nyt Øger økologisk landbrug biodiversiteten? Hovedkonklusioner fra REFUGIA-projektet 3/2014 September Særudgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nyt Øger økologisk landbrug biodiversiteten? Hovedkonklusioner fra REFUGIA-projektet 3/2014 September Særudgave"

Transkript

1 nyt 3/2014 September Særudgave Nyhedsbrev fra Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer Øger økologisk landbrug biodiversiteten? Hovedkonklusioner fra REFUGIA-projektet Af Liselotte Wesley Andersen1, Marianne Bruus2, Thomas Secher Jensen3, Chiara Marchi1,4, Chris Topping1, Christian Damgaard2, Kent Olsen3, Tommy Dalgaard5 og Beate Strandberg2 SÆRTILLÆG TIL ICROFS nyt september : Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Grenåvej 14, 8410 Rønde. 2: Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Vejsøvej 25, 8600 Silkeborg. 3: Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé 210, 8000 Aarhus C. 4: Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Ny Munkegade, 8000 Aarhus C. 5: Institut for Agroøkologi, Jordbrugssystemer og Bæredygtighed, Aarhus Universitet, Blichers Allé 20, 8830 Tjele. 1

2 Nyt fra ICROFS Sikrer økologisk drift i sig selv mere biodiversitet? Der findes ikke en enkelt forkromet løsning, der alene kan øge biodiversiteten i dansk landbrugslandskab. Det er resultatet af projektet REFUGIA, der efter en årrække undervejs er færdiggjort. I dette særskilte tillæg til ICROFS nyt kan du læse meget mere om projektet. Biodiversiteten er under pres fra flere sider. Vandforurening, næringsstofudledning, klimaforandringer og spredningen af invasive arter er blot nogle af de faktorer, der truer mangfoldigheden blandt naturens plante- og dyrearter. Det er konklusionen på den netop offentliggjorte statusrapport Natur og Miljø I offentligheden har økologisk jordbrugs betydning for den biologiske mangfoldighed i landbrugslandskabet ofte været fremhævet. Allerede i ICROFS Vidensyntese fra 2008 blev det påpeget, at flere studier viste, at økologisk jordbrug understøtter den biologiske mangfoldighed, men spørgsmålet er, hvor stor effekten af økologisk drift rent faktisk er. Det spørgsmål har FØJO III-projektet REFUGIA undersøgt, og i et helt særligt tillæg til dette nummer af ICROFS nyt, finder du en grundig gennemgang af projektets interessante resultater. Projektet har været længe undervejs, men selv om det oprindelige program sluttede i 2010, er flere af resultaterne først indløbet nu. Det rykker imidlertid ikke ved det faktum, at forholdet mellem produktionsforhold og biodiversitet fortsat er et vigtigt emne, som diskuteres i såvel marken som på kontorerne. Formålet med projektet har været at øge kendskabet til den multifunktionelle rolle, som økologisk landbrugsdrift har. Projektet viser blandt andet, at der i konventionelle marker er så lidt ukrudt, at det ikke kan understøtte den nødvendige insektfauna, mens der er langt højere ukrudtsbiomasse i de økologiske marker. Samtidig viser projektet, at hegn på økologiske bedrifter er en bedre fødekilde for blomstersøgende insekter, og at der formentlig er flere dyr i økologiske småbiotoper sammenlignet med konventionelle. Men projektet viser også, at økologiske produktionsforhold i sig selv ikke altid garanterer forbedringer af biodiversiteten. Kun i kombination med en række andre faktorer gør det en stor forskel. Eksempelvis konkluderer projektet, at intensiteten af dyrkningen har stor betydning, sammen med blandt andet landskabsstruktur og tiden siden omlægning. REFUGIA-projektet klargør, at der ikke er en forkromet løsning på, hvordan biodiversiteten øges i de danske marker. Hvis økologien skal understøtte mere biodiversitet i landbruget, skal dette indtænkes mere bevidst og systematisk i driftspraksis. Artiklen giver bud på hvordan. Som det anerkendes også i en ny rapport, udarbejdet for Natur- Erhvervstyrelsen, er der brug for at tænke naturen og biodiversiteten ind i hele den økologiske værdikæde og REFUGIA-projektet leverer indsigt i, hvordan og hvilken betydning en række faktorer har for biodiversiteten i de danske marker. Med REFUGIA-projektets afslutning er mængden af viden om, hvordan vi løfter og sikrer biodiversiteten i dansk landbrug blevet langt større. God fornøjelse med dette særtillæg til ICROFS nyt. Niels Halberg, Centerleder, ICROFS 3

3 Nyt fra ICROFS Indhold Sammenfatning 02 Baggrund 03 REFUGIA-projektet 04 REFUGIA-projektets metoder 04 I) Struktur og intensitet 04 II) Fødemængde, artsdiversitet og fødekæder i kornmarker 04 III) Plantediversitet og blomstring i hegn 04 IV) Artsdiversitet og pattedyr 05 V) Det økologiske jordbrugs rolle som genetisk ressource for arterne i det dyrkede land 05 VI) Modellering og effekter på landskabsskala 05 REFUGIA-projektets resultater i relation til andre undersøgelser 05 I) Struktur og intensitet 06 II) Plantediversitet 06 Plantebiomasse på marker 06 Plantediversitet i levende hegn 06 III) Planteædende insekter og fødekæder i marker 07 IV) Små pattedyr 09 V) Naturligt genetisk reservoir 11 VI) Modellering af effekter på landskabsskala 13 Konklusioner fra REFUGIA 13 Referencer 15 REFUGIA var en del af forskningsprogrammet FØJO III, som løb i perioden

4 På baggrund af resultaterne fremgår det tydeligt, at det ikke blot er en enkelt faktor, der har betydning for biodiversiteten på økologiske jordbrug. Sammenfatning I de seneste år er der sket betydelige ændringer inden for økologisk jordbrug. På linje med udviklingen i det konventionelle jordbrug er der blevet færre, men ofte større og mere specia- liserede bedrifter. På en del brug er der således sket en intensivering af produktionen, mens andre fastholder en mere ekstensiv drift. Økologisk jordbrug udgør i dag omkring syv procent af landbrugsarealet, og der er realistiske forventninger om fortsatte stigninger. Økologisk jordbrug har dermed potentielt stigende betydning for den biologiske mangfoldighed (biodiversiteten) i landbrugslandskabet. Spørgsmålet er imidlertid, hvor stor effekten af økologisk drift rent faktisk er. Det spørgsmål har REFUGIA-projektet undersøgt for en række udvalgte arter og artsgrupper. Undersøgelserne viser, at økologiske kornmarker har en højere ukrudts-biomasse end konventionelle. Samlet set tyder resultaterne på, at der i konventionelle kornmarker er så lidt ukrudt, at det ikke kan understøtte en insektfauna, som er afhængig af ukrudtet som fødekilde, mens der i nogle økologiske marker er ukrudt nok til, at det har betydning for insekterne. Desuden antyder resultaterne, at en fortsat intensivering af de økologiske dyrkningsmetoder med henblik på at holde markerne frie for ukrudt, vil have en negativ effekt på den del af insektfaunaen, som er tilknyttet ukrudtsarterne. Projektets resultater viser, at der er flere blomstrende planter, de blomstrer mere og over en længere periode i økologiske hegn end konventionelle. Hegn på økologiske bedrifter er derfor en bedre fødekilde for blomstersøgende insekter, fx bestøvende insekter. Resultaterne viser også, at lang og uafbrudt økologisk drift er afgørende for forbedring af plantediversiteten, idet antallet af arter stiger, jo længere tid de omgivende marker har været dyrket økologisk. Resultaterne fra projektet viser en klar positiv sammenhæng mellem bestandsstørrelser af småpattedyr og størrelse af småbiotopen uanset driftsform, samt en tendens til flere dyr i økologiske småbiotoper end i konventionelle. Det betyder, at for de mindre pattedyrarter hænger naturkvalitet overvejende sammen med tilstedeværelse af småbiotoper og størrelsen af biotopen. De økologiske jordbrug kan derfor kun fungere som kerneområder og refugier, såfremt arealet med småbiotoper er høj, hvorimod dyrkningsformen på markfladen betyder mindre. Hvis hypotesen om, at økologiske jordbrug er refugier for biodiversitet er korrekt, så er de måske ikke kun refugier for de enkelte dyr og planter, men også refugier for den genetiske diversitet inden for arterne. Genetiske analyser af markmus bekræfter, at økologisk dyrkning ikke er den vigtigste faktor til at forudsige populationsstørrelsen, og viser desuden, at dyrkningsformen ikke er afgørende for den genetiske diversitet. Økologiske marker virker ikke som genetisk reservoir for denne art. Genetiske undersøgelser af en løbebille (Bembidion lampros) viser, at den foretrækker at benytte hegn til at spredes, mens markfladen fungerer som fysisk barriere. Ved en lav dyrkningsintensitet så det ud som om, at intet forbrug af pesticid medfører, at de økologiske marker for denne art fungerer som et genetisk reservoir, så arten kan re-kolonisere de konventionelle marker. 02

5 Disse resultater fremhæver vigtigheden af at inddrage både dyrkningsintensiteten og landskabskarakteristika i planlægningen og evalueringen af forvaltningsplaner for arterne. For billen er det vigtigt at inddrage både brugen af dyrkningsform (konventionel/økologisk), dyrkningsintensitet samt landskabskarakteristika, da resultaterne antyder, at deres effekter kan være af betydning for spredningen samt overlevelsen. Modelsimulering af landbrugstyper (økologiske og konventionelle) med henblik på at undersøge effekten af disse driftsformer på forskellige typiske arter i agerlandet (lærke, agerhøne, hare, markmus, bille og edderkop) viser en generel øgning i tætheder og udbredelse af disse arter i det ekstensive økologiske kvæg og svine-brug. Fugle og pattedyr viser generelt et mere markant respons på ændringer sammenlignet med edderkopper og biller. Det artsspecifikke respons skyldes forskelle i habitatkrav og spredningsevne, men også livshistorietræk spiller sammen med landskabsdynamikken og -strukturen en afgørende rolle. På baggrund af resultaterne fra REFUGIA-projektet fremgår det tydeligt, at det ikke blot er en enkelt faktor, der har betydning for biodiversiteten på økologiske jordbrug. Det er et samspil mellem mange faktorer som landbrugstype, dyrkningsintensitet, landskabsstrukturer, samt dels hvor lang tid det pågældende brug har været økologisk, og dels hvilke arter man gerne vil tilgodese. Der er således ikke fundet noget generelt og ensartet respons for de undersøgte arter og artsgrupper. Skal man give nogle anbefalinger til, hvordan den økologiske driftsform fremover kan tilpasses og udvikles med henblik på at opnå en forøget naturbeskyttelse og forøgelse af biodiversiteten, er det vigtigt at inddrage disse faktorer, fx ved brug af det simuleringsværktøj, der er benyttet i projektet. Simuleringerne viser, at landbrugspraksis kan begrænse tætheder og udbredelse af faunaen. Den viser, at moderne økologisk drevet landbrug ikke i sig selv garanterer forbedringer af biodiversiteten, men i bedste fald blot giver små gevinster. Vil man opnå større forbedringer for biodiversiteten, kan det ske ved en ekstensivering af driftsformen koblet med andre habitatforbedringer. Denne koblede forvaltning bør målrettes udvalgte arter eller artsgrupper, f.eks. fugle, pattedyr eller bestøvende insekter, idet modellen viser, at det ikke er muligt at tilgodese alle former for biodiversitet ved de samme tiltag. Endelig er det også utroligt vigtigt, uanset driftsformen, at inddrage naturhensyn, dvs., at der skal findes ekstensivt drevne arealer (græsmarker, overdrev eller enge) og arealer, der er direkte afsat til natur. Baggrund Det er blevet fremført, at ændringer i landbruget muligvis kan forårsage næsten lige så store ændringer i biodiversiteten som klimaforandringer (Tilman et al. 2001). Disse forandringer kan forventes som resultat af ændringer i arealanvendelsen og -forvaltningen, især ved intensivering af driften (fx Donald et al. 2006) og ved en fortsat strukturudvikling i det moderne landbrug (Andersen et al. 2013). En række undersøgelser har på det seneste vist, at økologisk jordbrug potentielt vil kunne forbedre biodiversiteten (Kremen et al. 2002, Aude et al. 2003, Petersen & Navntoft 2006, Gabriel & Tscharntke 2007, Rundlöf et al. 2008, Holzschuh et al. 2008, Gabriel et al. 2010), og omlægning til økologisk landbrug på stor skala er blevet foreslået som en måde at øge biodiversiteten i agerlandet. I Danmark har dette resulteret i et større regeringsinitiativ (Anon 2010), som sigter mod at øge områder med økologisk landbrug for derved at modvirke dels det forventede tab af biodiversitet i forbindelse med ophævelsen af den obligatoriske braklægning, dels den generelle tilbagegang i biodiversitet (Levin & Jepsen 2010, Odgaard et al. 2013). Der er imidlertid blevet stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt økologisk landbrug er i stand til at levere disse biodiversitetsforbedringer (fx Bengtsson et al. 2005, Brittain et al. 2010, Kleijn & Sutherland 2003). Hole et al. (2005) gennemgik sammenlignelige undersøgelser af biodiversitet på økologisk og konventionelt landbrug og fandt, at økologisk landbrug havde tendens til at understøtte større artsdiversitet. Men de bemærker også, at undersøgelserne ikke beviser, at økologisk landbrug er bedre for biodiversiteten end målrettede beskyttelsesforanstaltninger på konventionelle bedrifter. Et væsentligt problem ved de sammenlignende undersøgelser i forhold til at drage kvantitative konklusioner er, at det ikke er muligt at kontrollere alle faktorer, når man sammenligner to forskellige bedrifter eller lokaliteter. En række undersøgelser har således vist, at diversiteten på udvalgte organismegrupper bliver påvirket af både et heterogent landskab og landbrugsdriften (Gabriel et al. 2010, Rundlöf et al. 2008, 2010, Smith et al. 2010), og man derfor ikke er i stand til endeligt at fastslå de kausale sammenhænge, fordi det er umuligt at adskille komponenter i landskabets sammensætning og driftsformen. Samtidigt er der et skalaproblem ved, at feltundersøgelser typisk foregår på plotniveau, mens processerne, der påvirker biodiversiteten, foregår på landskabsniveau. Da effekten af økologisk landbrug, ligesom enhver anden landbrugspraksis, afhænger af, hvor længe dyrkningsformen praktiseres, vil også traditionelle feltundersøgelser over et eller få år have begrænset værdi (Bianconi et al. 2013). En tredje faktor, der komplicerer tingene, er, at økologisk såvel som konventionelt landbrug drives på mange forskellige måder. 03

6 Samme driftsform kan variere mellem lande og regioner, og desuden omfatter såvel økologisk som konventionel dyrkning mange bedriftstyper fra intensiv til mere ekstensiv produktion. Nogle økologiske landmænd følger traditionelle fx holistiske og biodynamiske principper, mens andre etablerer store bedrifter med store marker og intensiv økologisk produktion, der er næsten lige så ressourceeffektivt som konventionelt landbrug. Oven i dette kommer, at biodiversitet er sammensat af diversiteten inden for mange forskellige grupper af arter, som hver har deres egne specifikke behov. Da forskellige artgrupper reagerer forskelligt på ændringer i driftsformen, kan vi ikke forvente en ensartet biodiversitet respons på økologisk landbrug. REFUGIA-projektet På baggrund af ovenstående er det klart, at der ikke findes én forkromet løsning, der kan øge biodiversiteten i agerlandet. Projektet REFUGIA (ICROFS 2013) har derfor fokuseret på betydningen af økologisk landbrug for agerlandets biodiversitet i Danmark. Projektet var inddelt i følgende seks hovedtemaer, som også udgør hovedafsnittene i nedenstående sammenfatning: i) intensiteten af og strukturen i dansk økologisk landbrug og deres indvirkning på ii) plantediversitet iii) insekter og fødekæder i kornmarker, iv) artsdiversitet af små pattedyr inkl. gnavere, spidsmus og rovdyr, v) naturlige genetiske reservoirer samt vi) brug af individbaseret modellering, der adresserer kompleksiteten af landskabsstrukturen og den tidslige variation. REFUGIA-projektets metoder REFUGIA-projektet fokuserede på empiriske undersøgelser af udvalgte arter/artsgrupper på økologisk og konventionelt drevne brug i landskabet omkring henholdsvis Bjerringbro og Kalø i Danmark (Dalgaard 2011), som repræsenterer danske landbrugslandskaber på lerblandet sandjord (omkring Bjerringbro) samt sandblandet lerjord og tung lerjord (omkring Kalø). De undersøgte arter/grupper repræsenterer forskellige livsformer og trofiske niveauer. For at give et overordnet og nuanceret billede af økologisk jordbrugs potentiale for forbedring af biodiversitet har vi desuden anvendt et mo- delværktøj til at undersøge betydningen af landbrugspraksis og landskab for udbredelse og tæthed af seks dyrearter (sang-lærke, markmus, agerhøne, hare, løbebille og edderkop), der er typiske for landbrugslandskabet og ofte bliver brugt som indikatorer i landbrugssystemet. I) Struktur og intensitet Vi har undersøgt det økologiske jordbrugs udvikling mht. struktur, diversitet og intensitet. Herunder har vi beskrevet fordelingen af økologiske jordbrug i forskellige områder af Danmark, hvilken størrelse, dyrkningspraksis og type disse jordbrug har, og hvordan landskabsstrukturen varierer mellem de forskellige typer af landbrug. I den forbindelse er der opbygget en omfattende geografisk database over de relevante elementer af dansk landbrug og et specielt detaljeret datasæt for de områder i Midtjylland, hvor REFUGIA-feltstudierne er udført (Dalgaard 2011). I samspil med projektets øvrige arbejdspakker har vi undersøgt, hvorledes forskellige udviklinger af økologisk jordbrug påvirker naturindholdet i landbrugslandskabet og levestederne for de arter, der belyses i REFUGIA-projektet. II) Fødemængde, artsdiversitet og fødekæder Vi har undersøgt, om økologiske kornmarker i højere grad end konventionelle understøtter ukrudt-insektfødekæder, samt om der er forskel på intensivt og ekstensivt dyrkede økologiske marker. Dette giver desuden information om den tilgængelige mængde føde udover afgrøderne for fugle og mindre pattedyr, som søger føde i markerne. I 2007 blev der indsamlet data for afgrøde, ukrudt og insekter på økologisk dyrkede kornmarker i Bjerringbro- og Kaløområderne igennem dyrkningssæsonen for at kunne sammenligne med allerede undersøgte konventionelt dyrkede kornmarker. I 2008 blev der indsamlet data i særligt ukrudtsrige pletter i kornmarker for at undersøge, om mere ukrudt giver flere insekter, og om der i højere grad eksisterer ukrudt-insektfødekæder i de ekstensivt dyrkede økologiske kornmarker. Insekter og andre leddyr blev indsamlet vha. insektstøvsuger (D-vac), hvorefter dyrene blev identificeret og/eller vejet. Afgrøde og ukrudt blev høstet inden for den kvadratmeter, hvor leddyrprøverne blev taget, hvorefter planterne blev artsbestemt og vejet (Bruus et al. in prep. a, b). 04

7 III) Plantediversitet og blomstring i hegn Hegn er en af de vigtigste småbiotoper i agerlandet og er derfor et oplagt habitat at se efter mulige ændringer som følge af omlægning til økologi. Vi har undersøgt, om hegn på økologiske brug indeholder flere plantearter, har flere blomstrende planter og dermed udgør en mere alsidig og vedvarende fødekilde primært for blomstersøgende insekter som fx bier og sommerfugle end tilsvarende biotoper på konventionelle brug. I 2007 blev der indsamlet plantedata fra 30 hegn (20 hegn på økobrug hvor tiden siden omlægning varierede fra 3-30 år, og 10 hegn på konventionelle brug) inden for de to værkstedsområder Bjerringbro og Kalø. Variationen i tid siden omlægning til økologi har gjort det muligt at undersøge, hvorvidt tid siden omlægning har betydning for plantediversiteten. IV) Artsdiversitet og pattedyr REFUGIA havde også til formål at belyse, hvorvidt økologiske jordbrug kan fungere som kerneområder for småpattedyr, hvor reproduktion og overlevelse er høj, og som dermed kan være kilde til øget biodiversitet også på konventionelle jordbrug. Vi undersøgte derfor biodiversitet af småpattedyrarter på økologiske og konventionelle brug samt mobiliteten af arterne. Der har været fokus på større brakområder og småbiotoper inden for forskellige jordbrugssystemer samt vigtigheden af hegn, grøfter etc. i landskabet. Dyrenes spredningsmønstre blev afdækket ved hjælp af fangst-genfangst samt radio-mærkning af dyrene. Indsamling af data vedr. reproduktion og overlevelse for mindre pattedyr er også sket inden for forskellig jordbrugspraksis. V) Det økologiske jordbrugs rolle som genetisk ressource for arterne i det dyrkede land Vi undersøgte økologisk jordbrugs rolle som genetisk ressource for arter i det dyrkede land ved at analysere den genetiske diversitet og populationsstrukturen af vilde arter. For det første antog vi, at tilstødende habitater på marker/ græsmarker og i hegn i økologiske jordbrug fungerede som øer og korridorer, hvorigennem udvekslingen af flora og fauna mellem habitaterne blev gjort tilgængelig, og for det andet at brugen af pesticider i konventionelt jordbrug forårsagede hyppig udslettelse og re-kolonisering af ukrudt og invertebrater. VI) Modellering og effekter på landskabsskala I REFUGIA-projektet har vi benyttet ALMaSS modelsystemet (Topping et al. 2003) til at undersøge betydningen af landbrugspraksis og landskab for udbredelse og tæthed af seks dyrearter (sanglærke, markmus, agerhøne, hare, løbebille og edderkop), der er typiske for landbrugslandskabet og ofte bliver brugt som indikatorer i landbrugssystemet. Desuden var det en væsentlig forudsætning, at arternes økologi og adfærd er velkendt, således at modellen kan parametriseres. De valgte arter dækker desuden en bred vifte af livshistoriestrategier. ALMaSS-systemet kombinerer dyrkningspraksis (økologisk/ konventionel, intensiv/ekstensiv, planteavl/dyreproduktion) og viden om arternes økologi og vurderer samspillet mellem disse i forskellige landskaber. ALMaSS-modellen er en individbaseret model, hvor betydning af landskab og dyrkningspraksis for den udvalgte art angives ved et AOR-indeks (Abundance: Occupancy Relationship (Gaston et al. 2000)). AOR-indekset har den fordel, at det giver et klart billede af forandringer i dyrenes udbredelse og tæthed i forhold til en baseline-tilstand (Hoye et al. 2012); i REFUGIA-projektet er eks-tensivt, konventionelt kvægbrug benyttet som reference. Vi har udført individbaseret modellering for seks typiske agerlands-arter, lærke, agerhøne, hare, markmus, bille og edderkop, på forskellige typer af landbrug (økologisk/konventionelt; ekstensivt/intensivt drevet; fire brugstyper (kvæg-, svine-, plante- og hobbybrug) i tre landskaber med forskellig struktur og kompleksitet (Topping 2011). 05

8 REFUGIA-projektets resultater i relation til andre undersøgelser I) Struktur og intensitet Arealmæssigt udgør landbrug en større andel i Bjerringbro-området i forhold til det nationale gennemsnit (66 % mod 61 % af arealet), mens dækning med skov, hegn og andre småbiotoper er tilsvarende lavere end landsgennemsnittet. I Kalø-området bliver kun 52 % af området brugt til landbrug, mens mængden af skov og småbiotoper er højere end landsgennemsnittet, hvilket er typisk for landbrugslandskaber i den østlige del af Danmark, dvs. Østjylland og øerne. Endvidere bliver 7,6 % af landbrugsjorden dyrket økologisk i Kalø-området, hvilket er mere end landsgennemsnittet (5,6 %), hvorimod andelen af økologisk dyrkede områder er lidt lavere i Bjerringbro-området (4,8 %). Forskellen på den gennemsnitlige markstørrelse i de to områder (Bjerringbro 3,3 ha, Kalø 3,9, hvilket er en relativt stor forskel) hænger sammen med typen af landbrug, hvor Kalø-området har relativt mange gårde med økologiske salgsafgrøder og deltidslandmænd, mens både økologisk og konventionelt landbrug omkring Bjerringbro domineres af husdyrbrug (svin og kvæg). Der var ingen betydelig forskel på, hvor lang tid der er gået siden omlægning til økologisk drift i de to områder, hvor de fleste marker blev omlagt i perioden II) Plantediversitet Marker i omdrift og tilstødende semi-naturlige habitater udgør meget forskellige habitater for planter, og de fleste arter vokser enten i eller uden for marken. Meget få arter forekommer både i marken og i de omgivende naturområder (Marshall 1989, Andresen et al. 2012). Plantebiomasse på marker Landmænd anvender mange ressourcer for at bekæmpe ukrudt på markerne, og denne indsats har medført et drastisk fald i hyppigheden af ukrudt på konventionelt dyrkede marker i Danmark i perioden fra begyndelsen af 60 erne til sidst i 80 erne (Andreasen et al. 1996). Denne nedgang er imidlertid til en vis grad vendt i løbet af 1990 erne og de første år efter årtusindeskiftet (Andreasen & Stryhn, 2008, Andreasen & Streibig, 2011). Mange arter, der var mindre almindelige i , som fx. rød arve, krumhals, ager gåseurt og alm. syre, var imidlertid ikke blevet hyppigere og enkelte arter, som bredbladet vejbred, enårig knavel, og kvik (i vinterhvede), var blevet mindre hyppige. Som forventet er der generelt mere ukrudt i økologisk dyrkede marker. Hald & Reddersen (1990) fandt en betydelig højere ukrudtsbiomasse i økologiske kornmarker end i konventionelt dyrkede marker, hvilket er i overensstemmelse med, at vi fandt langt højere biomasse og antal ukrudtsarter i økologisk dyrkede kornmarker i 2007 og 2008 (Figur 1) sammenlignet med, hvad der blev fundet i konventionelt dyrkede kornmarker i 2001 og 2002 (Bruus et al. in prep., a, b). Således var den maksimale ukrudtsbiomasse i juni-juli i økologiske kornmarker i 2007 mellem 40 og 152 g tørvægt per m2, mens bio-massen i nogle marker oversteg 800 g per m2 i 2008, hvor vi udelukkende tog prøver i ukrudtsrige områder. I konventionelt dyrkede kornmarker var ukrudtsbiomassen aldrig højere end 20 g dw per m2 og lå generelt under 4 g per m2. Omvendt var afgrødebiomassen i de økologisk dyrkede marker generelt lavere end i de konventionelle marker (Figur 1). Plantediversitet i levende hegn REFUGIA-projektet viste, at der var signifikant flere plantearter i bundfloraen i hegn på økologiske bedrifter sammenlignet med hegn på konventionelle bedrifter såvel i Kalø - som Bjerringbro-området (Figur 2). Figur 1. Ukrudts- og afgrødebiomasse pr. m2 i højsæsonen i konventionelt og økologisk dyrkede kornmarker. Søjlerne viser gennemsnit ± standardafvigelse pr. prøve. Manglende søjle betyder, at der ikke er data (triticale og vinterrug), eller at der ikke er ukrudt (vårbyg). 06

9 Landskabsheterogenitet, vurderet som andelen af arealer uden for omdrift, havde en positiv, men ikke signifikant (P =0,07), indvirkning på artsrigdommen, som var højere i Kaløend i Bjerringbro-området. Generelt var floraen rigere i levende hegn i Kalø-området (lerjord) med henholdsvis 28,2 ± 5,2 og 54,3 ± 2,8 arter per hegn (indsamlingsområdet er 3,75 m2 for hvert hegn) i konventionelle og økologiske hegn, sammenlignet med henholdsvis 20,2 ±0,9 og 40,6 ± 3,4 arter i hegn i Bjerringbro-området (lerblandet sandjord) (Figur 2). Hegnene, der blev undersøgt i REFUGIA-projektet var gamle (> 50 år) løvtræshegn, men også i yngre hegn er der betydeligt flere arter, hvis hegnene er nabo til økologisk dyrkede marker. I 15 år gamle 3-radede hegn på sandjord fandt Aude et al (2004) også signifikant flere arter i hegn på økobrug sammenlignet med tilsvarende hegn på konventionelle brug (Figur 2). Forskellen mellem hegn på økologiske og konventionelle brug var især tydelig for antallet af tokimbladede arter, hvorimod antallet af græsser mere eller mindre var det samme. Uanset dyrkningspraksis og jordtype dominerede nogle få arter høje urter og græsser, som kvik (Elytrigia repens), hundegræs (Dactylis glomerata), stor nælde (Urtica dioca), vild kørvel (Anthriscus sylvestris) og agertidsel (Cirsium arvense), og disse udgjorde % af plantedækket i bundfloraen. Mens forandringerne i plantediversiteten efter omlægning fra konventionel til økologisk dyrkning har vist sig at være hurtige inde på marken, dvs., at den ses inden for ét eller eventuelt nogle få år (Jonason et al. 2011), viste undersøgelserne i RE- FUGIA-projektet, at forandringer i bundvegetationen i levende hegn skete meget langsommere (Strandberg et al. accepted). REFUGIA-projektet viste, at tid siden omlægningen af de omkringliggende marker til økologisk drift (3 til 30 år) påvirkede artsrigdommen i bundvegetationen signifikant og positivt (P < 0,0001), og en periode med vedvarende økologisk drift på op til 30 år resulterede ikke i mætning af artskurven (Figur 3). Jonason et al. (2011) fandt tilsvarende langsomt og positivt respons på tid siden omlægning til økologisk drift hos sommerfugle, hvilket måske kan skyldes, at en forøgelse af sommerfuglediversiteten er afhængig af forandringer ikke bare på markfladen men også i de omkringliggende habitater, som fx hegn. Ernoult og Alard (2011) har ligeledes fundet et forsinket respons på ændringer i landbrugsdriften hos bundfloraen i hegn. Samlet set peger resultaterne fra REFUGIA og øvrige undersøgelser på, at lang og vedvarende økologisk drift er nødvendig, hvis man vil opnå væsentligt forbedret floradiversitet uden for selve marken. Yderligere viste REFUGIA-projektet, at planternes blomstring var positivt påvirket af økologisk drift på tilstødende marker. Urter i hegn, der var nabo til en økologiske marker, blomstrede tidligere og i længere perioder end de samme arter i hegn, der tilstødte konventionelt dyrkede marker (Boutin et al. 2014). Desuden blomstrede signifikant flere arter i øko-logisk sammenlignet med konventionelle hegn. Dette gjaldt også for plantearter, der er vigtige fødeplanter for bestøvende insekter og andre blomster-besøgende dyr (Boutin et al. 2014). Den positive effekt på blomstringen skyldes efter alt at dømme fraværet af pesticider i de økologiske hegn idet flere undersøgelser gennem de seneste år har påvist en negativ effekt af herbicider på forskellige blomstringsparametre herunder antal blomstrende arter, blomstringstidspunkt og -varighed samt blomstringsintensitet (Schmitz et al. 2013, Strandberg et al. 2013, Boutin et al. 2014). III) Planteædende insekter & fødekæder i marker I alle økosystemer forventer man at finde fødekæder og fødenet, dvs. at arter på ét trofisk niveau lever af arter fra lavere trofiske niveauer. Disse niveauer kan arrangeres som organisk stof nedbryder, plante planteæder og rovdyr byttedyr, hvor byttedyr kan være nedbrydere, planteædere eller andre rovdyr. Når man beskriver økosystemer, bliver sammenhængen mellem de trofiske niveauer ofte beskrevet som led, der forbinder arter fra et trofisk niveau til et andet, og i de fleste økosystemer er det muligt at finde en række led, der forbin- Figur 2. Antal plantearter i bundfloraen i hegn på økologiske og konventionelle brug i Kalø- og Bjerringbroområdet. Alle hegn er nord-sydgående løvtræshegn og bundfloraen er undersøgt på hegnets vestside. Artsdiversiteten er opgivet som antal arter pr. 100m hegn, hvor hvert hegn er repræsenteret ved et areal på 3,75m2 (15 kvadrater á 0,5mx0,5m). Data vedrørende 3-radede hegn stammer fra Aude et al

10 der planteædere til deres fødeplanter/værtsplanter, forskellige slags organisk stof til nedbrydere, planteædere og nedbrydere til deres rovdyr, hvoraf nogle måske lever af både nedbrydere og planteædere (Dunne et al. 2002, Albrecht et al. 2007). Derfor forventes der også at være sådanne led i det moderne landbrugs økosystemer, på trods af at disse systemer er meget forstyrrede. Forandringerne i ukrudt på danske marker, som beskrevet i baggrunden, er sandsynligvis fulgt af tilsvarende ændringer i tætheden af leddyr i markerne, og eftersom mange leddyr er planteædere, burde denne del af økosystemet i teorien følge tætheden af ukrudt. Denne forbindelse mellem ukrudt og planteædere er beskrevet af Hald og Reddersen (1990), som fandt, at den samlede leddyr-tæthed, diversitet og biomasse, ligesom ukrudtsbiomassen, var højere i økologiske kornmarker (Hald & Reddersen 1990, Reddersen 1997). Denne tilsyneladende sammenhæng mellem tætheden af ukrudt og leddyrfauna i dyrkede marker tyder på, at det må være muligt at identificere fødekædeleddene i marken ved at undersøge ukrudtsfloraen og leddyrfaunaen på samme tid. Ellers kan sammenhængen være forårsaget af vegetationens fysiske struktur, som fundet af Brose (2003), eller vegetationens effekt på fugtighedsforholdene. I 2001 og 2002 blev der foretaget en undersøgelse af diversitet og biomasse af ukrudt og leddyr i en række konventionelt dyrkede marker i Danmark, og data viste, at der ikke var fødekædesammenhæng mellem ukrudt og planteædende leddyr (Bruus et al., in prep. a). Dette resultat førte til hypotesen, at ukrudtsmængden i konventionelt dyrkede danske marker er for lav til at understøtte en fauna af mere eller mindre specialiserede planteædere (undtagen bladlus). Andre tidligere undersøgelser har vist, at usprøjtede marker og økologisk dyrkede marker generelt indeholder mere ukrudt end konventionelt dyrkede marker (Hald & Reddersen 1990, Rydberg & Milberg 2000, Lundkvist et al. 2008), selvom moderne økologisk landbrug bekæmper ukrudt ret effektivt med mekaniske midler. Det var derfor vores hypotese, at tætheden af ukrudt i økologiske marker er høj nok til at understøtte en fauna af planteædende insekter. Selv om der, i modsætning til ukrudtet, ikke var nogen tydelige forskelle i biomassen af insekter mellem konventionelt og økologisk dyrkede kornmarker (Figur 4), blev der i REFU- GIA-undersøgelsen fundet en korrelation mellem ukrudt og leddyrssamfund i nogle af de økologisk dyrkede kornmarker (Bruus et al., in prep. b). Korrelationerne var især stærke, når prøvetagningen var begrænset til områder med særlig høj tæthed af ukrudt. Det, at der blev fundet sammenhæng mellem ukrudt og leddyrssamfund i økologiske kornmarker og ikke i konventionelt dyrkede marker, tyder på, at tætheden af ukrudt i konventionelt dyrkede marker er under en tærskelværdi, hvor det ikke er muligt at opretholde en population af arter, der er afhængige af ukrudt, hverken specialiserede planteædere eller arter, der er afhængige af ukrudt af strukturelle årsager. Dette understøttes af, at kun meget få arter af planteædende leddyr blev fundet på konventionelt dyrkede marker. Vore resultater (Bruus et al. in prep. -b) tyder på, at plante-planteæder-rovdyr fødekæder ikke findes eller er meget sjældne i konventionelt dyrkede marker i dagens Danmark. Der eksisterer ikke meget litteratur om dette emne (Barberi et al. 2010). Petersen og Navntoft (2006) fandt, at visse leddyr lod til at have gavn af en mere kompleks ukrudtsflora i korn, især i byg, men resultaterne var undertiden modstridende og skal derfor tages med forbehold. Nogle forfattere har undersøgt sammenhængen mellem ukrudtsflora og leddyrfauna i dyrkede marker, men de fleste af Figur 3. Antal plantearter i bundfloraen i hegn på økologiske og konventionelle brug i Kalø- (røde cirkler og regressionslinje) og Bjerringbroområdet (blå cirkler og regressionslinje) som funktion af tid siden omlægning til økologi (= 0 år for hegn på konventionelle brug). Figur 3. Antal plantearter i bundfloraen i hegn på økologiske og konventionelle brug i Kalø- (røde cirkler og regressionslinje) og Bjerringbroområdet (blå cirkler og regressionslinje) som funktion af tid siden omlægning til økologi (= 0 år for hegn på konventionelle brug). 08

11 dem har fokuseret på biomasse (Strandberg et al. 2005, Hawes et al. 2003, Haughton et al. 2003), og den generelle tendens er, at der er en positiv korrelation mellem ukrudtsbiomasse og leddyr biomasse. Desværre mangler der undersøgelser, som har set på relationen mellem samfund og arter af ukrudt og leddyr, hvilket gør det meget svært at vurdere den generelle betydning af vore resultater (Bruus et al. in prep. b). Hvis resultaterne gælder for konventionelt dyrkede marker i alminidelighed, rejser det spørgsmålet om, hvorvidt det ud fra et miljøbeskyttelsessynspunkt er acceptabelt, at moderene ukrudts- og skadedyrsbekæmpelse har elimineret grundlæggende økologiske interaktioner såsom dem mellem ukrudt og planteædere. Hvis resultaterne fra REFUGIA (Bruus et al. in prep. b) gælder generelt, rejser de også spørgsmålet om, hvilken størrelsesorden ukrudtsflora (biomasse og diversitet) er nødvendig for at opretholde en fauna af planteædere. De signifikante sammenhænge i økologiske kornmarker, og især de meget betydelige sammenhænge fra ukrudtsrige pletter, viser, at korrelation kan opnås og fødenet led kan opretholdes i dyrkede marker, selvom data ikke kvantificerer en tærskelværdi. IV) Små pattedyr Figur 4. leddyrbiomasse pr. m2 i højsæsonen i konventionelt og økologisk dyrkede kornmarker. Søjlerne viser gennemsnit ± standardafvigelse pr. prøve. Manglende søjle betyder, at der ikke er data. I de nordeuropæiske agro økosystemer er antallet af arter af små pattedyr generelt ret lavt (Jacob & Halle 2001), fx fandt Jensen & Hansen (2003) kun 12 arter i landbrugshabitater i Danmark. Tilsvarende blev der i REFUGIA-projektet fundet 13 arter (Jensen, et al. in press). Undersøgelser i tilsvarende habitater i Tjekkiet (Heroldova et al. 2007) fandt 14 arter. Økologisk landbrug kan spille en vigtig rolle i landbrugslandskabet ved at fremme tilflugtssteder for små pattedyr, især da tilbagegangen i naturlige habitater her formodes at være lav (Norton et al. 2009). I en komparativ undersøgelse af pattedyrspopulationer og artsrigdom fandt Brown (1999) imidlertid, at populationstæthed og rigdom ikke afhang af landbrugspraksis. På bedriftsniveau kunne REFUGIA-projektet heller ikke finde forskelle i artsrigdommen mellem konventionelle og økologiske landbrug (Jensen et al. In press), men hvis man betragtede relativt små habitater (mindre end 1000 m2), øgedes såvel mangfoldighed som rigdom af små pattedyr, og mangfoldigheden øgedes mere på økologisk landbrugsjord end på konventionelt dyrket landbrugsjord (Figur 5). Fremfor landbrugspraksis var landskabsstruktur og habitatstørrelse afgørende for artsantal, idet mangfoldigheden ikke kun afhænger af habitater, men også af landbrugspraksis (Jensen et al. In press). Tilsvarende fandt Fischer et al (2011), at småpattedyrene i konventionelle marker omgivet af strukturelt komplekse landskaber havde højere forekomst end i mere simple landskaber. For økologiske marker var der tale om en forøget forekomst i de simple landskaber, hvilket indikerer, at det er her de økologiske brug har størst betydning. Mangfoldigheden og diversiteten af små pattedyr er generelt højere i permanente og naturlige habitater end i dyrkede marker, hvilket tyder på, at landskabsstrukturen og kvaliteten af habitatet ikke kun påvirker diversiteten af små pattedyr, men også småpattedyrenes reproduktion og overlevelse (Jensen & Hansen 2003, Heraldova et al. 2007, Jensen et al. In press). Selvom antallet af populationer af små pattedyr måske falder som reaktion på tab af habitater, kan den samlede pattedyrsbestand være højere på økologiske bedrifter, eftersom der er flere føderessourcer til rådighed på grund af udladelse af pesticider (Brown 1999). Høst, pløjning og ukrudtsbekæmpelse efterlader ringe mulighed for at danne bestande i marker og er dermed en alvorlig hindring for diversiteten af små pattedyr i såvel konventionel som økologisk landbrugsjord. Når der fokuseres på tiltag, der fremmer artsrigdom, fordeling og mængde i agro-økosystemet, er det vigtigt at huske, at små pattedyr består af en taksonomisk og funktionelt forskelligartet gruppe. På grund af meget forskellige fødebehov, dvs., dyrene kan være kød-, korn- eller planteædende, kan deres habitatbehov veksle efter tid og sted, og dette påvirker igen reproduktion og overlevelse hos de forskellige arter på en given lokalitet. Små rovdyr som fx lækat (Mustela erminea) og især væsel (Mustela nivalis) findes i de europæiske agro økosystemer (Mitchell-Jones et al. 1999), hvor deres territorier dækker adskillige kvadratkilometer og dermed mange marker og småbiotoper (King and Powell 2007). De er generalister, hvad angår habitatbehov og findes i mange forskellige slags habitater, selvom de på tempereret landbrugsjord mest forbindes med levende hegn, stengærder og andre lineære strukturer, skovbryn og andre tørre områder (MacDonald and King 2008). Den vigtigste faktor, der påvirker deres fordeling, er forekomsten af gnavere, og dermed afhænger tætheden af små rovdyr også af antallet af gnavere. Således er tiltag, der øger antallet af gnavere på landbrugsjord, også til fordel for disse små rovdyr. En anden gruppe af kødædende små pattedyr, der hører under insektædende dyr, er spidsmus. På konventionelt dyrket landbrugsjord kan spidsmus påvirkes af sekundær forurening gennem fødekæden ved at spise fødeemner, der har opholdt sig i forurenet jord (Dell Omo et al. 1999). Den mest udbredte spidsmus i Europa er den almindelige spids- 09

12 mus (Sorex araneus), som primært lever af større hvirvelløse dyr, fx regnorme (Andéra 1999), og de faktorer, der påvirker dens mangfoldighed, har mestendels med mængden af disse hvirvelløse dyr at gøre (Churchfield & Searle 2008). Eftersom økologisk landbrug lader til at gavne forekomsten af regnorm i marken og små biotoper(christensen & Mather 1997), kan den almindelige spidsmus forventes at findes i større antal i økologiske bedrifter. I REFUGIA-projektet fandt Jensen et al. (in press), at den almindelige spidsmus var mere talrig på græssede enge på økologiske brug, sandsynligvis pga. højere og tættere vegetationslag med et højere antal hvirvelløse dyr, hvorimod der ikke var forskel på forekomsten i levende hegn på økologiske og konventionelle bedrifter. Der findes ikke mange små pattedyr i de europæiske agro-økosystemer, der udelukkende er planteædere. Det er hovedsageligt markmus, der tilhører slægten Microtus, der hører under denne kategori. Syd-markmus (Microtus arvalis) betragtes som en pest i markerne i Centraleuropa, dels fordi den graver huller, dels fordi den spiser afgrøder som fx lucerne (Jacob & Halle 2001). Den findes næsten aldrig i små uforstyrrede habitater, da den foretrækker områder med kort græs. Pløjning lader til at være den vigtigste faktor, der forstyrrer almindelig markmus dynamik (Jacob 2003), og derfor vil forholdene for denne art kun kunne forbedres, hvis man ikke behandler jorden. Almindelig markmus (Microtus agrestis) er en af de mest talrige arter, og set fra et trofisk perspektiv er arten meget vigtig for at bevare rovdyr fugle såvel som pattedyr i de nordeuropæiske agro-økosystemer (Lambin 2008). Arten findes i mange typer afgrøder, hvor der er nok dække til at lave løbegange og reder. Den er meget almindelig i levende hegn, græsrabatter langs veje, ved marker eller små søer og brakmarker (Jensen og Hansen 2003). Store afstande mellem egnede habitater gør det svært for markmus at genetableres sig, når bestanden uddør (Christensen 1999). I REFUGIA-projektet fandt Jensen, Olsen et al. (in press), at markmus var mere talrige i økologiske enge uanset græsningsintensitet end i konventionelt dyrkede enge, sandsynligvis pga. større diversitet af foretrukne urter. Den måde man bedst kan gavne arten, er ved at øge antallet af små biotoper med højt græsdække og modvirke fragmentering ved at danne spredningskorridorer og springbræt habitater. Dette gælder for såvel økologisk som konventionelt landbrug. Modsat er en anden museart, rødmusen (Myodes glareolus), mere en generalist, og den spiser både grønne plantedele, frø, frugter og endog små hvirvelløse dyr (Shore and Hare 2008). I og med at den er en frøædende art, er den afhængig af, at der er rigeligt med frø i efteråret (Jensen 1982), og således er frøproduktionen i levende hegn, andre småbiotoper og tilstødende skov vigtig (Shore et al. 2005). Fitzgibbon (1997) fandt, at rødmus dynamik i landbrugsarealer afhang meget af småskovenes indbyrdes afstand, forekomst af hegn og afgrøder omkring småskovene og skovenes vegetation. I REFUGIA-projektet fandt Jensen et al. (in press), at rødmus var mere udbredte og havde større tæthed i levende hegn på økologiske bedrifter end i hegn på konventionelle bedrifter, hvorimod de var relativt sjældne på enge. Yderligere tre frøædende arter, skovmus, halsbåndsmus og dværgmus, findes i de danske agro-økosystemer. Skovmusen (Apodemus sylvaticus) er et af de småpattedyr, der oftest forekommer på marker (Jensen and Hansen 2003). Den udkonkurreres fuldstændig fra skoven af dens større slægtning, halsbåndsmusen (Apodemus flavicollis) (Hoffmeyer 1973). Begge Apodemus arter forekommer i høstsæsonen i fx kornmarker og roemarker (Jensen & Hansen 2003). Med deres lange ben og smidighed kan de tilbagelægge større afstande end de fleste andre gnavere, og der blev ikke fundet forskelle i hyppighed hos disse arter mellem økologiske og konventionelt dyrkede habitater i REFUGIA-projektet (Jensen et al. in press). Endelig findes dværgmusen (Micromys minutus) hovedsageligt i uforstyrret vegetation, men den kan også forekomme på åbne marker, når afgrøderne er høje (Nordvig et al. Figur 5. Bestandsstørrelse af småpattedyr om efteråret som funktion af biotopens størrelse og opdelt efter, hvorvidt omkringliggende arealer drives konventionelt eller økologisk. 10

13 2001). På grund af denne adfærd er antallet af småbiotoper og afstanden mellem dem yderst vigtig for denne art. I REFUGIA projektet blev flest dværgmus fanget i økologiske græsklædte habitater (Jensen et al. In press). V) Naturligt genetisk reservoir Betydningen af økologisk landbrug for en arts genetiske ressourcer i agerlandet er ikke blevet undersøgt tidligere. Teoretisk set kan økologiske bedrifter spille en stor og vigtig rolle i landbrugslandskabet som leve- og tilflugtssteder for almindelige arter af planter, leddyr, fugle og pattedyr, da fravær eller mindre belastning med pesticider og mindre gødning, en mere varieret afgrødestruktur og en generelt miljøvenlig holdning danner grundlag for habitater med bedre tilgang af dækning og mad. Derudover kan tætheden og arealet af småbiotoper forventes at være højere på de økologiske bedrifter, hvilket vil føre til mindre afstand mellem egnede habitater. Dette øger overlevelsen og fremmer bevægelsen af arter i landskabet og kan dermed måske forbedre muligheden for, at individer og gener spredes fra økologisk dyrkede områder til nærliggende konventionelle områder, hvilket gør de økologisk dyrkede områder til en slags genetisk reservoir. På denne måde vil en del af multifunktionaliteten af økologisk landbrug være, at det fungerer som et biologisk refugie, som vil være meget vigtig for bevarelsen af arter og populationer (gener) og af stor værdi ikke kun lokalt, men også på et regionalt plan. Den potentielt gavnlige effekt af økologisk landbrug som et genetisk reservoir for arter og populationer afhænger i- midlertid af en række forskellige biotiske og abiotiske faktorer. De forskellige arter stiller forskellige rumlige krav i forhold til overlevelse og spredning, og deres tilstedeværelse afhænger dermed mere eller mindre af strukturen af landskabet og området samt af den aktuelle geografiske placering af den økologiske bedrift (Gabriel et al. 2009, 2010). De biotiske faktorer er meget specifikke for de enkelte arter, da de er relateret til artens biologi, fx reproduktionsmåden, spredningsevnen, populationsstrukturen, etc. Selvfølgelig forventes økologisk landbrugs indflydelse på den genetiske diversitet også at afhænge af skala, fx om skalaen er på bedriftsniveau og dermed på bedriftsform eller om den er på regionalt landskabs niveau (Gabriel et al.2010). Landskabsgenetik kombinerer landskabsøkologi, populationsgenetik og den rumlige fordeling af genetisk variation, ved at undersøge effekten af landskabsstrukturer på gen flow (migration mellem populationerne), genetisk drift (det tilfældige tab af genetisk diversitet) og selektion (Manel et al. 2003, Storfer et al. 2007). Imidlertid er der meget få landskabsgenetiske undersøgelser, hvori dyrkningsmetoder indgår som en miljøvariabel i analysen af populationsstruktur, gen-flow, selektion osv., så vi ved meget lidt om økologisk landbrugs rolle som genetisk reservoir for arter i landbrugslandskabet. I RE- FUGIA-projektet tages dette emne op af Marchi et al. (2013a, 2013b). Undersøgelserne fokuserer på effekten af dyrkningspraksis (økologisk kontra konventionelt landbrug) blandt andre miljømæssige faktorer på genetisk diversitet, struktur og genflow på markmusen, Microtus agrestis, og løbebillen, Bembidion lampros, to meget almindelige arter på agerjord, men med forskellige biologiske strategier. Ved hjælp af 15 mikro- 11

14 Figur 6. Den samlede effekt angivet som summed AOR-indeks (abundance occupancy relationship) af dyrkningsform (økologisk (Øko.) eller konventionel (K.), ekstensivt (Eks.) eller intensivt (Int.) drevet, bedriftstype (Hobby, plantebrug, kvægbrug eller svinebrug) og landskabsstruktur (Bjerringbro, Herning og Præstø) på tæthed og udbredelse af for de seks arter, lærke, agerhøne, hare, markmus, bille og edderkop. Responsen er vist i forhold til et ekstensivt dyrket konventionelt kvægbrug (= 0). Bemærk forskellen på y-aksen. Lærke Agerhøne 0,40 0,40 0,20 0,00-0,20 0,30 0,20 0,10-0,40 0,00-0,60-0,10-0,80-0,20-1,00-0,30 Markmus 0,20 Hare 3,50 0,15 3,00 2,50 0,10 2,00 1,50 0,05 1,00 0,50 0,00 0,00-0,50-0,05-1,00 Bille 0,20 Edderkop 0,35 0,15 0,10 0,25 0,05 0,00-0,05 0,15 0,05-0,10-0,05-0,15-0,20-0,25-0,15-0,25 12

15 satellitmarkører blev det vist, at tilstedeværelsen af økologisk dyrkede områder ikke virkede som genetisk reservoir for markmusen. Til gengæld påvirkede dyrkningsformen den genetiske struktur i landskabet, mens landskabsstrukturen var den mest betydningsfulde faktor for gen-flow og mængden af genetisk diversitet. Den bedste forklarende indikator for en effektiv populationsstørrelse (populært sagt det antal individer der bidrager med gener til næste generation) var tilstedeværelsen og mængden af uopdyrket areal. Dette understøtter resultaterne i en tidligere undersøgelse, hvor Renwick & Lambin (2011) fandt, at en landskabsmatrice af ynglehabitater forbundet med passende smalle korridorer mellem intensivt dyrkede afgrøder var meget effektivt for at opretholde populationer af markmus (M. agrestis). For Bembidion virkede økologiske marker rent faktisk som et genetisk reservoir, men kun i områder hvor dyrkningsintensiteten (defineret som mængden af opdyrket areal i området) var lav. I disse områder blev konventionelt dyrkede marker rekoloniseret af Bembidion fra nærliggende økologiske marker. Endvidere blev det vist, at Bembidion spredes via levende hegn fremfor ved at krydse marken, der fungerede som en fysisk barriere. Undersøgelsen viste for begge arter, at den faktor, der hovedsagelig havde betydning for gen-flow (spredning mellem populationer) og den genetiske struktur, var tilstedeværelsen af uopdyrkede arealer i det pågældende område, mens dyrkningspraksis kun havde en marginal betydning for niveauet af genetisk diversitet (Marchi et al. 2013a,b). Et tilsvarende mønster findes i fugleforvaltning, hvor markbræmmer designet specifikt til at gavne virginsk vagtel kan være uegnede til at understøtte andre økologiske services end jagt og vil kræve en anden slags forvaltning for at gavne både biodiversitet og skadedyrsbekæmpelse (Olson & Wackers 2007). VI) Modellering af effekter på landskabsskala Den individbaserede modellering af betydningen af landskabsstrukturer, bedrifttype og dyrkningspraksis i REFU- GIA-projektet viser, at de seks udvalgte dyrearter responderer meget forskelligt. Figur 6 viser den samlede effekt (Summed AOR index) for arterne. Som det ses af figuren, varierer responset mellem arterne afhængig af landskabets struktur og kompleksitet (hvor Bjerringbro-området havde størst kompleksitet og hvor et tredje område: Præstø-området havde mindst), dyrkningspraksis og bedriftstype, og et af de vigtigste resultater fra modelleringen i REFUGIA-projektet er netop, at der ikke er noget ensartet respons for de forskellige dyrearter. På trods af den generelt tydeligt positive effekt af økologisk landbrug på de udvalgte arter var ikke alle økologiske driftsformer lige fordelagtige. For alle seks arter var der dog en forøgelse i tæthed og udbredelse i det ekstensive økologiske kvæg- og svinebrug. Selv inden for samme art kan indvirkninger fra økologisk landbrug variere meget, fx +20 til -45 % for sanglærken. Betydningen af landskabet for den samme driftstype varierede også betydeligt for fx harer og agerhøns (henholdsvis +110 % to +230 % & -15 % to +33 %) (Parry & Topping 2013). Endelig har den rumlige fordeling af marker på den enkelte bedrift betydning (Topping 2011). Resultatet er som sådan ikke overraskende, eftersom andre undersøgelser fx Piha et al. (2007) tilsvarende har vist, at betydningen af økologisk jordbrug varierer mellem forskellige arter. Find alle projektets publikationer på orgprints.org. Søg efter Refugia Konklusioner fra REFUGIA Resultaterne fra REFUGIA-projektet viser, at miljøeffekten af økologisk dyrkning sammenlignet med konventionel i høj grad afhænger af, hvilke arter eller funktioner man betragter og på hvilken skala. Desuden er det tydeligt, at fremme af nogle arter kræver, at andre virkemidler tages i brug. Dermed understreger projektet også, at det er vigtigt at opstille specifikke målsætninger, inden man vælger sine virkemidler. Endvidere er effekterne af økologisk dyrkning, specielt på markfladen, afhængig af intensiteten af dyrkningen. Økologisk dyrkede kornmarker indeholdt generelt mere ukrudt end tilsvarende konventionelle afgrøder, mens effekten på markens insekter var mindre klar. Dog var der en tendens til, der især i de mest ukrudtsrige økologiske marker findes fødekædesammenhænge mellem ukrudt og insekter, hvilket tilsyneladende ikke er tilfældet i konventionelt dyrkede kornmarker. Etablering eller opretholdelse af plante-insektfødekæder synes således at kræve en vis mængde ukrudt, og denne mængde kan måske kun opnås i ekstensivt dyrkede økologiske marker. Derfor kan den nuværende tendens, hvor økologisk landbrug skal gøres mere effektivt, måske ses som en trussel for biodiversiteten på markerne. Små pattedyr er sandsynligvis mere afhængige af landskabsstrukturen, antallet af småbiotoper og afstanden mellem dem, end de er af forvaltningen af de åbne marker. Økologisk landbrug kan gavne biodiversiteten af små pattedyr og dermed øge biodiversiteten af rovdyr ved at fokusere på forvaltning af småbiotoper. Plantediversiteten i habitater så som levende hegn, der støder op til økologisk dyrkede marker, er generelt også højere end i tilsvarende habitater, der støder op til konventionelt dyrkede marker, og forskellen bliver større, når økologisk dyrkning opretholdes over længere tid. Den måde, hvorpå økologisk landbrugsstøtte gives, motiverer ikke nødvendigvis landmanden til at holde sig til økologisk praksis i mange år, hvilket er en væsentlig faktor til at øge plantediversiteten i hegn. De økonomiske betragtninger og kortsigtede økonomiske gevinster kan være mere vigtige som incitament for landmanden end langsigtet miljømæssig bæredygtighed. 13

16 Det er interessant, at selvom hypotesen, at økologisk landbrug virker som genetiske reservoirer, ikke nødvendigvis var gældende for markmus, gjaldt den for Bembidion (jordbille) en art, der er tæt forbundet med landbrugslandskabet. Bembidion har den laveste spredningsevne og forventedes derfor at være mere sårbar over for typen af landbrug. For markmusen, hvor spredningsevnen var højere, fungerede økologisk landbrug ikke som genetisk reservoir, men ser man på den genetiske struktur, har forvaltningstypen (økologisk/konventionel) indflydelse på at skabe strukturen, mens landskabsstruktur var den vigtigste faktor for at danne gen-flow og genetisk diversitet. Dette understøtter fint konklusionerne fra undersøgelsen mht. effekten af økologisk landbrug på små pattedyrs biodiversitet, som beskrevet oven for. For jordbillen viste pesticidanvendelse, intensiv dyrkning og landskabstræk sig alle at have betydelig indvirkning på billepopulationens genetiske sammensætning. Disse resultater understreger vigtigheden af at inkludere dyrkningsintensiteten og landskabstræk i planlægningen og vurderingen af forvaltningsplaner (økologisk og konventionelt drevne) og tyder på, at økologisk landbrug kan fungere som refugie for den genetiske komponent af biodiversiteten, afhængigt af arten. Resultaterne af den agentbaserede modellering baseret på 16 forskellige landbrugstyper (dels fire typer brug, kvæg-, svine,- plante- og hobbybrug, dels om disse er økologiske eller konventionelle, og om de er ekstensivt eller intensivt drevet) og effekten af disse driftsformer på forskellige typiske arter i agerlandet (lærke, agerhøne, hare, markmus, bille, edderkop) viste en generel øgning i tætheder og udbredelse af arterne i det ekstensive økologiske kvæg- og svinebrug. Fugle og pattedyr viste generelt en mere markant respons på ændringer sammenlignet med invertebraterne, og ændringerne i udbredelse var mindre sammenlignet med ændringerne i tæthederne. Den artsspecifikke respons skyldes forskelle i habitat-krav og sprednings-evne, men også arternes life-history træk (fx overlevelse, fødselsrate og aldersfordeling) bliver berørt af landskabsdynamikken og strukturen. Ved også at inkorporere disse i modellen forøges modellens prædiktionsevne. Der er dog forskelle mellem arterne på, hvilke faktorer i landskabet der har størst påvirkning. For fx at øge bestandstætheden og udbredelsen hos agerhønen markant betyder det ekstensive økologisk drevne jordbrug ikke så meget som en fordobling af hegn og afgrøder med uopdyrkede pletter i agerlandet. Generelt giver agent-baseret modellering koblet med realistiske, miljøbaserede simuleringer et objektivt og fleksibelt værktøj til at evaluere påvirkningen eller effekterne af ændringer forårsaget af forskellige politiske beslutninger. Metoden medtager betydningen af spatio-temporale variationer i miljøet sammen med responsen fra faunaen og giver derved et nuanceret billede af effekterne af foreslåede fremtidige ændringer. I det pågældende tilfælde viser simuleringerne, at landbrugspraksis kan begrænse tætheder og udbredelse af faunaen. Den viser, at moderne økologisk drevet landbrug ikke i sig selv garanterer forbedringer af biodiversiteten, men i bedste fald blot giver små gevinster. Større forbedringer i biodiversiteten kan opnås ved ekstensivt dyrket landbrug koblet til habitat forbedringer. Denne koblede forvaltning kan evt. målrettes bestemte taxa i stedet for at behandle biodiversiteten som en helhed, da modellen viser, at det ikke er muligt at få en tydelig generel respons for biodiversitet. 14

17 Referencer Albrecht, M., Duelli, P., Schmid, B. & Müller, C.B.(2007). Interaction diversity within quantified insect food webs in restored and adjacent intensively managed meadows. Journal of Animal Ecology, 76, Andéra, M. (1999). Sorex araneus (Linnaeus, 1758). The Atlas of European Mammals. A. J. Mitchell-Jones, G. Amori, W. Bogdanowiczet al. London, Academic Press, Andersen, P.S., Vejre, H., Dalgaard, T., Brandt, J. (2013). An indicator-based method for quantifying farm multifunctionality. Ecological Indicators 25, Andreasen, C., Streibig, J.C. (2011). Evaluation of changes in weed flora in arable fields of Nordic countries based on Danish long-term surveys. Weed Research 51, Andreasen, C., Stryhn, H. (2008). Increasing weed flora in Danish arable fields and its importance for biodiversity. Weed Research 48, 1 9. Andreasen, C., Stryhn, H., Streibig, J.C. (1996). Decline of the flora in Danish arable fields. Journal of Applied Ecology 33, Andreasen, C., Streibig, J.C., Evaluation of changes in weed flora in arable fields of Nordic countries based on Danish long-term surveys. Weed Research 51, Andresen, L. C., Nothlev, J. et al. (2012). The wild flora biodiversity in pesticide free bufferzones along old hedgerows. Journal of Environmental Biology 33(3), Anon (2010). Statistics Denmark: Regnskabsstatistik for økologisk Jordbrug. Copenhagen. Aude E., Tybirk, K., Pedersen, M.B. (2003). Vegetation diversity of conventional and organic hedgerows in Denmark. Agriculture, Ecosystems & Environment 99 (1-3), Aude, E., Tybirk, K., Michelsen, A., Ejrnæs, R, Hald, A.B., Mark, S Conservation value of the herbaceous vegetation in hedgerows does organic farming make a difference? Biological Conservation 118, Barberi, P., Burgio, G., Dinelli, G., Moonen, A.C., Otto, S., Vazzana, C., Zanin, G.(2010). Functional biodiversity in the agricultural landscape: relationships between weeds and arthropod fauna. Weed Research 50, Bengtsson, J., Ahnstrom, J. et al. (2005). The effects of organic agriculture on biodiversity and abundance: a meta-analysis. Journal of Applied Ecology 42(2), Bianconi, A., Dalgaard, T., Manly, B.F.J., Govone, J.S., Watts, M.J., Nkala, P., Habermann, G., Huang, Y., Serapião, A.B.S. (2013). Methodological Difficulties of Conducting Agroecological Studies from a Statistical Perspective. Agroecology and Sustainable Food Systems Systems 37 (4), , ISSN: DOI: / Boutin, C., Strandberg, B., Carpenter, D., Mathiassen, S.K., Thomas, P. (2014). Herbicide impact on native plant reproduction: what are the ecological and toxicological implications? Environmental Pollution 125, Brittain, C., Bommarco, R. et al. (2010). Organic farming in isolated landscapes does not benefit flower-visiting insects and pollination. Biological Conservation 143(8), Brose, U. (2003). Bottom-up control of carabid beetle communities in early successional wetlands: mediated by vegetation structure or plant diversity? Oecologia 135, Brown, R. W. (1999). Margin/field interfaces and small mammals. Aspects of applied biology 54, Bruus, M, Axelsen, J,A,, Tybirk, K. in prep. - a. Weeds, insect fauna, and the lack of food chains in conventional cereal fields. Bruus, M, Axelsen, J,A,, Tybirk, K. in prep.-b. Weeds, insects and food chains in organic cereal fields. Christensen, O.M. & J.G. Mather Regnorme som øko-ingeniører i jordbruget. SP-rapport 15, Christensen, S. B. (1999). Small mammals in agricultural small biotopes (In Danish). Institute of Biology, Department of Zoology. Aarhus, Aarhus University, 59. Churchfield, S., Searle, J. (2008). Common shrew Sorex araneus. Mammals of the British Isles: Handbook. S. Harris and D. W. Yalden. Southampton. The Mammal Society, Dalgaard, T. (2011). Materials and Methods. REFUGIA project working paper. Working paper, Agroecology, Aarhus University. 16 p. Available from Organic Eprints: Dell Omo, G., Turk, A. et al. (1999). Secondary poisoning in the common shrew (Sorex araneus) fed earthworms exposed to an organophosphate pesticide. Environmental Toxicology and Chemistry 18(2), Donald, P. F., Sanderson, F. J. et al. (2006). Further evidence of continent-wide impacts of agricultural intensification on European farmland birds, Agriculture Ecosystems & Environment 116(3-4), Dunne, J.A., Williams, R. J., Martinez, N. D. (2002). Food-web structure and network theory: the role of connectance and size. PNAS 99, Ernoult, A., Alard, D. (2011). Species richness of hedgerow habitats in changing agricultural landscapes: are α and γ diversity shaped by the same factors? Landscape Ecology 26, Fischer, C., Thies, C. et al. (2011). Small mammals in agricultural landscapes: Opposing responses to farming practices and landscape complexity. Biological Conservation 144(3), Fitzgibbon, C.D. (1997). Small mammals in farm woodlands: The effects of habitat, isolation and surrounding land-use patterns. Journal of Applied Ecology 34 (2), Gabriel, D., Carver, S.J., Durham, H., Kunin, W.E., Palmer, R.C., Sait, S.M., Stagl, S., Benton, T.G. (2009). The spatial aggregation of organic farming in England and its underlying environmental correlates. Journal of Applied Ecology 46, Gabriel, D., Sait, S. M. et al. (2010). Scale matters: the impact of organic farming on biodiversity at different spatial scales. Ecology Letters 13(7), Gaston, K., Blackburn, T. et al. (2000). Abundance-occupancy relationships. Journal of Applied Ecology 37,

18 Hald, A.B., Reddersen, J. (1990). Fugleføde i Kornmarker-Insekter og Vilde Planter. Miljøprojekt 125. København, Miljøstyrelsen. Haughton, A. J., Champion, G. T., Hawes, C., Heard, M. S., Brooks, D. R., Bohan, D. A., Clark, S. J., Dewar, A. M.; Firbank, L. G.; Osborne, J. L., Perry, J. N., Rothery, P., Roy, D. B., Scott, R. J., Woiwod, I. P., Birchall, C., Skellern, M. P., Walker, J. H., Baker, P., Browne, E. L., Dewar, A.J.G., Garner, B. H., Haylock, L. A., Horne, S. L., Mason, N. S., Sands, R. J. N., Walker, M. J. (2003). Invertebrate responses to the management of genetically modified herbicide-tolerant and conventional spring crops. II. Within-field epigeal and aerial arthropods. Phil. Trans. R. Soc. Lond. B 358, Hawes, C., Haughton, A.J., Osborne, J.L., Roy, D.B., Clark, S.J., Perry, J.N., Rothery, P., Bohan, D.A., Brooks, D.R., Champion, G.T., Dewar, A.M., Heard, M.S., Woiwod, I.P., Daniels, R.E., Young, M.W., Parish, A.M., Scott, R.J., Firbank, L.G., Squire, G.R. (2003). Responses of plants and invertebrate trophic groups to contrasting herbicide regimes in the Farm Scale Evaluations of genetically modified herbicide-tolerant crops. Philosophical transactions of the Royal Socieity of London Series B - Biological sciences 358(1439), Heroldova, M., Bryja, J. et al. (2007). Structure and diversity of small mammal communities in agriculture landscape. Agriculture Ecosystems & Environment 120(2-4), Hoffmeyer, I. (1973). Interaction and habitat selection in the mice Apodemus flavicollis and A. sylvaticus. Oikos 24, Hole, D. G., Perkins, A. J. et al. (2005). Does organic farming benefit biodiversity? Biological Conservation 122(1), Holzschuh, A., Steffan-Dewenter, I., Tscharntke, T. (2008). Agricultural landscapes with organic crops support higher pollinator diversity. Oikos 117, Hoye, T. T., Skov, F. et al. (2012). Interpreting outputs of agent-based models using abundance-occupancy relationships. Ecological Indicators 20, ICROFS (2013) FØJO III projekt. Jacob, J. (2003). Short-term effects of farming practices on populations of common voles. Agriculture, Ecosystems & Environment 95(1), Jacob, J., Halle, S. (2001). The importance of land management for population parameters and spatial behaviour in common voles (Microtus arvalis). Advances in Pest Rodent Management II. H.-J. Pelz, D. P. Cowan and C. J. Feare. Fuerth, Filander Verlag, Jensen, T. (1982). Seed production and outbreaks of non-cyclic rodent populations in deciduous forests. Oecologia 54(2), Jensen, T. S., Hansen, T. S. (2003). Biodiversity and habitat distribution of small mammals in Danish arable land (in Danish). Flora og Fauna 109(1), Jensen, T. S., K. Olsen, et al. (in press). Organic farming as refugees for small mammal biodiversity (In Danish). Flora og Fauna. Jonason, D., Andersson, G. K. S. et al. (2011). Assessing the effect of the time since transition to organic farming on plants and butterflies. Journal of Applied Ecology 48(3), King, C. M., Powell, R. A. (2007). The natural history of weasels and stoats: ecology, behaviour and management. New York, Oxford University Press. Kremen, C., Williams, N. M., Thorp, R.W. (2002). Crop pollination from native bees at risk from agricultural intensification. PNAS (26), Lambin, X. (2008). Field vole Microtus agrestis. Mammals of the British Isles: Handbook. S. Harris and D. W. Yalden. Southampton, The Mammal Society, Levin, G., Jepsen, M. R Abolition of set-aside schemes, associated impacts on habitat structure and modelling of potential effects of cross-farm regulation. Ecological Modelling 221 (22), Lundkvist, A., Salomonsson, L., Karlsson, L., Gustavsson, A.M. D. (2008). Effects of organic farming on weed flora composition in a long term perspective. Europ. J. Agronomy 28, Macdonald, D. W. King, C. M. (2008). Weasel Mustela nivalis. Mammals of the British Isles: Handbook. S. Harris and D. W. Yalden. Southampton, The Mammal Society, Manel, S., Schwartz, M.K., Luikart, G., Taberlet, P. (2003) Landscape genetics: combining landscape ecology and population genetics. Trends in Ecology & Evolution, 18, Marchi, C., Andersen, L.W., Damgaard, C., Olsen, K., Jensen, T.S., Loeschcke, V. (2013). Gene flow and population structure of a common agricultural wild species (Microtus agrestis) under different land management regimes. Heredity, 1 9. doi: /hdy Marchi, C., Andersen, L.W., Loeschcke, V. (2013). Effects of Land Management Strategies on the Dispersal Pattern of a Beneficial Arthropod. PLOS ONE Volume 8, Issue 6, e Marshall, E. J. P. (1989). Distribution patterns of plants associated with arable field edges. Journal of Applied Ecology 26(1), Mitchell-Jones, A. J., Amori, G. et al., Eds. (1999). The Atlas of European Mammals. London, Academic Press. Nordvig, K., J. Reddersen, et al. (2001). Small mammal exploitation of upper vegetation strata in non-forest, mixed farmland habitats. Mammalian Biology 66, Norton, L., Johnson, P. et al. (2009). Consequences of organic and non-organic farming practices for field, farm and landscape complexity. Agriculture, Ecosystems & Environment 129(1 3), Odgaard, M.V., Moeslund, J.E., Bøcher, P.K., Dalgaard, T., Svenning, J.-C. (2013). The relative importance of geophysical constraints, amenity values, and farm-related factors in the dynamics of grassland set-aside. Agriculture, Ecosystems & Environment 164, Olson, D. M., Wackers, F. L.(2007). Management of field margins to maximize multiple ecological services. Journal of Applied Ecology 44(1), Parry, H. R., Topping, C. J. et al. (2013). A Bayesian sensitivity analysis applied to an Agent-based model of bird population response to landscape change. Environmental Modelling & Software 45(0), Petersen, B.S., Navntoft, S. (2006). Combined analysis. In Esbjerg, P and Petersen, BS (Eds). Effects of reduced pesticide use on flora and fauna in agricultural fields. Pesticides Research Nr , The Danish Environmental Protection Agency. Piha, M., Tiainen, J. et al. (2007). Effects of land-use and landscape characteristics on avain disversity and 16

19 abundance in a boreal agricultural landscape with organic and conventional farms. Biological Conservation 140(1-2), Reddersen, J. (1997). The Arthropod Fauna of Organic Versus Conventional Cereal Fields in Denmark. Entomological Research in Organic Agriculture, Renwick, A.R., Lambin, X. (2011). Thresholds for persistence and the underlying ecological processes: Field voles Microtus agrestis in a fragmented landscape. Agriculture, Ecosystems and the Environment 144 (1), Topping, C. J. (2011). Evaluation of wildlife management through organic farming. Ecological Engineering 37(12), Topping, C. J., Hansen, T. S. et al. (2003). ALMaSS, an agent-based model for animals in temperate European landscapes. Ecological Modelling 167(1-2), Rundloef, M., Nilsson, H., Smith, H. G. (2008). Interacting effects of farming practice and landscape context on bumblebees. Biological Conservation 141 (2), Rydberg, N.T., Milberg, P. (2000). A survey of weeds in organic farming in Sweden. Biological Agriculture & Horticulture 18, Schmitz, J, Schäfer, K., Brühl, C.A Agrochemicals in field margins assessing the impacts of herbicides, insecticides, and fertilizer on the common buttercup (Ranunculus acris). Environmental Toxicology and Chemistry 32(5), Shore, R. F., Hare, E. J. (2008). Bank vole Myodes glareolus. Mammals of the British Isles: Handbook. Southampton, The Mammal Society, Shore, R. F., Meek, W. R. et al. (2005). Will Environmental Stewardship enhance small mammal abundance on intensively managed farmland? Mammal Review 35(3-4), Smith, H. G., Danhardt, J. et al. (2010). Consequences of organic farming and landscape heterogeneity for species richness and abundance of farmland birds. Oecologia 162(4), Storfer, A., Murphy, M.A., Evans, J.S., Goldberg, C.S., Robinson, S., Spear, S.F., Dezzani, R., Delmelle, E., Vierling, L., Waits, L.P. (2007). Putting the landscape in landscape genetics. Heredity (Edinb), 98, Strandberg, B., Bruus, M. & Elmegaard, N. (2005): Weed and arthropod populations in conventional and genetically modified herbicide tolerant fodder beet fields. - Agriculture, Ecosystems and Environment 105, Strandberg, B., Bruus, M., Damgaard, C., Sørensen, P.B., Strandberg, M., Navntoft, S., Nielsen, K.E. (2013) Indikatorer for biodiversitetsforbedringer i marknære småbiotoper ved etablering af sprøjtefri randzoner. Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen No. 149, Strandberg, B., Damgaard, C. et al. (submitted). Time matters: effect of time since transition to organic farming on hedgerow ground vegetation. Agriculture Ecosystems & Environment. Tilman, D., Fargione, J. et al. (2001). Forecasting agriculturally driven global environmental change. Science 292, Topping, C. J. (2005). The impact on skylark numbers of reductions in pesticide usage in Denmark : Predictions using a landscape-scale individual based model. Nr 527. NERI Technical report

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet

Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet Niels Søndergaard, Afdelingschef Uddannelses og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Sektionerne: Uddannelse til medlemmer

Læs mere

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift.

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift. Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts 2016. Naturhistorisk Museum, Aarhus Eksempler fra landbrugsdrift. Anna Bodil Hald 1 Landbrugsdriften har skabt Landbrugs-/skovdriften har taget igen

Læs mere

Hvordan kan høj produktion og naturkvalitet forenes?

Hvordan kan høj produktion og naturkvalitet forenes? Hvordan kan høj produktion og naturkvalitet forenes? Pia Frederiksen Afdeling for systemanalyse DMU I samarbejde med Vibeke Langer, afdeling for jordbrugsproduktion KVL Hvad er naturkvalitet? diversiteten

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND 44 7 ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND Af ANE KIRSTINE BRUNBJERG PH.D. HAR MODTAGET STØTTE TIL AT ARBEJDE MED UDVIK- LINGEN AF KONCEPTET ØKOLOGISK RUM I EN POST- DOC-STILLING VED UNIVERSITY

Læs mere

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider?

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Af: Marianne Bruus 1, Yoko L. Dupont 1, Ruth Grant 1, Solvejg K. Mathiassen 2, Per Kryger 2, Niels Henrik Spliid 2, Michael Stjernholm 1, Beate Strandberg 1,

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN

NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN Samarbejde mellem og DCE, Aarhus Universitet om implementering af et landskabsmodelleringssystem kaldet ALMaSS Natur og Miljø 2015 Session G4,

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer

Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Morten T. Strandberg Beate Strandberg Institut for Bioscience

Læs mere

Bilagsrapport i projektet EUs landbrugsordninger og pesticidpolitikken

Bilagsrapport i projektet EUs landbrugsordninger og pesticidpolitikken Bilagsrapport i projektet EUs landbrugsordninger og pesticidpolitikken Bilagsrapport 4 Beskrivelse af politikscenarier Helle Ørsted Nielsen (DMU/AU) Berit Hasler (DMU/AU) Lars-Bo Jacobsen (FØI/KU) Chris

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &

Læs mere

University of Copenhagen. Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene. Published in: momentum. Publication date: 2008

University of Copenhagen. Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene. Published in: momentum. Publication date: 2008 university of copenhagen University of Copenhagen Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene Published in: momentum Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Projektnr.: 30.6514.03 August / 2008 Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Kortlægning af arealanvendelse og

Læs mere

De små dyr og de alt for store landskaber

De små dyr og de alt for store landskaber Thomas Secher Jensen Naturkvalitet i terrestriske økosystemer»det sete afhænger af øjnene, der ser«. I et andet indlæg ved dette symposium har Madsen (1999)»set«landskabet med de store pattedyrs øjne.

Læs mere

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN

LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN NATURPAKKE DANMARKS JÆGERFORBUND ARBEJDER FOR MEST MULIG JAGT OG NATUR 3 INDHOLD RAMMEVILKÅR - HVERDAGENS FORHINDRINGER I LANDBRUGET...

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Dato: 28. december qweqwe

Dato: 28. december qweqwe Dato: 28. december 2016 qweqwe Det åbne land består af landbrugsarealer, skove, naturområder og bebyggelse i landbyer samt fritliggende gårde og huse. Landbrugsarealerne er ofte under pres for en anvendelse

Læs mere

HNV kortet AARHUS UNIVERSITET

HNV kortet AARHUS UNIVERSITET HNV kortet High Nature Value (HNV) kortet har til formål at udpege de arealer, der rummer de største naturværdier i det åbne land. Udviklingen af kortet er baseret på EU s vejledning om HNV indikatorer,

Læs mere

Biodiversitet i økologisk jordbrug

Biodiversitet i økologisk jordbrug 2015 Biodiversitet i økologisk jordbrug Kan økologerne gøre en forskel? JESPER FREDSHAVN DCE Der er forskel på økologiske og konventionelle marker Flere ukrudtsarter i økologiske marker (1,6 x) (Hald &

Læs mere

4 Strategier til giftfri bekæmpelse af rotter og mus

4 Strategier til giftfri bekæmpelse af rotter og mus 4 Strategier til giftfri bekæmpelse af rotter og mus Jens Lodal, Mette Knorr & Herwig Leirs Statens Skadedyrlaboratorium 4.1 Indledning I nærværende delprojekt er første fase en kortlægning, der identificerer

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget Dyrkningsvejledning Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Jørn Pagh Bertelsen. Aarhus Universitet som en del af projekt Natur- og vildttiltag i landbruget udførsel

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa

Læs mere

Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet.

Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet. Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet 1 Projektets formål At udvikle et koncept for etablering af markvildtstriber i større sammenhængende landbrugsområder, med deltagelse

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Lærkepletter. Sanglærken synger i lærkepletterne. vfl.dk

Lærkepletter. Sanglærken synger i lærkepletterne. vfl.dk Lærkepletter Sanglærken synger i lærkepletterne 2013 vfl.dk Foto: Lars Holm Hansen, DOF Vestjylland. Lærkepletter midt i marken. Titel: Lærkepletter Forfatter: Cammi Aalund Karlslund Udgave: 1. udgave,

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur RNATURVEJLEDE December 2013, 22. årg, nr. 3 F FORENI NGEN vejleder Tema: Bynatur Send smådyrene af sted på en koloniseringsplade og illustrér flere af biodiversitetens basale aspekter. Vær opmærksom på

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt

Læs mere

Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer

Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Økologiske afhoppere Notat til NaturErhvervstyrelsen, 28. november 2011. Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU Baggrund

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

NATURKONSEKVENSER AF LANDBRUGETS ANVENDELSE AF GMO ER

NATURKONSEKVENSER AF LANDBRUGETS ANVENDELSE AF GMO ER NATURRÅDET / INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN NATURKONSEKVENSER AF LANDBRUGETS ANVENDELSE AF GMO ER Af Beate Strandberg og Jørgen Aagaard Axelsen Centrale budskaber Al dyrkning påvirker

Læs mere

Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold

Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Brak langs vandløb intentioner og regler Langs udpegede vandløb, dvs. de fleste, skal der ifølge

Læs mere

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

Økologisk Jordbrug - struktur, produktion og naturforvaltning

Økologisk Jordbrug - struktur, produktion og naturforvaltning Økologisk Jordbrug - struktur, produktion og naturforvaltning Naturkvalitet i økologisk jordbrug - er et forskningsprojekt knyttet til Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. Formålet med projektet har

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.

Læs mere

Økologisk planteproduktion

Økologisk planteproduktion Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på

Læs mere

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg university of copenhagen University of Copenhagen Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per Published in: Sammendrag af indlæg Publication date: Document Version

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Regeringens plan for Grøn vækst

Regeringens plan for Grøn vækst Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder

Læs mere

Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken

Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken 2011 Behandlingshyppigheden Behandlingshyppigheden angiver det antal gange, det konventionelt dyrkede landbrugsareal i gennemsnit

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

HVAD ER MARKVILDTSTILTAG?

HVAD ER MARKVILDTSTILTAG? HVAD ER MARKVILDTSTILTAG? Cammi Aalund Karlslund Planter og Miljø Aulum Fritidscenter HVORFOR LAVE MARKVILDTSTILTAG? Motivation, ansvar og lyst Mange landmænd vil gerne gøre noget godt for naturen Men

Læs mere

Velkommen til Dansk Landskabsøkologisk Forenings 22. årsmøde, der i år handler om småbiotoper, alle de små levesteder for planter og dyr, der er

Velkommen til Dansk Landskabsøkologisk Forenings 22. årsmøde, der i år handler om småbiotoper, alle de små levesteder for planter og dyr, der er Velkommen til Dansk Landskabsøkologisk Forenings 22. årsmøde, der i år handler om småbiotoper, alle de små levesteder for planter og dyr, der er placeret ude i agerlandet på og mellem de dyrkede marker.

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides)

Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides) Dansk Landskabsøkologisk Forenings 21. årsmøde Frederiksberg, d. 5. december 2013 Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner

Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Et demo-projekt. Finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv. Gennemføres af Natur & Landbrug Høj naturkvalitet på ugødsket eng med mange

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Naturpolitikken. 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1

Naturpolitikken. 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1 Naturpolitikken 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1 30-06-2015 11:10:31 Forord Med denne naturpolitik ønsker Sønderborg Kommune at sætte scenen for en måde at bruge naturen på, der samtidig

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig redegørelse for den natur- og landskabsmæssige effekt ved at øge arealstørrelsen på GLM beskyttede landskabselementer

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk 1 Gennemgang af 3 naturbeskyttede

Læs mere

ZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark ZA5223 Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 290 BIODIVERSITY Q1. Har du nogensinde hørt om biodiversitet?

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017.

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017. Dato: 6. december 2011 Sagsbehandler: Therese Nissen, tgdn@dn.dk, 31 19 32 31 Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017. Indledning Overordnet

Læs mere

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Carsten Rahbek Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Center for Macroecology. Evolution and Climate Faculty

Læs mere

ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS

ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS ENVINA 15/11/2012 OMRÅDERS ØKOLOGISKE FUNKTIONALITET FOR Foto: O.B. Nielsen Foto: B. Schultz ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS MORTEN ELMEROS & JULIE DAHL MØLLER & HELLE VILHELMSEN Indhold Biologi og levevis

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere