den nye lokalplan tilsyneladende ikke alene fastsætter videre grænser for natlig støj end hidtil gældende, men tillige åbner mulighed for (endnu) højere grænseværdier end de vejledende størrelser. For en ikke-tekniker er det naturligvis vanskeligt at vurdere konsekvenserne heraf, men jeg minder om, at lokalplanområdet ligger i umiddelbar nærhed af et boligområde. Betyder disse nye bestemmelser, at områdets beboere fremover bliver naboer til noget, som støjmæssigt nærmer sig et industriområde? Den nye lokalplan indeholder - i modsætning til den gamle - helt konkrete bygningshøjder for det planlagte byggeri. Udtrykt i etageangivelser ses dog fortsat samme maksimale bygningshøjde (f.eks. 3 etager + tagetage). Betyder det, at de maksimale bygningshøjder, målt i meter, er uændret, f.eks. i forhold til det eksisterende etage-byggeri under den gamle lokalplan? Hvis NEJ, hvad er så ændringen og begrundelsen herfor? Med den nye lokalplan forsøger Kommunen at 'vride' området fri af bestemmelserne i den gamle lokalplan 515. Det er i henhold til Planlovens bestemmelser naturligvis, men også beklageligvis, Kommunens ret, således at tilsidesætte nabo-områdernes beboeres hidtidige, berettigede forventninger til områdets udvikling og udseende. Det kan kun byens politikere ændre på, hvis viljen er tilstede. Imidlertid er lokalplan 515 forsat gældende for det resterende plan-område. Det betyder, at den gamle lokalplans bestemmelser om overførsel af mindre etagearealer mod tilsvarende reduktion i andre (her de tilbageværende) del-områder fortsat er gældende for denne lokalplans delområder I og II, ligesom det fortsat gælder at en samlet bebyggelsesplan løbende skal vedligeholdes. Det foreliggende, nye materiale belyser imidlertid ikke disse forhold, og det er derfor mit synspunkt at den nye lokalplan således er direkte i strid med lokalplan 515, og dermed i planmæssig forstand hviler på et ikke-lovligt grundlag. Dette er gældende indtil der foreligger en nærmere specifikation, hvorfra de overførte etagemetre skal tages i de tilbageværende delområder og en revideret bebyggelsesplan herfor foreligger. Endvidere står det fortsat ubesvaret, hvorledes der skal forholdes til de i lokalplan 515 omtalte, midlertidige bygninger, hvoraf den ene for længst skulle have været afløst af permanent byggeri og den anden tilsvarende indenfor en kortere årrække. Endelig bemærkes det, at det nye lokalplanområde fortsat må anses for at være omfattet af Kommuneplanen for Vestervangskvarteret og de heri nedlagte bestemmelser. Også her kan der rejses berettiget tvivl om den nye lokalplans overensstemmelse med den overordnede planlægning. Opsamlende må jeg sige, at jeg finder det skuffende - om end med tanke på de i den tidligere sagsbehandling konstaterede mange fejl og mangler, næppe overraskende - at Kommunen fortsat ikke har demonstreret evne og vilje til at bringe det planmæssige grundlag på plads. Specielt skuffende er det naturligvis, at Kommunen ikke af egen drift har søgt at afklare og belyse de særlige miljøproblemer, som projektet - jævnfør Miljøministeriets eksperter - utvivlsomt rejser. Det kunne helt enkelt være sket ved en Kommunal beslutning om gennemførelse af en egentlig miljøvurdering af projektet. Det skylder man borgerne, ikke blot i det nære område, men i store dele af byen, da konsekvenserne ved f.eks. driftsuheld vil række betydeligt længere ud end blot til de umiddlebare naboer. Den manglende miljøvurdering er som bekendt påklaget til Naturklagenævnet, og ud fra hidtidig praksis er jeg da heller ikke i tvivl om, at klagen vil få medhold. Det kan vi naturligvis alle vente på, men jeg finder egentligt, at Kommunen i stedet på eget initiativ burde tilbagekalde det foreliggende materiale for derefter at starte sagen op på ny, denne gang med en klar vilje til at demonstrere, at man tager hensynet til borgernes sikkerhed alvorligt. PB Consulting, v/civiløkonom Paul Brøndum, Esbern Snares Vej 60, 7100 Vejle tlf.: fax:

11 Jeg går ud fra, at der - i lighed med sidste gang - bliver lejlighed til at drøfte sagen i et direkte møde med Teknisk Udvalg forinden en eventuel Byrådsbeslutning. Jeg vil sætte stor pris på at modtage en orientering om tid og sted for dette møde, såfremt det afholdes, da jeg allerede nu kan meddele, at jeg agter at deltage heri. Jeg vil slutte med et citat fra det medsendte skrift fra Miljøministeriet: For at nanoteknologi kan udnyttes med succes skal der derfor, gennem åbenhed og oplysning, skabes tillid både blandt forbrugere og i erhvervslivet til, at den nye teknologi bruges med omtanke. Myndighederne skal skabe rammerne for en sikker udvikling, og producenterne skal have den fornødne viden til at garantere at teknologien kan anvendes forsvarligt dvs. at teknologien ikke har uhensigtsmæssige effekter for menneskers sundhed og for miljøet Kun gennem dialog kan vi få skabt tryghed og synlighed omkring nanoteknologiens muligheder og risici, og kun på den måde kan vi få klarhed for, at teknologien bruges forsvarligt og ansvarligt. Med venlig hilsen Paul Brøndum PB Consulting, v/civiløkonom Paul Brøndum, Esbern Snares Vej 60, 7100 Vejle tlf.: fax:

12 Naturklagenævnet Frederiksborggade København K Fremsendes pr. mail: Vejle, den 01. december 2008 Klage vedrørende manglende miljøvurdering i forbindelse med udarbejdelse af ny lokalplan vedrørende etablering af NANO-Center i Århus. Jeg retter henvendelse til dem på vegne af min hustru, Hanne Brøndum, som er ejer af en lejlighed i det tilstødende boligkvarter for lokalplanområdet, og som derfor har modtaget en ny henvendelse fra Kommunen angående denne sag. Jeg henviser til tidligere korrespondance vedrørende Nævnets afgørelser af 4. april 2008 og 8. januar 2008 angående J.nr. NKN Århus Kommune meddelte efterfølgende (ved brev af 9. maj 2008), at sagen som følge heraf ville blive taget op til genbehandling. Resultatet af denne genbehandling foreligger nu i form af et brev til områdets beboere dateret 4. november d.å., samt et offentliggjort forslag til ny lokalplan nr. 857 for en del af det område, som p.t. er omfattet af lokalplan 515. Kopi af det nye forslag vedhæftes dette brev i PDF-format. Da selve det nye lokalplanforslag endnu ikke er endeligt besluttet af de kommunale myndigheder, er det således kun en del-afgørelse, som her påklages overfor Nævnet. Det fremgår således af lokalplanforslaget: "I henhold til 3 stk. 2 i Lov om Miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planen alene fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet." Ved telefonisk henvendelse til Århus Kommune er det oplyst, at kommunen har udarbejdet en slags afkrydsningsskema vedrørende et p.t. ukendt antal miljøforhold, som grundlag for denne afgørelse at kommunen ikke har fundet anledning til at foretage høring af eksterne myndigheder eller specialister på området forud for sin beslutning om udeladt miljøvurdering, og at man i øvrigt betragter det udarbejdede afkrydsningsskema som et internt arbejdsdokument, som man derfor ikke er indstillet på at fremlægge Kommunen har således afvist at belyse hvilke kriterier man har vurderet lokalplanforslagets konsekvenser ud fra, ligesom det heller ikke p.t. fremgår, hvilke faglige vurderinger, der er lagt til grund for kommunens afgørelse. civiløkonom Paul Brøndum, Esbern Snares Vej 60, 7100 Vejle tlf.: fax:

13 Af tidligere fremlagt materiale i forbindelse med den første klagesag fremgår det imidlertid, at der tilsyneladende er tale om etablering af et samlet teknisk anlæg af ganske betydelig størrelse, som skal producere nano-partikler. Størrelsen af de tekniske installationer med luftindsugning og køleanlæg mere end antyder en ikke ubetydelig produktionskapacitet. Det er således fortsat ubelyst i hvilket omfang centrets facilliteter kan anvendes til andet end rent forskningsmæssige formål - må centret f.eks. foretage produktion af partikler med henblik på salg til andre, således at centret får en dobbeltrolle som forskningsinstitution og produktionsvirksomhed? Med sin bynære beliggenhed, og som nærmeste nabo til egentlige beboelsesområder samt udlagte, rekreative arealer iflg. omkringliggende lokalplaner og den overordnede Kommuneplan for lokalområdet, er det naturligvis vigtigt at de miljømæssige forhold er taget op til seriøs og grundig behandling forud for behandlingen af et nyt lokalplanforslag. Det gælder såvel de støjmæssige aspekter, for hvilke der gælder særlige bestemmelser i området. Og det gælder ikke mindst eventuelle sundhedsmæssige risici som kan opstå i forbindelse med emission af partikler fra produktions- og forskningsaktiviteter i de kommende bygninger. Hvilke andre miljømæssige spørgsmål projektet rejser, kan af gode grunde ikke p.t. forudsiges, fordi Kommunen jo netop p.t. holder kortene tæt til brystet. Jeg forbeholder mig derfor evt. yderligere anbringender angående dette. Imidlertid indeholder en betydelig række nyere, videnskabelige artikler forbehold / betænkeligheder ved partiklernes mulige langsigtede virkninger, og der er derfor igangsat flere projekter med det formål at undersøge de eventuelle sundhedsproblemer, der kan være ved brugen af produkterne. Det sker blandt andet i erkendelse af, at partikelstørrelsen er så lille, at indtrængen i åndedrætssystem, blodbaner og for den sags skyld på celle-niveau let kan forekomme. Disse artikler fremgår af såvel danske som internationale tidsskrifter m.v. I Danmark har bl.a. Miljøstyrelsen beskæftiget sig indgående med miljøspørgsmål i forbindelse med nano-teknologi. Af Styrelsens hjemmeside ( fremgår en række skrifter, hvoraf jeg her - i denne omgang - særligt skal henvise til skriftet "Nanoteknologi, miljø og sundhed ansvarlig udnyttelse af teknologi i udvikling" som vedhæftes i PDFformat. I rapporten oplyses bl.a. generelt om miljøspørgsmål i forbindelse med nano-teknologi, ligesom en række anerkendte specialister giver bidrag med overvejelser om bl.a. miljø- og sundheds-risici i forbindelse hermed. Der er grund til at understrege, at oplysningerne i rapporten skelner ganske skarpt mellem de situationer, hvor partiklerne allerede er 'indlejret' i færdige produkter, og på den anden side de situationer, hvor nano-partikler optræder i pulver- eller luftbåren form. Det er ikke mindst de sidstnævnte situationer, som er relevante at overveje i forbindelse med miljøspørgsmål for det planlagte nano-center. Her skal der jo netop foregå produktion af partikler! Miljøstyrelsens rapport peger eentydigt på, at der er sundhedsmæssige risici forbundet med nano-teknologi, særligt i forbindelse med produktion af partiklerne. Jeg vil tillade mig at citere nogle uddrag: civiløkonom Paul Brøndum, Esbern Snares Vej 60, 7100 Vejle tlf.: fax:

14 Side 4: For at nanoteknologi kan udnyttes med succes skal der derfor, gennem åbenhed og oplysning, skabes tillid både blandt forbrugere og i erhvervslivet til, at den nye teknologi bruges med omtanke. Myndighederne skal skabe rammerne for en sikker udvikling, og producenterne skal have den fornødne viden til at garantere at teknologien kan anvendes forsvarligt dvs. at teknologien ikke har uhensigtsmæssige effekter for menneskers sundhed og for miljøet Kun gennem dialog kan vi få skabt tryghed og synlighed omkring nanoteknologiens muligheder og risici, og kun på den måde kan vi få klarhed for, at teknologien bruges forsvarligt og ansvarligt. Side 5: Det giver ikke mening at diskutere potentialer og udfordringer ved nanomaterialer generelt, da de anvendes inden for mange områder og i mange forskellige former. Men der er god grund til at holde godt øje med de nye materialers miljø- og sundhedseffekter for at kunne agere i de konkrete tilfælde, hvor der kan forudses utilsigtede effekter. Side 9: Når nanomaterialer i nogle sammenhænge nævnes som en mulig miljø- og sundhedsrisiko, er det fordi vi ikke altid kender betydningen af de egenskaber, som stoffer får i nanostørrelse. Vi ved allerede, at partikler i nanostørrelse fra fx trafikudstødning og brændeovne kan udgøre en risiko for vores helbred. Derfor er der god grund til at udvise forsigtighed og holde godt øje med de nye materialer for at kunne agere, hvis der skulle opstå mistanke om, at materialerne kan have skadelige effekter. Den store udfordring bliver at finde den rette balance mellem at opretholde et godt beskyttelsesniveau og samtidig drage nytte af nanoteknologi. Side 13: Selvom nanomaterialer kan byde på en række fordele, så er der som følge af materialernes nye egenskaber også usikkerhed om deres miljø- og sundhedsmæssige effekter. I de tilfælde, hvor nanopartiklerne optræder som frie partikler, er der risiko for at man kan indånde disse og der er grund til at antage, at visse typer af nanopartikler potentielt kan føre til negative helbredseffekter relateret til luftvejssygdomme, hjertekarsygdomme og muligvis kræft Mens nanomaterialer indlejret i faste materialer ved almindelig brug ikke umiddelbart skønnes at komme i kontakt med forbrugeren, så er der mere usikkerhed forbundet med miljøog sundhedseffekterne af de frie nanopartikler. --- Nanomaterialer som kulstofnanorør er i visse sammenhænge sammenlignet med asbest og lignende menneskeskabte fibre. Og ud fra den eksisterende viden om skadelige helbredseffekter af fine og ultrafine luftbårne forbrændningspartikler er der grund til at antage, at der vil være typer af nanopartikler, der potentielt kan føre til negative helbredseffekter relateret til luftvejslidelser, hjertekarsygdomme, kræft og allergiske lidelser. Side 14: Hvorfor skal vi være forsigtige? Nanopartikler kan være mere betændelsesdannende end større partikler af samme stof, og de kan trænge igennem hud og lungevæv til blodba-nen, hvor de kan påvirke hjertekar-systemet eller hobe sig op i indre organer med negative helbredseffekter til følge. civiløkonom Paul Brøndum, Esbern Snares Vej 60, 7100 Vejle tlf.: fax:

15 Partiklerne kan også trænge ind i raske celler, hvor de kan skade cellen eller dets DNA i celle-kernen. Endvidere tyder det på, at arbejdere som producerer carbonblack har fordoblet dødelighed af lungekræft samt øget dødelighed pga. kronisk obstruktiv lungesygdom og hjertekarsygdomme. Side 15: I forhold til luften ved man, at nogle nanopartikler kan forblive luftbårne over lang tid på grund af deres lille størrelse og vægt. Rapporten er på i alt 36 sider, men det giver næppe mere mening at citere fra de efterfølgende 21 sider, end det, som alllerede fremstår her: Der er blandt specialisterne ingen tvivl om, at specielt produktion af nano-partikler er forbundet med ikke ubetydelige miljø-risici. Disse risici bliver da heller ikke ikke mindre, når lokalplanen tilsigter at placere produktionsfaciliteter som nærmeste nabo til et boligområde og rekreative arealer! Jeg vil dog tillade mig at bringe endnu et citat fra rapporten: Side 22: Sikker anvendelse af nanoteknologi er et tværministerielt anliggende, som omfatter: Familie- og Forbrugerministeriet (anvendelse i fødevareproduktion) Miljøministeriet (kemikalie- og miljøforhold) Beskæftigelsesministeriet (arbejdsmiljøforhold) Indenrigs- og Sundhedsministeriet (lægemidler, medicinsk udstyr samt generelle sundhedsmæssige problemstillinger) Videnskabsministeriet (forskning og udvikling) På den baggrund forekommer det både forunderligt og dybt foruroligende, at Århus Kommune i den foreliggende sag blot har valgt at anvende et internt afkrydsningsskema uden nærmere oplyst indhold og ifølge egne oplysninger helt uden at høre de relevante myndigheder, som her konkret peges på af Miljøstyrelsen, som grundlag for at træffe en så vidtgående konklusion, som at projektet "ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet". Denne konklusion står - indtil det underbygges konkret af Kommunen - således i skærende kontrast til de ansvarlige, overordnede myndigheders holdninger til området. Jeg skal tillade mig at foreslå, at Nævnet afsiger kendelse om, at en konkret miljøvurdering for det foreliggende lokalplanforslag skal gennemføres. Endvidere beder jeg Nævnet overveje om en sådan kendelse tillige bør indeholde bestemmelse om opsættende virkning for såvel den videre behandling af lokalplanforslaget som for eventuel udstedelse af yderligere byggetilladelser for bygninger/bygningsdele omfattet af projektet. Det forekommer således åbenbart urimeligt, at der gennemføres en offentlig høringsrunde før det i lovgivningen fastlagte høringsgrundlag er tilvejebragt. Med venlig hilsen Paul Brøndum civiløkonom Paul Brøndum, Esbern Snares Vej 60, 7100 Vejle tlf.: fax:

16

17 Miljøstyrelsen i samarbejde med Arbejdstilsynet, Branceforeningen for sæbe, parfume og teknisk/kemiske artikler, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Foreningen for Danmarks Farve- og Lakindustri, Kemikaliebranchen, Plastindustrien og Procesindustrien. Operate A/S Bent Horn Andersen, Miljøstyrelsen Poul Bo Larsen, Miljøstyrelsen Flemming Ingerslev, Miljøstyrelsen Dorte Bjerregaard Lerche, Miljøstyrelsen IStockphoto Prinfo Holbæk-Hedehusene A/S ISBN: Rapporten kan læses på Rapporten kan bestilles fra Frontlinien: Miljøministeriet, Frontlinien Rentemestervej København NV Tlf.:

18 Indhold Nanoteknologi fremtidens teknologi 5 Nanoteknologi i naturen og hverdagen 8 Risici for arbejdsmiljø og forbrugere 13 Risici i forhold til ydre miljø 15 Nanoteknologi i forbrugerprodukter 16 Nanoteknologi i danske virksomheder 18 Nanoteknologi i dansk forskning 20 Reguleringsmuligheder i Danmark og EU 22 Andre myndighedsinitiativer 25 Yderligere information 35 3

19 Forord Forord af Ole Christiansen, direktør, Miljøstyrelsen Nanoteknologi åbner for en helt ny verden af muligheder og bliver et af de mest betydningsfulde udviklingsområder. Nanoteknologi vil også få stor betydning for miljøbeskyttelsen og yde et væsentligt bidrag til udvikling af en mere miljøvenlig teknologi. Men vi må se i øjnene, at nanoteknologien hos mange kan skabe usikkerhed og utryghed. Hvad er det egentlig for noget? Er det farligt? Er der tilstrækkelig styr på det? For at nanoteknologi kan udnyttes med succes skal der derfor, gennem åbenhed og oplysning, skabes tillid både blandt forbrugere og i erhvervslivet til, at den nye teknologi bruges med omtanke. Myndighederne skal skabe rammerne for en sikker udvikling, og producenterne skal have den fornødne viden til at garantere at teknologien kan anvendes forsvarligt dvs. at teknologien ikke har uhensigtsmæssige effekter for menneskers sundhed og for miljøet. Det er således vigtigt, at vi får skabt en balanceret tilgang mellem på den ene side at sikre et højt beskyttelsesniveau og på den anden side at maksimere nytten af nanoteknologien. Dette hæfte, som udgives af arrangørerne bag Kemikaliedag 2007, skal ses som et led i arbejdet med at skabe dialog, øget viden og forståelse om nanoteknologi og nanomaterialer. Dialogen er uhyre central, og Miljøstyrelsen og arrangørerne bag kemikaliedagen håber, at så mange som muligt vil deltage i den. Kun gennem dialog kan vi få skabt tryghed og synlighed omkring nanoteknologiens muligheder og risici, og kun på den måde kan vi få klarhed for, at teknologien bruges forsvarligt og ansvarligt. 4

20 Introduktion til nanoteknologi Evnen til at undersøge og håndtere materialer på nanoniveau har ført til nye produktions- og anvendelsesmuligheder. I dag er brugen af nanomaterialer allerede udbredt og der er mange nye produkter på vej. Hvis vi formår at tackle nanomaterialernes sundhedsmæssige og miljømæssige udfordringer, vil nanomaterialer inden for en årrække måske kunne bidrage til mere energi- og ressourceeffektive produkter og bedre sygdomsbekæmpelse. Det giver ikke mening at diskutere potentialer og udfordringer ved nanomaterialer generelt, da de anvendes inden for mange områder og i mange forskellige former. Men der er god grund til at holde godt øje med de nye materialers miljø- og sundhedseffekter for at kunne agere i de konkrete tilfælde, hvor der kan forudses utilsigtede effekter. Den teknologiske udvikling gennem de sidste 20 år har betydet, at der er Videnskabsministeriets Teknologisk Fremsyn definerer nanoteknologi som: Evnen til at arbejde på det atomare, molekylære og supramolekylære niveau, på en skala fra 0,1 til 100 nm, med den hensigt at designe, fremstille, manipulere og anvende materialer, komponenter og systemer med nye fysiske, kemiske og biologiske funktionelle egenskaber. åbnet mulighed for at undersøge og håndtere materialer på nanoniveau. Det forventes, at man i fremtiden vil se mange nye produkter og opfindelser som resultat af dette. En nanometer er en milliontedel af en millimeter, hvilket er ca gange mindre end tykkelsen på et menneskehår. Eller sagt på en anden måde: En nanometer svarer til en fodbold, som en fodbold svarer til jordkloden. Nye redskaber har gjort det muligt at opnå mere viden om reaktioner og processer i så lille en skala og gjort det muligt at arbejde med materialer i den størrelsesorden. Dette har ført til mange nye produktions- og anvendelsesmuligheder. Mange mener, at nanoteknologi kan bane vej for en ny industriel revolution i lighed med indførelsen af dampmaskinen, elektricitet og computerteknologien. Vi er i dag i en situation, hvor vi i princippet kan opbygge nye materialer atom for atom og molekyle for molekyle. Faktisk på samme måde som man sætter legoklodser sammen. Vejen fra at kunne gøre dette i forskningslaboratorier til at kunne gøre det i storskala i en industriel produktion kan være belagt med store udfordringer. I nogle tilfælde er vi dog så langt, at vi allerede nu kan finde nanoteknologiske produkter i butikkerne. Kan vi tackle udfordringerne, tegner der sig en række meget perspektivrige muligheder. Nanoteknologi vil både kunne bidrage til øget vækst og velfærd og til at løse nogle af samfun- 5

21 Det grundlæggende redskab i udvik-lingen af nanoteknologi er Scanning Tunnel Mikroskopet, som blev opfundet i 1981 af forskere ved IBMs laboratorier i Zürich. Ved at sende en elektrisk spænding igennem spidsen af mikroskopet kan man samle et atom op, flytte det til en anden position og slippe atomet igen. Dermed kan man ikke alene kigge med på processer på atomniveau, man kan også bygge nye strukturer og materialer med enkelte atomer. dets store udfordringer ikke mindst inden for sundhed, energi og miljø. Nye katalysatorer, energilagringssystemer, biologisk produktion af materialer, lægemidler uden bivirkninger doseret fra nanomaskiner, nye biokompatible materialer til implantater og optiske nanostrukturer til ultrahurtig kommunikation er eksempler på, hvad nanoteknologi kan bringe i fremtiden. Kendte stoffer og partikler kan i nanostørrelse få nye og anderledes egenskaber. Dette er med til at udviske grænserne mellem traditionelle fagdiscipliner som fysik, kemi, biologi, molekylærbiologi, medicin og materialevidenskab. Et godt eksempel er guld, som er kendt for at være meget svært at få til at indgå i kemiske reaktioner. Hvis man fremstiller guld i nanoform, skifter det farve, reagerer kraftigt og kan endda bruges som en katalysator, der hjælper andre kemiske reaktioner i gang, eller får dem til at gå hurtigere. Selvom nanoteknologi de seneste år er blevet et buzz word, giver det ikke mening at diskutere potentialer og udfordringer ved nanoteknologi generelt. Begrebet refererer alene til, at det man arbejder med er meget, meget småt nemlig mindre end 100 nanometer (nm). Nanoteknologi anvendes inden for mange områder, og det kan derfor være svært at kategorisere de mange meget forskellige teknologier på området. I Videnskabsministeriets Teknologiske Fremsyn om nanoteknologi opdeles de forskellige teknologier i tre hovedområder: 1. Nanobiosystemer, som omfatter nanobioscience og nanobioteknologi. Med nanobioscience forsker man på nanoskala for at forstå eller udnytte naturens opbygning og de principper og strukturer, der er grundlæggende for al biologi. Med nanobioteknologi anvender man biologisk inspirerede molekyler eller redskaber til opbygning af nye nanomaterialer med unikke egenskaber. 2. Nanoelektronik og nanooptik, som kan være usynlig teknik indbygget i de ting, som vi omgiver os med fx stor computerkraft og kommunikationssystemer indbygget i udstyr, som vi kender fra dagligdagen. 3. Nanomaterialer, hvor et materiales grundlæggende funktionelle egenskaber skræddersys på nanoskala-niveau. Nanoteknologi er stadig på udviklingsstadiet, og derfor er der endnu ikke videnskabelig konsensus om den mere præcise kategorisering af nanomaterialer. Men hvis man som et udviklingsarbejde på DTU gør kategoriserer ud fra, hvor de industrielt fremstillede nanomaterialer findes, 6

22 kan de opdeles i kategorierne masse, overflade og partikler. Nanomasse kan enten bestå af én type nanomateriale eller flere bestanddele/materialer. Det kan fx være det keramiske nanoporøse materiale, der bruges i bilkatalysatorer. Nanooverflader kan være strukturerede overflader: hvor overfladen og det faste stof består af det samme materiale, fx cellevenlig plast til implantater og proteser. med umønstrede film i nanotykkelse på et andet materiale, fx hærdede overflader på vinduer og briller. med mønstrede film i nanotykkelse på et andet materiale, fx magnetisk film i en harddisk. Denne kategori indeholder nanopartikler i frie strukturer, hvor nanopartiklerne kan være: bundet til overfladen af et andet materiale, fx katalysatorer. opblandet i væske, fx titaniumdioxid i kosmetik. opblandet i et fast stof, fx kulstofnanorør i tennisketsjere eller golfkøller. luftbårne nanopartikler, fx frie kulstofnanorør i forbindelse med produktion. De nanoteknologiske forbrugerprodukter der optræder på markedet i dag kan fremtræde i flere kategorier i løbet af dets livscyklus. For eksempel vil et produkt til overfladebehandling af fliser i badeværelset typisk blive solgt som en væske i en beholder, men når det ligger på fliserne, er det blevet til overfladebundne nanopartikler. Kilde: Hansen et al Nanotoxicology (in press) 7

23 Atomer og molekyler indgår i livsprocesser og i alle de kemiske og fysiske fænomener, som vi er omgivet af i naturen. Det nye er, at vi kan se og flytte rundt på disse ekstremt små størrelser. Dermed kan vi fx kopiere nanoegenskaber, som allerede findes i naturen. Et af de mest kendte eksempler på nanoteknologi i naturen er lotusblomsten, som holder sine blade rene ved hjælp af lotuseffekten. Den betyder, at bittesmå noprede strukturer på blomstens blade får vanddråber til at perle af overfladen med stor hastighed og det river snavset med sig. Lotuseffekten er for længst blevet afluret af forskerne og har allerede fundet anvendelse i en lang række produkter til forsegling af vinduer, biler, havemøbler, badeværelsesfliser og andre produkter. Et andet kendt eksempel er gekkoen, der kan løbe op ad vægge og spadsere på loftet. Det skyldes, at gekkoens fod er forsynet med millioner af meget fine små hår, som er så smygende, at de kan nærme sig underlaget indtil en afstand på ganske få nanometer. Fluen på væggen benytter sig af samme vedhæftningsprincip. Nanoteknologi er allerede en del af vores hverdag. Brugen af nanomaterialer udbredt i fx tekstiler, maling, bildæk, bilkatalysatorer, kosmetik og computere uden at forbrugeren nødvendigvis gøres opmærksom på det. Hvis din T-shirt er sort, indeholder den muligvis nanomaterialet carbon black. Det er kulstof, som kan være helt ned til 20 nm, og som i årtier har været anvendt som farvestof i bl.a. tekstiler, malinger og bildæk. Computerindustrien har også an- 8

24 vendt nanoteknologi i mange år, bl.a. til produktion af computerchips og magnetisk film i læsehoveder. Det store gennembrud for nanoteknologien kom i 1985, hvor tre amerikanske forskere opdagede kulstof 60 molekylet, også kaldet fullerener eller buckyballs. Molekylet består af 60 kulstofatomer sat sammen i en fodboldlignende gitterstruktur, Opdagelsen af fullerener fik afgørende betydning for udviklingen af nanoteknologi, og det var forløberen for de meget stærke kulstof-nanorør (nanotubes), som i dag anvendes i mange nanoprodukter som sportsudstyr og cykler. I dag er det danske marked for forbrugerprodukter med nanomaterialer til at overskue, men der er mange nye produkter på vej. Inden for få år kan antallet af produkter på markedet være oppe i meget stort antal, og om to-tre årtier er det måske flertallet af alle industrielt fremstillede produkter, som indeholder eller er produceret ved hjælp af nanomaterialer. Når nanomaterialer i nogle sammenhænge nævnes som en mulig miljø- og sundhedsrisiko, er det fordi vi ikke altid kender betydningen af de egenskaber, som stoffer får i nanostørrelse. Vi ved allerede, at partikler i nanostørrelse fra fx trafikudstødning og brændeovne kan udgøre en risiko for vores helbred. Derfor er der god grund til at udvise forsigtighed og holde godt øje med de nye materialer for at kunne agere, hvis der skulle opstå mistanke om, at materialerne kan have skadelige effekter. Den store udfordring bliver at finde den rette balance mellem at opretholde et godt beskyttelsesniveau og samtidig drage nytte af nanoteknologi. I de følgende kapitler kan du læse mere om nanomaterialernes potentialer og udfordringer for miljø og sundhed. 9

25 Potentialer for miljø Dansk og international forskning peger på mange potentielle miljøfordele ved nanoteknologi. Der er især store forventninger til udviklingen indenfor energi- og transportsektoren, hvor nanoteknologi bl.a. kan bidrage til udviklingen af mere energieffektive apparater, alternative brændstoffer og lettere køretøjer. Projektet Grønt teknologisk fremsyn, som Risø udarbejdede for Miljøstyrelsen i 2006, forudsiger, at man ved hjælp af nanoteknologi vil kunne udvikle mange nye løsninger på klodens miljøproblemer. Selvrensende eller antibakterielle overflader og bedre rensning af dieseludstødning er blot nogle af de miljømæssige muligheder, der måske er i nanoteknologi. Selvom nanoteknologi stadig er et ungt forskningsområde, og det derfor er svært at sige noget meget håndfast om den fremtidige teknologiudvikling, så peger rapporten på hele 39 danske forskningsområder, som har potentialet til at bidrage med nye miljømæssige muligheder inden for hovedområderne: Smarte skræddersyede produkter som kan føre til større ressourceog energieffektivitet fx selvrensende overflader, der kan mindske forbruget af vand og kemikalier eller organiske lysdioder, som kan spare energi. Nye materialer som er tyndere, lettere og stærkere fx nye plastmaterialer der kan bruges i stedet for metaller, og som dermed mindsker ressource- og energiforbruget. Udvikling af højere effektivitet i energiproduktionen eller alternativer til fossile brændstoffer fx brintenergi som ikke udleder CO2. Miljømæssige foranstaltninger som mere målrettet kan behandle forurening fx ved vandrensning og jordrensning. 10

26 I den internationale litteratur peges der på adskillige potentielle miljøfordele ved nanoteknologi. Nogle af de hyppigst nævnte er: Gennem bedre isolering med nanoporøse materialer, mere effektive lysdioder, mere effektive forbrændingssystemer samt lettere og stærkere materialer kan nanoteknologien bidrage til at reducere energiforbruget. Nanoteknologi er et vigtigt element i udviklingen af brændselsceller drevet på brint. Det kan også bidrage til at øge effektiviteten og mindske produktionsomkostningen til solceller, som i dag er forholdsvist dyre at fremstille. Nanomaterialer i maling kan give køleeffekt og selvrensende og selvreparerende egenskaber. De kan også bidrage til at reducere brugen af sparsomme ressourcer, fx ædelmetaller og giftige stoffer i katalysatorer. Endelig kan de styrke polymerer (fx plasticstoffer) og dermed reducere materialeforbruget for samme funktion eller ydelse. Udviklingen af nye miljøkatalysatorer og en forbedret evne til at skræddersy nanostrukturerede membraner åbner op for en mere selektiv rensning af luft, vand og jord. Indbygning af en nano-chip i et produkt med information om produktets sammensætning kan øge mulighederne for genanvendelse. Nanoteknologi kan muliggøre produktionen af mindre og billigere måleudstyr, som fx kan bruges i overvågningen af drikkevand eller detektion af udslip. 11

27 Nye brændstoffer og udskiftning af metal med lettere materialer kan mindske energiforbruget. Motorens forbrænding kan også forbedres, og forureningen fra udstødningen kan mindskes ved hjælp af nanoteknologi. I forbindelse med Grønt teknologisk fremsyn pegede danske nanoforskere og nanoudviklere på 39 forskellige potentielle miljøteknologiske løsninger baseret på nanoteknologi. I tabel 2.1 præsenteres et udvalg. Katalytisk produktion af kemikalier: Effektiv produktion af kemikalier som etanol, ammonium og brint. Katalytisk rensning af udstødning: Heterogene katalysatorer til dieselbiler. Polymerbaseret elektronik fx fladskærme. Lysdioder. Lab on a chip et miniaturiseret system for kemisk analyse. Beskyttende og selvrensende overflader. Plantefibre med nano-strukturerede overflader og polymer nano-fibre. Bioplast: Polymermaterialer baseret på organiske materialer og tilsat nanomateriale. Polymer solceller: Meget billige solceller printet på tynd plastic-film. Højere energieffektivitet og mindre kemikalieaffald. Rensning ved filtrering og omdannelse af diesleudstødningskomponenterne. Mindre forbrug af materialer og ofte mindre energiforbrug. Lavt energiforbrug og ingen miljøskadelige stoffer. Kan bruges til decentral overvågning og diagnose fx af pesticider i drikkevand. Miljøvenlig maling til skibe og anti-graffiti uden skadelig kemi. Lette, tynde og stærke materialer, der fx kan erstatte glasfiber, stål og andre materialer og dermed spare energi. Er nedbrydelig og erstatter de fossile brændsler i konventionel plast. Udbredelse af solenergi. 12

28 Udfordringer for miljø og sundhed Selvom nanomaterialer kan byde på en række fordele, så er der som følge af materialernes nye egenskaber også usikkerhed om deres miljø- og sundhedsmæssige effekter. I de tilfælde, hvor nanopartiklerne optræder som frie partikler, er der risiko for at man kan indånde disse og der er grund til at antage, at visse typer af nanopartikler potentielt kan føre til negative helbredseffekter relateret til luftvejssygdomme, hjertekarsygdomme og muligvis kræft. På grund af naturens mange komplekse fysiske, kemiske og biologiske sammenhænge er det svært at forudsige, hvilken effekt en udbredt brug af industrielt fremstillede nanomaterialer vil have på naturens levende organismer og økosystemer. Der er stadig relativt få undersøgelser af mulige negative effekter af nanoteknologi, og der er endnu ikke set eksempler på, at anvendelse af produkter med nanomaterialer rent faktisk har ført til skader på miljø eller sundhed. Men der er en række forhold, som giver anledning til at udvise forsigtighed og holde godt øje med de nye materialer. Mens nanomaterialer indlejret i faste materialer ved almindelig brug ikke umiddelbart skønnes at komme i kontakt med forbrugeren, så er der mere usikkerhed forbundet med miljø- og sundhedseffekterne af de frie nanopartikler. Nanomaterialer er lige så forskellige som andre kemiske stoffer, og sundheds- og miljøeffekterne kan ikke bestemmes alene ud fra partikelstørrelsen. Det er også afgørende, hvilke stoffer vi har med at gøre. Nanopartiklernes effekter må derfor vurderes hver for sig. Nogle nanopartikler mistænkes for negative miljøeffekter. Det skyldes bl.a. at: De typisk er designet til at holde, hvilket kan betyde, at de vanskeligt nedbrydes i naturen, og dermed kan de måske ophobes i levende organismer. De kan være så små, at de kan trænge gennem biologiske membraner. De kan være meget mobile - fx ved spredning med luft. De kan være vanskelige at detektere, hvilket kan betyde, at disse upåagtet kan spredes og fx komme ind i fødekæden. Nanomaterialer som kulstofnanorør er i visse sammenhænge sammenlignet med asbest og lignende menneskeskabte fibre. Og ud fra den eksisterende viden om skadelige helbredseffekter af fine og ultrafine luftbårne forbrændningspartikler er der grund til at antage, at der vil være typer af nanopartikler, der potentielt kan føre til negative helbredseffekter relateret til luftvejslidelser, hjertekarsygdomme, kræft og allergiske lidelser. Det er derfor vigtigt at være på forkant med relevante undersøgelser for at opnå øget viden om eksponering og toksikologiske effekter af nanomaterialerne. 13

29 Hvis vi skal have tillid til, at brugen af nanoteknologi ikke får uhensigtsmæssige følger, er det vigtigt, at eventuelt farlige anvendelser indstilles eller underlægges stramme begrænsninger. Der foreligger laboratorieforsøg, som viser, at visse nanopartikler (kulstofnanorør) kan optages i levende celler, og at de kan passere gennem lugtenerverne til hjernen. Forsøg med mus og rotter viser, at nanorør kan give lungeskader i form af arvæv som følge af immunreaktion i lunger eller give blokeringer af luftvejene. Men der er imidlertid også gennemført undersøgelser af nanomaterialer, hvor der ikke er fundet sundhedsskader. Da effekterne af nanopartikler ikke kendes fuldt ud, må man gardere sig som i tilsvarende situationer, hvor man ikke kender alle effekter af de kemikalier og materialer, som man bruger. I arbejdsmiljøet kan der være mulige problemer ved eksponering for nanopartikler både ved fremstilling og anvendelse. Også personale på miljøanlæg eller beskæftigede ved målinger kan blive udsat. Der er især risiko for, at nanopartikler kan blive luftbårne under produktionsstop, rengøring, håndtering og anvendelse. Partiklerne er så små, at de opfører sig som gasser og let spredes i luften. Derfor kan det være nødvendigt at udføre arbejdet på et højt sikkerhedsniveau med åndedrætsværn og beskyttelsesdragter. Den metode anvendes for en sikkerheds skyld i mange laboratorier. En risikovurdering af nanomaterialer i forbrugerprodukter vil normalt Nanopartikler kan være mere betændelsesdan-nende end større partikler af samme stof, og de kan trænge igennem hud og lungevæv til blodba-nen, hvor de kan påvirke hjertekar-systemet eller hobe sig op i indre organer med negative helbredseffekter til følge. Partiklerne kan også trænge ind i raske celler, hvor de kan skade cellen eller dets DNA i celle-kernen. Endvidere tyder det på, at arbejdere som producerer carbonblack har fordoblet dødelighed af lungekræft samt øget dødelighed pga. kronisk obstruktiv lungesygdom og hjertekarsygdomme. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø indeholde en farevurdering af de relevante kemiske stoffer i nanostørrelse i produkterne. Her ville den første udfordring være at få identificeret, hvilke kemiske stoffer der er tale om, og i hvilke koncentrationer de indgår i produkterne. Hvis identiteten af de kemiske stoffer var kendt, ville den næste udfordring være at identificere de toksikologiske effekter. Men der er meget få data på nanomaterialer, og toksiciteten af nanopartikler kan dels være anderledes end for stoffet i normal størrelse og dels være knyttet til fx stoffets samlede overfladeareal snarere end til stoffets samlede vægt. Eksponeringsvurderingen er det andet afgørende led i en risikovurdering, og her er det faktisk muligt at beskrive, hvilke kategorier af nanomaterialer, der rummer størst mulighed for eksponering af forbrugeren. Denne viden ligger producenterne inde med, men de behøver ikke of- 14

Hvad er nano? Og hvor kommer det fra?

Hvad er nano? Og hvor kommer det fra? Hvad er nano? Og hvor kommer det fra? DANVA Temadag om miljøfremmede stoffer Christian Fischer, Teknologisk Institut Disposition Hvad er nano og nanomaterialer Hvorfor nanomaterialer Anvendelse af nanomaterialer

Læs mere

Nanoteknologi, miljø og sundhed. ansvarlig udnyttelse af teknologi i udvikling

Nanoteknologi, miljø og sundhed. ansvarlig udnyttelse af teknologi i udvikling Nanoteknologi, miljø og sundhed ansvarlig udnyttelse af teknologi i udvikling Nanoteknologi, miljø og sundhed ansvarlig udnyttelse af teknologi i udvikling udgiver: Miljøstyrelsen 2007 - i samarbejde med

Læs mere

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er?

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er? Hvordan kan du forklare hvad NANOTEKNOLOGI er? Du ved godt, at alting er lavet af atomer, ikke? En sten, en blyant, et videospil, et tv, en hund og du selv består af atomer. Atomer danner molekyler eller

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk 17. juni 2008 J.nr.: NKN-261-00093 ssc Afgørelse i sagen om miljøvurdering af Københavns

Læs mere

MIT bilag 30. Sagen handler om at Slagelse kommune den, 19. januar 2012 fortog et kommunal tilsyn i haveforeningen Strandparken.

MIT bilag 30. Sagen handler om at Slagelse kommune den, 19. januar 2012 fortog et kommunal tilsyn i haveforeningen Strandparken. 1 PFH sagen tilsynssag af 16. juli 2012 Det juridiske fundament Til Fra Statsforvaltningen Palle Flebo-Hansen Dato 17. juli 2012 MIT bilag 30 Jeg har fremsendt en klage over Slagelse kommune med bilag

Læs mere

Fællesrådet for Sakskøbing og Omegn. Indsigelse mod forslag til Vindmølleplan tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013 2015

Fællesrådet for Sakskøbing og Omegn. Indsigelse mod forslag til Vindmølleplan tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013 2015 Sakskøbing, den 11. maj 2015 Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Kære Byrådsmedlemmer! Indsigelse mod forslag til Vindmølleplan tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013 2015 Fællesrådet

Læs mere

Design, produktion og anvendelse af strukturer, produkter og systemer ved at kontrollere form og størrelse i nanometerskala. (2)

Design, produktion og anvendelse af strukturer, produkter og systemer ved at kontrollere form og størrelse i nanometerskala. (2) Forord Nanoteknologiens udvikling rummer store danske erhvervs- og samfundspotentialer inden for en lang række områder som miljø, bio-pharma, energi og katalyse, optik, elektronik, IKT, byggeri, plast,

Læs mere

Kommissionens Meddelelse af 3. oktober 2012 om anden gennemgang af lovgivningen om nanomaterialer (COM(2012) 572 final)

Kommissionens Meddelelse af 3. oktober 2012 om anden gennemgang af lovgivningen om nanomaterialer (COM(2012) 572 final) NOTAT Kemikalier J.nr. 001-08381 Ref. Vijoh Den 11. januar 2013 RAMMENOTAT til MILJØSPECIALUDVALGET Kommissionens Meddelelse af 3. oktober 2012 om anden gennemgang af lovgivningen om nanomaterialer (COM(2012)

Læs mere

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk ny uddannelse MATERIALETEKNOLOGI 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk I vores højteknologiske samfund er der et stort behov for avanceret materialeviden, fordi det i høj grad er materialerne, der

Læs mere

Vedr. Vurdering af klage over screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven

Vedr. Vurdering af klage over screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven Notat Jens Flensborg Advokat Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Aarhus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-11601 - 5 jfl@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR: 31 13 54 27 24. september

Læs mere

Afgørelse i sagen om Gladsaxe Kommunes tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2001

Afgørelse i sagen om Gladsaxe Kommunes tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2001 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. august 2004 J.nr.: 03-33/150-0195 ARS Afgørelse i sagen

Læs mere

Miljøstyrelsen 13. april 2005 Kemikalieenheden J.nr. D 302-0005

Miljøstyrelsen 13. april 2005 Kemikalieenheden J.nr. D 302-0005 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 158 O Miljøstyrelsen 13. april 2005 Kemikalieenheden J.nr. D 302-0005 Miljøministeriet ksk/mst, sca/mim Ledelsessekretariatet, EU-K GRUNDNOTAT til FOLKETINGETS

Læs mere

Bring forskningsresultater ud på arbejdspladserne

Bring forskningsresultater ud på arbejdspladserne Nanopartikler i arbejdsmiljøet Center for Arbejdsliv Nyhedsbrev December 2010 Glædelig Jul og Godt Nytår Det har været et begivenhedsrigt år i Center for Arbejdsliv. Vi har hentet ny og interessant viden

Læs mere

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af Vejle Kommunes lokalplanforslag for udvidelse af Vejle Sygehus samt etablering af parkeringspladser

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af Vejle Kommunes lokalplanforslag for udvidelse af Vejle Sygehus samt etablering af parkeringspladser NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 13. november 2007 J.nr.: NKN-261-00025 trmas Afgørelse i sagen

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug. Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen

Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug. Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe (a) agrsci.dk www.alroe.dk/hugo

Læs mere

Nano i arbejdsmiljøet

Nano i arbejdsmiljøet Nano i arbejdsmiljøet Nanomaterialer findes på mange arbejdspladser i Danmark, og det har øget opmærksomheden på nanomaterialer i arbejdsmiljøet. Med denne pjece ønsker 3F at informere om nano i arbejdsmiljøet.

Læs mere

Oversigt over indsigere Offentlig høring LP 986

Oversigt over indsigere Offentlig høring LP 986 Oversigt over indsigere Offentlig høring LP 986 Bilag 3 - Kim Pedersen, advokat, på vegne af: Anna Marie Mikkelsen, Norsmindevej 201, 8340 Malling Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S, Tofteledet 16, 8330

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR

NATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0143 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0143 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0143 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.4.2005 KOM(2005) 143 endelig 1999/0238 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015 Sag 150/2014 A kærer værgebeskikkelse vedrørende B (advokat Uno Ternstrøm, beskikket for A) (advokat Dorthe Østerby, beskikket for B) I tidligere

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Energinet.dk s afgørelse af 20. februar 2015 stadfæstes.

Energinet.dk s afgørelse af 20. februar 2015 stadfæstes. (Elforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA [XXX] OVER Energinet.dk s afgørelse

Læs mere

Kapitel 1. Formål og anvendelsesområde

Kapitel 1. Formål og anvendelsesområde Udkast til Bekendtgørelse om register over blandinger og varer, der indeholder eller frigiver nanomaterialer samt producenter og importørers indberetningspligt til registeret 1) I medfør af 42, stk. 1,

Læs mere

Dispensation fra Lokalplan 196 til opførelse af garage på Annelisevej 3, 9480 Løkken (Matr.nr 7æ Klitterne, Ingstrup) (planlovens 19)

Dispensation fra Lokalplan 196 til opførelse af garage på Annelisevej 3, 9480 Løkken (Matr.nr 7æ Klitterne, Ingstrup) (planlovens 19) Annie Spejlborg Valmuemarken 15 9000 Aalborg Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Ingerlise Eriksen Direkte 7257 7363 ile@jammerbugt.dk

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 18.7.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Subject: Andragende 0210/2007 af Robert Pocock, irsk statsborger, for organisationen Voice of Irish Concern for

Læs mere

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta? Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte

Læs mere

Svar på 37 spørgsmål nr. 206 om hvorvidt det er Naalakkersuisuts opfattelse, at

Svar på 37 spørgsmål nr. 206 om hvorvidt det er Naalakkersuisuts opfattelse, at Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Medlem af Inatsisartut Naaja H. Nathanielsen Inuit

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 17. september 2008 NKN-33-01466 sni Afgørelse i sagen om lokalplan

Læs mere

Keld Larsen. Parcelvej 27. 7000 Fredericia. Leif Thomassen Parcelvej 17 7000 Fredericia. Søren Peder Sørensen Parcelvej 21 7000 Fredericia

Keld Larsen. Parcelvej 27. 7000 Fredericia. Leif Thomassen Parcelvej 17 7000 Fredericia. Søren Peder Sørensen Parcelvej 21 7000 Fredericia Plan & Byg INDSIGELSESNOTAT og INDSIGELSER Kommuneplantillæg nr. 22 og Lokalplan nr. 324, Aktivitetshus, Sønderparken. 30.05.2013 Sags-ID:12/10606 Sagsbehandler: Gitte Frank Andresen Nr. Navn Adresse E-mail

Læs mere

Vi skal i det følgende redegøre for vores synspunkter i dispensationssagen på ejendommen Klitten 9, Lønstrup.

Vi skal i det følgende redegøre for vores synspunkter i dispensationssagen på ejendommen Klitten 9, Lønstrup. Niels-Kristian Balle Fra: Iben Koch Sendt: 20. februar 2014 22:57 Til: Ole Ørnbøl; Andreas Duus; Niels-Kristian Balle Emne: Svar på nabohøring om dispensationssag på ejendommen Klitten

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1. Omprøve E 2014

AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1. Omprøve E 2014 AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Juridisk kandidateksamen Del/delprøve/fase: 2. år af bacheloruddannelsen Fag: Forvaltningsret Opgavetype: AO Antal sider i opgavesættet

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 1. september 2004 via Magistraten J.nr. JTK/04/02149 Ref.: Tlf.nr. hj/ar

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) AFGØRELSE truffet af Tredje Appelkammer den 15. juni 2009

KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) AFGØRELSE truffet af Tredje Appelkammer den 15. juni 2009 KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) Appelkamrene AFGØRELSE truffet af Tredje Appelkammer den 15. juni 2009 I sag R 1713/2007-3 Top-Line Møbelproduktion Møldrup A/S Vestergade

Læs mere

Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå

Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Danske Vandløb Att. Knud Erik Bang Pr. e-mail: bang@fibermail.dk 16. november 2015 Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Som aftalt skal jeg i det følgende kommentere Silkeborg Kommunes

Læs mere

Tillæg 1 til lokalplan nr. F31

Tillæg 1 til lokalplan nr. F31 Tillæg 1 til lokalplan nr. F31 for boligområdet syd for Lillevangsvej i Fredensborg MILJØ & TEKNIK Indholdsfortegnelse Generel orientering... 3 Indholdsoversigt... 5 Lokalplantillæggets formål og indhold...

Læs mere

Afgørelse i sagen om Ishøj Kommunes tilladelse til udstykning af 5 byggegrunde.

Afgørelse i sagen om Ishøj Kommunes tilladelse til udstykning af 5 byggegrunde. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 10. oktober 2003 J.nr.: 03-31/150-0018 SKR Afgørelse i sagen

Læs mere

+ bilag. A-inspektion A/S; Deres j.nr. 17796/dj. Jeg har nu færdigbehandlet sagen.

+ bilag. A-inspektion A/S; Deres j.nr. 17796/dj. Jeg har nu færdigbehandlet sagen. FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Advokat Kim Håkonsson Tuborg Havnevej 18 2900 Hellerup Dato: 13. marts 2008

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc

Læs mere

Undersøgelse af Lederkompetencer

Undersøgelse af Lederkompetencer Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401

Læs mere

Afgørelse. i sagen om opførelse af en aftægtsbolig/medarbejderbolig. i Haslev Kommune.

Afgørelse. i sagen om opførelse af en aftægtsbolig/medarbejderbolig. i Haslev Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 12. februar 2003 J.nr.: 03-31/300-0024 Bol Afgørelse i sagen

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket

Læs mere

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor. Til: [XXX] Energistyrelsen (sagsnr. XXX) Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation fra lokalplan til udskiftning af vinduer m.v. i Vordingborg Kommune.

AFGØRELSE i sag om dispensation fra lokalplan til udskiftning af vinduer m.v. i Vordingborg Kommune. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 29. august 2014 J.nr.: NMK-33-02167 Ref.: lismb-nmkn AFGØRELSE i sag om dispensation fra lokalplan til udskiftning af vinduer

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af Vesthimmerland Kommunes lokalplan nr. 122 og kommuneplantillæg nr. 57 for udvidelse af Hvalpsund Campingplads

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af Vesthimmerland Kommunes lokalplan nr. 122 og kommuneplantillæg nr. 57 for udvidelse af Hvalpsund Campingplads NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 14. april 2008 J.nr.: NKN-261-00031 ssc/tutbi Afgørelse i sagen

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01285 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46

Læs mere

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste?

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? DM Dansk Magisterforening Et værktøj til DM Offentligs tillidsrepræsentanter til medlemsdiskussion og til forhandling med ledelsen 1 Materialet søger

Læs mere

Environment and Energy

Environment and Energy NanoGeoScience Environment and Energy Det kan man bl.a. bruge nanoteknologien til: Vand, olie og affald Baggrund: NanoGeoScience er studier af naturens materialer på skalaer mindre end en mikrometer, hvilket

Læs mere

NOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OG MILJØUDVALG

NOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OG MILJØUDVALG Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 378 Offentligt NOTAT Kemikalier J.nr. MST-652-00087 Ref. Doble/kirst Den 2. april 2014 NOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OG MILJØUDVALG Kommissionens forslag

Læs mere

Statsforvaltningen Hovedstaden brev til Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk:

Statsforvaltningen Hovedstaden brev til Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk: Resume: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at der ikke er grundlag for at rejse en tilsynssag vedrørende kommunens salg af en ejendom, idet der ikke er grundlag for at antage, at kommunen ved salget

Læs mere

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER KOMMISSIONEN

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER KOMMISSIONEN 28.3.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 82/3 II (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) AFGØRELSER

Læs mere

KOMMISSIONENS BESLUTNING

KOMMISSIONENS BESLUTNING L 13/22 KOMMISSIONENS BESLUTNING af 16. december 1999 om miljøkriterierne for tildeling af Fællesskabets miljømærke til kølemøbler (meddelt under nummer K(1999) 4522) (EØS-relevant tekst) (2000/40/EF)

Læs mere

Notat om henvendelser modtaget i forbindelse med den supplerende høring af skyggediagrammer til tillæg nr. 1 til lokalplan nr.

Notat om henvendelser modtaget i forbindelse med den supplerende høring af skyggediagrammer til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 8 Notat om henvendelser modtaget i forbindelse med den supplerende høring af skyggediagrammer til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 425

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

De i sagen omhandlede parter må antages at have handlet i tillid til, at klagefristen på 4 uger var passeret, da byggeriet blev påbegyndt.

De i sagen omhandlede parter må antages at have handlet i tillid til, at klagefristen på 4 uger var passeret, da byggeriet blev påbegyndt. NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 10 juli 2001 J.nr.: 97-33/200-0562 JP Delafgørelse

Læs mere

Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser

Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser 1 af 8 08-08-2012 15:34 Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser Journal nr.2:8032-718/fødevarer/finans, che Rådsmødet den 26. april 2000 Resumé 1. Forsikring & Pension (F&P) har den 30. juni 1998

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. dep. 001-02451 Ref. Kalvi/fje/behan/kirst Den 19. november 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af en 1. sal på eksisterende bebyggelse på en ejendom i Gentofte Kommune.

Afgørelse i sagen om opførelse af en 1. sal på eksisterende bebyggelse på en ejendom i Gentofte Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. december 2005 J.nr.: 03-33/150-0392 MJE Afgørelse i sagen

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

T I L L Æ G N R. 2 5. Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025. KOMMUNEPLAN 2013-2025 Trekantområdet og Vejle Kommune

T I L L Æ G N R. 2 5. Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025. KOMMUNEPLAN 2013-2025 Trekantområdet og Vejle Kommune Forslag T I L L Æ G N R. 2 5 for et teknisk område, Solvarmeanlæg ved Mangehøje i Jelling Hører til lokalplan nr. 1196 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025 KOMMUNEPLAN 2013-2025 Trekantområdet og Vejle Kommune

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål V Æstillet af Miljøudvalget

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål V Æstillet af Miljøudvalget Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 347 Offentligt J.nr. 001-09275 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål V Æstillet af Miljøudvalget Spørgsmål V: Finder ministeren det rimeligt, at ministeriets

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget L 204 - Bilag 6,B 100 - Bilag 2 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget L 204 - Bilag 6,B 100 - Bilag 2 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget L 204 - Bilag 6,B 100 - Bilag 2 Offentligt Notat Landsplanområdet J.nr. Ref. Til folketingets ordførere på miljøområdet. Lovforslag nr. 204

Læs mere

Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion1)

Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion1) Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion1) I medfør af 7, stk. 1, nr. 1 og 5, 7 a, stk. 1 og 2, 16, stk. 1 og 2, 18,

Læs mere

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten P5_TA(2004)0139 Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (KOM(2002) 725

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 375 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 375 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 375 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. 001-06878 Ref. FJE/VJO Dep-kirst GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag om ændring af Europa-Parlamentets

Læs mere

Administrationen vil i den forbindelse gerne beklage overfor ejer, at ovenstående har givet anledning til en misforståelse.

Administrationen vil i den forbindelse gerne beklage overfor ejer, at ovenstående har givet anledning til en misforståelse. From: Anders Kjærved Sent: 11 Jun 2015 11:49:38 +0000 To: Erhvervs- Beskæftigelses- og Kulturudvalget Cc: Marianne Wedderkopp;Torben Præstegaard Jørgensen;Morten Refskou Subject: VS: VIGTIGT - vedr. udvalgsmøde

Læs mere

Tilladelse til byggeri på Sandmosevej 486

Tilladelse til byggeri på Sandmosevej 486 AMU Nordjylland Sofievej 61 9000 Ålborg Plan Lundbakvej 5, Pandrup Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Lise Overby Nørgård Direkte 7257 7367 lio@jammerbugt.dk 09-07-2010

Læs mere

Referat af mødet mellem bestyrelsen og havelejerne i have 56 den, 10. april 2013

Referat af mødet mellem bestyrelsen og havelejerne i have 56 den, 10. april 2013 1 PFH & Bestyrelsen den 10.april 2013. Referat af mødet mellem bestyrelsen og havelejerne i have 56 den, 10. april 2013 Mødet var indkaldt af bestyrelsen på baggrund en skrivelse fra PFH den 24.marts 2013.

Læs mere

Er du klædt på til et bedre miljø?

Er du klædt på til et bedre miljø? Er du klædt på til et bedre miljø? MiljøForum Fyn - ellers er det om at komme ud af fjerene! 2 MiljøForum Fyn Miljø og klima står højt på den globale dagsorden, fordi det er blevet tydeligt, at måden,

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE DIREKTIV /../EU. af 30.1.2015

KOMMISSIONENS DELEGEREDE DIREKTIV /../EU. af 30.1.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.1.2015 C(2015) 383 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE DIREKTIV /../EU af 30.1.2015 om tilpasning til den tekniske udvikling af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 4. oktober 2010 til en advokat:

Statsforvaltningens skrivelse af 4. oktober 2010 til en advokat: Statsforvaltningens skrivelse af 4. oktober 2010 til en advokat: Statsforvaltningen Syddanmark har den 1. oktober 2010 modtaget din anmodning om genoptagelse af statsforvaltningens afgørelse af 28. september

Læs mere

I fremtidige anvendelse,

I fremtidige anvendelse, 11565199 4700 Næstved Bestyrelsen Åderupvej Næstved Varmeværk 22-24 A.m.b.a. Center Næstved Kommune for Jura Svar Teatergade 4700 Næstved 8, 2. sal. udsættelse www.naestved.dk I biomasseanlæg J.nr. Dato

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer, der ønsker at opføre en boligbebyggelse på grunden.

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer, der ønsker at opføre en boligbebyggelse på grunden. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 24. marts 2015 Lokalplan 981, Etageboliger ved Thorvaldsensgade - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 981, Etageboligbebyggelse

Læs mere

Forslag Tillæg 1 til lokalplan nr. H19

Forslag Tillæg 1 til lokalplan nr. H19 Forslag Tillæg 1 til lokalplan nr. H19 Sletten MILJØ OG TEKNIK Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Generel orientering... 3 Indholdsoversigt... 4 Lokalplantillæggets formål og indhold... 4 Lokalplantillæggets

Læs mere

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg MILJØstyrelsen 30. maj 2008 Kemienheden FJE/HESLA/Kirst Grundnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens foreløbige forslag til ændring af Bilag IV og V i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede.

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. København, den 16. juni 2014 Sagsnr. 2013-3026/LSK 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. Sagens tema: Kommune X har klaget over, at indklagede,

Læs mere

AFGØRELSE i sag om udstykning og opførelse af helårshus i Ringsted Kommune. efter planlovens 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1 1.

AFGØRELSE i sag om udstykning og opførelse af helårshus i Ringsted Kommune. efter planlovens 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 31. maj 2011 J.nr.: NMK-31-00008 (tidl. NKN-31-01772) Ref.: jav AFGØRELSE i sag om udstykning og opførelse af helårshus

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Vedr. Spørgsmål om overtagelsespligt for bevaringsværdig ejendom

Vedr. Spørgsmål om overtagelsespligt for bevaringsværdig ejendom Notat Sagsansvarlig Jens Flensborg Advokat (H) Sagsbehandler Jens Flensborg Advokat (H) Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 48 J.nr. 11974 jfl@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk

Læs mere

Nanomaterialer i medicinsk udstyr. Mette Kraag Luxhøj Sundhedsstyrelsen, Sektionen for Medicinsk Udstyr

Nanomaterialer i medicinsk udstyr. Mette Kraag Luxhøj Sundhedsstyrelsen, Sektionen for Medicinsk Udstyr Nanomaterialer i medicinsk udstyr Mette Kraag Luxhøj Sundhedsstyrelsen, Sektionen for Medicinsk Udstyr 03-09-2014 Lovgivning for medicinsk udstyr Rådets Direktiv 93/42/EEC om medicinsk udstyr og Rådets

Læs mere

- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2011)0120),

- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2011)0120), P7_TA-PROV(2011)0448 Dæk til motorkøretøjer og påhængskøretøjer ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. oktober 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om dæk til

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af to 11,5 m høje kornsiloer indenfor beskyttelseszonen omkring Alsted Kirke i Sorø Kommune.

Afgørelse i sagen om opførelse af to 11,5 m høje kornsiloer indenfor beskyttelseszonen omkring Alsted Kirke i Sorø Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. februar 2003 J.nr.: 97-132/300-0057 bol Afgørelse i sagen

Læs mere

Energitilsynets påbud af 23. juni 2008 om udarbejdelse af en redegørelse stadfæstes.

Energitilsynets påbud af 23. juni 2008 om udarbejdelse af en redegørelse stadfæstes. (Elforsyning) DONG Energy City Elnet A/S over Energitilsynet af 23. juni 2008 påbud om udarbejdelse af en redegørelse vedrørende "andre driftsmæssige indtægter" i reguleringsregnskabet for 2004. Nævnsformand,

Læs mere

Arbejdsmiljø ved håndtering af renovationssække

Arbejdsmiljø ved håndtering af renovationssække Notat Dato 4. juni 2012 Til Fra Bestyrelsen Administrationen Arbejdsmiljø ved håndtering af renovationssække Baggrund Skraldemændene fra Miljø Team A/S har gennem længere tid ønsket at anvendelse af sækkestativer

Læs mere

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00 Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.

Læs mere

06-01-2015 14/32918. Equifree v. Machteld Suzette den Teuling Buskmosevej 23 Rinkenæs 6300 Gråsten

06-01-2015 14/32918. Equifree v. Machteld Suzette den Teuling Buskmosevej 23 Rinkenæs 6300 Gråsten 06-01-2015 14/32918 Equifree v. Machteld Suzette den Teuling Buskmosevej 23 Rinkenæs 6300 Gråsten Landzonetilladelse til at hæve terræn på mark til brug for vinterfold til heste, opsætte flytbart læskur

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 31. marts 2008 til en brancheforening.

Statsforvaltningens brev af 31. marts 2008 til en brancheforening. Statsforvaltningens brev af 31. marts 2008 til en brancheforening. 31-03- 2008 De har ved brev af 8. december 2006 rettet henvendelse til det daværende Statsamtet Sønderjylland med en klage over Miljøcenter

Læs mere