Kontinentalsokkelprojektet

Transkript

1 Kontinentalsokkelprojektet Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet i Videnskabsministeriet fredag den 1. oktober 2004 Udleveret materiale: Baggrundspapir om kontinentalsokkelprojektet På kontinentalsokkelprojektets hjemmeside findes pressemødets materiale.

2 Det Danske Kontinentalsokkelprojekt Indledning FNs havretskonvention af 1982, der trådte i kraft i 1994, giver Danmark og andre kyststater mulighed for at fremsætte krav om en kontinentalsokkel ud over den nuværende grænse på 200 sømil ud til 350 sømil og i nogle tilfælde længere. For Danmarks vedkommende er der tale om fem områder, som kan være af interesse tre områder ved Grønland og to områder ved Færøerne (se kort 1): det Arktiske Ocean nord for Grønland, herunder Nordpolen, området ud for Sydgrønland, området ud for Nordøstgrønland mellem Jan Mayen og Svalbard, området nordøst for Færøerne samt området sydvest for Færøerne. Den 29. april 2003 besluttede Folketinget, at Danmark skal ratificere FN's havretskonvention af 1982 (læs mere på Folketinget hjemmeside). Efterfølgende har også Færøernes Lagting og Grønlands Landsting tiltrådt denne beslutning. Fra tidspunktet for ratifikationen, som formelt forventes gennemført inden udgangen af 2004, har Danmark 10 år til at fremsætte krav om udvidelse af retten til havbunden ud over 200 sømil. I det omfang Danmarks krav anerkendes af Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser (CLCS) opnås en eksklusiv ret over områdets og havbundens levende og ikke-levende ressourcer, samt muligheden for at etablere miljømæssige kriterier for anvendelsen af området. For at kunne dokumentere kravet om retten til nye havbundsområder har Videnskabsministeriet igangsat et kontinentalsokkelprojekt i samarbejde med det færøske Landsstyre og det grønlandske Hjemmestyre og med deltagelse af danske, færøske og grønlandske institutioner. Kontinentalsokkelprojektet har til opgave at identificere de områder, hvor krav om retten til nye havbundsområder kan fremsættes, samt at indsamle, tolke og dokumentere de nødvendige data for en kravfremsættelse over for FN. De institutioner der deltager i Kontinentalsokkelprojektet fremgår af bilag 1. Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet 1.oktober baggrundspapir 1

3 Kort 1: Kontinentalsokkelprojektets fem undersøgelsesområder Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet 1.oktober baggrundspapir 2

4 Kort om havrettens historie (Læs mere på FN s hjemmeside) Helt op til tiden efter Anden Verdenskrig udgjorde princippet om»mare Liberum«(Havenes frihed) grundlaget for de internationale regler om havet. Men allerede i 1945 fremkom den amerikanske præsident Harry S. Truman med en proklamation, hvorved USA gjorde krav på jurisdiktion over ressourcerne på den såkaldte kontinentalsokkel, dvs. den naturlige forlængelse af landmassen ud fra kysten. I løbet af de følgende år proklamerede flere latinamerikanske stater brede zoner ud for kysterne, som regel på 200 sømil. Bag denne tendens lå kyststaternes ønske om at opnå enerettigheder over de naturlige ressourcer, som fandtes i havet samt på og under havbunden nærmest kysten. Den teknologiske udvikling, som gradvis muliggjorde udvinding af naturressourcer på stadig dybere hav, og den teknologiske udvikling inden for fiskeriet forstærkede herefter denne tendens. I 1958 indledtes FN's Første Havretskonference i Genève med det formål at kodificere den på det tidspunkt hovedsagelig uskrevne havret. Af de fire Genève-konventioner fra 1958 var konventionen om den kontinentale sokkel den mest nyskabende. Heri bestemtes det, at kyststaterne havde eneret til naturressourcerne på og under havbunden nærmest kysten ud til 200 meter-dybdekurven eller så langt, som udvinding var teknisk mulig. Det sidstnævnte kriterium - det såkaldte udvindings-kriterium - har med den tekniske udvikling banet vejen for en»krybende jurisdiktion«for kyststaten ud mod stadig fjernere og dybere områder af havet. Resultaterne fra Genève-konventionerne kunne ikke fastholdes særligt længe. Flere stater proklamerede bredere zoner, herunder fiskerizoner og vidererækkende søterritorier. Snart talte man om behovet for en ny havretskonference. Maltas ambassadør ved FN hævdede i en tale i 1967, at den dybe havbund og dens ressourcer var»menneskehedens fælles arv«(»the common heritage of mankind«). Dette ofte citerede udtryk blev nærmest den ideologiske grundstamme for bestræbelserne på at fastlægge en ny retsorden på havene og indgik i den af FN s generalforsamling i 1970 vedtagne principerklæring herom. Udviklingen medførte, at FN's Tredje Havretskonference blev indkaldt i Den blev afsluttet i Montego Bay, Jamaica, den 10. december 1982, hvor Konventionen og slutakten åbnedes for undertegnelse. Slutakten blev undertegnet af 140 stater og Konventionen af 117 stater. Konventionen var, da fristen for undertegnelse udløb den 9. december 1984, underskrevet af i alt 157 stater samt EF. FN's Havretskonvention er den mest omfattende konvention, der nogen sinde er forhandlet i det internationale samfund. Indholdet af Konventionen bærer præg af at være resultatet af en balanceakt. I overensstemmelse med det såkaldte»package deal«-koncept har man i teksten forsøgt at varetage hele det internationale samfunds interesser. Forbehold til de enkelte artikler er ikke tilladt. Staterne skal enten acceptere hele Konventionen eller intet. Pakkeløsningen indebærer i praksis, at staterne i visse henseender får udvidede rettigheder og i andre henseender får pålagt nye pligter. Princippet om det åbne hav stilles over for øgede nationale beføjelser, fordelingen af havets ressourcer stilles over for nationale interesser, og miljø- og ressourcehensyn stilles over for økonomiske hensyn. For Danmarks vedkommende betyder den ved Konventionen stedfundne afvejning af modstående hensyn, at Danmarks interesser tilgodeses, såvel som søfartsnation som kyststat. Uanset det i 1982 opnåede resultat må det, hvad dele af Konventionen selv er eksempel på, konkluderes, at folkeretten, herunder havretten, er af dynamisk karakter, og at udviklingen globalt foregår i et øget tempo i forhold til tidligere, særlig med hensyn til miljøbeskyttelse og udnyttelse af ressourcer. Efter at 60 lande havde ratificeret FN s Havretskonvention trådte denne i kraft for disse lande den 16. november Per har 145 lande ratificeret konventionen, herunder dog ikke USA. Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet 1.oktober baggrundspapir 3

5 Sammenfatning af FN s Havretskonvention af 1982 indhold (læs hele konventionens tekst på Udenrigsministeriets hjemmeside eller FN s hjemmeside) Konventionen indeholder en dækkende regulering af den fredelige udnyttelse af havene, som omfatter samtlige maritime områder, luftrummet og den dybe havbund. Eksklusiv økonomisk zone (EEZ) Konventionen fastsætter søterritoriets maksimale udstrækning til 12 sømil, mens kyststaternes suveræne rettigheder med hensyn til fiskeri og udnyttelsen af andre naturressourcer inden for en eksklusiv økonomisk zone (EEZ) strækker sig indtil 200 sømil fra kysten. Op imod 90 pct. af fiskeriet i verdenshavene opgives at finde sted inden for 200 sømil fra kysterne. Konventionen pålægger kyststaten pligt til at værne om disse ressourcer tillige med en pligt til at samarbejde om bevarelsen af fiskebestandene på det åbne hav. Kontinentalsoklen Konventionen giver kyststaten suveræne rettigheder til udnyttelse og beskyttelse af de ikke-levende ressourcer, herunder olie og gas, som forefindes på og under havbunden på kontinentalsoklen. Ifølge Konventionens definition strækker kontinentalsoklen sig ud til 200 sømil fra kysten eller, såfremt den naturlige forlængelse af statens landterritorium er længere, ud til det punkt, hvor den dybe havbund begynder. Konventionen fastsætter særlige regler for, hvorledes denne grænse skal beregnes, til hvilket formål der nedsættes en Kommission for Kontinentalsoklens Grænser (læs mere herom på Kommissionens hjemmeside) Sejlads m.m. Konventionen afbalancerer nøje kyststatens interesser i at kontrollere virksomhed i de kystnære områder på den ene side og alle staters ret til at udnytte det åbne hav uden unødvendige indskrænkninger på den anden side. Den regulerer sejladsrettigheder for handelsfartøjer og statsfartøjer, herunder orlogsfartøjer, samt overflyvningsrettigheder i områder underlagt kyststatens jurisdiktion såvel som på det åbne hav. Udnyttelse af det dybe hav Med hensyn til de ikke-levende ressourcer på havbunden uden for enkeltstaters jurisdiktion opstiller Konventionen et internationalt regime for efterforskning og udvinding. Den indeholder regler for private virksomheders adgang til den dybe havbund og bestemmer, at der skal oprettes en international organisation, Havbundsmyndigheden, med sæde i Kingston, Jamaica, hvis opgave er at administrere aktiviteterne i Området. Beskyttelse af havmiljøet Konventionen opstiller et omfattende regelværk med forpligtende bestemmelser rettet mod beskyttelsen af havmiljøet. Reglerne omfatter alle slags forurening: dumpning, forurening fra skibe, landbaseret virksomhed såvel som virksomhed på den dybe havbund. Videnskabelig forskning Konventionen tillægger endvidere den videnskabelige forskning stor vægt for at øge forståelsen for forvaltningen af havets ressourcer. Den anerkender alle staters ret til at foretage videnskabelig havforskning og pålægger dem at samarbejde i så henseende. Fredelig bilæggelse af tvister Konventionen opstiller endelig procedurer til fredelig bilæggelse af tvister. Der tilbydes forskellige alternative fora og metoder for tvistbilæggelsen, som gør systemet fleksibelt samtidig med, at der findes metoder til bindende tvistbilæggelse. Der oprettedes i 1996 en international Havretsdomstol med sæde i Hamborg, Tyskland. Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet 1.oktober baggrundspapir 4

6 Artikel 76 og Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser (CLCS) Ifølge artikel 76 i FN s Havretskonvention af 1982 kan kyststater kræve en kontinentalsokkel, der strækker sig ud over 200 sømil (1 sømil=1852 m) og indtil 350 sømil fra basislinierne (i visse situationer mere), såfremt kyststaten over for den ved konventionen oprettede Kommission for Kontinentalsoklens Grænser (CLCS) kan dokumentere, at den del af soklen, der strækker sig ud over 200 sømil, har en naturlig geologisk sammenhæng med den kystnære kontinentalsokkel. Rettigheder og jurisdiktion over kontinentalsoklen omfatter de levende ressourcer, der er hjemmehørende på selve havbunden (f.eks. muslinger og fastsiddende alger, men også DNA materiale til kommercielt brug), samt ikke-levende ressourcer på og under havbunden (f.eks. olie, gas, gashydrater og mineraler). Kyststaten skal i følge havretskonventionens artikel 82 årligt betale eller bidrage in natura til Den Internationale Havbundsmyndighed for udnyttelsen af de ikkelevende ressourcer i kontinentalsoklen uden for 200 sømil. Dette sker efter en sats stigende op til 7% af værdien eller omfanget af produktionen på udvindingsstedet. Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser, der består af 21 sagkyndige medlemmer (geologer, geofysikere eller hydrografer), valgt af og blandt Havretskonventionens parter, har udarbejdet et sæt retningslinier for den dokumentation, der skal fremlægges af kyststaterne for deres krav om en udvidet kontinentalsokkel. Denne dokumentation vedrører havbundens dybdeforhold, geologi og geofysik i de relevante områder. Såfremt kyststaten ikke kan dokumentere sit krav, vil havbunden uden for 200 sømil være en del af det ved Havretskonventionen definerede Område, der som menneskehedens fælles arv forvaltes af den ligeledes ved Havretskonventionen oprettede Internationale Havbundsmyndighed (ISBA). CLCS behandler kun krav om en udvidet kontinentalsokkel i relation til Området. Det ligger uden for CLCS mandat at tage stilling til afgrænsningen mellem flere staters mulige konkurrerende krav uden for 200 sømil. Dette er afspejlet i CLCS procedureregler, der bl.a. skal sikre, at CLCS behandling ikke præjudicerer staternes indbyrdes sokkelkrav. Stater kan indgå aftaler om forelæggelse af dokumentation for CLCS, men CLCS kan ikke isoleret behandle en sag vedrørende en enkelt stats krav i et omtvistet område uden accept fra de øvrige kravhavere, og oplysning om modtagne sager skal af FN s generalsekretær meddeles samtlige FN-medlemsstater. Den indbyrdes afgrænsning af krav uden for 200 sømil er dermed et anliggende for de involverede stater, som selv må søge en løsning. Det forhold, at andre lande, der har ratificeret Havretskonventionen, inden for deres 10-årsfrist anmelder sokkelkrav ud over 200 sømil, har ingen betydning for Danmarks muligheder for på et senere tidspunkt at anmelde tilsvarende krav. Rusland er udover Brasilien den hidtil eneste stat, der har indgivet dokumentation til CLCS. Den russiske dokumentation omfatter bl.a. det Arktiske Ocean. Danmark har med henvisning til den russiske dokumentation i en note til FN s generalsekretær forbeholdt sig sine rettigheder. Dokumentationen er indgivet i december Norge har tillige intensiveret sine undersøgelser i polarområdet. Endvidere har Canada gennemført undersøgelser i det Arktiske Ocean nord for Canada. (læs mere om kravfremsættelser på Kommissionens hjemmeside) I området syd for Færøerne (Færø-Rockall-plateauet) har Danmark i 1985 designeret (arealafgrænset) et sokkelkrav uden for 200 sømil (se kort 5). Designeringen angiver et område, inden for hvilket efterforskning og udnyttelse af havbundsressourcer kræver tilladelse af vedkommende stats myndigheder. Designeringen vil til sin tid blive afløst af den endelige sokkelgrænse. Irland, Island og UK har fremsat krav på Færø-Rockall-plateauet, der overlapper det danske. Det må forventes, at en eller flere af disse stater, der alle har ratificeret Havrets- Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet 1.oktober baggrundspapir 5

7 konventionen, vil kunne fremlægge dokumentation for CLCS inden for en overskuelig tidsramme. For disse staters vedkommende udløber 10-årsfristen i Artikel 76, jf. CLCS retningslinier, indeholder en kompleks kombination af to formler for beregning af kontinentalsoklens ydre grænser og to begrænsningsregler, baseret på geodætiske, geologiske, geofysiske og hydrografiske koncepter, som er relevante for tilvejebringelsen af den videnskabelige dokumentation. Begge formler for udvidelse ud over 200 sømil kræver kortlægning af kontinentalskråningens fod (foot of slope), idet de to udvidelseskriterier er: enten 60 sømil ud fra "foot of slope" eller ud til den linie, hvor sedimenttykkelsen aftager til mindre end 1 % af afstanden til "foot of slope". Begrænsningerne udgøres af to afstandskriterier, det ene 350 sømil fra basislinierne, det andet en afstand af 100 sømil fra 2500 meter dybdekurven. Hvis udvidelseskriteriet rækker udover de to afstandskriterier vælges det afstandskriterium, som er mest fordelagtigt. Det samme gør sig gældende for begrænsningskriterierne. Den ydre grænse udenfor 200 sømil kan således være sammensat af segmenter af fire slags: de to udvidelseskriterier samt de to begrænsningskriterier. For submarine rygge gælder særlige forhold. Den bathymetriske opgave består således i at kortlægge både 2500 m dybdekurven samt "foot of slope". Den geologisk/geofysiske opgave består bl.a. i at bestemme sedimenttykkelsen samt at belyse hvorvidt den ydre kontinentalsokkel har en naturlig geologisk sammenhæng med den kystnære kontinentalsokkel. Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet 1.oktober baggrundspapir 6

8 Det danske Kontinentalsokkelprojekt Der er en betydelig interesse i det grønlandske og det færøske landsstyre for, at Danmark gør krav gældende i henhold til FN s Havretskonventions artikel 76. Kontinentalsokkelspørgsmålet blev drøftet på Rigsmødet i september 2001 mellem statsministeren, landsstyreformanden og lagmanden. Regeringens økonomiudvalg tiltrådte den 13. maj 2002, at der i første fase i perioden foreløbig afsættes 21,8 mio. kr. årligt til kontinentalsokkelprojektet. I anden fase i perioden regnes med en udgift på 6,7 mio. kr. årligt Til at følge og styre projektet er der etableret en struktur bestående af et kontaktudvalg og to styregrupper for henholdsvis de grønlandske og færøske områder. Kontaktudvalget skal følge det samlede kontinentalsokkelprojekt med Videnskabsministeriet som formand og med deltagelse fra Stats-, Finans-, Udenrigs- og Miljøministeriet samt en repræsentant fra det grønlandske hjemmestyre og det færøske landsstyre. Styregruppens opgave er at varetage det praktiske arbejde i forbindelse med indsamling og bearbejdning af data. Der er udarbejdet et kommisorium for begge styregrupper. Jarðfrøðisavnið (den Færøske Geologiske Undersøgelse) varetager formandskabet i styregruppen for de færøske områder. Desuden deltager Videnskabsministeriet, GEUS, Farvandsvæsenet og Kort- og Matrikelstyrelsen fra dansk side i gruppen, mens Fiskirannsóknarstovan (det Færøske Fiskerilaboratorium) og Náttúruvísindadeildin (Naturvidenskabelig Afdeling, Færøernes Universitet) deltager fra færøsk side. Det færøske landstyre bidrager med halvdelen af omkostningerne til indsamling af data ved Færøerne. Videnskabsministeriet varetager formandskabet i styregruppen for de grønlandske områder. Desuden deltager Råstofdirektoratet og ASIAQ fra grønlandsk side i gruppen og GEUS, Dansk Polarcenter, Farvandsvæsenet, Kort- og Matrikelstyrelsen og Energistyrelsen fra dansk side. Arbejdet i de 5 områder drejer sig i den nuværende fase af projektet hovedsagelig om at undersøge, hvorvidt der er mulighed for at gøre krav. Anden fase bliver at fremskaffe de data, der er nødvendige til en kravfremsættelse og sidste fase bliver udformningen af dokumentationen til selve kravfremsættelsen. Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet 1.oktober baggrundspapir 7

9 Gennemgang af de 5 interessante områder: Det Arktiske Ocean nord for Grønland På finansloven for 2002 blev der afsat 5,6 mio. kr. til en forundersøgelse af dette område med henblik på en bearbejdning af eksisterende bathymetriske, seismiske og andre geofysiske data, en indledende miljøundersøgelse samt en vurdering af behov for og omkostninger til indsamling af nye data. Uden en sådan forundersøgelse var det ikke muligt at opstille et budget for omkostningerne ved at undersøge dette område, og derfor indgik området heller ikke i forelæggelsen for regeringens økonomiudvalg (se senere). Når det blev foreslået at begynde med en forundersøgelse i dette område, skyldes det, at området er det langt vanskeligst tilgængelige, og derfor også det område, det vil tage længst tid at dokumentere et dansk krav på. Et eventuelt feltarbejde vil strække sig over flere år og kræver en langsigtet planlægning. Indhentningen af nye data i felten i dette område er meget ressourcekrævende på grund af områdets geografiske placering (se Kort 2). Forundersøgelsen vurderede bl.a., at Danmark/Grønland potentielt har mulighed for at gøre krav på et meget stort område i det Arktiske Ocean, hvis de nødvendige data kan indsamles og dokumenteres i henhold til de krav, som Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser (CLCS) har opstillet. Trods de meget vanskelige isforhold i området synes det muligt at indsamle disse data med eksisterende teknologi, både fra havisen og ved hjælp af en eller flere indchartrede isbrydere. Tidsmæssigt vil arbejdet med at gennemføre dataindsamling, tolkning, vurdering og udarbejdelse af krav formentlig kræve den 10 års periode, som der er mulighed for. Det forventes, at Danmark/Grønland om nødvendigt selv kan gennemføre undersøgelserne. Der vil dog være store økonomiske fordele ved at indgå samarbejde med øvrige lande, herunder især Canada og USA. Der foregår p.t. en egentlig forhandling med Canada om et muligt fælles program i området. Den endelige beregning af udgifterne til dataindsamling i området nord for Grønland vil afhænge af resultaterne af disse forhandlinger om et muligt fælles program i området. Gennemført feltarbejde i 2004 I maj 2004 blev der gennemført et pilotprojekt på havisen nord for Grønland med det primære formål at teste bathymetrisk måleudstyr til måling af vanddybder gennem tyk havis samt at vurdere logistiske og isforhold for fremtidige operationer på havisen (se også fakta-ark om pilotprojektet). Udsætning af 3 bredbåndsseismiske landstationer i Nordgrønland i løbet af sommeren 2004 for at registrere globale jordskælv. Analyse af data registreret på disse stationer samt på andre stationer i regionen kan give vigtige informationer om skorpestruktur m.h.p. på argumentation om naturlig forlængelse. Stationerne er planlagt til at forblive ude i min. 2 år (se også faktaark om etableringen af seismiske landstationer). Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet 1.oktober baggrundspapir 8

10 Kort 2: Området nord for Grønland i det Arktiske Ocean. Den stiplede linie udgør den uofficielle midterline til hhv. Canada, Rusland og Norge (Svalbard). Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet 1.oktober baggrundspapir 9

11 Området ud for Sydgrønland Området, der potentielt kan gøres krav på er ganske stort og afgrænses af den grønlandske 200 sømilsgrænse fra ca. 61º30 N til ca. 57 º N og mod den forlængede (uofficielle) midterlinie mellem Canada og Grønland fra ca. 61º30 N til ca. 56º N (se kort 3). Hovedargumentationen for at kunne gøre krav på området baserer sig på en forventning om en fortsættelse af tykke sedimentære lagserier i hele området mellem Grønland og Canada, at Eiriks Ryggen både morfologisk og geologisk kan demonstreres som en naturlig forlængelse af Grønland og at kontinentalskråningens fod ved Eiriks Ryggen ligger på dybvandssiden af ryggen. Gennemført feltarbejde i 2003 I sommeren og efteråret 2003 blev der indsamlet ca km reflektionseismiske, gravimetriske og bathymetriske data ud for Sydgrønland. Processeringen af de indsamlede data blev færdiggjort i løbet af foråret Nuværende og kommende arbejde Evt. reprocessering af ældre seismiske data Tolkning af alle reflektionsseismiske data med henblik på vurdering af naturlig forlængelse samt kortlægning og dokumentation af sedimenttykkelser Kompilation af eksisterende bathymetriske, magnetiske og gravimetriske data Vurdering af kravmuligheder på baggrund af de nye data ved hjælp af Caris Lots, herunder behov for nye seismiske og bathymetriske data og begyndende planlægning af den nødvendige indsamling Muligvis vil der ivære behov for en supplerende dataindsamlingsindsats i området ud for Sydgrønland afhængig af resultaterne af revurderingen af kravmulighederne. Dataindsamlingen er planlagt til sommeren Status Arbejdet forløber planmæssigt i forhold til den tentative 10-årsplan. Det er med den nyeste viden blevet understreget, at der potentielt er en mulighed for at gøre krav, idet der kan påvises tykke sediment-mægtigheder på en del af de nye seismiske data. Vurderingen forventes justeret i efteråret Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet 1.oktober baggrundspapir 10

12 Kort 3: Området ud for Sydgrønland. Den stiplede linie udgør den uofficielle midterline til Canada, mens de orange og hvide streger viser positionen af de seismiske linier, der blev indsamlet i Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet 1.oktober baggrundspapir 11

13 Området ud for Nordøstgrønland Området, der potentielt kan gøres krav på er ganske stort og afgrænses ved en kombination af den grønlandske 200 sømilsgrænse fra ca. 73º30 N til ca. 77º N og mod den uofficielle midterlinie mellem Grønland og Svalbard/200 sømil fra Svalbard og den aftalte grænselinie mellem Grønland og Jan Mayen/200 sømil fra Jan Mayen (se kort 4). Hovedargumentationen for at kunne gøre krav på området baserer sig på en forventning om en fortsættelse af tykke sedimentære lagserier fra den brede nordøstgrønlandske sokkel, at Østgrønlands Ryggen både morphologisk og geologisk kan demonstreres som en naturlig forlængelse af Grønland og at kontinentalskråningens fod ligger på dybvandssiden af denne ryg. Gennemført feltarbejde I sommeren 2002 blev der indsamlet reflektions- og refraktionsseismiske (med brug af OBS - Ocean Bottom Seismometer) data som forskningssamarbejde med Bergen Universitet v. brug af forskningsskibet Haakon Mosby. Indsamlingen blev finansieret via Forundersøgelsesprojektet i det Arktiske Ocean med en samlet bevilling på DKK. Der blev i alt indsamlet 416 km reflektionsseismiske data langs tre profiler, mens der blev optaget refraktionsdata på 18 ud af 20 mulige OBS er langs to profiler med en samlet længde på 306 km. Data blev processeret i løbet af Nuværende og kommende arbejde Kompilation af eksisterende bathymetriske, magnetiske og gravimetriske data sammen med de seismiske data. Revurdering af eksisterende pladetektoniske modeller. Vurdering af kravmuligheder på baggrund af de nye data, herunder også en vurdering af behovet for nye seismiske og bathymetriske data. Der forventes en større dataindsamlingsindsats i området ud for Nordøstgrønland i løbet af 2003 afhængig af resultaterne af vurderingen af kravmulighederne ved hjælp af Caris Lots. Status Arbejdet forløber planmæssigt i forhold til den tentative 10-årsplan og det er med den nyeste viden blevet understreget, at der potentielt er en mulighed for at gøre krav. Vurderingen forventes justeret i løbet af efteråret Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet 1.oktober baggrundspapir 12

14 Kort 4: Området ud for Nordøstgrønland. Den stiplede linie udgør den uofficielle midterline til Svalbard, den sorte linie er den aftalte grænse med henholdsvis Norge (Jan Mayen) og Island, mens de orange og hvide streger viser positionen af de seismiske linier, der blev indsamlet i De røde linier repræsenterer 200 sømilsgrænsen og den blå 350 sømils afstand fra den grønlandske basislinie. Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet 1.oktober baggrundspapir 13

15 Området nord for Færøerne Området der potentielt kan gøres krav på, er ganske stort og afgrænses af 200 sømilegrænserne fra henholdsvis Færøerne, Island og Norge (inkl. Jan Mayen). Det forventes, at både Island og Norge vil gøre krav gældende på dele af området. En tænkt forlængelse af midterlinierne til henholdsvis Island og Norge udenfor 200 sømilegrænsen vil give Færøerne sokkelrettigheder til et område af en betragtelig størrelse. Hovedargumentationen for at kunne gøre krav gældende i dette område baserer sig på en forventning om dels en fortsættelse af tykke sedimentære lagserier fra kontinentalskråningen nord for Færøerne ud i området, og dels om at kontinentalskræntsfoden (foot of slope, FOS) stedvis ligger så tilpas langt ude, at 60 sømilekriteriet i artikel 76 af FN s Havretskonvention, alene vil kunne danne grundlag for sokkelkrav i dele af området. Gennemført feltarbejde i 2003 Idet der indledningsvis tegnede sig tydelige behov for supplerende dybdedata i dette område blev der i foråret indgået en aftale med den færøske fiskeriundersøgelse (Fiskirannsóknarstovan, FRS) om at få installeret et dybvandsekkolod på FRS s undersøgelsesskib, Magnus Heinason, og om fortløbende at indsamle bathymetriske ekkoloddata til projektet i forbindelse med fiskeriundersøgelsestogter i Norskehavet. De første data blev indsamlet i sommer og indgår i projektets samlede dybdedatabase. Omkring månedsskiftet juli-august blev der med seismikskibet S/V Geolog Dmitriy Nalivkin indsamlet 870 km reflektionsseismiske, gravimetriske og bathymetriske data nord for Færøerne. Kort 4 viser den omtrentlige beliggenhed af undersøgelseslinierne. Processeringen af data blev afsluttet i løbet af foråret Nuværende og kommende arbejde Yderligere kompilering, kortlægning og tolkning af bathymetriske og seismiske data m.m.: De nyindsamlede samt andre tilvejebragte data vil fortløbende blive bearbejdet og tolket med henblik på fastlæggelse af FOS og planlægning af potentielle yderligere dataindsamlinger. Evt. yderligere indsamling af bathymetriske og seismiske data samt muligvis geologiske prøver i sommeren 2005 og fremover. Status Antagelsen om, at der potentielt kan være grundlag for at gøre formelle krav gældende, er blevet underbygget i forbindelse med en analyse af eksisterende data. Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet 1.oktober baggrundspapir 14

16 Området sydvest for Færøerne Området Hatton-Rockall Banke (Hatton-Rockall Plateauet), der potentielt kan gøres krav på, er ganske stort og afgrænses af 200 sømilegrænserne fra henholdsvis Storbritannien og Irland mod øst, Færøerne mod nordøst og Island mod nordvest (se fig.1). Mod vest og syd afgrænses området af Atlanterhavets dybe oceanbund. Området er karakteriseret ved en relativ lav vanddybde fra den færøske kyst og mere end 1000 km mod sydvest. Samtlige fire nationer har designeret hele eller dele af dette område, og både Storbritannien, Irland og Island er vel undervejs med deres forberedelser til indsendelse af formelle krav til FN s Sokkelkommission, CLCS. En forlængelse af midterlinierne mellem de involverede lande vil kun give Færøerne et minimalt areal, og derfor afhænger Danmarks/Færøernes sag stærkt af de andres potentielle adgang til plateauet, lige så meget som af vores egen mulighed isoleret set. Hovedargumentationen for at kunne gøre krav på området baserer sig på en forventning om, at der kan demonstreres en naturlig forlængelse fra Færøerne. Områdets ydre afgrænsning forventes i hovedsagen at blive baseret på FOS + 60 sømilekriteriet i UNCLOS, 76, men det kan ikke udelukkes, at sedimentmægtighederne visse steder langs plateauets kontinentalmargin er tilstrækkeligt store til at få indflydelse. Gennemført feltarbejde (se også fakta-ark om dette års dataindsamling ved Færøerne) I løbet af juni og juli måned 2004 blev der gennemført følgende undersøgelser: - Indsamling af havbundsbasalter til geokemiske undersøgelser for at dokumentere Hatton- Rockall basalternes affinitet med de tilsvarende basalter på og omkring Færøerne, inkl. bankeregionen imellem de to områder - Dybseismik til dokumentation af sammenhæng i jordskorpens dybe strukturer. Det seismiske skib, der anvendes i denne sammenhæng er omfattet af EU-udbudsmaterialet som dækker indsamling af skønsmæssigt 800 km refraktions- og reflektionsseismik. Nuværende og kommende arbejde Databehandling og indledende tolkning af indsamlede data vil ske i løbet af efteråret Status Antagelsen om, at der potentielt kan være grundlag for at gøre formelle krav er uændret. En endelig anbefaling forventes, når tolkningen af de i 2004 indsamlede data er afsluttet. Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet 1.oktober baggrundspapir 15

17 Kort 5: Områderne ved Færøerne. Den blå linie afgrænser det 1985 designerede område, de sorte linier er aftalte grænser, mens de orange og hvide streger viser positionen af de seismiske linier, der blev indsamlet i De røde linier repræsenterer 200 sømilsgrænsen Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet 1.oktober baggrundspapir 16

18 Kontinentalsokkelprojektets økonomi Regeringens økonomiudvalg tiltrådte den 13. maj 2002, at der i første fase i perioden foreløbig afsættes 21,8 mio. kr. årligt til kontinentalsokkelprojektet. I anden fase i perioden regnes med en udgift på 6,7 mio. kr. årligt. Beløbet omfatter ikke udgifter til undersøgelser i området nord for Grønland, jf. ovenfor. På finansloven for 2002 blev der endvidere bevilliget 5,6 mio. kr til et forprojekt i området nord for Grønland. En aktuel status for kontinentalprojektets økonomi findes f.eks. i finanslovsforslaget for 2005: (uddrag) 33. Undersøgelser i forbindelse med FN's havretskonvention F Udgift 13,6 22,4 22,0 22,0 20,7 20,2 Køb af varer og 0, tjenesteydelser Tilskud til anden 22,4 22,0 22,0 20,7 20,2 virksomhed Investeringstilskud m.v 13, Videreførselsoversigt: Beholdningen primo 2004 på 7,2 mio. kr vedrører FN's havretskonvention, og ventes anvendt i de kommende år. 33. Undersøgelser i forbindelse med FN's havretskonvention [1323] Bevillingen anvendes til kortlægningsarbejder vedrørende kontinentalsoklen ved Grønland og Færøerne i forbindelse med Danmarks ratifikation af FN's havretskonvention. Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet 1.oktober baggrundspapir 17

19 Bilag 1: Kontinentalsokkelprojektet Deltagende institutioner: Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Kort & Matrikelstyrelsen Farvandsvæsenet Jarðfrøðisavnið (Tórshavn) Dansk Polarcenter ASIAQ (Nuuk) På kontinentalsokkelprojektets hjemmeside findes pressemødets materiale. Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet 1.oktober baggrundspapir 18