I Chicago foregik for over 100 år siden nogle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I Chicago foregik for over 100 år siden nogle"

Transkript

1 1 COWARDS TO THE REAR! MEN TO THE FRONT! - Den socialrevolutionære gruppe i Chicago i 1880 erne Af Frederikke Lauesen Modsætningerne i det amerikanske samfund i forrige århundrede var store, ofte får vi præsenteret Det Vilde Vesten som den vigtigste slagmark. Men de østlige, industrialiserede byer bød på ganske andre antagonistiske konflikter: i 1880 ernes Chicago blev de ekstremt tydelige. Modsætninger mellem arbejderne og samfundet, modsætninger mellem faglærte og ufaglærte, modsætninger mellem forskellige nationale traditioner, modsætninger mellem forskellige taktiske svar fra arbejderklassens side og spørgsmålet om solidaritetens betydning, alt kom til udtryk omkring 1. maj 1886 i slaget på Haymarket. Baggrunden er den amerikanske kapitalismes hæmningsløse korruption. I Chicago foregik for over 100 år siden nogle voldsomme arbejderuroligheder. De har siden indskrevet sig i den amerikanske arbejderhistorie, mest som en beretning om fire arbejderlederes martyrium. At de stadig huskes viser den strøm af bøger og artikler, der udkom ved jubilæet i For den amerikanske arbejderbevægelse har martyrerne altid spillet en stor rolle, hvor de blev enhver efterfølgende bevægelses unge døde. Men for historikerne har der siden formet sig et stadigt klarere billede af de forhold, der udspandt sig som baggrund for martyriet, og de nye bøger focuserer mere på bevægelsen og mindre på lederne. Arbejderbevægelsen i Chicago i årene omkring 1880 var opdelt i forskellige lejre, der kun momentvist kunne finde sammen, og som i lighed med resten af byen (og landet) var opsplittet i etniske enklaver. Artiklen her vil redegøre for disse forhold, men vil også inddrage de fire martyrers historie. Chicago var allerede en af USAs mest vildtvoksende byer før 1871, hvor den nær var blevet udslettet af en brand. Men i årene efter branden oplevede byen en endnu voldsommere vækst end tidligere, og lige siden er den ofte blevet omtalt som Fugl Føniks. Genopbygningen satte gang i økonomien, handelen, befolkningstilvæksten, men i en årrække var der store tilpasningsproblemer, især for byens arbejdere. Mange stod tilbage uden hverken hjem eller arbejdsplads, og samtidig forsvandt millioner af dollars, som var doneret til at genhuse byens fattigste, formentlig ned i lommerne på administratorerne. Afskyvækkende fattigdom og ufattelig rigdom eksisterede side om side. Mange i Chicago kunne have grund til at protestere over forholdene. De socialrevolutionære og The Knights of Labor To arbejderbevægelser dominerede Chicago i disse år. The Knights of Labour var en reformorganisation, der traditionelt varetog de faglærte engelsktalende gruppers interesser.

2 2 ARBEJDERHISTORIE NR Den socialrevolutionære gruppe var en mere broget forsamling, dens medlemsskare var spredt etnisk såvel som faglært/ufaglært. Disse to organisationer blev de mest betydningsfulde i arbejderbevægelsen i 1880 ernes Chicago, og omkring dem samlede de mindre organisationer sig. Dermed opdeltes byens arbejderbevægelser i to blokke, hvilket dog ikke forhindrede, at de havde et stort medlemssammenfald. Den socialrevolutionære gruppe hed officielt IWPA (International Working People s Association). Gruppen brød ud af Socialistpartiet i 1880, i protest over at partiet satsede alt på politik, og dermed underprioriterede den økonomiske kamp. Faktisk havde socialisterne haft en vis succes ved valgurnerne i slutningen af 1870 erne, men resultaterne var udeblevet. Dels blev de indvalgte socialister totalt isoleret i deres politiske arbejde, idet de to dominerende partier, republikanerne og demokraterne, nægtede at samarbejde med dem. Dels var der adskillige eksempler på valgsvindel. Mens socialisterne næsten alle var tyske indvandrere, så var den politiske sfære helt irsk domineret. Og irerne var berygtede for skrupelløst at hjælpe hinanden. Værre var, at selv når det lykkedes socialisterne at bevise, at de var blevet foreholdt et embede, så var det umuligt at få dømt de skyldige. Ingen amerikansk domstol satte folk i fængsel, som modarbejdede socialisme. Ofte gav dommeren den begrundelse, at der var blevet handlet i god tro, og idømte de skyldige en bøde på et par cents. 1 Også spørgsmålet om arbejdermilitser blev medvirkende til bruddet med socialisterne i Især tyske og tjekkiske militser havde siden 1875 eksisteret for at forsvare arbejderne imod overgreb. Det var f.eks. ikke ualmindeligt på den tid, at man skræmte arbejderne fra valgurnerne på valgdagen. Det var de private militsers tid, og arbejderne udgjorde ikke byens største paramilitære gruppe. Industrien brugte f.eks. store summer på at bevæbne den ivrige middelklasse. Men socialisterne ville ikke opfattes som en trussel imod samfundet, og søgte derfor at forbyde deres medlemmer at have forbindelse til militserne. Socialisterne satsede i disse år på at ændre samfundet ad lovgivningens vej, og ville ikke sætte deres rygte som et pålideligt og samarbejdsvilligt parti på spil. Ikke kun overfor de andre politiske partier, men også overfor deres vælgere, som ikke søgte konfrontation. Socialisternes partiprogram indeholdt i disse år reformkrav om forbedring af sundheds- og sanitetsforhold, skolegang for alle børn, og en 8 timers arbejdsdag for alle offentligt ansatte. 2 Den gruppe, der senere skulle blive den socialrevolutionære, var rasende over at skulle bryde forbindelsen til militserne. De holdt på den konstitutionelle ret til selvforsvar, og de havde ikke noget imod at virke truende, tværtimod. I 1879 blev imidlertid alle militser forbudt, med mindre de underlagde sig statsmilitsen. Et forbud som således reelt kun ramte arbejderne. De fleste militser blev opløst, men nogle gik under jorden, og opretholdt forbindelsen til den socialrevolutionære udbrydergruppe. I oktober 1883 afholdt den socialrevolutionære gruppe i Chicago sammen med sine søsterorganisationer ud over landet deres første landsmøde i Pittsburg. Mødet resulterede i oprettelsen af International Working People s Association (IWPA), og vedtagelsen af et politisk program. Vigtigst var det såkaldte Pittsburgmanifest, som blev distribueret i over eksemplarer i USA og Europa. Følgende seks punkter udgjorde manifestets rygrad: 1. At ødelægge det nuværende klassestyre med alle midler, ved energisk, uophørlig, revolutionær og international handling. 2. Oprettelsen af et frit samfund baseret på kooperativ organisering af produktionen. 3. Fri ombytning af produkter af samme værd mellem produktionsorganisationer, uden handel eller profitmageri. 4. Et sekulært og videnskabeligt baseret skolesystem for begge køn på lige vilkår. 5. Lige rettigheder for alle uden skelnen til køn eller race. 6. Alle offentlige anliggender skal reguleres ved frit indgåede kontrakter mellem autonome grupper og sammenslutninger, på et føderalistisk grundlag. 3

3 COWARDS TO THE REAR! MEN TO THE FRONT! 3 26 grupper fra 11 amerikanske stater var repræsenteret på mødet i Pittsburg, nogle dog kun ved stedfortrædere; New York og Chicago var som bevægelsens centre bedst repræsenteret med hhv. 4 og 5 delegerede. Teoretisk var der enighed om, at kun en væbnet opstand kunne føre til det ønskede mål: en omstyrtelse af det bestående samfund. Enhver opnåelse af goder for arbejderne, såsom færre arbejdstimer eller højere løn, var i direkte modstrid med IWPAs interesser, fordi det kun ville forhale tidspunktet for den endelige revolution. Men alligevel ville de delegerede fra midtvesten, med Chicago i spidsen, ikke opgive de revolutionære fagforeninger. Der blev derfor vedtaget en erklæring i Pittsburg, der drejede sig om fagforeningernes vigtighed, fremsat af de delegerede fra Chicago, og vedtaget for at tilfredsstille denne gruppe. Argumentet var, at fagforeningerne skulle bruges til rekruttering og propagandering af de revolutionære ideer, og ikke til at opnå kortsigtede mål for arbejderne. Samtidig havde man en utopisk forestilling om, at disse grupper kunne danne grundstammen i det nye samfund, som det skulle se ud efter revolutionen. Det var altså især på dette punkt, nemlig vægtningen af fagforeningerne, at de delegerede fra Chicago adskilte sig fra resten af IWPA. Selvom argumenterne for dette handlede om at opnå en platform for propaganda, var sandheden nok snarere, at Chicago-gruppen ville være med, hvor arbejdskampen foregik, og gerne i front. IWPA kom aldrig til at fungere som en landsdækkende organisation, fordi de lokale afdelinger ikke kunne blive enige om meget andet end deres revolutionære grundholdning. En anden hindring var, at der herskede en udpræget mistro til centrale organer. Dette kombineret med en konstant pengemangel førte til, at ikke engang et centralt informationskontor kunne oprettes, således som det ellers var blevet bestemt på Pittsburg-mødet. I virkeligheden var IWPA grupperne meget lidt teoretisk og langt mere praktisk orienterede. Udformningen af Pittsburg-manifestet samt de fleste andre programerklæringer overlod de til den ivrige New York bosatte tysker Johan Most. Han var en langt større taler end teoretiker. De socialrevolutionæres teoretiske skrifter er siden, af historikeren Henry David, blevet hængt ud som et uklart rod af misforståelser. Hovedinspirationen kom fra Marx og Bakunin, som de socialrevolutionære ikke oplevede som væsensforskellige. Først langt op i 1890 erne anerkendte Johan Most, at der overhovedet var forskel på anarkisme og socialisme. De socialrevolutionære i Chicago havde haft forbindelser til I. Internationale igennem deres tidligere medlemskab af socialistpartiet. 4 På mødet i Pittsburg tilsluttede de sig imidlertid Den sorte internationale. Direkte adspurgt om de var anarkister, svarede August Spies, som var en af Chicago-afdelingens ledere, at det var de vel, men der var ingen forskel mellem IWPA og det socialistiske parti. I den borgerlige presse kaldtes de social-revolutionære udelukkende anarkister, selv kaldte de sig altid socialister. 5 Allerede fra 1880 arbejdede de socialrevolutionære i Chicago på at få overtaget byens fagforeninger. De gjorde et stort arbejde for at få organiseret de svage grupper, som andre fagforeninger havde været uvillige til at acceptere, bl.a. ufaglærte, polakker, tjekker og kvinder. I 1886 havde de socialrevolutionære kontrol over mere end halvdelen af byens organiserede arbejdere, dvs. mindst arbejdere. Men det lykkedes dem, at få ca af de strejkende d. 1. maj til at stille de krav til deres arbejdsgivere, som de socialrevolutionære havde anbefalet. De krævede nemlig nedgang i arbejdstiden uden tilsvarende lønreduktion. Selvom de socialrevolutionære selv tilhørte den såkaldt ressourcestærke faglærte gruppe, satsede de altså på solidaritet med de svagere. The Knights of Labor var USAs største arbejderorganisation, og den eneste det lykkedes for at blive landsdækkende. Den var irsk domineret, og den førte en reformpolitik. The Knights ville have afskaffet børnearbejde og kvindearbejde, og tvinge arbejdsgiverne til at udbetale erstatning til invaliderede medarbejdere. Som organisation søgte den til stadighed at forhindre sine medlemmer i at deltage i

4 4 ARBEJDERHISTORIE NR strejker, da den mente at direkte konfrontation alligevel ikke ville falde ud til arbejdernes fordel. Derimod ville det give The Knights of Labour et dårligt omdømme i befolkningen, og dermed besværliggøre lobbyismen på lovgivningsområdet. Alligevel blev organisationen involveret i store succesrige strejker i starten af 1880 erne, hvor græsrødderne trodsede ledelsens henstillinger. Og det blev disse strejker, der fik arbejderne til at strømme til The Knights. I Chicago havde organisationen medlemmer i 1885, men hele i Hidtil havde The Knights været en organisation for irere, englændere og amerikanere; 6 især de sidste to grupper havde almindeligvis de faglærte jobs, og følte ingen solidaritet med mindre velstillede arbejdere, der oftest kom fra andre etniske grupper. Men de nye medlemmer var ufaglærte tyskere og østeuropæere, der netop havde meldt sig ind, fordi de ville deltage i otte-timerskampen den 1. maj. Dette var en misforståelse, for i begyndelsen var The Knights imod denne arbejdskamp. Men ledelsen magtede alligevel ikke at sidde et overvældende flertal overhørigt, og den gik modvilligt ind i otte-timerskampen. Ledelsen anbefalede dog, at arbejderne skulle acceptere en tilsvarende lønreduktion under sloganet: 8 timers løn for 8 timers arbejde. Og når alt kom til alt var otte-timerskravet også et dybtfølt behov hos de faglærte arbejdere, hvis interesser The Knights traditionelt varetog, for ligesom de ufaglærte havde de sjældent en arbejdsdag på mindre end 12 timer. De social-revolutionæres tilhørsforhold I 1886 opgav de socialrevolutionære selv deres medlemstal til Af disse var lidt under halvdelen tyskere. Amerikanere og tjekker udgjorde hver 15%, mens der var ca. 10% skandinaver. Det amerikanske medlemstal var uhørt højt for en arbejderorganisation, især når man tænker på, at kun 24% af befolkningen i Chicago var amerikanere. Samtidig var amerikanerne den bedst stillede gruppe overhovedet, som oftest var de funktionærer, kun få var arbejdere, og disse sad på de bedste faglærte jobs. Også tyskere, skandinaver og tjekker klarede sig iøvrigt godt, da de som oftest var faglærte arbejdere fra byerne. Den voksende mekanisering i industrien var på dette tidspunkt endnu ikke slået så meget igennem, at den for alvor truede de faglærte arbejderes levebrød. Det gennemsnitlige medlem af den socialrevolutionære gruppe var en mand, han var i trediverne, og var indvandret fra Tyskland for ca. 8 år siden. Han var faglært arbejder, måske fremstillede han møbler eller cigarer, og han var som regel medlem af enten en fagforening, The Knights of Labor, en paramilitær gruppe, en velgørende forening, eller et selskab til udgivelse af socialistisk litteratur. 7 Men som tidligere antydet rakte de socialrevolutionæres indflydelse langt ud over de medlemmer. Dels var der fagforeningerne, som de kontrollerede, dels var der baglandet. På det tidspunkt kunne man som tysk indvandrer leve et rigt og tilfredsstillende liv i Chicago, uden at det nogensinde blev nødvendigt at lære engelsk. Den amerikanske melting pot fungerede kun langsomt: også andenog trediegenerations indvandrere talte ikke nødvendigvis engelsk. Der fandtes tysktalende arbejdspladser, tyske forretninger af enhver slags, tyske kirker, fagforeninger, teaterforeninger, sanggrupper, biblioteker og ikke mindst barer sidstnævnte forblev en evig torn i øjet på det puritanske Amerika. Det er ikke et tilfælde, at den eneste gang irerne og tyskerne sluttede valgforbund, og faktisk fik indvalgt deres opstillede borgmester, da var baggrunden en ny lov, der forbød drikkeri om søndagen. Den nye borgmester ophævede loven, men hans periode blev desværre også en af de mest korrupte i Chicagos historie. 8 På arbejdernes eneste fridag var det netop på barerne, de mødtes, ikke kun for at drikke sig en ordentlig bøhmand på, men også for at diskutere politik, læse aviserne, og måske benytte de tilknyttede biblioteker eller mødelokaler. Med andre ord var det her det skete. Den socialrevolutionære gruppe og det socialistiske parti, den var udbrudt fra, stod beg-

5 COWARDS TO THE REAR! MEN TO THE FRONT! 5 Neff s Hall var en af de barer, som var samlingssted for de socialrevolutionære i 1880 erne. Der var oftest stuvende fuldt af arbejdere. Hovedparten var tyskfødte, men de fleste andre europæiske sprog var også repræsenteret, deriblandt dansk. ge i et symbiotisk forhold til det tyske bagland. Efter 1880 mistede socialisterne deres hidtil dominerende stilling, og de socialrevolutionære overtog deres plads som centrum i det tyske kulturliv. Utallige festivaler, parader, picnics, årsfester og baller blev arrangeret af de socialrevolutionære i disse år. Også efter katastrofeåret 1886 fortsatte det socialistiske kulturliv, omend under mere stilfærdige former. I disse arrangementer deltog også andre etniske grupper, især tjekker og skandinaver. For underholdningen stod kor, teatergrupper, gymnastikforeninger, og på picnics gav også skytteforeninger opvisning. Man havde byens største haller til rådighed, opført af Turner klubberne, som var socialistiske gymnastikforeninger af tysk oprindelse. Der blev dels afholdt årsfester for de enkelte fagforeninger, en til to om ugen med deltagere, dels blev der afholdt kæmpeballer for at fejre Marx fødselsdag eller årsdagen for Pariserkommunens oprettelse o.lign. Før dansen kunne begynde til et sådant arrangement, blev først 5-6 forskellige underholdningsindslag afviklet på forskellige sprog. Mindst ét kor optrådte, altid herrekor, mere end én tale blev holdt, den ene altid på tysk. Herefter opførtes et teaterstykke, ofte med mange kvindelige deltagere, nogle tableauer blev fremvist, og der blev afrundet med et digt, et par fællessange, eller måske et solostykke. Hvis man var en fattig indvandrer i Chicago, der gerne ville have sig en svingom eller se et skuespil, var der ingen vej udenom den socialistiske propaganda.

6 6 ARBEJDERHISTORIE NR Den etniske faktor De mere velstillede indvandrere deltog ikke i dette etnisk/socialistiske kulturliv. Klassedelingen gjaldt også indenfor de etniske grupper, hvor borgerskabet flyttede ud af arbejderkvartererne og ind i de fremvoksende amerikanske/engelske forstadskvarterer ( udkantskvarterer er nok mere korrekt). De største etniske grupper, som f.eks. den tyske, bibeholdt i nogen grad deres etniske egenart, igennem en borgerlig tysksproget presse og tyske kirker. Men fordi der var et tæt forhold mellem social mobilitet og frasigelse af det etniske tilhørsforhold, herskede der stor splittelse i indvandrerkredse. Indvandrere, der var rykket op i den amerikanske middelklasse, havde ofte meget travlt med at lægge afstand til de nye indvandrere. Den fattigdom og udnyttelse, som mødte de nytilkomne, var et faktum, som amerikanerne i det omfang de overhovedet erkendte det, betragtede som selvforskyldt. De indvandrere, der protesterede over forholdene, blev derfor alle stemplet som fremmede ballademagere. Der var således i udgangspunktet en sammenhæng mellem arbejderbevægelsen og de etniske grupper, der på trods af deres antal var marginaliseret kulturelt, økonomisk og politisk. 9 Men det etniske spørgsmål spøger på flere måder, for hvis den socialrevolutionære bevægelse kun var et produkt af social ulighed, hvorfor deltog så f.eks. irerne ikke? En mulighed kan være at se de forskellige etniske grupper som en slags interessefællesskaber. Fordi anglo-amerikanerne var de første i byen, var det muligt for dem at spærre de bedste faglærte jobs, og danne eksklusive fagforeninger. Irerne, der som oftest var ufaglærte, havde ikke mulighed for denne strategi, men satte sig istedet på den politiske maskine, som gav dem adgang til offentlige jobs. De oftest faglærte tyskere og tjekker havde således svært ved at få faglærte jobs, idet anglo-amerikanerne gjorde hvad de kunne for at holde dem uden for disse, og irerne spærrede for adgangen til politik. Tilbage var at gribe til strategier fra hjemlandet, for tyskernes vedkommende den revolutionære tradition, for tjekkernes ateismen. Problemet med denne forklaring er, at de etniske gruppers kulturelle indhold bliver sekundært, fordi det først bliver aktiveret, når andre muligheder er lukket. Som om den tyske gruppe af indvandrere, der blev revolutionære, først prøvede at hytte deres eget skin ved at få økonomisk og politisk adgang, og at de først greb til idealisme da det mislykkedes. Dette er jo ikke rigtigt, da medlemmerne af den socialrevolutionære bevægelse netop tilhørte gruppen af velstillede faglærte tyskere, som økonomisk klarede sig godt. Det var således ikke i deres interesse at blive revolutionære, i det mindste ikke i deres kortsigtede økonomiske interesse. De havde meget at tabe ved deres indsats, f.eks. blev de ofte arresteret, chikaneret, og sortlistet af arbejdsgiverne. Derved blev de berøvet deres eksistensgrundlag. Men den herskende gruppe i samfundet dominerer ikke kun de andre igennem politik og økonomi, den søger også at udbrede en ideologi, der retfærdiggør dens egen førende position, som den bedste for hele samfundet. Hvis de bliver spredt fra toppen og nedefter gennem institutioner som skoler, kirker og familien, så kan hegemoniske forestillinger blive en del af common sense, 10. Arbejderinstitutioner som fagforeninger og politiske partier tvinges til at anerkende det herskende samfund og dets ideologi for overhovedet at kunne arbejde indenfor det. Tanken i dette er, at en de facto anerkendelse af systemet i det lange løb kan føre til en reel accept af dets legitimitet. Dette forklarer de ufaglærte og arbejdsløse amerikaneres mangel på revolutionær bevidsthed. Denne arbejdergruppe var også den eneste, der blev accepteret i amerikanske kvarterer i byen, hvor de boede sammen med middelklassen, mens de andre arbejdere var henvist til etniske arbejderkvarterer. Men der var også realpolitiske grunde til, at de amerikanske arbejdere kunne have gavn af at holde sig på afstand af immigranterne og deres socialisme. Som medlemmer af den dominerende etniske gruppe kunne de gøre sig håb om, at deres landsmænd ville forbeholde ledige stillinger til deres egen gruppe. Hele denne inficering af en herskende ideo-

7 COWARDS TO THE REAR! MEN TO THE FRONT! 7 logi kunne de etniske enklaver i nogen grad unddrage sig. Sprogbarrieren kan virke som en osteklokke om samfundet og muliggøre udviklingen af en autonom ideologi. Er en sådan etnisk enklave samtidigt dårligt økonomisk stillet og uden politisk indflydelse, er betingelserne opfyldt for, at en oprørsbevidsthed kan slå rod, en følelse af at enklaven har styrke og mulighed til at ændre på de ydre forhold, der virker undertrykkende. 11 Et andet bud på, hvad der skiller den ene etniske gruppes adfærd fra den anden, udover modtagersamfundets vilje til at integrere den, er baseret på sækularisering. Ifølge historikeren Eric Hobsbawm sker der en generel sækularisering indenfor immigrantsamfund. Dermed opstår der et institutionelt tomrum i disse samfund, hvor kirken før havde domineret. En slags skævhed, idet de ikke-sækulariserede elementer af gruppen stadig har en lang række institutioner til deres rådighed, der sammen gør samfundslivet meningsfyldt. Her står så socialismen klar i kulissen, klar til at tilbyde ideologi og institutioner. 12 Denne meget overordnede forklaring kan tilsyneladende passe på den her behandlede periode. Den tyske, tjekkiske og skandinaviske enklave inkluderede netop store grupper af ateister og socialister, den politiske overbevisning gik hånd i hånd med en afvisning af kirken, mens irernes katolicisme havde et meget stærkt tag i gruppen. Dog synes der at have været mange andre grunde, der kunne motivere de forskellige grupper. F.eks. kan irernes religion og deres adgang til politik ikke alene forklare deres konservatisme, en vægtig grund har også været forholdet til hjemlandet. For store dele af den irske gruppe var fjenden ikke bourgeoisiet, men de englændere der havde besat Irland. Den irske tradition for at være revolutionær var således nationalistisk og ikke socialistisk. Datidens egen forklaring på forholdet mellem etnicitet og socialisme var enkel: det drejede sig om en europæisk import, som ikke hørte hjemme i USA. Tidens karikaturer af vanvittige, snavsede, skeløjede, frådende udenlandske bombemænd er utallige. Den almindelige amerikaner kunne ikke være i tvivl om, hvem bombemændene var. At der fandtes enkelte virkelige eksempler på bombefremstillende udlændinge, hjalp ikke på sagen. Det kan ikke nægtes, at en gruppe som den tyske havde en tradition for socialisme med hjemmefra, men det er et faktum, at de fleste tyskere først blev socialister i USA. Og i Chicago blev socialisternes kontakt til paramilitære grupper først styrket i takt med, at det viste sig, at tyskerne ikke kunne få adgang til politik. Den socialrevolutionære gruppe var mere end et produkt af sociale, etniske og økonomiske forandringer. Det var en bevægelse, der blev båret frem af en lille gruppe hårdtarbejdende idealister, der med et brændende engagement fik sat ord og organisation på den utilfredshed, som titusindvis af arbejdere følte. De var altid mere interesseret i praktisk arbejde end i teoretiske overvejelser, og deres tro på det kommende socialistiske samfunds uundgåelighed var ubøjelig. De var drevet af en idealistisk rus, en glæde over det der skulle komme, men også af forargelse over de daglige krænkelser af menneskerettighederne, som de ikke ville lukke deres øjne for. Forskellige demonstrationsstrategier Forskellen på de to fløje i Chicagos arbejderbevægelse ses tydeligt, når man kaster et blik på to meget forskellige demonstrationer de afholdt i dagene op til d. 1. maj Demonstrationen, som var arrangeret af de socialrevolutionære, fandt sted påskesøndag d. 25 april. Et optog på mindst mand mødtes på Market Square og marcherede igennem et af Chicagos hovedstrøg mod byens udkant. De gik samlet efter hvilken fagforening de tilhørte, i kolonner på 8 mand, iblandet i alt 7 orkestre. De bar røde flag samt bannere med tekster som Our Civilization The Bully and the Policeman`s Club! [Vores civilisation Bissen og politiets gummiknippel!], Workingmen Arm! [Arbejdere bevæbn Eder!] og Right is Might, We re the Strongest! [Den der har retten, har magten!]. Selve demonstra-

8 8 tionen samlede ca deltagere, og der blev holdt taler på tysk, engelsk og tjekkisk. Den borgerlige avis The Tribune citerede August Spies for følgende:... hvis I har opnået dette lille skridt 8-timersdagen så fremad, fremad ad sejrens vej indtil den sidste sten af denne nuværende ordens Bastille ligger i ruiner. 13 Der lå naturligvis en provokation i at holde en demonstration på årets mest hellige dag, og optoget gennem byen var en opvisning, der skulle tjene til at øge frygten for masserne i resten af samfundet. En anden begivenhed, hvor de socialrevolutionære søgte at markere deres protest, var ved indvielsen af The Board of Trades Building (Industriens hus) 28. april 1886, altså kun tre dage senere. Bygningen havde kostet 2 millioner dollars, og dette var ifølge en af aftenens talere en god grund til at vise sultens sorte flag frem, for denne bygning symboliserer sult for masserne og privilegier for de få. Der blev uddelt løbesedler, som under overskriften I arbejdere! Fald på knæ for jeres guder lovede, at man i samlet flok ville marchere mod... Ågerrenternes, Hasardspillets og Mordlystens helligdom, hvor de vil hylde kong Mammons præster og tjenere.... Da de ankom til nævnte bygning, blev de mødt af et stort politiopbud, der uden større tumult gennede folkemængden væk. 14 Mens de social-revolutionære marcherede i gaderne, foregik The Knights demostrationer under anderledes afdæmpede former. En demonstration afholdt d. 10. april foregik således indendørs. Der var plads til arbejdere, og andre stimlede sammen udenfor. 15 Alle aftenens taler var på engelsk, flere præster var på talerstolen, og næsten alle, der optrådte på podiet, var enten briter eller irere. Talerne handlede om, hvor rimeligt kravet om 8 timers arbejdsdag for 8 timers løn var, og at man roligt kunne forvente, at arbejdsgiverne også ville indse dette. Yderligere indeholdt talerne paroler om, at arbejderne skulle holde sig fra alkohol og melde sig ind i The Knights. Og det blev fremhævet, at arbejderne havde venner i andre samfundslag: Folk og præster og aviser. 16 ARBEJDERHISTORIE NR Haymarket demonstrationen 4. maj 1886 Strejkerne for en 8 timers arbejdsdag indledtes den 1. maj, hvor de samlede omkring arbejdere. Stadigt flere tilsluttede sig arbejdsnedlæggelsen i løbet af de næste dage. En procession på næsten marcherede ned af Michigan Avenue, mens politi og Pinkerton-agenter havde taget plads på rutens hustage, og byens militia ventede i nærheden på at gribe ind. Dagens leder i en af de socialrevolutionære aviser lød: No compromise! Cowards to the rear! Men to the front! [Intet kompromis! Kujonerne bagest! Mændene i første række!] 17 Strejkerne forløb fredeligt indtil 3. maj, hvor politiet overfaldt en gruppe strejkende. De sårede mange og dræbte mindst to. Dagen efter arrangeredes en protestdemonstration på Haymarket Square af de socialrevolutionære. Imidlertid mødte kun få op da det regnede. Det fredelige møde blev overvåget af politimesteren, som forlod pladsen, da det lakkede mod enden, og alt var fredeligt. Kort efter kommanderede en ung politiofficer mødet afbrudt, hvilket blev efterkommet. Netop da blev en bombe smidt ind blandt de opmarcherede politifolk, og alle tilstedeværende blev grebet af panik. De fleste politifolk tømte deres skydevåben mod tilskuermængden. Det civile tabstal er ukendt, men 12 politifolk døde. Kun én døde af bomben, resten blev dræbt af politiets egne kugler. Herefter fulgte forfølgelser af alle i byen med nogensomhelst tilknytning til arbejderbevægelsen. Hele Chicago blev grebet af et hysterisk anfald af angst og had imod anarkisterne, der entydigt fik skylden for politimændenes død, og som man frygtede ville omstyrte samfundet nårsomhelst. Med anarkister forstod man de socialrevolutionære, men der blev ikke skelnet ret nøje. Alle borgerrettigheder blev sat ud af kraft i månedsvis, og arrestanter blev tævet eller bestukket til at angive hinanden. Undertrykkelsen var så omfattende, at den socialrevolutionære gruppe herefter var totalt handlingslammet, imens Knights of Labor holdt en meget lav profil.

9 COWARDS TO THE REAR! MEN TO THE FRONT! 9 En fejlagtig fremstilling af Haymarket-demonstrationens tragiske afslutning, der er ganske tidstypisk. Demonstranterne var ikke suspekte mandfolk, der åbnede ild mod politiet, da bomben sprang. I virkeligheden var de ubevæbnede. De løb for deres liv, væk fra de panisk skydende politifolk, sammen med de tilstedeværende kvinder og børn. Disse er udeladt af billedet, for at man ikke skal være i tvivl om anarkisternes umenneskelige og voldelige hensigter. Aftenens sidste taler var Samuel Fielding. Han havde holdt en ganske uinspireret tale denne aften, og var ved at bede demonstranterne om at gå hjem, da bomben blev kastet. Hans opflammende attituder er således ren fiktion. Kulminationen på politiarbejdet blev en fabrikeret anklage for sammensværgelse imod syv af byens mest aktive arbejderledere, alle var de socialrevolutionære. I en parodi af en retssag uden andre beviser end deres beviseligt opflammende avisartikler blev de fem dømt til døden, mens to blev idømt langvarige fængselsstraffe. Lucy og Albert Parsons Også personlig karisma spillede en rolle i 1880 ernes arbejderbevægelse i Chicago. Havde den socialrevolutionære gruppe ikke været domineret af markante personligheder med evnen til at rive andre med sig, havde den næppe fået en så stor indflydelse, som tilfældet blev. En af den social-revolutionære gruppes ledere og karismatiske talere var Albert Parsons ( ). Parsons var i særlig grad en torn i øjet på den amerikanske offentlighed, fordi han tilhørte en af landets fineste Mayflower-familier, der talte adskillige krigshelte. Parsons voksede op i Texas hos en ældre bror, men stak af hjemmefra som 13-årig, for at deltage i borgerkrigen på sydstaternes side. Efter krigen turnerede Albert Parsons rundt i sydstaterne, hvor han agiterede for, at de sorte amerikaneres nyvundne rettigheder skulle føres ud i livet. Efter flere sammenstød med Ku Klux Klan måtte Parsons tilsidst flygte over hals og hoved, og han ankom i 1873 til Chicago, for aldrig siden at tage sydpå igen.

10 10 ARBEJDERHISTORIE NR De fem Haymarketmartyrer. Portrætterne er taget, efter at de fem anklagede havde tilbragt et år i fængsel. De to øverste er August Spies og Albert Parsons. I midten Louis Lingg. Nederst George Engel og Adolph Fischer. Fire af de fem var tysksprogede emigranter. Lingg og Engel talte kun tysk, Fischer og Spies var tosprogede, mens Parsons var af en gammel amerikansk familie. Spies og Engel var faglærte håndværkere, Parsons og Fischer var typografer, mens outsideren Linggs baggrund fortaber sig i det uvisse. I 1872 var han indtrådt i et ægteskabslignende forhold med Lucy Parsons. Lucy var mulat, og ægteskab mellem sort og hvid var ulovligt. Lucy påstod imidlertid at være af mexikansk og indiansk afstamning, hvad ingen, der havde set hende, troede på. Efter ankomsten til Chicago blev de begge glødende socialister. Lucy om muligt endnu mere kompromisløs end Albert. De første år ernærede Albert familien ved et arbejde som typograf. Men da han blev sortlistet af arbejdsgiverne i 1877, overtog Lucy og hendes lille systue forsørgelsen af familien. Selvom Albert Parsons blev opfattet som

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

DIN GUIDE TIL MENNESKERETTIGHEDER PÅ INTERNETTET

DIN GUIDE TIL MENNESKERETTIGHEDER PÅ INTERNETTET DIN GUIDE TIL MENNESKERETTIGHEDER PÅ INTERNETTET 02 INTRODUKTION De menneskerettigheder, du har i det virkelige liv, gælder også, når du er online! I denne guide kan du læse om dine menneskerettigheder,

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

NYHEDSBREV. Året der gik 2. del. Januar 2014. Cambodja

NYHEDSBREV. Året der gik 2. del. Januar 2014. Cambodja NYHEDSBREV Januar 2014 Cambodja Året der gik 2. del 2013 var på mange måder et historisk år for Cambodja: Landet har holdt et relativt fredeligt valg, d med omfattende valgsvindel som har født de største

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Alternativt løsningsforslag til pokal-derbyet

Alternativt løsningsforslag til pokal-derbyet Alternativt løsningsforslag til pokal-derbyet Mange fodboldfans har de seneste dage glædet sig over endnu et derby med billige billetpriser og fraværet af restriktioner. Det viste sig dog, at Brøndbys

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret!

Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret! Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret! Konfrontationen 3 gange opfordret i lovens navn styrtede de (politibetjentene) som gale ind på folk, huggede med deres frygtelige stave til højre og venstre,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 4210720001 Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Hovedområde: BSS/Jura Eksamensdato: 19. februar 2015

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Stor dansk triumf ved EM

Stor dansk triumf ved EM Stor dansk triumf ved EM 14 Åbningsceremonien ved EM politi i Prag Prag i brydning i De danske brydere hentede historisk flot EM-sølv og en plads. Af Morten Ahlefeldt Hansen - landstræner politilandsholdet

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 Del: 11 år efter EU's udvidelse mod øst er fagbevægelsen og de polske arbejdere så

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Fertilitetsbehandling beskytter ikke som graviditet. DI mener. Medarbejderen var ikke i hormonbehandling. Beskyttede medarbejdere

Fertilitetsbehandling beskytter ikke som graviditet. DI mener. Medarbejderen var ikke i hormonbehandling. Beskyttede medarbejdere 43 beskyttede medarbejdere opsagt Oprettet: 02-09-2010 Opdateret: 03-09-2010 Det var sagligt, da en virksomhed opsagde 43 tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolemateriale Historien i udstillingen begynder blandt grundtvigsk sindede danske udvandrere i 1870erne og slutter blandt grundtvigsk sindede

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

side 9 manden Navn: martin Neess

side 9 manden Navn: martin Neess StilladsInformation nr. 103 - juni 2012 side 9 manden Navn: martin Neess Bopæl: Alder: Firma: Gislinge nær Holbæk på Vestsjælland 32 år Bolas Stilladser, Holbæk Start i branchen: 2004 Stilladsuddannelse:

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere