Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 218 Offentligt fremtidens mobilitet og transport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Bilag 218 Offentligt fremtidens mobilitet og transport"

Transkript

1 Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 218 Offentligt fremtidens mobilitet og transport Vision 2050 er vejen til vækst

2 veje til vækst Danmark skal tilbage på vækstsporet. Der skal skabes fornyet vækst i den private sektor. Dansk erhvervslivs konkurrenceevne skal styrkes. Det fordrer en række reformer og initiativer. Et led heri er en bedre infrastruktur og øget mobilitet. Samtidig er behovet for mobilitet større i et vækstsamfund. En infrastruktur i verdensklasse øger danske virksomheders internationale konkurrencekraft og bidrager til at skabe vækst i Danmark. Det er dog ikke givet, at Danmark i fremtiden vil have et af verdens bedste transportsystemer. I World Economic Forums internationale sammenligning af landenes infrastruktur, er Danmark på få år rykket seks pladser ned af listen. Denne udvikling skal vendes. Ny infrastruktur anlægges ikke fra den ene dag til den anden. Vi skal allerede i dag tage fat på at drøfte, hvilken infrastruktur Danmark har brug for om 10, 20, 30 og 40 år. Vi skal prioritere de investeringer, der giver det største vækstbidrag. Mange investeringer kan være fornuftige isoleret set, men vækstbidraget bliver større, hvis vi får etableret en velfungerende og sammenhængende infrastruktur. Her er det afgørende med en samlet plan, der kan give retning. Vision 2050 er en ambitiøs, men samtidig realiserbar vision, der kan finansieres uden yderligere belastning af de offentlige finansers holdbarhed. Visionen skal medvirke til at sikre den strategiske parathed til i tid og sted at prioritere og finansiere investeringer, når behovet er der. Marts 2011 Adm. direktør, DI Karsten Dybvad

3 Indhold 4 VISION 2050 kort fortalt 7 Har vi råd til at investere? 11 Tilbage på vækstsporet En infrastruktur i verdensklasse 17 Lokal mobilitet Vejen til Beijing går over Brande 23 Et flerstrenget nationalt transportsystem Det dobbelte H 29 Danmark i centrum af den nordeuropæiske vækstregion 35 Høj international tilgængelighed giver adgang til globale markeder 43 Teknologisk adræthed er nøglen til bæredygtig og høj mobilitet 3

4 VISION 2050 kort fortalt I 2050 er Danmark et af verdens mest velstående lande, fordi vi i tide bl.a. har etableret en infrastruktur i verdensklasse. Det er kort fortalt vision 2050, at vi har forudset vores transportbehov de næste 40 år og har gennemført de nødvendige investeringer i tide. I vision 2050 er der høj mobilitet for både borgere og virksomheder og dermed grundlag for både vækst og livskvalitet. Visionen er samtidig, at vi undgår yderligere belastning af de offentlige finansers holdbarhed samt minimerer transportens klima, miljø- og trafiksikkerhedsmæssige påvirkninger. Målet er at minimere tid i trafikken uanset om rejsen går til Brande, Bremen eller Beijing. Vi skal med andre ord tænke vores infrastruktur i sammenhæng med vores omverden, så det ikke alene er inden for Danmarks grænser, at vi minimerer spildtid. En strategi for Danmarks infrastruktur i 2050 spiller derfor på flere niveauer: Lokalt, landsplan og internationalt. Overalt i landet skal de lokale veje være velfungerende og godt vedligeholdte, og de skal fungere som et fleksibelt net med gode opkoblinger til den overordnede infrastruktur. De kollektive transportsystemer skal også være attraktive, og passagererne skal ubesværet kunne skifte mellem forskellige transportmidler. Det skal være private operatører, der i konkurrence søger at skabe stadig mere attraktive produkter. På landsplan skal tog med høj hastighed binde Danmark tættere sammen. Det er allerede i dag besluttet at etablere en hurtig togforbindelse mellem København og Ringsted. Den skal udbygges til Aarhus og Hamborg, således at man kan køre med tog med høj hastighed mellem Aarhus, Øresundsregionen og Hamborg. Samtidig skal infrastrukturen være med til at binde Danmark sammen. Gode forbindelser til lands, til vands og i luften er afgørende for, at Danmark har god adgang til de internationale vækstmarkeder. Samtidig skal en stærk infrastruktur sikre, at Danmark får en central placering i en nordeuropæisk vækstregion, der omfatter Øresundsregionen og Nordtyskland. Strategien er i første omgang at realisere alle Infrastrukturkommissionens anbefalinger. Derefter skal der gennemføres en række strategiske investeringer, som prioriteres i forhold til, at de skaber vækst og har et højt samfundsøkonomisk afkast. Investeringerne i infrastruktur må afpasses, så de ikke belaster de offentlige finanser mere end investeringer i infrastruktur har gjort i de foregående årtier. Det er nødvendigt, at brugerbetaling fortsat bidrager til finansiering af ny infrastruktur, og at offentligt privat samarbejde sikrer, at vi får mere for pengene, når det gælder anlæg, drift og vedligehold. Hensynet til miljø, klima og trafiksikkerhed skal være en integreret del af mobilitetspolitikken, og der skal investeres i ny teknologi, der både mindsker tid i trafikken og reducerer belastning af klima og miljø. EU vil vedvarende øge sine CO 2 - krav til bilproducenter. I Danmark skal vi supplere med en grøn omlægning af afgifterne for at sikre, vi bringer os i front med en moderne og bæredygtig bilpark. 4 5

5 har vi råd til at investere? DI ANBEFALER > > Der skal investeres i mobilitet, for det er dyrere at lade være > > Investeringer i infrastruktur skal kunne gennemføres uden yderligere belastning af de offentlige finansers holdbarhed > > Brugerbetaling skal fortsat bidrage til finansiering af ny infrastruktur > > Offentligt Privat Samarbejde (OPS) skal være standarden, når det gælder anlæg, drift og vedligehold I disse år står dansk økonomi ikke alene over for en vækstudfordring, men også en udfordring med betydelige underskud på de offentlige finanser. Det er derfor naturligt at spørge: Har Danmark råd til at investere i infrastrukturen? Svaret er ja, for selvom det er dyrt at investere i øget mobilitet, er det dyrere at lade være. En vision for fremtidens infrastruktur skal dog kunne realiseres uden at føre til yderligere belastning af de offentlige finansers holdbarhed. Når BNP stiger, øges råderum til investeringer i infrastruktur Investeringsomfanget skal ses i forhold til samfundets nationalprodukt både fordi finansieringen skal skaffes herfra, men også fordi øget mobilitet skaber vækst og dermed øger BNP. I de seneste årtier har investeringer i infrastruktur i snit udgjort 0,9 pct. af BNP, og med transportforliget fra 2009 er andelen løftet til i størrelsesordenen en pct. af BNP frem mod Det investeringsomfang, der skitseres i vision 2050, udgør mindre end 0,85 pct. af BNP ved en realvækst i BNP på blot en pct. om året. Og vokser BNP årligt med mere end en pct., bliver andelen endnu mindre. Der er således tale om en realiserbar vision, der ikke leder til yderligere belastning af de offentlige finansers holdbarhed. 7

6 Investeringer i trafikal infrastruktur som andel af BNP. Historiske data Med nuværende transportaftaler Vision 2050 Kilde: Danmarks Statistik, Transportministeriet og DI-beregninger. nuværende investeringsniveau vil give mulighed for at realisere vision 2050 Pct. 1,5 1,2 0,9 0,6 0, tilfældet. Brugerbetaling er især relevant for enkeltstående projekter, der kan finansieres 100 pct. af brugerne. I de seneste årtier er det kun ca. halvdelen af de samlede investeringer i infrastruktur, der har været finansieret via de offentlige budgetter, mens resten er blevet finansieret på anden vis, herunder via brugerfinansiering og arealsalg. Havne, lufthavne, de faste forbindelser over Storebælt og Øresund, Københavns Metro og den kommende Femern Bælt forbindelse er eksempler på investeringer i infrastruktur, der er finansieret på anden vis. Et investeringsomfang på 0,85 pct. af et BNP, der vokser med beskedne en pct. om året i perioden , svarer til en samlet ramme på mia. kr. i 2010-priser. Med en sådan ramme vil det både være muligt at gennemføre en række større strategiske investeringer i infrastrukturen samt sikre lokale og regionale udbygninger af infrastrukturen, herunder en væsentlig forøgelse af kommunernes investeringer i det lokale vejnet. Af den samlede ramme vurderes omkring halvdelen at kunne gå til større strategiske investeringer. Brugerbetaling skal fremskynde investeringer En holdbar finansiering af fremtidens infrastruktur kræver, at en bred vifte af finansieringskilder bringes i spil, herunder også brugerbetaling. Brugerbetaling gør det muligt at udbygge infrastrukturen uden at belaste de offentlige finanser, eksempelvis via inddragelse af private selskaber som investorer. I en tid med offentlige underskud kan det bidrage til, at projekter kan realiseres hurtigere, end det ellers ville være Offentligt privat samarbejde skal være standarden Det er helt nødvendigt at få mest mulig infrastruktur og mobilitet for de anvendte midler. Det kræver øget effektivitet. Et mere markedsbaseret transportsystem med langt mere Offentligt Private Samarbejde (OPS) vil sikre, at vi får mere infrastruktur og mobilitet for pengene. Erfaringer fra Holland viser, at midlerne rækker pct. længere med OPS. Visionen er, at OPS er standarden, når det gælder anlæg, drift og vedligehold af fremtidens infrastruktur. Det kan være i form af Offentlige Private Partnerskaber (OPP), hvor private parter finansierer, anlægger og driver infrastrukturen i en given periode, f.eks. 30 år og hvor selve anlægsinvesteringen og den efterfølgende drift samtænkes. Funktionskontrakter er en anden type Offentligt Privat Samarbejde, hvor private entreprenører får ansvaret for at sikre, at vejen lever op til givne funktionelle krav, men samtidig frihed til at beslutte, hvordan dette sikres. 8 9

7 Tilbage på vækstsporet En infrastruktur i verdensklasse DI ANBEFALER > > Danmark skal investere i infrastrukturen, da det bidrager til øget vækst og livskvalitet > > Infrastrukturkommissionens anbefalinger navnlig vedrørende samfundsøkonomi skal fastholdes > > Investeringer skal prioriteres efter deres vækstbidrag > > De erhvervsmæssige perspektiver ved udbygning af infrastrukturen skal indgå med større vægt i de politiske beslutningsgrundlag > > Der skal være fokus på både lokale, nationale, europæiske og globale transportforbindelser En ambitiøs udbygning af infrastrukturen er dyr, men det koster vækst, hvis infrastrukturen nedslides og infrastrukturen ikke er konkurrencedygtig i europæisk og international målestok. mobilitet sikrer både vækst og livskvalitet Et velfungerende og effektivt transportsystem øger både velfærd og vækst. Det er afgørende for dansk erhvervsliv, at Danmark har en international konkurrencedygtig infrastruktur. Et effektivt transportsystem kan levere et afgørende vækstbidrag til det danske samfund. Et effektivt transportsystem giver samtidig den enkelte mulighed for at bruge tiden på familie og venner frem for i trafikken. En reduktion af rejse- og spildtid er en gevinst i sig selv, og derudover er der afledte positive effekter i form af tiltrækning af investeringer, skabelse af nye muligheder for klyngedannelse og videndeling, øget produktivitet og øget specialisering og arbejdsdeling. DI beregninger viser, at BNP årligt vil kunne øges med 0,1 pct., hvis investeringerne i infrastruktur øges. I løbet af de næste 10 år kan bedre infrastruktur altså øge velfærdsniveauet med op mod en pct. 11

8 Spildtid koster dyrt Spildtid i trafikken koster både vækst og velfærd. En nedslidt infrastruktur medfører en regning i form af øget spildtid i trafikken og lavere vækst. Mangelfulde infrastrukturer og trængselsproblemer hæmmer produktivitet og konkurrencekraft. Omvendt kan nye trafikale korridorer fremme værdiskabelse og vækst. DI beregninger viser, at spildtid i trafikken årligt kos ter samfundet 13 mia. kr., og at regningen kan stige til 25 mia. kr. årligt i Dertil kommer de samfundsmæssige omkostninger ved, at de potentielle dynamiske gevinster ved nye transportforbindelser ikke realiseres. sådan påvirker transportsystemet vækst og livskvalitet Et mere effektivt transportsystem Tilgængelighed afgør lokaliseringskapløb I dag skabes mange produkter i globale værdikæder, og virksomhedernes produktion er i stadig mindre grad bundet til bestemte steder. Virksomhederne vælger således at placere aktiviteter, hvor rammerne er de mest attraktive. Lavere transportomkostninger Lavere produktions- og lageromkostninger Medarbejdere vil få mere tid til at arbejde Giver bedre jobmatch, da flere medarbejdere og virksomheder kan nå hinanden Medarbejderne øger produktiviteten, da de ikke spilder tiden i trafikken Kunderne får bedre adgang til butikkerne Øger mulighed for specialisering og arbejds- og lagerdeling Tiltrækker flere internationale investeringer Skaber nye muligheder for klyngedannelse og videndeling Pendleren får mere tid med familien Flere besøg hos familie og venner Mere tid til fritidsaktiviteter I konkurrencen om at tiltrække dele af den globale værdikæde er tilgængelighed en vigtig parameter. Dette er én af konklusionerne i den årlige European Cities Monitor, hvor 500 erhvervsledere hvert år vurderer en række aspekter ved lokalisering. Erhvervslederne er blandt andet blevet spurgt om, hvilke faktorer de vurderer som absolut afgørende, når de skal beslutte, hvor de skal placere en virksomhed. I den industrielle sektor svarer 61 pct., at de internationale transportforbindelser er en afgørende faktor, som dermed udpeges som den vigtigste faktor på linje med tilgængeligheden af kvalificeret arbejdskraft. Danmark og dansk erhvervsliv skal gøre sig gældende i den internationale konkurrence. Det stiller krav til de internationale transportforbindelser. En god international tilgængelighed er både afgørende af hensyn til eksporten, men også af hensyn til mulighederne for at tiltrække internationale investeringer og højtuddannet arbejdskraft. Kilde: DI efter inspiration fra HM Treasury (2006). The Eddington Transport Study. Øget vækst + Højere livskvalitet 12 13

9 Afgørende faktorer ved valg af lokalisering Procentdel der mener, at disse faktorer er absolut væsentlige Den industrielle sektor Detailhandel og distribution Servicesektoren konsekvenser for arbejdsudbuddet samt de afledte dynamiske effekter som følge af blandt andet stordriftsfordele, øget specialisering og arbejdsdeling og nye muligheder for klyngedannelser og videndeling. Denne tilgang skal sikre, at der ikke kun investeres i overbelastede motorveje, men også i projekter af stor strategisk betydning. Tilgængelighed til kvalificeret arbejdskraft Let adgang til markeder og kunder Kvaliteten af telekommunikation Transportforbindelser med andre byer og internationalt Omkostninger til personale Erhvervsklima (skattepolitik og finansielle incitamenter) Værdi for pengene af kontorlokaler Sprog Tilgængelighed af kontorlokaler Nemt at rejse rundt i byen Livskvaliteten for de ansatte Frihed fra forurening Kilde: Cushman & Wakefield (2009), European Cities Monitor. Prioriter efter vækstbidrag Fremtidens investeringer i infrastruktur skal prioriteres efter, hvilke investeringer der bidrager mest til vækst. Grundlæggende er DI enig i Infrastrukturkommissionens anbefaling om, at projekter med det største samfundsøkonomiske afkast skal realiseres først. Det er imidlertid afgørende, at de samfundsøkonomiske vurderinger ikke blot afspejler de umiddelbare tidsgevinster ved udbygning af infrastrukturen, men også tager højde for Her skal vi investere Danmark skal være et attraktivt land at drive virksomhed i og ud fra. Derfor skal de trafikale forbindelser fungere på alle niveauer, både lokalt, nationalt og videre i forhold til europæisk og global mobilitet. Som borgere og virksomheder bor vi alle ved en lokal vej. På landet og i de mindre byer er det især et velfungerende vejnet, som er det vigtigste for en aktiv erhvervsudvikling. I de større byer kan vejnettet ikke bære hele trafikken. Derfor skal der udvikles sammenhængende og fleksible transportsystemer, hvor mobiliteten sikres i et godt samspil mellem de forskellige transportformer. Det er typisk byerne, der virker som vækstdynamoer. Det er derfor vitalt at sikre en god trafikafvikling i byerne. Det er også vigtigt, at de større byer bindes tættere sammen for at fremme samarbejde og arbejdsdeling og derved skærpe vores nationale konkurrenceevne. Danmark er et lille land, som ligger i et udkantsområde i forhold til det store købestærke marked i Centraleuropa. For at blive integreret i en europæisk vækstregion, er det afgørende med effektive opkoblinger til de fælleseuropæiske transportsystemer. Fremtidens stærkeste vækstmarkeder ligger uden for Europa. Vores interaktion med lande som Kina, Indien, Brasilien og Rusland vil stige markant i fremtiden. Det er derfor vigtigt at sikre global tilgængelighed til disse markeder. Det er især lufthavne og havne, som skal sikre denne tilgængelighed

10 Lokal mobilitet Vejen til Beijing går over Brande DI ANBEFALER > > Kommunerne skal sørge for en effektiv opkobling til det overordnede vejnet > > Kommunerne skal sikre, at vejvedligeholdelsen tilrettelægges på en økonomisk optimal måde og det skal i høj grad ske gennem brug af funktionskontrakter > > Den kollektive transport skal prioriteres i byområder og regionalt mellem byer > > Togdriften skal være mere effektiv og innovativ, og konkurrenceudsættelse er blandt midlerne til at realisere dette > > Der skal være gode adgangsforhold til erhvervshavne og transportcentre > > I byerne skal der både investeres i ny infrastruktur og den nuværende kapacitet skal udnyttes bedst muligt gennem brug af ITS og natdistribution > > Lokale trafikrestriktioner skal ikke ske efter særlige lokale standarder, men kun efter fælles (europæiske) standarder Allerede i dag oplever virksomheder og borgere over det ganske land, at trafikken lokalt er præget af spildtid og trængsel. Når de trafikale udfordringer starter umiddelbart uden for egen dør, påvirker det alle transporter uanset om destinationen er indenbys, til andre byer, landsdele eller lande. Forudsætningen for gode mobilitetsvilkår på alle niveauer er derfor, at den lokale mobilitet fungerer. Effektive og velfungerende vejforbindelser Alle virksomheder ligger på en lokal vej, og de lokale og regionale vejforbindelser er af afgørende betydning for den enkelte virksomhed. Hovedparten af virksomhedernes medarbejdere kommer til og fra arbejde i bil. Det gælder særligt uden for de større byområder, hvor den kollektive transport ofte ikke udgør et alternativ til bilen. Når det gælder medarbejdertransport er vejnettet derfor af vital betydning. De fleste virksomheder er endvidere afhængige af at kunne få transporteret fysiske produkter til og fra virksomheden, og her er det afgørende med gode til- og frakørselsforhold. Det er også vigtigt, at kunderne let kan komme til virksomheden. Regionale vejforbindelser og hængsler bidrager til, at alle dele af landet har en god opkobling til den overordnede infrastruktur. Visionen er, at infrastrukturen består af mange strenge, så den fungerer som et fleksibelt net. En infrastruktur med 17

11 vejtransport er vigtig Pct mellem de større byer er den kollektive transport så attraktiv, at borgerne i de større byer i praksis vil kunne klare sig uden bil. Mulighederne for at kombinere cykel og kollektiv transport skal styrkes. Det forudsætter blandt andet bedre muligheder for at parkere cyklen ved stationer og flere cykelstier. Andel af transport til og fra arbejde, der foregår i bil. Kilde: DTU Transport (2010). Udtræk fra Transportvaneundersøgelsen Landsdel Landsdel Region Landsdel Sydjylland Vestjylland Nordjylland Østjylland Region Sjælland Landsdel Region Fyn Hovedstaden Hele landet En attraktiv kollektiv transport er målrettet brugernes behov. For pendleren er det underordnet, hvem der har ansvaret for den kollektive transport på tværs af geografi og på tværs af transportformer. Der er blandt andet behov for, at busdriften fungerer effektivt på tværs af kommunegrænser. I hovedstadsområdet er der også behov for øget koordination på tværs af de forskellige kollektive transportformer mange strenge er mindre sårbar i tilfælde af uheld, uvejr etc. og øger samtidig den øge regionale tilgængelighed og skaber grundlag for regional udvikling i alle dele af landet. En god regional opkobling er ikke kun et statsligt ansvar. En god regional opkobling handler i vidt omfang om, at landets 98 kommuner også påtager sig ansvaret for at vedligeholde og udbygge vejnettet. Kommunernes ansvar for det lokale vejnet er væsentligt ikke blot for lokalområdet, men også for den nationale og internationale mobilitet. Med hensyn til vedligeholdelse er det vigtigt at udvise rettidig omhu, da erfaringen viser, at det er dyrt spare på vejvedligeholdelsen. For at undgå dyre lappeløsninger er det hensigtsmæssigt, at kommunerne gør brug af funktionskontrakter, hvor private entreprenører får ansvaret for at sikre vedligeholdelsen, men får frihed til at bestemme, hvordan det skal ske. På den måde sikres det, at vejene vedligeholdes driftsøkonomisk optimalt. Mere og bedre kollektiv transport I byerne skal den kollektive transport og cyklerne bidrage til at reducere trængslen. Målet er, at i de større byer og regionalt Togdriften skal være mere effektiv og innovativ og i langt højere grad målrettes brugernes behov. Der er behov for øget kapacitet på jernbanenettet. Konkurrenceudsættelse af togdriften kan bidrage til øget markedsorientering, højere effektivitet og mere innovation. Både på jernbanen og på busområdet er der også behov for et stærkere fokus på at skabe de rigtige incitamenter. Her skal både ordregivere og operatører have incitamenter til at prioritere strategier, der bidrager til passagervækst i både deres eget system og i den kollektive transport som helhed. God adgang til transportcentre og havne De fleste virksomheder er afhængige af, at varer effektivt kan transporteres til/fra eksempelvis transportcentre og havne. Det er kommunerne, som har ansvaret for de lokale transportforhold omkring transportcentre og havne. Selvom ansvaret ligger lokalt, har transportforholdene dog ofte ikke kun lokal interesse, men ofte regional eller national interesse. Transport ad søvejen ventes at spille en væsentlig rolle i fremtiden, og derfor er det vigtigt at sikre, at Danmark også i fremtiden har velfungerende havne. Det er tilsvarende vigtigt at sikre virksomhedernes anlægsinvesteringer ved, at der 18 19

12 Note: Multinational tilgængelighed versus BNP per indbygger. Kilde: European Union Regional Policy, State of European Cities Report 2007 Annex s etableres langsigtede udviklingsplaner for erhvervshavnene, hvoraf mange er under pres for at anvende havnearealerne til boliger. En vifte af initiativer skal sikre tilgængelighed i byerne De større byer virker ofte som vækstdynamoer. Og desto bedre tilgængelighed byen har, desto stærkere er byen som vækstdynamo. Sammenlignet med mange byer i udlandet har de danske byer i en årrække haft begrænsede trængselsproblemer. I årene frem til finanskrisen var trængslen imidlertid stærkt stigende, herunder særligt i Øresundsregionen og i det østjyske bybælte. Når der igen kommer vækst i økonomien, vil trafikken Der er sammenhæng mellem tilgængelighed og BNP BNP per indbygger, index EU27=100 i Aarhus København Tilgængelighed index EU27=100 i 2001 stige. Når trafikken stiger, accelerer trængslen. To til tre pct. mere trafik kan meget vel øge trængslen med 10 pct. I byerne udfordres mobiliteten også af, at transportbehovene ændrer sig. Tidligere var der primært behov for velfungerende pendlerruter ind og ud af byen. I fremtiden ændres transportmønstrene, og der bliver i højere grad brug for sammenhængende transportforbindelser på kryds og tværs af byen. I de større byer skal der iværksættes en bred vifte af initiativer, der kan tackle de trafikale udfordringer. Investeringer i ny infrastruktur en del af løsningen, men der er også behov for at tænke i, hvordan den nuværende infrastruktur kan udnyttes bedst muligt. Det kan være gennem brug informationsog kommunikationsteknologier i transportsektoren (ITS), der f.eks. sikrer, at pendlerne, allerede inden de tager hjemmefra ved, hvilken rute og hvilket transportmiddel de skal benytte, for hurtigst at komme på arbejde den pågældende dag. Infrastrukturen kan også udnyttes bedre gennem natdistribution, så man undgår, at hovedparten af varetransporten ind til byerne sker i det tidsrum, hvor der er mest trængsel på vejene. En række byer vil gerne begrænse trafikken. Det gælder især den tunge trafik. Disse begrænsninger motiveres ofte af et ønske om at mindske luftforurening, støj eller risikoen for færdselsulykker. Ønsker om at begrænse trafikken står overfor det behov byens, borgere og virksomheder har for at få leveret forskellige varer og forsyninger. I det omfang, der indføres trafikbegrænsninger i byerne, skal disse så vidt muligt baseres på en fælles europæisk tilgang, så man undgår et utal af forskellige regler og standarder for de mange transportører, der har leverancer i mange forskellige byer. Forskellige standarder fordyrer transporten i byerne

13 Et flerstrenget nationalt transportsystem Det dobbelte H Det er vigtigt for virksomhederne, at der er gode muligheder for at handle og samarbejde med andre virksomheder i hele landet. Det forudsætter en infrastruktur, der sikrer, at landet hænger sammen. DI ANBEFALER > > Der skal etableres en flerstrenget infrastruktur (det dobbelte H), der binder landet sammen og aflaster det Store H > > Der skal ske en strategisk afklaring af, hvordan man styrker øst-vest forbindelserne og undgår, at de nuværende østvestforbindelser bliver flaskehalse Sammenhæng under pres De geografiske afstande i Danmark er begrænsede, men alligevel er rejsetiden mellem eksempelvis Aarhus og København relativ lang. Det skyldes blandt andet, at der også i en international sammenligning er relativ meget omvejskørsel. Dette fordyrer selvsagt alle de mange millioner daglige pendlinger, besøg, forretningsrejser samt trafikken til og fra det europæiske og internationale samfund. > > Der skal ske en strategisk afklaring af, hvordan man styrker nord-syd forbindelserne i både Vest- og Østdanmark > > Samspillet mellem transportformerne skal styrkes gennem øget tværgående planlægning > > Der skal køre tog med høj has tighed mellem Øresundsregionen, Jylland og Hamborg regionen Danmark har rekord i omvejskørsel København Aarhus Paris London Barcelona Madrid Ankara Eskisehir Paris Lyon Hannover Berlin Lissabon Porto Bruxelles Paris Milano Bologne Pct. Så mange pct. længere er afstanden i km. på vejnettet i forhold til afstanden i fugleflugtslinje. Kilde: DI-beregninger. 23

14 Fremadrettet kan en stadigt stigende efterspørgsel efter mobilitet føre til markante forøgelser af de regionale rejsetider. Uden øget kapacitet, er der risiko for, at Danmark bliver et mindre sammenhængende land. nye højklassede forbindelser Strækninger hvor der er behov for en højere standard på transportvejene På vej På bane Sammenhængen i Danmark udfordres allerede i dag af trængsel på dele af motorvejs- og jernbanenettet. Sammenhængen kommer for alvor under pres, når der opstår kapacitetsmæssige problemer på de faste forbindelser. Om få år ventes den nuværende Lillebæltsbro at blive en trafikal flaskehals, og på et tidspunkt kan der også opstå kapacitetsmæssige udfordringer på den faste forbindelse over Storebælt. Etabler det flerstrengede transportsystem Det dobbelte H Infrastrukturkommissionen anbefalede, at Det store H styrkes og konsolideres, og at flaskehalse i en række af de mest trafikerede korridorer og knudepunkter fjernes. Infrastrukturkommissionens anbefaling om styrkelse af Det store H skal fortsat fastholdes. På sigt vil det være uforholdsmæssigt dyrt at fortsætte med at udbygge Det store H. Det bliver derfor nødvendigt at tænke i et flerstrenget transportsystem i form af Det dobbelte H. Et flerstrenget transportsystem med et netværk af forbindelser er samtidig mere robust og mindre sårbart over for f.eks. ekstreme vejrsituationer og uheld end et enstrenget system. Nye forbindelser øger også den regionale tilgængelighed og skaber grundlag for regional udvikling i alle dele af landet. Der er mange relevante projekter, når man taler om en flerstrenget infrastruktur og der er behov for at træffe strategiske valg. Dette gælder både i relation til de fremtidige trafikforbindelser mellem Øst- og Vestdanmark og i nord/sydgående retning i både Øst- og Vestdanmark. Generelt står det nødvendige valg mellem dels at udbygge den nuværende infrastruktur dels mellem flere og nye linjeføringer. Styrk øst-vest forbindelserne Når det gælder de trafikale forbindelser mellem Øst- og Vestdanmark, skal der træffes et strategisk valg mellem alternativer, som f.eks. en fast Kattegatforbindelse, en fast forbindelse mellem Bogense og Juelsminde og udbygning af den eksisterende korridor (vej og bane) over Fyn op til Aarhus. En ny øst-vestgående forbindelse som f.eks. en Kattegatforbindelse vil kunne aflaste presset på de nuværende forbindelser og samtidig binde Danmark yderligere sammen, så risikoen for en fortsat opspaltning mellem Jylland og Øresundsregionen reduceres. Allerede i dag orienterer store dele af Jylland og Øresundsregionen sig i stigende grad mod syd, og med etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt øges Øresundsregionens orientering mod Hamborgregionen. Beslutningen om, hvorvidt der skal investeres i en fast forbindelse over Kattegat med tilhørende landanlæg eller alternativt eksempelvis en Bogense-Juelsminde forbindelse, må Kilde: DI 24 25

15 bero på en samfundsøkonomisk vurdering. I denne vurdering bør disse forbindelsers strategiske betydning indgå herunder for, i hvilket omfang de bidrager til at binde Danmark sammen. Valget mellem forskellige øst-vest forbindelser bør også bero på mulighederne for finansiering med privat kapital og brugerbetaling. Styrk nord-syd forbindelserne I nord/sydgående retning i Vestdanmark skal der træffes et strategisk valg mellem alternativer, som f.eks. en udbygning af E45 og en ny midtjysk motorvej, der eksempelvis kunne have en linjeføring svarende til hærvejen. En hærvejsmotorvej vil både kunne aflaste E45 og sikre en bedre trafikbetjening af Nord- og Vestjylland og dermed understøtte by- og erhvervsudviklingen i denne del af landet. En hærvejsmotorvej vil også kunne sikre en bedre trafikbetjening af Billund Lufthavn. En hærvejsmotorvej vil dog først for alvor kunne aflaste E45, når den er fuldt udbygget. Derfor vil det under alle omstændigheder være relevant at udbygge en række delstrækninger af E45. Styrk samspillet mellem transportformerne Fremtidens transportefterspørgsel skal kunne imødekommes. Det kræver, at alle transportformer bidrager og ikke mindst, at der er et effektivt samspil mellem de forskellige transportformer. I DI s vision 2050 er samspillet mellem de forskellige transportformer langt stærkere end i dag. For at denne vision kan realiseres, anbefaler DI, at planlægning af ny infrastruktur i højere grad sker på tværs af transportformer. En mere tværgående planlægning kan ske inden for de eksisterende organisatoriske rammer. En mulighed er også at lade sig inspirere af svenskerne, der i april 2010 har etableret en ny tværgående trafikstyrelse, Trafikverket, der har det overordnede ansvar for infrastrukturplanlægningen for både vej, jernbane, sø og luftfart. I nord/sydgående retning i Østdanmark skal der træffes et strategisk valg mellem alternativer, som en udvidelse af E47 og en ny motorvej i Ring 5 korridoren. Beslutningen om styrkelse af nord-syd forbindelserne i Østdanmark må ses i sammenhæng med etablering af en Helsingør-Helsingborg forbindelse, der vil skabe behov for øget kapacitet for den nord-sydgående trafik

16 Danmark i centrum af den nordeuropæiske vækstregion DI ANBEFALER > > Femernbælt forbindelsen (forventes åbnet i 2020) og de tilhørende landanlæg skal etableres > > Der skal køre tog med høj hastighed mellem København, Aarhus og Hamborg. Forbindelsen til Hamborg skal sikre en kobling til det europæiske net af høj hastighedsforbindelser > > Der skal etableres stærke transportforbindelser til både Sverige og Tyskland med tilstrækkelig kapacitet i de grænseoverskridende vej- og baneforbindelser > > Der skal sikres skinnekapacitet til at understøtte overflytning af gods fra vej til jernbane Det er et afgørende fundament, at Danmark har høj mobilitet lokalt og regionalt. Men samtidig skal vi sikre, at den danske infrastruktur bliver en naturlig del af en velfungerende europæisk infrastruktur. Udfordringer for et Danmark i udkanten Der er stor fokus på udkantsområder i Danmark og i mindre omfang det faktum, at Danmark som nation er et udkantsområde i Europa. Danmarks placering i udkanten af Europa indebærer, at vi i dag har adgang til færre mennesker, og dermed også færre kompetencer end mange af de lande, vi konkurrerer med. 29

17 Mio. mennesker, der kan nås med tog på to og fire timer. Fire timer To timer Kilde: DI-beregninger. danmark er et udkantsområde London Paris Amsterdam Hamborg Madrid København Stockholm Mio. mennesker Stærke transportforbindelser Danmark kan ikke ændre på sin fysiske placering som et udkantsområde i Europa, men gode transportforbindelser kan sikre, at danske virksomheder agerer, som om de var placeret i kernen af Europa. Et centralt element i DI s vision 2050 er stærke transportforbindelser mellem Øresundsregionen, Jylland og Hamborgregionen, der skal bidrage til at skabe en konkurrencedygtig nordeuropæisk region. Med stærke transportforbindelser vil den nordeuropæiske vækstregion kunne blive en del af et større vækstnetværk. Her er forbindelsen til Hamborg central, da Hamborg er et knudepunkt med gode forbindelser videre ud i Europa. Også forbindelsen til Sverige er central, da det svenske marked udgør et af vore vigtigste eksportmarkeder. stærke transportforbindelser i den nordeuropæiske vækstregion Stigende orientering mod det europæiske vækstcenter Den danske samhandel har historisk set været orienteret mod Tyskland, Sverige og Storbritannien, som i dag tilsammen aftager 40 pct. af den danske vareeksport. Frem mod 2050 vil danske virksomheder i stadig stigende grad orientere sig mere bredt mod et europæisk marked, hvor det må konstateres, at de store afsætningsmuligheder (det europæiske vækstcenter) med høj koncentration af købekraft i dag er koncentreret i femkanten mellem London, Paris, Stuttgart, München og Ruhr. Både befolkningstæthed og levestandard er høj i dette område, hvis personer, virksomheder og institutioner danskerne har en betydelig interesse i at lette interaktionen med. Antwerpen/ Rotterdam Aarhus Hamburg Øresundsregionen Berlin Den europæiske infrastruktur og vilkår for mobiliteten til og fra dette område har derfor i sig selv en betydelig dansk interesse. Det forhold, at de store udskibningshavne og lufthavne ligger i samme femkant, styrker kun denne interesse. CENTRUM Kilde: DI 30 31

18 Kilde: og DI beregninger. Ved at skabe stærke transportforbindelser mellem Øresundsregionen, Jylland og Hamborgregionen kan Danmark opnå massive forbedringer i rejsetiderne internt i den nordeuropæiske vækstregion. Rejsetider i den nordeuropæiske vækstregion I dag Vision 2050 København Aarhus 3 timer 1 1,5 time København Hamborg 4 4,5 time 1,5 2,5 time Aarhus Hamborg 3 4,5 time 1,5 2,5 time Højklassede transportforbindelser, der skaber en tæt og stærk kobling mellem de lokale vækstcentre, vil skabe øget volumen i mange sammenhænge. Virksomhederne vil få adgang til et større antal kunder, underleverandører og samarbejdspartnere. Virksomhederne vil også kunne trække på et større udbud af viden, forskning, arbejdskraft og innovation. Forskningsinstitutioner og virksomheder vil i højere grad kunne samarbejde og trække på styrker og komplementærfunktioner på tværs i regionen. Den nordeuropæiske vækstregion skal være én sammenhængende vækstregion, hvor alle dele af regionen bidrager til øget værdiskabelse. Det kræver, at der etableres et veludbygget net af højklassede vejforbindelser, der forbinder de forskellige dele af regionen. Realisering af markant lavere rejsetider kræver også, at der etableres en fast forbindelse over Femern Bælt (åbner i 2020), en ny øst-vest forbindelse i Danmark og tog med høj hastighed mellem Øresundsregionen, Jylland og Hamborgregionen. Stadig flere byer kobles på det europæiske højhastighedsnet Oslo Stockholm St. Petersburg Göteborg Riga Moskva Glasgow Edinburgh København Vilnius Dublin Hamburg Gdansk Minsk Bristol Amsterdam Poznan Berlin London Hannover Warszawa Köln Bruxelles Frankfurt Katowice Kiev Luxembourg Prag Kraków Nürnberg Paris München Strassburg Bratislava Nantes Zürich Wien Budapest Christinau Lyon Milano Bordeaux Torino Ljubljana Zagreb Beograd Curuña Toulouse Bukarest Vitoria Nice Sarajevo Bolongna Podgorica Marseille Vigo Zaragosa Sofia Valladolid Rom Barcelona Skopje Istanbul Tirana Porto Madrid Napoli Ankara Lissabon Salemo Thessalonien Bursa Sivas Valencia Athen Sevilla Izmir Kayseri Alicante Konya Málaga på det europæiske højhastighedsnet og at der etableres højhastighedsbaner København-Aarhus-Hamborg. Etablering af egentlige højhastighedsbaner er dog meget markante investeringer, som ikke er indeholdt i den økonomiske ramme, der er skitseret i forbindelse med vision Oulu Tampere Turku Helsinki Tallinn Forventet i 2025 Hastighed på km/t Hastighed på min. 250 km/t Note: Kortet fra UIC mangler opdatering af enkelte lyserøde linjer, herunder i Danmark, hvor den ny jernbane Køben havn-ringsted og realisering af timemodellen til Odense vil gøre det muligt at køre med op til 250 km/t. Heller ikke alle strækninger på den planlagte højhastighedsforbindelse Paris- Strasbourg-Wien-Bratislava er indtegnet. Tilsvarende er Storebæltsforbindelsen markeret, selvom der ikke køres med høj hastighed her. Markeringen kan tilskrives, at Storebæltsforbindelsen har fået støtte fra TEN-midlerne. Kilde: UIC (International Union of Railways), december Danmark er sammen med Irland et af de få lande i Europa, der endnu ikke er koblet på højhastighedsnettet, og i de kommende år kobles stadig flere byer rundt om i Europa på højhastighedsnettet. Visionen er, at Danmark på sigt kobles op 32 33

19 Høj international tilgængelighed giver adgang til globale markeder DI ANBEFALER > > Gode grænseoverskridende vej- og baneforbindelser skal sikres i et samarbejde med Tyskland og Sverige > > Der skal etableres internationalt konkurrencedygtige rammebetingelser for sø- og luftfarten > > Københavns Lufthavn kobles op på det europæiske højhastighedsnet > > Danske havne af strategisk betydning skal sikres gode adgangsforhold Den danske velstandsudvikling bliver år-efter-år stadig mere drevet af vores samhandel med udlandet. Alene gennem de sidste 40 år er eksportens betydning blevet fordoblet og udgør i dag mere end 50 pct. af det danske BNP. Intet tyder på, at denne udvikling vil stoppe. De internationale transportforbindelser får dermed stadig større betydning for den danske velstandsskabelse. Nye markeder får større betydning Der er udsigt til, at de nye markeder i Asien, Sydamerika og Sydafrika vil aftage en stadig større del af verdens produktion, idet de har højere vækstrater og et kraftigt stigende antal købedygtige forbrugere. For 40 år siden var den danske eksport til Kina begrænset, og endnu udgør den blot to tre pct. af eksporten. Alt tyder på, at billedet vil have ændret sig drastisk, når vi når frem til Kina forventes til den tid at være verdens største økonomi, og har potentialet til at aftage helt op mod 20 pct. af den danske eksport. 35

20 Transportpolitikkens globale udfordring bliver at sikre gode vilkår for mobiliteten af personer såvel som gods til og fra disse fjernere liggende vækstcentre. I dag transporteres de danske eksportvarer i gennemsnit km. I 2050 viser DI beregninger, at afstanden kan være øget til over km. varerne eksporteres over længere afstande Kilde: DI-beregninger. Km I dag 2050 Hvis danske virksomheder skal have mulighed for at gøre sig gældende på mere fjerntliggende markeder, stiller det krav til de globale transportforbindelser, der skal kunne imødekomme transportbehovene for både personer og gods. De globale porte tæller både lufthavne, havne og de grænseoverskridende vej- og baneforbindelser. Gode grænseoverskridende vej- og baneforbindelser Internationale vej- og baneforbindelser tjener primært som porte for transport af gods og passager til europæiske destinationer. Imidlertid transporteres en betydelig del af det gods, der sendes videre ud i verden med skib, først med lastbil til de 36

21 helt store havne i Antwerpen, Rotterdam, Hamborg og Bremen. Dermed fungerer de internationale vejforbindelser som porte videre ud i verden. På sigt vil international transport på skinner også kunne komme til at spille en større rolle. Velfungerende vej- og baneforbindelser på tværs af landegrænser kræver, at flere stater samarbejder. For at sikre en løbende koordinering af infrastruktur på begge sider af landegrænserne skal der etableres en eller flere grænseoverskridende trafikkommissioner med dansk, tysk og svensk deltagelse. Københavns Lufthavn er omdrejningspunktet for hovedparten af de internationale erhvervsrejser, men der er også udenrigsdanske havne er små i en europæisk sammenhæng Rotterdam Antwerpen Hamburg Bremerhaven/Bremen Valencia Algeciras Zeebrugge Le Havre Barcelona Genova Göteborg Aarhus Helsingborg Oslo København/Malmö DK i øvrigt Mio. TEU Note: Containeromsætning i 2009 målt i Twenty-foot Equivalent Units (TEU). Kilde: Statistikbanken og God adgang til de vigtigste havne Havnene er vigtige porte for Danmarks handel med udlandet. Havnenes betydning understreges af, at ca. 75 pct. af den samlede danske eksport målt på vægt går ad søvejen, og søtransporten spiller en endnu større rolle for samhandelen med fremtidens vækstmarkeder. De danske havne er forholdsvist specialiserede og betjener primært bestemte typer gods eller bestemte regioner. Det gælder eksempelvis Fredericia Havn, der har megen flydende bulk og havnen i Frederikshavn, der har megen ro-ro gods (rullende materiel, f.eks. lastbiler og personbiler). Aarhus Havn er Danmarks vigtigste containerhavn med god forbindelse til de store ind- og udskibningshavne i Hamborg, Rotterdam, Antwerpen og Bremerhafen, mens Copenhagen Malmö Port har en stærk position som Øresundregionens feederhavn. Det er fremadrettet helt afgørende at sikre gode lokale, nationale og regionale vilkår for godstrafikken til og fra de store ind- og udskibningshavne både i Danmark og i Nordeuropa. Det vil ikke være muligt at sikre de bedst mulige vilkår for godstrafikken til og fra samtlige havne, og derfor bliver det nødvendigt at prioritere med udgangspunkt i havnenes samfundsøkonomiske betydning, herunder blandt andet i forhold til at understøtte de danske eksporterhverv. Det er også vigtigt, at havnevirksomhederne får større vished om fremtidsplanerne for de enkelte havne, herunder ikke mindst af hensyn til disse virksomheders investeringsaktiviteter. Gode rammer for luftfarten Gode flyforbindelser har både betydning for mulighederne for at mødes med kunder og samarbejdspartnere og for hurtigt og effektivt at kunne transportere varer af høj værdi til fjerntliggende destinationer

22 ruter fra flere af de øvrige lufthavne, herunder fra især Billund Lufthavn. Godt halvdelen af alle arbejdspladser i Danmark ligger vest for Storebælt, og erhvervslivet efterspørger derfor også udenrigsruter til og fra Jylland. Københavns Lufthavn har i en årrække indtaget en position som et regionalt knudepunkt med flere interkontinentale ruter end nærliggende lufthavne i f.eks. Hamborg og Stockholm. Denne position er dog svækket i de senere år. I en verden, hvor de fjerntliggende markeder får større betydning, er det afgørende at fastholde og udvikle Københavns Lufthavn som et regionalt knudepunkt med egne interkontinentale ruter. I en række europæiske lande er lufthavnene koblet op på højhastighedsnettet. Det gælder eksempelvis Charles de Gaulle lufthavnen i Paris, Frankfurt Lufthavn og Schiphol Lufthavn i Amsterdam. Ved at koble Københavns Lufthavn op på det europæiske højhastighedsnet vil man kunne sikre et større opland og forbedre samspillet mellem tog og fly. Gode rammebetingelser for luftfartserhvervet vil også give grundlag for flere ruter til/fra de danske luftfhavne. Københavns lufthaven svækkes som regionalt knudepunkt Interkontinentale ruter Kilde: Københavns Lufthavne A/S (2010). Airport Benchmark Report København Stockholm Helsinki Berlin (Tegel) Hamborg Oslo 40 41

23 Teknologisk adræthed er nøglen til bæredygtig og høj mobilitet > > Dansk transportpolitik skal sikre en teknologisk adræthed, så nye teknologier konsekvent og hurtigt tages i brug > > Øget implementering af intelligente transportsystemer (ITS) skal frem mod 2050 spille en central rolle til at forbedre kapacitetsudnyttelsen > > ITS-investeringer skal prioriteres ud fra deres samfundsøkonomiske afkast > > Stigende EU-krav til bilers CO 2 - udledning skal være en europæisk driver for udbuddet af CO 2 -effektive biler > > Tilskyndelsen til at vælge CO 2 - effektive biler skal øges gennem omlægning af registreringsafgiften til en teknologineutral, CO 2 -baseret ejerafgift > > Investeringer i infrastruktur til fremme af nye CO 2 -effektive teknologier skal prioriteres ud fra deres vækstbidrag DI ANBEFALER Høj mobilitet handler om meget mere end mængden af asfalt, jernbaneskinner, havne og lufthavne. Det drejer sig i høj grad også om, at vi udnytter kapaciteten intelligent for at fremme høj og bæredygtig mobilitet. Det kan vi gøre ved konsekvent at skynde til hurtigt at ibrugtage de mange nye motor-, brændsels-, informations- og kommunikationsteknologier mv., som løbende udvikles. Disse nye teknologier vil formentlig over tid kunne give det største bidrag til mere og bedre mobilitet for pengene og samtidig medvirke til at reducere miljø-, trængsels-, og sikkerhedsproblemer, og dermed skabe et mere bæredygtigt transportsystem. Målsætningen er at reducere transportsektorens CO 2 -udslip uden, at det går ud over mobiliteten. Danmark er et af de lande i verden, der har den højeste beskatning af mobilitet, og en yderligere beskatning af mobilitet er derfor en bremse på vækst og livskvalitet. Intelligent mobilitet skal fremmes med ITS Fremtidens transportsystem kan blive langt mere intelligent, men det kræver, at Danmark tager et kvantespring i brugen af intelligente transport systemer (ITS). Der ligger et betydeligt potentiale i en systematisk satsning på ITS-løsninger, der kan medvirke til bedre trafikafvikling og udnyttelse af infrastrukturen. Det er afgørende, at ITS ikke blot bruges til at give trafikanterne information, men i høj grad også til at styre trafikken 43

24 og ændre trafikanternes adfærd. Det kan eksempelvis være i form af vendbare vognbaner eller ved at give trafikanterne information så tidligt, at de har mulighed for at ændre rute eller valg af transportmiddel. Der er mange forskellige ITS-løsninger under udvikling, og det skal være en central del af den danske mobilitetsstrategi, at disse teknologier bringes i anvendelse. De nødvendige ITSinvesteringer til at øge kapacitetsudnyttelsen skal prioriteres og gennemføres på linie med investeringer i kapacitetsudbygning ud fra deres samfundsøkonomiske afkast. En række europæiske lande anvender allerede i dag forskellige former for kørselsafgifter til at reducere trængslen. I det omfang kørselsafgifter indføres i Danmark, så er det afgørende, at de ikke fører til øget beskatning af mobilitet. CO 2 -reduktion og øget mobilitet kan følges ad Transportsektorens CO 2 -udledning udgør knap en 1/3 af den CO 2 -udledning, som Danmark frem mod 2020 er EU-retligt forpligtet til at mindske med 20 pct. Frem mod 2050 må det forventes, at kravet til Danmarks CO 2 -reduktion vil blive øget til pct. Da vejtransporten udgør knap 95 pct. af transportsektorens samlede CO 2 -udledning, er det især for biler og lastbiler, at de største reduktioner skal findes. De massive reduktionskrav indebærer, at vi kommer til at nedbringe vores mobilitet drastisk, hvis ikke det lykkes at sikre bæredygtig transport ved at tage CO 2 -effektive transportmidler i brug. Danmark er ikke et bilproducerende land. Derfor er vi afhængige af grøn innovation i andre lande. Denne udvikling kan vi fremme gennem EU, som kan stille langsigtede, stabile og ambitiøse krav til nye bilers motorer, brændstoffer og dermed CO 2 -udledning. I 1990 erne indførte EU de såkaldte Euronormer for bilers partikeludledning. I takt med at disse normer er blevet stadig skrappere, er transportens lokale luftforurening mindsket dramatisk. Samme tilgang er EU begyndt at anvende for at nedbringe bilers CO 2 -udledning. EU-landene er således enige om at stille krav til hver enkelt bilproducent, så nye personbiler fra 2015 i gennemsnit højst må udlede 130 g CO 2 /km. Det forventes, at EU løbende vil stramme disse krav, så nye biler fra 2020 i gennemsnit højst må udlede 95 g. CO 2 /km. Alt i alt betyder EU s krav til nye biler, at de i gennemsnit bliver dobbelt så CO 2 -effektive i 2020, som de var i Frem til 2050 må vi forvente, at EU vil stramme CO 2 -skruen betydeligt hårdere. I dansk optik er det endvidere vigtigt, at hver enkelt bilkøber har tilskyndelse til at vælge en CO 2 -effektiv bil blandt de mange biler, som til stadighed vil være på markedet. Hver gang dette mislykkes, så øges kravet tilsvarende til CO 2 -reduktioner et andet sted i Danmark gennem hele bilens levetid. Det er derfor helt afgørende, at vi fra dansk side supplerer med en omlægning af de danske afgifter på biler, så tilskyndelsen til hurtigere at tage de nye og bedre teknologier i brug øges. De danske afgifter på biler er i udgangssituation endda markant højere end i andre lande, så potentialet for at påvirke efterspørgselssiden ved en afgiftsomlægning er stort i Danmark. DI har på denne baggrund foreslået, at registreringsafgiften, som i dag primært beregnes på baggrund af bilens værdi, omlægges til en CO 2 -baseret ejerafgift. En årlig CO 2 -afgift vil de danske bilafgifter er højest også set i forhold til transportens co 2 -udledning Euro pr. ton CO Grækenland Portugal Holland Tyskland Sverige Østrig Italien Spanien Belgien UK Irland Finland Frankrig Danmark Note: Bilafgifter i forhold til deres CO 2 -udledning fordelt på lande i De samlede bilafgifter indeholder CO 2, benzin-, diesel- og vejbenyttelsesafgifter samt registrerings-, ejer- og ansvarsforsikringafgifter. Alle afgifter er ekskl. moms. Bemærk, at Irland, Østrig, Sverige og Belgien er 2008-tal. Portugal er 2006-tal. Kilde: ACEA Tax Guide 2009 og 2010, SKAT, Eurostat, EU Pocketbook 2010 og DI-beregninger

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

fremtidens mobilitet og transport

fremtidens mobilitet og transport fremtidens mobilitet og transport Vision 2050 er vejen til vækst veje til vækst Danmark skal tilbage på vækstsporet. Der skal skabes fornyet vækst i den private sektor. Dansk erhvervslivs konkurrenceevne

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

Regionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler

Regionsanalyse: Sjællands trafikale trængsler February 24, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen. Udkast DEPARTEMENTET Dato 15. marts 2010 Linjeføringsscreening for en ny midtjysk motorvejskorridor Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

MED TOGET UD I EUROPA

MED TOGET UD I EUROPA MED TOGET UD I EUROPA TOGTRANSPORT ER DEN SUVERÆNT MEST KLIMAVENLIGE TRANSPORTFORM OG UDLEDER I OMEGNEN AF 90% MINDRE CO2 PER KILOMETER SAMMENLIGNET MED FLYTRANSPORT. DERFOR SKAL VI SØRGE FOR, AT TOGET

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk) Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Dansk-Tysk Handelskammer, maj 2016 1 Dansk-tysk infrastruktur er grundlaget for handelen mellem Tyskland og de nordeuropæiske lande. For virksomheder i Danmark,

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark

Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark Opgang Afsnit Linda Bang Jessen Telefon 2678 2858 Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato: 12. september 2011 Hovedstadsregionen skal være Danmarks vækstlokomotiv Fornyet

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen

Læs mere

Timemodellen og Togfonden

Timemodellen og Togfonden Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik

Læs mere

transportplaner I NTN-korridoren

transportplaner I NTN-korridoren Sammenhænge mellem nationale transportplaner I NTN-korridoren Nordisk Transportpolitisk Netværk Seminar 29. september 2009 COWI Thomas Thume Majken Kobbelgaard Andersen 1 Præsentation Gennemgang af landenes

Læs mere

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur Dansk-Tysk Handelskammer, februar 2016 1 Dansk-tysk infrastruktur er grundlaget for handelen mellem Tyskland og de nordeuropæiske lande. For virksomheder i Danmark,

Læs mere

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen.

ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. Udarbejdet af en arbejdsgruppe med: Lars Bach, Esbjerg Kommune, Jørgen Lindberg, Vejle

Læs mere

Administrerende direktør Leo Larsen April Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst

Administrerende direktør Leo Larsen April Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst Administrerende direktør Leo Larsen April 2010 Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst Transport Transport handler om livskvalitet og velstand om forbindelser mellem mennesker, familier og virksomheder.

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter Præsentation ved Kent Bentzen Formand for FDT Foreningen af Danske Transportcentre Vicepræsident for

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk

Læs mere

- Et tigerspring for jernbanen

- Et tigerspring for jernbanen - Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

Determinanter for en stærk dansk luftfartssektor!

Determinanter for en stærk dansk luftfartssektor! Determinanter for en stærk dansk luftfartssektor! v/ Claus Lassen Luftfartsforsker Lektor og centerdirektør Center for Mobiliteter og Urbane Studier (C-MUS) Aalborg Universitet Pointe 1: Den usynlige luftfart

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

Regionsanalyse: Fynboernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Fynboernes trafikale trængsler January 5, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

International attraktiv videnserviceregion

International attraktiv videnserviceregion International attraktiv videnserviceregion Styrker, udfordringer og et muligt område for en klyngeindsats? Oplæg g for Vækstforum V Hovedstaden 17. april 2008 v/ Torben Vad, Partner, DAMVAD København Århus

Læs mere

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Formål... 3 3 Forudsætninger for vejinfrastrukturen... 3 3.1 Overordnet

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens

Læs mere

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion DEPARTEMENTET Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark 1. Introduktion Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse af den

Læs mere

FORUDSÆTNINGER STATUS LIGE NU

FORUDSÆTNINGER STATUS LIGE NU Trafikudvalget 2009-10 TRU alm. del Bilag 313 Offentligt STRATEGISKE VALG FOR UDVIKLING AF VEJNETTET I JYLLAND Vejdirektør Per Jacobsen FORUDSÆTNINGER STATUS LIGE NU Vigtigt at understrege: at vi er på

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

En bæredygtig transportplan for Danmark

En bæredygtig transportplan for Danmark En bæredygtig transportplan for Danmark - et idékatalog fra Danmarks Naturfredningsforening En bæredygtig transportplan der omsættes til handling! Trafikarbejdet i Danmark er støt stigende og forårsager

Læs mere

Danmark skal have en ny langsigtet infrastrukturplan

Danmark skal have en ny langsigtet infrastrukturplan Danmark skal have en ny langsigtet infrastrukturplan Socialdemokratiet vil samle Danmark. Det kræver investeringer i veje, broer og jernbaner. Ligesom havne, lufthavne, ja selv cykelstier er en hel uundværlig

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse

Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse Morten Dam Jespersen, DAMVAD & Brian Gardner Mogensen, Grontmij Carl Bro 1 Vores opdrag - Bygge videre på eksisterende

Læs mere

DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk

DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk 20. maj 2008 DN PGPAK 08002-004 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød. Bemærkninger

Læs mere

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,

Læs mere

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Copyright DTU Transport 2008 Hvad er DTU Transport CTT = Center for Trafik og Transport på DTU DTF = Danmarks TransportForskning

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000

Læs mere

Trafikcharter. Greater Copenhagen

Trafikcharter. Greater Copenhagen 12. oktober 2016 Trafikcharter Greater Copenhagen Dette charter tegner en fælles vision for, hvordan en velfungerende, robust og bæredygtig infrastruktur skal bidrage til at styrke mobilitet og skabe øget

Læs mere

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009 Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

Fremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008

Fremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008 Fremtidens godstransport Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008 Godstransportens betydning: Danmark - blandt de bedste til transport og logistik Godstransport forbinder

Læs mere

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark samt tillæg til VVM Transportministeriet har udsendt

Læs mere

Erhvervspolitik 2015-2019

Erhvervspolitik 2015-2019 Erhvervspolitik 2015-2019 Forord Allerød Kommunes erhvervspolitik skal sikre overensstemmelse med Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen om afbalanceret udvikling. Det betyder, at der skal være

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur

Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur Dato: 3. november 2014 Brevid: 2424525 Fremtidens Region Sjælland: Infrastruktur Formål Formålet med dette debatoplæg er, at region, kommuner og uddannelsesinstitutioner på baggrund af et fælles billede

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Sjællandsk arbejdsmarked i europæisk top

Sjællandsk arbejdsmarked i europæisk top Sjællandsk arbejdsmarked i europæisk top Hovedresultater De beskæftigede i Danmark pendler meget. 8,4 pct. arbejder i en anden region end der hvor de bor. Det er højt i en EU sammenligning, hvor det tilsvarende

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Erik Ørskov Afdeling: Direktørområdet E-mail: Erik.Oerskov@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/731 Telefon: 76631989 Dato: 6. marts 2009 Notat Opfølgningsstrategi

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

På forkant med fremtiden

På forkant med fremtiden : 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi

Læs mere

Billundbanen skal afgøres til april

Billundbanen skal afgøres til april Letbaner.DK Helge Bay Østergade 16 8660 Skanderborg mobil: 30 34 20 36 mail: hb@letbaner.dk 21.02.14 opdat. 27.02.2014 Uddybende artikel Billundbanen skal afgøres til april Rhonexpress fungerer som lufthavnsbane

Læs mere

Mobilitetsstrategi 2013-2025. mod en bæredygtig kommune UDKAST

Mobilitetsstrategi 2013-2025. mod en bæredygtig kommune UDKAST Mobilitetsstrategi 2013-2025 mod en bæredygtig kommune UDKAST Mobilitet handler om mennesker med mere... Forord Aalborg kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplaner har i en årrække været med til at sætte

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

IT-erhvervene i tal 2009

IT-erhvervene i tal 2009 IT-erhvervene i tal 2009 BrainsBusiness - ICT North Denmark kort fortalt... IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks

Læs mere

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd

Læs mere

KKR den 11. juni 2014

KKR den 11. juni 2014 KKR den 11. juni 2014 Erhverv, vækst og beskæftigelse Fokuseret Vækstdagsorden Regional erhvervs- og udviklingsstrategi, herunder turisme Klimastrategi (punkt 2.2) KKR SJÆLLAND En brændende platform OECD

Læs mere

Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte

Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte Organisation for erhvervslivet oktober 2009 Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Hvis den økonomiske vækst fremover ikke skal gå i stå i trafikken,

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Præsentation Nordisk Chefsforums seminar TRAFIKPLAN FOR FÆRØERNE 2008-2020. Heini Eysturoy Landsverk 18. juni 2007

Præsentation Nordisk Chefsforums seminar TRAFIKPLAN FOR FÆRØERNE 2008-2020. Heini Eysturoy Landsverk 18. juni 2007 Præsentation Nordisk Chefsforums seminar TRAFIKPLAN FOR FÆRØERNE 2008-2020 Heini Eysturoy Landsverk 18. juni 2007 Formålet med planen er: at sikre, at infrastrukturen til enhver tid opfylder samtidens

Læs mere

InterCity tog og green freight corridor

InterCity tog og green freight corridor InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere