8. Mandag Celle og vævslære del 2

Transkript

1 8. Mandag Celle og vævslære del 2 Det er pensum at kunne mitosen og meiosen. Jeg anbefaler at man ikke fortaber sig i de faser der beskrives i bogen, men lærer overordnede principper i celledelingerne. Det er langt bedre at udtrykke forståelse, end at liste en række faser, som bare er lært udenad.

2 Mitose Mitosen (normal celledeling) er relativ nem at forstå, derfor er der mere fokus på meiosen på næste dias

3 Meiose Stamcelle Tvillinger identiske Meiosen kan godt være lidt kryptisk ved første øjekast. Et eksempel på meiose er dannelse af mandens sædceller, ud fra kromosomer fra stamcellerne (kønsceller), som sidder på indersiden af sædrørene. Stamcellen har selvfølgelig 46 kromosomer (23 par), men for overskueligheden er der kun 2 på figuren. Først sker det samme som ved mitosen, altså replikation, dvs. fordobling af DNA, så der dannes 2 identiske tvilling kromosomer bunder sammen på midten. Desuden er de svulmet op og blevet mere synlige. Nu læner tvilling kromosomer sig over hinanden og der sker en overkrydsning, dvs. dele af blå/rød kromosomer blandes. Centrioler Nu hjælper centrioler (celleorganel) med meiosens første celledeling, ved at skille de blandede tvilling kromosomer fra hinanden i 2 nye celler. Nu haves altså 2 celler med hver 2 kromosomer (som stamcellen). For hver af de 2 nye celler sker der følgende: nu skilles tvillingerne, så der endes op med 4 celler kun med 1 kromosom, altså det halve af modercellen. Tvillinger ej identiske Hvis stamcellen har 46 kromosomer (og det har den), vil meitosen altså give f.eks. sædceller med det halve antal kromosomer, altså 23. Figuren viser hvad der vil ske. I stedet ville der være 23 tvilling kromosomer der læner sig og overkrydser og blander kromosomdele. Da dele af processen (første deling) er styret af stor tilfældighed, er der stor genetisk variation i dattercellerne.

4 Om mitose og meiose kan det konkluderes, at: mitosen er simpel idet modercellen danner 2 identiske datterceller med det samme DNA = arvemateriale. Dette opnås ved fordobling (replikation) af DNA og dernæst celledeling ved hjælp af centrioler. Kun en celledeling. Meiosen er mere kompliceret og der dannes 4 datterceller med det halve arvemateriale fra modercellen og der indgår 2 celledelinger. Det skyldes at en sædcelle og ægcelle skal indeholde det halve antal kromosomer (23), således at evt. afkom indeholder 23 par = 46 kromosomer. Der er stor tilfældighed i den måde hvorpå overkrydsede tvilling kromosomer arrangerer sig i cellens midtlinje inden første celledeling; derfor siges det at kortene blandes randomiseret ved meiosen. En mand og en kvindes barn får 23 kromosomer fra manden og 23 fra kvinden, men hvordan f.eks. sædcellen fra manden har fordelt det genetiske materiale under meiosen mellem hans egne forældre, kan være meget variabelt. Det er en evolutionsmæssig fordel at indlejre stor tilfældighed i kønnet formering, ifølge folk der ved noget om genetik. Det kunne være meget spændende at undersøge, hvorfor det er en fordel. Man kan sige det gør os alle unikke (tilfældig unik )

5 I skal være bekendt med følgende 6 vævstyper: Blodcelledannende væv i den røde knoglemarv Kønscelledannende væv Støttevæv (brusk, - bindevæv og knoglevæv) Muskelvæv Nervevæv Epitelvæv eller dækvæv, herunder kirtelvæv Resten af emnet celle og vævslære handler om disse 6 typer væv. Emnet er derfor noget mindre omfattende end bevægeapparatet. Proteinsyntesen, mitose, meiose og klassificeringen af væv er nøglepunkter indenfor emnet. Denne gang ser vi nærmere på epitelvæv.

6 Epitel eller dækvæv Epitelvæv er enten det overfladiske (ydre/indre) eller kirtelvæv. Det skyldes at kirtler, hvad enten det er enkelte celler eller mange organiseret i kirtler, oprindeligt er dannet ud fra overfladeepitelet. Kirtelceller er specialiseret i at afgive et sekret, det være sig tårer, slim, sved, enzymer eller hormoner. Det er ikke alle kirtelceller det afgiver sekretet til ydre eller indre overflader, dvs. eksokrint, som f.eks. sved; så taler vi om endokrine kirtler, der afgiver sekretet (hormonet) til blodbanen og det er jo et særskilt emne. Det overfladiske epitelvæv dækker kroppens indre og ydre overflader og kan betragtes som organismens første række af forsvarssoldater. Huden er ydre overflade og fordøjelseskanalen og luftvejene er f.eks. en indre overflader, ligesom indvendige overflader i et blodkar og urinvejene. Overfladeepitelet har yderst ofte nogle hjælpemidler: Mikrovilli: udposninger, f.eks. i fordøjelseskanalen der øger absorptionen af føden Crusta: skorpe der beskytter f.eks. epitelet mod den koncentrerede urin Kinocilier: f.eks. luftvejenes epitelvæv, der fører slim og partikler opad I skal være bekendt med at kirtler fungerer enten som enkelte kirtel epitelceller, der afgiver sekret på ydre/indre overflader (eksokrint) eller organiserede sekretceller i kirtler, der afgiver hormoner til blodbanen (endokrint).

7 I skal være bekendt med følgende typer af overfladeepitel: Enlaget pladeepitel (f.eks. indvendigt i blodkar) Flerlaget pladeepitel (f.eks. hud og slimhinder) Enlaget cylindrisk epitel (f.eks. fordøjelseskanalen) Flerradet cylindrisk epitel (f.eks. luftvejene) Overgangsepitel (f.eks. urinvejene)