Vejledning til prøverne i faget fransk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til prøverne i faget fransk"

Transkript

1 Vejledning til prøverne i faget fransk Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014

2 Indhold Vejledning til prøverne i fransk 6 1. Indledning 7 Vejledning til prøverne i faget fransk i 9. klasse, FSA Faglige områder Prøverne Prøvernes enkelte dele Den skriftlige prøve Receptive kompetencer Lyttefærdighed Læsefærdighed Produktive kompetencer Sprog og sprogbrug Skriftlig fremstilling Før prøven Skriveprocessen Anvendelse af it Længde Procedure for prøvens afholdelse Ordbøger og grammatiske oversigter Information til eleven Praktiske forhold om prøven Vurdering og karaktergivning Evalueringsskema skriftlig sprogfærdighed Vejledende karakterbeskrivelser Censorordning Side 2 af 82

3 26 3. Den mundtlige prøve Tekstopgivelser Normalside Forløbet af den mundtlige prøve Disposition for det selvvalgte emne Forberedelse af det selvvalgte emne Prøven er individuel Samarbejdet mellem lærer og censor Lærerens rolle Samtalen Eksempel på prøveoplæg/spørgsmål Prøveoplægget Lodtrækning Vurdering og karaktergivning Vejledende karakterbeskrivelser Evalueringsskema til mundtlig sprogfærdighed Information til eleven Information til censor Censors opgave Vejledning til prøverne i fransk i 10. klasse, FS Baggrund for ændringerne Faglige områder Prøverne Prøvernes enkelte dele Den mundtlige prøve Prøvegrundlaget Side 3 af 82

4 Den mundtlige prøves dele Tekstopgivelser Normalside Prøven Dispositionen Eksempel Forberedelse af prøven Prøven er individuel Lærerens rolle Redegørelse Samtale Lodtrækning Information til eleven Censors opgave Information til censor Vurdering og karaktergivning Det selvvalgte emne Samtalen Vurderingskriterier Vejledende karakterbeskrivelser Evalueringsskema til mundtlig sprogfærdighed Den skriftlige prøve Prøvegrundlaget At arbejde med skriftlighed Skriveprocessen Side 4 af 82

5 Den skriftlige prøves dele Sprog og sprogbrug Skriftlig fremstilling Anvendelse af it Længde Prøven Procedure for prøvens afholdelse Ordbøger og grammatiske oversigter Vurdering og karaktergivning Sprog og sprogbrug Skriftlig fremstilling Der gives én karakter Elementer, der kan indgå i vurderingen Vejledende karakterbeskrivelser Evalueringsskema til skriftlig sprogfærdighed FS Bekendtgørelser Folkeskolens Afgangsprøver Prøvefag til udtræk Frivillige prøvefag (valgfag) Folkeskolens afsluttende prøver 10.- klasse - prøver Side 5 af 82

6 1. Indledning Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvebekendtgørelsen og folkeskolens formål, fagformålet, de centrale kundskabs- og færdighedsområder, slutmål og den vejledende læseplan. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 4, skal lærer og elev løbende samarbejde om fastlæggelse af målene for elevens arbejde, og undervisningsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærer og elever. Denne paragraf skal naturligvis ses i lyset af såvel den overordnede formålsbestemmelse samt formålet for faget fransk, de centrale kundskabs- og færdighedsområder og trin- og slutmål. Kravene i faget fransk, som de er beskrevet i Fælles Mål og prøvebekendtgørelsen er grundlaget for tilrettelæggelsen af prøverne i fransk. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 3, skal undervisningens indhold fastlægges således, at kravene ved prøverne i de enkelte fag kan opfyldes. Eleverne skal inden prøven orienteres om prøvekravene og vurderingskriterierne, og om hvordan prøvernes enkelte dele foregår. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Side 6 af 82

7 Vejledning til prøverne i faget fransk i 9. klasse Side 7 af 82

8 1.1. Faglige områder Franskundervisningen er i de centrale kundskabs- og færdighedsområder i slutmål og trinmål beskrevet ud fra fire områder Kommunikative færdigheder Sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse Kultur- og samfundsforhold. Disse fire områder er indarbejdet i reglerne for prøverne, og både den skriftlige og den mundtlige prøve indeholder samlet set udvalgte elementer af alle fire områder. Den mundtlige og den skriftlige prøve i fransk er først og fremmest prøver i kommunikative færdigheder. Eleven prøves i både receptive og produktive færdigheder. Færdighedsområderne er elevens forudsætning for at klare prøverne og for i praksis at vise, at hun/han har tilegnet sig viden og bevidsthed om områderne. 9. klasses indhold er afledt af slutmål, trinmål og læseplan for 9. klassetrin Prøverne Prøverne har som mål, at de skal afdække, hvor langt eleven er nået i sine færdigheder inden for specifikt udvalgte slutmål, hvor eleven bedømmes efter mål og krav. Målene for undervisningen skal leve op til de eksisterende bindende trin- og slutmål, der følger bekendtgørelsen for Fælles Mål Der prøves i kombinerede funktionelle færdigheder. Der er tale om prøver, der afspejler elevens henholdsvis receptive og produktive færdigheder. Prøven er en sprogprøve, der tester, hvad eleverne kan udtrykke og forstå på fremmedsproget. Pejlemærker for dette arbejde er at finde i den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR - Common European Framework of Reference for Languages), som er en anerkendt rammebeskrivelse af niveauer inden for de forskellige sproglige kompetencer, hvor der angives, hvilket niveau den enkelte elev er nået til. Grundskolen har i faget fransk hovedansvaret for, at eleverne mindst når de mål, der er beskrevet i niveauerne A1-A2 (Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog). Disse kompetencebeskrivelser anvendes som pejlemærker i test- og prøvearbejdet i flere Side 8 af 82

9 europæiske lande. Et tilgængeligt eksempel herpå er den netbaserede sprogtest, Dialang ( der tilbyder selvscorende sprogtest på 14 forskellige sprog. I udarbejdelsen af prøveformer for fremmedsprogene i Danmark har referencerammen været en vigtig inspirationskilde. Hernæst har udviklingsarbejderne i fremmedsprog igennem en årrække bidraget med vigtige oplysninger til prøvearbejdet. Det vil tage tid og kræve en årelang, målrettet indsats at tilpasse de nationale sprogprøver til CEFR. Prøverne skal ses et først skridt i retning af at udvikle et koncept, hvor færdighedsområderne opdeles og afprøves mere systematisk, end det hidtil er sket. Ud over at prøverne sætter fokus på de vigtigste af slutmålene, der er opstillet for faget fransk, sigter de også på, at der opnås en positiv tilbagevirkende effekt på undervisningen, især hvad angår fordybelsen i de franskfaglige kerneområder Prøvernes enkelte dele Skriftlig prøve (udtræksprøve i tilbudsfag, frivillig prøve i valgfag) Prøven består af en centralt stillet opgave til testning af: a) receptive kompetencer (lytteforståelse: 20 minutter, læseforståelse: 40 minutter); i alt 1 time b) produktive skriftlige kompetencer (opgave i sprog og sprogbrug samt skriftlig fremstilling); i alt 2 timer. Mundtlig prøve (udtræksprøve i tilbudsfag, frivillig prøve i valgfag) Prøven består af en decentralt stillet opgave til testning af mundtlige, produktive færdigheder: a) redegørelse (cirka 5 minutter) b) interaktion/samtale (cirka 8 minutter). Prøverne indeholder opgaver af forskellig karakter, hvilket giver eleven mulighed for at vise sin viden på mange forskellige måder. Eleverne skal både lytte, læse, skrive og tale, herunder både redegøre for kendt stof og indgå i en spontan samtale. Prøvematerialet er varieret med hensyn til teksttyper, stemmer og temaer. Ligeledes indgår varierede svarformer i opgaverne til læsning, lytning, sprog og sprogbrug. Der anvendes multiple choice, som er en fælles betegnelse for en række opgavetyper, hvor eleven skal vælge det rigtige svar blandt flere mulige. Side 9 af 82

10 2. Den skriftlige prøve Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens opgavekommission for fransk producerer et prøveoplæg bestående af 2 hæfter: Hæfte 1 bestående af lytte- og læsetekst, der i niveau og omfang svarer til prøvebekendtgørelsens krav. Der vil være et antal opgaver i tilknytning til lytte- og læseteksterne, som afprøver elevernes lytte- og læsefærdigheder. Det tilstræbes, at der så vidt muligt skabes autentiske kommunikationssituationer via korte tekster og opgavetyper. Kultur- og samfundsforhold indarbejdes i teksttyperne. Hæfte 2 bestående af et antal opgaver i sprog- og sprogbrug og én opgave i skriftlig fremstilling. Prøven afholdes samtidig over hele landet. Sættet rettes af det kommunale og ministerielle censorkorps. Opgaverne i lytning, læsning og sprog og sprogbrug rettes efter en nøjere fastlagt rettenøgle Receptive kompetencer Hæfte 1 af den skriftlige prøve består af: En opgave i lytte- og læsefærdighed, varighed én time Ved prøven i lytte- og læsefærdigheder må der ikke anvendes hjælpemidler Lyttefærdighed Slutmål ifølge Fælles Mål 2009: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt fransk om centrale og nære emner vælge relevante lyttestrategier. Elementer i prøven i lyttefærdighed. Eleven skal: lytte for at forstå hovedindhold lytte efter specifik information uddrage ræsonnementer. Side 10 af 82

11 Lytteprøven varer ca. 20 minutter lige så lang tid som den medfølgende cd, der afspilles én gang. Hver lydsekvens er indspillet to gange, og der er indlagt pause til besvarelse. Alle instruktioner til opgaverne er på fransk i et enkelt sprog, og det fremgår tydeligt, hvad eleven skal besvare. På cd en præsenteres eleverne ved hver opgave først for det, de skal lytte efter, idet prøvespørgsmål læses op. Derefter følger lytteteksten to gange med indlagte pauser. Følgende teksttyper kan forekomme: Teksttype Opgavetype Opgavens fokus A korte sekvenser, kort samtale, korte monologer, interview, radioklip, etc. B Monologer eller reportager etc. C en samtale, fx i form af interview eller dialog multiple matching multiple choice multiple choice lytte efter hovedindhold lytte efter specifik information lytte efter hovedindhold uddrage ræsonnementer lytte efter hovedindhold lytte efter specifik information uddrage ræsonnementer Multiple choice er en fælles betegnelse for en række opgavetyper, hvor eleven skal vælge det rigtige svar blandt flere mulige. Pointen er, at eleverne ikke selv skal producere svar. Teksttype A Teksttype A består af korte lyttesekvenser. Her skal eleven kombinere en lyttesekvens med et billede. Opgavetypen er multiple matching. Der er som regel 1-2 billeder for meget. Opgaven tester elevens evne til at lytte efter hovedindhold. Det kan for eksempel være nyhedsindslag som radioreportager eller korte monologer, interviews, beskeder på telefonsvarer, meddelelser over højttaler, reklameindslag i radioen, etc. Side 11 af 82

12 Teksttype B Teksttype B består af lyttesekvenser med tilhørende multiple choice spørgsmål. Eleverne lytter til teksten og besvarer multiple choice spørgsmålene, der tester deres evne til enten at lytte efter hovedindhold, specifik information eller ræsonnement.. Det kan for eksempel være monologer, nyhedsindslag som radioreportager etc. Teksttype C Teksttype C kan fx være et interview eller en dialog. Eleverne besvarer multiple choice spørgsmål, der tester deres færdigheder i både at lytte efter hovedindhold og specifik information samt at uddrage ræsonnementer Læsefærdighed Slutmål ifølge Fælles Mål 2009: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer i forskellige typer skrevet tekst inden for centrale og nære emner vælge relevante læsestrategier. uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster Læsetesten varer 40 minutter og består af forskellige dele, hvor én eller flere af nedenstående teksttyper og opgavetyper kan indgå i prøven. Alle instruktioner til opgaverne er på fransk i et enkelt sprog, og det fremgår tydeligt, hvad eleven skal besvare. Teksttype Opgavetype Opgavens fokus Side 12 af 82

13 A Kortere tekster som fx annoncer, beskeder, e- mails, instruktioner, beskrivelser eller lignende multiple matching læse for at forstå hovedindhold B Længere tekster, som beretninger, artikler etc. C En kortere tekst, fx en beskrivelse, en beretning, information etc. multiple choice læse for at uddrage specifik information læse for at uddrage ræsonnementer multiple choice læse og forstå hovedindhold læse for at uddrage ræsonnementer Multiple choice er en fælles betegnelse for en række opgavetyper, hvor eleven skal vælge det rigtige svar blandt flere mulige. Pointen er, at eleverne ikke selv skal producere svar. Teksttype A Denne teksttype kan for eksempel bestå af korte eller meget korte tekster i form af beskeder, skilte, s, postkort, instruktioner, annoncer etc. Teksterne præsenteres i layoutet form (fx opslag på opslagstavle, , sms, besked på skærm på togstation, skilte m.m.). Et eksempel kunne være, at eleven skal vælge en titel, der passer til en kort indholdsbeskrivelse. Der er en titel for meget. Her testes læsning efter hovedindhold. Teksttype B Denne teksttype er en længere tekst på ca.3/4 normalside. Et eksempel kunne være en artikel eller et brev, hvor eleven læser for at uddrage specifik information, læser efter hovedindhold eller uddrager ræsonnementer. Her skal eleven løse opgaven ved hjælp af multiple choice. Teksttype C Side 13 af 82

14 Denne teksttype er en kortere tekst i form af en artikel, en beretning etc. Opgaven løses her ved hjælp af multiple choice. De 4 valgmuligheder er skrevet ind i teksten og skal markeres af eleven. Eleven skal her ud fra konteksten vælge det korrekte ord, sådan at teksten giver mening. 2.2 Produktive kompetencer Hæfte 2 af den skriftlige prøve består af En opgave i sprog og sprogbrug samt en opgave i skriftlig fremstilling, varighed i alt to timer. Ved prøven i sprog og sprogbrug og skriftlig fremstilling må der anvendes hjælpemidler Sprog og sprogbrug Slutmål ifølge Fælles Mål 2009: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende grundlæggende sprogbrugsregler, så kommunikationen lykkes anvende ordbøger, grammatiske oversigter, stave- og grammatikkontrol Ifølge slutmål for faget fransk efter 9.-klassetrin hører anvendelse af centrale sprogbrugsregler i fransk til grundskolens hovedansvarsområde. Opgaven i sprog og sprogbrug vil omfatte opgaver, hvor eleven skal vise sin viden inden for centrale grammatiske områder, for eksempel sætningens grundstruktur, de vigtigste sætningstyper og ordforråd. Hensigten er ikke, at eleverne lærer grammatiske regler udenad, men at de tilegner sig en funktionel grammatik til støtte for de kommunikative kompetencer. Elevernes leksikalske kompetence er afgørende for, at kommunikationen lykkes. Opgavetyperne i sprog og sprogbrug kan derfor eksempelvis være korrekt indsættelse af betydningsbærende ord. Opgaven kan være udformet som multiple matching eller multiple choice. Opgavetyper, der viser elevernes evne til at anvende funktionel grammatisk viden, kan eksempelvis være kontekstbaserede leksikalske eller grammatiske opslag og kan være udformet som multiple matching, hvor der er en eller to muligheder for meget. Side 14 af 82

15 Et par eksempler: Ordbogsopslag: Le soleil (skinner). Multiple matching mais ou et donc parce que Je déteste des tomates, je le mange quand même. Je suis fatigué, je suis malade. J ai visité Londres Paris. Tu veux du coca de l eau? Det anbefales, at eleven anvender cirka en halv time til løsningen af opgaven i sprog og sprogbrug Skriftlig fremstilling Slutmål ifølge Fælles Mål 2009: Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer i forskellige typer skrevet tekst inden for centrale og nære emner udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog. Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke sig med et grundlæggende ordforråd inden for centrale og nære emner anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk anvende grundlæggende sprogbrugs og retstavningsregler, så kommunikationen lykkes. Side 15 af 82

16 Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vælge relevante læsestrategier anvende ordbøger, grammatiske oversigter og stave- og grammatikkontrol vælge relevante skrivestrategier herunder anvendelsen af viden om skriveprocessens faser. Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende en grundlæggende viden om geografi og historie, levevilkår, værdier og normer i fransktalende lande drage sammenligninger mellem fransksproget kultur og egen kultur. vise forståelse for andres levevis og deres kulturer Prøveoplægget til den fri skriftlige fremstilling kan variere. Der indgår såvel tekst som billeder i oplægget. Besvarelsen skal opfylde opgaveformuleringens krav. Besvarelsen kan, afhængigt af oplægget, kræve, at eleverne skriver en eller to tekster. De udformes for eksempel som fortælling, debatindlæg eller brev, hvor indhold og stil er tilpasset situationen. Besvarelsen kan kræve, at der i stedet for en tekst skrives to mindre tekster. Oplæggets tekst og billeder skal indgå i besvarelsen i overensstemmelse med opgaveformuleringen. Eleven skal i overensstemmelse med opgaven anvende et centralt ordforråd og kunne udtrykke sig forståeligt og hensigtsmæssigt i en sammenhængende skriftlig fremstilling, hvor stilen søges afpasset efter situation og modtager. Afhængigt af oplægget forventes eleven at kunne udtrykke holdninger, erfaringer, viden, følelser og eventuelt fantasi i sin besvarelse. Besvarelsen skal udformes i skriftsprog med dets særlige karakteristika. Talesprog accepteres. Fejlagtig sprogbrug forringer sprogets brugsværdi: Jo flere fejl der forekommer samtidig, des lettere opstår der sproglige misforståelser. Kravet om, at eleven skal kunne udtrykke sig i en sammenhængende skriftlig form indebærer, at eleven anvender et centralt ordforråd samt udviser en rimelig sikkerhed i anvendelse af den funktionelle, basale grammatik. Ved et centralt ordforråd forstås Side 16 af 82

17 betydningsbærende ord inden for nære emner og områder, der er undervist i ifølge bindende trinmål og tilhørende målbeskrivelser for undervisningen. Elevens besvarelse skal omfangsmæssigt være af en sådan længde, at opgaven er besvaret nogenlunde fyldigt i forhold til de halvanden time, eleven har til rådighed. Antal ord vil fremgå af prøveoplægget. Eleverne bør opfordres til at indsætte antal ord, når de skriver på computer Før prøven At lære og at bruge fransk er sammensatte processer, hvor de enkelte kundskabs- og færdighedsområder er indbyrdes afhængige. Derfor bør de integreres i de enkelte undervisningsforløb og herved støtte hinanden. Arbejdet med de skriftlige kompetencer er derfor en naturlig del af undervisningen fra klasse. I de centrale kundskabs- og færdighedsområder er det med hensyn til det skriftlige formuleret, at eleverne skal: udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprog arbejde med grammatikker, ordbøger og andre opslagsværker arbejde med forskellige medier, herunder elektroniske, blandt andet til tekstbehandling, informationssøgning og kommunikation. Det skriftlige arbejde skal integreres i undervisningen helt fra 1. forløb i 7. klasse. Det er vigtigt, at eleverne i franskundervisningen får mulighed for at samle mange slags skriveerfaringer, og at læreren undervejs i hele forløbet hjælper eleverne med at udvikle deres skrivekompetencer. Ikke mindst herved styrkes elevernes interesse for skriveprocesser og skriveprodukter. Inden prøven skal eleverne gøres bekendt med de regler for prøven, der fremgår af prøvebekendtgørelsen. Inden den egentlige prøve bør de desuden have stiftet bekendtskab med prøveformen i praksis, for eksempel ved at have afprøvet et opgavesæt i undervisningen eller gennemført en terminsprøve. At prøven nu indeholder en skriftlig prøvedel, bør få en positiv tilbagevirkende effekt på den daglige undervisning, så det skriftlige udtryk udvikles løbende igennem hele forløbet. Udviklingen af gode skrivekundskaber tager tid. Det er af stor betydning, at eleven modtager konstruktiv feedback på sine produkter både hvad angår form og indhold Skriveprocessen I den kreative skriveproces indgår de samme faser som i anden procesorienteret skrivning: brainstorm, mindmap, udkast, redigering og færdigt produkt. Ved en prøve i skriftlig fremstilling er det naturligvis produktet, der er afgørende, da det er bestemmende for den endelige vurdering. Gennem arbejdet med skriveprocessen bliver eleverne imidlertid bevidste om, hvordan de bedst kommer frem til et godt produkt. Disse veje kan meget vel være meget forskellige fra elev til elev. Side 17 af 82

18 Det er vigtigt, at eleverne gennem undervisningen lærer at udnytte skrivetiden mest hensigtsmæssigt. Derfor skal de blandt andet gøre erfaringer med skriveprocessens faser: 1. En indledende planlægningsfase: Forskellige brainstormingsteknikker benyttes. 2. En nedskrivningsfase: Der skrives løs uden for mange ophold og uden specielt fokus på stavning, grammatik og ordvalg. Der er i langt højere grad fokus på en flydende og sammenhængende formulering. 3. En bearbejdningsfase: Her tages hjælpemidlerne ordbøger, grammatiske oversigter samt stave- og grammatikkontrol i anvendelse. 4. En gennemskrivningsfase: Den endelige korrektur laves. Det er især vigtigt at lade eleven gøre erfaringer med, at det virkelig er en god investering at bruge god tid på den indledende fase. Eleven skal bruge tid på at studere oplæggene godt og grundigt for at kunne vælge kvalificeret.. Derefter skriver eleven nøgleord, ideer og sætninger ned og sætter teksten op, sådan at opbygningen fremstår logisk og hænger naturligt sammen. Herefter kan eleven begynde på den første kladde/gennemskrivning. Det er vigtigt, at eleverne udnytter den tid, de har til rådighed og sikrer sig, at de har rettet teksten helt igennem Anvendelse af it It skal integreres i franskundervisningen, hvor det naturligt kan fremme arbejdet med fagets forskellige områder. En naturlig forudsætning for, at eleven kan have glæde af tekstbehandling ved prøven, er, at han eller hun har en så tilstrækkelig færdighed og øvelse i at anvende computeren, at brugen af den ikke får negativ indflydelse på præstationen. Eleverne skal derfor lære, at en grundig og kritisk gennemlæsning af opgaven er en forudsætning for et godt resultat. Desuden skal de være bevidste om, at stave- og grammatikkontrollen har begrænsninger og dermed kan være en falsk ven. Gennem undervisningen må eleven desuden have erfaring med en hensigtsmæssig anvendelse af computeren i skriveprocessen. Ved at benytte it spares kladdefasen. Den ekstra tid, der i praksis på denne måde bliver til rådighed, bør anvendes til at forbedre produktet og ikke blot til at skrive længere. Eleven bør fra undervisningen have erfaring med, hvor meget en besvarelse på en side fylder på tekstbehandling med en læsbar skriftstørrelse og almindelig linjeafstand, samt have erhvervet sig arbejdsrutiner, hvor der både arbejdes med skærmbilledet og med udprint af teksten. Eleven afgør selv, hvilke ark som skal afleveres til bedømmelse og godkender med sin underskrift på første side af sin besvarelse. De elektroniske hjælpemidler, som må benyttes ved prøven, kan fra og med skoleåret 2011/2012 være internetbaserede. Det bør i god tid forud for prøven besluttes, hvilke hjælpemidler der kan benyttes ved prøven, og eleverne skal gøres bekendt hermed. På Side 18 af 82

19 skoler, som giver eleverne adgang til internetbaserede hjælpemidler, bør det ligeledes på forhånd afklares, hvilke internetadresser der må anvendes og hvor link, som må benyttes ved prøven, er placeret på de enkelte computere. Det skal fremhæves, at udover adgang til tekstbehandling og grammatik- og stavekontrol, omfatter adgang til elektroniske hjælpemidler, herunder internetbaserede hjælpemidler, alene ordbøger og grammatiske oversigter, som disse er beskrevet i denne vejlednings afsnit Eleverne må ved prøven således ikke benytte andre materialer eller værktøjer, herunder tekster og billeder fra internettet eller tekst, lyd eller billedfiler på computeren. Adgangen til internettet kan foregå på computere eller tablets, men ikke via mobiltelefoner eller smartphones. Det er på den baggrund vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for adgang til hjælpemidler via internettet som konsekvenserne af snyd under prøverne. Adgangen til internettet forudsætter, at skolelederen gennem tilsyn og it-foranstaltninger sikrer, at eleverne ikke overtræder reglerne. Skolens leder kan beslutte at begrænse adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler, herunder medbragte elektroniske hjælpemidler, hvis det er nødvendigt af kapacitetsmæssige grunde jævnfør prøvebekendtgørelsens 11, stk. 2. Det er ved brug af elektroniske ordbøger, herunder onlineordbøger, vigtigt at være opmærksom på, at eleverne ved nedbrud af deres computer kan få adgang til en trykt ordbog. Skolen skal indrette prøvelokalet, så eleverne kan arbejde optimalt, uanset om de anvender computer eller skriver i hånden under hele prøven Længde Det forventes, at elevens besvarelse i omfang er en sammenhængende tekst på cirka ord med anvendelse af skriftstørrelse 12 på computer, svarende til cirka en side i håndskrift. Eleverne kan være tilbøjelige til at skrive meget lange tekster, men her må det bemærkes, at kvantitet ikke i sig selv er en kvalitet, tværtimod. Denne omfangsbegrænsning er indført for at motivere eleverne til også at bruge tid på arbejdet med sprogfærdigheden. Såfremt eleven skriver på computer, opfordres eleven til at sætte antal ord på det færdige dokument Procedure for prøvens afholdelse Før prøvens begyndelse uddeles besvarelsesark, herunder eventuelle hjælpeark, der skal være forsynet med oplysningsrubrik til skolens navn, elevens navn, nummer, klasse/hold og fag samt felter til at anføre nummer på ark, det samlede antal ark og elevens og den tilsynsførendes signatur. Side 19 af 82

20 Når en elev ønsker at aflevere sin besvarelse, skal det ske til en tilsynsførende. Eleven må først forlade sin plads, når den tilsynsførende har kvitteret for modtagelsen af opgavebesvarelsen. Eleven afgør selv, hvilke ark der indgår i besvarelsen, som afleveres til bedømmelse. Eleven nummererer disse ark, og det samlede antal ark angives på hvert ark. Eleven underskriver sin besvarelse. Den tilsynsførende skal sikre sig, at alle rubrikker på arkene med besvarelser er korrekt udfyldt. Den tilsynsførende attesterer ved sin signatur, at besvarelsen er endeligt afleveret til bedømmelse, at antallet af ark svarer til det, der er anført i felterne, samt at det er kontrolleret, at arkene er fortløbende nummererede. Ikkeafleverede besvarelsesark forbliver i lokalet, indtil prøven er afsluttet. Eleven skal huske at underskrive den endelige besvarelse, hvis eleven har skrevet på computer Ordbøger og grammatiske oversigter Ved prøven i lytte- og læsefærdigheder må der ikke anvendes hjælpemidler. Ved prøven i sprog og sprogbrug og den friere skriftlige opgave må der anvendes ordbøger og grammatiske oversigter. Ved brug af computer må der anvendes tekstbehandling med stave- og grammatikkontrol samt elektroniske ordbøger. Eleven må ved prøven anvende alle slags ordbøger inklusive elektroniske, for eksempel dansk/fransk-, fransk/dansk- og fransk/fransk-ordbøger. Tosprogede elever må eventuelt anvende ordbøger på deres modersmål. Ordbøgerne bør være af nyere dato og af et vist omfang, så eleven ikke kommer i den situation, at der er centrale ord eller udtryk, som ikke kan slås op. Ved grammatiske oversigter forstås en grammatik, som indeholder oversigter, eksempler og forklaringer af grammatiske områder. Den grammatiske oversigt må gerne være lærer-/elevproduceret. Grammatikken må ikke have form af en daglig øvebog, hvori der forekommer længere tekststykker eller udfyldningsopgaver. Der må advares mod grammatiske oversigter, hvor omfanget er uoverskueligt i prøvesituationen. Kun grammatiske oversigter, som eleven er vant til at arbejde med og derfor let kan finde rundt i, kan forventes at blive udnyttet hensigtsmæssigt ved prøven Information til eleven Eleverne skal inden prøven orienteres om prøvekravene, vurderingskriterierne, grundlaget for karaktergivningen, og om hvordan prøvernes enkelte dele foregår. Eleverne bør have kendskab til prøveformen og prøvesættets udformning. Alle 9. klasses elever bør have afprøvet et prøvesæt i løbet af det 9. skoleår. Side 20 af 82

21 Praktiske forhold vedr. prøven Til besvarelsen af opgaven af den skriftlige prøve gives der 3 timer. Prøven aflægges i ét eller flere lokaler, hvor der er tilvejebragt gode afspilningsforhold. Instruksen om afspilningen medfølger opgaverne. Instruksen om afspilningen fremgår af hæftet Retningslinjer til brug ved de skriftlige prøver, som sendes sammen med opgaven. Prøvens dele: lytning læsning sprog og sprogbrug skriftlig fremstilling. Besvarelsen af de tre første dele af prøven udfærdiges i hånden på et opgaveark. Den fjerde og sidste del (den kortere skriftlige fremstilling) kan enten udføres i hånden eller på computer. Hvis ikke prøvelokalet/prøvelokalerne kan indrettes, så elevgruppen kan gennemføre hele prøven i det samme lokale, er det tilladt at indlægge en kort pause, så eleverne eventuelt kan flytte fra et lokale med bordplads til et sted med computere. Dette kan skønnes nødvendigt, hvis ikke der er arbejdsplads ved computerne til at skrive i hånden ved prøvens første del (hæfte 1). I den første time ved lytte- og læsetesten er ingen hjælpemidler tilladt. Det vil sige, at eventuelle computere skal være på standby, og at ordbøger ikke må anvendes. Den skriftlige prøve udsendes til skolerne i god tid inden prøven og åbnes på prøvedagen. I de sidste to timer under prøven af sprog og sprogbrug og ved den friere skriftlige opgave må der ved brug af computer anvendes grammatiske oversigter, tekstbehandling med grammatik- og stavekontrol samt elektroniske ordbøger eller ordbøger i papirudgave. Der må ikke være adgang til internettet, og eleverne må ikke hente tekster eller billeder fra andre mapper og filer på computeren. Det er dog muligt at benytte elektroniske ordbøger (fx onlineordbøger), hvis skolen kan sikre, at der er en isoleret adgang til disse materialer. Det er ved brug af elektroniske ordbøger, herunder onlineordbøger, en forudsætning, at eleverne ved nedbrud af deres computer har adgang til en trykt ordbog. De fleste elever skriver på computer. Computeren giver eleverne mulighed for at redigere hurtigt og præcist i deres tekst, og det er denne skrivesituation, de fleste elever vil komme til at opleve på videregående uddannelser og i fremtidige job. Det anbefales derfor, at alle elever anvender computeren både i det daglige arbejde og i prøvesituationen. Skolen skal indrette prøvelokalet, så eleverne kan arbejde optimalt, uanset om de anvender computer eller skriver i hånden under hele prøven. Hvis eleven skriver i hånden, skal han eller hun være opmærksom på tiden. Der er cirka halvanden time til denne del af prøven. Side 21 af 82

22 2.3. Vurdering og karaktergivning Den kommunale og den statsligt beskikkede censor bedømmer både lytte- og læsetesten, opgaven i sprog og sprogbrug og den skriftlige fremstilling. Der gives en samlet karakter for den skriftlige prøve i fransk. Denne karakter sammensættes af 4 delkarakterer, som vægtes således: lytning - 25 % læsning - 25 % sprog og sprogbrug - 15 % skriftlig fremstilling -35 % Del 1-3 rettes ud fra en rettenøgle, hvor hvert rigtigt løst item giver ét point. Det samlede pointtal vægtes for hver delprøve til en karakter, der sammen med karakteren for den skriftlige fremstilling (del 4) udregnes til én samlet karakter. Efter afholdelsen af prøven lægges et facitark på Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens hjemmeside, og så hurtigt som muligt lægges der samme sted en omsætningstabel, som viser, hvordan et antal korrekt løste items omsættes til en karakter. Prøverne i fransk er først og fremmest prøver i kommunikative færdigheder. I prøven er det derfor væsentligt at fokusere på det positive, som eleven kan, frem for det, eleven ikke kan. Sproget skal kunne bruges i en kommunikativ sammenhæng og skal anvendes til kommunikation, snarere end det skal opfattes som et system, hvor der er fokus på fejl og høje korrekthedskrav. I den skriftlige prøve i 9. klasse prøves eleven særskilt i viden om sprog og sprogbrug, men denne afprøvning sker inden for en kommunikativ ramme. Formålet er ikke, at eleverne mekanisk lærer grammatiske regler udenad, men at de tilegner sig en funktionel grammatik for at kunne kommunikere så optimalt som muligt. I folkeskolen er det vigtigt at huske på, at elevens sprog er et intersprog, det vil sige et sprog, der er på vej med hensyn til sproglig korrekthed. Eksempelvis vil mange indfødte sprogbrugere også begå kongruens- og stavefejl. De forstyrrer måske, men er ikke ødelæggende for forståelsen. Vi skal ikke ignorere de fejl, eleverne laver, men vurdere om det er fejl, der forstyrrer kommunikationen. Grammatiksynet skal med andre ord passe til sprogsynet. I vurderingen er det vigtigt at medtage såvel positive som negative sider af besvarelsen i skriftlig fremstilling. Afskrivning af dele af tekstoplægget vægtes ikke positivt. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en helhedsbedømmelse, hvor form og indhold vægtes som en helhed. Karakteren gives på baggrund af denne helhedsbedømmelse, som sker ud fra en vurdering af kvaliteter og mangler i besvarelsen. For at få et overblik over elevpræstationen kan det være hensigtsmæssigt at anvende et evalueringsskema, hvor det positive og det negative noteres for den enkelte elev. Notaterne er samtidig velegnede som udgangspunkt for eventuelle drøftelser mellem censorerne om karakterfastsættelsen. Det samme hjælpeskema kan i øvrigt anvendes ved evaluering af skriftligt arbejde i den daglige undervisning. På den måde kan eleven blive opmærksom på, hvilke områder der skal arbejdes mere med. Side 22 af 82

23 De fire centrale kundskabs- og færdighedsområder, nemlig kommunikative færdigheder, sprog og sprogbrug, sprogtilegnelse og kultur- og samfundsforhold, er brugt som overskrifter i evalueringsskemaet. Sprog og sprogbrug samt sprogtilegnelse er i denne sammenhæng ikke brugt som videnskategorier, men de er elevens forudsætning for at kunne kommunikere hensigtsmæssigt, og ved prøven skal eleven vise, at han eller hun er i stand til at anvende dem i praksis. Der gives ikke karakter for orden, men ulæselig skrift får naturligvis indflydelse på vurderingen, hvis den hæmmer eller umuliggør forståelsen. Form og indhold er tæt knyttet sammen i opgaven i skriftlig fremstilling, og bedømmelsen af besvarelsen skal derfor ske ud fra en helhedsvurdering, hvori de fire CKF-områder indgår. Efter at prøven er afholdt, kan Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, hvis det skønnes nødvendigt, udsende en speciel rettevejledning om forhold i opgavesættet, der kræver særlig hensyntagen ved vurderingen af besvarelserne. Karaktergivningen skal ske på grundlag af de faglige krav og mål, der er opstillet for den enkelte prøve (absolut karaktergivning). Se uddybning af karakterskalaen i bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts Evalueringsskema skriftlig sprogfærdighed For overskuelighedens skyld kan det lette arbejdet at benytte dette skema. Skemaet udfyldes under bedømmelsen af elevbesvarelsen af de to censorer og danner udgangspunkt for vurderingen af den skriftlige fremstilling. Benyt eventuelt muligheden for at angive, hvor i området eleven befinder sig, ved at sætte en streg enten mod venstre, midt for eller mod højre. Eksempelvis vil en streg til højre i det fremragende område betyde, at karakteren er nærmest karakteren 10. Man kan sige, at de to lodrette linjer mellem fremragende/godt og godt/tilstrækkeligt svarer til henholdsvis karaktererne 10 og 4. På denne måde vil man få en profil af elevens præstation. Side 23 af 82

24 FSA skriftlig fransk Elevens navn: Eleven opfylder opgaveformuleringen. Kommunikative færdigheder Eleven skriver sammenhængende. Fremragende God Tilstrækkelig Eleven tilpasser indhold og stil til situationen. Eleven udtrykker holdninger, viden, følelser, erfaringer og fantasi. Sprog og sprogbrug Eleven anvender relevant ordforråd. Eleven anvender relevante udtryk og vendinger. Eleven udtrykker sig forholdsvis klart og forståeligt. Eleven anvender grundlæggende sprogbrugsregler, så kommunikation lykkes. Eleven staver og sætter tegn så kommunikation lykkes. Sprogtilegnelse Eleven bruger oplæggets tekst og billeder relevant. Eleven disponerer stoffet, fx ved hjælp af afsnitsinddeling. Eleven anvender hjælpemidler. Kultur- og samfundsforhold Eleven inddrager relevant viden. Side 24 af 82

25 Vejledende karakterbeskrivelser til FSA skriftlig fransk Karakteren 12 Karakteren 7 Karakteren 02 fremragende God tilstrækkelig Lytte- og læseforståelsen er meget sikker både med hensyn til lytning og læsning efter hovedindhold og lytning og læsning efter specifik information. Lytte- og læseforståelsen er forholdsvis sikker både med hensyn til lytning læsning og efter hovedindhold og lytning og læsning efter specifik information. Lytte- og læseforståelsen er acceptabel, men præget af usikkerhed både med hensyn til lytning og læsning efter hovedindhold og lytning og læsning efter specifik information. Der er fortrinsvis få fejl i løsningen af opgaverne i såvel lytning og læsning som i sprog og sprogbrug. Den skriftlige produktion er sammenhængende med en sikker brug af et centralt ordforråd. Der forekommer flere fejl i løsningen af opgaverne i såvel lytning og læsning som i sprog og sprogbrug. Den skriftlige produktion er stort set sammenhængende i form af enkle sætninger. Der er mange fejl og mangler i løsningen af opgaverne i såvel lytning og læsning som i sprog og sprogbrug. Den skriftlige produktion er præget af at være usammenhængende. Eleven viser sikkerhed i at anvende relevante udtryk og vendinger, og sproget er fortrinsvis uden meningsforstyrrende fejl. Ordvalget er centralt og nogenlunde dækkende. Eleven udtrykker sig nogenlunde klart og forståeligt i et enkelt sprog med relevante vendinger og udtryk. Ordforrådet er begrænset. Eleven viser sikkerhed i at anvende den funktionelle og for forståelsen mest basale grammatik, hvilket især gælder kongruens, verbalformer og ordstilling. Eleven viser rimelig sikkerhed i at anvende den funktionelle og for forståelsen mest basale grammatik, hvilket især gælder kongruens, verbalformer og ordstilling. Eleven viser usikkerhed i at anvende viden om den helt basale grammatik, hvilket især gælder ordklasser, kongruens, verbalformer og ordstilling. Side 25 af 82

26 Sproget er fortrinsvis uden meningsforstyrrende fejl. Der accepteres fejl, hvis de ikke hæmmer forståelsen væsentligt. Eleven udviser rimelig sikkerhed i stavning, herunder brugen af tegnsætning. Besvarelsen er grundig og inddrager relevante områder inden for emnet. Sproget indeholder flere fejl, som dog ikke forstyrrer kommunikationen væsentligt. Eleven udviser nogenlunde sikkerhed i stavning, herunder brugen af tegnsætning. Eleven inddrager nogle, men ikke alle relevante områder i sin besvarelse. Sproget mangler præcision, og der forekommer flere fejl, der hæmmer forståelsen. Eleven udviser nogen usikkerhed i stavning, herunder brugen af tegnsætning. Eleven inddrager få relevante områder inden for emnet. Vurderingsområderne sammenholdes med 7-trins-skalaens anvendelse, og for eksempel kan karakteren 7 både opnås, hvis de fleste områder er til godt, eller hvis omfanget af kvaliteter og mangler samlet begrunder karakteren Censorordning Bedømmelsen af de skriftlige afgangsprøver foretages af to censorer uden medvirken af faglæreren, nemlig af en statsligt beskikket censor og en kommunalt beskikket censor. Side 26 af 82

27 3. Den mundtlige prøve Den mundtlige prøve består af en decentral opgave til vurdering af mundtlige og produktive færdigheder: redegørelse for selvvalgt emne (cirka fem minutter) samtale/interaktion ud fra et overordnet tema fra tekstopgivelserne (cirka otte minutter) Prøven er todelt og varer 20 minutter inklusive votering. På baggrund af en helhedsvurdering gives der én karakter. Første del af prøven består af elevens redegørelse for et selvvalgt emne på baggrund af en godkendt disposition efterfulgt af eksaminators korte spørgsmål og kommentarer. Elevens selvvalgte emne skal tage udgangspunkt i et af årets temaer. Anden del af prøven er en samtale/interaktion med eksaminator på baggrund af et igangsættende spørgsmål/oplæg, som eleven trækker. Spørgsmålet skal have indholdsmæssig sammenhæng med et af de andre overordnede temaer fra tekstopgivelserne. Censor kan stille afklarende spørgsmål under eksaminationen. Grundlaget for den mundtlige prøve i fransk er følgende slutmål ifølge Fælles Mål: Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage i samtaler om centrale og nære emner redegøre for hovedindholdet og væsentlige detaljer i forbindelse med centrale og nære emner på baggrund af forskellige typer tekst, lyd og billeder og personlige erfaringer. Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart forståeligt udtrykke sig med et grundlæggende ordforråd indenfor centrale og nære emner Side 27 af 82

28 anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk anvende grundlæggende sprogbrugsregler, så kommunikation lykkes. Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vælge relevante kommunikationsstrategier vælge relevante lyttestrategier. Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i fransktalende lande drage sammenligninger mellem fransksprogede kulturer og egen kultur anvende fransk som kommunikationsmiddel, fx i internationale projekter og i mødet med fransktalende i og uden for skolen vise forståelse for andres levevis og deres kulturer. Prøven foregår på fransk. I den mundtlige prøve skal eleverne vise, at de ud fra slutmålene er i stand til at: bruge fransk som kommunikationsmiddel, deltage i samtaler og redegøre for hovedindholdet af forskellige teksttyper anvende sprogets opbygning hensigtsmæssigt, herunder udtrykke sig forståeligt anvende et centralt ordforråd og anvende faste vendinger på en relevant måde anvende strategier i forbindelse med kommunikation forholde sig til væsentlige sider af samfundsforhold, herunder vise grundlæggende viden om geografi, historie og levevilkår i fransktalende lande. Side 28 af 82

29 I prøven adskilles og afprøves færdighederne såvel enkeltvis som integreret. I en kommunikativ undervisning vil man oftest integrere færdighederne. Eksempelvis forudsætter interaktion, at man både kan lytte, forstå og ytre sig. Ligesom slutmålene har tydeligt fokus på elevens alsidige kommunikative sprogfærdigheder, skal den mundtlige prøve netop afspejle, at eleven er i stand til at anvende sit sprog. Her er det centralt, at eleven kan få følgende færdigheder og kompetencer til at spille sammen: reception: at forstå, hvad man hører produktion: at gøre sig forståelig i mundtlig fransk (tale) interaktion: at kunne reagere spontant og indgå i en samtale viden om kultur og samfundsforhold: at kende til kultur i fransktalende lande og kunne reflektere over ligheder og forskelle i forhold til egen kultur. 3.1 Tekstopgivelser Til den mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne skal omfatte normalsider af passende sværhedsgrad, som skal være alsidigt sammensat og omfatte både skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives ikkeskrevet materiale, fx lyd, billeder, dvd osv. Flere fransktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Alle tekstopgivelser skal selvfølgelig være på fransk. I bekendtgørelsen står, at tekstopgivelserne skal inddeles i et passende antal temaer. Man må nok anse 3 temaer som værende for lidt, da det tema, hvorunder eleven har valgt sit emne, ikke må indgå i lodtrækningen af prøveoplæg til samtalen. For hver enkelt tekst skal angives de opgivne teksters forfattere og titler med kildeangivelse og normalsideantal. Blanketten med tekstopgivelserne, prøvespørgsmål og elevernes dispositioner sendes gennem lederen af skolen, så de er censor i hænde senest 14 kalenderdage før prøven. Kopi af opgivelserne udleveres til eleverne. Opgivelserne kan være fælles for hele klassen eller individuelle for enkelte elever eller grupper af elever. En oversigt over elever og tekstopgivelser, for eksempel i form af et afkrydsningsskema, vedlægges opgivelserne til censor. Der udleveres en kopi af tekstopgivelserne til eleverne. Tekstopgivelserne sendes ligeledes til censor. Tekstopgivelserne kan på Undervisningsministerens forlangende indhentes fra skolerne, jævnfør 56 i bekendtgørelse nr. 756 af 2. juli Side 29 af 82

30 Tekstopgivelser er vigtige, fordi de danner baggrund for prøven og er således forbindelsen mellem den daglige undervisning og den afsluttende prøve. Det er derfor væsentligt, at eleverne er med til at udvælge netop de tekster, der interesserer dem mest. Der stilles krav om alsidighed i tekstudvalget, hvilket vil sige, at tekstudbuddet skal være bredt og dække de stofområder, som eleverne har arbejdet med i årets løb, for eksempel tekster om unges levevilkår og om familie, skoleliv, fritidsliv, arbejdsliv, medier og aktuelle problemstillinger. Af passende sværhedsgrad vil sige, at teksterne skal ligge inden for rammerne af læseplanen for 9. klasse. Der skal være alsidighed i årets tekstvalg og emner. Dette medfører krav om, at opgivelserne skal indeholde blandt andet teksttyperne skønlitteratur, sagprosa og billedtekster. Teksterne kan hentes fra et bredt materialeudvalg, for eksempel romaner (uddrag), noveller, avisartikler, ungdomsblade, reklamer, tv og film/musik (dvd/video). Vigtige kriterier i valget af tekster er ikke mindst, om de motiverer og engagerer eleverne og om teksterne i øvrigt er gode at samtale og argumentere ud fra. Elevernes egne, selvproducerede tekster må ikke opgives, men kan inddrages i samtalen. Tekstopgivelserne skal i forskelligt omfang afspejle kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande. Det brede og alsidigt sammensatte tekstudvalg er et særdeles vigtigt kriterium ved sammensætningen af tekstopgivelserne Normalside En normalside er bogstaver for prosa, herunder hører nu også poesi og tegneserielitteratur. Ved ikke-skrevet materiale angives ikke normalsidetal, men for eksempel titel/beskrivelse, forfatter/maler/producer, forlag samt eventuelt årstal. Mængden af for eksempel billeder, lyd og video er ikke anført, men kravet om tekstopgivelser inden for disse udtryksformer skal ses i sammenhæng med læseplanens og undervisningsvejledningens præcisering af arbejdet med disse materialer. Endvidere vil det for mange elever være en stor fordel at kunne henvise/relatere til sete tekster i samtalen, for eksempel film, videoklip, billeder etc Forløbet af den mundtlige prøve Før prøven Læreren kortlægger sammen med eleverne, hvilke tekster og temaer, der skal opgives til prøven ud fra årets tekstopgivelser. Eleven vælger sit selvvalgte emne under et af de opgivne temaer. Side 30 af 82

31 Eleven udvælger kilder på fransk og fordyber sig i sit valgte emne (med læreren som vejleder). Eleven udformer og afleverer disposition for sin redegørelse. Læreren godkender elevens disposition med sin underskrift. Dispositionen underskrives ligeledes af eleven. Den mundtlige prøve Prøven består af elevens redegørelse for et selvvalgt emne ud fra et tema fra tekstopgivelserne og en samtale ud fra et overordnet tema fra tekstopgivelserne. Der gives ingen forberedelsestid, da eleven er bekendt med tekstopgivelserne fra årets arbejde. Eksaminationen indledes med, at eleven kort redegør for det selvvalgte emne. Eleven skal være forberedt på, at han eller hun skal kunne løsrive sig fra sit papir, og at fremlæggelsen ikke må bære præg af oplæsning. Dispositionen har form af stikord. Eleven har på forhånd udarbejdet en disposition. Eksaminator kan stille korte, uddybende og præciserende spørgsmål til eleven. Censor kan stille afklarende spørgsmål. Eleven trækker herefter et prøveoplæg til samtale inden for et andet tema end det, eleven har valgt sit selvvalgte emne under. Prøvespørgsmålet knytter an til de tekster, der er opgivet til prøven ifølge gældende prøvebestemmelser. Prøvespørgsmålet kan være ledsaget af et eller flere billeder, fx i form af en billedcollage. Elev, lærer og evt. censor går herefter i dialog. Votering og karaktergivning foregår som en helhedsbedømmelse ud fra vurderingskriterierne. Der gives en karakter Disposition for det selvvalgte emne Til den første del af den mundtlige prøve udarbejder eleven en disposition, som skal tjene som udgangspunkt for redegørelsen. Dispositionen skal indeholde: elevens navn og klasse titel på det overordnede tema, som det selvvalgte emne er valgt i forbindelse med titel på det selvvalgte emne dispositionen, herunder kort begrundelse for valg af emnet kildefortegnelse over det stof, der er anvendt i forberedelsen, mindst 2 teksttyper lærerens og elevens underskrift Side 31 af 82

Fransk skriftlig fremstilling med adgang til internettet

Fransk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Fransk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Vejledende materiale Indhold 1. Rammer for prøven 2. Beskrivelse af prøven 3. Vejledning i prøven 4. Vejledende karakterbeskrivelse 5. Uddybning

Læs mere

Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015

Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015 Vejledning til tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet November 2015 Indhold Indhold... 2 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...

Læs mere

Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9)

Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9) Vejledning til engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (FP9) Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold 1. Rammer for prøven... 3 2. Beskrivelse af prøven... 3 Prøvegrundlaget...

Læs mere

Tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet

Tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Tysk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Vejledende materiale Indhold 1. Beskrivelse af prøven 2. Rammer for prøven 3. Vejledning i prøven 4. Vejledende karakterbeskrivelse 5. Uddybning af

Læs mere

Karakterer på 7-trinsskalaen

Karakterer på 7-trinsskalaen Om 7-trins-skalaen I det danske uddannelsessystem anvender vi 7-trins-skalaen. Den består af syv karakterer. Hvis der er et beståkrav, er eleven/den studerende bestået, når hun/han får karakteren 02, 4,

Læs mere

Engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet

Engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Vejledende materiale Indhold 1. Rammer for prøven 2. Beskrivelse af prøven 3. Vejledning i prøven 4. Vurderingen 1. Rammer for prøven Skriftlig

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget tysk

Vejledning til prøverne i faget tysk Vejledning til prøverne i faget tysk Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 Indhold Vejledning til prøverne i tysk 6 1. Indledning 7 Vejledning til prøverne i faget tysk i 9. klasse FSA 8 1.1. Faglige

Læs mere

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9.

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

RETNINGSLINJER OM PRAKTISKE OG PROCEDUREMÆSSIGE FORHOLD VEDRØRENDE PRØVEAFHOLDELSEN

RETNINGSLINJER OM PRAKTISKE OG PROCEDUREMÆSSIGE FORHOLD VEDRØRENDE PRØVEAFHOLDELSEN RETNINGSLINJER OM PRAKTISKE OG PROCEDUREMÆSSIGE FORHOLD VEDRØRENDE PRØVEAFHOLDELSEN I medfør af 3 i prøvebekendtgørelsen fastsættes nedenstående retningslinjer: Skolestyrelsen har modtaget en del henvendelser

Læs mere

Fælles Mål 2009. Tysk. Faghæfte 17

Fælles Mål 2009. Tysk. Faghæfte 17 Fælles Mål 2009 Tysk Faghæfte 17 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 19 2009 Fælles Mål 2009 Tysk Faghæfte 17 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 19 2009 Indhold Formål for faget tysk 3

Læs mere

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin Tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen

Læs mere

Læreplan for tysk. Signalement af faget

Læreplan for tysk. Signalement af faget Læreplan for tysk Læreplan for tysk består af: Signalement Formål Slutmål Trinmål Beskrivelser Læseplan Signalement af faget Det undervises i tysk på 7. 9. Klassetrin De centrale kundskabs og færdighedsområder

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

FSA - Folkeskolens afgangsprøver Regler og retningslinjer

FSA - Folkeskolens afgangsprøver Regler og retningslinjer FSA - Folkeskolens afgangsprøver Regler og retningslinjer Praktiske og proceduremæssige forhold: 1. Prøveperiode og prøvetidspunkter. De skriftlige prøver afholdes: Onsdag den 2. maj kl. 09.00-10.00 Matematiske

Læs mere

3. Den skriftlige prøve

3. Den skriftlige prøve 3. Den skriftlige prøve Grundlaget for prøverne i skriftlig fremstilling er de fleste af slutmålene, der vedrører det at skrive fra CKF-områderne: Kommunikative færdigheder udtrykke sig skriftligt med

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fransk

Vejledning til prøverne i faget fransk Vejledning til prøverne i faget fransk Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold Indledning... 4 NYT FRA PRØVETERMINEN 2016... 4 Vejledning til prøverne i faget fransk i 9. klasse FP9...

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet April 2015 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 3 Prøveforløbet trin for trin... 4 Opgivelser... 5 Et eksempel på

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Folkeskolens obligatoriske afgangsprøver består af fem bundne prøver og to prøver til udtræk. Det fremgår af folkeskolelovens 14, stk. 2.

Folkeskolens obligatoriske afgangsprøver består af fem bundne prøver og to prøver til udtræk. Det fremgår af folkeskolelovens 14, stk. 2. Orientering om forhold omkring Folkeskolens Afgangsprøver - Suldrup Skole -------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Prøvefagene i 9.

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Vejledning om Prøve i Dansk 3 Danskuddannelse for voksne udlændinge Oktober 2014

Vejledning om Prøve i Dansk 3 Danskuddannelse for voksne udlændinge Oktober 2014 Vejledning om Prøve i Dansk 3 Danskuddannelse for voksne udlændinge Oktober 2014 1 Udgiver: Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Copyright: Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Selam Friskole. Tyrkisk. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Tyrkisk. Målsætning og læseplan Selam Friskole Tyrkisk Målsætning og læseplan September 2009 Målsætning: Stk. 1. Formålet med undervisning i tyrkisk er, at eleverne videreudvikler deres sproglige og kulturelle kompetence og deres erfaringer

Læs mere

Vejledning om Studieprøven

Vejledning om Studieprøven Vejledning om Studieprøven Danskuddannelse til voksne udlændinge Marts 2016 1 Udgiver Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Styrelsen for International Rekruttering og Integration Copyright Udlændinge-,

Læs mere

Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.

Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. HAUBRO FRISKOLE Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C Kommunikation Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om varierede og alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og varierede emner Eleven

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige emner Eleven kan, inden for niveauet,

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Vejledning om Prøve i Dansk 1 Danskuddannelse til voksne udlændinge Oktober 2014

Vejledning om Prøve i Dansk 1 Danskuddannelse til voksne udlændinge Oktober 2014 Vejledning om Prøve i Dansk 1 Danskuddannelse til voksne udlændinge Oktober 2014 1 Udgiver: Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Copyright: Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 18. Fransk

Fælles Mål. Faghæfte 18. Fransk Fælles Mål Faghæfte 18 Fransk Fælles Mål Faghæfte 18 Fransk Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 15-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse

Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse Formål Du udvikler og styrker din sproglige egenskaber på engelsk Du udvikler din evne til at formulere dig mundtlig og skriftelig på engelsk Du udvikler

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget tysk

Vejledning til prøverne i faget tysk Vejledning til prøverne i faget tysk Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen April 2015 Side 1 af 75 Indhold Indledning... 5 Vejledning til prøverne i faget tysk i 9. klasse... 6 1.1. Faglige områder... 7 1.2.

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 2. Engelsk

Fælles Mål. Faghæfte 2. Engelsk Fælles Mål Faghæfte 2 Engelsk Fælles Mål Faghæfte 2 Engelsk Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 1-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at ODENSE FRISKOLE Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

pong,m.m. tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter

pong,m.m. tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål for tysk Tysk Formålet med undervisningen i tysk Link til undervisningsministeriet - CL-strukturer quiz Undervisningen skal lede På Grønbjerg er, at eleverne

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen

Folkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen Folkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen Indholdsfortegnelse 9. klasse projektopgaven side 3 Tilmelding side 3 Prøvetidspunkt side 3 Sygdom side 3 Hjælpemidler side 3 Skriftlig udtalelse og karakter

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau E

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau E Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå hovedindholdet af talt fremmedsprog om udvalgte Forstå hovedindholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om udvalgte Eleven kan, inden for niveauet,

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Vejledning om Prøve i Dansk 2 Ministeriet for Børn og Undervisning, april 2012

Vejledning om Prøve i Dansk 2 Ministeriet for Børn og Undervisning, april 2012 Vejledning om Prøve i Dansk 2 Ministeriet for Børn og Undervisning, april 2012 1 Udgiver: Ministeriet for Børn og Undervisning Copyright: Ministeriet for Børn og Undervisning ISBN: 978-87-92275-12-7 2

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Oversigt over prøverne i maj 2015: I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler.

Oversigt over prøverne i maj 2015: I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler. Oversigt over prøverne i maj 2015: I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler. DATO TID FAG KLASSER LOKALER + PC behov Mandag 9.00 10.30 Dansk, retskrivning

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7

Læs mere

24. maj 2013. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2013. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2013 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 27. maj, mens den anden prøve først er placeret den 3. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

ÅRSPLAN ENGELSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN ENGELSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16 Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik Skoleåret 2015-16 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Februar 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform og -forløb... 5 Undervisningsbeskrivelsen...

Læs mere

Fagplan. Engelsk E-niveau

Fagplan. Engelsk E-niveau Fagplan Engelsk E-niveau UDDANNELSE: GF 2 smed, industritekniker og automekaniker LÆRER: Claus Tassing FORMÅL: Formålet med undervisningen i fremmedsprog er at udvikle elevens fremmedsproglige viden, færdigheder

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Oversigt over prøverne i maj 2016 I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler.

Oversigt over prøverne i maj 2016 I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler. Oversigt over prøverne i maj 2016 I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler. DATO TID FAG KLASSER LOKALER D. 2. maj 9.00 12.30 (13.15 elever med samtalerunde/13.30

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kinesisk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kinesisk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kinesisk - sprog og kultur November 2014 Fælles mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i kinesisk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Vejledning til den mundtlige prøve i det étårige valgfag spansk i 9. klasse

Vejledning til den mundtlige prøve i det étårige valgfag spansk i 9. klasse Vejledning til den mundtlige prøve i det étårige valgfag spansk i 9. klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Februar 2016 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Generelt... 4 Frivillig mundtlig prøve i

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Indhold Faget Konklusion Prøverne i religion og filosofi Årets prøver 2014 Den skriftlige

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde

Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test April 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven 6 Prøvens form 7 Undervisningsbeskrivelsen

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget engelsk

Vejledning til prøverne i faget engelsk Vejledning til prøverne i faget engelsk Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold Indledning... 5 NYT FRA PRØVETERMINEN 2016... 5 Vejledning til prøverne i faget engelsk 9. klasse...

Læs mere

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Prøvebeskrivelse Engelsk niv. F, E, D og C

Prøvebeskrivelse Engelsk niv. F, E, D og C Prøvebeskrivelse Engelsk niv. F, E, D C Gælder for elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016 bilag 8 Beskrivelse af prøven Der afholdes en mundtlig

Læs mere

Hjælpemidler Nedenstående oversigt viser hvilke former for hjælpemidler, der må anvendes ved de enkelte prøver.

Hjælpemidler Nedenstående oversigt viser hvilke former for hjælpemidler, der må anvendes ved de enkelte prøver. Hjælpemidler Nedenstående oversigt viser hvilke former for hjælpemidler, der må anvendes ved de enkelte prøver. Skriftlige prøver Bekendtgørelse nr. 351 af 19. maj 2005, 14, bekendtgørelse nr. 863 af 5.

Læs mere

Side 1 af 10. Prøveperiode og prøvetidspunkter. kl. 9.00-10.00 FP9 Dansk, retskrivning (pilotforløb digital samt papir)1

Side 1 af 10. Prøveperiode og prøvetidspunkter. kl. 9.00-10.00 FP9 Dansk, retskrivning (pilotforløb digital samt papir)1 Orientering om folkeskolens prøver pa Midtskolen Denne orientering giver dig vigtig information om prøverne og viden om de regler der knytter sig til prøverne samt konsekvenser af eventuelle overskridelser

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Engelsk Niveau F, E, D og C

PRØVEVEJLEDNING. Engelsk Niveau F, E, D og C PRØVEVEJLEDNING Engelsk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...

Læs mere

Årsplan for engelsk 8.x SJ

Årsplan for engelsk 8.x SJ Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Vejledning om Prøve i Dansk 2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, april 2011

Vejledning om Prøve i Dansk 2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, april 2011 Vejledning om Prøve i Dansk 2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, april 2011 1 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6, 1057 København K Tlf.:

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Arbejdet med skriftlig tysk - med afsæt i Folkeskolens konkurrence

Arbejdet med skriftlig tysk - med afsæt i Folkeskolens konkurrence FOKUS PÅ TYSK folkeskolen.dk januar 2011 1 / 8 Arbejdet med skriftlig tysk - med afsæt i Folkeskolens konkurrence Stile, karakterer, begrundelser, rammer og arbejdsvilkår Af Eleonora Duarte og Peter Bruhn

Læs mere

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts

Læs mere

Odense Friskole. Fagplan for Tysk

Odense Friskole. Fagplan for Tysk Odense Friskole Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt

Læs mere

B-prøven - En lærerhåndbog

B-prøven - En lærerhåndbog B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

NØRRE ALSLEV SKOLE FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER REGLER OG RETNINGSLINJER NØRRE ALSLEV SKOLE 2014

NØRRE ALSLEV SKOLE FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER REGLER OG RETNINGSLINJER NØRRE ALSLEV SKOLE 2014 NØRRE ALSLEV SKOLE FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER REGLER OG RETNINGSLINJER PÅ NØRRE ALSLEV SKOLE 2014 Praktiske og proceduremæssigeforhold: 1. Prøveperiode og prøvetidspunkter for de skriftlige prøver DATO:

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Vejledning til prøven i faget samfundsfag

Vejledning til prøven i faget samfundsfag Vejledning til prøven i faget samfundsfag Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige prøve 5 Faglige områder 6 Angivelse af emner med problemstilling og tilhørende opgivelser

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Ugeplan...2. Fælles læsning...3. Individuel læsning...3. Grammatik...3. Internet...3. Fælles mål...3

Ugeplan...2. Fælles læsning...3. Individuel læsning...3. Grammatik...3. Internet...3. Fælles mål...3 Indholdsfortegnelse: Ugeplan...2 Fælles læsning...3 Individuel læsning...3 Grammatik...3 Internet...3 Fælles mål...3 1 Ugeplan Grammatik og It integreres i undervisningen gennem hele forløbet. UGE Emne

Læs mere

Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab

Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige

Læs mere

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed. Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget tysk

Vejledning til prøverne i faget tysk Vejledning til prøverne i faget tysk Styrelsen for Undervisning Kvalitet, marts 2016 Indhold Indledning... 5 NYT FRA PRØVETERMINEN 2016:... 5 Vejledning til prøverne i faget tysk i 9. klasse... 6 1.1.

Læs mere

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer: DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen

Læs mere

Gode råd og retningslinjer ved prøveafholdelsen på HLS

Gode råd og retningslinjer ved prøveafholdelsen på HLS Gode råd og retningslinjer ved prøveafholdelsen på HLS Gode råd til dig, der skal til prøve Du skal snart til folkeskolens afsluttende skriftlige og mundtlige prøver. Her følger nogle få gode råd om at

Læs mere

Orientering til elever og forældre

Orientering til elever og forældre Orientering til elever og forældre 1 om Folkeskolens Afsluttende Prøver 2011/2012 Denne folder er en orientering til elever og forældre om Folkeskolens afsluttende prøver, i henhold til regler i bekendtgørelse

Læs mere

Vejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test

Vejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test Vejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test Indhold 1 Forord 2 Indledning 3 Generelt 4 Prøveform

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere