Risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i

Transkript

1 Risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Greve Kommune Solrød Kommune Delplan for kommunernes beredskab i et fælles slukningsområde fra Revideret august 2012

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING RESUMÈ DET LOVGIVNINGSMÆSSIGE GRUNDLAG BEREDSKABSLOVEN BEKENDTGØRELSE OM RISIKOBASERET KOMMUNALT REDNINGSBEREDSKAB RISIKOPROFIL FAKTUELLE OPLYSNINGER OM DET FÆLLES SLUKNINGSOMRÅDE EN SÆRLIG UDFORDRING I PERIODEN KARAKTERISTIKA FOR OMRÅDE 1: SOLRØD, JERSIE OG KARLSTRUP KARAKTERISTIKA FOR OMRÅDE 2: HAVDRUP, GL. HAVDRUP OG KIRKE SKENSVED KARAKTERISTIKA FOR OMRÅDE 3: GREVE KARAKTERISTIKA FOR OMRÅDE 4: TUNE DREJESTIGEOBJEKTER I SLUKNINGSOMRÅDET UDRYKNINGSSTATISTIK 3 ÅR TILBAGE UDRYKNINGSTYPER OG ANTAL PR. ÅR FORDELT PÅ OVERORDNEDE KATEGORIER HÆNDELSER FORDELT PÅ TIDER AF DØGNET FOKUSOMRÅDER FRA RÅDGIVNINGSMØDE STATISTIK OVER UDRYKNINGER FORDELT TIL OBJEKT OG OMRÅDETYPER OPLYSNINGER OM SAMTIDIGE HÆNDELSER RISIKOIDENTIFIKATION DELKONKLUSION RISIKOIDENTIFIKATION RISIKOANALYSE SCENARIEANALYSEN DELKONKLUSION RISIKOANALYSE FORSLAG TIL DET FREMTIDIGE SERVICENIVEAU SERVICENIVEAUET FOR REDNINGSBEREDSKABETS FOREBYGGENDE KAPACITET MED ANGIVELSE AF ÆNDRINGER I FORHOLD TIL DET NUVÆRENDE BEREDSKAB SERVICENIVEAUET FOR REDNINGSBEREDSKABETS AFHJÆLPENDE KAPACITET MED ANGIVELSE AF EVENTUELLE ÆNDRINGER I DET NUVÆRENDE BEREDSKAB INDKVARTERINGS- OG FORPLEJNINGSBEREDSKAB MED ANGIVELSE AF ÆNDRINGER I FORHOLD TIL DET NUVÆRENDE BEREDSKAB FRIVILLIGE I BEREDSKABET MED ANGIVELSE AF EVENTUELLE ÆNDRINGER I FORHOLD TIL DET NUVÆRENDE BEREDSKAB UDDANNELSE PÅ DE AFHJÆLPENDE OG FOREBYGGENDE OMRÅDER

3 Bilagsdel omfatter: Bilag: 1. Referat af fællesmøde mellem Greve og Solrød kommuners Beredskabskommissioner den 06. Juni Udtræk fra Beredskabsstyrelsens statistikdatabase med oplysninger om udrykninger i Greve og Solrød Kommuner i perioden Risikomatrice 4. Nye scenarieanalyser 5. Redningsberedskabets oplæg til bruttoliste over forebyggelses tiltag 6. Udrykningens sammensætninger og bemanding 7. Udrykningens sammensætning i forhold til Picklisten. 8. Vederlagsfrie assistanceaftaler. Tillæg: Plan for vandforsyning til brandslukning i Greve- og Solrød Kommuner. 3

4 1. Indledning Byrådet i Greve Kommune og Økonomi- og Teknikudvalget i Solrød Kommune vedtog på møder den 12. december 2011 hhv. den 03. oktober 2011, at der skulle arbejdes videre med etablering af et ligeværdigt og partnerskabsbaseret samarbejde om redningsberedskabet i et fælles slukningsområde mellem. Beslutningen tog afsæt i et modelnotat med brandvæsenets forslag til etablering af et ligeværdigt og partnerskabsbaseret samarbejde, hvor der etableres et fælles slukningsområde som geografisk dækker de to kommuners areal betjent af to brandstationer hvor de to eksisterende brandstationer i hhv. Solrød og Greve yder assistance til hinanden med 2. slukningstog og supplementskøretøjer. Modelnotatet blev drøftet på rådgivningsmøde mellem Greve og Solrød kommuner samt Beredskabsstyrelsen i møde den 25. juli Beredskabsstyrelsen vurderede, at forudsætningen for at kommunerne kunne indtræde i samarbejdet er, at der etableres et fælles planmæssigt udgangspunkt i form af en ny fælles risikobaseret dimensioneringsplan for brandvæsenet i det fælles slukningsområde, herunder en fælles vandstrategiplan. Denne delplan udgør det fælles planmæssige udgangspunkt for samarbejdet i et fælles slukningsområde. Til varetagelse af analysearbejdet etablerede kommunerne en tværkommunal projektorganisation i januar 2012 som har udarbejdet planforslaget i henhold Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab udgivet af Beredskabsstyrelsen i I fællesmøde mellem Beredskabskommissionerne i den 06. juni 2012 fremlagde projektgruppen Delplan for kommunernes beredskab i et fælles slukningsområde fra med oplæg til fremtidigt fælles serviceniveau for det fælles slukningsområde samt 5 konkrete dimensioneringsforslag. Sag fra det fælles kommissionsmøde er vedlagt som bilag 1. Beredskabskommissionerne vedtog, at brandvæsenets indstillede løsningsmodel 5 skulle indgå i planen for dimensionering af brandvæsenet, der herefter kunne sendes i høring ved Beredskabsstyrelsen samt ved berørte interessenter. I planen beskrives kommunernes Plan for dimensionering af brandvæsenet i slukningsområdet. I tillæg til planen er der udarbejdet en fælles strategiplan for vandforsyningen i slukningsområdet. Vandforsyningsplanen indgår i delplanen. Fremtidigt serviceniveau og dimensionering forventes at kunne træde i kraft med virkning fra 1. januar Planen indgår som delplan i respektive kommuners samlede plan for kommunens beredskab jf. 13 i Beredskabsloven. 4

5 Rapporten er udarbejdet i overensstemmelse med Beredskabsstyrelsens retningslinjer for risikobaseret dimensionering, der omfatter faserne: Faserne 1-3 er gennemført i snævert samarbejde mellem projektgruppen og kommunernes myndighedsafdelinger, relevante interessenter fra det lokale erhvervsliv, repræsentanter fra de kommunale institutioner samt personale fra de to Falck brandstationer. Resultaterne af projektgruppens arbejde har løbende været forelagt for den tværkommunale styregruppe i forhold til at søge administrativ forankring i takt med projektarbejdets fremdrift. Der har været afholdt to fyraftensmøder med deltagelse af mandskabet fra de to brandstationer. Oplæg til Delplan for kommunernes beredskab i et fælles slukningsområde fra fremlægges for Beredskabskommissionerne i fællesmøde den 30. august 2012 når Beredskabsstyrelsens og brandstationernes høringssvar foreligger. Beredskabskommissionernes fælles indstilling forventes fremlagt til godkendelse i respektive Byråd i løbet af september Resumè Af risikoanalysen fremgår det, at risici som findes i respektive kommuner er ensartede, hvorved det anses umiddelbart muligt at benytte køretøjer og materiel fra én kommune til at løse opgaver i den anden kommune på tværs af kommunegrænsen. Samarbejdet giver et bedre samlet serviceniveau i det fælles slukningsområde end det nuværende (anført i parentes) i begge kommuner, fordi: I 93 (85) % af alle hændelser er 1. slukningskøretøj fremme inden for 10 minutter. I 100 (95) % af alle hændelser er 1. slukningskøretøj fremme inden for 15 minutter. I 98 (95) % af alle hændelser er 1. supplerings køretøj fremme inden for 15 minutter. I 100 (100) % af alle hændelser er 1. suppleringskøretøj fremme inden for 20 minutter. 5

6 I 95 % af alle hændelser er 2. slukningskøretøj fremme inden for 15 minutter. I 99 % af alle hændelser er 2. slukningskøretøj fremme inden for 20 minutter. I 1 % af alle hændelser skal nabo brandvæsen tilkaldes. Projektgruppen har analyseret på vandforsyningsforholdene til Brandslukning i det fælles slukningsområde. Der er på denne baggrund udarbejdet oplæg til en fælles vandforsyningsstrategi. Strategien indebærer, at kommunerne gradvist kan nedlægge de lavest ydende brandhaner (under 800l/min) mod at der opretholdes/etableres en mobil vandtransportkapacitet på to tanksprøjter med 2x5.000 liter vand og to vandtankvogne med 2x8.000 liter vand. Ved at benytte en kombination af mobil vandforsyning og højt ydende stationære brandhaner holdes omkostninger nede til vedligeholdelse af aldrig/sjældent benyttede brandhaner, og der tilbydes en høj grad af operativ fleksibilitet. Der er i risikoanalysen sat fokus på at analysere den særlige udfordring som anlægsarbejdet med motorvejsudvidelsen og byggeriet af København Ringsted Banen vil indebære for beredskabets fremkommelighed (myldretidsproblematikken) i planlægningsperioden. Tidsanalyserne af myldretidsproblematikken viser, at der er behov for at opretholde et uændret antal suppleringskøretøjer på både Station Greve (vandtankvogn og drejestige) og Station Solrød (vandtankvogn) i fremtiden. Det giver mulighed for sikker drift i en periode med fremkommelighedsproblemer på motorvejen i myldretiden. Den optimale dimensionering i et fælles slukningsområde Det skal sikres, at redningsberedskabet dimensioneres således det er effektivt og tidssvarende når man tager højde for den stedfundne erhvervs- og boligudvikling og udviklingen som vil finde sted indenfor en tidshorisont på 4 år. Det er lagt til grund, - at kommunernes mål er at levere en god og effektiv service inden for brandslukning, redningsog miljøopgaver i det fremtidige fælles slukningsområde på samme niveau som det hidtidige serviceniveau i respektive to kommuner. Der indføres tanksprøjte og miljøtrailer i Solrød til erstatning for den nuværende automobilsprøjte Der reduceres med 2. slukningskøretøj (M2) i Greve Deltidsorganisationen på Station Greve tilpasses til det reducerede antal køretøjer. Der indføres et fælles udrykningskoncept og en fælles vandstrategiplan Udrykningerne kører fleksibelt efter princippet om Nærmeste ledige slukningskøretøj til nærmeste brand indenfor slukningsområdet. Indsatsledervagten i hele slukningsområdet varetages af Greve Kommune Der indføres et fælles forebyggende beredskab, hvor myndighedsbehandlingen varetages af Greve Kommune i samarbejde med Solrød kommune. Der indgås en vederlagsbelagt mellemkommunal aftale mellem Greve og Solrød Kommune om indsatsledervagten og myndighedsvaretagelsen i forhold til Brandteknisk byggesagsbehandling, Brandsyn og Fyrværkeri mv. 6

7 Med modellen opnås sikker drift i en periode med fremkommelighedsproblemer i myldretiden på motorvejen samtidig med der opnås en bedre kapacitetsudnyttelse af det tilbageværende mandskab, køretøjer og materiel i forhold til hverdagshændelser og større hændelser. Ved store ulykker og katastrofer baseres opgavevaretagelsen på vederlagsfrie assistanceaftaler med nabo kommunerne, niveau 2 beredskabet i form af Støttepunkt Greve samt Niveau 3 Beredskabet, de statslige Beredskabscentre. Modellen med fælles dimensioneringsplan er udbredt i kommuner landet over, der samarbejder over kommunegrænsen om brandslukningen. I kommunernes nærområde benyttes modellen bl.a. mellem Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner samt de 5 kommuner som samarbejder om Vestegnens Brandvæsen. Når det anses for fordelagtigt at etablere et partnerskabsbaseret beredskabssamarbejde mellem Greve og Solrød kommuner så skyldes det blandt andet, at kommunerne har en ensartet risikoprofil, at kommunerne i forvejen har etableret et fælles forsyningsselskab samt at begge kommuner i forvejen benytter samme leverandør på Brandslukningsområdet, Kommunerne opnår herved en række operative gevinster på kort sigt ved at indføre samme udrykningskoncept i det fælles slukningsområde, ligesom der skabes perspektiv om videreudvikling af samarbejdet på længere sigt i form af fx fælles deltidsorganisation med fælles uddannelse mv. Tiltagene og foranstaltningerne som redningsberedskabet anbefaler i bruttolisten over forebyggelsestiltag, bør prioriteres politisk i forbindelse med fastlæggelsen af det fremtidige serviceniveau. Denne prioritering fastsættes i en nærmere dialog med respektive kommuners Beredskabskommissioner. 2. Det lovgivningsmæssige grundlag 2.1 Beredskabsloven Det lovgivningsmæssige grundlag for redningsberedskabet fremgår af Lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni Af beredskabsloven fremgår det at: (relevante uddrag) 1 Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhængende fare herfor. Stk. 2 Redningsberedskabet omfatter det statslige redningsberedskab, herunder det statslige regionale redningsberedskab (støttepunkterne) og det kommunale redningsberedskab. 4 Forsvarsministeren er øverste administrative myndighed for det statslige redningsberedskab. 5 Beredskabsstyrelsen leder det statslige redningsberedskab og rådgiver myndighederne i spørgsmål om redningsberedskabet. 6 Det statslige regionale redningsberedskab (Støttepunkterne) skal yde assistance til det kommunale redningsberedskab, hvis det skønnes påkrævet på grund af karakteren eller omfanget af en ulykke eller en katastrofe, herunder krigshandlinger. 7

8 9 Det kommunale redningsberedskab hører under byrådet. Byrådet skal nedsætte en beredskabskommission til at varetage den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet. Byrådet træffer bestemmelse om kommissionens sammensætning. Kommission, hvis medlemstal skal være ulige, skal bestå af Borgmesteren, der er formand, politidirektøren og et flertal valgt af byrådet. Byrådet udpeger en repræsentant for de frivillige som observatør i kommissionen, hvis der ikke indgår en repræsentant for de frivillige som medlem af kommissionen. 10 To eller flere Byråd kan samordne deres redningsberedskab. Kommuner, der samordner deres redningsberedskaber skal nedsætte en fælles beredskabskommission. Samordning af kommuners redningsberedskab skal godkendes af den kommunale tilsynsmyndighed. 12 i Beredskabsloven fastlægger den overordnede målsætning for det kommunale redningsberedskab: Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. 13 Byrådet kan indgå aftale med en anden kommunalbestyrelse, med private redningsvæsener eller andre om at udføre opgaver inden for kommunens redningsberedskab. Aftalen skal fremgå af delplanen for det kommunale redningsberedskab, der indgår i Byrådets samlede plan for kommunens beredskab. Byrådet kan endvidere indgå aftale med Beredskabsstyrelsen om, at det statslige regionale redningsberedskab udfører opgaver inden for kommunens redningsberedskab. Stk. 2 Byrådet kan indgå aftale med foreninger, organisationer og private personer om, at disse bistår ved udførelsen af opgaver inden for kommunens redningsberedskab. 15 Byrådet skal sørge for, at der er tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning. 25 Byrådet skal udarbejde en samlet plan for kommunens redningsberedskab og civile beredskab som skal revideres mindst én gang i hver kommunal valgperiode. Planen skal godkendes af Byrådet i et møde. Stk. 2 Planen og revisioner heraf indsendes til Beredskabsstyrelsen. 29 Byrådet og Regionsrådet skal sikre, at det landsdækkende radiokommunikationsnet (Sine) anvendes ved løsningen af egne og fælles beredskabsmæssige opgaver 34 Byrådet skal godkende oprettelse, væsentlige ombygninger, udvidelser eller forandringer i driften af virksomheder, der er omfattet af Forsvarsministeriets regler for farlige stoffer. 36 Byrådet foretager brandsyn af virksomheder, af fredede bygninger, af bygninger, hvor mange mennesker samles, og af brandfarlige bygninger og oplag. 8

9 I forbindelse med etablering af et partnerskabsbaseret samarbejde om beredskabet i et fælles slukningsområde mellem opretholdes Beredskabskommissionerne i begge kommuner. Der er således ikke tale om en samordning af redningsberedskaberne i de to kommuner i lovgivningens forstand, men om et partnerskabsbaseret samarbejde mellem kommunerne om beredskab på tværs af kommunegrænserne i henhold til Vejledning om det kommunale redningsberedskabs organisation mv. fra marts Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab Bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab trådte i kraft den 1. september 2005 (den nye dimensioneringsbekendtgørelse). Den nye bekendtgørelse fastsætter bl.a. at: (relevante uddrag) Byrådet fastlægger redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel på grundlag af risikoprofilen og serviceniveauet i h.t. regler fastsat af Forsvarsministeren. Kommunens risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, dimensionering og materiel skal beskrives i en plan for det kommunale redningsberedskab, som skal indgå i den samlede plan for kommunens beredskab. Forslag til plan for det kommunale redningsberedskab skal efter behandling i beredskabskommissionen indsendes til Beredskabsstyrelsen til udtalelse. Med henblik på en vurdering af, om det kommunale redningsberedskab kan yde en forsvarlig indsats skal Beredskabsstyrelsen navnlig påse, om der i forslaget til plan er sikret overensstemmelse mellem risikoprofilen og redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel. Planen for det kommunale redningsberedskab skal vedtages af byrådet i et møde og revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunal valgperiode. Planen skal umiddelbart efter byrådets vedtagelse indsendes til Beredskabsstyrelsens orientering. Førsteudrykning Byrådet sammensætter en førsteudrykning, der er afpasset efter alarmmeldingen, og som sikrer, at der kan ydes en forsvarlig afhjælpende indsats. Førsteudrykningen skal som minimum være bemandet med 1 holdleder med de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer samt det for materiellets betjening fornødne brandmandskab. Førsteudrykningen til et skadessted skal afgå snarest, dog senest inden for 5 minutter efter alarmcentralens afgivelse af alarmen. Den tekniske ledelse af indsatsen på et skadessted Den tekniske ledelse af indsatsen på skadesstedet varetages efter byrådets bestemmelse af en indsatsleder eller en holdleder med de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer. Varetages den tekniske ledelse af indsatsen af en indsatsleder, udøver denne sin kommando gennem holdlederne for det fremmødte mandskab. Den tekniske ledelse af indsatsen varetages af en person, der er ansat af byrådet, med mindre byrådet har indgået aftale med andre om den tekniske ledelse af indsatsen. 9

10 Byrådet har ansvaret for, at lederen af den tekniske indsats, holdlederen og mandskabet har de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer, og at der afholdes øvelser med redningsberedskabet efter regler, som fastsættes af Beredskabsstyrelsen. 3. Risikoprofil Det kommunale brandvæsen skal, gennem identifikation og analyse af lokale risici, opstille en risikoprofil, der skal lægges til grund for en dimensionering af beredskabet. Kommunalbestyrelsen fastlægger serviceniveauet for det kommunale brandvæsens opgaver på grundlag af risikoprofilen. 3.1 Faktuelle oplysninger om det fælles slukningsområde Der etableres et fælles slukningsområde. (markeret med rødt på kortet) Der har hidtil været ca. 430 hændelser i slukningsområdet om året. Greve og Solrød kommuner er beliggende i Region Sjællands nordøstlige hjørne med en østlig afgrænsning ud til Køge bugt. I Nord grænser Greve kommune op til Ishøj og Taastrups sydlige kommunegrænser, der samtidig udgør Regionsgrænsen til Hovedstandsregionen. I Vest grænser både Greve og Solrød kommuner op til Roskilde Kommune og i Syd grænser Solrød Kommune op til Køge Kommune. 10

11 Indbyggere og infrastruktur: Indbyggere: personer Husstande: Areal: 97 km2 Veje: 507 km Stier: 225 km motorvej: 18 km Kyststrækning: 16 km. Lystbådshaven: 2 stk. S- banestrækning: 15 km S - togstationer: 5 stationer Regional banestrækning: 5 km Togstationer: 1 station Åer, vandløb og regnvandsbassiner: Åer og vandløb: Regnvandsbassiner 66 km 12 stk. Industri, skoler, børneinstitutioner, indkøbscenter m.v.: Erhvervsvirksomheder 1556 (heraf 370 virksomheder som er omfattet af brandsynsbekendtgørelsen.) Skoler / Børneinstitutioner 119 Idræts- og svømmehaller 10 Indkøbscenter 4 (med 257 butikker og mindre erhverv, hvoraf 159 butikker er omfattet af brandsynsbekendtgørelsen) Aktivitetscentre / Plejehjem 6 Forsamlingslokaler til over 150 personer 23 Dyrehold: Landbrug med > 3 dyreenheder 38 Infrastrukturen i det fælles slukningsområde deler kommunerne i to dele hhv. øst og vest for (M10) Køge Bugt motorvejen. Øst for motorvejen finder man 80 % af alle boliger og vest for motorvejen finder man 80 % af erhvervsområderne og det åbne land. I de større landsbyer Havdrup og Tune er der en del mindre erhvervsvirksomheder. Der findes tre nord/syd gående hovedfærdselsårer (Gl. Køge landevej, Køge Bugt Motorvejen og Taastrup/Køge Landevej) og to øst/vest gående hovedfærdselsåre (Mosede/Tune Landevej rute 217 samt Roskilde/Køge landevej rute 6). Køge Bugt motorvejen er den mest trafikerede motorvej i Danmark. Der passerer dagligt ca biler i gennemsnit hele året. Trafikken er tættest i morgentimerne mellem kl og i eftermiddagstimerne mellem kl Parallelt med motorvejen ligger S-togs banen, som er en delvis højbane og med 5 stationer. Greve og Solrød Kommuner er typiske pendler kommuner, hvor en meget stor andel af kommunernes indbyggere bor i slukningsområdet, men arbejder udenfor området fortrinsvis i Hovedstadsområdet. Det giver en del trafikale fremkommelighedsproblemer på det kommunale vejnet ved motorvejs til - og frakørslerne i myldretiden. 11

12 3.2 En særlig udfordring i perioden I den nuværende planperiode vil anlægsarbejder i forbindelse med anlæg af linjeføringen for en ny togforbindelse mellem København og Ringsted gennemskære kommunerne i en nord/syd gående linje vest for Køge Bugt Motorvejen. Dette sker samtidig med en udvidelse af Køge Bugt Motorvejen fra 6 til 8 sporet motorvej mellem afkørsel 29 Greve Syd og afkørsel 31 Solrød S, Solrød Kommune. Eftersom det vurderes, at anlægsarbejderne vil medfører trafikale problemer i myldretiden er denne særlige risiko ( myldretidsproblematikken ) analyseret nærmere senere i rapporten. 12

13 På baggrund af slukningsområdets geografiske udstrækning og bydelenes særegne karakteristika har projektgruppen valgt at beskrive de faktuelle oplysninger for slukningsområdet i fire mindre områder: 1. Solrød, Jersie og Karlstrup 2. Havdrup, Gl. Havdrup og Kirke Skensved 3. Greve 4. Tune Der er desuden udarbejdet et kort over fordelingen af drejestigeobjekterne i slukningsområdet St. Greve afg. 1 min St. Solrød afg. 5 min Kortet viser inddelingen i de 4 mindre områder samt brandstationernes placering i slukningsområdet. Fladerne (servicekurver), som er vist på kortet med farverne: Grøn Gul Rød = 10 minutters responstid = 15 minutters responstid = 20 minutters responstid Er baseret på en fremkommelighedsprocent på 70 %. ODIN Gis modul er benyttet til udarbejdelse af kortet. På de efterfølgende sider beskrives karakteristika og geografisk hændelsesstatistik i de 4 områder. 13

14 3.3 Karakteristika for område 1: Solrød, Jersie og Karlstrup Infrastruktur: Indbyggere: Husstande: personer stk. Areal: 25 km 2 Veje: 103 km Stier: 28 km motorvej: 7 km Kyststrækning: 8 km. S- banestrækning: 6 km S - togstationer: 2 station Åer, vandløb og regnvands bassiner Åer og vandløb: 30 km Regnvands bassiner 3 stk. Industri, skoler, børneinstitutioner, indkøbscenter m.v. 71 Erhvervsvirksomheder hvor 9 virksomheder er omfattet af brandsynsbekendtgørelsen. 27 Skoler / Børneinstitutioner 3 Idræt / svømme haller 1 Indkøbscenter med 82 butikker og mindre erhverv hvor af 4 butikker er omfattet af brandsynsbekendtgørelsen 2 Aktivitetscenter / Plejehjem 9 forsamlingslokaler til over 150 personer Dyrehold: 13 landbrug med > 3 dyreenheder Antal hændelser om året: ca.80 Brande fra Redning fra Miljø fra Diverse fra Blinde / falske alarmer fra

15 3.3 Karakteristika for område 2: Havdrup, Gl. Havdrup og Kirke Skensved Infrastruktur: Indbyggere: Husstande: personer stk. Areal: 12 km 2 Veje: 51 km Stier: 10 km Regional banestrækning: 5 km Togstation: 1 station Åer, vandløb og regnvands bassiner Åer og vandløb: 10 km Regnvands bassiner 2 stk. Industri, skoler, børneinstitutioner, indkøbscenter m.v. 84 Erhvervsvirksomheder, hvor af 9 er omfattet af brandsynsbekendtgørelsen. 8 Skoler og Børneinstitutioner 1 Idræts- og svømmehaller 1 Indkøbscenter med 4 butikker hvor 1 butik er omfattet af brandsynsbekendtgørelsen. 2 forsamlingslokaler til over 150 personer Dyrehold: 15 landbrug med > 3 dyreenheder Antal hændelser om året: ca.10 Brande fra Redning fra Miljø fra Diverse fra Blinde / falske alarmer fra

16 3.4 Karakteristika for område 3: Greve Infrastruktur: Indbyggere: Husstande: personer stk. Areal: 48 km 2 Veje: 261 km Stier: 144 km motorvej: 11 km S- banestrækning: 9 km S - togstationer: 3 station Kyststrækning: 8 km. Lystbådshaven: 2 stk. Åer, vandløb og regnvands bassiner Åer og vandløb: 16 km Regnvands bassiner 4 stk. Industri, skoler, børneinstitutioner, indkøbscenter m.v Erhvervsvirksomheder, hvor af 349 er omfattet af brandsynsbekendtgørelsen. 75 Skoler / Børneinstitutioner 4 Idræt / svømmehaller 2 Indkøbscenter med 150 butikker hvor af alle butikker er omfattet af brandsynsbekendtgørelsen 6 Plejecenter og hjem 9 forsamlingslokaler til over 150 personer Dyrehold: 2 landbrug med > 3 dyreenheder Antal hændelser om året: ca. 330 Brande fra Redning fra Miljø fra Diverse fra Blinde / falske alarmer fra

17 3.5 Karakteristika for område 4: Tune Infrastruktur: Indbyggere: Husstande: Areal: 12 km 2 Veje: 87 km Stier: 43 km personer stk. Åer, vandløb og regnvands bassiner Åer og vandløb: 10 km Regnvands bassiner 3 stk. Industri, skoler, børneinstitutioner, indkøbscenter m.v. 28 Erhvervsvirksomheder, hvor 3 virksomheder er omfattet af brandsynsbekendtgørelsen. 9 Skoler / Børneinstitutioner 3 Idrætshaller 1 Indkøbscenter med 21 butikker og mindre erhverv, hvor 4 butikker er omfattet af brandsynsbekendtgørelsen. 4 stk. forsamlingslokaler til over 150 personer Dyrehold: 8 landbrug med > 3 dyreenheder Antal hændelser om året: ca. 10 Brande fra Redning fra Miljø fra Diverse fra Blinde / falske alarmer fra

18 3.6 Drejestigeobjekter i Slukningsområdet Solrød kommune 4 boligområder 2 Erhvervsvirksomheder 3 Idrætshaller / svømmehal Havdrup 1 idrætshal Greve kommune 16 boligområder 52 Erhvervsvirksomheder 5 Idrætshaller / Svømmehal Solrød Greve Tune 1 Idrætshal Det relativt lavere antal drejestigeobjekter i Solrød Kommune set i forhold til Greve Kommune kombineret med bebyggelsernes karakteristika gør, at risikoen for brandspredning og personredning er minimal. Det anses derfor som muligt at betjene drejestigeobjekterne med en fælles drejestige placeret på station Greve. Der har ikke været samtidighed i hændelser, hvor der har været behov for anvendelse af drejestige i området de seneste 3 år.

19 4. Udrykningsstatistik 3 år tilbage I bilag 2 er vedlagt udtræk fra Beredskabsstyrelsens database over udrykninger i slukningsområdet. Disse data er i uddrag gengivet grafisk i de efterfølgende underafsnit til illustration af brandvæsenets afhjælpende indsatser. Talmaterialet dækker årene 2009, 2010 og 2011og dækker over i alt 1259 udrykninger. Ved gennemgang af de 1259 hændelser kan det konstateres, at redningsberedskabet i gennemsnit har været indsat i ca. 430 udkald om året, svarende til ca. 36 udkald pr. måned. Antallet af hændelser i Greve Kommune er ca. 3 gange højere end antallet af hændelser i Solrød Kommune. Der er modtaget assistance fra støttepunkt Greve ca. 1 gang om året. Den fremtidige dimensionering vil tage udgangspunkt i ca. 450 årlige hændelser i det fælles slukningsområde, idet der tages højde for by - og erhvervsudviklingen i de 4 områder.

20 4.1 Udrykningstyper og antal pr. år fordelt på overordnede kategorier Brand, Redning, Miljø, Andet Der har været 652 udkald til brand hvilket svarer ca. 52 % af samtlige udkald. Der har været 142 udkald til miljø hvilket svarer til ca. 11 %, 72 udkald til redning hvilket svarer til ca, 6 % og 35 udkald til andet svarende til ca. 3 % af alle hændelser. De resterende 358 udkald har været til ABA alarmer svarende til ca. 28 % af samtlige hændelser. (ABA alarmer fremgår ikke af søjlediagrammet) 20

21 4.2 Hændelser fordelt på tider af døgnet Der er en overvægt i antallet af hændelser i dagtimerne fra klokken Det er blandt andet på denne baggrund, at den nuværende dimensionering er tilrettelagt med en kombination af fast mandskab på Station Greve og deltidsmandskab, som er tjenestegørende på Falck områdeværksted i dagtimerne. Herved opnås, at der kan afsendes et første slukningskøretøj bemandet med fast mandskab i form af HL + 3 brandmænd øjeblikkelig og ét suppleringskøretøj bemandet med deltidsfolk, som samtidig er automekanikere på værkstedet inden for 1-5 minutter. I Solrød er dimensioneringen tilrettelagt med deltidsmandskab døgnet rundt, der afgår senest 5 minutter efter alarmmodtagelsen. En del af deltidsstyrken i Solrød er tjenestegørende i Solrød Kommune i dagtimerne. Herved er der sikret en udrykningsstyrke på HL + 5 mand i de kritiske dagtimer. På trods af overvægten af hændelser anses der ikke behov for at differentiere beredskabet i dagtimerne yderligere Myldretidsproblematikken Den særlige udfordring som beskrevet i afsnit 3.2 er analyseret nærmere nedenfor a Analyse af behovet for suppleringskøretøj/2. slukningskøretøj i myldretiden, hvor Greve skal sydpå til områderne 1 og 2 i Solrød Kommune i tidsintervallet mellem kl

22 Det fremgår, at der i gennemsnit har været ca. 6 hændelser om året i myldretiden, hvor Station Greve skulle have leveret enten et 2. slukningskøretøj eller et suppleringskøretøj til område 1 i Solrød kommune. Der har i gennemsnit været 1 hændelse om året, hvor Station Greve skulle have leveret et suppleringskøretøj i område 2 Havdrup. Kortet viser servicekurverne ved en fremkommelighedsfaktor på 40 % (unormale forhold i myldretiden i tidsrummet kl ) med 2. Sluknings- /suppleringskøretøj fra Station Greve. Som det fremgår af kortet vil der i den ene hændelse om året i Havdrup være en responstid på ca. 25 minutter. I en sådan situation vil der blive trukket på assistance fra Station Lellinge i Køge Kommune. I område 1 i Solrød Kommune vil assistancen være fremme på minutter. 22

23 4.2.1 b Analyse af behovet for 2. slukningskøretøj/suppleringskøretøj i myldretiden, hvor Solrød skal mod nordpå mellem kl Det fremgår, at der i gennemsnit har været ca. 26 hændelser om året i myldretiden, hvor Station Greve har haft behov for at indsætte enten et 2. slukningskøretøj eller et suppleringskøretøj. Disse køretøjer er i alle tilfælde leveret fra Station Greve. Der har således i 0 hændelser om året været behov for at modtage assistance i myldretiden fra Station Solrød til område 2 og 3 i Greve Kommune. Kortet viser servicekurverne ved en fremkommelighedsfaktor på 40 % (unormale forhold i myldretiden i tidsrummet kl ) med 2. Sluknings- /suppleringskøretøj fra Station Solrød. 23

24 Som det fremgår af kortet vil der være en responstid på ca. 22 minutter, hvis der opstår en hændelse i område 3 Greve Nord eller i område 4 Tune, som kræver assistance med 2. slukningskøretøj eller suppleringskøretøj fra Station Solrød. Opstår der en sådan situation vil der blive trukket på assistance fra hhv. Station Roskilde i Tune (8 minutter) eller Station Taastrup i Greve Nord (15 minutter). Analysen viser, at behovet for 2. slukningskøretøj/suppleringskøretøjer i de viste myldretidsperioder er minimalt, hvorfor behovet ikke anses at have en direkte dimensionerende effekt. Der er imidlertid i begge analyser ikke taget højde for, at der på et senere tidspunkt i indsatsfasen kan opstå behov for at tilkalde suppleringskøretøjer fra enten Solrød eller Greve. Suppleringskøretøjer skal fortrinsvis benytte de to parallelle landeveje til motorvejen hhv. Taastrup/Køge landevej og GL. Køge Landevej. Tidsanalyserne af myldretidsproblematikken illustrerer behovet for at opretholde et uændret antal suppleringskøretøjer på både Station Greve (vandtankvogn og drejestige) og Station Solrød (vandtankvogn) i fremtiden. Det giver mulighed for sikker drift i en periode med fremkommelighedsproblemer på motorvejen i myldretiden. 4.3 Fokusområder fra rådgivningsmøde I møde med Beredskabsstyrelsen den 25. juli 2011 blev det drøftet, at samarbejdet mellem Greve og Solrød Kommuner i et fælles slukningsområde bør tilrettelægges således, at de to eksisterende brandstationer assisterer hinanden over kommunegrænserne efter princippet om nærmeste ledige ressource til nærmeste brand. Denne form for partnerskabsbaseret samarbejde tager udgangspunkt i, at station Greve assisterer Station Solrød med 2 slukningskøretøj og supplementskøretøjer i form af drejestige og vandtankvogn. Omvendt leverer station Solrød 2 slukningskøretøj og vandtankvogn til Station Greve ved behov for assistance. I mødet blev det fundet relevant at undersøge, hvor ofte der ville have været behov for assistance mellem de to stationer i de seneste 3 år. Dette undersøges nedenfor: a Slukningskøretøj i Greve kommune til samme hændelse 1. slukningskøretøj (M1) er suppleret med 2. slukningskøretøj (M2) i Greve i samme hændelse Hændelser 10 Hændelser 11 Hændelser b Slukningskøretøj i Greve Kommune til ny selvstændig hændelse 1. slukningskøretøj (M1) er suppleret med 2. slukningskøretøj (M2) i Greve til ny selvstændig hændelse (samtidighed) Hændelser 4 Hændelser 2 Hændelser Det fremgår, at Station Greve i gennemsnit ville have haft behov for assistance med et 2. slukningskøretøj i ca. 14 hændelser årligt. I fremtiden kan disse behov dækkes ind ved, at Station Solrød assisterer Station Greve med 2. slukningskøretøj c Slukningskøretøj i Solrød kommune til samme hændelse 1. slukningskøretøj (M1) er suppleret med 2. slukningskøretøj (M2) i Solrød i samme hændelse. ( 2. slukningskøretøj er hidtil kommet fra Køge) 24

25 Hændelser 0 Hændelser 3 Hændelser d Slukningskøretøj i Solrød Kommune til ny selvstændig hændelse 1. slukningskøretøj (M1) er suppleret med 2. slukningskøretøj (M2) i Solrød til en ny selvstændig hændelse (samtidighed) Hændelser 1 Hændelse 0 Hændelser Det fremgår, at Station Solrød i gennemsnit har haft behov for assistance med et 2. slukningskøretøj i ca. 3 hændelser årligt. I fremtiden kan disse behov dækkes ind ved, at Station Greve assisterer Station Solrød med 2. slukningskøretøj e Vandtankvogn i Greve Kommune 1. slukningskøretøj (M1) er suppleret med vandtankvogn i Greve Hændelser 43 Hændelser 51 Hændelser Det fremgår, at Station Greve i gennemsnit har haft behov for assistance med vandtankvogn i ca. 46 hændelser årligt. I betragtning af Greve kommunes samlede indbyggerantal samt et udbredt erhvervs- og industriområde i kommunen, vil det som sådan ikke være muligt at undvære en vandtankvogn på Station Greve f. eks. ved udelukkende at basere sig på assistance fra Station Solrød. Ved den kommende myldretidsproblematik i forbindelse med udvidelsen af M 10, vil dette forhold gøre sig markant gældende f Vandtankvogn i Solrød Kommune 1. slukningskøretøj (M1) er suppleret med vandtankvogn i Solrød Hændelser 22 Hændelser 43 Hændelser 16 Hændelser 49 Hændelser 18 Hændelser Tankvogn er tilkaldt 64, 43 og 49 gange svarende til ca. 55 % af alle hændelser. Hvis Solrød havde benyttet samme udrykningskoncept som Greve Kommune ville behovet for vandtankvogn have været reduceret til hhv. 22, 16 og 18 hændelser svarende til ca. 19 % af alle hændelser. Det vurderes, i lighed med Station Greve, ikke muligt at undvære en vandtankvogn på Station Solrød, f.eks. ved at basere sig på assistance fra Station Greve med vandtankvogn, idet der i gennemsnit har været behov for assistance med vandtankvogn i ca. 19 hændelser årligt. En eventuel overgang til Greve Kommunes udrykningskoncept stiller krav om, at Station Solrød i fremtiden skal råde over en Tanksprøjte med liter vand, hvorved 1. slukningskøretøj (M1) i Solrød vurderes at ville kunne løse ca. 83 % af alle hændelser med Tanksprøjten alene g Stige i Greve Kommune 1. slukningskøretøj (M1) suppleret med stige i Greve Hændelser 37 Hændelser 27 Hændelser 25

26 4.2.1 h Stige i Solrød Kommune 1. slukningskøretøj med stige i Solrød Hændelse 1 Hændelse 6 Hændelser Drejestige har været benyttet i knap 10 % af alle hændelser i det fælles slukningsområde. I langt de fleste hændelser med behov for assistance med drejestige er det i Greve Kommunes område i Samtidighed på drejestige i Greve og Solrød Hændelser 0 Hændelser 0 Hændelser Der har ikke været samtidighed i hændelser for brug af drejestige i det fælles slukningsområde i de seneste 3 år. Det anses derfor som muligt i fremtiden, at deles om én drejestige som skal placeres på station Greve. 4.4 Statistik over udrykninger fordelt til objekt og områdetyper Det fremgår af det geografiske plot over hændelser i afsnit 3, at der er en koncentration af brandrelaterede hændelser i Greve Nord i og omkring Askerød bebyggelsen Greve Nord statistikken I 2007 var der 67 hændelser i Greve Nord, hvilket dengang svarede til 21 % af samtlige hændelser i Greve Kommune. Eftersom befolkningen i området udgør ca indbyggere - svarende til 8 % af kommunens samlede befolkningstal var der en markant overrepræsentation af brandrelaterede hændelser i området. Der er siden ført er detaljeret statistik over antallet og typen af hændelser i området samtidig med der er iværksat en række forebyggelses initiativer i bydelen blandt andet projekt Brandkadet 2670 og Ildflueprojektet. 26

27 I løbet af de seneste 3 år er antallet af hændelser reduceret fra 54 årligt i 2009 til 35 hændelser i 2011 hvilket svarer til 11 % af samtlige hændelser i Greve Kommune. Dermed er udrykningstallet i Greve Nord reduceret til et niveau, der svarer til slukningsområdets øvrige bydele med etagebyggeri Hændelser fordelt på objekttyper i Havdrup Losseplads Skorstensbrand Ild i lejlighed Container i det fri 1 1 Græsbrand 1 1 Forurening olie 2 2 Frigørelse FUH Villabrand 1 Mindre bygn. Brand Affald i det fri 1 Brand industribygning Nedfaldne el-ledninger Forurening gylle Brand i el-udstyr 1 Brand i udhus 2 Brand i bil i carport Brand i bil i det fri 2 ABA Overgravet gasledning u. brand 1 I alt % af samlede hændelser 8,60% 10,60% 15,40% I Havdrup har der i gennemsnit været ca. 10 hændelser om året. I kun én enkelt hændelse med villabrand i 2009 har der været behov for normaludrykning. I alle øvrige hændelser ville en reduceret udrykning med Tanksprøjte og HL+3 mand kunne have løst hændelserne Hændelser fordelt på objekttyper i Tune Hændelse Losseplads Nedlagt Nedlagt Skorstensbrand 1 1 Ild i lejlighed 27

28 Container i det fri Græsbrand 1 Forurening olie Frigørelse FUH Villabrand Mindre bygn. Brand 1 4 Affald i det fri Brand industribygning 1 Nedfaldne el-ledninger 1 Forurening gylle 1 Brand i el-udstyr 1 1 Brand i udhus 2 Brand i bil i carport 1 Brand i bil i det fri 1 1 I alt % af samlede hændelser 2,80% 3,30% 3,60% I Tune har der i gennemsnit været ca.10 årlige hændelser. I én hændelse årligt har der været behov for en normaludrykning. I alle øvrige hændelser er opgaven løst med en reduceret udrykning med Tanksprøjte og HL+3 mand. 4.5 Oplysninger om samtidige hændelser Samtidige hændelser i Greve og Solrød, med behov for 2 slukningskøretøjer Hændelser 394 Hændelser 397 Hændelser 32 7 % 26 5 % 22 5% Samtidige hændelser i Greve og Solrød, behov for 3 slukningskøretøjer Hændelser 1 Hændelse 2 Hændelser Der er her tale om at tilkalde assistance fra nabo brandvæsen Det fremgår, at der i gennemsnit har været ca. 26 samtidige udkald om året, hvor mere end et slukningskøretøj har været indsat på samme tidspunkt. De frivillige ved Greve Brandvæsen har været aktiveret til Brandslukning (med M3) ca. 2 gange årligt i forbindelse med arrangement beredskab ved Sankt Hans og i Nytårsdøgnet. Der er modtaget assistance 1-2 gange årligt. Tallene indikerer, at det vil være muligt at baserer en fremtidig dimensionering af slukningsområdet på to slukningskøretøjer fordelt med én tanksprøjte på hver af de eksisterende stationer, en vandtankvogn på hver station og én fælles drejestige på Station Greve. Hertil kommer en automobilsprøjte (M3) til arrangementsberedskab. 28

29 5. Risikoidentifikation Det viser sig, at kommunernes risici ikke har ændret sig væsentligt siden afdækningen i 2007, hvorfor den eksisterende risikoidentifikation kan videreføres. For at identificere de fremtidige risici er der taget udgangspunkt i slukningsområdets karakteristika som beskrevet ovenfor i afsnit 3. Ved risikoidentifikationen er der blevet fokuseret på at: Identificere risici Beskrive sårbare objekter eller områder Estimere hyppighed og konsekvens af eventuelle hændelser De kommunale centre/afdelingers baggrundsmateriale er anvendt i vid udstrækning. Følgende eksterne interessenter har tidligere været inddraget: Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen DSB Energinet.dk HNG Politiet Beredskabsstyrelsen Lokale virksomheder og Kommunale institutioner Der er gennemført risikoidentifikation ved: En arbejdsproces hvor risikokilder, sårbare objekter og påvirkninger som terror, civil urolighed, ekstremt vejrlig m.fl. har indgået sammen med analyser af hverdagshændelser og større hændelser, som er forekommet i slukningsområdet. Oplysninger fra eksterne parter er benyttet i de oprindelige 123 scenarier analyser, der blev udarbejdet i forbindelse med den oprindelige risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet i I det følgende benyttes en opdeling af kommunernes objekter og områder i kategorier af ensartet karakter, jf. tabel 5.1 samt en inddeling af hændelser i: Kategori 1: Hverdagshændelser Kategori 2: Større hændelser Kategori 3: Meget store ulykker/katastrofer Den reviderede risikoidentifikation er også baseret på en statistisk gennemgang af de 1259 indsatser, hvor redningsberedskabet har været indsat i i perioden 2009 til Karakteren af hændelserne, der er forekommet siden den oprindelige dimensioneringsproces har ikke givet anledning til ændringer i inddelingen af hændelseskategorier, selvom det er konstateret at større beredskabsmæssige hændelser, såsom oversvømmelse og vandforurening som følge af ekstremt vejrlig er indtruffet med større hyppighed end tidligere. 29

30 Objekt- og områdekategorier Underinddelinger 1. Boliger 1.1 Parcelhusområder, tæt/lav bebyggelse, kolonihaver, sommerhuse og lign. 1.2 Boligblokke, rækkehuse op til 2. etager 1.3 Højhuse 2. Behandlingsinstitutioner og plejevirksomhed 3. Børn- og unge institutioner 2.1 Plejehjem og ældreboliger 2.2 Handicapinstitutioner og lign. behandlingsinstitutioner 3.1 Svømmehaller og andre sports-og fritidsanlæg 3.2 Institutioner (daginstitutioner, skoler, fritidsordninger, ungdomsskole, klubber og lign.) 3.3 Uddannelsessteder. 4. Forsamlingslokaler 4.1 Kulturhuse 4.2 Sportshaller 4.3 Andre forsamlingslokaler til mere end 150 personer 4.4 Hoteller m.v. 5. Industri og erhverv 5.1 Anvendelse og oplagring af brandfarlige væsker 5.2 F-gas tanke (LPG) 5.3 Miljøfarlige virksomheder 5.4 Andre brandfarlige virksomheder, Tømrerhandel mv. 6. Centre og lign. 6.1 Storcentre 6.2 Mindre butikscentre, 7. Landbrug og natur 7.1 Steder med mange dyr (Gårde, rideskoler, dyreparker og lign.) 7.2 Natur (Søer, vandløb, skove, marker og grønne områder) 8. Jernbaner 8.1 Regional togtrafik, banelinjer 8.2 Banegårde, S-tog stationer 9. Veje 10. Forsyninger (gas/olie/el) 11. Kulturværdier 11.1 Kirker 11.2 Museer 11.3 Fredede objekter 30

31 12. Andet: 12.1 Særlige arrangementer (kulturfestival, sportsevents mv.) 12.2 Særlige objekter (Lystbådehavne - Campingpladser - Både, Vindmøller, affaldshåndtering) Tabel 5.1 Gruppering af objekter og områder af ensartet karakter. Grupperingen I tabel 5.1 og 5.2 er benyttet i nogle af de efterfølgende analyser til at afdække omfanget af alarmer til de forskellige kategorier. Hændelseskategorier Kategori 1: Hverdags hændelser Kendetegn Hændelser der optræder jævnligt og som i vid udstrækning er omfattet af udrykningsstatistikkerne. Det er typisk: - Hændelser hvor der ikke sker nævneværdig yderligere skadesudvikling efter brandvæsenets ankomst. - Mindre ulykker med partiel eller begrænset skade. - Blinde eller falske alarmer. - Hvor ingen (yderligere) personer er i fare, f.eks. små trafikuheld hvor der godt kan være mindre personskader, men omfattende redningsopgaver, medregnes under kategori 2. Kategori 2: Større hændelser hændelser der ikke forekommer så ofte, men er forventelige set over en længere årrække Hændelser der forekommer, men som sker relativt sjældent, eksempelvis: - En fuldstændig udbrænding af et parcelhus eller en lejlighed - Hvor der sker - eller er - en betydelig risiko for brand- og røgspredning til naboer. - Hvor der er personer i overhængende fare. - Hændelser med kvæstede eller døde. - En større brand i industri- eller lagerlokaler, forsamlingslokaler, butikscentre m.m. - Større landbrugsbrand- eller naturbrand. - Oversvømmelser som følge af ekstremt vejrlig. - Andre usædvanlige hændelser med store konsekvenser, eller hændelser hvor der er behov for beredskabsmæssige ressourcer ud over det sædvanlige. - Afhjælpende indsats, der har en varighed på mere end 2 timer. 31

32 Kategori 3: Store ulykker/katastrofer. Hændelser, der ikke er forekommet men som anses at få betydelige konsekvenser - Hvor sandsynligheden vurderes at være mindre end 1 pr år. Hvor det lokale redningsberedskabs ressourcer ikke nødvendigvis er tilstrækkelige, og der formentlig skal trækkes på regionale eller statslige beredskabsressourcer - Hvor også andre sektorers beredskab aktiveres, eksempelvis sygehussektoren, forsyningssektoren, politiet, eller statslige og regionale redningsberedskaber. Hvorfor der også etableres kommandocentral med udvidet indsatsledelse. Tabel 5.2. Gruppering af hændelser efter hyppighed/uheldets omfang 32

33 5.1 Delkonklusion risikoidentifikation Redningsberedskabet har i gennemsnit har været indsat i ca. 430 udkald om året svarende til 36 udkald pr. måned. Af disse har der i gennemsnit været ca. 26 samtidige udkald om året, hvor mere end et slukningskøretøj har været indsat på samme tid. Der er modtaget assistance fra andre beredskaber 1-2 gange om året. De frivillige ved Greve Brandvæsen har været aktiveret ca. 2 gange om året til brandslukning. Udrykningsstatistikken viser bl.a., at redningsberedskabet har haft ca. 119 udkald i gennemsnit til ABA alarmer fortrinsvis i kommunernes industriområder svarende til ca. 28 % af samtlige udkald. Der har været 215 udkald til hændelser i villaer/beboelsesejendomme samt på institutioner, skoler og plejecentre (Bygningsbrand) svarende til ca. 50 % af samtlige udkald. Der har været ca. 70 udkald årligt til hændelser i det åbne land samt til containerbrande svarende til ca. 16 % af alle udkald. Der har været ca. 40 udkald til hændelser vedrørende køretøjer, tog og både svarende til ca. 9 % af alle udkald. Der har været ca. 45 udkald til mindre og større miljøuheld svarende til ca.10 % af samtlige udkald. Risikoidentifikationen viser, at der er meget store lighedspunkter mellem de to kommuners risici for så vidt angår infrastruktur, byggerier, virksomhedstyper, kyststrækning, banestrækninger og befolkningssammensætning mv. Fordelingen af by og landområder i et kystområde og selvstændigt beliggende større landsbyer er også ens. Det har på denne baggrund været muligt at benytte en ensartet inddeling i objekt og områdekategorier samt hændelseskategorier, som udgangspunkt for risikoanalysen. Konklusionen på gennemgangen af de indtrufne hændelser og de mulige risici i forhold til objekt og område kategorierne er, at boligområderne i område 3 øst for motorvejen fortsat er der, hvor der forekommer flest hændelser. Der er i perioden sket en normalisering i udrykningstallet i Greve Nord, således at antallet af hændelser svarer nogenlunde overens med udrykningstallet i slukningsområdets øvrige etagebyggeri i områderne 3 og 1. Industriområderne midt i område 3 står for den største del af slukningsområdets ca. 120 årlige ABA alarmer, mens der til gengæld ikke er forekommet større brande i industriområdet. Køge Bugt motorvejen gennemskærer slukningsområdet på langs og fungerer derfor som en naturlig fordelingsvej - nord og sydgående. I perioden fra 2013 til 2017 skal der foregå anlægsarbejder på motorvejsstrækningen og banestrækningen vest for motorvejen som vil reducere fremkommeligheden for brandvæsenet særligt i myldretiden mellem kl og Denne særlige risiko er analyseret nærmere i risikoanalysen. 33

34 6. Risikoanalyse Risikoanalysen tager udgangspunkt i risikoidentifikationens resultater og fastlægger, hvad det kræver for redningsberedskabet at håndtere de identificerede risici. Risikoanalysen gennemføres i de to trin; Scenarie analyse og Kapacitetsanalyse: Scenarieanalysen, er en analyse af omfanget af kommunens risici, hvilket fastlægges ud fra risicienes hyppighed og samfundsmæssige konsekvens. Kapacitetsanalysen, er en analyse af, hvad redningsberedskabet kan gøre for at håndtere kommunens risici forebyggende og afhjælpende. Redningsberedskabets har udvalgt og beskrevet 8 nye scenarier. Scenarierne er udvalgt på baggrund af en analyse af hyppigheden og konsekvens i forhold til alarmcentralens pickliste jf. Risikomatrice i bilag 3 i de seneste 3 år samt en vurdering af den særlige udfordring som anlægsarbejderne på Køge Bugt Motorvejen vil give anledning til i forhold til fremkommeligheden. Scenarierne har det til fælles, at de forekommer hyppigt og de har mindre eller varige skader som konsekvens. Derved anses de for dimensionerende for den afhjælpende kapacitet i det fælles slukningsområde. 6.1 Scenarieanalysen De 8 nye scenarier omfatter: 001A Brand i Villa Greve Valdemarsvej 3, Greve Normal fremkommelighed 001B Brand i villa Solrød Solrød Strandvej 81, 2680 Solrød Strand Normal fremkommelighed 001C Brand i Villa Greve Valdemarsvej 3, Greve Reduceret Fremkommelighed 001D Brand i Villa Solrød Solrød Strandvej 81, 2680 Solrød Strand Reduceret Fremkommelighed 002 Brand i Lejlighed Solrød Elmelyparken 6, 2680 Solrød Strand Normal fremkommelighed 003 Brand i Butik Greve Greve Bygade 52, Greve Normal fremkommelighed 004 Gårdbrand med dyr Solrød Nordmarksvej 12, 2680 Solrød Strand Normal fremkommelighed 005 Naturkatastrofe - Greve Rådhusholmen 10, 2670 Greve Normal fremkommelighed 006 Brand industribygning - Greve Ventrupvej 5, Greve Normal fremkommelighed 007A FUH M10 - Greve Motorvej E 20 syd ved afkørsel 29 Normal fremkommelighed 007B FUH fastklemte - Solrød Motorvej E 20 syd ved afkørsel 31 Normal fremkommelighed 008 Togulykke - Greve Rosenvangsvej 71, 2670 Greve Normal fremkommelighed Scenarierne er også udvalgt med udgangspunkt i de lokale objekter og aktiviteter og således, at de tilsammen repræsenterer et bredt spekter af store uheld, forebyggende og redningsmæssige tiltag, der er relevante og repræsentative for udrykningsområdet. Der er lagt særlig vægt på at analysere fremkommeligheden ved indbyrdes assistancebehov (scenarier 001A+B samt 001C+D) på tværs af kommunegrænsen i myldretiden. De 8 nye scenarier er vedlagt som bilag 4. Redningsberedskabets bruttoliste over forebyggelses tiltag fremgår af bilag 5. 34

35 6.2 Delkonklusion risikoanalyse Redningsberedskabets oprindelige 123 scenarier, der udgør et bredt udsnit af hændelser, som er dækkende for Greve og Solrød Kommuners risikoprofil ligger fortsat til grund for risikoanalysen i det fælles slukningsområde, selvom scenarierne ikke er gengivet i denne rapport. Der er fokuseret på, at analysere den særlige udfordring, som anlægsarbejderne i forbindelse med anlæg af den nye Jernbanelinje samt udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen vil medføre samtidig med der er foretaget en fælles analyse af risikoforholdene i hele slukningsområdet fordelt på de 4 delområder. Analysen af den forebyggende indsats har afdækket et behov for, at der i fremtiden sikres en aktiv og effektiv forebyggende indsats rettet mod en række specifikke målgrupper og risikoobjekter. Herved anses det, at antallet af hændelser vil kunne reduceres yderligere og at konsekvensen af hændelserne vil kunne minimeres. Tiltagene og foranstaltningerne som redningsberedskabet anbefaler i bruttolisten over forebyggelsestiltag, bør prioriteres politisk i forbindelse med fastlæggelsen af det fremtidige serviceniveau. Denne prioritering fastsættes i en nærmere dialog med respektive kommuners Beredskabskommissioner. I en række tilfælde vil forebyggelsesindsatsen og foranstaltningerne involvere myndigheder og enkeltpersoner uden for redningsberedskabets eget myndighedsområde. Det vil derfor være nødvendigt at inddrage nye aktører som samarbejdspartnere, og interessenter for de målgrupper, som tiltagene er rettet imod - fx boligforeningerne, plejecentrerne og borgerne. Analysen af den afhjælpende indsats har afdækket behovet for, at nogle af de køretøjer som brandvæsenet og Falck i dag råder over i Solrød Kommune bør udskiftes til andre køretøjer, også sammensætningen af mandskab og køretøjer i forhold til opgaven viser, at der her er nye og mere fleksible muligheder. Redningsberedskabet har lagt vægt på at få et så effektivt og fleksibelt fremtidigt indsatsberedskab som muligt, der matcher flest mulige af kravene i de analyserede scenarier. Med fleksible køretøjer, mere effektive værktøjer samt bedre uddannet mandskab vil kvaliteten af den afhjælpende indsats kunne optimeres og skaderne begrænses mest muligt når ulykken indtræffer. Der er i scenarieanalyserne taget udgangspunkt i en tidsfaktor på 1 minut udrykning (uændret) ved alarmudkald på Station Greve. Analysen har vist, at der for Greve Nord området vil være en mindre forringelse af fremmødetiden for 2.slukningstog, herunder noget markant i forbindelse med myldretidsproblematikken ved det kommende anlægsarbejde på M10. I dette tidsrum mellem kl , har der for Greves vedkommende forekommet i alt 0 hændelser inden for de sidste 3 år, hvor behovet for assistance med suppleringskøretøj eller 2. slukningstog i Greve Nord området fra Station Solrød, har været nødvendigt. Hvis der skulle forekomme samtidighed med behov for assistance i Greve Nord i myldretiden vil der blive trukket på assistance fra Station Taastrup. Analyserne har samtidig dokumenteret, at indsatsberedskabet kan indsættes afhjælpende i den fjerneste del af slukningsområdet i landområderne inden for 15 minutter baseret på det nuværende serviceniveau. Brandstationernes geografiske placering anses derfor som optimal i forhold til ca. 90 % af de udkald og hændelser, som er forekommet. Det bør imidlertid overvejes om byudvikling i Tune og Havdrup giver anledning til en ændret placering af indsatsressourcerne i fremtiden. Her bør det overvejes om der kan findes en mere 35

36 optimal samlet central placering i Slukningsområdet, når anlægsarbejderne på Køge Bugt Motorvejen er afsluttet. Med en samlet central placering og med normale fremkommeligheds forhold anses det muligt at opnå en et mere ensartet serviceniveau i hele slukningsområdet i forhold til alle 4 delområder. 7. Forslag til det fremtidige serviceniveau Det skal sikres, at redningsberedskabet dimensioneres således det er effektivt og tidssvarende når man tager højde for den stedfundne erhvervs- og boligudvikling og udviklingen som vil finde sted indenfor en tidshorisont på 4 år. Det er lagt til grund, - at kommunernes mål er at levere en god og effektiv service inden for brandslukning, redningsog miljøopgaver i det fremtidige fælles slukningsområde på samme niveau som det hidtidige serviceniveau i respektive to kommuner. 7.1 Serviceniveauet for redningsberedskabets forebyggende kapacitet med angivelse af ændringer i forhold til det nuværende beredskab Forebyggende initiativer kan påvirke både hyppigheden og konsekvenserne af ulykker, men de kan ikke fuldstændig forhindre, at der sker ulykker. En aktiv forebyggende indsats er således stærkt medvirkende til brandvæsenets mulighed for at leverer et tidssvarende serviceniveau i forhold kommunens borgere og virksomheder. Redningsberedskabets bruttoliste over forebyggelses tiltag fremgår af bilag 5. Der satses på en aktiv og synlig forebyggende indsats i tæt dialog med kommunens interne enheder, erhvervsvirksomhederne, boligforeninger og borgerne. Forebyggelseskapaciteten beskriver de forebyggende tiltag og foranstaltninger som redningsberedskabet vurdere er relevante for at håndterer kommunens risici gennem aktiv forebyggelse. Scenarieanalyserne har identificeret forebyggelsestiltag som redningsberedskabet allerede udfører i dag, men som kan udbygges og udbredes i hele slukningsområdet. Der er desuden identificeret en række nye forebyggelsestiltag, hvor der i fremtiden bør sættes ind for at øge sikkerheden for kommunernes borgere og virksomheder. Der skal udpeges fokusområder, hvor der skal ydes en særlig aktiv forebyggende indsats for at nedbringe hyppigheden og konsekvensen af hændelser til gavn for borgerne og virksomhederne i Greve Kommune. Og der skal følges op på tiltagene efter en på forhånd aftalt tidsperiode for at evaluere om tiltagene har haft den forventede effekt. Redningsberedskabet skal imidlertid være i besiddelse af de nødvendige resurser og teknologi for at kunne løse flere forebyggende opgaver. Fokusområder indenfor aktiv forebyggelse, bør således vedtages og prioriteres af Byrådet, ligesom der skal tages stilling til foranstaltningernes eventuelle økonomiske forudsætninger. 7.2 Serviceniveauet for redningsberedskabets afhjælpende kapacitet med angivelse af eventuelle ændringer i det nuværende beredskab. Redningsberedskabet har analyseret sig frem til, hvordan redningsberedskabets udrykninger i fremtiden bør sammensættes, således at de bedst muligt og mest effektivt kan løse de opgaver i 36

37 den afhjælpende indsats, som er en naturlig konsekvens af de udvalgte scenarier og de foretagne kapacitetsanalyser. Formålet med analyserne er at identificere og tydeliggøre, behovet for mandskab og materiel/værktøj til den enkelte afhjælpende indsats. Efterfølgende er det samlede kapacitets behov summeret op og sat i forhold til scenariernes hyppighed og samfundsmæssige konsekvens. Derved er der skabt et analytisk grundlag for at dimensionere den fremtidige afhjælpende indsats. Af kapacitetsanalyserne fremgår det, at der kan opnås en større effektivitet og fleksibilitet i udrykningssammensætningen ved dels at ensrette udrykningstyperne på de to stationer og dels at sikre ensartede køretøjer og en mere ensartet bemanding af udrykningerne. Da sammenlægningen af slukningsområdet vil være baseret på en gensidig supplering, er det ligeledes nødvendigt at materiellet er ens og af samme høje standard på begge stationer. Ulykkens omfang ved alarmering og ved redningsberedskabets fremmøde har stor betydning for, hvilken afhjælpende indsats, der er behov for. Derfor er der i scenarieanalyserne taget højde for de tider, som køretøjerne bruger for at nå frem til skadestedet Den indstillede model Der etableres et fælles slukningsområde med ca indbyggere. Der forudses 450 årlige hændelser i hele området. (Greve 335 / Solrød 115) Der etableres én fælles Falck stationsleder for de 2 brandstationer Indsatsledervagten varetages af Greve Kommune i det fælles slukningsområde Holdledere fra Falck A/S fungerer som Tekniske Ledere i et reserveret antal hændelser. Samarbejdet mellem de 6 båd kommuner forlænges indtil udløb af Greve og Solrøds beredskabskontrakter med Falck A/S den Greve Kommune varetager myndighedsarbejdet vedrørende Brandsyn og Brandteknisk byggesagsbehandling, herunder tilsyn med salg og opbevaring af fyrværkeri a Beskrivelse af indsatskapacitet egne ressourcer Det fælles slukningsområde har følgende 2 brandstationer: Greve Brandstation Lunikvej Greve Solrød Brandstation Engvangen Solrød Strand 37

38 Station Greve Ressource Bemanding Afgangstid Tanksprøjte 5000 l. Holdleder + 3mand 1 min Tankvogn 8000 l. Drejestige 32 m. Redningsbåd Miljøtrailer ASP 2400 l 2 mand 5 min 2 mand 5 min 2 mand 1 min Frivillige 15 min Bemærkninger: Ved assistance med drejestige eller supplerende tankvogn til Solrød samt ved udkald til redningsbåd er afgangstiden 1 min og der indkaldes, jf. retningslinjer på vagtcentralen, øjeblikkelig 2 deltidsbrandfolk på Station Greve til opretholdelsen af 1 min. beredskab. Indtil da 5 min. beredskab. Samlede Vagtstyrke i Greve Antal Beredskabsinspektører/ Indsatsleder 4 Viceberedskabsinspektør/ Indsatsleder (pr ) 1 Udrykningsledere heraf 1 Stationsleder 4 Fuldtidsansatte 9 Deltidsansatte 14 Frivillige 45 Station Solrød Ressource Bemanding Afgangstid Tanksprøjte 5000 l. Holdleder + 3mand 5 min Tankvogn 8000 l. 2 mand 5 min Miljøtrailer 38

39 Samlede Vagtstyrke i Solrød Antal Brandstationsleder, (deltid) 1 Deltidsansatte 17 Frivillige 21 Bemærkninger: Der indføres samme udrykningskoncept som Greve, hvilket indebærer reduceret udrykning jf. pickliste (eks. Bilbrand, container og skraldespand) hvilket svarer til 83 % af alle udrykninger, hvorved der opretholdes en hurtig afgang ved et færre fremmøde blandt deltidsfolkene end det nuværende. Den samlede styrke på station Solrød består af i alt 18 brandmænd heraf 7 mand uddannet som holdledere med uddannelsen Holdleder som teknisk leder som overbygning. Oplæg til hvordan mandskab og køretøjer kombineres mest effektivt i en fremtidig fælles modulopbygget udrykningssammensætning, fremgår af bilag 6. Kombinationen af oplægget til en fremtidig udrykningssammensætning og redningsberedskabet opgaveløsning fremgår af bilag b Udrykningstider: Af responstidsanalyse i ODIN fremgår, at slukningsområdet kan betjenes inden for minutter. Der må forudses samtidighed gange om året, hvor begge tanksprøjter er i brug samtidig til forskellige brande. Der forudses behov for brug af et 3 slukningskøretøj 1-2 gange årligt typisk i Nytårsdøgnet eller Sankt Hans døgnet. Der har ikke været samtidighed på udkald af drejestige i de seneste 3 år. Serviceniveau for fremmøde gældende for hele slukningsområdet: I 93 % af alle hændelser er 1. slukningskøretøj fremme inden for 10 minutter. I 100 % af alle hændelser er 1. slukningskøretøj fremme inden for 15 minutter. I 98 % af alle hændelser er 1. supplerings køretøj fremme inden for 15 minutter. I 100 % af alle hændelser er 1. suppleringskøretøj fremme inden for 20 minutter. I 95 % af alle hændelser er 2. slukningskøretøj fremme inden for 15 minutter. I 99 % af alle hændelser er 2. slukningskøretøj fremme inden for 20 minutter. I 1 % af alle hændelser skal nabo brandvæsen tilkaldes. Brandvæsenet lever desuden op til afgangstidskravet på 5 minutter jf. dimensioneringsbekendtgørelsens 7 gældende for alle de køretøjer der indgår i førsteudrykningen. Opmærksomheden henledes på at samarbejdet gør det muligt at hæve serviceniveauet fra hidtidige 85 % til 93 % for ankomst af 1.slukningskøretøj indenfor 10 minutter. I forhold til den nuværende vederlagsbelagte aftale om assistance fra Station Lellinge opstår der en lille serviceforbedring i Solrød Kommune eftersom supplementskøretøjerne - Drejestige og Tankvogn - fra Greve bliver baseret på 1 min afgang fra Station Greve med 2 mand døgnet rundt. 39

40 7.2.1 c Chefvagt Chefvagten varetages som udgangspunkt af beredskabschefen. Ved længerevarende indsatser som forventes at involvere flere af kommunens forvaltninger, indkalder beredskabschefen den lokale krisestyringsstab i henholdsvis Greve og/eller Solrød kommune samt de relevante sektorer som skal indgå i staben. Ved beredskabschefens fravær udpeger denne en midlertidig repræsentant for denne d Den tekniske ledelse af indsatsen Den overordnede tekniske ledelse af indsatsen varetages af kommunalt ansatte indsatsledere. I indsatsledervagten indgår 5 beredskabsinspektører fra Greve Brandvæsen, som i det daglige henholdsvis indgår som brandteknisk byggesagsbehandler og operativ ledelse. De kommunale indsatsledere har den nødvendige uddannelse og efteruddannelse som indsatsledere jvf. de uddannelsesmæssige retningslinjer, som er udstukket af Beredskabsstyrelsen. Solrød Kommune har ingen ansatte i beredskabsforvaltningen med indsatslederuddannelse. Greve Kommune tilbyder derfor denne opgaveløsning til Solrød Kommune efter en mellemkommunal betalingsmodel. Aftale om Beredskab i Solrød Kommune er vedlagt som bilag 9. Ved assistanceudrykninger til nabokommuner, medsendes indsatslederen ikke medmindre nabokommunen specifikt rekvirerer en indsatsleder. Ved længerevarende indsatser og i situationer hvor det kan forventes at gøre brug af flere indsatsledere,(vejrfænomener, nytår, uro o.lign.), indkaldes en bagvagt i form af en vagtfri indsatsleder. Såfremt vagthavende indsatsleder bindes på en opgave i længere tid, indgår bagvagten som vagthavende indtil denne er tilbage. Indsatsledervagten afgår i et selvstændigt køretøj som er indrettet med det nødvendige ITudstyr, internetadgang, Sine kommunikation og GIS system. Alle holdledere har gennemgået uddannelsen Holdleder som teknisk leder og fungerer som teknisk leder indtil indsatslederen kommer frem. Ved udvalgte hændelser medsendes indsatslederen ikke og holdlederen har dermed den tekniske ledelse ved disse. Varetages den tekniske ledelse af indsatsen af en HL, skal denne tilkalde en indsatsleder, såfremt holdlederen vurderer, at der er behov derfor. Ved følgende hændelser varetages den tekniske ledelse af en Holdleder med den fornødne uddannelse: Container i det fri Container mindre brand Skraldespande i det fri Mindre natur brande Affald i det fri Mc / knallert i det fri Elevatoralarmer (112) Der vil løbende blive vurderet på om flere Pick-liste hændelser kan varetages af HL. 40

41 7.2.1 c Beskrivelse af indsatskapacitet assistance Ved større hændelser og i tilfælde af, at begge stationer er optaget ved samme hændelse eller hver sin hændelse (samtidighed), tilkaldes assistance fra nabo beredskab, henholdsvis i Køge, Roskilde eller Tåstrup og ved etablering af arrangementsberedskab (Nytår og Sankt Hans) Greve Brandvæsens frivillige. Her skal der forventes en responstid på min. i hele slukningsområdet. Udkast til assistanceaftaler er vedlagt som bilag 8. Egne stationer Stationer med mulighed for assistance af udrykningsenheder. Station Tåstrup Ressource Bemanding Afgangstid A sprøjte 2400 l. Holdleder + 3mand 1 min Tankvogn 8000 l. 2 mand 1 min Drejstige 32 m 2 mand 1 min A sprøjte 2400 l. Holdleder + 3mand 5 min Tankvogn 8000 l. 2 mand 1 min En udrykningsenhed fra Tåstrup vil under normale forhold være fremme et vilkårligt sted i slukningsområdet på mellem min. 41

42 Station Roskilde Ressource Bemanding Afgangstid A sprøjte 2400 l. Tankvogn 8000 l. Redningslift 30 m. A sprøjte 2400 l. Tankvogn 8000 l. Holdleder + 3mand 1 min 2 mand 1/5 min 2 mand 1/5 min Holdleder + 3mand 5 min 2 mand 5 min En udrykningsenhed fra Roskilde vil være fremme under normale forhold i Tune inden for 8 min. (nærmeste beredskab) og et vilkårligt sted i slukningsområdet inden for 20 min. Station Køge Ressource Bemanding Afgangstid Tanksprøjte 5000 l. Tankvogn 8000 l. Drejestige 30 m. Tanksprøjte 5000 l. Holdleder + 3mand 1 min 2 mand 1 min 2 mand 1 min Holdleder + 3mand 5 min En udrykningsenhed fra Køge vil under normale forhold være fremme i slukningsområdet mellem 10 og 20 minutter. Assistance niveau 2 Greve Kommune har indgået en aftale med Beredskabsstyrelsen om etablering og driften af niveau 2 støttepunktberedskab henhold til beredskabsloven paragraf 12, stk. 3, om udvidet mellemkommunalt bistand med udstationeret statslig materiel. Støttepunktsberedskabet skal kunne yde assistance på beredskabets niveau 2 til kommunale beredskaber inden for ca. 1 time. Der er i dag tilknyttet 24 frivillige til støttepunktet som har gennemført en særskilt uddannelse i hver enhed på Støttepunktet. Assistancen fra Støttepunkt Greve vil være fremme et vilkårligt sted i det fælles slukningsområde på mellem min og kan efter det pågældende behov være: 42

43 Støttepunkt Greve Ressource Bemanding Afgangstid Belysning af skadested 2 mand 15 min Genopfyldning af trykflasker 2 mand 15 min Supplerende vandforsyning Holdleder min Rensning af forurenede personer Holdleder min Redningsindsats Holdleder min Behandlingspladsenhed Holdleder min Assistance niveau 3 Støttepunkt Greve Niveau 3 beredskabet består af det statslige regionale redningsberedskab og kan tilkaldes ved omfattende hændelser. Ved langvarige og mandskabskrævende rednings -, miljø-, eller brandindsatser kan der ydes assistance i form af mandskab og materiel fra Beredskabsstyrelsens 5 beredskabscentre og fra Frivilligcentret i Hedehusene. Beredskabsstyrelsen Sjællands beredskabscenter i Næstved er i besiddelse af et døgnbemandet udrykningsberedskab til assistance inden for 2 timer. Tilkald af niveau 3 assistance sker via den vagthavnede på centret, med angivelse af den ønskede mandskabsmængde og materiel i henhold til det udarbejdede ressourcekatalog. Automobilsprøjte Beredskabscenter Næstved 43

44 7.2.1 d Særlige hændelser Miljø Mindre miljøuheld i slukningsområdet varetages af det daglige beredskab med en oppakket miljøtrailer som indeholder det fornødne trin 1 udstyr. Ved større og længerevarende miljøuheld tilkaldes det frivillige mandskab med yderligere nødvendige materiel og mandskab. Til uheld med farlige stoffer forefindes der på begge tanksprøjter 2 sæt miljødragter samt 2 sæt kemikalieindsatsdragter til førsteindsatsen. Dyrehold I slukningsområdet forefindes der en enkelt enhed med stort dyrehold (landbrug). Derudover forefindes der et stort antal rideskoler og stutterier. En brand i disse steder vil udløse et stort behov for mandskab til dyreredning. De frivillige enheder i henholdsvis Greve og Solrød vil i disse situationer blive tilkaldt som supplement. Hav, Søer og Vandløb Greve, Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Solrød kommune har indgået en fælles aftale om bådberedskab med redningsbåd til havne og kystnære områder. Redningsbåden er fast stationeret i Hundige havn i sommer månederne og på Station Greve i vinter månederne. Ved tilkald afgår 1 minut-beredskabet og redningsbåden, der dels kan indsættes i rednings- og eftersøgningsindsatser langs hele kysten i Køge Bugt, og dels kan anvendes til udlægning af flydespærringer ved havneløb. På station Greve forefindes en mobil båd til personredning i indsøer og vandløb. Ved disse hændelser afgår drejestigen med båden samt Tanksprøjten. Roskilde Brandvæsen opretter Dykkerberedskab fra maj Greve og Solrød kommune skal indgå en assistanceaftale af denne art når dykkerberedskabet er på plads. Motorvej Redningsfalken i aktion. Køge Bugt motorvejen er den mest trafikerede vej i Danmark med et gennemsnit på omkring køretøjer i døgnet. Vejdirektoratet udbygger strækningen mellem afkørsel 29 Greve og 31 Solrød S, i alt ca. 8 km, fra 6 til 8 spor. Anlægsarbejdet forventes påbegyndt 2013 og forventes afsluttet Samtidigt med udbygningen af motorvejen anlægges en ny jernbane langs den samme strækning. Vejdirektoratet og Banedanmark har i den forbindelse udarbejdet en beredskabsplan sammen med relevante beredskabspartnere herunder politi og redningsberedskab. Det er i beredskabsgruppen vedtaget, at der skal udarbejdes en forholdsordre med angivelse alarmeringsprocedure for tilkald via Vagtcentral og T.I.C. samt placering af opmarchområder. 44

45 Daglig funktion også til f.eks. rekreative formål Serviceniveau Nu klima Oversvømmelser Plan for dimensionering af brandvæsenet Jernbane Beredskabet råder over eget frigørelsesmateriel (Let) samt jordingsudstyr på begge stationer. Til ulykker på jernbanen er det oftest tungt frigørelsesudstyr og behandlingsplads, der er brug for. Eftersom dette udstyr sjældent vil blive anvendt, er det kun nødvendigt at dette indgår som supplementudstyr. Ved sådanne situationer vil Støttepunkt Greve og Beredskabscenter Næstved blive anmodet om assistance. Klima og vejrlig Greve og Solrød kommuners beliggenhed ved Køge Bugt giver risiko for havoversvømmelser som følge af stormflod eller generel vandstandsforøgelse. Naturstyrelsen har af samme grund udpeget Køge Bugt området som høj-risikoområde i forhold til oversvømmelsesrisiko. I forbindelse med klimatilspasningen af Greve og Solrød Kommuner er det besluttet, at der skal ses på hele vandkredsløbet i de to kommuner. Dette indebærer, at der i forbindelse med den kommende revision af kommuneplanen vil indgå en kommunal risikostyringsplan mod oversvømmelser. Greve Byråd har besluttet at gennemføre en klimatilpasningsplan af afstrømningssystemerne (vandløb og regnvanssystemer) i Greve indtil ca Solrød Kommune er på vej med en tilsvarende plan. Indtil afstrøminssystemerne er klimatilpassede må det forudses, at der med mellemrum vil forekomme ekstreme regnhændelser som medfører oversvømmelse. Beredskab og serviceniveau - hvordan hænger det sammen Øget serviceniveau ud over hvad der er garanteret, udføres vha. beredskabsplaner 3) 4) 2) 1) Nedbør (intensitet og mængde) Hverdag Gammel Dimensionering Ny Ekstremer bl.a. pga. klimaændringer Havvandstand Forøget serviceniveau vha. beredskabsplaner Garanteret minimum serviceniveau Oversvømmelser kan/vil forekomme 45

46 Beskyttelse mod oversvømmelse er både den private ejers eget ansvar, opgave og udgift når oversvømmelsen indtræffer på dennes private matrikel og kommunens ansvar. Det er kommunens opgave at sikre et forsvarligt serviceniveau på de kommunale afstrømningssystemer, og beredskabet skal dimensioneres i forhold til kommunernes store vandkredsløb. Ved risiko for oversvømmelser oprettes der akutte udleveringsposter (sandsækkedepoter) i de risikofyldte områder, hvor borger i henholdsvis Greve og Solrød kan afhente sandsække til eget forbrug og modtage vejledning. I tilfælde oversvømmelser er der udarbejdet en fælles beredskabsplan for redningsberedskabets samarbejde med Solrød-Greve forsyning om fælles assistance for henholdsvis Greve og Solrød kommune. Heri indgår ligeledes de respektive Park og Vej afdelinger som bl.a. skal bistår med levering af sandsække og afspærring. Sådan bliver vi bedre til beredskab? Analyser og beregninger af afstrømningssystem - Udarbejd beredskabsplaner Prioriter indsatsen imod oversvømmelser Før Opdater planer Revider evt. opbygning af afstrømningssystem Opdater/revider prioritering Oversvømmelses Beredskab når nedbøren eller havvandstanden overskrider serviceniveauet! Varslinger DMI nedbør og havvandstand, egne målere, radar osv. Styring Overvåg situationen Forbered hændelsen Nedpumpning, find sandsække osv. Evaluer forløb Drift Planer Oprydning! Efter Under Gennemfør beredskabsplaner Styring Erfaringsopsamling Dokumenter hændelsen 46

47 Den frivillige enhed i begge kommuner udgør en væsentlig ressource og tilkaldes ved oversvømmelse eller risiko herfor. Enhederne er således i besiddelse af pumpekapacitet til tømning af kældre og lokaler i kommunens ejendomme og kan desuden bistå Forsyningen med større pumpeopgaver og udlægning af sandsække. Ved klimatilpasning af afstrømningssystemerne i Greve er det et krav, at der - ud over at afstrømningssystemerne skal have et højere serviceniveau og skal kunne klare mere nedbør - etableres et beredskab. Beredskab kan i nogle tilfælde være blivende anlæg, hvis det viser sig rentabelt at gøre dem permanente, og i andre tilfælde være mobile enheder som pumper, sandsække og som her omtalt dæmninger. 47

48 Mobile dæmninger kan anvendes til følgende typer af opgaver: Etablering af mobile bassiner Forhindring af oversvømmelse fra vandløb, regnvandssystemet, spildevandssystemet og fra hav enten ved beskyttelse af enkelte ejendomme eller ved forstærkning af terrænhuller. Stabilisering eller optimering af eksisterende bassiner Højderedning Der er et mindre antal høje objekter i det fælles slukningsområde. Med hensyn til personredning ved disse objekter er der pt. ingen mulighed for assistance fra de nærliggende kommuner. Greve Brandvæsen har på nuværende tidspunkt indhentet flere tilbud, med henblik på indkøb af materiel med anvendelsesmuligheder inden for både brønd- og højderedning, ligesom der i uddannelsesplanen for 2. halvår 2012 er indlagt uddannelse i dette. Målsætningen er dermed at kunne yde en forsvarlig indsats ved hændelser ved disse objekter i hele slukningsområdet. Brøndredning Det er ligeledes pt. heller ikke muligt at indhente assistance til denne opgave fra de omkringliggende kommuner, hvorfor Greve Brandvæsen har igangsat indkøb af materiel til denne form for opgave. Når dette materiel klar og uddannelse er gennemført, vil denne assistance kunne tilbydes i tværkommunalt sammenhæng. Beredskabs- og indsatsplaner Redningsberedskabet har udarbejdet Beredskabs- og indsatsplaner til brug for brandvæsenets indsatser på objekter, som frembyder særlige udfordringer, herunder virksomheder som er omfattet af risikobekendtgørelsen, plejecentre, institutioner, skoler samt beboelseskvarterer for derigennem at lette indsatsen de pågældende steder. 48

49 Der er ikke uarbejdet egentlige møde og alarmeringsplaner for objekter i Greve Kommune og Solrød Kommune, det der ikke findes objekter som giver anledning til at udarbejde planer for fremmøde af fx enheder fra Beredskabsstyrelsens Center i Næstved eller naboberedskaber. Alle kommunale institutioner i Greve kommune har udarbejdet On-line beredskabsplaner, der er en videreudvikling af de velkendte beredskabsmapper, hvor alle oplysninger er samlet og gjort tilgængelige for Indsatslederen via web adgang i indsatslederbilen, Denne løsning med de Online beredskabsplaner tilbydes også til de private virksomheder, der findes i de to kommuner. Via de On-line beredskabsplaner skabes der nemmere et overblik over virksomhedernes risici og konsekvens gennem interaktive plantegninger og dermed et bedre beslutningsgrundlag for indsatsledelsen i en kritisk situation. Fremadrettet er det målsætningen, at de online beredskabsplaner indføres i Solrød Kommune ligesom en fuldt ud optimering ligger i integrationen af de digitale beredskabs- og indsatsplaner samt de online beredskabsplaner i GIS systemet. 7.3 Indkvarterings- og Forplejningsberedskab med angivelse af ændringer i forhold til det nuværende beredskab Ved større ulykker eller katastrofer såsom: ekstreme vejrligssituationer,(fx storm, snefald og oversvømmelse) evakuering af større ejendomme efter brand eller anden ulykke, forurening af et større område, andre begivenheder i eller udenfor kommunen, kan det blive nødvendigt at skaffe indkvartering og forplejning til evakuerede og nødstedte. Især når det drejer sig om mange mennesker, stiller det store krav indretning, drift og etablering af indkvarterings- og forplejningssteder. Greve og Solrød kommuners indkvarterings- og forplejningsberedskab har hidtil været dimensioneret efter de generelle retningsliner for landets kommuner, udstukket af Beredskabsstyrelsen. Indkvarterings- og forplejningsberedskabet har hidtil været planlagt til at indkvartere og forpleje op til 2000 personer i Greve Kommune og op til 1000 personer i Solrød Kommune. Der har imidlertid aldrig været behov for indkvartering og forplejning i den størrelsesorden. Greve Kommune har haft episoder med oversvømmelse af bydele i form af 70 parcelhuse i Godsparken samt vandforurening af Tune med 6000 indbyggere. Erfaringsmæssigt sørger mange i sådanne situationer selv for indlogering hos familie, venner og bekendte, f.eks. i ikke berørte dele af kommunen eller i regionen i øvrigt. Greve Kommune har som sådan besluttet at bortsælge indkvarteringsgruppepakninger (M1966) og feltkøkken (M1961) og i stedet basere sig på luftmadrasser og tæpper til overnatning samt produktionskøkkener på tre af kommunens plejecentre til forplejning. Solrød Kommune har bibeholdt de oprindelige indkvarteringsgruppepakninger og råder desuden over 2 stk. felt komfurer og en forplejningstrailer. I forbindelse med arbejdet med revision af kommunernes risikobaserede dimensionering er det aftalt at koordinere indkvarterings- og forplejningsberedskabet mellem kommunerne i løbet af 49

50 planperioden, således der i slukningsområdet opbygges en samlet kapacitet på personer, fordelt med ét evakueringscenter i hver af slukningsområdets 4 delområder Indkvartering Ved mindre hændelser med personer trækkes der på ledig kapacitet på Karlslunde Feriecenter, kommunernes plejecentre og hoteller og vandrehjem i de to kommuner. Ved større hændelser med behov for indkvartering af mellem personer iværksættes kommunernes indkvarterings- for forplejningsberedskab som beskrevet i kommunernes generelle beredskabsplan helt eller delvist a Evakueringscentre/indkvarteringscentre: Kommunerne råder over følgende lokaliteter til modtagelse og fordeling af nødstedte personer fordelt med et evakuerings-/ indkvarteringscenter i hver af slukningsområdets 4 delområder: Solrød Kommune: Der er planlagt for benyttelse af to parvise indkvarteringssteder: Område 1, Solrød Strandområde Solrød Idrætscenter og Uglegårdsskolen Tingsryds Alle 27, 2680 Solrød Strand Område 2, Havdrup Havdrup Hallen og Havdrup Skole Skolevej 62, 4622 Havdrup Greve Kommune: Der er planlagt for benyttelse af to evakueringscentre placeret i hhv. Greve Strand og Tune samt et antal skoler, hvortil de nødstedte kan fordeles: Område 3, Greve Strand Greve Idrætscenter Lillevangsvej 88, 2670 Greve Kapacitet: 4 idrætshaller af 150 personer 600 personer Fodbold klubhus 100 personer Tennis klubhus 50 ældre/udsatte personer 2 Tennis haller af 100 personer 200 personer I alt 950 personer Forplejning: Hallernes Restaurant 50

51 Skoler Tjørnelyskolen Lillevangsvej 48, 2670 Greve Holmeagerskolen Skoleholmen Greve Damagerskolen Blågårdsvej Greve Område 4, Tune Tune Hallen og Tune Skole Tunehøj 7, 4030 Tune Kapacitet: 3 idrætshaller af 150 personer 450 personer Gymnastiksal 50 personer Festsal 30 personer I alt 530 personer Forplejning: Hallens Cafeteria og Skolekøkken Ekstra kapacitet på plejecentre i Greve Plejecenter og Antal Bemærkninger Indkvartering uden overnatning Siddende Indkvartering med overnatning Liggende Strandcentret: 200 personer Nældebjerg: 100 personer, Hedebo: ca , Møllehøj: ca. 100 I alt ca borgere kan indkvarteres uden overnatning, siddende. Strandcentret: ca. 200, Nældebjerg: ca. 100 Hedebo: ca , Møllehøj: ca. 100 I alt ca borgere kan indkvarteres liggende med overnatning. Dette afhænger dog af, hvad der kan skaffes af madrasser, feltsenge, el-senge, m.m. Bespisning Møllehøj: Produktionskøkkenet på Møllehøj Plejecenter kan akut (1. dag) bespise 500 borgere. De følgende dage kan køkkenet bespise 1000(+) borgere. Dette er dog under forudsætning af, at de kan få leveret råvarer. Medarbejderne indhentes fra andre steder. Bespisning af yderligere borgere afhænger af, hvorvidt følgende udfordringer afklares: bespisningssted service 51

52 Strandcentret: Produktionskøkkenet på Strandcentret kan akut den første dag bespise 500 borgere. De følgende dage kan køkkenet bespise 1000 (+) under forudsætning af, at køkkenet kan få leveret råvarer. Medarbejdere vil blive indhentet andre steder fra. drikkevarer hurtig levering af råvarer Nældebjerg: Køkkenet på Nældebjerg kan akut den første dag bespise ca. 100 borgere. Herefter afhænger en forsat bespisning af yderligere borgere af muligheden for at få leveret råvarer. I alt: Akut bespisning af yderligere borgere den 1. dag: ca borgere Derefter muligt at varetage bespisningen af ca borgere de øvrige dage under forudsætning af, at man kan få leveret tilstrækkeligt med råvarer. Medarbejdere vil blive hentet blandt personalet på plejecentrene. Ligeledes afhænger en bespisning for en øget gruppe af borgere at der findes et bespisningssted, service, drikkevarer, og en hurtig levering af råvarer. Køretøjer Liftbusser 4 liftbusser á 8 personer (dog ikke beregnet til, at alle 8 borgere er kørestolsbrugere) Personbiler personbiler 7.4 Frivillige i beredskabet med angivelse af eventuelle ændringer i forhold til det nuværende beredskab Frivillige indgår som supplement og støtte til de øvrige personalegrupper. Frivillige er en uvurderlig ekstra mandskabsressource, men frivillige er ikke forudsat at skulle fungere til erstatning for et redningsberedskabs ansatte personel. Frivillige har som sådan ikke akut vagtbærende funktioner, men kan supplere det indsatte mandskab efter indsatslederens anvisninger og behov fx i forbindelse med afløsning af det faste mandskab i forbindelse med længerevarende hændelser.. Frivillige indgår som en støttende funktion for det eksisterende niveauopdelte beredskab og kan benyttes ved de hændelser som ikke har karakter af Akut Brand, redning og Miljø fx oversvømmelser og drikkevandsforureninger. Der samarbejdes om øvelser og vedligeholdelsesuddannelse. Det giver Redningsberedskabet muligheder for at benytte frivillige ved ekstreme situationer og i situationer, hvor der oprettes et udvidet beredskab typisk i Nytårs og Sankt Hans døgnet. 52

53 7.5 Uddannelse på de afhjælpende og forebyggende områder For at opretholde et effektivt beredskab er det nødvendigt, at samtlige medarbejderes kompetencer modsvarer udviklingen i beredskabets opgavesæt. Det sikres derfor, at alle medarbejdere ud over de lovpligtige uddannelser løbende kompetencemæssigt skal holdes ajour inden for den enkeltes fagområde i relation til nye opgaver som kommunens udvikling medfører Forebyggende kapacitet Ved beredskabet er der ansat 4 beredskabsinspektører som råder over følgende kompetencer inden for det forebyggende område: Brandteknisk Videreuddannelse Funktionsbaseret Brandkrav og brandteknisk dimensionering ATEX Automatisk brandsikringsanlæg Beredskabsplanlægning Øvelsesplanlægning og Øvelsesmarkering Voksenpædagogisk videreuddannelse Førstehjælpsinstruktør Røgdykkerinstruktør Instruktør Brandforløb og overtænding Projektledelse Målsætning: For at kunne imødegå et stigende behov for behandling af mere komplekse byggesager, skal kompetencerne blandt byggesagsbehandlerne udvikles gennem mere uddannelse på området herunder Brandteknisk dimensionering Afhjælpende kapacitet Indsatsleder Alle beredskabsinspektører som bestrider indsatsledervagten har gennemført indsatslederuddannelsen. 1 har gennemført Indsatsledelse, beredskabsfaglige del samt Indsatsledelse, Tværfaglig del. De resterende 3 indsatsledere med den gamle indsatslederuddannelse har gennemført overgangsuddannelsen indsatsledelse inden udgangen af Blandt gruppen af indsatsleder rådes der over følgende kompetencer inden for det afhjælpende område: Beredskabsstyrelsens kursus Frigørelsesteknik og taktik, let Beredskabsstyrelsens kursus Frigørelsesteknik og taktik, tung Beredskabsstyrelsens kursus Røgdykkerinstruktør. Beredskabsstyrelsens kursus Brandforløb og overtænding. Beredskabsstyrelsens kursus Taktisk brandventilation. Beredskabsstyrelsens kursus Sporbevaring, brandårsag og registrering. Ambulance niveau 2 PHTLS instruktør 53

54 Udrykningsledere Greve Alle udrykningsledere har gennemført Beredskabsstyrelsens kursus Holdleder Brand og Beredskabsstyrelsens kursus Holdleder som teknisk leder, bådføreruddannelsen samt VHF kursus. Derudover rådes der i denne gruppe over følgende kompetencer: Beredskabsstyrelsens kursus Frigørelsesteknik og taktik, let Beredskabsstyrelsens kursus Frigørelsesteknik og taktik, tung Beredskabsstyrelsens kursus Røgdykkerinstruktør. Beredskabsstyrelsens kursus Brandforløb og overtænding. Beredskabsstyrelsens kursus Taktisk brandventilation. Instruktør i kæderedning. Instruktør i højderedning. Førstehjælpsinstruktør. Faginstruktør. Instruktør i frigørelse løst oplag. Holdledere i Solrød Alle 7 holdledere har gennemført Beredskabsstyrelsens kursus Holdleder Brand og Beredskabsstyrelsens kursus Holdleder som teknisk leder. For Brandstationslederens vedkommende rådes der desuden over følgende kompetencer: Beredskabsstyrelsens kursus Frigørelsesteknik og taktik, let Beredskabsstyrelsens kursus Frigørelsesteknik og taktik, tung Beredskabsstyrelsens kursus Røgdykkerinstruktør. Beredskabsstyrelsens kursus Brandforløb og overtænding. Beredskabsstyrelsens kursus Taktisk brandventilation. Fastansatte reddere, Falck i Greve Alle der bestrider funktionen som Fastansat Brandmand har følgende kompetencer: Beredskabsstyrelsens kursus Funktionsuddannelse Brand/Indsats Uddannelse i Jording af kørestrøm Der skal desuden jf. kontrakten, være mindst 1 på vagt som har gennemført bådføreruddannelsen og VHF kursus. Derudover rådes der i denne gruppe over følgende kompetencer: Beredskabsstyrelsens kursus Holdleder Brand Beredskabsstyrelsens kursus Frigørelsesteknik og taktik, let Beredskabsstyrelsens kursus Frigørelsesteknik og taktik, tung Beredskabsstyrelsens kursus Røgdykkerinstruktør. Beredskabsstyrelsens kursus Brandforløb og overtænding. Beredskabsstyrelsens kursus Taktisk brandventilation. Instruktør i kæderedning.(sep. 2012) 54

55 Førstehjælpsinstruktør. Deltidsansatte Brandfolk, Falck i Greve Alle der bestrider funktionen som deltidsansat Brandmand har følgende kompetencer: Beredskabsstyrelsens kursus Funktionsuddannelse Brand/Indsats Uddannelse i Jording af kørestrøm Derudover rådes der i denne gruppe over følgende kompetencer: Beredskabsstyrelsens kursus Holdleder Brand Beredskabsstyrelsens kursus Frigørelsesteknik og taktik, let Beredskabsstyrelsens kursus Frigørelsesteknik og taktik, tung Beredskabsstyrelsens kursus Røgdykkerinstruktør. Beredskabsstyrelsens kursus Brandforløb og overtænding. Beredskabsstyrelsens kursus Taktisk brandventilation. Deltidsansatte Brandfolk, Falck i Solrød Alle der bestrider funktionen som deltidsansat Brandmand har følgende kompetencer: Beredskabsstyrelsens kursus Funktionsuddannelse Brand/Indsats Uddannelse i Jording af kørestrøm (Delvis) Frivillige Greve og Solrød For at kunne indgå som supplement i indsatssituationer er frivilligenheden delt op i flere niveauer. For de indsatsfrivillige ved Greve Brandvæsen rådes der over følgende kompetencer: Beredskabsstyrelsens kursus Holdleder Brand. Beredskabsstyrelsens kursus Funktionsuddannelse Brand/Indsats Beredskabsstyrelsens kursus Frigørelsesteknik og taktik, let Beredskabsstyrelsens kursus Frigørelsesteknik og taktik, tung Beredskabsstyrelsens kursus Røgdykkerinstruktør. Beredskabsstyrelsens kursus Brandforløb og overtænding. Beredskabsstyrelsens kursus Taktisk brandventilation. Førstehjælpsinstruktør. Uddannelsen Lys og Luft Uddannelsen Rensetraileren Uddannelsen Redningsvogn. Uddannelsen Behandlingsplads. Uddannelsen Slangegruppe. 55

56 For den øvrige gruppe frivillige rådes der over kompetencer inden for Grunduddannelse Indsats, Funktionsuddannelse kommunikation og Holdleder samt funktionsuddannelse Indkvartering - forplejning. Målsætninger Med sammenlægningen af de 2 slukningsområder vil station Solrød fremover indgå i et fælles uddannelsesudvalg med henblik på en ensartet basiskompetence i begge beredskaber. Det fælles Uddannelsesudvalg vil således have til opgave at: Udarbejde en strategi for afvikling af 12 årlige obligatoriske øvelser Identificere og prioriterer Beredskabet uddannelses- og udviklingsbehov. Afdække på tværs af personalegrupperne de ønskede uddannelse og udviklingsbehov. Udvikle og anvende en procedure for udpegning af instruktører til en fælles instruktørpulje. Fastlægge og beslutter en strategi for udvalgets og underudvalgenes arbejde. Audit og instruktørpulje Auditten ved beredskabet er proces som afvikles hvert år, hvor redningsberedskabet i samarbejde med Falck analyserer og vurderer data, der belyser den faglige kvalitet blandt mandskabet, samt kommer med forslag til eventuelle forbedringer. Vurderingen og forslag danner grundlag for beredskabets prioritering af tiltag til kvalitetsforbedringer. Evalueringsprocessen er med baggrund i de årlige afholdte vedligeholdende øvelser at vurdere om mandskabet lever op til de forventede faglige kvalifikationer samt vurdere uddannelsessystemets effektivitet. Der er således iværksat en kvalitetsforbedring af de 12 årlige øvelser i form af oprettelsen af en instruktørpulje med henblik på at sikre at beredskabets kvalitetsmål nås. Den årlige evaluering skal således give et billede af, om beredskabets personale bliver tilstrækkelig trænet og uddannet til at kunne opfylde de fastsatte kvalifikationskrav. Det vil således fremadrettet være muligt for station Solrød at kunne indstille kvalificerede og motiverede medarbejdere til at indgå i den fælles instruktørpulje og derved opnå en kompetencemæssig opkvalificering af den enkelte. 56

57 7.5.2 Beskrivelse af øvelsesaktiviteter Øvelser og erfaringsudveksling indgår som en særdeles vigtig del af beredskabets virke. Øvelserne sikre at der opnås kendskab til komplekse, større indsatser og træning i indsatsmetoder, materiel og køretøjer. Øvelserne sikre tillige erfaringsudveksling blandt mandskabet, fra de hændelser der har fundet sted i slukningsområdet. Erfaringerne bliver kendt og kan således øves af indsatspersonalet. Erfaringsudvekslingen prioriteres på tværs af alle funktioner og niveauer, samt søges inddraget på tværs af faglige sektorer som Politi og det Præhospitale Beredskab. Beredskabets øvelsesaktiviteter tager afsæt i de 12 årlige øvelser til vedligeholdende uddannelse. Herudover etableres der øvelsesaktiviteter inden for særlige fokusområder i slukningsområdet. I forbindelse med implementeringen af det fælles slukningsområde betragtes samarbejdets første år, 2013 som en overgangsperiode set i lyset af udannelsesaktiviteterne. Overgangsperiode i 2013 Det tilsigtes, at udannelsen i de 2 kommuner sammenføres i overgangsperioden, idet ændringen af vognparken i Solrød Kommune medfører et øget fokus på uddannelse i nyerhvervet materiel og til dels nye opgaver, hvilket også er gældende for station Greve. I forbindelse, - og supplement til de 12 årlige øvelser skal der i overgangsperioden igangsættes aktiviteter, der øger indsatsmandskabets lokalkendskab i den nye del af slukningsområdet. Øvelsesaktiviteterne vil fx tage afsæt i virksomhedsbesøg, indsatsøvelser og dilemmaspil på særlig udvalgt objekter i slukningsområdet. En planmæssig og fælles praktisk gennemførelse af øvelsesaktiviteterne i Greve- Solrød samarbejdet på det manuelle niveau operationaliseres senest pr Fokusområde i perioden Efter endt overgangsforløb, fortsættes øvelsesaktiviteterne som et samlet planlægnings- og udøvende øvelsessamarbejde. 57

58 Udover de 12 årlige øvelser, skal der afholdes 1-2 årlige tværfaglige samarbejdsøvelser, hvor samspillet mellem redningsberedskabet, politiet og andre enheder fra redningsberedskabet (niveau 2 og 3) samt ambulanceberedskabet afprøves. Øvelserne afholdes på såvel ledelsessom manuelt niveau, hvori det sikres at der skabes et øget fokus på SINE kommunikation i indsatsområdet, herunder oprettelse af KST samt operations rum afhængigt af hændelsestypen. Øvelserne fordeles således, at der afvikles øvelser i begge stationsområder for alt mandskab. Det tilsigtes, at aktiviteterne har en central rolle(se figur) ift. de interessenter som er relevante i de årligt planlagte øvelses- og uddannelses forløb. Øvelsernes søges afholdt med afsæt i høj deltager involvering, iht. De af Beredskabsstyrelsen fastsatte nye læringsprincipper. Støttepunkt Der gennemføres årlige øvelser i mandskabets færdigheder herunder øvelser sammen med beredskaberne i og omkring Øresundsbroen og Københavns Lufthavn, da støttepunktet indgår i udrykningssammensætning for disse lokaliteter. En gang om året skal der afholdes en øvelse i fuld skala, hvor alle parter i en hændelses situation afprøver samarbejdstemaet. Øvelsen optrappes trinvist af mindre lokale øvelser, for at sikre det fulde udbytte og håndtering af situationer i fuld skala, på beredskabsniveau til 2 og 3. Øvelserne tilrettelægges således, at de forskellige delplaner i den kommunale beredskabsplan afprøves med et passende interval hvortil kommunerne i Støttepunktets dækningsområde opfordres til at inddrage Støttepunktet på en lignende vis. 58