Bygherrevejledning (BV)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bygherrevejledning (BV)"

Transkript

1 den 25. september 2013 Gentofte Kommunes Bygherrevejledning (BV) arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed For Gentofte Kommunes administration og eksterne samarbejdspartnere Baseret på Agenda 21 og Gentofte Kommunes Arkitekturpolitik Jægersborg vandtårn, fritidscenter og ungdomsboliger, arkitekt Eduard Thomsen 1956, arkitekt Dorte Mandrup 2006 Foto: DMA

2 den 25. september 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1 - Overordnede målsætninger... 4 Kapitel 2 - Overordnet om opfølgning... 5 Kapitel 3 - Overordnede arkitektoniske kvalitetskrav... 6 Kapitel 4 - Bygherreleverancer og materialevalg... 7 Kapitel 5 - Vand... 8 Kapitel 6 - El og Varme... 9 Kapitel 7 - Grønne anlæg og udearealer Kapitel 8 - Anlægsarbejde Kapitel 9 - Affald og genbrug Vejledning i Opfølgning på bygherrevejledning Tjekliste og paradigme til redegørelse for arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed Kolofon: Gentofte Bydel Gentofte Kommunes Bygherrevejledning - arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed, hhv. Værdigrundlag (BVV) og Paradigme for projektredegørelse (BVP) Tekst, foto og illustrationer, undtagen hvor andet er nævnt, af Gentofte Kommune Indholdet kan citeres med kildeangivelse; Gentofte Kommunes bygherrevejledning - arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed Bidragydere: Energimedarbejder Martin Pedersen miljømedarbejder Astrid Kock Grusgaard, miljømedarbejder Marie-Louise Sune Andersen Redaktør: Arkitekturrådgiver Christian Olesen arkitekt maa nordmak Bygherrevejledningen har sit afsæt i: Lokal Agenda 21, jf. Byplanudvalgets beslutning d. 12. maj 1999 Gentofte Kommunes Arkitekturpolitik, vedtaget d. 18. december 2000 af Kommunalbestyrelsen Gentofte-Planen Klimaplan for Delplan 1 Kortlægning af CO2 udledning i Gentofte Kommune Delplan 2 Energihandlingsplan for kommunens bygninger Delplan 3 Udbygning af fjernvarme i Gentofte Kommune Delplan 4 Handleplan for bæredygtig udvikling 2012 Delplan 5 Klimatilpasningsstrategi Delplan 6 Katalog over supplerende klimainitiativer Grøn strukturplan

3 den 20. februar 2013 Indledning I Gentofte Kommune er arbejdet med bæredygtig udvikling forankret i Agenda 21 strategien, og målsætningerne om kvalitet er forankret i arkitekturpolitikken Det grønne Gentofte - arkitektur og æstetik. Det er hensigten, at nærværende vejledning skal fremme helhedssyn, tværgående faglighed, kvalitet og bæredygtighed. Bygherrevejledningen forklarer Gentofte Kommunes værdigrundlag og kriterier for kvalitet og bæredygtighed. Vejledningen skal ligeledes inspirere til at benytte projektets og stedets iboende potentialer for kvalitet og bæredygtighed bedst muligt. Bygherrevejledningen er gældende for Gentofte Kommunes samlede byggeog anlægsaktiviteter, eksempelvis infrastruktur, byrum, grønne anlæg og andre friarealer, samt ny-, om- og tilbygninger, såvel som istandsættelser og drift af bygninger. Bygherrevejledningen indgår som del af aftalegrundlaget med rådgivere, entreprenører og leverandører. Bygherrevejledningen skal også indgå i samarbejdsaftaler med andre bygherrer, såfremt Gentofte Kommune understøtter eller på anden måde har del i projektet. Vejledningen kan også være inspiration til andre bygherrer, som forestår bygge- og anlægsarbejder. Supplerende om aftaleforhold: Aftaleforhold går forud for bygherrevejledningen og skal derfor være uddybende og skærpende eller som minimum i overensstemmelse med Bygherrevejledningen og tilhørende projektredegørelse. Kildeskovshallen er tegnet af arkitekterne Karen og Ebbe Clemmensen i 1970 Anlægget blev fredet 2000 og hallen fik i 2003 en stor tilbygning I 2009 blev der gennemført en større beton- og energirenovering Kildeskovshallen er på top 10 over de vigtigste arkitektoniske værker i Danmark Side 3

4 Kapitel 1 - Overordnede målsætninger Målet er passende kvalitet og bæredygtige projekter. Vejledningen er gældende for, og skal være tilgængelig for, alle der beskæftiger sig med Gentofte Kommunes bygge- og anlægsaktiviteter eksempelvis ny-, om- og tilbygninger, samt istandsættelser og drift af bygninger, byrum, infrastruktur, grønne anlæg og andre friarealer. den 20. februar 2013 Overordnede målsætninger for det enkelte projekt At fremme kvalitet og bæredygtighed. At sikre vores fælles kulturarv. At gå foran med arkitektonisk fornyelse og kvalitet. At reducere miljøskadelige effekter i forbindelse med opførelse, drift og vedligeholdelse samt bortskaffelse. At benytte tilgængelig erfaring, samt at ny viden på området løbende indarbejdes og anvendes. At arbejde helhedsorienteret og tage ansvar for passende kvalitet og bæredygtighed allerede under planlægningen, herunder: At de potentielle bæredygtige tiltag lokaliseres gennem kvalificeret vurdering, helt i starten af projektet. At stedets og projektets iboende værdier og potentialer belyses og benyttes i videst mulige omfang At der indgår totaløkonomiske scenarier, dvs. som minimum overvejelser om de samlede omkostninger til anlæg og drift i hele bygningens eller anlæggets levetid. Texaco Tank Arkitekt Arne Jacobsen 1937 Restaureret 2004 Ordruphus Istandsat 2010 Forhold til lovgivning Vejledningen erstatter ikke lovgivningen, og der skal altid tages højde for lovgivning, eksempelvis om projektet: er VVM-pligtigt, er omfattet af Naturbeskyttelse, Kystbeskyttelse og- /eller Skovlov. I tvivlstilfælde kan Natur og Miljø hjælpe med at afklare dette. er omfattet af Byggeloven, lov om miljøvurdering, ved henvendelse afklares dette af Plan og Byg. er eller bør være omfattet af frednings- eller bevaringsbestemmelser. Kan oplyses ved henvendelse til Plan og Byg eller Gentofte Kommunes arkitekturrådgiver. er omfattet af Vejbyggelinien, Vejloven, Færdselsloven. Kan oplyses ved henvendelse til Park og Vej. Side 4

5 Kapitel 2 - Overordnet om opfølgning Kvalitet og bæredygtighed er et fælles ansvar. I praksis er det den enkelte projektholder/driftsherre/tovholder/projektleder/byggestyrer/primære bygherrerådgiver/mv. herefter kaldet byggestyrer, der skal sikre at vejledningen efterleves, at den kommer projektparterne i hænde, herunder at Bygherrevejledningen bliver en del af projekt- og aftalegrundlag. Som bygherre og som driftsherre skal værdigrundlaget følges. Som bygherre skal projektredegørelse Opfølgning på bygherrevejledning, uanset projektets størrelse og uanset om det er vedligehold eller nyanlæg, endvidere følges. (se vejledning i afsluttende afsnit) Intern faglig opfølgning Udvikling, programmering og opfølgning sikres af Gentofte Kommunes fagfolk. den 20. februar 2013 I den faglige ledelse prioriteres intern kvalitetssikring og kompetenceudvikling, så forvaltningen er på forkant med de tekniske muligheder og udfordringer. Det er byggestyrerens ansvar, at være opmærksom på, om projektet påvirker arkitektur og bevaringsværdier, såvel som bæredygtighedsaspekter. For eksempel kræves der særlige faglige kompetencer, når der er tale om et projekt i et kulturmiljø eller på ejendomme, der er fredede eller bevaringsværdige. Opfølgning ift. udbudsstrategi og faglige samarbejdspartnere Gentofte er foregangskommune, når det drejer sig om visionære projekter. Gentofte Kommune har i historisk perspektiv en lang række eksempler på spændende projekter, som er udviklet med innovative samarbejdspartnere. Innovation handler i dag i høj grad om at udvikle bæredygtige forbedringer og funktionelle revitaliseringer på de eksisterende bygninger og anlæg. Til at understøtte det visionære og det innovative, samt kvalitet og bæredygtighed skal der, i valg af udbudsstrategi og eksterne samarbejdspartnere, lægges vægt på: at finde en konstellation, der fagligt løfter opgaverne. at efterstræbe samarbejde med de bedst kvalificerede og mest engagerede rådgivere, entreprenører og håndværkere, og insistere på faglig, konstruktiv dialog i hele projektforløbet. at samarbejdspartnerens repræsentant personligt kan dokumentere kompetencemæssig baggrund, der matcher opgavekarakteren. at projektets ressourcepersoner er gennemgående. Munkegårdsskolen Arne Jacobsen 1956 Tilbygning under skolegården af Dorte Mandrup arkitekter 2009 Både 1956 byggeriet og den seneste udbygning betragtes på internationalt niveau som særdeles visionær arkitektur Opfølgning og formidling Til fx Gentofte Kommunes Kultur- og festdage medio juni fremvises ofte byggerier og anlæg der kan være til inspiration. Projektparterne må derfor være indstillet på at blive opfordret til at deltage og bidrage. Side 5

6 den 20. februar 2013 Kapitel 3 - Overordnede arkitektoniske kvalitetskrav Det er Gentofte Kommunes målsætning at den arkitektoniske kvalitet tilgodeses fra idé til drift, ifm. indretning, bygge- og anlægsaktiviteter eksempelvis ny-, om- og tilbygninger, samt vedligehold og drift af bygninger, infrastruktur, friarealer, grønne anlæg og byrum, samt skiltning og andet inventar i det offentlige rum. Gentofte Kommunes arkitektur og arkitektonisk målsætning Gentofte Kommune vedtog allerede i 2000 en arkitekturpolitik med følgende indledning: Gentofte Kommune er rig på arkitektonisk interessante bygninger og bebyggelser samt karakterfulde grønne områder. Kommunen har endvidere frodige villakvarterer, travle bydelscentre og en attraktiv kyststrækning. Det er Kommunalbestyrelsens mål, at kommunen skal bevares og udvikles som en smuk kommune - til glæde for borgernes livskvalitet hér og nu og til glæde for de kommende generationer. Gentofte Kommunes kvalitetsmålsætning Den arkitektoniske kvalitet og kulturarv er omfattende og værdiskabende. Bevaringsværdierne skal sikres, og der skal samtidigt være plads til fornyelse. Arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed er sammenfaldende værdier. Arkitekturen skal være velfungerende, i en æstetisk sammenhængende helhed. Der skal være kvalitet fra helhed til detalje. De bevaringsværdige bygninger og anlæg er som regel gedigne og langtidsholdbare, hvilket gør dem bæredygtige. Istandsættelser og miljøforbedringer skal være i overensstemmelse med arkitektur og kulturarv. Det nye vi udfører, skal stå i forhold til sine omgivelser, være tidssvarende eller afstemt, udnytte den eksisterende viden og teknik, så det fører til en god helhed. Bygnings- og anlægsprojekters forventede levetid skal afspejles i konstruktions- og materialevalg. Høj kvalitet i konstruktioner og materialer kan på længere sigt fx give besparelser på drifts- og vedligeholdelsesudgifterne. Bæredygtige, fx energirigtige løsninger, skal anvendes i videst muligt omfang, dog således at den arkitektoniske kvalitet opretholdes på et niveau, hvor det færdige resultat er værd at bevare for eftertiden. Når det fornødne grundlag, fx økonomi, er til stede, er det de medvirkendes kompetencer der giver kvalitet til projektet. Områdets samlede værdi skal enten bevares eller forøges af projektet, her og nu og på lang sigt. Byrumsinventar og skiltning Udover anlæg og byggeri har skilte og andet byrumsinventar stor indflydelse på hvordan et område opleves. Belægning, belysning, byudstyr og grønne elementer skal afstemmes, så der opnås en harmonisk helhed, og det visuelle indtryk af de offentlige rum er af høj kvalitet. Vejledning i implementering af målsætninger jf. Gentofte Kommunes arkitekturpolitik: Når projektet omfatter: Ny arkitektur Bevaringsværdige bygninger- /miljøer Inventar og skiltning skal Gentofte Kommunes arkitekturrådgiver inddrages til at deltage i-, eller til at udpege en sparring til arkitektonisk kvalitetssikring af projektet Yderligere om arkitekturpolitik: Der kan læses mere om arkitektur og arkitekturpolitik på kommunens hjemmeside: På Atlas over bygninger og bymiljøer kan der findes oplysninger om bevaringsværdierne i kommunen: Gentofte atlas over bygninger og bymiljøer Kildeskovshallen 1972, tegnet af Karen og Ebbe Clemmensen Tilbygning 2002, Entasis arkitekter Side 6

7 Kapitel 4 - Bygherreleverancer og materialevalg Kvalitet og bæredygtighed skal tilgodeses ved indkøb og leverancer. I valg af indkøb, materialer, konstruktioner og opbygninger anbefales det, at der foretages totaløkonomiske overvejelser vedrørende de samlede omkostninger til anlæg og drift for hele bygningens eller anlæggets levetid. Eksempelvis kan det vurderes, om det vil være fordelagtigt at acceptere en højere anskaffelsessum mod til gengæld at opnå lavere driftsudgifter til eksempelvis el, vand, varme og/eller affaldshåndtering. den 20. februar 2013 Materialeforbrug Valg af materialer, konstruktioner og opbygninger skal være i overensstemmelse med funktionen. Det skal tilstræbes at finde bæredygtige løsninger gennem minimering og vurdering af materialernes livscyklus. Detailløsninger skal beskytte materialet bedst muligt samt sikre en enkel vedligeholdelse. Materialer og konstruktioner, skal i videst mulig omfang kunne genanvendes direkte eller regenereres. Det betyder at de enkelte komponenter, hvor det er muligt, skal kunne adskilles, og f.eks. ikke være klistret sammen af lim og fugemasser. Overvej genbrug som alternativ til nyanskaffelse. Eksempelvis vil det ofte være energimæssigt og økonomisk bæredygtigt at istandsætte en bygningsdel, der har en fortsat levetid, frem for at udskifte den. Forbrug af energi og CO 2 -udledning ved fremstilling og levering Materialer der kræver minimal forarbejdning, ved kilden eller i bygningen, samt produkter der kræver kortere transport vil blive foretrukket. Materialer Generel miljøcertificering er ikke et krav, men det kan overvejes som målsætning for projekter, hvor det vil give kvalitet og mening. Bæredygtige materialer, herunder naturligvis miljømærkede eller bæredygtighedscertificerede produkter foretrækkes. Hvor det alligevel er nødvendigt at anvende andre materialer, skal der være opmærksomhed på følgende forhold: Anvendelse bør begrænses i forhold til miljøbelastning i fremstilling, drift og bortskaffelse. Metaller, som f.eks. kobber, zink og aluminium, samt naturligvis tung- /farlige metaller skal undgås, medmindre de af tekniske, bevaringsværdige eller æstetiske årsager er berettigede. Træ der er imprægneret med sundhedsskadelige stoffer, eller tropisk træ, skal i videst mulig omfang undgås. Anvendes tropisk træ skal dette være FSC mærket for at sikre at der har været en bæredygtig produktion. Kunststoffer er et bredt område, og der skal udvises opmærksomhed på anvendelsen. Selvom der eksempelvis kun anvendes godkendte produkter er der risiko for at ukritisk anvendelse fører til et usundt indeklima. Udtjente materialer til deponi skal i videst mulig omfang undgås. Miljøstyrelsens vejledninger vedrørende materialevalg, herunder også angående kemikalier og uønskede stoffer, skal følges. Se Miljøstyrelsens hjemmeside. Charlottenlund Strandpark Restaurant og servicebygning Arkitekt Arne Jacobsen, 1932 Revitaliseret 2010 og 2012 af Gentofte Ejendomme Charlottenlund Strandpark Restaurant og servicebygning Arkitekt Arne Jacobsen, 1932 Revitaliseret hhv og 2012 Kunststoffer anvendes i stor udstrækning fx i malerprodukter, i bitumen, til svejsning af fjernvarmerør, og som bestanddele i mange byggematerialer. En stor del af disse syntetiske materialer afgiver usunde dampe, endvidere er de som regel svært nedbrydelige og de kan sjældent genanvendes Side 7

8 Kapitel 5 - Vand Målet er at fjerne vandspildet fra kommunale bygninger, grønne anlæg og til driftsmateriel. den 20. februar 2013 Brugsvand Der skal tænkes vandbesparende. Der skal anvendes vandbesparende toiletter, samt vandbesparende armaturer, undtagen steder med behov for hurtig påfyldning, fx i rengøringsrum. Nye vaske- og opvaskemaskiner skal vælges efter deres miljømæssige egenskaber. Brugsvandsrør skal isoleres på forkant med fremtidige isoleringskrav for både at sikre den rette vandtemperatur ved tappestederne, samt et minimum af spild af både energi og vand. Hovedvandmålere skal kobles på et automatisk aflæsningssystem, som supplement til den manuelle aflæsning, så uregelmæssigheder i vandforbrug kan kontrolleres både lokalt og centralt. Individuelle vandmålere installeres ved anlæg, hvor en nemmere lokalisering af eventuelle lækager på vandinstallation vurderes at være nødvendig. Brugsvand til vanding skal holdes på et minimum, der skal tænkes i vandbesparende vanding, f.eks. ved opsamling og brug af regnvand, samt vanding på tider med minimal fordampning. Brugsvand til rengøring skal holdes på et minimum, f.eks. skal arbejdsprocessen tilrettelægges vandbesparende. Vandfyldning i Kildeskovshallen Spildevand Kloaknettet skal være funktionsdygtigt, tæt og korrekt dimensioneret. Kloaknettet skal inspiceres og istandsættes for at undgå forurening med spildevand i vandområder og i grundvandet. Projekter for at reducere risikoen for kælderoversvømmelser med vand fra især kloaknettet vægtes højt. Ligeledes skal der tages højde for fremtidig separation af regnvand og spildevand, fx undgås det at sammenkoble regnvand og spildevandsafløb inden hovedkloaksystemet. Regnvand og LAR (Lokal Afledning af Regnvand) Der skal tages højde for kraftige regnskyl. Kloaknettet belastes ved ekstremregn, hvilket kan medføre forurening og oversvømmelse med spildevand. Bygningerne sikres mod oversvømmelse fra kloakken f.eks. ved lukning af unødvendige kælderafløb, at hæve overkanten til kælderskakter og lyskasser, højvandslukker mv. Overflade- og drænvand fra grønne områder, parker, tage, lege- og P-pladser og lignende søges afskåret fra afløbssystemet, såfremt det ikke udgør en forureningsrisiko. Tilsvarende for veje efter samråd med vejafdelingen. Regnvandet kan både nedsives, opsamles til genbrug eller bortledes, og det er muligt at kombinere flere løsninger. I parker og andre grønne områder, og når der er kapacitet og potentiale, foretrækkes afvanding til grøfter eller via nedsivning, så afløbssystemet ikke belastes unødigt. Side 8

9 den 20. februar 2013 Kapitel 6 - El og Varme Der skal, ud fra en totaløkonomisk vurdering, vælges tiltag der er rentable, der medfører en reduktion af el- og varmeforbrug og som samtidigt fremmer eller opretholder de funktionelle såvel som de æstetiske værdier. El og varme Til kommunens ejendomme skal el- og varmespild minimeres, både i anlægsfasen og ikke mindst under den efterfølgende drift af ejendommen. Ved alle nybyggerier og ombygninger skal klimaskærmen udføres og holdes i en god energimæssig stand, hvor ydervægge, vinduer, tage, kældre og terrændæk er velisolerede efter gældende standarder. Ventilation af bygninger kan enten være mekanisk eller naturlig. Valget af metode beror på en nærmere beregning af energiforbrug, energitab og totaløkonomi. Mekanisk ventilation udføres altid med varmegenvinding og automatik, der sikrer at driften stemmer overens med behovet, f.eks. med ur for indstilling af driftstider. Hvor det er hensigtsmæssigt, i forhold til brugen af bygningen, etableres der styring af belysningen ved bevægelses- og dagslysstyring. Ved alle nybyggerier og ombygninger anvendes el- og varmebesparende installationer. I eksisterende bygninger udføres også energibesparende foranstaltninger, enten når installationerne er udtjente eller når beregninger viser, at en udskiftning er rentabel. Nye vaske- og opvaskemaskiner, køleskabe, frysere, komfurer, ovne, belysningsarmaturer, anlægskomponenter, pumper og lignende skal være lavenergienheder. For energiforsyning til bygninger, anlægsinstallationer og materiel, vurderes for udskiftning til en mere bæredygtig energiform. Muligheden for vedvarende energiforsyning, eller anden miljøskånsom energiforsyning fx fjernvarme undersøges nærmere. Park- og vejbelysning skal være bæredygtigt forsvarligt, både ift. anvendelse, udbredelse og energiforbrug. Energispild fra anlægs- og driftsudstyr undgås. Varmeforsyninger indreguleres, dimensioneres og isoleres så der ikke forekommer unødigt spild. El- og energimålere Hovedmålere for el- og energiforbrug, skal ligesom hovedvandmålerne, kobles på et automatisk aflæsningssystem som supplement til den manuelle aflæsning. Via dette kan uregelmæssigheder i el- og varmeforbruget kontrolleres både lokalt og centralt. I hver driftsenhed, med samme hovedforsyning, bør der installeres individuelle el- og varmefordelingsmålere for at give et bedre overblik over forbrug og forbrugsmønstre. Dette er for at tilskynde til nedsættelse af forbruget samt skabe grundlaget for udarbejdelse af grønne regnskaber. Energigruppen i Gentofte Ejendomme har som målsætning at brugere og personale i kommunale faciliteter og bygninger løbende vil blive opfordret til at spare på el og varme gennem information. For det tekniske servicepersonale, institutionsledere m.fl. arrangeres tilbagevendende kurser om energibesparelser, indeklima og lignende. Solceller på taget af sydfløjen Gentofte Kommunes Rådhus Side 9

10 Kapitel 7 - Grønne anlæg og udearealer De grønne områder og udearealer i Gentofte Kommune skal bevares og udvikles med respekt for bestående naturværdier og særlige landskabelige forhold. De grønne områder er, på mange måder, afgørende for et bæredygtigt miljø. De grønne områder er bl.a. den vigtigste kilde til nedbringelse af CO2-niveauet. Der skal skabes gode rammer for udviklingen af en varieret flora og fauna, samt mulighed for afvekslende rekreative oplevelser. Træer der er erklærede bevaringsværdige, fremgår af lokalplanerne og disse må ikke fjernes. Andre eksisterende markante træer og bevoksninger skal som udgangspunkt bevares. Der skal ligeledes sikres en løbende fornyelse af bevoksningen ved indplantning af nye karakterfulde træer og buske. Træer og bevoksning skal sikres mod beskadigelser i forbindelse med graveog anlægsarbejder, bl.a. må der som hovedregel ikke køres i træets drypzone. Ved skader eller sygdomsangreb sikres genplantning. Bynatur Det er væsentligt for både byens bæredygtighed og for byens fysiske og æstetiske miljø, at der sikres et passende højt naturindhold. Der bør tænkes naturindhold ind i friarealerne, således at der kommer en større biodiversitet. Udover etablering af anlæg på terræn kan der, i sammenhænge hvor det driftsmæssigt og teknisk forsvarligt, overvejes grønt areal på facader, taghaver og lignende, så man kan få naturmæssige oplevelsesmuligheder i sammenhæng med bebyggelsen. Offentlige udearealer, veje mm. Det skal ved planlægning af udearealer efterstræbes, at de fremstår frodige, rummelige og med et fyldigt naturindhold. Der skal efterstræbes et fornuftigt forhold mellem udearealernes størrelse og antallet af brugere, så der kan skabes gode og velegnede, men også robuste og slidstærke opholdsarealer. De eksisterende vejbevoksninger beskyttes, vedligeholdes og udvikles, så de fremstår frodige og sunde og derved understreger det grønne Gentofte. Driften af grønne anlæg Brug af pesticider i driften er forbudt på alle offentligt ejede udearealer i Gentofte Kommune. Der skal fokuseres på anvendelse af miljørigtige og bæredygtige metoder til ukrudtsbekæmpelse. Eksempelvis kan der, for at undgå ukrudt i bede, anvendes flis og bunddækkende planter. Driftsmetoderne skal udformes så naturens mangfoldighed, på det enkelte areal, bevares og udvikles bedst muligt. Der skal udarbejdes driftsplaner for alle områder med grønne anlæg, således at drift og pleje understøtter ovenstående målsætninger for de grønne anlæg. den 20. februar 2013 Glatførebekæmpelse Til glatførebekæmpelse på vejene og andre befæstede udearealer skal brug af miljørigtige produkter udbredes. Når der anvendes salt til glatførebekæmpelse skal dette være befugtet salt frem for tørsalt. På ikke befæstede stier i f.eks. parker og grønne områder ryddes og gruses. Fortet Charlottenlund Strandpark Side 10

11 Kapitel 8 - Anlægsarbejde Under udførelsen er der en række kortere og længerevarende miljømæssige effekter, som bygherre, rådgiver og entreprenør skal være opmærksom på. Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med Gentofte Kommunes: Forskrift for udførelse af: Erhvervsmæssige bygge- og anlægsaktiviteter Regulativ for flytning af jord Regulativ for erhvervsaffald Retningslinier for råden over vejareal Alle dokumenter findes på Gentofte Kommunes hjemmeside. Derudover er der en række andre lovmæssige forhold, der skal overholdes fx skal støjende aktivitet anmeldes til Natur og Miljø. Byggepladsindretning og -drift Byggepladsindretning, herunder disponering og placering og opbevaring af materialer, skal udføres sikkerheds og miljømæssigt forsvarligt. Eksempelvis skal der indrettes således, at der ikke er risiko for forurening. Ved ethvert større byggeri eller anlæg, udarbejdes en plan for byggepladsens sikkerhed og sundhed (PSS) efter gældende lovgivning. Støj-, støv- og lugtgener Byggepladsindretning og arbejdsgange skal planlægges således at støj-, støvog lugtgener minimeres. Det skal fremgå af projektredegørelsen eller lignende, hvornår der forventes støv-, støj- og lugtgener, som kræver særlige forholdsregler. Vibrationsdæmpende foranstaltninger gennemføres og beskrives, og det undersøges, om der på byggepladsen eller på tilgrænsende grunde er vibrationsfølsomme indretninger. Der tages de nødvendige forholdsregler for at imødegå skader. Forhold til omkringliggende bebyggelser Forud for ethvert bygge- eller anlægsarbejde, der kan have generende virkning på de omkringliggende bebyggelser eller arealer, skal de orienteres om byggeriets eller anlægsarbejdets indhold, gener og omfang samt overordnede tidsplan for dets gennemførelse, samt ændringer. Byggeplads i forbindelse med opførelsen af Ordrup Multihal 2007 Links til relaterede hjemmesider Hvis linket er blevet inaktiv, kan anvisningerne fås ved henvendelse til Natur og Miljø, ved Agenda 21 medarbejderen. Flytning af jord: ning/flytning-af-jord Erhvervsmæssige bygge- og anlægsaktiviteter: Regulativ for erhvervsaffald: Side 11

12 Kapitel 9 - Affald og genbrug Det er målet, at andelen af restaffald minimeres. Affaldsfrembringelse sker både under anlægsarbejdet og i forbindelse med driften. Allerede i planlægningsfasen, skal der tages højde for affaldshåndtering under selve anlægsarbejdet og i den følgende drift. I anlægsfasen, skal der udover de forhold der er beskrevet i kapitel 8, tages højde for følgende restaffaldsminimerende muligheder: At restprodukter indbygges i anlægsarbejdet, hvor det giver mening og er miljømæssigt forsvarligt. At restprodukter, der kan tænkes at have en genanvendelsesmulighed andre steder, nedtages, opbevares og distribueres således at de ikke lider unødig skade. For driftsfasen skal eventuelle kommende/eksisterende brugere involveres således, at affaldshåndteringen bliver hensigtsmæssig og miljørigtig, gerne på et fremtidssikret niveau. Ligeledes bør der for driftsfasen tilskyndes til miljøbevidst adfærd, eksempelvis genbrug frem for nyanskaffelse, reparation i stedet for nykøb, samt miljøbevidste valg ved indkøb. Kildesortering og kompostering Ved samtlige større ombygninger og ved nybyggeri, skal det være en del af projektet, at der etableres plads til kildesortering af affald, i henhold til Gentofte Kommunes affaldsordning. Eksempelvis kan kildesortering opdeles til pap, papir, glas, metal, plast, farligt affald, brændbart storskrald samt restaffald. Under forudsætning af, at det ikke tiltrækker skadedyr, overvejes om der skal gives mulighed for kompostering af haveaffald og rå grønsagsrester, og om hvordan det i praksis kan gennemføres. Kildesortering ved ejendom i Gentofte Kommune Side 12

13 Vejledning i Opfølgning på Bygherrevejledning Bygherrevejledningens kvalitetskrav skal indarbejdes i programmering, projektering, udførelse og i driften. Til støtte og til dokumentation for implementering i vedligeholdelses- såvel som i anlægsprojekter, omsættes bygherrevejledningens tjekliste (se de følgende sider) til en fyldestgørende redegørelse. Målet med opfølgningen er: At lægge op til en proces hvor projektets og stedets potentialer for kvalitet og bæredygtighed bliver belyst og benyttet. At være en rationel ramme og dokumentation for god håndtering af Gentofte Kommunes krav og ønsker til kvalitet og bæredygtighed. Princip og omfang af opfølgningen Så snart projektet er igang, er arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed elementer, der skal respekteres i opgaveløsningen. Opfølgningens omfang tilpasses i samarbejde med ledelsen eller projektejeren, så den står mål med projektets størrelse og kompleksitet. Opfølgning er byggestyrerens ansvar, herunder at der inddrages faglighed så kvalitet og bæredygtighed belyses fornuftigt. Underforstået kan byggestyreren videregive penneførerollen til rådgiveren, såfremt det er kompetencemæssigt og aftalemæssigt muligt. Det er vigtigt, at der opnås konsensus om indhold blandt partshaverne. Det er byggestyreren der skal tilse at projektet efterlever bygherrevejledningens kvalitetskrav. Godkendelse af Opfølgning på Bygherrevejledning Tjekliste-/redegørelse skal bruges som grundlag for projektorientering eller godkendelse af projektet til nærmeste leder eller styregruppe. Projektorientering vil normalt foregå ved start og ved slut, samt ved hver relevant fase, større projektrevision, projektstatusmøde eller lignende. Omfanget af opfølgningen afstemmes med kompleksiteten: Ved de fleste af de almindelige opgaver, er det tilstrækkeligt at byggestyreren og en evt. projektgruppe, forholder sig til og noterer det væsentlige til hvert af tjeklistens 3 hovedpunkter (Forudsætninger/kvalitet/bæred ygtighed), inden projektorienteringerne. I Gentofte Kommunes særlige kulturmiljøer eller på ejendomme med de højeste bevaringsværdier kan det komme på tale at udvide redegørelsen med mere omfattende analyser. Rekvirer værdikortlægningsparadigme af Gentofte Kommunes arkitekturmedarbejder. Støtte og kvalitetssikring til Opfølgning på Bygherrevejledning Når der er tale om ny arkitektur, et projekt i et kulturmiljø, eller en ejendom der er fredet eller bevaringsværdig i kategori 1-4, skal Gentofte Kommunes arkitekturrådgiver inddrages til enten at deltage i, eller til at udpege, en arkitektonisk sparring på projektredegørelsen. Når der indarbejdes bæredygtige initiativer skal energimedarbejderne i Gentofte Ejendomme, Agenda 21- medarbejderen i Natur og Miljø, eller afdelingens eget fagområde indenfor bæredygtighed inddrages. Tjekliste-/paradigme til redegørelse for arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed, Arkivering/metode: Nærværende paradigme kan anvendes og gemmes på sagen. Det anbefales at dette sker ved hver projektgennemgang fx med følgende filnavn: BV opstart BV programfase BV aflevering Redegørelsen kan alternativt være integreret i projekthåndbog, logbog eller lignende Jægersborg vandtårn, arkitekt Eduard Thomsen 1956 Transformeret til fritidscenter og ungdomsboliger, arkitekt Dorte Mandrup 2006 Side 13

14 Tjekliste og paradigme til redegørelse for BV-Arkitektonisk kvalitet og Bæredygtighed Projektbeskrivelse: Opgave (samt henvisning til fx pkt. i beslutningsreferat) og sted. Forhistorie: fx baggrund, forundersøgelser, tidsplan. 1. Projektforudsætninger - Inden projektet igangsættes forudsættes det at grundlaget er godt, og afstemt med ledelsen, fx skal det kunne bekræftes at der er, eller vil opnås en god sammenhæng i: Projektforudsætninger: Noter om Programmet, stedet, tidsplanen, økonomi, ressourcer, kompetencer? Risici: Notér potentielle risici, og hvordan minimeres de? (f.eks. forundersøgelser) Noter: 2. Kvalitet Kommuneatlas-/planforhold: Notér om det er et kulturmiljø eller bygninger med en bevaringskategori (tjek Kommuneatlasset og inkluder bevaringsbegrundelsen, tjek planforhold bl.a. om der er bevarende lokalplan) Værdier: Generer viden om den eksisterende bygning/kulturmiljø. Beskriv alt det der opfattes som værdier og ligeledes det der opfattes som problemer-/ulemper-/mangler. Kategoriser evt. værdier i flg. 5 temaer: 1. Helhedsværdier (Værdier der rækker ud over stedet) 2. Nytteværdi (Brugbarhed, vurder om gl. faciliteter kan vitaliseres?) 3. Arkitektonisk kulturarvsværdi (se evt. Kommuneatlassets værdibeskrivelse) 4. Ressource værdi (mulighed for genbrug) 5. Perceptuel værdi (Fx lyd/duft/lys/skygge/blæst/læ) (ved stor kompleksitet rekvirer værdikortlægningsmetode fra kommunens arkitekturmedarbejder) Ved planer om nedrivning-/sløjfning af eksisterende anlæg skal ønsket begrundes og underbygges Ang. istandsættelse. Observer materialer, håndværk, tilstand og anvendelighed! Konkluder og beskriv princip for istandsættelse. Fx om der skal restaureres (nænsomt), istandsættes (påpasseligt), renoveres (uden specielle hensyn), eller rekonstrueres (ændres) (Ved tvivl konsulter kommunens arkitekturrådgiver eller fx center for bygningsbevaring, vær kritisk overfor rådgivning fra leverandører) Ved nyanlæg, beskriv hovedgreb Fx princip for nyanlæg-/byggeri eller anden forandring /forholdet til omgivelserne (fx skala/farver)/hvilket udtryk ønskes? (fx om der efterstræbes markant eller diskret udtryk) Særlige elementer vedr. uderum/inderum/bygningsfysik/tilgængelighed Fx friarealer, dagslys, akustik, farver, tekstur, materialer, tag, vinduer, facader, evt. behov for særlige tilgængelighedstiltag Arkitektonisk kvalitet, lille prosa opsamling. Beskriv om værdien forøges, fastholdes, hvor og hvordan.

15 3. Bæredygtighed Formålet er, at inspirere til en gennemgang af muligheder for det konkrete projekt, samt at vejledningens krav indbygges i projektet Miljøproblemer i projektet eller på stedet?(fx forurening, støj, dårlig udnyttelse af ressourcer etc.) Potentialer Indbyder projektet til specifikke miljøtiltag? (fx energiforbedringer, LAR, friarealer, forureningsafværge, CO2) Udførelsesfasen, affald, genbrug, indbygning Totaløkonomisk vurdering, overvej de samlede omkostninger til anlæg og drift i hele bygningens eller anlæggets levetid. Tag stilling til om det perspektiv åbner for anden metode eller tiltag, eller om det undersøges yderligere i særskilt bilag Integrerede tiltag, lille prosa opsamling om projektets bæredygtige elementer (jf. gældende BR-krav og derudover) Ved anlægsprojekter kan redegørelsen indeholde gennemgang af nedenstående punkter: Konstruktioner og materialer - fx forbrug, transport, levetid, vedligehold, nedbrydelighed, genanvendelse Miljømæssige udfordringer og muligheder oplistning inkl. lokalisering og forslag til løsning Vand fra værk - fx forbrug og bortledning Miljømæssige udfordringer og muligheder oplistning inkl. lokalisering og forslag til løsning Regnvand - fx anvendelse og LAR Miljømæssige udfordringer og muligheder oplistning inkl. lokalisering og forslag til løsning Spildevand - fx genbrug oprensning, separation Miljømæssige udfordringer og muligheder oplistning inkl. lokalisering og forslag til løsning El - fx belysning, apparater, alternativ energi Miljømæssige udfordringer og muligheder oplistning inkl. lokalisering og forslag til løsning Varme - fx isolering, forbrug, forsyning-/alternativ energi Miljømæssige udfordringer og muligheder oplistning inkl. lokalisering og forslag til løsning Udearealer og Grønne anlæg - fx CO 2, energi, LAR fra friarealer Miljømæssige udfordringer og muligheder oplistning inkl. lokalisering og forslag til løsning Jordforurening - kortlægning, handleplan fx justering af byggefelt Miljømæssige udfordringer og muligheder oplistning inkl. lokalisering og forslag til løsning Opsamling bæredygtighed Er der noget udover ovenstående der ønskes videregivet ang. kvalitet?

16

Arkitekturpolitik Kommunalbestyrelsen, den 18. december 2000

Arkitekturpolitik Kommunalbestyrelsen, den 18. december 2000 Det grønne Gentofte Arkitektur og æstetik Gentofte Kommunes Arkitekturpolitik Kommunalbestyrelsen, den 18. december 2000 Foto; Sabroe Media Texaco Tank Arkitekt Arne Jacobsen 1937 Gentofte Kommunes istandsættelsesprojekt

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Det grønne Gentofte Arkitektur og æstetik. Bilag til byherre, rådgivere og konsulenter ang. vedligeholdelse og byggeri

Det grønne Gentofte Arkitektur og æstetik. Bilag til byherre, rådgivere og konsulenter ang. vedligeholdelse og byggeri Det grønne Gentofte Arkitektur og æstetik 05. november 2008 Gentofte Kommunes Arkitekturpolitik Vejledning til projektorganisationen Kystvejens tankstation Arne Jacobsen 1937 Bygningen er Gentofte Kommunes

Læs mere

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan DNV Gødstrup Bilag 10.11 Miljøplan Dokumentnummer: DNV C BP 08 Bilag 10_11 til Byggeprogram Projekt: H10159 Rev. Dato Tekst Firma Udarbejdet Kontrolleret Godkendt 29.06.2012 Byggeprogram etape 1 HLH PWA

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,

Læs mere

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune VEDTAGET 28. november 2012 Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune Indledning Der er en stigende bevidsthed om behovet for en bæredygtig udvikling med en fornuftig udnyttelse af

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

Forslag til nye bæredygtighedstiltag i Planloven

Forslag til nye bæredygtighedstiltag i Planloven KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Forslag til nye bæredygtighedstiltag i Planloven Notatet giver en oversigt over relevante bæredygtighedstemaer som der i dag ikke

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Affald hvad, hvem og hvorfor Bygge- og anlægsaffald er det affald der opstår efter nybygning, renovering eller nedrivning. Bygherren er ansvarlig for

Læs mere

Fokuspunkter for Lokale og Anlægsfondens vurdering

Fokuspunkter for Lokale og Anlægsfondens vurdering Fokuspunkter for Lokale og Anlægsfondens vurdering Ansøgningsproces Forhåndsvurdering Ved forhåndsvurdering af projektet skal der indsendes en række dokumenter for henholdsvis byggeprojekter og anlægsprojekter

Læs mere

Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter

Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter Notat Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter 7. juli 2011 Udarbejdet af PHe Kontrolleret af Merete Schmidt Petersen, Ole Gerner Jacobsen og Anne Marie

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Renovering af erhvervsbygninger

Renovering af erhvervsbygninger Renovering af erhvervsbygninger Energirenoveringer - Konference om energirigtige renoveringer i den bestående bygningsmasse. Mandag 25. september 2006. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

TILLÆG nr. 1. om mulighed for solcelleanlæg. til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev

TILLÆG nr. 1. om mulighed for solcelleanlæg. til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev TILLÆG nr. 1 om mulighed for solcelleanlæg til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1-29 Område til boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev Indledning

Læs mere

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB De første erfaringer med den nye danske standard DGNB En offentlig bygherre investerer i fremtiden Lars Lundsgaard 2 Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion Drift af bygninger

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47.

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Bilag 2 Østbanegade FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Østbanegadekarréen Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx.xx.2015 at sende dette forslag om

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Fra: Til: Alle er enige! Der skal tænkes og forberedes arbejdsmiljøforhold i hele processen - og derefter! Sund fornuft!!

Læs mere

Opførelsen af ny bebyggelse med tilhørende anlæg kræver, at der tilvejebringes en lokalplan i henhold til Planlovens 13.

Opførelsen af ny bebyggelse med tilhørende anlæg kræver, at der tilvejebringes en lokalplan i henhold til Planlovens 13. Screening af Forslag til Lokalplan 137 Rækkehuse på Fortvej. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer 1 er der pligt til at miljøvurdere planer, hvor der fastlægges rammer for fremtidige

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Forskrift for udførelse af midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter

Forskrift for udførelse af midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter Forskrift for udførelse af midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter April 2013 Forskrift for udførelse af midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter Formål Formålet med denne forskrift er at begrænse gener

Læs mere

Baldersgade 2-4, 8 og 10, Dagmarsgade 41, Ægirsgade 1-23 og Nørrebrogade 190-194

Baldersgade 2-4, 8 og 10, Dagmarsgade 41, Ægirsgade 1-23 og Nørrebrogade 190-194 Bilag 5 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Baldersgade 2-4, 8 og 10, Dagmarsgade 41, Ægirsgade 1-23 og Nørrebrogade 190-194 Borgerrepræsentationen har XX. YYY 2015 truffet byfornyelsesbeslutning om indretning

Læs mere

Natur & Miljø. Forskrift for udførelse af bygge- og anlægsaktiviteter

Natur & Miljø. Forskrift for udførelse af bygge- og anlægsaktiviteter Natur & Miljø Forskrift for udførelse af bygge- og anlægsaktiviteter Formål Formålet med denne forskrift er at begrænse gener i form af støj, støv og vibrationer i forbindelse med bygge- og anlægsaktiviteter

Læs mere

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen i høring.

Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen i høring. FORSLAG FÆLLES GÅRDhave Masnedøgadekarréen Masnedøgade 1-9, Jagtvej 207-209, Drejøgade 2-10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse 1 Bagrund Heldigvis synes de fleste beboere, at Saltværkshuse er et dejligt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor er der siden

Læs mere

Screening af Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 og Forslag til Lokalplan

Screening af Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 og Forslag til Lokalplan Screening af Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 og Forslag til Lokalplan 138 I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer 1 er der pligt til at miljøvurdere planer, hvor der fastlægges

Læs mere

Forprojekt Beskrivelse mm. Udarb.: THP

Forprojekt Beskrivelse mm. Udarb.: THP Prissat forprojekt vedr. Birkerød Svømmehal renovering af omklædnings- og baderum. Projektomfang: Beskrivelse, 21.02.2014 Forprojekt, budget, 21.02.2014. Tegninger, 21.02.2014, (29)3.03 Plan Stue, eksisterende

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE ØST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE ØST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen ØST Ravnsborggade 13-21C, Skt. Hans Gade 15-23, Skt. Hans Gade Passage 2-4 og 1-11, Fælledvej 14-18 samt Fælledvejens Passage 2-12 Teknik- og Miljøudvalget

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Miljøscreening - i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (inkl. Agenda 21 faktorer)

Miljøscreening - i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (inkl. Agenda 21 faktorer) screening - i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (inkl. Agenda 21 ) Herlev Kommune Dato Marts 2016 Projektbeskrivelse Udarbejdelse af tillæg nr. 5 til spildevandsplan 2010 2019.

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune v/lone Pedersen Teknik & Miljø Rådmand Mariann Nørgaard Ledelsessekretariat Udviklings- og adm. chef Frede Aagren Direktør Christian Bjerg

Læs mere

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Arbejdsgruppen vedr. miljø: Klaus Hansen, By og Byg Morten Elle, BYG?DTU Sergio Fox, Energistyrelsen Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S DE FIRE HOVED- PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

Miljøvurdering - screening

Miljøvurdering - screening Miljøvurdering - screening Plan nr.: Tekst: Lokalplan for grønt område ved Sønderparken Skema status Dato Udfyldt/rev. Beskrivelse af rev. af Bygherre A 26/10-2012 LIFA v/jch Team Plan B Miljøvurderingsgruppen

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Screening Lokalplanforslag 066-510 Offentlig og privat service ved Tøndervej

Screening Lokalplanforslag 066-510 Offentlig og privat service ved Tøndervej FORSLAG Scoping Kommuneplantillæg nr. 02-630, Område til tekniske anlæg, Lokalplanforslag 061-630, Geotermisk Varmeproduktionsanlæg i Tønder Screening Offentlig og privat service ved Tøndervej Skærbæk

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE Masnedøgadekarréen

FÆLLES GÅRDHAVE Masnedøgadekarréen BESLUTNING Bilag 2 FÆLLES GÅRDHAVE Masnedøgadekarréen Masnedøgade 1-9, Jagtvej 207-209, Drejøgade 2-10 byfornyelsesbeslutning om indretning af en fælles gårdhave. Den fælles gårdhave etableres af Teknik-

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Fondsansøgning til Renholdningsselskabet af 1898 vedr. udvikling af grønne taghaver

Fondsansøgning til Renholdningsselskabet af 1898 vedr. udvikling af grønne taghaver Udkast Fondsansøgning til Renholdningsselskabet af 1898 vedr. udvikling af grønne taghaver 1. Indledning Frederiksberg Kommune er Danmarks tættest beboede kommune, og der er brug for friarealer til byens

Læs mere

ET MATERIALE TIL FLERE GENERATIONER. Til tagdækning, facadebeklædning, tagrender, solarløsninger og arkitektoniske detaljer BEDRE BOLIG MED RHEINZINK

ET MATERIALE TIL FLERE GENERATIONER. Til tagdækning, facadebeklædning, tagrender, solarløsninger og arkitektoniske detaljer BEDRE BOLIG MED RHEINZINK ET MATERIALE TIL FLERE GENERATIONER Til tagdækning, facadebeklædning, tagrender, solarløsninger og arkitektoniske detaljer BEDRE BOLIG MED RHEINZINK 2 3 Slappe af, læse, dagdrømme, skrive lange breve,

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Odense Bæredygtighedspris

Odense Bæredygtighedspris Odense Bæredygtighedspris Du indstiller initiativer til Odense Bæredygtighedspris ved at udfylde skemaerne herunder og sende filen til Torben Jarlstrøm Clausen, Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat

Læs mere

Netværket for bygge- og anlægsaffald

Netværket for bygge- og anlægsaffald Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,

Læs mere

Antennevejledning. Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune

Antennevejledning. Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune Antennevejledning Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri, Teknik og Miljø Aarhus Kommune 2011 VEJLEDNING Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune FORMÅL

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Der udføres dagslysstyring 0 kr. 0 kr. år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Der udføres dagslysstyring 0 kr. 0 kr. år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Julsøvej, Risskov 40 - Postnr./by: 8240 Risskov BBR-nr.: 751-86916-9 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 BESKRIVELSE Idegrundlaget Projektet tager udgangspunkt i at skabe funktionalitet såvel som fleksibilitet,

Læs mere

CAS Service Leverance Aftale

CAS Service Leverance Aftale CAS Service Leverance Aftale INDHOLDSFORTEGNELSE CAS SERVICE LEVERANCE AFTALE...3 1.0 DEFINITIONER...3 1.1 AFTALEN...3 1.1.1 AFTALEGRUNDLAG...3 1.1.2 AFTALENS FORMÅL...3 1.1.3 AFTALEN...4 1.1.4 IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT...4

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 1 for Hundested bymidte Dato 6. august 2015 Deltagere ved screeningsmøde: Inha og pvme Læservejledning:

Læs mere

Screening vedvarende energi

Screening vedvarende energi Dato: 5. januar 2017 qweqwe Screening vedvarende energi Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Kommuneplan 2013 vedvarende energikilder ved boliger

Læs mere

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012 HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse i forbindelse med lokalplan nr. 09.E11.1 med tillæg nr. 73 til Herning Kommuneplan 2009-2020 for et erhvervsområde ved Teglværksvej, Feldborg Sammenfattende

Læs mere

Programmering - indledning

Programmering - indledning Programmering Programmering - indledning Første kursusdag Bygherrens ønsker Bygherrens beslutningsproces Ønsker og mål konkretiseres i programmet og bliver derfor et meget vigtigt dokument ofte også juridisk

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Birkhøjen 10D 8382 Hinnerup BBR-nr.: 710-013477-001 Energikonsulent: Bjarne Bilskov Jespersen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan

Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan Appendiks C hører til publikationen Energihandlingsplan erfaringer og inspirationsliste, udarbejdet i InnoBYG projektet Bæredygtig Energirenovering,

Læs mere

Forskrift for udførelse af midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter

Forskrift for udførelse af midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter Forskrift for udførelse af midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter Formål Forskriften har til formål at begrænse gener i form af støj, støv og vibrationer i forbindelse med midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter

Læs mere

Kravene er forpligtende for byggeri, ombygninger, renoveringer og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune står som bygherre eller kontraktmæssig

Kravene er forpligtende for byggeri, ombygninger, renoveringer og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune står som bygherre eller kontraktmæssig Kravene er forpligtende for byggeri, ombygninger, renoveringer og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune står som bygherre eller kontraktmæssig bruger, samt for byggeri, ombygninger og renoveringer, der

Læs mere

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem

Læs mere

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads Bornholms Regionskommune Screening vedr. evt. miljøvurdering af planer for vindmøller ved Krashave Forsiden skal altid udfyldes. De øvrige sider er hjælpeværktøj til brug for udfyldelse af forsiden. Navn

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Bilag 5 VVM-bekendtgørelsen (Bek. nr. 1654 af 27. december 2013)

Bilag 5 VVM-bekendtgørelsen (Bek. nr. 1654 af 27. december 2013) Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Skanderborg Fælleden Skanderborg Kommune, Byråds-

Læs mere

LOKALPLAN NR. 1.27_345. Tølløse Avlsgård

LOKALPLAN NR. 1.27_345. Tølløse Avlsgård LOKALPLAN NR. 1.27_345 Tølløse Avlsgård Ændring af lokalplan nummer. I forbindelse med Kommunesammenlægningen i 2007 har denne lokalplan sammenfaldende lokalplannummer med andre lokalplaner indenfor Holbæk

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Forslag Rylevej 1-4, Hvalpsund

Tillæg til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Forslag Rylevej 1-4, Hvalpsund Tillæg til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Forslag Rylevej 1-4, Hvalpsund Dato: 3-8-2015 Sags nr. 820-2015-39261 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere