Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Historie A Gertrud Pagh Jensen (GP) 1e hi, 2e hi, 3e hi Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Folkedrab Da/hi-oversigtsforløb Det tredje Rige med udblik (It) og indblik (DK) Titel 4 Titel 5 Titel 6 Romerriget Opdagelser, imperialisme og afkolonisering Velfærdsstat og ungdomsoprør Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Oplysningstid og revolutioner Den kolde krig og vietnamkrigen Danmarks internationale placering Vikingetid og middelalder Kronologiforløb Side 1 af 14

2 Titel 1 Indhold Folkedrab Forløb om folkedrab med udgangspunkt i det diakrone 1) Introduktion til forløbet og arbejde med Holocaustkronologi. Politiken. Mandag 27. januar 2003: Folkedrab og international ansvarlighed ( Folkedrabsavisen ): forsidebilledet. Faktalink/Holocaust: Holocaustkronologi 2) Bearbejde begreberne Endlösung og Holocaust Hofer: Nationalsocialismen: Wannsee-protokollen. Øjenvidneberetninger om massegasninger Fra Gerstein-rapporten. 3) Definition på folkedrab med henblik på at sammenligne folkedrabene i Armenien, Rwanda og Cambodia FN s konvention om folkedrab og Kritik af definitionen. Cases: Armenien Cambodja Rwanda 1994: Før folkemordet. Folkemordet. Efter folkemordet. 4) Konsekvens af Holocaust 1: Verdenserklæringen af 1948 og analyse af folkedrab og international ansvarlighed efter Gade: Menneskerettighederne. Munksgaard: FN s Verdenserklæring om menneskerettigheder. Faktalink/Etnisk udrensning: Etnisk udrensning, Dayton-aftalen og krigsforbryderdomstolen. Folkedrabet i Bosnien Kluge: Et kort ophold. Danske FN-tropper i Bosnien Folkedrabsavisen. Massakren i Srebenica, s 14. 5) Danmarks historie: Hvorfor har vi ikke haft folkedrab i Danmark? Lovgivningen af 1736 i Bejder m.fl., Fra hugenotter til afghanere, 2003 Uddrag af A Enevig, Sigøjnere i Danmark, 1968 og Tatere og Rejsende, 1964 F Pedersen, Skyd sigøjnerne 1990, s (Øjenvidneberetning, Bjerres rapport og Heimdal) 6) Mindekultur: Hvordan mindes man folkedrab og hvilken konsekvens har det på vores mindekultur. Stine Thuge Efter folkedrab til gymnasiale uddannelser: Historie. Afdeling for Holocaustog folkedrabsstudier, DIIS Undervisningsbog ( historieafsnittet s.4-10 Sune Bechmann Pedersen, Denkmal für die ermordeten Juden Europas, Kbh Universitet 2005, s Den lille hornblæser og Frihedsstøtten.: billeder_fra_2005_i_hampen.htm, 1jmafredericia.htm, his/eks/museer/museer.htm, Side 2 af 14

3 Mahnmal i Berlin: ) Evaluering af forløbet. 16 x 95 min Kompetencer: at kunne redegøre for problemfelterne, at kunne stille nye spørgsmål til emnet, notatteknik, hensigtsmæssig forberedelse til timerne. Simpel infosøgning på internettet og navigering på Fronter Generel introduktion til faget Viden om centrale begivenheder i Europas historie og verdenshistorien i det 20.årh. Analysere mentalitet i tid og rum Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende Indsamle og systematisere informationer om elevernes egen familiære fortid Introduktion til metodisk-kritisk bearbejdelse af historisk materiale Fokus på tekstlæsning og behandling af forskellige kildetyper Introduktion til forskellige : Klasseundervisning, par arbejde, gruppearbejde af kortere varighed, herunder matrixgrupper. Titel 2 Indhold Da/hi-oversigtsforløb Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, Danmarkshistorien i korte træk side Hyldtoft m.fl..: Det industrielle Danmark , Lockouten og den politiske kamp s Bek: Magtens billeder - Tekster: Chr II s håndfæstning 1513, Kongeloven 1665, Grundloven Billeder (power point): Chr. II, Fr. IV, Fr. VI, J.B.S. Estrup, Den grundlovgivende forsamling, Stauning, Poul Schlüter, Poul Nyrup Side 3 af 14

4 Billeder fra nettet: Attentatet mod Estrup; De blå gendarmer; Kvindernes takkeoptog 1915; Krøyer Fra Burmeister og Waynes jernstøberi (1885); børnearbejde på tændstikfabrik; Larsen Billede af livet i en sjællandsk bondegård ved midagstid (1852); Brendekilde Udslidt (1889) Tekster fra nettet: EU s magt i Danmarks bør undersøges pressemeddelelse og åbent brev til Folketingets partier fra Folkebevægelsen mod EU, 2. juni 2011; Har medierne fået for stor magt? Analyse ved Erik Albæk, Arjen van Dalen og Claes de Vreese 19. oktober 2008 Tidslinjer og oversigter fra Carstensen m.fl. Historiehåndbogen (1984) side 50-51, Gade m.fl. Europas verdenshsitorie (1985) : Film om Enevælden; Den franske revolution og Danmark; Grundloven Tegnefilm: Tegnedrengene fortæller verdens historie 6 x 95 min Fokus på store udviklingslinjer og årsagssammenhænge, særligt (stats)magtens udvikling - Historie og kronologi - Adelsvælde, enevælde (personlig, bureaukratisk, oplyst), demokrati - Forfatningskamp, demokratisering, industrialisering, globalisering - Hvad er/vil/kan/gør historiefaget..? Klasseundervisning, gruppearbejde, diskussioner Titel 3 Indhold Det tredje rige med udblik (It) og indblik (DK) Materiale: Peter Frederiksen: "Det tredje Rige. Fællesskab og forbrydelse". Systime Side 15-79, samt tekst 7, 16, 28, 53. Uddrag af Charles Chaplin: "Diktatoren", kapitel 10. (Dans med en globus) Uddrag af Leni Riefenstahl: "Viljens Triumf" (de første ca. 20 min) Walt Disney/ Donald Duck: "Der fuehrers face" Frederiksen, Olsen og Søndberg: "Grundbog til historie - verdenshistorien " s , (Fascismen i Italien) Bryld: "Verden efter i dansk perspektiv", Systime 2006, s (Den Side 4 af 14

5 danske model) Søgning på nettet: Jyllandspostens antisemitisme i mellemkrigstiden Artikel fra Ålborg Stiftstidende 1934 om de lange knives nat. 9 x 95 min I dette forløb behandler vi mellemkrigstiden i Tyskland, Hitlers vej til magten, nazismen og jødeforfølgelserne før og under 2. verdenskrig. Vi anvender fremstillingsstof, skriftlige kilder af forskellig art samt filmklip fra samtiden Vi laver "udblik" til Mussolinis Italien og "indblik" til Danmarks krise i 1930erne mhp. at forklare, hvorfor ekstremismen nogle steder vandt over demokratiet og andre steder ikke gjorde. Berørt kernestof : Ideologiernes kamp Menneskerettigheder (Nationalisme; Demokrati) Centrale faglige mål: Dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie og verdenshistorien Dokumentere viden om forskellige samfundsformer Formulere historiske problemstillinger Forklare samfundsmæssige forandringer Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk Klasseundervisning, gruppearbejde Titel 4 Indhold Romerriget et antikt samfund I dette forløb behandles Romerriget med fokus på udviklingslinjerne fra bystat til verdensrige og fra republik til kejserdømme, samt på kejser Augustus og livet i romerriget. Der læses fremstillingsmateriale og synspunktmateriale og der behandles skriftlige og materielle kilder. Der arbejdes projektorienteret med filmen Gladiator Jesper Carlsen: "Romerriget" s. 9-16, 21-29, 30-35, 44-49, 60-62, Side har været fordelt til matrixgruppearbejde. Augustus-statuen fra Primaporta Side 5 af 14

6 Peter Ørsted: "Arven fra Rom" s Ebbe Kühle: "Hvorfra, hvorhen, hvorfor" s Johnny Thiedecke: "Europa i støbeskeen" s Film: Gladiator Artikel: Filmens vingesus, Ekko39, nov-dec 2007, af Peter Schepelern Projektarbejde om Gladiator. Grupper fordelt på følgende emner (ressourceum på Fronter): Commudus; Marcus Aurelius; Gladiatorer udstyr, kamp og arena; Gladoatorer og publikum; Germanerne; Den romerske hær 12 lektioner af 95 min Berørt kernestof - antikkens samfund Centrale faglige mål - dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie - dokumentere viden om forskellige samfundsformer - bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden Kompetencer - faglig læsning og forståelse - selvstændighed og kreativitet - samarbejde og ansvarlighed - vidensdeling - Klasseundervisning - Gruppearbejde - Projektarbejde med fremlæggelse Titel 5 Indhold Opdagelser, imperialisme og afkolonisering I dette forløb behandles koloniseringen fra 1400-tallet, herunder hhv. det middelalderlige samfund og verdensbillede og renæssancens. Dernæst behandles imperialismen i perioden samt til sidst afkoloniseringen efter 2. verdenskrig. Schou og Rostgaard: Kulturmøder i dansk kolonihistorie, Gyldendal 2010, s om kulturmøder og fremmedbilleder Side 6 af 14

7 Kort over verdensbilleder (antikken, middelalderen, 1500-tallet) Thomas Ohrt: De store opdagelser s. 6-19, 53-64, Kiilsgaard Madsen og Skovgaard Nielsen: "Opdagelserne. Kulturmøder eller kultursammenstød?" s , 46-52, Fokus 2 kernestof I historie. Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal 2006 s , Henrik Skovgaard Nielsen: "Imperialismen ", Gjellerups verdenshistorie 1972/79, spalte 81-86, 88-93, Tegneserie: Tintin i Congo (lille uddrag med fire billeder, hvor congoleserne ved et væltet tog fremstilles som dovne) Salmonsens konversationsleksikon om Afrikas befolkning Statistik over industrialisering, imperialism og transportrevolution "Fokus 3. Kernestof i historie. Fra verdenskrig til velfærd"gyldendal 2007, side 78-82, lektioner af 95 min Berørt kernestof: - europæisk middelalder - verden udenfor Europa - kolonisering - industrialisering - imperialisme - afkolonisering Centrale faglige mål: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhæng ellem den europæiske og globale udvikling - dokumentere viden om forskellige samfundsformer - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til vor tid - analysere samspillet mellem mennesker, naturgrundlag og samfund Kompetencer - ansvarlighed i forhold til egen indsats, udbytte og vidensdeling - grundlæggende klasserumsfærdigheder - faglig læsning og forståelse - beherske taksonomiske niveauer - Klasseundervisning - Gruppearbejde Titel 6 Velfærdsstat og ungdomsoprør Side 7 af 14

8 Indhold Velfærdsstaten og ungdomsoprøret læses som to emner, der står i nær forbindelse med hinanden. Emnet "Velfærdsstaten" ses endvidere i tilknytning til forløbet da/hi-oversigtsforløb og emnet "Ungdomsoprøret" knyttes an til emnet "Vietnamkrigen". Velfærdsstatens udvikling søges forklaret ud fra forskellige forklaringsmodeller: Den funktionelle; Den konfliktteoretiske; Den ideologiske Der laves et projekt, hvor eleverne vælger sig på emnerne Hippierne, Studenteroprøret, Den seksuelle revolution, Nye bolig- og familieformer, Kvindebevægelsen - der arbejdes med emnet i grupper, derefter fremlæggelser for klassen. Andersen m.fl.: "Fokus 3 - historiens kernestof - Fra verdenskrig til Velfærd" s kilde 1-5 og 9. Ebbe Kühle: "Danmark - historie - samfund" s , Guldberg Mikkelsen: "Fantasien til magten" s Olsen: "Når lyset bryder frem". Kilderne 28, 31, 35, 53, 54, 62, 66 fordelt til projektarbejdet Artikel: "Arven efter 1968", Politiken lektioner af 95 min Berørt kernestof - industrialisering - velfærdsstaten - national identitet - (Brud og tradition Kampen om det gode samfund Det globale samfund) Centrale faglige mål - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie - dokumentere viden om forskellige samfundsformer - analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden - reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende Kompetencer - selvstændighed og kreativitet i projektarbejde - faglig læsning og forståelse - ansvarlighed i forhold til egen indsats, udbytte og vidensdeling - klasserumsundervisning Side 8 af 14

9 - gruppearbejde - projektarbejde Titel 7 Indhold Oplysningstid og store revolutioner Adriansen m.fl.: Fokus 2 Kernestof i historie Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal 2007/2012, s og Larsen og Smitt: Danmarkshistorisk oversigt, Systime, s , Gymnasiebekendtgørelsen 2005, kapitel 1 1 Den amerikanske uafhængighedserklæring 1776 Den franske menneskerettighedserklæring 1789 Voltaire om tolerance 1764 (fra Fokus 2 s. 48) Montesquieu om magtens tredeling 1748 (fra Allan Christensen: Demokratiets kulturer, Columbus 1993, s ) Frihedsstøtten (informationssøgning på nettet) Heiberg: Ordener hænger man på idioter (fra Den danske grundlov 1849 i uddrag (fra Jesper Bek Magtens billeder tekst 10) Små miniforedrag fra - Miniforedrag Den danske enevælde - Miniforedrag Landboreformerne - Miniforedrag Den franske revolution og Danmark - Miniforedrag Demokrati og demokratisering 7 x 9 lektioner I dette forløb arbejdes med oplysningstidens samfund og ideer. Den amerikanske og den franske revolution ses som oplysningstidens ideer udtrykt i praksis. Der ses på oplysningstiden i Danmark og den danske revolution (=reformer) i form af landbrugsreformer, demokratiets indførelse og industrialiseringen. Til sidst kigges på menneskerettighedernes udvikling fra middelalderen over oplysningstiden til moderne tid. Alt i alt bliver oplysningstid og revolutioner til et forløb om da verden blev moderne. I forbindelse med AT og Kbh-tur i samme periode, hvor klassen arbejder med Carlsberg, kigges kort på brygger J.C.Jacobsen og hans syn på oplysning, dannelse, politik, videnskab, kunst (informationssøgning på nettet, særligt Side 9 af 14

10 Berørt kernestof - oplysningstiden - revolutioner og menneskerettigheder - dansk demokrati - industrialisering Centrale faglige mål - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - dokumentere viden om forskellige samfundsformer - analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden - klasseundervisning - gruppearbejde Titel 8 Den kolde krig og vietnamkrigen Indhold Fokus 3 Kernstof i historie Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal, s Musik: Sting, I hope the russians love their children too, 1985 (nettet) Trumandoktrinen, fra Bender og Gade Stormagtspolitikken belyst ved kilder, Munksgaard 1983/1990 s Frederiksen: Vietnam fra drage til tiger, Systime, 41-45, 53-56, 71-75, , tekst 9, 20, 35, 40 Film: Klip fra Born on the fourth of July (kapitel 1-2, ) og Platoon (kapitel 12-16) Turen: kold krig og fredelig sameksistens, Munksgaard 1984, s Hemmersam m.fl.: Verden i konflikt, Munksgaard 1988, s x 95 min I dette forløb skabes et overblik over den kolde krig med fokus på de to systemer, som hhv. USA og USSR repræsenterede. Vietnamkrigen ses som erstatningskrig hvor den kolde krig blev varm og som eksempel på den komplicerede afkoloniseringsproces. Vietnamkrigsmodstanden i USA perspektiveres endvidere til forløb 6 om velfærdsstaten og ungdomsoprøret. De to spillefilm ses som eksempler på underholdningsindustriens brug af historiske emner med henblik på økonomisk fortjeneste OG historieformidling OG amerikanernes bearbejdelse af en national krise /erindrings- og identitetsarbejde. Side 10 af 14

11 Berørt kernestof - ideologiernes kamp - afkolonisering - murens fald Centrale faglige mål - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - dokumentere viden om forskellige samfundsformer - analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden - forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien - klasseundervisning - gruppearbejde - Titel 9 Danmarks internationale placering Indhold Fokus 3 Kernestof i historie Fra verdenskrig til velfærd s , , Søndberg: Danmark i krig fra nationale konflikter til international aktivisme, Systime 2012 s , Viggo Hørup Hvad skal det nytte, 1883 (fra Søndberg Danmark i krig s ) Lauesen: Som vi såede (fra Søndberg Danmark i krig s ) Statsminister Buhl september 1942 (fra Christmas Møllers radiotale september 1942 (fra Anders Fogh Ramussen Hvad kan det nytte?, 2003 (fra Fokus 3 s. 158) Mogens Lykketoft: Fogh dyrker falsk aktivisme, 2003 (fra Fokus 3 s. 160) Radio: P1 om tolkninger af fodnotepolitikken i nutiden, 18/ Billedkunst: Simone Åberg Kern, billede af Statsminister Anders Fogh Rasmussen; billeder af såret Lene Espersen og såret Gitte Lillelund Bech (Ramt) Billedkunst: Thomas Kluge, billede af danske soldater i Bosnien (Et kort ophold) Særlige fokus- 7 x 95 min Et diakront forløb fra vikingetid til nutid med nedslag i besættelsestiden, Danmark Side 11 af 14

12 punkter under den kolde krig og aktiv internationalisme. Der ses på Danmark i fællesskaber (Nato, FN, EU), Danmark i krig og Danmark og globaliseringen. Berørt kernestof - Danmarks tilblivelse - National identitet - Ideologiernes kamp - Danmarks internationale placering - Europæisk integration - Nye grænser og konflikter Centrale faglige mål - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid - forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien - klasseundervisning - gruppearbejde Titel 10 Vikingetiden Indhold Larsen og Smitt: Danmarkshistorisk oversigt, Systime, s Power point om vikingetidens kildeforhold Emkjær m.fl.: Verdenshistorisk oversigt, Systime, s Ibn Fadlan om vikingerne ved Volga (fra Harding Sørensen Vikinger og togter, Gyldendal 1990/1999, s Pave Urbans tale (fravistisen Korstogene Ide og virkelighed, systime 2004, tekst 3) om religionsskiftet og Jellingestenen Hvad forstod man ved Danmark på Haralds tid? (fra Arendse og Johnny Thiedecke De danske vikinger, Pantheon 2003, s ) Widukind om Haralds overgang til kristendommen + Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen (fra Frederiksenm.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime 2006, s. 44) Niels Lund kontra Erik Arup (fra Arendse og Johnny Thiedecke De danske vikinger, Pantheon 2003, s ) Side 12 af 14

13 Rigs vandring (fra Arendse og Johnny Thiedecke De danske vikinger, Pantheon 2003, s ) Matsen og Petersen: Vikinger - indsigt og udsyn, Systime 2006, s Miniforedrag om Danmarks oprindelse (fra 5 x 95 min I dette forløb kigges på vikingetiden som helhed, og der slås ned på temaerne kulturmøder, kristning, rigssamling, sociale og politiske forhold, eftertidens brug af perioden. Berørt kernestof - Danmarks tilblivelse - Europæisk middelalder (kristendommen) - Verden udenfor Europa (muslimerne, som vikingerne møder) - National identitet (senere brug af vikingetiden) Centrale faglige mål - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien - demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Klasseundervisning, gruppearbejde Titel 11 Indhold Kronologiforløb Alle tidligere forløb Johnny Thiedecke: Europa i opbrud , Renæssance, oplysningstid og kolonisation s Søren Mørch: Store forandringer 61 fortællinger om, hvordan verden blev moderne, Gyldendal, forord s x 95 min Side 13 af 14

14 I dette forløb sættes alle de tidligere forløb ind i en kronologisk sammenhæng. Der arbejdes med periodisering, kontinuitet og brud og med såvel eksakt som relativ kronologi. Berørt kernestof - alt Centrale faglige mål - alle Klasseundervisning, gruppearbejde, fremlæggelser Side 14 af 14