Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg"

Transkript

1 DI Den 23. februar 2011 Nyhedsbrev Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg Vismændene har i dag fremlagt deres årlige diskussionsoplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd. Rapporten indeholder 3 kapitler: 1. Energi- og miljøforskning 2. Afgifter og klimamål 3. Trafikstøj Nedenfor opsummeres vismændenes væsentligste konklusioner og anbefalinger samt DI s vurdering af disse. Vismændene er skeptiske overfor energiforskning 1. Afgifter kontra forskningsstøtte i klimapolitikken Vismændene ser på samspillet og rollefordelingen mellem klimapolitiske og forskningspolitiske virkemidler i forhold til at nå de klimapolitiske mål. Herunder om det nuværende fokus på støtte til energiforskning er hensigtsmæssigt. Vismændene fremhæver, at støtten til energiforskning i høj grad har karakter af erhvervsstøtte og problematiserer koblingen af klimapolitik med erhvervspolitik. Vismændene peger på, at det er uhensigtsmæssigt, at en større del af de offentlige forskningsmidler går til energiforskning, da energiområdet er relativt enkelt at regulere gennem afgifter, idet afgifter på CO2 øger rentabiliteten af CO2-fri energiproduktion. Dermed øges det økonomiske incitament til forskning og innovation. Vismændene mener, at det er uhensigtsmæssigt, at der har været et fald i forskningsmidler til miljøområdet, hvor det i mange tilfælde kan være vanskeligt at pålægge en målrettet miljøafgift eller anden regulering. DI kan ikke tilslutte sig betragtningen om, at en generel CO2- afgift alene kan fremme den teknologiudvikling, der skal til for at nå det politiske mål om et samfund, der er uafhængigt eller fri af fossile brændsler. I en dansk kontekst er det nødvendigt med en kombination af virkemidler.

2 Det er afgørende fortsat at prioritere midler til forskning i energiteknologi. Målrettet forskningsstøtte understøtter både overordnede politiske målsætninger som målet om fossil uafhængighed samtidig med, at det forstærker dansk erhvervslivs etablerede styrkepositioner. DI er enig i, at midlerne til miljøområdet er underprioriterede, da der også her er store udfordringer på områder, hvor Danmark har en styrkeposition. således, at både forsknings-, udviklings- og demonstrationsprogrammer til fremme af væsentlige områder inden for vand, luft og kemikalier skal fremmes. Stigende støtte til energiforskning Vismændene beskriver, at den offentlige støtte til dansk energiforskning er steget markant i slutningen af 00 erne, og at støtten til energiforskning i højere grad end tidligere har fokus på det sidste led af teknologikæden. Det offentlige fokus er i højere grad end tidligere rettet mod demonstration og markedsmodning af private virksomheders forskningsresultater. DI anerkender, at de såkaldte programmidler især er rettet mod demonstration med et efterfølgende kommercielt endemål, men ikke til markedsmodning. Samtidig går næsten 40 pct. af programmidlerne til offentlige institutioner. Støtten til energiforskning har væsentlig mindre karakter af erhvervsfremme, end Vismændene hævder. Det energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (EUDP) tager sigte på at understøtte forskning, udvikling og demonstration af miljøvenlige energiteknologier. EUDP giver ikke støtte til markedsmodning, som indikeret i rapporten. Fornyelsesfonden giver derimod støtte til markedsmodning, men denne støtte udgør kun knap 9 pct. af den samlede støtte til energiteknologi. Målet med at prioritere midler til bl.a. demonstrationen er at sikre større sandsynlighed for, at midlerne efterfølgende leder til kommercielle succeser og dermed forrentes. Erfaringer viser endvidere, at de midler, der skal anvendes i demonstrationsfasen, alt i alt er meget større end behovet til basisforskning. Dette skyldes ikke mindst behovet for at etablere pilot- og fuldskalaanlæg. Stor risiko for fejl ved støtte til produktion af vedvarende energi Som et yderligere virkemiddel til at reducere forbruget af fossile brændsler peger Vismændene på, at det i princippet kan være hensigtsmæssigt at give støtte til produktion af vedvarende energi med ny teknologi. Produktionsstøtten skal dog være midlertidig og bør være begrundet i en positiv gevinst i form af oplagte læringseffekter. Det er rigtigt, når vismændene nævner risici forbundet med produktionsstøtte til teknologier, der for eksempel producerer vedvarende energi. Vismændene burde dog tage udgangspunkt i problemstillingerne med nye og relativt uprøvede teknologier, 2

3 der befinder sig på forskellige udviklingsstadier. I den forbindelse ser DI, at der er behov for et nyt dansk markedsdrevet støttesystem, som i højere grad tvinger teknologierne igennem et effektiviseringsforløb, så de hurtigt bliver kommercielle og konkurrencedygtige. Energiteknologi har klaret sig selv Vismændene påpeger, at den energiteknologiske succes i Danmark allerede er påbegyndt, før støtten til energiforskning steg. Vismændene konkluderer derfor, at de danske virksomheder på egen hånd har været i stand til at udnytte det potentiale, der ligger inden for energiteknologi. Når der i rapporten refereres til, at virksomhederne af sig selv har deltaget i udviklingen før stigningen i støtten til energiforskning, så overses det imidlertid, at privat deltagelse tidligere fandt sted på et tidspunkt, hvor elmarkedet ikke var liberaliseret. I denne situation kunne elselskaberne uden risiko overvælte udgifterne til udviklingsaktiviteter i elprisen, hvilket de også gjorde. Dette gav et væsentligt bidrag til de energiudviklingsaktiviteter, der fandt sted før liberaliseringen, og før de offentlige midler til energiforskning blev øget. Efter liberaliseringen er der sket et strukturelt fald i energiselskabernes udviklingsaktiviteter - ikke bare i Danmark, men også andre lande, hvor der er liberaliseret. 2. Afgifter og klimamål Vismændene vurderer i kapitel III, hvordan afgiftsstrukturen for den ikke kvoteomfattede sektor kan indrettes, så Danmarks CO 2-reduktionsmål på 20 pct. i 2020 kan opnås samfundsøkonomisk efficient. Konkret er beregningerne foretaget i forhold til den manko, der for indeværende er i forhold til at opfylde reduktionsmålet i den ikke kvoteomfattede sektorer i 2020, som er på 6 mio. ton CO 2-ækvivalenter, jf. energifremskrivningen fra DØR (2010). Derfor er det nødvendigt med yderligere tiltag for, at Danmark kan leve op til sin reduktionsforpligtelses i Fokus på den ikke kvoteomfattede sektor Samfundsøkonomisk bedste måde at opfylde den danske forpligtelse Anbefalinger til afgiftssystemet Vismændene peger på, at den samfundsøkonomiske mest omkostningseffektive måde at opfylde den udestående forpligtelse på 6 mio. ton CO 2-ækvivalenter er at købe alle kvoterne i udlandet. Det er antaget, at prisen svarer til kvoteprisen i den kvoteomfattede sektor, at energiafgifterne på husholdningernes og erhvervenes energiforbrug fjernes, og at det provenutab, der opstår, dækkes uden for energi- og klimaområder via ikkeforvridende skatter (eksempelvis højere moms). Beregninger af forskellige (mere realistiske) scenarier giver anledning til en række anbefalinger, der mere specifikt adresserer forskellige elementer i udformningen af det danske afgiftssystem: 3

4 1. Når formålet med en afgift er adfærdsregulering, skal afgiften lægges tættest muligt på den samfundsøkonomiske omkostning ved aktiviteten. Dvs. der kun skal være én pris for at udlede CO 2, og prisen bør så vidt muligt være den samme i både den kvoteomfattede og den ikke kvoteomfattede sektor. 2. Hvis det ikke er muligt at have samme pris i den kvotebelagte og ikke kvotebelagte sektor, bør prisen for at udlede i den ikke kvoteomfattede sektor følge den internationale pris. 3. Konkurrenceevnen er ikke et argument for fritagelse for CO 2-afgift, da denne er specifikt målrettet en omkostning og dermed korrigerer en for lav markedspris. 4. Konkurrenceevnehensyn kan spille en rolle i forhold til opkrævning af energiafgifter, når disse ikke er målrettet en omkostning, og derfor må vurderes at have et provenumæssigt formål. Finansieringen af offentlige udgifter bør ske ved beskatningsformer, der forvrider mindst muligt., at det mest omkostningseffektive vil være at løse reduktionsmålene uden for kvotesektoren ved også at købe kvoter/udledningsrettigheder i udlandet. Vi forventer at der i fremtiden vil være begrænsninger på udbuddet af udledningsrettigheder i EU Det samme gælder adgangen til brug af de fleksible internationale reduktionsinstrumenter (JI/CDM). Derfor bliver det afgørende også at sikre en omkostningseffektiv dansk indsats i kombination med justering/udvidelse af EU s kvotehandelssystem. Det er netop et centralt tema i den kommende plan fra EU-kommission om EU s reduktionsmål efter Internationalt perspektiv i vurdering af energiafgifter Anvendelse af energiafgifter skal ses i et internationalt perspektiv. Hvis danske afgifter er væsentlig højere end udlandets, flytter aktiviteter ud af landet. Udflytning af energitung dansk produktion bidrager ikke til reduktion af den samlede CO 2- udledning, men flytter udledningen til et andet land. Konklusionen om, at der generelt ikke er behov for at tage særlige hensyn til konkurrenceudsatte virksomheder, kan DI derfor ikke støtte. Denne konklusion ser helt bort fra carbon leakage-problematikken. Med dansk enegang i klimapolitikken er der stor fare for, at en væsentlig del af reduktionerne i den danske CO 2-udledning bliver modsvaret af en tilsvarende stigning i CO 2-udledningen i andre lande., at energiafgifter på virksomhedernes energibrug rummer alvorlige konkurrencemæssige forvridninger, som det også fremføres i rapporten. Det er DI's opfattelse, at anvendelse af energiafgifter på energiintensive erhverv skal ske med forsigtighed. I europæisk sammenhæng er de danske energiaf- 4

5 gifter i forvejen enestående, og danske virksomheder betaler nogle af de højeste energiafgifter. PSO en Transportområdet Vismændene fremhæver, at PSO-tariffen, der opkræves på elforbrug, er et omvendt forurener betaler -princip, hvor aftagerne af el fra vedvarende energi selv betaler tilskuddet til vedvarende energi. DI er enig i Rådets betragtning om, at der er en række uhensigtsmæssigheder knyttet til PSO ens udformning. På transportområdet anbefaler vismændene en forhøjelse af benzin- og dieselafgifterne samt introduktion af en CO 2- baseret kørselsafgift. DI er imod begge forslag. Først er fremmest er DI imod yderligere beskatning af transportsektoren, som i forvejen er afgiftspålagt langt udover markedsprisen for CO 2-udledning. En forhøjelse af brændstofafgifter vil skabe øget grænsehandel og virke konkurrenceforvridende. En kørselsafgift, baseret på CO 2-udledning, vil ikke håndtere trængsel, som er den mest omkostningstunge negative konsekvens af transport. DI anbefaler, at registreringsafgiften lægges om til en årlig CO 2-afgift. Herved opnår Danmark en grønnere og yngre bilpark. Det alene kan nedbringe CO 2-udledningen fra personbilerne med 10 pct. vel at mærke uden at ramme vores mobilitet. Omkostninger på 2,1 mia. kr. årligt Flere løsninger Trængselsafgifter virker ikke 3. Trafikstøj Vismændene analyserer gene- og helbredsomkostninger i forbindelse med trafikstøj. De skønner, at de samlede omkostninger i forbindelse hermed udgør 2,1 mia. kr. årligt. Godt halvdelen af disse omkostninger er knyttet til de syv pct. af boligmassen, der er mest belastet af trafikstøj. Vismændene peger på flere mulige løsninger for at nedbringe støjniveauet. Det kan således være fordelagtigt at koncentrere trafikken på veje med få eller ingen beboere. Der kan ligeledes indføres standarder for asfalt eller dæk, eller der kan iværksættes en målrettet indsats overfor de syv pct. af boligmassen, der er værst ramt, for eksempel gennem tilskud til lydisolering af boliger. Vismændene konkluderer også, at en kørselsafgift, som primært fokuserer på trængsel, ikke vil virke støjbegrænsende, fordi trafikken vil flytte sig mod mindre trafikerede veje, hvor den enkelte bils støj belaster forholdsvis mere end veje med i forvejen meget trafik. En generel reduktion i trafikmængden vil heller ikke virke efter hensigten, da trafikmængden skal re- 5

6 duceres voldsomt, hvis der skal ske en mærkbar sænkning af støjniveauet. Vismændene konkluderer, at den nuværende indsats er fornuftig og følger ovenstående principper. DI anerkender trafikstøj som et stort samfundsmæssigt problem, og at det kan være en stor helbredsmæssig belastning for de mennesker, der er udsat for støjen. DI støtter tiltag, der retter sig mod kilden til støj herunder støjvolde, lydsvag asfalt og EU-krav til dæk mv. DI er enig i, at reduktion af den samlede trafikmængde ikke er effektiv over for støj, da det vil have for store omkostninger i forhold til vækst og jobskabelse i Danmark. DI anbefaler, at der skabes fælles støjkrav fra EU, eftersom transportbranchen er international. For at muliggøre fleksibel varedistribution i byerne bør der være særligt skrappe støjkrav i stedet for forbud til f.eks. natdistribution. Inden for erhvervstransporten er det endvidere muligt at effektivisere sig til mindre trafikstøj ved brug af modulvogntog og højere tilladte totalvægte for almindelige lastbiler. Det kan reducere antallet af lastbiler og ture for at dække kørselsbehovet. 6

Økonomi og Miljø 2011

Økonomi og Miljø 2011 Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 EPU alm. del Bilag 170, MPU alm. del Bilag 396 Offentligt Økonomi og Miljø 2011 Det Miljøøkonomiske Råds formandskab 23. februar 2011

Læs mere

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse

Læs mere

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007 En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne

Læs mere

Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013

Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013 Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013 Det Miljøøkonomiske Råds opgave består i at belyse samspillet mellem økonomi og miljø, samt effektiviteten i miljøindsatsen (Lov om det

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Rapportbidrag. Det Miljøøkonomiske Råds formandskabs diskussionsoplæg til Det Miljøøkonomiske Råds møde 28. februar 2013

Rapportbidrag. Det Miljøøkonomiske Råds formandskabs diskussionsoplæg til Det Miljøøkonomiske Råds møde 28. februar 2013 DI Den 28. februar 2013 Rapportbidrag Det Miljøøkonomiske Råds formandskabs diskussionsoplæg til Det Miljøøkonomiske Råds møde 28. februar 2013 1. Rapportens Kapitel I. Energi- og miljøpolitik Vismændenes

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene

EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,

Læs mere

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Den 24. februar 2010 DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Grundlæggende må det konstateres, at den grønne vækstdagsorden ikke er en sparedagsorden, men en investeringsdagsorden, hvor Danmark skal

Læs mere

Tabel 1 viser mindreprovenuet og det samfundsøkonomiske tab (alt sammen i 2018-niveau og mia. kr.).

Tabel 1 viser mindreprovenuet og det samfundsøkonomiske tab (alt sammen i 2018-niveau og mia. kr.). Denne analyse er en konsekvensberegning af Radikale Venstres forslag om at fremme grønne biler ved at stoppe salget af benzin- og dieselbiler efter 2025 og frem til da øge afgiftsrabatterne med 1 mia.kr.

Læs mere

Økonomi og Miljø $ 2011

Økonomi og Miljø $ 2011 Økonomi og Miljø $ 2011 Economy and Environment $ 2011 $ English Summary Trafikstøj Energi- og miljøforskning Afgifter og klimamål INDHOLD Resume 1 Kapitel I Trafikstøj 23 I.1 Indledning 23 I.2 Effekter

Læs mere

- diskussion om energiafgifterne

- diskussion om energiafgifterne - diskussion om energiafgifterne Procesindustriens årsmøde 2014 To vigtige budskaber DI ønsker en stabil ramme om energipolitikken DI ønsker konkurrencedygtige energiomkostninger DI s vækstplan sikrer

Læs mere

Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050

Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

RESUME. Trafikstøj. Trafikstøj, forskning og energiafgifter

RESUME. Trafikstøj. Trafikstøj, forskning og energiafgifter RESUME Trafikstøj, forskning og energiafgifter Dette års rapport til Det Miljøøkonomiske Råd indledes i kapitel I med emnet trafikstøj. De samlede omkostninger ved trafikstøj karakteriseres i såvel omfang

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

OKTOBER ikke-kvotebelagte sektorer. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

OKTOBER ikke-kvotebelagte sektorer. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet OKTOBER 2018 Reduktionsstrategi for de ikke-kvotebelagte sektorer Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 2018/19:6 OKTOBER 2018 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Effektiv brug af energi

Effektiv brug af energi Effektiv brug af energi Energispareindsats hvor effekten er størst Med energiaftalen afskaffes den nuværende energispareordning, og i stedet introduceres en ny markedsbaseret tilskudspulje til energieffektiviseringer

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Kommission for grøn omstilling af personbiler i Danmark 26. februar 2019

Kommission for grøn omstilling af personbiler i Danmark 26. februar 2019 Kommission for grøn omstilling af personbiler i Danmark 26. februar 2019 Formål Regeringen ønsker, at Danmark i 2050 er et lavemissionssamfund uafhængigt af fossile brændsler. En afgørende forudsætning

Læs mere

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012

Energipolitisk aftale 2012 PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,

Læs mere

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 54 Offentligt Kommissionens forslag til revision af energibeskatningsdirektivet SAU den 17. november 2011 Problemer med det nuværende energibeskatningsdirektiv

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Omlægning af registreringsafgiften

Omlægning af registreringsafgiften DI Omlægning af registreringsafgiften 1. Transporten er vital for den enkelte og samfundet Danmark hører til blandt de rigeste lande i verden. Den placering skal fastholdes. Derfor skal DI hele tiden arbejde

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 513 af 27. februar 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 513 af 27. februar 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA). Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 513 Offentligt 25. marts 2015 J.nr. 15-0740260 Til Folketinget

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Transportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål

Transportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål Transportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål - Et skridt mod lavemissionssamfundet Niels Buus Kristensen Klimaloven (25. juni 2014; S, RV, F, Ø og C) Uafhængigt ekspertorgan, der

Læs mere

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Fleksibelt elforbrug eller

Fleksibelt elforbrug eller Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien

Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 189 Offentligt Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Marts 2018 Vinden over Danmark er en unik ressource.

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

SKRIFTLIGE INDLÆG FRA DET MILJØØKONO- MISKE RÅDS MEDLEMMER

SKRIFTLIGE INDLÆG FRA DET MILJØØKONO- MISKE RÅDS MEDLEMMER SKRIFTLIGE INDLÆG FRA DET MILJØØKONO- MISKE RÅDS MEDLEMMER På de følgende sider er gengivet skriftlige indlæg fra medlemmer af Det Miljøøkonomiske Råd. Følgende medlemmer har ønsket at give skriftlige

Læs mere

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Økonomi og Miljø, 2018 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Der er i rapportens tre kapitler fokus på den danske klimapolitik. Der er tre hovedkonklusioner i rapporten: Samfundsøkonomisk

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job

LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job April 2018 LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job Regeringen forventes i løbet af foråret 2018 at komme med et udspil til en ny energiaftale.

Læs mere

Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2016.

Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2016. 8.april 2016 Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2016. Af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd, Michael Svarer, Lars Gårn Hansen, Carl-Johan

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER Slide 1 PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER 22. januar 2015 Industriens Hus Flemming G. Nielsen, sekretariatschef EUDP Slide 2 DISPOSITION Energipolitikken sætter rammen Energiteknologi en dansk

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Økonomi og miljø, 2019 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER giver overblik over konklusionerne i de to kapitler i rapporten om økonomi og miljø fra 2019. Det første kapitel i rapporten

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv. Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009

Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv. Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009 Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009 Oversigt over indlæg: Skatteministeriets holdning til indpasning af teknologier i afgiftssystemet

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser John Tang ANALYSER 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 6. Fremtidigt tilskud til landvind 1. UDVIKLING I AFGIFTS- OG TILSKUDSGRUNDLAG Optimalt beskatningssystem

Læs mere

Klima og transport. Susanne Krawack

Klima og transport. Susanne Krawack Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter

Læs mere

1. Bedre sammenhæng i støtten til fremme af klimavenlig energiteknologi

1. Bedre sammenhæng i støtten til fremme af klimavenlig energiteknologi 3. maj 2010 cdp/keg Energistyrelsen Att.: joj@ens.dk Joan Bloch Jensen Danmark skal senest den 30. juni 2010 sende en national handlingsplan for vedv a- rende energi til Kommissionen. På den baggrund har

Læs mere

Afgifter der forandrer. Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger

Afgifter der forandrer. Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 332 Offentligt Afgifter der forandrer Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger Klimarådets hovedrapport 2016 1. Danmarks klimamålsætninger

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Hvad styrer udviklingen i energisystemet. Tekniske løsninger eller økonomi og politik? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Hvad styrer udviklingen i energisystemet. Tekniske løsninger eller økonomi og politik? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvad styrer udviklingen i energisystemet Tekniske løsninger eller økonomi og politik? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Indhold Brydningstider - skift fra fossil til VE Skift fra energiplanlægning til

Læs mere

EU s klima- og energipakke

EU s klima- og energipakke EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018

Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018 Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 218 1,5 grader kræver hurtig handling eller negative udledninger 5 4 3 2 1-1 -2 mia. ton CO 2 'Hurtig reduktion' 'Sen reduktion' Scenarier for den

Læs mere

F&U på energiområdet: Samfundsøkonomiske principper og empiriske resultater

F&U på energiområdet: Samfundsøkonomiske principper og empiriske resultater F&U på energiområdet: Samfundsøkonomiske principper og empiriske resultater af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd Professor Københavns Universitet og Universitetet i Bergen EnergiForsk2013

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Embedsmandsrapporten og Klimaet v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Ny affaldsreform Fase 2: Markedsudsættelse af forbrændingsegnet

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Provenu-neutral grøn omstilling i transportsektoren

Provenu-neutral grøn omstilling i transportsektoren Side 1 af 5 Provenu-neutral grøn omstilling i transportsektoren 7. november 2018 08:28 Af Frank Rosager & Bruno Sander, Biogasbranchen Tip redaktionen om en historie En markant reduktion af transportens

Læs mere

Forsyningssikkerhedsafgift koster forbrugerne over en halv milliard kr. mere end nødvendigt

Forsyningssikkerhedsafgift koster forbrugerne over en halv milliard kr. mere end nødvendigt Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20 92 84 80 11. december 2013 Forsyningssikkerhedsafgift koster forbrugerne over en halv milliard kr. mere end nødvendigt Notatet viser, at regeringens

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF). Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt J.nr. 13-5667485 Den 26. november 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm.

Læs mere

RESUME. Værdi af statistisk liv. Dette års rapport fra Det Miljøøkonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler:

RESUME. Værdi af statistisk liv. Dette års rapport fra Det Miljøøkonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: RESUME Dette års rapport fra Det Miljøøkonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: Værdi af statistisk liv Luftforurening Danmark fossilfri 2050 Formålet med det første kapitel er at undersøge,

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"

Baggrundsnotat: Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser" Danmark skal reducere udledningen af CO2 fra transportsektoren Parisaftalen medfører, at Danmark frem mod 2030 gradvist skal reducere CO

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere