I Chicago foregik for over 100 år siden nogle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I Chicago foregik for over 100 år siden nogle"

Transkript

1 1 COWARDS TO THE REAR! MEN TO THE FRONT! - Den socialrevolutionære gruppe i Chicago i 1880 erne Af Frederikke Lauesen Modsætningerne i det amerikanske samfund i forrige århundrede var store, ofte får vi præsenteret Det Vilde Vesten som den vigtigste slagmark. Men de østlige, industrialiserede byer bød på ganske andre antagonistiske konflikter: i 1880 ernes Chicago blev de ekstremt tydelige. Modsætninger mellem arbejderne og samfundet, modsætninger mellem faglærte og ufaglærte, modsætninger mellem forskellige nationale traditioner, modsætninger mellem forskellige taktiske svar fra arbejderklassens side og spørgsmålet om solidaritetens betydning, alt kom til udtryk omkring 1. maj 1886 i slaget på Haymarket. Baggrunden er den amerikanske kapitalismes hæmningsløse korruption. I Chicago foregik for over 100 år siden nogle voldsomme arbejderuroligheder. De har siden indskrevet sig i den amerikanske arbejderhistorie, mest som en beretning om fire arbejderlederes martyrium. At de stadig huskes viser den strøm af bøger og artikler, der udkom ved jubilæet i For den amerikanske arbejderbevægelse har martyrerne altid spillet en stor rolle, hvor de blev enhver efterfølgende bevægelses unge døde. Men for historikerne har der siden formet sig et stadigt klarere billede af de forhold, der udspandt sig som baggrund for martyriet, og de nye bøger focuserer mere på bevægelsen og mindre på lederne. Arbejderbevægelsen i Chicago i årene omkring 1880 var opdelt i forskellige lejre, der kun momentvist kunne finde sammen, og som i lighed med resten af byen (og landet) var opsplittet i etniske enklaver. Artiklen her vil redegøre for disse forhold, men vil også inddrage de fire martyrers historie. Chicago var allerede en af USAs mest vildtvoksende byer før 1871, hvor den nær var blevet udslettet af en brand. Men i årene efter branden oplevede byen en endnu voldsommere vækst end tidligere, og lige siden er den ofte blevet omtalt som Fugl Føniks. Genopbygningen satte gang i økonomien, handelen, befolkningstilvæksten, men i en årrække var der store tilpasningsproblemer, især for byens arbejdere. Mange stod tilbage uden hverken hjem eller arbejdsplads, og samtidig forsvandt millioner af dollars, som var doneret til at genhuse byens fattigste, formentlig ned i lommerne på administratorerne. Afskyvækkende fattigdom og ufattelig rigdom eksisterede side om side. Mange i Chicago kunne have grund til at protestere over forholdene. De socialrevolutionære og The Knights of Labor To arbejderbevægelser dominerede Chicago i disse år. The Knights of Labour var en reformorganisation, der traditionelt varetog de faglærte engelsktalende gruppers interesser.

2 2 ARBEJDERHISTORIE NR Den socialrevolutionære gruppe var en mere broget forsamling, dens medlemsskare var spredt etnisk såvel som faglært/ufaglært. Disse to organisationer blev de mest betydningsfulde i arbejderbevægelsen i 1880 ernes Chicago, og omkring dem samlede de mindre organisationer sig. Dermed opdeltes byens arbejderbevægelser i to blokke, hvilket dog ikke forhindrede, at de havde et stort medlemssammenfald. Den socialrevolutionære gruppe hed officielt IWPA (International Working People s Association). Gruppen brød ud af Socialistpartiet i 1880, i protest over at partiet satsede alt på politik, og dermed underprioriterede den økonomiske kamp. Faktisk havde socialisterne haft en vis succes ved valgurnerne i slutningen af 1870 erne, men resultaterne var udeblevet. Dels blev de indvalgte socialister totalt isoleret i deres politiske arbejde, idet de to dominerende partier, republikanerne og demokraterne, nægtede at samarbejde med dem. Dels var der adskillige eksempler på valgsvindel. Mens socialisterne næsten alle var tyske indvandrere, så var den politiske sfære helt irsk domineret. Og irerne var berygtede for skrupelløst at hjælpe hinanden. Værre var, at selv når det lykkedes socialisterne at bevise, at de var blevet foreholdt et embede, så var det umuligt at få dømt de skyldige. Ingen amerikansk domstol satte folk i fængsel, som modarbejdede socialisme. Ofte gav dommeren den begrundelse, at der var blevet handlet i god tro, og idømte de skyldige en bøde på et par cents. 1 Også spørgsmålet om arbejdermilitser blev medvirkende til bruddet med socialisterne i Især tyske og tjekkiske militser havde siden 1875 eksisteret for at forsvare arbejderne imod overgreb. Det var f.eks. ikke ualmindeligt på den tid, at man skræmte arbejderne fra valgurnerne på valgdagen. Det var de private militsers tid, og arbejderne udgjorde ikke byens største paramilitære gruppe. Industrien brugte f.eks. store summer på at bevæbne den ivrige middelklasse. Men socialisterne ville ikke opfattes som en trussel imod samfundet, og søgte derfor at forbyde deres medlemmer at have forbindelse til militserne. Socialisterne satsede i disse år på at ændre samfundet ad lovgivningens vej, og ville ikke sætte deres rygte som et pålideligt og samarbejdsvilligt parti på spil. Ikke kun overfor de andre politiske partier, men også overfor deres vælgere, som ikke søgte konfrontation. Socialisternes partiprogram indeholdt i disse år reformkrav om forbedring af sundheds- og sanitetsforhold, skolegang for alle børn, og en 8 timers arbejdsdag for alle offentligt ansatte. 2 Den gruppe, der senere skulle blive den socialrevolutionære, var rasende over at skulle bryde forbindelsen til militserne. De holdt på den konstitutionelle ret til selvforsvar, og de havde ikke noget imod at virke truende, tværtimod. I 1879 blev imidlertid alle militser forbudt, med mindre de underlagde sig statsmilitsen. Et forbud som således reelt kun ramte arbejderne. De fleste militser blev opløst, men nogle gik under jorden, og opretholdt forbindelsen til den socialrevolutionære udbrydergruppe. I oktober 1883 afholdt den socialrevolutionære gruppe i Chicago sammen med sine søsterorganisationer ud over landet deres første landsmøde i Pittsburg. Mødet resulterede i oprettelsen af International Working People s Association (IWPA), og vedtagelsen af et politisk program. Vigtigst var det såkaldte Pittsburgmanifest, som blev distribueret i over eksemplarer i USA og Europa. Følgende seks punkter udgjorde manifestets rygrad: 1. At ødelægge det nuværende klassestyre med alle midler, ved energisk, uophørlig, revolutionær og international handling. 2. Oprettelsen af et frit samfund baseret på kooperativ organisering af produktionen. 3. Fri ombytning af produkter af samme værd mellem produktionsorganisationer, uden handel eller profitmageri. 4. Et sekulært og videnskabeligt baseret skolesystem for begge køn på lige vilkår. 5. Lige rettigheder for alle uden skelnen til køn eller race. 6. Alle offentlige anliggender skal reguleres ved frit indgåede kontrakter mellem autonome grupper og sammenslutninger, på et føderalistisk grundlag. 3

3 COWARDS TO THE REAR! MEN TO THE FRONT! 3 26 grupper fra 11 amerikanske stater var repræsenteret på mødet i Pittsburg, nogle dog kun ved stedfortrædere; New York og Chicago var som bevægelsens centre bedst repræsenteret med hhv. 4 og 5 delegerede. Teoretisk var der enighed om, at kun en væbnet opstand kunne føre til det ønskede mål: en omstyrtelse af det bestående samfund. Enhver opnåelse af goder for arbejderne, såsom færre arbejdstimer eller højere løn, var i direkte modstrid med IWPAs interesser, fordi det kun ville forhale tidspunktet for den endelige revolution. Men alligevel ville de delegerede fra midtvesten, med Chicago i spidsen, ikke opgive de revolutionære fagforeninger. Der blev derfor vedtaget en erklæring i Pittsburg, der drejede sig om fagforeningernes vigtighed, fremsat af de delegerede fra Chicago, og vedtaget for at tilfredsstille denne gruppe. Argumentet var, at fagforeningerne skulle bruges til rekruttering og propagandering af de revolutionære ideer, og ikke til at opnå kortsigtede mål for arbejderne. Samtidig havde man en utopisk forestilling om, at disse grupper kunne danne grundstammen i det nye samfund, som det skulle se ud efter revolutionen. Det var altså især på dette punkt, nemlig vægtningen af fagforeningerne, at de delegerede fra Chicago adskilte sig fra resten af IWPA. Selvom argumenterne for dette handlede om at opnå en platform for propaganda, var sandheden nok snarere, at Chicago-gruppen ville være med, hvor arbejdskampen foregik, og gerne i front. IWPA kom aldrig til at fungere som en landsdækkende organisation, fordi de lokale afdelinger ikke kunne blive enige om meget andet end deres revolutionære grundholdning. En anden hindring var, at der herskede en udpræget mistro til centrale organer. Dette kombineret med en konstant pengemangel førte til, at ikke engang et centralt informationskontor kunne oprettes, således som det ellers var blevet bestemt på Pittsburg-mødet. I virkeligheden var IWPA grupperne meget lidt teoretisk og langt mere praktisk orienterede. Udformningen af Pittsburg-manifestet samt de fleste andre programerklæringer overlod de til den ivrige New York bosatte tysker Johan Most. Han var en langt større taler end teoretiker. De socialrevolutionæres teoretiske skrifter er siden, af historikeren Henry David, blevet hængt ud som et uklart rod af misforståelser. Hovedinspirationen kom fra Marx og Bakunin, som de socialrevolutionære ikke oplevede som væsensforskellige. Først langt op i 1890 erne anerkendte Johan Most, at der overhovedet var forskel på anarkisme og socialisme. De socialrevolutionære i Chicago havde haft forbindelser til I. Internationale igennem deres tidligere medlemskab af socialistpartiet. 4 På mødet i Pittsburg tilsluttede de sig imidlertid Den sorte internationale. Direkte adspurgt om de var anarkister, svarede August Spies, som var en af Chicago-afdelingens ledere, at det var de vel, men der var ingen forskel mellem IWPA og det socialistiske parti. I den borgerlige presse kaldtes de social-revolutionære udelukkende anarkister, selv kaldte de sig altid socialister. 5 Allerede fra 1880 arbejdede de socialrevolutionære i Chicago på at få overtaget byens fagforeninger. De gjorde et stort arbejde for at få organiseret de svage grupper, som andre fagforeninger havde været uvillige til at acceptere, bl.a. ufaglærte, polakker, tjekker og kvinder. I 1886 havde de socialrevolutionære kontrol over mere end halvdelen af byens organiserede arbejdere, dvs. mindst arbejdere. Men det lykkedes dem, at få ca af de strejkende d. 1. maj til at stille de krav til deres arbejdsgivere, som de socialrevolutionære havde anbefalet. De krævede nemlig nedgang i arbejdstiden uden tilsvarende lønreduktion. Selvom de socialrevolutionære selv tilhørte den såkaldt ressourcestærke faglærte gruppe, satsede de altså på solidaritet med de svagere. The Knights of Labor var USAs største arbejderorganisation, og den eneste det lykkedes for at blive landsdækkende. Den var irsk domineret, og den førte en reformpolitik. The Knights ville have afskaffet børnearbejde og kvindearbejde, og tvinge arbejdsgiverne til at udbetale erstatning til invaliderede medarbejdere. Som organisation søgte den til stadighed at forhindre sine medlemmer i at deltage i

4 4 ARBEJDERHISTORIE NR strejker, da den mente at direkte konfrontation alligevel ikke ville falde ud til arbejdernes fordel. Derimod ville det give The Knights of Labour et dårligt omdømme i befolkningen, og dermed besværliggøre lobbyismen på lovgivningsområdet. Alligevel blev organisationen involveret i store succesrige strejker i starten af 1880 erne, hvor græsrødderne trodsede ledelsens henstillinger. Og det blev disse strejker, der fik arbejderne til at strømme til The Knights. I Chicago havde organisationen medlemmer i 1885, men hele i Hidtil havde The Knights været en organisation for irere, englændere og amerikanere; 6 især de sidste to grupper havde almindeligvis de faglærte jobs, og følte ingen solidaritet med mindre velstillede arbejdere, der oftest kom fra andre etniske grupper. Men de nye medlemmer var ufaglærte tyskere og østeuropæere, der netop havde meldt sig ind, fordi de ville deltage i otte-timerskampen den 1. maj. Dette var en misforståelse, for i begyndelsen var The Knights imod denne arbejdskamp. Men ledelsen magtede alligevel ikke at sidde et overvældende flertal overhørigt, og den gik modvilligt ind i otte-timerskampen. Ledelsen anbefalede dog, at arbejderne skulle acceptere en tilsvarende lønreduktion under sloganet: 8 timers løn for 8 timers arbejde. Og når alt kom til alt var otte-timerskravet også et dybtfølt behov hos de faglærte arbejdere, hvis interesser The Knights traditionelt varetog, for ligesom de ufaglærte havde de sjældent en arbejdsdag på mindre end 12 timer. De social-revolutionæres tilhørsforhold I 1886 opgav de socialrevolutionære selv deres medlemstal til Af disse var lidt under halvdelen tyskere. Amerikanere og tjekker udgjorde hver 15%, mens der var ca. 10% skandinaver. Det amerikanske medlemstal var uhørt højt for en arbejderorganisation, især når man tænker på, at kun 24% af befolkningen i Chicago var amerikanere. Samtidig var amerikanerne den bedst stillede gruppe overhovedet, som oftest var de funktionærer, kun få var arbejdere, og disse sad på de bedste faglærte jobs. Også tyskere, skandinaver og tjekker klarede sig iøvrigt godt, da de som oftest var faglærte arbejdere fra byerne. Den voksende mekanisering i industrien var på dette tidspunkt endnu ikke slået så meget igennem, at den for alvor truede de faglærte arbejderes levebrød. Det gennemsnitlige medlem af den socialrevolutionære gruppe var en mand, han var i trediverne, og var indvandret fra Tyskland for ca. 8 år siden. Han var faglært arbejder, måske fremstillede han møbler eller cigarer, og han var som regel medlem af enten en fagforening, The Knights of Labor, en paramilitær gruppe, en velgørende forening, eller et selskab til udgivelse af socialistisk litteratur. 7 Men som tidligere antydet rakte de socialrevolutionæres indflydelse langt ud over de medlemmer. Dels var der fagforeningerne, som de kontrollerede, dels var der baglandet. På det tidspunkt kunne man som tysk indvandrer leve et rigt og tilfredsstillende liv i Chicago, uden at det nogensinde blev nødvendigt at lære engelsk. Den amerikanske melting pot fungerede kun langsomt: også andenog trediegenerations indvandrere talte ikke nødvendigvis engelsk. Der fandtes tysktalende arbejdspladser, tyske forretninger af enhver slags, tyske kirker, fagforeninger, teaterforeninger, sanggrupper, biblioteker og ikke mindst barer sidstnævnte forblev en evig torn i øjet på det puritanske Amerika. Det er ikke et tilfælde, at den eneste gang irerne og tyskerne sluttede valgforbund, og faktisk fik indvalgt deres opstillede borgmester, da var baggrunden en ny lov, der forbød drikkeri om søndagen. Den nye borgmester ophævede loven, men hans periode blev desværre også en af de mest korrupte i Chicagos historie. 8 På arbejdernes eneste fridag var det netop på barerne, de mødtes, ikke kun for at drikke sig en ordentlig bøhmand på, men også for at diskutere politik, læse aviserne, og måske benytte de tilknyttede biblioteker eller mødelokaler. Med andre ord var det her det skete. Den socialrevolutionære gruppe og det socialistiske parti, den var udbrudt fra, stod beg-

5 COWARDS TO THE REAR! MEN TO THE FRONT! 5 Neff s Hall var en af de barer, som var samlingssted for de socialrevolutionære i 1880 erne. Der var oftest stuvende fuldt af arbejdere. Hovedparten var tyskfødte, men de fleste andre europæiske sprog var også repræsenteret, deriblandt dansk. ge i et symbiotisk forhold til det tyske bagland. Efter 1880 mistede socialisterne deres hidtil dominerende stilling, og de socialrevolutionære overtog deres plads som centrum i det tyske kulturliv. Utallige festivaler, parader, picnics, årsfester og baller blev arrangeret af de socialrevolutionære i disse år. Også efter katastrofeåret 1886 fortsatte det socialistiske kulturliv, omend under mere stilfærdige former. I disse arrangementer deltog også andre etniske grupper, især tjekker og skandinaver. For underholdningen stod kor, teatergrupper, gymnastikforeninger, og på picnics gav også skytteforeninger opvisning. Man havde byens største haller til rådighed, opført af Turner klubberne, som var socialistiske gymnastikforeninger af tysk oprindelse. Der blev dels afholdt årsfester for de enkelte fagforeninger, en til to om ugen med deltagere, dels blev der afholdt kæmpeballer for at fejre Marx fødselsdag eller årsdagen for Pariserkommunens oprettelse o.lign. Før dansen kunne begynde til et sådant arrangement, blev først 5-6 forskellige underholdningsindslag afviklet på forskellige sprog. Mindst ét kor optrådte, altid herrekor, mere end én tale blev holdt, den ene altid på tysk. Herefter opførtes et teaterstykke, ofte med mange kvindelige deltagere, nogle tableauer blev fremvist, og der blev afrundet med et digt, et par fællessange, eller måske et solostykke. Hvis man var en fattig indvandrer i Chicago, der gerne ville have sig en svingom eller se et skuespil, var der ingen vej udenom den socialistiske propaganda.

6 6 ARBEJDERHISTORIE NR Den etniske faktor De mere velstillede indvandrere deltog ikke i dette etnisk/socialistiske kulturliv. Klassedelingen gjaldt også indenfor de etniske grupper, hvor borgerskabet flyttede ud af arbejderkvartererne og ind i de fremvoksende amerikanske/engelske forstadskvarterer ( udkantskvarterer er nok mere korrekt). De største etniske grupper, som f.eks. den tyske, bibeholdt i nogen grad deres etniske egenart, igennem en borgerlig tysksproget presse og tyske kirker. Men fordi der var et tæt forhold mellem social mobilitet og frasigelse af det etniske tilhørsforhold, herskede der stor splittelse i indvandrerkredse. Indvandrere, der var rykket op i den amerikanske middelklasse, havde ofte meget travlt med at lægge afstand til de nye indvandrere. Den fattigdom og udnyttelse, som mødte de nytilkomne, var et faktum, som amerikanerne i det omfang de overhovedet erkendte det, betragtede som selvforskyldt. De indvandrere, der protesterede over forholdene, blev derfor alle stemplet som fremmede ballademagere. Der var således i udgangspunktet en sammenhæng mellem arbejderbevægelsen og de etniske grupper, der på trods af deres antal var marginaliseret kulturelt, økonomisk og politisk. 9 Men det etniske spørgsmål spøger på flere måder, for hvis den socialrevolutionære bevægelse kun var et produkt af social ulighed, hvorfor deltog så f.eks. irerne ikke? En mulighed kan være at se de forskellige etniske grupper som en slags interessefællesskaber. Fordi anglo-amerikanerne var de første i byen, var det muligt for dem at spærre de bedste faglærte jobs, og danne eksklusive fagforeninger. Irerne, der som oftest var ufaglærte, havde ikke mulighed for denne strategi, men satte sig istedet på den politiske maskine, som gav dem adgang til offentlige jobs. De oftest faglærte tyskere og tjekker havde således svært ved at få faglærte jobs, idet anglo-amerikanerne gjorde hvad de kunne for at holde dem uden for disse, og irerne spærrede for adgangen til politik. Tilbage var at gribe til strategier fra hjemlandet, for tyskernes vedkommende den revolutionære tradition, for tjekkernes ateismen. Problemet med denne forklaring er, at de etniske gruppers kulturelle indhold bliver sekundært, fordi det først bliver aktiveret, når andre muligheder er lukket. Som om den tyske gruppe af indvandrere, der blev revolutionære, først prøvede at hytte deres eget skin ved at få økonomisk og politisk adgang, og at de først greb til idealisme da det mislykkedes. Dette er jo ikke rigtigt, da medlemmerne af den socialrevolutionære bevægelse netop tilhørte gruppen af velstillede faglærte tyskere, som økonomisk klarede sig godt. Det var således ikke i deres interesse at blive revolutionære, i det mindste ikke i deres kortsigtede økonomiske interesse. De havde meget at tabe ved deres indsats, f.eks. blev de ofte arresteret, chikaneret, og sortlistet af arbejdsgiverne. Derved blev de berøvet deres eksistensgrundlag. Men den herskende gruppe i samfundet dominerer ikke kun de andre igennem politik og økonomi, den søger også at udbrede en ideologi, der retfærdiggør dens egen førende position, som den bedste for hele samfundet. Hvis de bliver spredt fra toppen og nedefter gennem institutioner som skoler, kirker og familien, så kan hegemoniske forestillinger blive en del af common sense, 10. Arbejderinstitutioner som fagforeninger og politiske partier tvinges til at anerkende det herskende samfund og dets ideologi for overhovedet at kunne arbejde indenfor det. Tanken i dette er, at en de facto anerkendelse af systemet i det lange løb kan føre til en reel accept af dets legitimitet. Dette forklarer de ufaglærte og arbejdsløse amerikaneres mangel på revolutionær bevidsthed. Denne arbejdergruppe var også den eneste, der blev accepteret i amerikanske kvarterer i byen, hvor de boede sammen med middelklassen, mens de andre arbejdere var henvist til etniske arbejderkvarterer. Men der var også realpolitiske grunde til, at de amerikanske arbejdere kunne have gavn af at holde sig på afstand af immigranterne og deres socialisme. Som medlemmer af den dominerende etniske gruppe kunne de gøre sig håb om, at deres landsmænd ville forbeholde ledige stillinger til deres egen gruppe. Hele denne inficering af en herskende ideo-

7 COWARDS TO THE REAR! MEN TO THE FRONT! 7 logi kunne de etniske enklaver i nogen grad unddrage sig. Sprogbarrieren kan virke som en osteklokke om samfundet og muliggøre udviklingen af en autonom ideologi. Er en sådan etnisk enklave samtidigt dårligt økonomisk stillet og uden politisk indflydelse, er betingelserne opfyldt for, at en oprørsbevidsthed kan slå rod, en følelse af at enklaven har styrke og mulighed til at ændre på de ydre forhold, der virker undertrykkende. 11 Et andet bud på, hvad der skiller den ene etniske gruppes adfærd fra den anden, udover modtagersamfundets vilje til at integrere den, er baseret på sækularisering. Ifølge historikeren Eric Hobsbawm sker der en generel sækularisering indenfor immigrantsamfund. Dermed opstår der et institutionelt tomrum i disse samfund, hvor kirken før havde domineret. En slags skævhed, idet de ikke-sækulariserede elementer af gruppen stadig har en lang række institutioner til deres rådighed, der sammen gør samfundslivet meningsfyldt. Her står så socialismen klar i kulissen, klar til at tilbyde ideologi og institutioner. 12 Denne meget overordnede forklaring kan tilsyneladende passe på den her behandlede periode. Den tyske, tjekkiske og skandinaviske enklave inkluderede netop store grupper af ateister og socialister, den politiske overbevisning gik hånd i hånd med en afvisning af kirken, mens irernes katolicisme havde et meget stærkt tag i gruppen. Dog synes der at have været mange andre grunde, der kunne motivere de forskellige grupper. F.eks. kan irernes religion og deres adgang til politik ikke alene forklare deres konservatisme, en vægtig grund har også været forholdet til hjemlandet. For store dele af den irske gruppe var fjenden ikke bourgeoisiet, men de englændere der havde besat Irland. Den irske tradition for at være revolutionær var således nationalistisk og ikke socialistisk. Datidens egen forklaring på forholdet mellem etnicitet og socialisme var enkel: det drejede sig om en europæisk import, som ikke hørte hjemme i USA. Tidens karikaturer af vanvittige, snavsede, skeløjede, frådende udenlandske bombemænd er utallige. Den almindelige amerikaner kunne ikke være i tvivl om, hvem bombemændene var. At der fandtes enkelte virkelige eksempler på bombefremstillende udlændinge, hjalp ikke på sagen. Det kan ikke nægtes, at en gruppe som den tyske havde en tradition for socialisme med hjemmefra, men det er et faktum, at de fleste tyskere først blev socialister i USA. Og i Chicago blev socialisternes kontakt til paramilitære grupper først styrket i takt med, at det viste sig, at tyskerne ikke kunne få adgang til politik. Den socialrevolutionære gruppe var mere end et produkt af sociale, etniske og økonomiske forandringer. Det var en bevægelse, der blev båret frem af en lille gruppe hårdtarbejdende idealister, der med et brændende engagement fik sat ord og organisation på den utilfredshed, som titusindvis af arbejdere følte. De var altid mere interesseret i praktisk arbejde end i teoretiske overvejelser, og deres tro på det kommende socialistiske samfunds uundgåelighed var ubøjelig. De var drevet af en idealistisk rus, en glæde over det der skulle komme, men også af forargelse over de daglige krænkelser af menneskerettighederne, som de ikke ville lukke deres øjne for. Forskellige demonstrationsstrategier Forskellen på de to fløje i Chicagos arbejderbevægelse ses tydeligt, når man kaster et blik på to meget forskellige demonstrationer de afholdt i dagene op til d. 1. maj Demonstrationen, som var arrangeret af de socialrevolutionære, fandt sted påskesøndag d. 25 april. Et optog på mindst mand mødtes på Market Square og marcherede igennem et af Chicagos hovedstrøg mod byens udkant. De gik samlet efter hvilken fagforening de tilhørte, i kolonner på 8 mand, iblandet i alt 7 orkestre. De bar røde flag samt bannere med tekster som Our Civilization The Bully and the Policeman`s Club! [Vores civilisation Bissen og politiets gummiknippel!], Workingmen Arm! [Arbejdere bevæbn Eder!] og Right is Might, We re the Strongest! [Den der har retten, har magten!]. Selve demonstra-

8 8 tionen samlede ca deltagere, og der blev holdt taler på tysk, engelsk og tjekkisk. Den borgerlige avis The Tribune citerede August Spies for følgende:... hvis I har opnået dette lille skridt 8-timersdagen så fremad, fremad ad sejrens vej indtil den sidste sten af denne nuværende ordens Bastille ligger i ruiner. 13 Der lå naturligvis en provokation i at holde en demonstration på årets mest hellige dag, og optoget gennem byen var en opvisning, der skulle tjene til at øge frygten for masserne i resten af samfundet. En anden begivenhed, hvor de socialrevolutionære søgte at markere deres protest, var ved indvielsen af The Board of Trades Building (Industriens hus) 28. april 1886, altså kun tre dage senere. Bygningen havde kostet 2 millioner dollars, og dette var ifølge en af aftenens talere en god grund til at vise sultens sorte flag frem, for denne bygning symboliserer sult for masserne og privilegier for de få. Der blev uddelt løbesedler, som under overskriften I arbejdere! Fald på knæ for jeres guder lovede, at man i samlet flok ville marchere mod... Ågerrenternes, Hasardspillets og Mordlystens helligdom, hvor de vil hylde kong Mammons præster og tjenere.... Da de ankom til nævnte bygning, blev de mødt af et stort politiopbud, der uden større tumult gennede folkemængden væk. 14 Mens de social-revolutionære marcherede i gaderne, foregik The Knights demostrationer under anderledes afdæmpede former. En demonstration afholdt d. 10. april foregik således indendørs. Der var plads til arbejdere, og andre stimlede sammen udenfor. 15 Alle aftenens taler var på engelsk, flere præster var på talerstolen, og næsten alle, der optrådte på podiet, var enten briter eller irere. Talerne handlede om, hvor rimeligt kravet om 8 timers arbejdsdag for 8 timers løn var, og at man roligt kunne forvente, at arbejdsgiverne også ville indse dette. Yderligere indeholdt talerne paroler om, at arbejderne skulle holde sig fra alkohol og melde sig ind i The Knights. Og det blev fremhævet, at arbejderne havde venner i andre samfundslag: Folk og præster og aviser. 16 ARBEJDERHISTORIE NR Haymarket demonstrationen 4. maj 1886 Strejkerne for en 8 timers arbejdsdag indledtes den 1. maj, hvor de samlede omkring arbejdere. Stadigt flere tilsluttede sig arbejdsnedlæggelsen i løbet af de næste dage. En procession på næsten marcherede ned af Michigan Avenue, mens politi og Pinkerton-agenter havde taget plads på rutens hustage, og byens militia ventede i nærheden på at gribe ind. Dagens leder i en af de socialrevolutionære aviser lød: No compromise! Cowards to the rear! Men to the front! [Intet kompromis! Kujonerne bagest! Mændene i første række!] 17 Strejkerne forløb fredeligt indtil 3. maj, hvor politiet overfaldt en gruppe strejkende. De sårede mange og dræbte mindst to. Dagen efter arrangeredes en protestdemonstration på Haymarket Square af de socialrevolutionære. Imidlertid mødte kun få op da det regnede. Det fredelige møde blev overvåget af politimesteren, som forlod pladsen, da det lakkede mod enden, og alt var fredeligt. Kort efter kommanderede en ung politiofficer mødet afbrudt, hvilket blev efterkommet. Netop da blev en bombe smidt ind blandt de opmarcherede politifolk, og alle tilstedeværende blev grebet af panik. De fleste politifolk tømte deres skydevåben mod tilskuermængden. Det civile tabstal er ukendt, men 12 politifolk døde. Kun én døde af bomben, resten blev dræbt af politiets egne kugler. Herefter fulgte forfølgelser af alle i byen med nogensomhelst tilknytning til arbejderbevægelsen. Hele Chicago blev grebet af et hysterisk anfald af angst og had imod anarkisterne, der entydigt fik skylden for politimændenes død, og som man frygtede ville omstyrte samfundet nårsomhelst. Med anarkister forstod man de socialrevolutionære, men der blev ikke skelnet ret nøje. Alle borgerrettigheder blev sat ud af kraft i månedsvis, og arrestanter blev tævet eller bestukket til at angive hinanden. Undertrykkelsen var så omfattende, at den socialrevolutionære gruppe herefter var totalt handlingslammet, imens Knights of Labor holdt en meget lav profil.

9 COWARDS TO THE REAR! MEN TO THE FRONT! 9 En fejlagtig fremstilling af Haymarket-demonstrationens tragiske afslutning, der er ganske tidstypisk. Demonstranterne var ikke suspekte mandfolk, der åbnede ild mod politiet, da bomben sprang. I virkeligheden var de ubevæbnede. De løb for deres liv, væk fra de panisk skydende politifolk, sammen med de tilstedeværende kvinder og børn. Disse er udeladt af billedet, for at man ikke skal være i tvivl om anarkisternes umenneskelige og voldelige hensigter. Aftenens sidste taler var Samuel Fielding. Han havde holdt en ganske uinspireret tale denne aften, og var ved at bede demonstranterne om at gå hjem, da bomben blev kastet. Hans opflammende attituder er således ren fiktion. Kulminationen på politiarbejdet blev en fabrikeret anklage for sammensværgelse imod syv af byens mest aktive arbejderledere, alle var de socialrevolutionære. I en parodi af en retssag uden andre beviser end deres beviseligt opflammende avisartikler blev de fem dømt til døden, mens to blev idømt langvarige fængselsstraffe. Lucy og Albert Parsons Også personlig karisma spillede en rolle i 1880 ernes arbejderbevægelse i Chicago. Havde den socialrevolutionære gruppe ikke været domineret af markante personligheder med evnen til at rive andre med sig, havde den næppe fået en så stor indflydelse, som tilfældet blev. En af den social-revolutionære gruppes ledere og karismatiske talere var Albert Parsons ( ). Parsons var i særlig grad en torn i øjet på den amerikanske offentlighed, fordi han tilhørte en af landets fineste Mayflower-familier, der talte adskillige krigshelte. Parsons voksede op i Texas hos en ældre bror, men stak af hjemmefra som 13-årig, for at deltage i borgerkrigen på sydstaternes side. Efter krigen turnerede Albert Parsons rundt i sydstaterne, hvor han agiterede for, at de sorte amerikaneres nyvundne rettigheder skulle føres ud i livet. Efter flere sammenstød med Ku Klux Klan måtte Parsons tilsidst flygte over hals og hoved, og han ankom i 1873 til Chicago, for aldrig siden at tage sydpå igen.

10 10 ARBEJDERHISTORIE NR De fem Haymarketmartyrer. Portrætterne er taget, efter at de fem anklagede havde tilbragt et år i fængsel. De to øverste er August Spies og Albert Parsons. I midten Louis Lingg. Nederst George Engel og Adolph Fischer. Fire af de fem var tysksprogede emigranter. Lingg og Engel talte kun tysk, Fischer og Spies var tosprogede, mens Parsons var af en gammel amerikansk familie. Spies og Engel var faglærte håndværkere, Parsons og Fischer var typografer, mens outsideren Linggs baggrund fortaber sig i det uvisse. I 1872 var han indtrådt i et ægteskabslignende forhold med Lucy Parsons. Lucy var mulat, og ægteskab mellem sort og hvid var ulovligt. Lucy påstod imidlertid at være af mexikansk og indiansk afstamning, hvad ingen, der havde set hende, troede på. Efter ankomsten til Chicago blev de begge glødende socialister. Lucy om muligt endnu mere kompromisløs end Albert. De første år ernærede Albert familien ved et arbejde som typograf. Men da han blev sortlistet af arbejdsgiverne i 1877, overtog Lucy og hendes lille systue forsørgelsen af familien. Selvom Albert Parsons blev opfattet som

11 COWARDS TO THE REAR! MEN TO THE FRONT! 11 en forræder af det amerikanske samfund, tøvede man alligevel med at hænge ham sammen med de andre anklagede i Haymarket sagen. Han blev lovet amnesti, hvis han ville skrive et bønskrift til statens guvernør. Imidlertid skrev Parsons i sit bønskrift, at han var ligeså skyldig som de andre uskyldigt dømte, og frasagde sig dermed muligheden for benådning. Efter Alberts død fortsatte Lucy kampen. Hun udgav bl.a. adskillige bøger og holdt hundredvis af taler om Haymarket-martyrerne. Hun var aktiv i bevægelsen frem til sin død i Martyrerne Hængningen blev gennemført 11. november 1887 under stor offentlig bevågenhed. Tonen var her som under retssagen hadsk og hævngerrig. En femte martyr, Louis Lingg, blev ikke hængt sammen med de andre fire. Han begik selvmord i fængslet ved at sprænge sig selv i luften med dynamit. Dermed bekræftede han det amerikanske samfund i dets værste antagelser om disse vanvittige udenlandske bombemænd. Men Lingg var ikke et karakteristisk medlem af den socialrevolutionære gruppe. De andre seks anklagede var ordets mænd, og deres forsvarstaler var lange og retoriske. Lingg var fuld af trusler om de tusinder af bombemænd, der ville følge hans eksempel. Hans forsvarstale sluttede med ordene: Jeg foragter jer! Jeg foragter jeres orden, jeres love, jeres voldsherredømme! Hæng mig for det! 18 Lingg var ankommet til USA få måneder forinden, han talte ikke engelsk, og han vidste ikke meget om det amerikanske samfund. Hans indsats før anholdelsen havde bestået i at træne paramilitære grupper og i at fremstille bomber. Karakteristisk nok havde kun én af Louis Linggs medsammensvorne overhovedet kendskab til hans eksistens, før de mødtes i retten. Man kan forestille sig, at Lingg stod medtiltalt, for at kaste det rette skær af anarki over hele gruppen. De fire hængte var alle kendte skikkelser i Chicago. De to redaktører Albert Parsons og August Spies havde gjort sig bemærket som medrivende talere, mens Georg Engel og Adolph Fischer i højere grad var organisatorer og ideologer. De anklagede var under retssagen klar over, at landets øjne hvilede på dem, og de opfattede lejligheden som en enestående mulighed for at blive hørt. Selv da de blev ført til galgen viste de stort personligt mod, og holdt agitatoriske taler til det sidste. I 1893 fik de to fængslede deres frihed, idet de syv arbejderledere blev benådet af statens nye guvernør John P. Altgeld. I en offentlig redegørelse erklærede han, at de dømte var ofre for et justitsmord, og han gav politiets mange uprovokerede overgreb mod befolkningen skylden for de sidste års arbejderuroligheder. I mange år efter dette var Altgeld en af USAs mest upopulære mænd, men de frigivne arbejderledere opkaldte deres børn efter ham. De socialrevolutionæres og The Knights endeligt Det er et evigt spørgsmål i den amerikanske arbejderhistorie, hvorfor arbejderbevægelsen aldrig for alvor bed sig fast, efter at den i og 80 erne syntes endnu mere vital end den europæiske. I Chicagos arbejderbevægelse var der som nævnt masser af interne stridspunkter. Skulle man kæmpe for alle arbejdere, eller kun for de faglærte, skulle kampen være økonomisk eller politisk, skulle man overhovedet anerkende det nuværende samfundssystem, og kunne de forskellige etniske grupperinger være solidariske? Pointen er, at det ikke var disse stridigheder, der opløste arbejderbevægelsen i Chicago, da byens forskellige arbejderbevægelser endelig havde fundet sammen i et skrøbeligt samarbejde i de første majdage i Opløsningen kom udefra, i skikkelse af en brutal undertrykkelse, hvor politi, domstole og private forenede deres kræfter af offentlige magtbeføjelser og privat kapital. Undertrykkelsen efter den 4. maj 1886 sendte 8-timersbevægelsen direkte til tælling. På længere sigt betød den vendepunktet for både The Knights of Labor og de socialrevolutionære, der fra dette tidspunkt kun kunne

12 12 ARBEJDERHISTORIE NR konstatere tilbagegang. The Knights havde ellers gjort hvad de kunne for at lægge afstand til de social-revolutionære, og ledelsen havde f.eks. nægtet at bede om amnesti for de dømte. Alligevel var The Knights blevet så stærkt identificeret med 8-timers-kampen, at deres nederlag måtte blive fælles. Nok fik den socialrevolutionære bevægelse i Chicago en kort levetid, men den havde tilført store dele af byens fagbevægelse kampgejst og lederskab. Bevægelsens aviser og det kulturelle liv fortsatte uændret i mange år fremefter. Også bevægelsens tidligere medlemmer og sympatisører gjorde sig stadigt gældende i Chicagos arbejderbevægelse. Den forventede revolution kom aldrig, men 17 år efter Haymarket, i 1903, var arbejdere i Chicago organiseret, og byen var dermed en af verdens bedst organiserede. 19 Noter 1. Goldstein, Robert J: Political Repression in Modern America. Boston s og Nelson, Bruce C.:Beyond the Martyrs A Social History of Chicago`s Anarchists. New Brunswick and London Ashbaugh, Carolyn: Lucy Parsons American Revolutionary Chicago. s Avrich, Paul: The Haymarket Tragedy. Princeton 1984 s Socialistpartiet (SLP) blev dannet i 1876, dengang under navnet Working-Men s Party of the United States (WP), som en fusion mellem resterne af Internationalen, the Social Democratic Working-Men s Party, der var brudt ud af Internationalen et par år tidligere, samt Labor Party of Illinois. 5. David, Henry: The History of The Haymarket Affair. New Jersey s og Bruce Nelson: Beyond the Martyrs. s Louis Pio offentligjorde i 1886 et agitationsskrift for Arbejdets Riddere, det kan altså tænkes, at også en del skandinaver tilsluttede sig Knights of Labor, se Claus Larsen: Var Louis Pio Socialist hele sit liv? i: Arbejderhistorie 27, 1986 s Nelson, Bruce C.: Beyond the Martyrs. s Pierce, Bessie Louise: A History of Chicago. N.Y. 1957, bd. 3 s og Smith, Carl: Urban Disorder and the Shape of Belief, Chicago s Borgmester Harvey Colvin blev indvalgt i 1873 for The People`s Party. 9. Hoerder, Dirk: American Labor and Immigration History, Illinois s Hirsch, Eric L.: Urban Revolt : Ethnic Politics in the Nineteenth-Century Chicago Labor Movement. Berkeley s Hirsch, ibid. s Kivisto, Peter: Immigrant Socialists in the United States. New Jersey 1984 s Hirsch, Eric L.: Urban Revolt s Ashbaugh, Carolyn : Lucy Parsons. American Revolutionary. Chicago s Nelson, Bruce C.: We Can t Get Them to Do Aggressive Work : Chicago s Anarchists and the Eight- Hour Movement, i: International Labor and Working Class History no. 29 spring 1986, pp s.1 det er kun Nelson der oplyser at der forsamledes så mange udenfor bygningen, det fremgår desværre ikke hvor han har tallet fra. 16. Hirsch, ibid. s Avrich, Paul: The Haymarket Tragedy. Princeton, N.J s Karasek, Horst: Haymarket 1886: Die deutschen Anarchisten von Chicago, Berlin 1975, s Nelson, Bruce: Beyond the Martyrs..., s. 242 Abstract Lauesen, Frederikke: Cowards to the rear! Men to the front! the social revolutionary group in Chicago in the 1880`s., Arbejderhistorie 1/1998, p On the basis of mainly American literature on the Haymarket Affair, the author goes beyond earlier representations in particular with respect to the role of the leaders; she seeks an understanding of the social revolutionaries` appraisal and tactical considerations within the antagonistic contradiction between labour and capital, in the ethnic and educational differences between the many new workers in Chicago and describes the background of the different traditions and the corruption of American capitalism. Frederikke Lauesen cand.mag. i historie og dansk adjunkt ved Greve VUC Hedebygade 10, 4.th., 1754 København V Tlf

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN Introduktion til materialet Undervisningsmaterialet "Slaget på Fælleden" er udgivet af Skoletjenesten på Arbejdermuseet. Materialet understøtter museets

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin)

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) SYNOPSIS er et rollespil, der er inspireret af konflikten omkring

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106 1 Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Prædiken til s.s. i kirkeåret kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til s.s. i kirkeåret kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til s.s. i kirkeåret kl. 10.00 i Engesvang 717 I går var hveden moden - Svensk folkevise 332 - På Jerusalem, det ny 335 - Flammerne er mange 403 - Denne er dagen 439 - O, du Guds lam Nadververs

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.6,24-34 Der er et meget voldsomt sammenstød mellem denne søndags

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Prædiken til 4. s. efter påske

Prædiken til 4. s. efter påske 1 Prædiken til 4. s. efter påske 5 - O havde jeg dog tusind tunger 300 Kom sandheds Ånd 249 Hvad er det at møde 492 Guds igenfødte 439 O, du Guds lam 245 v. 5 på Det dufter lysegrønt 234 Som forårssolen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2016 Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Matt. 21,1-9. Bording.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2016 Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. 27-11-2016 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2016. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. Der er ingen overraskelser. At følge kirkeårets gang er som at genbruge en gammel julekalender. Vi ved på forhånd hvilke

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af Sognepræst Henning Wehner. 78 Lucia - 276 / 136,104,121 80 3.s.i advent 14.december 2014 Dom kl.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af Sognepræst Henning Wehner. 78 Lucia - 276 / 136,104,121 80 3.s.i advent 14.december 2014 Dom kl. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af Sognepræst Henning Wehner 78 Lucia - 276 / 136,104,121 80 3.s.i advent 14.december 2014 Dom kl.10 Matt 11,2-10 Temaet for gudstjenesten her på 3.søndag i advent er

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Hellig 3 Konger 5. januar 2014

Hellig 3 Konger 5. januar 2014 Hellig 3 Konger 5. januar 2014 Jeg hørte en forunderlig historie nytårsaften, en lille fortælling om hvordan vi hænger sammen med den store verden og jeg besluttede at I skulle have den i dag. Da jeg så

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden:

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: 1. Skriveøvelse (A): enten som opstart til et nyt emne, opsamling fra forrige time eller afslutning af timen (hvad har du lært i dag?). 3 elever arbejder sammen:

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder... 1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere