Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a
|
|
- Line Søgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Trafikministeriet nedsatte i 1994 et baneplanudvalg med henblik på at opstille en samlet langsigtet plan for udbygning og forbedring af det danske hovedbanenet. Som grundlag for baneplanudvalgets langsigtde plan undersøgtes mulighederne for at afkorte banestrækninger og opgradere jernbanenettet til bla. brug af hurtigkørende tog, for herved at reducere rejsetider. Banestyrelsen Rådgivning foretog i den forbindelse en indledende undersøgelse af mulighederne for at etablere nye banestrækninger fra København til Aalborg, og fra København til Rødby. Undersøgelserne blev baseret på en række trafikale og jernbanetekniske forudsætninger. Herefter foretages en række overordnede miljø- og lmidskabsæsteliske vurderinger med udgangspunkt i de foreslåede banestrækninger.
2
3 Banestruktur i dag Eksisterende banestrækninger er ofte anlagt langs ådale, hvor de har kunnet bugte sig frem gennem landskabet. Denne placering har medført, at strækningerne er blevet længere end den korteste forbindelse mellem to mål. Banestrækninger er ofte markeret af bevoksninger, der ligger som spor i åbne landskaber. Der er gennem tiderne udført omfattende beplantninger langs de danske banelinier. Hovedformålet med beplantningerne er at undgå snelag på banerne. Men en række hensyn til flora, fauna, miljø og passagerernes oplevelser tilgodeses samtidig.visse steder skærmer bevoksningen af for banen set udefra. Andre steder skærmes af for uheldige omgivelser set fra toget. Bevoksninger kan give banen en sammenhæng til omgivende landskab. Banestruktur i fremtiden Nye banelinier vil fremover blive udrettet, således at linieføring vælges som den korteste vej mellem stationerne. Ved opgradering af eksisterende banestrækninger samt etablering af nye forsynes disse med køreledningsanlæg. De vandrette linier anes knapt i landskabet, men de lodrette elementer tilfører det åbne land et dominerende, teknisk element, der tydeligt markerer banens placering.
4 Landskab En banestrækning vil oftest gennemløbe forskellige landskabstyper fra den flade hedeslette over små- og storbakket land og til krydsning af dale, fjorde og sund. Vertikal og horisontal tilpasning Banestrækninger bør så vidt muligt placeres på siden af eller mellem landskabets hovedtræk. I et bakket landskab tilstræbes at undgå gennemskæringer af bakker. Hvor det ikke er muligt at undgå gennemskæringer, søges omgivende terræn modelleret, så 'sårene heles. Banestrækninger føres lettest og mest skånsomt gennem flade landskaber pga krav til store horisontale kurver og relativt små stigninger. Landskabsskala I landskaber af stor skala er det mindre kompliceret at indpasse større anlæg som eksempelvis nye banestrækninger. Landskaber af stor skala er karakteristiske ved store markenheder med få læhegn og spredt bebyggelse, store åbne flader, brede dale, fjorde Som eksempel på et landskab af stor skala kan nævnes Vejle Fjord. En broforbindelse på tværs af fjorden vil naturligvis være synlig, men ikke nødvendigvis dominerende, når broens og landskabets ska-
5 la sættes i forhold til hinanden. I landskaber af mindre skala vil større anlæg ofte være dominerende og dermed mere komplicerede at indpasse. Landskaber af mindre skala er karakteristiske ved mange bevoksninger og bebyggelser, kuperet terræn, smalle dale mv. Som eksempel på et landskab af mindre skala kan nævnes Elbo dal, hvor en broforbindelse kan være et dominerende element, når broens og landskabets skala sættes i forhold til hinanden. Landskabsstruktur Landskabsstrukturen har indflydelse på, hvorledes et teknisk anlæg opleves. Lineær struktur Et landskab med lineær struktur er oftest karakteriseret af mange læhegn. Punktstruktur Et landskab med punktstruktur er karakteriseret af ejendomme og bevoksninger, der ligger spredt. Banestrækninger placeret i landskaber med lineær struktur er typisk mindre dominerende end banestrækninger placeret i landskaber med punktstruktur.
6 Transportkorridor Placering af jernbanestrækninger langs veje er en nærliggende tanke. Ved at samle de tekniske anlæg i en transportkorridor, koncentrerer man anlæggenes gener et sted, og friholder således andre områder. Forskellige forhold må nødvendigvis indgå i overvejelserne om anlæggenes placering. Banestrækninger kræver store horisontale og vertikale kurver. Til højklassede veje stilles mindre krav. De kan derfor lettere tilpasses selv i bakkelandskaber. Afgravninger og påfyldninger kan normalt reduceres mere ved veje end ved banestrækninger. Køreledningsanlæg langs en banestrækning kan være dominerende. Langs veje i det åbne land er der ikke master, der forstyrrer det omgivende landskab. Motorveje og baner har sjældent samme traceringsgeometri og vil derfor i kuperede landskaber stå i kontrast til hinanden, når de føres tæt på hinanden. Dermed skabes disharmoni i landskabet med modsatrettede rytmer og oplevelser. I flade landskaber er parallelføring mindre kompliceret. Afstand mellem bane og vej Veje og baner, der følges ad, kan medføre et 'ingenmandsland' mellem disse. Bredden af det efterladte land er af afgørende betydning for den fremtidige anvendelse, samt for relationerne mellem de to forskellige transportformer. Er arealet smalt, kan det blot tilplantes eller terrænmodelleres, for visuelt at adskille bane og vej. Er arealet bredere, kan det bruges til landbrug, skovbrug mv, men det vil oftest være vanskeligt beboeligt.
7 Ved større afstande, kan der ved hjælp af visse afværgeforanstaltninger, som fx støj volde, opretholdes en arealanvendelse som hidtil. Parallel føres bane og vej tæt på hinanden over længere strækninger, vil det reducere barriereeffekten, idet der ikke efterlades et ingenmandsland. Landskabspassage Dale Ved krydsning af en dal er det vigtigt for det harmoniske indtryk af landskabet samt for at minimere forstyrrelser af dalen, at banen passerer så vinkelret som muligt. Udføres passagen som en dæmning afbrydes korridorer i dalen, og der dannes såvel fysisk som visuel barriere. Passager bør i stedet udformes som landskabsbroer med åbne sider, så synslinien i dalens længderetning ikke brydes. En landskabsbro, der spænder over hele dalen, sikrer optimale passagemuligheder for faunaen. Samtidig bibeholdes det visuelle indtryk af landskabets linier. Kombinationen af dæmning og bro løser til dels passagemuligheder-ne og sikrer visse visuelle forbindelser, men ofte må vandløb og veje omlægges. Skove Anlæg af en bane gennem en skov vil have konsekvenser både i anlægsfasen samt på længere sigt. I anlægsfasen efterlader fældningerne ustabile skovbryn, der - afhængigt af træarter - kan medføre yderligere væltede træer. Ved nyplantninger dannes relativt hurtigt nye skovbryn, men visuelt vil man dog i en lang årrække kunne se spor af indgrebet.
8 På længere sigt vil en banestrækning ligge som landskabelig barriere i et skovområde. Mulighederne for rekreativ anvendelse ændres eller hindres. Skove bruges på kryds og tværs uafhængigt af stier og veje. Den efterfølgende oplevelse af landskabet vil derfor være ændret. Af hensyn til skovenes fremtidige brug må der sikres vej- og stiforbindelser over eller under banen, ligesom der skal tages hensyn til faunapassager. Byer og bebyggelser Udbygges en banestrækning på dæmning, vil det betyde større areal-behov og have støjmæssige konsekvenser. Det kan medføre nedrivning af boliger. Omfanget heraf kan begrænses ved udbygning med spunsvæg og opsætning af støjskærm. Fysisk og visuelt vil banen danne en markant barriere. Krydsende veje vil skulle føres i forholdsvis lange tunneler eller på lange broer på tværs af banen. En nedgravet banestrækning har færre støjmæssige konsekvenser end en bane på dæmning, men den fysiske barriere er tilsvarende. Visuelt udgør banen kun en minimal barriere, og de visuelle sammenhænge på tværs af banen bevares. Vejkrydsninger og lignende kan etableres med relativt korte broer over banen. En boret tunnel kræver omfattende arealforbrug ved op- og nedkørs-lerne i anlægsfasen, hvorfor nedrivninger kan blive aktuelle. Støjgener undgås stort set, og de visuelle forbindelser forstyrres ikke. Der vil ikke skulle anlægges broer eller tunneler. En gravet tunnel vil oftest blive anlagt i eksisterende vejanlæg. Det kan medføre, at ejendomme må rives ned, og der er omfattende konsekvenser i anlægsfasen. Ligesom ved den borede tunnel kan støjgener stort set undgås, og de visuelle forbindelser forstyrres ikke. Der vil heller ikke skulle anlægges broer eller tunneler. Kystlandskaber og fjorde Kystlandskaber og fjorde er landskaber i stor skala. Områderne omfatter ofte store rekreative interesser med naturskove og ferieområder, og der er fuglebeskyttelsesområder lokaliseret langs kysterne. Banestrækninger skal indpasses med stor omhu, således at de kystnære områder berøres i mindst muligt omfang. Udformes en passage som tunnel, bør ramperne placeres i god afstand til kysten, således at visuelle og landskabelige forbindelser langs ky-
9 sten ikke afskæres. Udformes passagen som bro, bør broen være i harmoni med det omgivendelandskab. Hvor en jernbanebro føres tæt på en eksisterende bro i en trafikkorridor, er det vigtigt at vælge en designmæssig udformning, der tilpasses den eksisterende bro. Jernbane- og vejbroer har forskellig konstruktionstykkelse. Belastningen på en jernbanebro kræver større dimensionering af såvel bropiller som broplade, og brospændet er afgørende for konstruktionstykkelsen. De forskellige krav til broerne bevirker derfor, at de sjældent klæder hinanden, hvis de placeres side om side. Afstanden mellem broerne bør være så stor, at de hver for sig kan indpasses i harmoni med omgivelserne, og således at de hver for sig kan stå som smukke broløsninger. Eksempelvis kan en ny jernbanebro over Storstrømmen, placeret parallelt med og tæt ved Farøbroerne, være problematisk. Ved udbygning af eksisterende broer, som eksempelvis Storstrømsbroen, må en påklistring udformes i harmoni med eksisterende broudformning. Landskabsoplevelse Banestrækninger placeret i åbent land i modsætning til i bakkeland-skab giver passagerne det bredeste billedfelt, og - i relation til togets hastighed det mest rolige synsindtryk og oplevelse. Det er vigtigt at kunne se langt, således at synsfeltet kan fastholdes over en strækning.
10 Oplevelsen af det omgivende landskab kan forstærkes gennem en bevidst placering af banen. Følges kurverne i landskabet, forstærkes og understreges landskabets form og rum, og passagerne får den mest nuancerede oplevelse. Gennemskæres landskabets former ødelægges denne oplevelse, og landskabet opleves i brudstykker. Selv store horisontale kurver på en banestrækning giver togpassager-erne mulighed for at panorere i landskabet, og billedfeltet bliver dermed større. For passagererne er der en række faktorer, der påvirker oplevelsen af landskabet. Påvirkningerne kan virke forstyrrende, når det flimrer for øjnene, som det fx er tilfældet når man kører forbi buske, placeret tæt på sporet eller kører i afgravninger. Passage gennem skovområder kan være en flot oplevelse for togpassagererne. En massiv bevoksning kan dog skabe en kor-ridoreffekt, hvorved udsyn og oplevelser for passagererne begrænses. For togpassagerer er antallet og variationen af oplevelser på en given strækning vigtig. Farten er væsentlig i forhold til det antal oplevelser, der kan kaperes.
11 Horsens - Skanderborg Folketinget vedtog 13 maj 1997 projekteringslov for strækningerne Eric Nauer til Horsens samt Horsens til Skanderborg Sø. I øjeblikket pågår en række nærmere undersøgelser koncentreret i to linieføringskorridorer, et vestlig langs motorvej E45 og et østlig over åbent land. I begge tilfælde skal banelinien passere nogle af Danmarks højest beliggende områder, Ejermassivet øst og vest for Tebstrup.
Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012
Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent
Læs mereBroarkitektur - Fagnotat, fase 1
Broarkitektur - Fagnotat, fase 1 Ny forbindelse - Storstrømmen Broarkitektur Indhold Side 1. Indtroduktion 2. Linjeføring 3. Tilslutningsfag 4. Hovedspænd 5. Afslutning 4 6 10 32 40 Ny forbindelse - Storstrømmen
Læs mereNotat. Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge Boldklub i anlægsfasen
Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge
Læs mereElektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring
Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring September 2015 Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Udgivet af Banedanmark Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup
Læs mereFavrskov Kommune, Trafik og Veje. Skovvej Hinnerup
Favrskov Kommune, Trafik og Veje Skovvej 20 8382 Hinnerup Favrskov Kommune Plan Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Strækningsanlægstilladelse til forlængelse af
Læs mereDen flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.
Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km
Læs merePlan 09 erhverv ud til motorvejen: tre eksempelområder. Dato: / DWN
Plan 09 erhverv ud til motorvejen: tre eksempelområder. Dato: 07.08.09 / DWN Intro: Disse tre eksempelområder er konkretiseringen af de ideer og metoder, som blev udviklet under arbejdet med formgivningsværktøj.
Læs mereIdéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm
Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereOMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING
OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:
Læs mereBølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg
KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,
Læs mereHovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax
Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE Faaborg Moræneflade strækker sig langs kysten og Nakkebølle Fjord i den sydligste del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses umiddelbart vest for
Læs mereNotat om konsekvenser af en etablering af en godstogs-shunt i Århus
ÅRHUS AMT J.nr. 8-50-12-6-3-01 Natur og Miljø Plansekretariatet Den 16. november 2001 KDF Notat om konsekvenser af en etablering af en godstogs-shunt i Århus November 2001 INDLEDNING Det hidtidige arbejde
Læs mereMiljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene. Sammenfattende redegørelse. Februar 2019
Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene Sammenfattende redegørelse Februar 2019 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Offentlig høring af planforslagene... 3 2.1
Læs mereVisuelle forhold Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet
Visuelle forhold 5. sporsløsningen København-Ringsted projektet September 2008 3 Visuelle forhold Forord Forord Dette fagnotat omhandler visuelle forhold for 5. sporsløsningen i forbindelse med et vendesporsanlæg
Læs mere2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen
2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser MANGE BLIVER PÅVIRKET
Læs mereDesignmanual for fauna- og stibroer
Designmanual for fauna- og stibroer Stibro ved Gubsø Faunabro ved Nordskoven/ Nyløkkevej Fauna- og stibro ved Dyrehaven 6620 + 25 Funder - Låsby 6620.R20 Dyrehaven - Nyløkkevej - Gubsø Faunapassage ved
Læs mereBORGERMØDE OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN SAKSKØBING-RØDBYHAVN MARIBO HALLERNE, 13. MARTS 2012
BORGERMØDE OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN MARIBO HALLERNE, 13. MARTS 2012 PROGRAM 19.00 Velkomst Lolland Kommunes borgmester Stig Vestergaard 19.10 Introduktion Ulrik Larsen, Vejdirektoratet 19.15 Præsentation
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn
Læs mereOmråde 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereHovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk
Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved
Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Køge Nord - Næstved Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-184-4 Forord Som led i et større elektrificeringsprogram
Læs mereOmråde 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereUdbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede
Udbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede Debatoplæg VVM-undersøgelse December 2014 VVM-undersøgelse af Rute 54 Næstved-Rønnede I trafikaftalen fra juni 2014 har en række partier i Folketinget besluttet at
Læs mereVindmøller i Nørrekær Enge
Vindmøller i Nørrekær Enge Miljørapport, Bilag 1 - øvrige visualiseringer August 2007 Fotostandpunkter: Naboer 1a Nabo A 1b Nabo N (2 stk. panoramaer) Aggersund 2a Aggersund bro 2b Aggersund by 2c Aggersborgrimme
Læs mereLOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN
LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 Fredericia Kommune og volumenstudie November 2017 LIFA PLAN Odense T: 6313 6800 Fredericia T: 7591 1200 Kolding T: 7552 0577 Vejle T: 7641 7100
Læs mereOmråde 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske
Læs mereFem eksisterende vindmøller på Isen Bjerg Bakkeø (ikke synlige) men de er helt skjult bag bevoksning.
Seks eksisterende vindmøller på Københavnerhede Fem eksisterende vindmøller på Isen Bjerg Bakkeø (ikke synlige) 6 Nærzone - Klinkhøjvej, eksisterende forhold. Vindmølleområdets vestlige halvdel af nærzonen
Læs mereBILAG 2: VISUALISERINGER VED HØJBJERG, TANGE Å, VINDMØLLER VED VINDUM, KORREBORG BÆK OG NØRREÅDALEN, SAMT VISUALISERINGER AF MASTEALTERNATIVER
BILAG 2: VISUALISERINGER VED HØJBJERG, TANGE Å, VINDMØLLER VED VINDUM, KORREBORG BÆK OG NØRREÅDALEN, SAMT VISUALISERINGER AF MASTEALTERNATIVER Visualisering 44 Højbjerg Vest for Tange Sø ved herregården
Læs mereBeskyttelse af bækken
Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt
Læs mereVisualiseringer - vindmølleområder
Visualiseringer - vindmølleområder 2 Udarbejdet af Sweco Architects A/S for Norddjurs Kommune 2010 Visualiseringer af valgte vindmøller. Område 2, vindmøller ved Tørslev standpunkt B. Eksisterende forhold
Læs mereOmråde 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereSvaret vedlægges i 5 eksemplarer.
Europaudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 15. december 2005 004-000331 Trafikudvalget har i brev af 18. november
Læs mereOmråde 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereBilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence
Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.
Læs mereEksempelsamling Menneskepassager
Eksempelsamling Menneskepassager Grøn passage, stitunnel Placering: Flynderupsvej i Egebæksvang, Skotterup syd for Helsingør Banestr.: Kystbanen Dimensioner: Længde: 20 m, diameter: 3,7 m, største frihøjde:
Læs mereNy bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring
Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Juni 2015 Forord Som led i forliget om Togfonden DK fra 2014 skal der etableres ny bane mellem Horsens og Aarhus. Den nye banestrækning bliver ca. 23 km lang
Læs mereOmråde 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereOmråde 8 Lammefjorden
Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske
Læs merem. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
Læs mereUdbygning af Ringsted-Femern Banen Ekspropriationsmøde i Næstved
Udbygning af Ringsted-Femern Banen Ekspropriationsmøde i Næstved Ringsted-Femern Banen 3.maj 2018 1 Dagsorden 1. Velkommen 2. Generelt om Ringsted-Femern Banen 3. Arealerhvervelse 4. Eldrift og beplantning
Læs mereIdefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted
Idefasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering gennem Ringsted Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-182-0 Forord Med den politiske aftale: En ny
Læs mereBroer på Køge Bugt Motorvejen
BROER OG TUNNELER Broer på Køge Bugt Motorvejen Udbygning af Danmarks mest trafikerede motorvejsstrækning, Køge Bugt Motorvejen, fra 6 til 8 spor på strækningen Greve S til Egedesvej syd for Solrød S er
Læs mereThurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31
Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende
Læs mereHøiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011
Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret
Læs mereVi baner vejen for bedre trafikforbindelser
Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød
Læs mereHøringssvar København-Ringsted projektet Valby Lokaludvalg har modtaget Trafikstyrelsens Miljøredegørelse for København-Ringsted.
Trafikstyrelsen Adelgade 13 1304 København K Høringssvar København-Ringsted projektet har modtaget Trafikstyrelsens Miljøredegørelse for København-Ringsted. har behandlet høringssvaret på lokaludvalgets
Læs mereMiljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk
Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk
Læs mereAt fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet.
3.3 Jernbaner.qxd 19-12-2005 18:09 Side 1 Foto: Fyns Amt 3.3 Jernbaner Amtsrådets mål At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. At Odense-Svendborg
Læs mereMiljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen
Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Modtager: Attention: Kopi til: Femern A/S Henrik Bay, Femern A/S Christian Henriksen, Femern A/S Sag: 01-05-01B_Ad hoc support to ENV Udarbejdet af: Martin
Læs mereRute 54 Næstved - Rønnede. VVM-undersøgelse Borgermøde den 12.december 2016
Rute 54 Næstved - Rønnede VVM-undersøgelse Borgermøde den 12.december 2016 Program for mødet Velkomst Borgmester Knud Erik Hansen, Faxe Kommune Overblik over resultaterne i VVM-undersøgelsen Projektleder
Læs mereRegstrup-Kalundborg VVM-Undersøgelse. Borgermøde 21. august 2012
Regstrup-Kalundborg VVM-Undersøgelse Borgermøde 21. august 2012 PROGRAM 19.00 Velkomst Kommunalbestyrelsesmedlem i Kalundborg Kommune Allan Oris 19.10 Introduktion Planlægningschef Birgitte Henriksen,
Læs mereRingbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige
Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige punkter. Høj trafikintensitet tæt ved det centrale punkt.
Læs mereErstatningsanlæg i Svenstrup. - Teknisk vurdering af tunnel- og broløsning
Erstatningsanlæg i Svenstrup - Teknisk vurdering af tunnel- og broløsning Opgradering Hobro-Aalborg April 2011 Opgradering Hobro-Aalborg ISBN: 978-87-7126-087-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads
Læs mereRingkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 12. Omfartsvej vest om Ringkøbing
Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø DDO, Copyright COWI Regionplan 2005 Tillæg nr. 12 Marts 2006 Regionplan 2005 Tillæg nr. 12 Marts 2006 Side 2 Datablad Udgiver: Udarbejdet af: Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø
Læs mereVisuelle forhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg
Visuelle forhold - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Visuelle forhold Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-247-6 Visuelle forhold Indhold
Læs mereElektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Køge den 12. marts 2014
Elektrificering Køge Nord - Næstved Borgermøde i Køge den 12. marts 2014 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projekterne og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner
Læs mereGodkendelse af forslag til tillæg nr. 19 og 19-A til Kommuneplan samt lokalplan og A for forlængelse af Drewsensvej
Dagsordenpunkt Godkendelse af forslag til tillæg nr 19 og 19-A til Kommuneplan 2017-2028 samt lokalplan 10-026 og 10-026- A for forlængelse af Drewsensvej Sagsbehandler: DR28377 Sags-ID: EMN-2017-06124
Læs mereFladbakker i Lynge Nord
26 Fladbakker i Lynge Nord LANDSKABSKARAKTER Karaktergivende for området er den åbne landbrugsflade med store intensivt dyrkede marker. Ejendommene ligger trukket tilbage fra vejene, og er omgivet af karakteristisk
Læs mereNOTAT. Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil
Returadresse Land, By og Kultur - Planlægning Toften 6 6880 Tarm NOTAT Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil Ansøgers oplysninger:
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter
Læs mereSKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE. Borgermøde 16. august 2011
SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde 16. august 2011 PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Områdechef Ole Kirk, Vejdirektoratet VVM-redegørelse Projektleder John H. Kristiansen, Vejdirektoratet
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Togfonden DK, svar på idéfase-høringer Omsorg Aarhus Kommunes svar til Banedanmark om idefasehøringer for elektrificering,
Læs mereVisuelle forhold Avedøre Havnevej-Baldersbæk. Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet
Visuelle forhold Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet September 2008 3 Visuelle forhold Avedøre Havnevej- Baldersbæk Forord Forord Dette fagnotat omhandler visuelle forhold for Nybygningsløsningen
Læs mereFastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn
Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
Læs mereKØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER
KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER To projekter. Godt 20 mia.kr. En spritny jernbane fra København til Ringsted, der er forberedt til 250 km/ t og en opgradering af banen fra Ringsted og frem
Læs mereDen gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse
43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området
Læs mereSådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades
Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.
Læs mereFemern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager)
Miljø- og Planlægningsudvalget, Trafikudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 85, TRU alm. del Bilag 76Bilag 76 Offentligt Komiteen for Bedre bebyggelse på Amager Svanninge Alle 11 2770 Kastrup 29 1C 2009
Læs mereNy bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane
Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem
Læs mereStudietur til Århus/Odder
Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen
Læs mereAfgørelse i sagen om opstilling af en antennemast i Basballe, Ebeltoft Kommune.
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 17. november 2006 NKN-31-00094 (03-31/700-0250) mam Afgørelse i sagen
Læs mereNy motorvej Give-Billund- E20-Haderslev
Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev Indkaldelse af forslag og idéer til VVM-undersøgelse Juni 2017 Ny motorvej på strækning fra Give til Haderslev Med aftale mellem regeringen (V, LA og K), S, DF,
Læs mereDesignmanual for Gudenåbroen. 66 Herning - Århus 6620 Funder - Hårup
Designmanual for Gudenåbroen 66 Herning - Århus 6620 Funder - Hårup Preben Skaarup Landskabsarkitekt MAA MDL Maj 2011 Gudenåbroen Længde: 350 m Stationeringspunkt for vederlag: ca. 35 376 ca. 35 726 Gudenåbroen
Læs mereNy bane Hovedgård-Hasselager
Ny bane Hovedgård-Hasselager Aarhus Kommune Solbjerghallen, 18. januar 2018 Aftenens program Kl. 19.00 ca. 22.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner
Læs mereNyt erhvervsområde ved Industriområde Nord
Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord Udlæg af nye arealer til byzone, Industriområde Nord redegørelse for forholdet til beskyttelsesinteresser Halsnæs Kommune ønsker i forbindelse med Kommuneplan
Læs mereKværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted
Banedanmark Kværkebyvej og Bedstedvej København-Ringsted Trafiksikkerhedsrevision trin 2 version 2 Udgivelsesdato : September 2013 Projekt : 22.4008.01 Udarbejdet : Thomas Rud, trafiksikkerhedsrevisor
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør
Idéfasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderingkystbanen Forord Som led i Togfonden DK er det
Læs mereBanedanmarks kommende projekter
Banedanmarks kommende projekter Geoteknikerdag 2015 29.05.2015 Præsenteret for Geoteknisk Forening af Jimi Okstoft, Anlægsudvikling 1 Program Introduktion (3 min) Timemodellen (19 min) o 1. etape København-Odense
Læs mereFORSLAG TIL INDHOLD I EN LOKALPLAN REGISTRERING OG ANALYSE AARHUS KOMMUNE, Bilag 3 MULIG ÆNDRING AF SKÆRING STRAND FRA SOMMERHUSOMRÅDE TIL BYZONE
FORSLAG TIL INDHOLD I EN LOKALPLAN Bilag 3 REGISTRERING OG ANALYSE MULIG ÆNDRING AF SKÆRING STRAND FRA SOMMERHUSOMRÅDE TIL BYZONE AARHUS KOMMUNE, Center for Byudvikling og Mobilitet i samarbejde med OPDRAG
Læs mereStorstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående
Storstrømsbroen - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Helsingør Sjælland Kalundborg København Roskilde Sverige Ringsted Odense Køge Slagelse Næstved Storstrømsbroen Rødby
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale
Læs mereTillæg nr. 29 til Kommuneplan Nyt skovrejsningsområde. ved Geding
Tillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 Nyt skovrejsningsområde ved Geding nyt skovrejsningsområde ved Geding Kommuneplantillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 INDHOLD: Planens baggrund og formål side 3 nyt skovrejsningsområde
Læs mereNy Storstrømsbro. Besigtigelse 14. september 2015
Ny Storstrømsbro Besigtigelse 14. september 2015 Ny Storstrømsbro Gennemgang af projektet, v/ Projektchef Niels Gottlieb Støj v/ Jakob Fryd, Vejdirektoratet Gennemgang af besigtigelsesmaterialet v/ Landinspektør
Læs mereKuperet skovnært landskab
Nøglekarakter Nørreskov Skovnært bakkeland med afvekslende terræn og bebyggelse som spredte punkter i landskabet. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Østerholm Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne
Læs mere8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst
LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 141 8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst Nøglekarakter Bølget herregårdslandskab med store skovpartier, alléer og vidtstrakte, bygningsløse marker og skovklædt
Læs mereHovedforslag 4 stk. SWT113. Alternativ 3 stk. V112
Hovedforslag 4 stk. SWT113 Alternativ 3 stk. V112 y Visualisering af hovedforslag (4 stk. SWT113) og alternativ (3 stk. V112) set fra Barløsevej 18. 6aNærzone. Afstanden til de nye vindmøller er ved begge
Læs mereUdbygning af E45 Østjyske Motorvej. Aarhus N - Randers N. VVM-undersøgelse Indledende idé- og forslagsfase. Borgermøde 21.
Udbygning af E45 Østjyske Motorvej Aarhus N - Randers N VVM-undersøgelse Indledende idé- og forslagsfase Borgermøde 21. juni 2018 Indledende idé- og forslagsfase Dagsorden - Møde fra kl. 19-21 Velkomst
Læs mereKommentarer til forslag til lokalplan 1120, boligområde ved Stjærvej i Stjær
Kommentarer til forslag til lokalplan 1120, boligområde ved Stjærvej i Stjær Generelt: Vi vil gerne have byudvikling i Stjær, men det skal være inden for kommuneplanens rammer, så vi bevarer det karakteristiske
Læs mereVVM 3. Limfjordsforbindelse
VVM 3. Limfjordsforbindelse Reflektioner over trafikudviklingen over Limfjorden Usikkerhed om trafikudviklingen og dermed behovet for yderligere vejkapacitet over Limfjorden Hvis udviklingen i trafikken
Læs mereNaturkvalitetsplan 2005
Naturkvalitetsplan 2005 Prioritering af spærringer ARHUS AMT O NaturogMiljø 1 Prioritering af spærringer Prioritering af spærringer og områder I Regionplan for Århus Amt 2005 er de væsentligste spredningskorridorer
Læs merearbejde i Vordingborg
05 NEW BRIDGE MASNEDSUND Banedanmarks UMENTNR: E3005-10 TEGN./KONTROL: PLU/HRU arbejde i Vordingborg D Ringsted-Femern banen Renovering af jernbanebroen over Hvad skal der ske i Vordingborg Ny perronbro
Læs mereTeknisk notat. Indledning
Teknisk notat Center Plan Byg og Vej Journalnr: 05.01.35-G01-1-16 Ref.: Asger Rahbek Hansen Dato: rev. 26.04.2017 Indledning På foranledning af Søren Søe er nærværende notat udarbejdet, som forslag til
Læs mere