AE s kommentarer til DØR s forårsrapport
|
|
- Charlotte Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det Økonomiske Råds rapport - maj 2013 AE s kommentarer til DØR s forårsrapport 1 Kontakt 2 Økonomisk politik 3 Konjunkturvurdering 4 Konkurrenceevne 5 Analyse af akutledige 6 Strukturel saldo og finanspolitisk holdbarhed 7 Tilbagetrækning Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sa l København V
2 AE s kommentarer til Vismandsrapport maj 2013 Notatet kommenterer Vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 28. maj Kontakt Professor og formand for AE Direktør Per Kongshøj Madsen Lars Andersen Tel: Tel: pkm@ae.dk la@ae.dk 2 Økonomisk politik DØR anbefaler, at finanspolitikken for 2014 lempes i forhold til det planlagte. DØR skriver bl.a.: Opstramning i den økonomiske politik dæmper væksten især i Negativt vækstbidrag på ca. ¾ pct. i 2014 som følge af at bl.a. investeringsvinduet ophører. Konjunkturpolitikken tilsiger en lempelse af finanspolitikken. Produktionen ligger 4 pct. under det naturlige niveau (outputgabet). Samtidigt vurderes de offentlige finanser tilstrækkeligt sunde til, at det er forsvarligt at føre en mere lempelig politik end planlagt. (og side 134) Uheldigt, at den samlede finanspolitik bidrager negativt til væksten med ¾ pct. af BNP i 2014 ( ). Finanspolitikken burde være mere ekspansiv, men budgetloven lægger snærende bånd på mulighederne. I lyset af konjunktursituationen og de grundlæggende sunde offentlige finanser bør mulighederne for at lempe finanspolitikken i forhold til det planlagte overvejes. En mulighed kunne være at ændre profilen for udviklingen i det offentlige forbrug, sådan at væksten bliver relativ høj i det førstkommende år efterfulgt af lavere vækst frem mod Andre elementer i en mere lempelig finanspolitik kunne være opretholdelse af et højt niveau for de offentlige investeringer og en forlængelse af investeringsvinduet. DØR skønner, at investeringsvinduet øgede væksten med 0,2 pct.point i 2012 og med 0,1 pct.point i 2013, mens ordningens ophør skønnes at reducere væksten med 0,3 pct.point i AE er helt enig i behovet for at gøre mere for at holde hånden under økonomien i Det er der minimum fem gode grunde til: 1. Lav vækst og udsigt til stor opstramning i Stort outputgab på knap 4 pct. og en beskæftigelse, der er under normalen. Der mangler job til hænderne og ikke hænder til jobbene. 3. Solide budgetter. 4. Sikre indfasningen af en toårig dagpengeperiode bliver en succes. 5. Indfasningen af efterlønsreformen træder i kraft i AE anbefaler derfor, at investeringsvinduet forlænges og eventuelt udvides til også at omfatte produktionsbygninger. De særligt gunstige afskrivningsvilkår for virksomheder, der investerer trådte i kraft med et helt enig Folketing bag i juni 2012, men slutter i december Ved en forlængelse er der et stort potentiale for at få investeringerne i gang, hvilket vil bidrage til stigende efterspørgsel.
3 DØR anbefaler, at den danske regering arbejder for et kursskifte i EU's sparepolitik. De skriver bl.a.: Den danske regering bør derfor arbejde for, at EU tillader eller ligefrem opfordrer til at lande med sunde offentlige finanser lemper finanspolitikken. Det gælder Danmark, Tyskland, Sverige, Finland, Holland og Østrig ( ) men dansk enegang vil være problematisk (s. 135). DØR lægger dog vægt på, at der kan skabes en fælles forståelse herfor i EU. Det ville endda sandsynligvis være muligt at stramme finanspolitikken en anelse langsommere i nogle af de udsatte lande, hvis dette blev meldt ud som en koordineret strategi på EUniveau. Finanspolitiske opstramninger har ikke stabiliseret gældskvoten i flere landet. Den negative aktivitetseffekt af opstramninger bidrager til at øge gældskvoten, og det kan ikke udelukkes, at aktivitetseffekterne i nogle tilfælde har været så kraftige, at de indledningsvis har øget gældskvoten. Det gælder navnlig lande, hvor gældskvoten i forvejen var stor (s. 85). AE har været ude med samme anbefaling. Det bør desuden bemærkes, at Danmark aldrig overskred EU's underskudsgrænse på 3 pct. Kun i 2012, hvor efterlønsbidragene blev udbetalt, er der tale om en teknisk men ikke reel overskridelse af grænsen. Derfor var EU-henstillingen til Danmark forfejlet og har lagt store begrænsninger på den traditionelt modcykliske finanspolitik. Det har været skadeligt i forhold til Danmarks muligheder for at føre en konjunkturafstemt finanspolitik. DØR mener, at Danmark bør følge EU's krav og sænke underskudsgrænsen i Budgetloven til ¾ pct. af BNP. DØR skriver, at Budgetlovens krav ikke bør være strengere end EU s krav til Danmark. Saldokravet bør ændres fra ½ til ¾ pct. af BNP. EU har givet Danmark mulighed for at lempe det mellemfristede saldokrav i budgetloven fra ½ pct. til ¾ pct. af BNP. AE er helt enig. Danmark bør udnytte muligheden for at lempe saldokravet. Og på kort sigt bør Danmark udnytte den (begrænsede) plads dette vil give til at føre en mere lempelig finanspolitik. DØR mener også, at en koordineret international selskabsbeskatning er ønskelig (se side 132). AE er enig og har været ude med samme anbefaling. DØR foreslår lavere lånegrænser for afdragsfrie lån. AE er enig og var nogen af de eneste, der advarede mod indførelsen af de afdragsfrie lån i sin tid. 2
4 3 Konjunkturvurdering Vismændene venter en økonomisk vækst i dansk økonomi i 2013 på ¼ pct., 1¾ pct. i 2014 og knap 2 pct. i I efterårsrapporten fra 2012 var der til sammenligning ventet en vækst på godt 1½ pct. i år, 1¾ pct. næste år og 2¼ pct. i Da væksten i 2012 foreløbig er opgjort til minus ½ pct. mod ventet 0,2 pct. i efterårsrapporten, er vækstbilledet for årene samlet nedjusteret med næsten 2½ pct. (ca. 45 mia kr.). Nedjusteringen af vækstbilledet må i særlig grad ses i lyset af en lavere vækst i den indenlandske efterspørgsel (dvs. privat forbrug, offentligt forbrug og investeringerne). Vismændene skriver samtidig, at vækstbilledet de senere år må tilskrives en svag udvikling i den indenlandske efterspørgsel, og at vi tidligst i 2014 kan forvente en fremgang i efterspørgsel og produktion, der er kraftig nok til at øge beskæftigelsen. Beskæftigelsen (summen af privat og offentlig) udviser et fald på personer i år, mens der i 2014 og 2015 er stigninger på henholdsvis personer og personer. AE er overordnet enige i det vækstbillede der tegnes med kun svag positiv vækst i år, mens det begynder at lysne næste år, uden at der er tale om noget buldrende opsving. Sammenlignet med AE s aprilprognose 2013 har Vismændene samlet et større vækstbidrag fra lagrene, et større vækstbidrag fra boliginvesteringerne, mens de er mere pessimistiske på eksporten. Vismændene er også lidt mere optimistiske for udviklingen i beskæftigelsen, hvilket må afspejle en lidt svagere produktivitetsvækst gennem prognoseperioden. Der er ifølge Vismændene stadig betydelig overkapacitet i dansk økonomi. Outputgabet - der viser BNP s afvigelse fra det strukturelle/konjunkturneutrale niveau - opgøres til minus 3,8 pct. i 2013 (70 mia kr.) og minus 2,3 pct. i 2015 (godt 40 mia kr.). På trods af den betydelige nedjustering af vækstbilledet, så er outputgabet ikke ændret nævneværdig siden efterårsprognosen Det afspejler, at Vismændene har foretaget en næsten parallel nedjustering af det strukturelle BNP. Den ledige kapacitet i dansk økonomi afspejler situationen på arbejdsmarkedet, hvor Vismændene vurderer, at beskæftigelsen i dag ligger fuldtidspersoner under sit normale leje. På trods af den ventede fremgang i beskæftigelsen de kommende to år, så vurderer Vismændene, at beskæftigelsen i 2015 vil ligge under det konjunkturneutrale niveau. Det skyldes, at reformerne samtidig øger den strukturelle beskæftigelse og vil gøre det ganske markant fremadrettet. Vismændenes fremskrivning viser således en stigning i den samlede beskæftigelse på ikke mindre end fuldtidspersoner. Det svarer til et årligt vækstbidrag til BNP på næsten 1 pct.enhed per år i gennemsnit, hvilket er meget markant. Så meget skal beskæftigelsen altså stige for at kunne absorbere både en konjunkturnormalisering samt det stigende arbejdsudbud, der følger med de mange reformer, der er lavet i dansk økonomi de senere år. AE er enige i, at der fortsat er betydelig overkapacitet i dansk økonomi herunder ikke mindst på arbejdsmarkedet. Vismændenes vurdering og fremskrivning understreger samtidig, at det ikke er udbudssiden i økonomien herunder strukturerne på arbejdsmarkedet, der bremser væksten i dansk økonomi. At beskæftigelsen skal stige med fuldtidspersoner for blot at følge med strukturudviklingen og normaliseringen af konjunkturerne understreger dette med al tydelighed. Der er derfor aktuelt ikke brug for nye større reformer, der øger arbejdsudbuddet i dansk økonomi. Tværtimod bør fokus ligge på at få gang i efterspørgslen igen. Det gælder ikke mindst i forhold til den hjemlige efterspørgsel, hvor vi på linje med Vismændene vurderer, at der er et væsentligt vækstpotentiale fra erhvervslivets investeringer og det private forbrug på grund af den store opsparing. Det er ikke penge, der mangler i dansk økonomi det er tillid. Vismændene venter, at den offentlige saldo - med det forventede ekstraordinære provenu fra omlægningen af eksisterende kapitalpensioner ligger på mellem minus 1½ til minus 2 pct. i prognoseperioden og altså mærkbart under EU's grænse omkring maksimalt 3 pct. underskud. Det er ligeledes vurderingen, at Danmark opfylder den henstilling, vi har fået af EU, om en stramning svarende til en forbedring af den strukturelle saldo på 1½ pct. af BNP fra
5
6 Vismændene analyserer også konkurrenceevnen set fra outputsiden ved at se på markedsandele i faste og løbende priser, hvor sidstnævnte igen tager højde for bytteforholdsforbedringer. Selv i faste priser, der ikke fortæller den fulde historie om konkurrenceevnen ligger vi relativt godt i forhold til andre sammenlignelige lande. Det skal bemærkes, at Vismændenes analyse tager udgangspunkt i 1995, hvor dansk eksport stadig var positivt påvirket af den tyske genforening, hvorfor året næppe kan betegnes som normalt. Måles markedsandelene i løbende priser ligger vi derimod i den gode ende og f.eks. bedre end Sverige. Samtidig skal det bemærkes, at Danmarks eksportmarkedsandel i løbende priser siden år 2000 har ligget mere eller mindre uændret på trods af en svækkelse af den traditionelle lønkonkurrenceevne. Det bør med Vismændenes analyse nu stå klart, at de traditionelle konkurrenceevnemål ikke kan stå alene. Institutioner, der fremadrettet analyserer konkurrenceevnen, må derfor måle bredere og f.eks. inkludere produktivitet i løbende priser og markedsandele i løbende priser. Bytteforholdsforbedringer er som udgangspunkt lige så gode produktivitetsforbedringer. Vismændene forsøger sig endvidere med en dekomponeirng af bytteforholdsudviklingen. Idéen er, at opdele ændringer i bytteforholdet på priseffekter (prisændring på det enkelte detaljerede produkt) og sammensætningseffekter (eksport- eller importsammensætningen forskydes mod dyrere/billigere produkter). Priseffekterne kan både dække over cost push -inflation (tegn på dårlig konkurrenceevne) og demand pull -inflation (stigende efterspørgsel der ikke skyldes svag konkurrenceevne - tværtimod). Cost push- og demand pull-effekter kan dog ikke adskilles. Derimod kan sammensætningseffekterne isoleres, og bytteforholdsforbedring gennem sammensætningseffekter beskrives som sunde forbedringer, hvor man høster gevinsterne ved den internationale arbejdsdeling. Sammensætningseffekter er altså ikke et tegn på svag konkurrenceevne. Forbedringen af bytteforholdet frem mod 2004 var stort set udelukkende drevet af prisændringer. Fra 2004 falder bidraget fra prisændringer og efter 2008 trækkes bytteforholdsforbedringen af sammensætningen på eksporten. I det lys konkluders det, at bekymringen om stigende eksportpriser under overophedningen som følge af stort indenlandsk lønpres ikke understøttes af analysen. Vismændenes opgørelse er forbundet med stor usikkerhed. Det gælder både opgørelsen af bytteforholdet og den videre dekomponering på pris- og sammensætningseffekter. Når det er sagt, så viser analysen, at det udelukkende er sammensætningseffekter, der har trukket forbedringen i bytteforholdet fra 1995 til Sammensætningseffekter er de sunde forbedringer, der ikke er tegn på dårlig konkurrenceevne. Endelig kigger Vismændene på andre symptomer på dårlig konkurrenceevne: Outputgab, ledighed og handelsoverskud. Der er tegn på, at vi målt på output- og ledighedsgab er relativt hårdt ramt af den økonomiske krise. Det står dog også klart jf. ovenfor, at det især er den hjemlige efterspørgsel, der er årsag til at dansk økonomi fortsat sidder fast i krisen. En vigtig pointe er: At husholdninger og virksomheder er tilbageholdne grundet usikkerhed om de fremtidige udsigter siger ikke i sig selv noget om, at Danmark har en dårlig konkurrenceevne. Vi har således også samtidig meget store samhandelsoverskud, der langt fra skyldes at vores hjemlige efterspørgsel ligger underdrejet, og der er her ingen indikation af, at Danmarks konkurrenceevne er særlig dårlig gennem de senere år. AE er enige med Vismændene i, at heller ikke vores samhandelsbalancer viser tegn på svag konkurrenceevne. Det er en vellevende myte, at vores enorme overskud skyldes, at vi tjener penge på vores energieksport og vo- 5
7 res tjenesteeksport herunder søfart. Det er bare ikke korrekt. Nettoindtægterne fra eksporten og importen af energi er faldet markant de senere år og bidrog faktisk negativt til handelsbalancen i 1. kvt Medregnes udgifterne til skibe- og flys påfyldning af brændstof i fremmed havn samt proviantering (såkaldt bunkring mv.) retligt til tjenestehandlen (inkl. søfart) var der et underskud på handlen med tjenester i både 2011 og 2012 på omkring på 2½-3 mia. kr. Der har de senere år været overskud på handlen med varer (ekskl. bunkring) på 93½-98½ mia. kr., hvilket cirka svarer til en fordobling af det overskud vi så før krisen satte ind. Desværre fremgår disse væsentlige pointer ikke af Vismændenes opgørelse af betalingsbalancen i konjunkturafsnittet. 5 Analyse af akutledige I Vismændenes afsnit om akutledige, fremgår det, at gentagne midlertidige lempelser risikerer at skabe forventninger om ekstraordinære tiltag også i fremtiden, hvilket vil svække effekten af dagpengereformen. Vismændene mener derfor, at en regelbaseret konjunkturafhængighed i dagpengesystemet er at foretrække frem for ad hoc justeringer. Set i lyset af den uhensigtsmæssige indfasningsmodel, hvor ekstraordinært mange ledige risikerer at falde ud af dagpengesystemet, finder AE de midlertidige tiltag fornuftige. De midlertidige tiltag bør ses i sammenhæng med, at Regeringen venter, at vil opbruge dagpengeretten i Oprindeligt var vurderingen, at ville miste dagpengeretten i et normalt konjunkturår. AE finder det derudover positivt, at der nedsættes en dagpengekommission med fokus på at fremtidssikre dagpengesystemet. Vismændene har foretaget de første analyser af den ændrede dagpengeperiode. I rapporten konkluderes det, at reformen skaber en hurtigere overgang til beskæftigelse gennem store dele af ledighedsforløbet for ledige omfattet af de nye regler. Ligesom der omkring udløbet af dagpengeperioden ses en betydelig stigning i overgangen til beskæftigelse også for ledige med en kortere dagpengeperiode. Vismændenes analyse er foretaget på et datagrundlag, der kun omfatter nyledige målt over to kalendermåneder. Dette kombineret med, at data for de seneste uger efterfølgende opdateres, kan betyde, at effekterne især i slutningen af den to-årige dagpengeperiode er usikre. Vismændene ser primært på, i hvilket omfang, at de ledige kommer i beskæftigelse. Efter AE s opfattelse er det ikke uvæsentligt, hvor mange ledige, der fremadrettet vil falde ud af dagpengesystemet. Vismændene viser også, at relativt flere ledige kommer i job umiddelbart inden den fire-årige dagpengeperiode udløber. AE s beregninger viser, at det er ganske få ledige, der kommer i beskæftigelse ved f.eks. den 208. uge. Andelen er høj som følge af, at der kun er meget få ledige, der har været ledige i 208 uger. Der er derfor knyttet temmelig meget usikkerhed til en sådan beregning, når den som i Vismandsrapporten er baseret på nyledige målt over kun to kalendermåneder. Vismændene viser derudover, at mere end en fjerdedel af de personer, der var ledige i begyndelsen af december 2012, og som stod til at miste dagpengeretten i januar 2013, havde fundet beskæftigelse senest en måned efter deres dagpengeudløb. Der vil altid være en løbende afgang fra ledighed til beskæftigelse. Det er derfor ikke overraskende, at Vismændene kommer frem til, at flere finder beskæftigelse sammenlignet med tal fra Jobindsats.dk, der måles over en kortere periode. Og som det fremgår af rapporten indgår personer i seniorjob også i de 26 procent, der har fundet beskæftigelse. 6
8 Det fremgår af beregningerne, at godt personer er udeladt af beregningen, da de fortsat modtager dagpenge. Efter AE s opfattelse bør de personer indgå i beregningen. Og hvis de personer medregnes er 22,6 procent kommet i beskæftigelse. De personer på dagpenge viser, at der er knyttet en vis usikkerhed til beregningerne. Der kan derfor også være personer, der modtager den særlige uddannelsesydelse, som ikke er med i DØR s beregninger. Vismændene har også undersøgt beskæftigelsesomfanget for ledige i akutgruppen, og konkluderer på den baggrund, at en nedsættelse af genoptjeningskravet til eksempelvis 26 uger højest vil have en effekt for 15 procent af de akutledige. Vismændene ser dog bort fra, at man i det tidligere regelsæt om genoptjening bibeholdt 26-ugers retten, når man var faldet ud af dagpengesystemet. Hvis man først var faldet ud af dagpengesystemet krævede det efterfølgende kun 26 ugers beskæftigelse til at få ret til en ny dagpengeperiode. Uanset tidspunktet for, hvornår man opnåede 26 ugers beskæftigelse. Den samlede effekt vil derfor være større end det fremgår af rapporten. Vismændene beregner beskæftigelsesomfanget på det tidspunkt, hvor akutbrevet udsendes. Det ville give et mere retvisende billede, hvis beskæftigelsesomfanget blev opgjort på det tidspunkt, hvor dagpengeretten er opbrugt. På det tidspunkt vil flere ledige givetvis have 26 ugers beskæftigelse. På nuværende tidspunkt, hvor mange akutledige endnu ikke har opbrugt deres dagpengeret, er det dog ikke muligt at foretage en sådan mere præcis beregning. 6 Strukturel saldo og finanspolitisk holdbarhed Vismændene har en noget anderledes vurdering af den strukturelle saldo end Finansministeriet og har med den seneste prognose samtidig nedrevideret vurderingen af den strukturelle saldoforbedring. Vismændene understreger, at den strukturelle saldo er en beregnet størrelse, der afhænger af den konkrete beregningsmetode og en række subjektive vurderinger. Derfor er vurderingen af den strukturelle saldo forbundet med stor usikkerhed og der bør udvises stor forsigtighed i fortolkningen. AE er enige i, at beregningen af den strukturelle saldo er forbundet med stor usikkerhed. Dette er tydeligt dokumenteret i AE s publikation Økonomiske Tendenser 2013 kapitel 7 Det centrale tal i økonomisk politik: Strukturel saldo, hvor det bl.a. vises, at der historisk med Finansministeriets og Vismændenes beregninger er en enorm forskel i vurderingen af den underliggende udvikling i de offentlige finanser, men også at det har stor betydning hvilke konjunkturgab, der ligger til grund for beregningerne. Der er ingen tvivl om, at den strukturelle saldo er et bedre mål end den faktiske saldo til beskrivelse af de offentlige finansers sundhedstilstand, men det er ikke et tal, der kan sættes to streger under. Dette faktum præger desværre ikke tilrettelæggelsen af den økonomiske politik i Danmark. AE bemærker også, at DØR nu tager den særlige danske pensionsbeskatningsmodel, hvor der er fradragsret for pensionsindbetalinger og skat på udbetalingerne, alvorligt. Denne model bør afspejles i de danske økonomiske underskudsgrænser eftersom de danske offentlige finanser er langt sundere end de umiddelbart ser ud. DØR påpeger, at det taler for, at Danmarks underskudsgrænse skal være mindre restriktiv end andre landes, men fraråder yderligere fremrykning af pensionsbeskatning. Dette begrundes ikke af DØR, men har tidligere været begrundet alene ud fra en frygt om uansvarlige politikere. AE mener, at fremrykning eller ej så skal den danske pensionsmodel afspejles i de underskudskrav, der opstilles for Danmark. Alternativet er, at vi for at sikre de offentlige underskud holder sig under ½ pct. af BNP strammer finanspolitikken velvidende, at en sådan opstramning vil gøre finanspolitikken overholdbar og vil indebære ubegrundet omfordeling fra nuværende til kommende generationer. 7
9 Finanspolitikken er overholdbar i DØR s fremskrivning, hvis DØR bruger ordentlige antagelser DØR foretager en ny uddannelsesfremskrivning, der resulterer i et lidt højere uddannelsesniveau og dermed en større arbejdsstyrke på lang sigt, hvilket forbedrer holdbarheden en anelse. Mere præcist med 1 mia. kr. ifølge tabel II.2. AE mener dette er interessant, ikke mindst i lyset af at Finansministeriet vurderer, at et øget uddannelsesniveau typisk svækker den finanspolitiske holdbarhed. DØR finder, at finanspolitikken er netop langtidsholdbar og at holdbarhedsindikatoren er præcis 0,0 som i regeringens Konvergensprogram AE mener DØR har nogle bemærkelsesværdige forudsætninger: 1. At ændringer i befolkningen efter 2100 skal forværre holdbarheden med hele 6 mia. kr. Rent modelmæssigt og fagøkonomisk kan det give mening, at der ikke vælges et vilkårligt år at stoppe sin befolkningsfremskrivningsmodel. Det er overraskende, at effekten kan blive så stor, som DØR vurdere bl.a. set i lyset af, at DØR tidligere har vist, at holdbarheden ikke påvirkes af øget levetid efter indekseringen af tilbagetrækningsalderen og når arbejdstidsprofilen samtidigt forskydes. Hertil kommer, at det rent politisk kan forekomme absurd, at man med en lille teknisk antagelse efter år 2100 kan komme i en situation, hvor det kræver store politiske indgreb at sikre finanspolitisk holdbarhed. 2. For det andet forudsætter DØR, at nominalprincippet på punktafgifter begynder igen fra 2021 til Men det er ikke fremskrivning af gældende politik at antage, at punktafgifterne udhules igen efter 2020, når man med skattereformen fra 2012 har ophævet udhulingen (som DØR jo er opmærksom på, jf. side 151). Holdbarheden vil være 10 mia. kr. bedre svarende til ½ pct. af BNP, hvis det mere reelt blev antaget, at punktafgifterne indekseres med inflationen. Dertil kommer at holdbarheden forbedres yderligere med ca. 6 mia.kr., hvis ejendomsværdiskattestoppet efter 2020 ikke fortsætter. AE er naturligvis enig med DØR s anbefaling om, at nominalprincippet bør ophæves både på boligområdet og for punktafgifterne, da udhuling af provenuet fra ejendomsværdiskat ikke bare er dyrt (som DØR jo delvist illustrer ved sin følsomhedsanalyse med punktafgifterne), men også vil genskabe en vigtig automatisk stabilisator ved konjunkturudsving. På trods af samme vurdering af den langsigtede finanspolitiske holdbarhed har regeringen frem mod 2050 en mere negativ offentlig saldo (en dybere hængekøje) end DØR. Modstykket er, at DØR efter 2100 har større merudgifter end Finansministeriet pga. DØR s nye antagelse om befolkningsudviklingen efter 2100, jf. ovenfor. DØR s fremskrivning vil være overholdbar med op til 22 mia. kr., hvis der ses bort fra nominalprincipantagelsen efter 2020 samt befolkningsprognosen ikke ændres efter år 2100 svarende til antagelserne i Finansministeriets fremskrivning. Og hertil kan det nævnes, at DØR selv skriver, at ( ) en officiel ambition om at føre en finanspolitik, der er mere end holdbar/overholdbar, er ikke næppe hensigtsmæssig og der er ikke fagøkonomiske argumenter herfor. 7 Tilbagetrækning Vismændenes analyse af tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet synes at bidrage med en væsentlig nuancering af de centrale mekanismer, der er bestemmende for udviklingen i tilbagetrækningsmønstreret i Danmark. Det nye i analysen er blandt andet, at adfærdseffekterne af stigende pensionsopsparinger indregnes. Udviklingen i pensionsopsparingerne blev bl.a. belyst af Velfærdskommissionen allerede i Analysen fremstår i kontrast til de skøn, der blev lavet op til de seneste tilbagetrækningsreformer. Selve timingen af analysen kan således fremstå noget forsinket, idet efterlønsordningens potentielle omfang har været 8
10 problematiseret gentagne gange over en længere årrække. Særligt kunne forholdet i omfang mellem den almindelige 5-årige efterløn og den såkaldte 2-årsregl for fritagelse af pensionsmodregning, have været nuanceret på et tidligere tidspunkt. Vismændene forventer en efterlønsbestand, der udgør omkring en fjerdedel af det grundforløb, der tages udgangspunkt i. Samtidigt forventes en signifikant stigning i tilbagetrækningsalderen udover efterlønsperioden. Hertil foreslås yderlige tiltag til at øge tilbagetrækningsalderen blandt andet i form af et skattefradrag. Skattefradrag til pensionister kan i stigende grad blive præget af dødvægtstab. Eksempelvis i forhold til at vismændene forventer at flere vil trække sig senere tilbage allerede med de nuværende regler. Yderligere dødvægtstab i forbindelse med skattelettelser vil øge den markante ulighed, som allerede ses i dag mellem forskellige grupper af pensionister, blandt andet i forskellige gruppers forventede levetid efter folkepensionsalderen. Det er især de veluddannede, som under alle omstædigheder bliver længere på arbejdsmarkedet og kan forvente at leve længere, som også vil få en skattelettelse. Derfor bør et eventuelt skattefradrag målrettes, så dødvægtstabet mindskes og fordelingsprofilen bliver mere hensigtsmæssig. Eksempelvis til grupper, der ikke har en længere uddannelse eller i forhold til arbejdsindkomst over en længere periode i arbejdslivet. Vismændene foreslår i tilbagetrækningsanalysen en harmonisering af boligydelsesreglerne eventuelt med en indfasning over en årrække. Analysen beskæftiger sig ikke med de særlige økonomiske forhold, der gør sig gældende for pensionister. Pensionister har begrænset mulighed for at påvirke deres indkomst og kan i mindre grad end andre befolkningsgrupper foretage langsigtede økonomiske dispositioner. Derfor er det problematisk at foreslå væsentlige begrænsninger af det sociale sikkerhedsnet for pensionister, som eksempelvis boligydelse, uden at belyse de reelle behov for ydelserne. Vismændene foreslår generelt afskaffelse af specifikke aldersgrænser i ydelser og skattenedslag målrettet til ældre. AE er enige i dette synspunkt. 9
Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet
Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg
Læs mereAE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2013
AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2013 Notatet kommenterer Vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 8. oktober 2013. 1 Kontakt Professor og formand for AE Direktør
Læs mereMåltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål
Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke
Læs mereSkriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014
Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereFem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal
Læs mereDØR efterårsrapport 2015
DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering
Læs mereBehov for en stram finanslov
EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning
Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereEuropæiske spareplaner medfører historiske jobtab
Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om
Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten
Læs mereAnalyse 11. december 2014
11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, juni 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene
Læs mereTalepapir Samråd A (L193)
Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål
Læs mereRegering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011
Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig
Læs mereDansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016
Formandssekretariatet Molestien 7 2450 København SV Telefon 3363 2000 metal@danskmetal.dk danskmetal.dk 31. maj 2016 Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Dansk økonomi er
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereFinanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)
Læs mereSvag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag
Svag dansk vækst i 1. kvartal 2013 på trods af stort lagerbidrag Dagens nationalregnskab viser som ventet en svag positiv vækst i 1. kvartal 2013 på 0,2 pct. Bortset fra lagrene er det underliggende svært
Læs mereForudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,
Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereSpareplaner truer over 55.000 danske job
Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereDe nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten
De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske
Læs mereStigende arbejdsløshed
Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereNegativ vækst i 2. kvartal 2012
Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke
Læs mereTilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job
Ledighedstal januar 010 Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Selvom arbejdsløsheden lå stort set uændret fra december 009 til januar 010, tyder intet endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet
Læs mereNotatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 26. maj 2015.
AE s kommentarer til Vismandsrapport - maj 5 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 6. maj 5. Kontakt Professor og formand for AE Direktør Per Kongshøj
Læs mereVelstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen
Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab
Læs mereArbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk
Læs mereFrygt for flaskehalse er overdrevet
Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden
Læs mereValg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015
Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Forudsætninger for budget 2015 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2014 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget
Læs mereFinanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans
Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Indlæg af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen ved Bygherreforeningens Jubilæumskonference Stærekassen, den 17. juni. Baseret på vismandsrapporten om dansk
Læs mereFremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet
Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet Nye nationalregnskabstal bekræfter, at der fortsat er fremgang i dansk økonomi. Der var pæn vækst i 1. kvartal 2010 og en overraskende om end
Læs mereFinanspolitikken på farlig kurs
Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år
Læs mereNotat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013
Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten
Læs mereDansk udenrigshandel står stærkt
Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor
Læs mereOpdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan
Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen
Læs mereLavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007
Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative
Læs mereAE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014
AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 7. oktober 2014. 1 Kontakt Professor og formand for AE Direktør
Læs mereEU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mereDansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr.
Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Danmarks Statistik har i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med 28 mia. kr. i 214. Samtidig har man proklameret, at der
Læs mere3.2 Generelle konjunkturskøn
2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereDansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top
Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.
Læs mereBeskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning
Læs mereAE s kommentarer til DØR s efterårsrapport
Det Økonomiske Råds rapport - november 2012 AE s kommentarer til DØR s efterårsrapport Indhold 1 Kontakt 2 Konjunkturvurdering og konjunkturpolitik 2 Mellemfristet fremskrivning og finanspolitisk holdbarhed
Læs mereUden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling
Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give
Læs mereKAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER
KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med
Læs mereRESUME. Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler:
RESUME Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Holdbar finanspolitik Tilbagetrækning Konjunkturerne præget af stilstand
Læs merei:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian
i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereValg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014
Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget
Læs mereValg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016
Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget
Læs mereMange stopper med at betale til efterlønnen før tid
Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs merePres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen
Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning
Læs mereLavere international vækst koster dyrt i job og velstand
Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand En politisk tillidskrise har øget den internationale usikkerhed blandt forbrugere og investorer. Det rammer dansk økonomi hårdt, da eksporten har
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereLandrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge
Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 214 Norge Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens
Læs mereAnalyser og anbefalinger i
Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale
Læs mereUDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-
24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger
Læs mereLangsigtede udfordringer
2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereGrækenland kan ikke spare sig ud af krisen
Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende
Læs mereOpsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau
Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Dagens nationalregnskabstal viser et opsparingsoverskud i den private sektor på ikke mindre end 17 mia.kr. i 212. Rekorden kommer oven på
Læs mereLandrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus
Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet
Læs mereSTORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereAnalyse 30. november 2014
. november Ca.. personer skønnes at opbruge deres dagpengeret i Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men vil antallet af dagpengemodtagere,
Læs mereDansk Økonomi Forår 2012
Dansk Økonomi Forår 2012 Danish Economy Spring 2012 English Summary Konjunkturvurdering Den europæiske statsgældskrise Langsigtede finanspolitiske udfordringer INDHOLD Resume 1 Kapitel I Konjunkturvurdering
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet
Læs mereDanmark har vundet markedsandele
Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser
Læs mereDagpengesystemet. Indhold. December 2014
December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.
Læs mereDet danske arbejdsmarked udvikler sig skævt
Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.
Læs mereStatus på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug
Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september
Læs mereDansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016
T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi
Læs mereØjebliksbillede. 4. kvartal 2013
Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,
Læs mereNationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011
Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.
Læs mereØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU
14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.
Læs mereFinanspolitisk vagthund i Danmark
Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste
Læs merePrognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011
Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereSpilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013
- kommentar v/ Lars H. Pedersen 6. marts 213 Budgetloven og Lov om De Økonomiske Råd Budgetlovens 4 Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo Lov
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2012
Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked
Læs mere