Bygherrevejledning (BV)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bygherrevejledning (BV)"

Transkript

1 den 25. september 2013 Gentofte Kommunes Bygherrevejledning (BV) arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed For Gentofte Kommunes administration og eksterne samarbejdspartnere Baseret på Agenda 21 og Gentofte Kommunes Arkitekturpolitik Jægersborg vandtårn, fritidscenter og ungdomsboliger, arkitekt Eduard Thomsen 1956, arkitekt Dorte Mandrup 2006 Foto: DMA

2 den 25. september 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1 - Overordnede målsætninger... 4 Kapitel 2 - Overordnet om opfølgning... 5 Kapitel 3 - Overordnede arkitektoniske kvalitetskrav... 6 Kapitel 4 - Bygherreleverancer og materialevalg... 7 Kapitel 5 - Vand... 8 Kapitel 6 - El og Varme... 9 Kapitel 7 - Grønne anlæg og udearealer Kapitel 8 - Anlægsarbejde Kapitel 9 - Affald og genbrug Vejledning i Opfølgning på bygherrevejledning Tjekliste og paradigme til redegørelse for arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed Kolofon: Gentofte Bydel Gentofte Kommunes Bygherrevejledning - arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed, hhv. Værdigrundlag (BVV) og Paradigme for projektredegørelse (BVP) Tekst, foto og illustrationer, undtagen hvor andet er nævnt, af Gentofte Kommune Indholdet kan citeres med kildeangivelse; Gentofte Kommunes bygherrevejledning - arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed Bidragydere: Energimedarbejder Martin Pedersen miljømedarbejder Astrid Kock Grusgaard, miljømedarbejder Marie-Louise Sune Andersen Redaktør: Arkitekturrådgiver Christian Olesen arkitekt maa nordmak Bygherrevejledningen har sit afsæt i: Lokal Agenda 21, jf. Byplanudvalgets beslutning d. 12. maj 1999 Gentofte Kommunes Arkitekturpolitik, vedtaget d. 18. december 2000 af Kommunalbestyrelsen Gentofte-Planen Klimaplan for Delplan 1 Kortlægning af CO2 udledning i Gentofte Kommune Delplan 2 Energihandlingsplan for kommunens bygninger Delplan 3 Udbygning af fjernvarme i Gentofte Kommune Delplan 4 Handleplan for bæredygtig udvikling 2012 Delplan 5 Klimatilpasningsstrategi Delplan 6 Katalog over supplerende klimainitiativer Grøn strukturplan

3 den 20. februar 2013 Indledning I Gentofte Kommune er arbejdet med bæredygtig udvikling forankret i Agenda 21 strategien, og målsætningerne om kvalitet er forankret i arkitekturpolitikken Det grønne Gentofte - arkitektur og æstetik. Det er hensigten, at nærværende vejledning skal fremme helhedssyn, tværgående faglighed, kvalitet og bæredygtighed. Bygherrevejledningen forklarer Gentofte Kommunes værdigrundlag og kriterier for kvalitet og bæredygtighed. Vejledningen skal ligeledes inspirere til at benytte projektets og stedets iboende potentialer for kvalitet og bæredygtighed bedst muligt. Bygherrevejledningen er gældende for Gentofte Kommunes samlede byggeog anlægsaktiviteter, eksempelvis infrastruktur, byrum, grønne anlæg og andre friarealer, samt ny-, om- og tilbygninger, såvel som istandsættelser og drift af bygninger. Bygherrevejledningen indgår som del af aftalegrundlaget med rådgivere, entreprenører og leverandører. Bygherrevejledningen skal også indgå i samarbejdsaftaler med andre bygherrer, såfremt Gentofte Kommune understøtter eller på anden måde har del i projektet. Vejledningen kan også være inspiration til andre bygherrer, som forestår bygge- og anlægsarbejder. Supplerende om aftaleforhold: Aftaleforhold går forud for bygherrevejledningen og skal derfor være uddybende og skærpende eller som minimum i overensstemmelse med Bygherrevejledningen og tilhørende projektredegørelse. Kildeskovshallen er tegnet af arkitekterne Karen og Ebbe Clemmensen i 1970 Anlægget blev fredet 2000 og hallen fik i 2003 en stor tilbygning I 2009 blev der gennemført en større beton- og energirenovering Kildeskovshallen er på top 10 over de vigtigste arkitektoniske værker i Danmark Side 3

4 Kapitel 1 - Overordnede målsætninger Målet er passende kvalitet og bæredygtige projekter. Vejledningen er gældende for, og skal være tilgængelig for, alle der beskæftiger sig med Gentofte Kommunes bygge- og anlægsaktiviteter eksempelvis ny-, om- og tilbygninger, samt istandsættelser og drift af bygninger, byrum, infrastruktur, grønne anlæg og andre friarealer. den 20. februar 2013 Overordnede målsætninger for det enkelte projekt At fremme kvalitet og bæredygtighed. At sikre vores fælles kulturarv. At gå foran med arkitektonisk fornyelse og kvalitet. At reducere miljøskadelige effekter i forbindelse med opførelse, drift og vedligeholdelse samt bortskaffelse. At benytte tilgængelig erfaring, samt at ny viden på området løbende indarbejdes og anvendes. At arbejde helhedsorienteret og tage ansvar for passende kvalitet og bæredygtighed allerede under planlægningen, herunder: At de potentielle bæredygtige tiltag lokaliseres gennem kvalificeret vurdering, helt i starten af projektet. At stedets og projektets iboende værdier og potentialer belyses og benyttes i videst mulige omfang At der indgår totaløkonomiske scenarier, dvs. som minimum overvejelser om de samlede omkostninger til anlæg og drift i hele bygningens eller anlæggets levetid. Texaco Tank Arkitekt Arne Jacobsen 1937 Restaureret 2004 Ordruphus Istandsat 2010 Forhold til lovgivning Vejledningen erstatter ikke lovgivningen, og der skal altid tages højde for lovgivning, eksempelvis om projektet: er VVM-pligtigt, er omfattet af Naturbeskyttelse, Kystbeskyttelse og- /eller Skovlov. I tvivlstilfælde kan Natur og Miljø hjælpe med at afklare dette. er omfattet af Byggeloven, lov om miljøvurdering, ved henvendelse afklares dette af Plan og Byg. er eller bør være omfattet af frednings- eller bevaringsbestemmelser. Kan oplyses ved henvendelse til Plan og Byg eller Gentofte Kommunes arkitekturrådgiver. er omfattet af Vejbyggelinien, Vejloven, Færdselsloven. Kan oplyses ved henvendelse til Park og Vej. Side 4

5 Kapitel 2 - Overordnet om opfølgning Kvalitet og bæredygtighed er et fælles ansvar. I praksis er det den enkelte projektholder/driftsherre/tovholder/projektleder/byggestyrer/primære bygherrerådgiver/mv. herefter kaldet byggestyrer, der skal sikre at vejledningen efterleves, at den kommer projektparterne i hænde, herunder at Bygherrevejledningen bliver en del af projekt- og aftalegrundlag. Som bygherre og som driftsherre skal værdigrundlaget følges. Som bygherre skal projektredegørelse Opfølgning på bygherrevejledning, uanset projektets størrelse og uanset om det er vedligehold eller nyanlæg, endvidere følges. (se vejledning i afsluttende afsnit) Intern faglig opfølgning Udvikling, programmering og opfølgning sikres af Gentofte Kommunes fagfolk. den 20. februar 2013 I den faglige ledelse prioriteres intern kvalitetssikring og kompetenceudvikling, så forvaltningen er på forkant med de tekniske muligheder og udfordringer. Det er byggestyrerens ansvar, at være opmærksom på, om projektet påvirker arkitektur og bevaringsværdier, såvel som bæredygtighedsaspekter. For eksempel kræves der særlige faglige kompetencer, når der er tale om et projekt i et kulturmiljø eller på ejendomme, der er fredede eller bevaringsværdige. Opfølgning ift. udbudsstrategi og faglige samarbejdspartnere Gentofte er foregangskommune, når det drejer sig om visionære projekter. Gentofte Kommune har i historisk perspektiv en lang række eksempler på spændende projekter, som er udviklet med innovative samarbejdspartnere. Innovation handler i dag i høj grad om at udvikle bæredygtige forbedringer og funktionelle revitaliseringer på de eksisterende bygninger og anlæg. Til at understøtte det visionære og det innovative, samt kvalitet og bæredygtighed skal der, i valg af udbudsstrategi og eksterne samarbejdspartnere, lægges vægt på: at finde en konstellation, der fagligt løfter opgaverne. at efterstræbe samarbejde med de bedst kvalificerede og mest engagerede rådgivere, entreprenører og håndværkere, og insistere på faglig, konstruktiv dialog i hele projektforløbet. at samarbejdspartnerens repræsentant personligt kan dokumentere kompetencemæssig baggrund, der matcher opgavekarakteren. at projektets ressourcepersoner er gennemgående. Munkegårdsskolen Arne Jacobsen 1956 Tilbygning under skolegården af Dorte Mandrup arkitekter 2009 Både 1956 byggeriet og den seneste udbygning betragtes på internationalt niveau som særdeles visionær arkitektur Opfølgning og formidling Til fx Gentofte Kommunes Kultur- og festdage medio juni fremvises ofte byggerier og anlæg der kan være til inspiration. Projektparterne må derfor være indstillet på at blive opfordret til at deltage og bidrage. Side 5

6 den 20. februar 2013 Kapitel 3 - Overordnede arkitektoniske kvalitetskrav Det er Gentofte Kommunes målsætning at den arkitektoniske kvalitet tilgodeses fra idé til drift, ifm. indretning, bygge- og anlægsaktiviteter eksempelvis ny-, om- og tilbygninger, samt vedligehold og drift af bygninger, infrastruktur, friarealer, grønne anlæg og byrum, samt skiltning og andet inventar i det offentlige rum. Gentofte Kommunes arkitektur og arkitektonisk målsætning Gentofte Kommune vedtog allerede i 2000 en arkitekturpolitik med følgende indledning: Gentofte Kommune er rig på arkitektonisk interessante bygninger og bebyggelser samt karakterfulde grønne områder. Kommunen har endvidere frodige villakvarterer, travle bydelscentre og en attraktiv kyststrækning. Det er Kommunalbestyrelsens mål, at kommunen skal bevares og udvikles som en smuk kommune - til glæde for borgernes livskvalitet hér og nu og til glæde for de kommende generationer. Gentofte Kommunes kvalitetsmålsætning Den arkitektoniske kvalitet og kulturarv er omfattende og værdiskabende. Bevaringsværdierne skal sikres, og der skal samtidigt være plads til fornyelse. Arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed er sammenfaldende værdier. Arkitekturen skal være velfungerende, i en æstetisk sammenhængende helhed. Der skal være kvalitet fra helhed til detalje. De bevaringsværdige bygninger og anlæg er som regel gedigne og langtidsholdbare, hvilket gør dem bæredygtige. Istandsættelser og miljøforbedringer skal være i overensstemmelse med arkitektur og kulturarv. Det nye vi udfører, skal stå i forhold til sine omgivelser, være tidssvarende eller afstemt, udnytte den eksisterende viden og teknik, så det fører til en god helhed. Bygnings- og anlægsprojekters forventede levetid skal afspejles i konstruktions- og materialevalg. Høj kvalitet i konstruktioner og materialer kan på længere sigt fx give besparelser på drifts- og vedligeholdelsesudgifterne. Bæredygtige, fx energirigtige løsninger, skal anvendes i videst muligt omfang, dog således at den arkitektoniske kvalitet opretholdes på et niveau, hvor det færdige resultat er værd at bevare for eftertiden. Når det fornødne grundlag, fx økonomi, er til stede, er det de medvirkendes kompetencer der giver kvalitet til projektet. Områdets samlede værdi skal enten bevares eller forøges af projektet, her og nu og på lang sigt. Byrumsinventar og skiltning Udover anlæg og byggeri har skilte og andet byrumsinventar stor indflydelse på hvordan et område opleves. Belægning, belysning, byudstyr og grønne elementer skal afstemmes, så der opnås en harmonisk helhed, og det visuelle indtryk af de offentlige rum er af høj kvalitet. Vejledning i implementering af målsætninger jf. Gentofte Kommunes arkitekturpolitik: Når projektet omfatter: Ny arkitektur Bevaringsværdige bygninger- /miljøer Inventar og skiltning skal Gentofte Kommunes arkitekturrådgiver inddrages til at deltage i-, eller til at udpege en sparring til arkitektonisk kvalitetssikring af projektet Yderligere om arkitekturpolitik: Der kan læses mere om arkitektur og arkitekturpolitik på kommunens hjemmeside: På Atlas over bygninger og bymiljøer kan der findes oplysninger om bevaringsværdierne i kommunen: Gentofte atlas over bygninger og bymiljøer Kildeskovshallen 1972, tegnet af Karen og Ebbe Clemmensen Tilbygning 2002, Entasis arkitekter Side 6

7 Kapitel 4 - Bygherreleverancer og materialevalg Kvalitet og bæredygtighed skal tilgodeses ved indkøb og leverancer. I valg af indkøb, materialer, konstruktioner og opbygninger anbefales det, at der foretages totaløkonomiske overvejelser vedrørende de samlede omkostninger til anlæg og drift for hele bygningens eller anlæggets levetid. Eksempelvis kan det vurderes, om det vil være fordelagtigt at acceptere en højere anskaffelsessum mod til gengæld at opnå lavere driftsudgifter til eksempelvis el, vand, varme og/eller affaldshåndtering. den 20. februar 2013 Materialeforbrug Valg af materialer, konstruktioner og opbygninger skal være i overensstemmelse med funktionen. Det skal tilstræbes at finde bæredygtige løsninger gennem minimering og vurdering af materialernes livscyklus. Detailløsninger skal beskytte materialet bedst muligt samt sikre en enkel vedligeholdelse. Materialer og konstruktioner, skal i videst mulig omfang kunne genanvendes direkte eller regenereres. Det betyder at de enkelte komponenter, hvor det er muligt, skal kunne adskilles, og f.eks. ikke være klistret sammen af lim og fugemasser. Overvej genbrug som alternativ til nyanskaffelse. Eksempelvis vil det ofte være energimæssigt og økonomisk bæredygtigt at istandsætte en bygningsdel, der har en fortsat levetid, frem for at udskifte den. Forbrug af energi og CO 2 -udledning ved fremstilling og levering Materialer der kræver minimal forarbejdning, ved kilden eller i bygningen, samt produkter der kræver kortere transport vil blive foretrukket. Materialer Generel miljøcertificering er ikke et krav, men det kan overvejes som målsætning for projekter, hvor det vil give kvalitet og mening. Bæredygtige materialer, herunder naturligvis miljømærkede eller bæredygtighedscertificerede produkter foretrækkes. Hvor det alligevel er nødvendigt at anvende andre materialer, skal der være opmærksomhed på følgende forhold: Anvendelse bør begrænses i forhold til miljøbelastning i fremstilling, drift og bortskaffelse. Metaller, som f.eks. kobber, zink og aluminium, samt naturligvis tung- /farlige metaller skal undgås, medmindre de af tekniske, bevaringsværdige eller æstetiske årsager er berettigede. Træ der er imprægneret med sundhedsskadelige stoffer, eller tropisk træ, skal i videst mulig omfang undgås. Anvendes tropisk træ skal dette være FSC mærket for at sikre at der har været en bæredygtig produktion. Kunststoffer er et bredt område, og der skal udvises opmærksomhed på anvendelsen. Selvom der eksempelvis kun anvendes godkendte produkter er der risiko for at ukritisk anvendelse fører til et usundt indeklima. Udtjente materialer til deponi skal i videst mulig omfang undgås. Miljøstyrelsens vejledninger vedrørende materialevalg, herunder også angående kemikalier og uønskede stoffer, skal følges. Se Miljøstyrelsens hjemmeside. Charlottenlund Strandpark Restaurant og servicebygning Arkitekt Arne Jacobsen, 1932 Revitaliseret 2010 og 2012 af Gentofte Ejendomme Charlottenlund Strandpark Restaurant og servicebygning Arkitekt Arne Jacobsen, 1932 Revitaliseret hhv og 2012 Kunststoffer anvendes i stor udstrækning fx i malerprodukter, i bitumen, til svejsning af fjernvarmerør, og som bestanddele i mange byggematerialer. En stor del af disse syntetiske materialer afgiver usunde dampe, endvidere er de som regel svært nedbrydelige og de kan sjældent genanvendes Side 7

8 Kapitel 5 - Vand Målet er at fjerne vandspildet fra kommunale bygninger, grønne anlæg og til driftsmateriel. den 20. februar 2013 Brugsvand Der skal tænkes vandbesparende. Der skal anvendes vandbesparende toiletter, samt vandbesparende armaturer, undtagen steder med behov for hurtig påfyldning, fx i rengøringsrum. Nye vaske- og opvaskemaskiner skal vælges efter deres miljømæssige egenskaber. Brugsvandsrør skal isoleres på forkant med fremtidige isoleringskrav for både at sikre den rette vandtemperatur ved tappestederne, samt et minimum af spild af både energi og vand. Hovedvandmålere skal kobles på et automatisk aflæsningssystem, som supplement til den manuelle aflæsning, så uregelmæssigheder i vandforbrug kan kontrolleres både lokalt og centralt. Individuelle vandmålere installeres ved anlæg, hvor en nemmere lokalisering af eventuelle lækager på vandinstallation vurderes at være nødvendig. Brugsvand til vanding skal holdes på et minimum, der skal tænkes i vandbesparende vanding, f.eks. ved opsamling og brug af regnvand, samt vanding på tider med minimal fordampning. Brugsvand til rengøring skal holdes på et minimum, f.eks. skal arbejdsprocessen tilrettelægges vandbesparende. Vandfyldning i Kildeskovshallen Spildevand Kloaknettet skal være funktionsdygtigt, tæt og korrekt dimensioneret. Kloaknettet skal inspiceres og istandsættes for at undgå forurening med spildevand i vandområder og i grundvandet. Projekter for at reducere risikoen for kælderoversvømmelser med vand fra især kloaknettet vægtes højt. Ligeledes skal der tages højde for fremtidig separation af regnvand og spildevand, fx undgås det at sammenkoble regnvand og spildevandsafløb inden hovedkloaksystemet. Regnvand og LAR (Lokal Afledning af Regnvand) Der skal tages højde for kraftige regnskyl. Kloaknettet belastes ved ekstremregn, hvilket kan medføre forurening og oversvømmelse med spildevand. Bygningerne sikres mod oversvømmelse fra kloakken f.eks. ved lukning af unødvendige kælderafløb, at hæve overkanten til kælderskakter og lyskasser, højvandslukker mv. Overflade- og drænvand fra grønne områder, parker, tage, lege- og P-pladser og lignende søges afskåret fra afløbssystemet, såfremt det ikke udgør en forureningsrisiko. Tilsvarende for veje efter samråd med vejafdelingen. Regnvandet kan både nedsives, opsamles til genbrug eller bortledes, og det er muligt at kombinere flere løsninger. I parker og andre grønne områder, og når der er kapacitet og potentiale, foretrækkes afvanding til grøfter eller via nedsivning, så afløbssystemet ikke belastes unødigt. Side 8

9 den 20. februar 2013 Kapitel 6 - El og Varme Der skal, ud fra en totaløkonomisk vurdering, vælges tiltag der er rentable, der medfører en reduktion af el- og varmeforbrug og som samtidigt fremmer eller opretholder de funktionelle såvel som de æstetiske værdier. El og varme Til kommunens ejendomme skal el- og varmespild minimeres, både i anlægsfasen og ikke mindst under den efterfølgende drift af ejendommen. Ved alle nybyggerier og ombygninger skal klimaskærmen udføres og holdes i en god energimæssig stand, hvor ydervægge, vinduer, tage, kældre og terrændæk er velisolerede efter gældende standarder. Ventilation af bygninger kan enten være mekanisk eller naturlig. Valget af metode beror på en nærmere beregning af energiforbrug, energitab og totaløkonomi. Mekanisk ventilation udføres altid med varmegenvinding og automatik, der sikrer at driften stemmer overens med behovet, f.eks. med ur for indstilling af driftstider. Hvor det er hensigtsmæssigt, i forhold til brugen af bygningen, etableres der styring af belysningen ved bevægelses- og dagslysstyring. Ved alle nybyggerier og ombygninger anvendes el- og varmebesparende installationer. I eksisterende bygninger udføres også energibesparende foranstaltninger, enten når installationerne er udtjente eller når beregninger viser, at en udskiftning er rentabel. Nye vaske- og opvaskemaskiner, køleskabe, frysere, komfurer, ovne, belysningsarmaturer, anlægskomponenter, pumper og lignende skal være lavenergienheder. For energiforsyning til bygninger, anlægsinstallationer og materiel, vurderes for udskiftning til en mere bæredygtig energiform. Muligheden for vedvarende energiforsyning, eller anden miljøskånsom energiforsyning fx fjernvarme undersøges nærmere. Park- og vejbelysning skal være bæredygtigt forsvarligt, både ift. anvendelse, udbredelse og energiforbrug. Energispild fra anlægs- og driftsudstyr undgås. Varmeforsyninger indreguleres, dimensioneres og isoleres så der ikke forekommer unødigt spild. El- og energimålere Hovedmålere for el- og energiforbrug, skal ligesom hovedvandmålerne, kobles på et automatisk aflæsningssystem som supplement til den manuelle aflæsning. Via dette kan uregelmæssigheder i el- og varmeforbruget kontrolleres både lokalt og centralt. I hver driftsenhed, med samme hovedforsyning, bør der installeres individuelle el- og varmefordelingsmålere for at give et bedre overblik over forbrug og forbrugsmønstre. Dette er for at tilskynde til nedsættelse af forbruget samt skabe grundlaget for udarbejdelse af grønne regnskaber. Energigruppen i Gentofte Ejendomme har som målsætning at brugere og personale i kommunale faciliteter og bygninger løbende vil blive opfordret til at spare på el og varme gennem information. For det tekniske servicepersonale, institutionsledere m.fl. arrangeres tilbagevendende kurser om energibesparelser, indeklima og lignende. Solceller på taget af sydfløjen Gentofte Kommunes Rådhus Side 9

10 Kapitel 7 - Grønne anlæg og udearealer De grønne områder og udearealer i Gentofte Kommune skal bevares og udvikles med respekt for bestående naturværdier og særlige landskabelige forhold. De grønne områder er, på mange måder, afgørende for et bæredygtigt miljø. De grønne områder er bl.a. den vigtigste kilde til nedbringelse af CO2-niveauet. Der skal skabes gode rammer for udviklingen af en varieret flora og fauna, samt mulighed for afvekslende rekreative oplevelser. Træer der er erklærede bevaringsværdige, fremgår af lokalplanerne og disse må ikke fjernes. Andre eksisterende markante træer og bevoksninger skal som udgangspunkt bevares. Der skal ligeledes sikres en løbende fornyelse af bevoksningen ved indplantning af nye karakterfulde træer og buske. Træer og bevoksning skal sikres mod beskadigelser i forbindelse med graveog anlægsarbejder, bl.a. må der som hovedregel ikke køres i træets drypzone. Ved skader eller sygdomsangreb sikres genplantning. Bynatur Det er væsentligt for både byens bæredygtighed og for byens fysiske og æstetiske miljø, at der sikres et passende højt naturindhold. Der bør tænkes naturindhold ind i friarealerne, således at der kommer en større biodiversitet. Udover etablering af anlæg på terræn kan der, i sammenhænge hvor det driftsmæssigt og teknisk forsvarligt, overvejes grønt areal på facader, taghaver og lignende, så man kan få naturmæssige oplevelsesmuligheder i sammenhæng med bebyggelsen. Offentlige udearealer, veje mm. Det skal ved planlægning af udearealer efterstræbes, at de fremstår frodige, rummelige og med et fyldigt naturindhold. Der skal efterstræbes et fornuftigt forhold mellem udearealernes størrelse og antallet af brugere, så der kan skabes gode og velegnede, men også robuste og slidstærke opholdsarealer. De eksisterende vejbevoksninger beskyttes, vedligeholdes og udvikles, så de fremstår frodige og sunde og derved understreger det grønne Gentofte. Driften af grønne anlæg Brug af pesticider i driften er forbudt på alle offentligt ejede udearealer i Gentofte Kommune. Der skal fokuseres på anvendelse af miljørigtige og bæredygtige metoder til ukrudtsbekæmpelse. Eksempelvis kan der, for at undgå ukrudt i bede, anvendes flis og bunddækkende planter. Driftsmetoderne skal udformes så naturens mangfoldighed, på det enkelte areal, bevares og udvikles bedst muligt. Der skal udarbejdes driftsplaner for alle områder med grønne anlæg, således at drift og pleje understøtter ovenstående målsætninger for de grønne anlæg. den 20. februar 2013 Glatførebekæmpelse Til glatførebekæmpelse på vejene og andre befæstede udearealer skal brug af miljørigtige produkter udbredes. Når der anvendes salt til glatførebekæmpelse skal dette være befugtet salt frem for tørsalt. På ikke befæstede stier i f.eks. parker og grønne områder ryddes og gruses. Fortet Charlottenlund Strandpark Side 10

11 Kapitel 8 - Anlægsarbejde Under udførelsen er der en række kortere og længerevarende miljømæssige effekter, som bygherre, rådgiver og entreprenør skal være opmærksom på. Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med Gentofte Kommunes: Forskrift for udførelse af: Erhvervsmæssige bygge- og anlægsaktiviteter Regulativ for flytning af jord Regulativ for erhvervsaffald Retningslinier for råden over vejareal Alle dokumenter findes på Gentofte Kommunes hjemmeside. Derudover er der en række andre lovmæssige forhold, der skal overholdes fx skal støjende aktivitet anmeldes til Natur og Miljø. Byggepladsindretning og -drift Byggepladsindretning, herunder disponering og placering og opbevaring af materialer, skal udføres sikkerheds og miljømæssigt forsvarligt. Eksempelvis skal der indrettes således, at der ikke er risiko for forurening. Ved ethvert større byggeri eller anlæg, udarbejdes en plan for byggepladsens sikkerhed og sundhed (PSS) efter gældende lovgivning. Støj-, støv- og lugtgener Byggepladsindretning og arbejdsgange skal planlægges således at støj-, støvog lugtgener minimeres. Det skal fremgå af projektredegørelsen eller lignende, hvornår der forventes støv-, støj- og lugtgener, som kræver særlige forholdsregler. Vibrationsdæmpende foranstaltninger gennemføres og beskrives, og det undersøges, om der på byggepladsen eller på tilgrænsende grunde er vibrationsfølsomme indretninger. Der tages de nødvendige forholdsregler for at imødegå skader. Forhold til omkringliggende bebyggelser Forud for ethvert bygge- eller anlægsarbejde, der kan have generende virkning på de omkringliggende bebyggelser eller arealer, skal de orienteres om byggeriets eller anlægsarbejdets indhold, gener og omfang samt overordnede tidsplan for dets gennemførelse, samt ændringer. Byggeplads i forbindelse med opførelsen af Ordrup Multihal 2007 Links til relaterede hjemmesider Hvis linket er blevet inaktiv, kan anvisningerne fås ved henvendelse til Natur og Miljø, ved Agenda 21 medarbejderen. Flytning af jord: ning/flytning-af-jord Erhvervsmæssige bygge- og anlægsaktiviteter: Regulativ for erhvervsaffald: Side 11

12 Kapitel 9 - Affald og genbrug Det er målet, at andelen af restaffald minimeres. Affaldsfrembringelse sker både under anlægsarbejdet og i forbindelse med driften. Allerede i planlægningsfasen, skal der tages højde for affaldshåndtering under selve anlægsarbejdet og i den følgende drift. I anlægsfasen, skal der udover de forhold der er beskrevet i kapitel 8, tages højde for følgende restaffaldsminimerende muligheder: At restprodukter indbygges i anlægsarbejdet, hvor det giver mening og er miljømæssigt forsvarligt. At restprodukter, der kan tænkes at have en genanvendelsesmulighed andre steder, nedtages, opbevares og distribueres således at de ikke lider unødig skade. For driftsfasen skal eventuelle kommende/eksisterende brugere involveres således, at affaldshåndteringen bliver hensigtsmæssig og miljørigtig, gerne på et fremtidssikret niveau. Ligeledes bør der for driftsfasen tilskyndes til miljøbevidst adfærd, eksempelvis genbrug frem for nyanskaffelse, reparation i stedet for nykøb, samt miljøbevidste valg ved indkøb. Kildesortering og kompostering Ved samtlige større ombygninger og ved nybyggeri, skal det være en del af projektet, at der etableres plads til kildesortering af affald, i henhold til Gentofte Kommunes affaldsordning. Eksempelvis kan kildesortering opdeles til pap, papir, glas, metal, plast, farligt affald, brændbart storskrald samt restaffald. Under forudsætning af, at det ikke tiltrækker skadedyr, overvejes om der skal gives mulighed for kompostering af haveaffald og rå grønsagsrester, og om hvordan det i praksis kan gennemføres. Kildesortering ved ejendom i Gentofte Kommune Side 12

13 Vejledning i Opfølgning på Bygherrevejledning Bygherrevejledningens kvalitetskrav skal indarbejdes i programmering, projektering, udførelse og i driften. Til støtte og til dokumentation for implementering i vedligeholdelses- såvel som i anlægsprojekter, omsættes bygherrevejledningens tjekliste (se de følgende sider) til en fyldestgørende redegørelse. Målet med opfølgningen er: At lægge op til en proces hvor projektets og stedets potentialer for kvalitet og bæredygtighed bliver belyst og benyttet. At være en rationel ramme og dokumentation for god håndtering af Gentofte Kommunes krav og ønsker til kvalitet og bæredygtighed. Princip og omfang af opfølgningen Så snart projektet er igang, er arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed elementer, der skal respekteres i opgaveløsningen. Opfølgningens omfang tilpasses i samarbejde med ledelsen eller projektejeren, så den står mål med projektets størrelse og kompleksitet. Opfølgning er byggestyrerens ansvar, herunder at der inddrages faglighed så kvalitet og bæredygtighed belyses fornuftigt. Underforstået kan byggestyreren videregive penneførerollen til rådgiveren, såfremt det er kompetencemæssigt og aftalemæssigt muligt. Det er vigtigt, at der opnås konsensus om indhold blandt partshaverne. Det er byggestyreren der skal tilse at projektet efterlever bygherrevejledningens kvalitetskrav. Godkendelse af Opfølgning på Bygherrevejledning Tjekliste-/redegørelse skal bruges som grundlag for projektorientering eller godkendelse af projektet til nærmeste leder eller styregruppe. Projektorientering vil normalt foregå ved start og ved slut, samt ved hver relevant fase, større projektrevision, projektstatusmøde eller lignende. Omfanget af opfølgningen afstemmes med kompleksiteten: Ved de fleste af de almindelige opgaver, er det tilstrækkeligt at byggestyreren og en evt. projektgruppe, forholder sig til og noterer det væsentlige til hvert af tjeklistens 3 hovedpunkter (Forudsætninger/kvalitet/bæred ygtighed), inden projektorienteringerne. I Gentofte Kommunes særlige kulturmiljøer eller på ejendomme med de højeste bevaringsværdier kan det komme på tale at udvide redegørelsen med mere omfattende analyser. Rekvirer værdikortlægningsparadigme af Gentofte Kommunes arkitekturmedarbejder. Støtte og kvalitetssikring til Opfølgning på Bygherrevejledning Når der er tale om ny arkitektur, et projekt i et kulturmiljø, eller en ejendom der er fredet eller bevaringsværdig i kategori 1-4, skal Gentofte Kommunes arkitekturrådgiver inddrages til enten at deltage i, eller til at udpege, en arkitektonisk sparring på projektredegørelsen. Når der indarbejdes bæredygtige initiativer skal energimedarbejderne i Gentofte Ejendomme, Agenda 21- medarbejderen i Natur og Miljø, eller afdelingens eget fagområde indenfor bæredygtighed inddrages. Tjekliste-/paradigme til redegørelse for arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed, Arkivering/metode: Nærværende paradigme kan anvendes og gemmes på sagen. Det anbefales at dette sker ved hver projektgennemgang fx med følgende filnavn: BV opstart BV programfase BV aflevering Redegørelsen kan alternativt være integreret i projekthåndbog, logbog eller lignende Jægersborg vandtårn, arkitekt Eduard Thomsen 1956 Transformeret til fritidscenter og ungdomsboliger, arkitekt Dorte Mandrup 2006 Side 13

14 Tjekliste og paradigme til redegørelse for BV-Arkitektonisk kvalitet og Bæredygtighed Projektbeskrivelse: Opgave (samt henvisning til fx pkt. i beslutningsreferat) og sted. Forhistorie: fx baggrund, forundersøgelser, tidsplan. 1. Projektforudsætninger - Inden projektet igangsættes forudsættes det at grundlaget er godt, og afstemt med ledelsen, fx skal det kunne bekræftes at der er, eller vil opnås en god sammenhæng i: Projektforudsætninger: Noter om Programmet, stedet, tidsplanen, økonomi, ressourcer, kompetencer? Risici: Notér potentielle risici, og hvordan minimeres de? (f.eks. forundersøgelser) Noter: 2. Kvalitet Kommuneatlas-/planforhold: Notér om det er et kulturmiljø eller bygninger med en bevaringskategori (tjek Kommuneatlasset og inkluder bevaringsbegrundelsen, tjek planforhold bl.a. om der er bevarende lokalplan) Værdier: Generer viden om den eksisterende bygning/kulturmiljø. Beskriv alt det der opfattes som værdier og ligeledes det der opfattes som problemer-/ulemper-/mangler. Kategoriser evt. værdier i flg. 5 temaer: 1. Helhedsværdier (Værdier der rækker ud over stedet) 2. Nytteværdi (Brugbarhed, vurder om gl. faciliteter kan vitaliseres?) 3. Arkitektonisk kulturarvsværdi (se evt. Kommuneatlassets værdibeskrivelse) 4. Ressource værdi (mulighed for genbrug) 5. Perceptuel værdi (Fx lyd/duft/lys/skygge/blæst/læ) (ved stor kompleksitet rekvirer værdikortlægningsmetode fra kommunens arkitekturmedarbejder) Ved planer om nedrivning-/sløjfning af eksisterende anlæg skal ønsket begrundes og underbygges Ang. istandsættelse. Observer materialer, håndværk, tilstand og anvendelighed! Konkluder og beskriv princip for istandsættelse. Fx om der skal restaureres (nænsomt), istandsættes (påpasseligt), renoveres (uden specielle hensyn), eller rekonstrueres (ændres) (Ved tvivl konsulter kommunens arkitekturrådgiver eller fx center for bygningsbevaring, vær kritisk overfor rådgivning fra leverandører) Ved nyanlæg, beskriv hovedgreb Fx princip for nyanlæg-/byggeri eller anden forandring /forholdet til omgivelserne (fx skala/farver)/hvilket udtryk ønskes? (fx om der efterstræbes markant eller diskret udtryk) Særlige elementer vedr. uderum/inderum/bygningsfysik/tilgængelighed Fx friarealer, dagslys, akustik, farver, tekstur, materialer, tag, vinduer, facader, evt. behov for særlige tilgængelighedstiltag Arkitektonisk kvalitet, lille prosa opsamling. Beskriv om værdien forøges, fastholdes, hvor og hvordan.

15 3. Bæredygtighed Formålet er, at inspirere til en gennemgang af muligheder for det konkrete projekt, samt at vejledningens krav indbygges i projektet Miljøproblemer i projektet eller på stedet?(fx forurening, støj, dårlig udnyttelse af ressourcer etc.) Potentialer Indbyder projektet til specifikke miljøtiltag? (fx energiforbedringer, LAR, friarealer, forureningsafværge, CO2) Udførelsesfasen, affald, genbrug, indbygning Totaløkonomisk vurdering, overvej de samlede omkostninger til anlæg og drift i hele bygningens eller anlæggets levetid. Tag stilling til om det perspektiv åbner for anden metode eller tiltag, eller om det undersøges yderligere i særskilt bilag Integrerede tiltag, lille prosa opsamling om projektets bæredygtige elementer (jf. gældende BR-krav og derudover) Ved anlægsprojekter kan redegørelsen indeholde gennemgang af nedenstående punkter: Konstruktioner og materialer - fx forbrug, transport, levetid, vedligehold, nedbrydelighed, genanvendelse Miljømæssige udfordringer og muligheder oplistning inkl. lokalisering og forslag til løsning Vand fra værk - fx forbrug og bortledning Miljømæssige udfordringer og muligheder oplistning inkl. lokalisering og forslag til løsning Regnvand - fx anvendelse og LAR Miljømæssige udfordringer og muligheder oplistning inkl. lokalisering og forslag til løsning Spildevand - fx genbrug oprensning, separation Miljømæssige udfordringer og muligheder oplistning inkl. lokalisering og forslag til løsning El - fx belysning, apparater, alternativ energi Miljømæssige udfordringer og muligheder oplistning inkl. lokalisering og forslag til løsning Varme - fx isolering, forbrug, forsyning-/alternativ energi Miljømæssige udfordringer og muligheder oplistning inkl. lokalisering og forslag til løsning Udearealer og Grønne anlæg - fx CO 2, energi, LAR fra friarealer Miljømæssige udfordringer og muligheder oplistning inkl. lokalisering og forslag til løsning Jordforurening - kortlægning, handleplan fx justering af byggefelt Miljømæssige udfordringer og muligheder oplistning inkl. lokalisering og forslag til løsning Opsamling bæredygtighed Er der noget udover ovenstående der ønskes videregivet ang. kvalitet?

16

Arkitekturpolitik Kommunalbestyrelsen, den 18. december 2000

Arkitekturpolitik Kommunalbestyrelsen, den 18. december 2000 Det grønne Gentofte Arkitektur og æstetik Gentofte Kommunes Arkitekturpolitik Kommunalbestyrelsen, den 18. december 2000 Foto; Sabroe Media Texaco Tank Arkitekt Arne Jacobsen 1937 Gentofte Kommunes istandsættelsesprojekt

Læs mere

Det grønne Gentofte Arkitektur og æstetik. Bilag til byherre, rådgivere og konsulenter ang. vedligeholdelse og byggeri

Det grønne Gentofte Arkitektur og æstetik. Bilag til byherre, rådgivere og konsulenter ang. vedligeholdelse og byggeri Det grønne Gentofte Arkitektur og æstetik 05. november 2008 Gentofte Kommunes Arkitekturpolitik Vejledning til projektorganisationen Kystvejens tankstation Arne Jacobsen 1937 Bygningen er Gentofte Kommunes

Læs mere

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune VEDTAGET 28. november 2012 Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune Indledning Der er en stigende bevidsthed om behovet for en bæredygtig udvikling med en fornuftig udnyttelse af

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Forskrift for udførelse af midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter

Forskrift for udførelse af midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter Forskrift for udførelse af midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter April 2013 Forskrift for udførelse af midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter Formål Formålet med denne forskrift er at begrænse gener

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Begreber og metoder til restaurering fra bygningspleje til renovering byggeri til-/om-/nybyggeri

Begreber og metoder til restaurering fra bygningspleje til renovering byggeri til-/om-/nybyggeri side 1 af 8 2008.09.10 Arkitekturpolitik Projektorganisationens tilgang i bevaringsværdige bygninger og miljøer Begreber og metoder til restaurering fra bygningspleje til renovering byggeri til-/om-/nybyggeri

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse 1 Bagrund Heldigvis synes de fleste beboere, at Saltværkshuse er et dejligt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor er der siden

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Programmering - indledning

Programmering - indledning Programmering Programmering - indledning Første kursusdag Bygherrens ønsker Bygherrens beslutningsproces Ønsker og mål konkretiseres i programmet og bliver derfor et meget vigtigt dokument ofte også juridisk

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk Byggeaffald styr på sorteringen 9623 6644 affald@avv.dk AVVTlf. www.avv.dk Hvad er byggeaffald? Bygge- og anlægsaffald er alt affald, som fremkommer ved anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering.

Læs mere

Sådan arbejder en ambitiøs bygherre med bæredygtighed. Palle Jørgensen, Direktør Boligforeningen Ringgården

Sådan arbejder en ambitiøs bygherre med bæredygtighed. Palle Jørgensen, Direktør Boligforeningen Ringgården Sådan arbejder en ambitiøs bygherre med bæredygtighed Palle Jørgensen, Direktør Boligforeningen Ringgården Konkurrenceprogram Lisbjerg Plusenergi 2013 BÆREDYGTIGHEDSKRAV Generelt anvendelige boliger Fokus

Læs mere

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014 DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne Når Københavns Kommune renoverer skoler - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne 2 Indhold Hvorfor skal du læse denne pjece? 4 Beslutning - hvorfor skal der renoveres? 5 Ansvar og roller for helhedsrenovering

Læs mere

Mere end 80 forskellige

Mere end 80 forskellige FREMTIDENS PARCELHUS Mere end 80 forskellige svanemærkede, sunde, lavenergihuse er på vej til danskerne. Fremtidens Parcelhuse er en udstilling af 86 parcelhuse, dobbelthuse og rækkehuse. Husene skal vise,

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd

Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd Stenløse Kommune Stenløse Syd Billigste køb? 1 kvm beklædningsbrædder lærk, ubehandlet 1 kvm beklædningsbrædder fyr, trykimprægneret.

Læs mere

Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan

Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan Appendiks C hører til publikationen Energihandlingsplan erfaringer og inspirationsliste, udarbejdet i InnoBYG projektet Bæredygtig Energirenovering,

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

SOLENERGI ENERGIRENOVERING VARMEPUMPER Til dig der overvejer at investere i grønne energiløsninger

SOLENERGI ENERGIRENOVERING VARMEPUMPER Til dig der overvejer at investere i grønne energiløsninger SOLENERGI ENERGIRENOVERING VARMEPUMPER Til dig der overvejer at investere i grønne energiløsninger FORBEDRING AF DIN BOLIG og din økonomi Energirenovering og anvendelse af vedvarende energi, som solfangere,

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Almegårds Kaserne. Bygninger

Almegårds Kaserne. Bygninger Almegårds Kaserne Bygninger Samlet bygningsmasse for depot. Generel renovering af depots bygninger er tiltrængt (nødvendig) (utætte Bygninger). (utætte vægge, døre, vinduer og tage) (undgå svamp/skimmel)

Læs mere

Renovering i og under ejendomme

Renovering i og under ejendomme Renovering i og under ejendomme Rødder i fælles entreprenørkultur Renovering i og under ejendomme Aarsleff Rørteknik er markedsledende i Danmark, når det gælder renovering med strømpeforing i og under

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østergade 46 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-019754 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Middelfart kommune energirenovering Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Grøn vækstkommune 1. Tage ansvar for natur, miljø og klima 2. Skabe vækst inden for det grønne område

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Gentofte Kommune Tekst Ansøgning om udførelse af vertikal

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

til alle typer boligorganisationer

til alle typer boligorganisationer H å n d b o g Grøn Bolig til alle typer boligorganisationer for bedre miljø og økonomi Grøn Bolig En kort introduktion Denne håndbog handler om Grøn Bolig for alle typer boligorganisationer. Boligområder

Læs mere

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen Middelfart kommune Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen 2. Udfordringer og projekt-ide Udfordringen for MK Betydeligt efterslæb i ejendomsmassen

Læs mere

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien.

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien. Information til bygherrer i Egedal Kommune Stigende energipriser betyder at der er gode grunde til, at spare på energien. Der er bl.a. mulighed for en kontant besparelse på energiregningen i hele husets

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Formål og vision Der er et særligt behov for et godt og sundt indeklima i børneinstitutioner og skoler for at styrke trivslen og indlæringsevnen

Læs mere

BedreBolig-tjekliste til opfølgning efter 12 måneder

BedreBolig-tjekliste til opfølgning efter 12 måneder BedreBolig-tjekliste til opfølgning efter 12 måneder Bilag 11 til Vejledning om BedreBolig-rådgivning Formål Formålet med en BedreBolig-opfølgning efter 12 måneders anvendelse af det energirenoverede hus

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Bygge- og anlægsaffald

Bygge- og anlægsaffald Bygge- og anlægsaffald 1.1 Bygge og anlægsaffald 1.1.1 Bilaget er gældende bygge- og anlægsaffald fra, og omfatter al opbevaring, håndtering og indsamling af bygge- og anlægsaffald til direkte genbrug,

Læs mere

CAS Service Leverance Aftale

CAS Service Leverance Aftale CAS Service Leverance Aftale INDHOLDSFORTEGNELSE CAS SERVICE LEVERANCE AFTALE...3 1.0 DEFINITIONER...3 1.1 AFTALEN...3 1.1.1 AFTALEGRUNDLAG...3 1.1.2 AFTALENS FORMÅL...3 1.1.3 AFTALEN...4 1.1.4 IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT...4

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Plan for bæredygtig byudvikling i Roskilde Kommune 2007-2012

Plan for bæredygtig byudvikling i Roskilde Kommune 2007-2012 i Roskilde Kommune 2007-2012 December 2006 J.nr.: 01.01.00P21 Sagsid: 200000076 Planen er udarbejdet af en projektgruppe i Teknisk forvaltning Køgevej 80 Telefon 46 31 10 00 Kontaktperson: Peter Krarup,

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

10 krav til kvalitet

10 krav til kvalitet Støttet byfornyelse Denne vejledning skal ses som en hjælp til alle der står overfor en renovering af en ældre byejendom. Heri beskrives, hvilke tekniske krav Århus Kommune stiller i forbindelse med renovering,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vægtens Kvarter 134 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 5220 Odense SØ BBR-nr.: 461-571034 Energikonsulent: Bodolf Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Milebuen 41 2620 Albertslund 165-057376-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ forsinkelsesmagasin Ved at anvende Uponor IQ rør

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Piledamsvej 7 6000 Kolding 621-104683-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Søren Møllers Gade 44 8900 Randers 730-018399-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Antennevejledning. Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune

Antennevejledning. Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune Antennevejledning Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri, Teknik og Miljø Aarhus Kommune 2011 VEJLEDNING Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune FORMÅL

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

På vegne af Boligselskabet Friheden ansøges hermed om Hvidovre Kommunes behandling og godkendelse af Skema A-ansøgningen.

På vegne af Boligselskabet Friheden ansøges hermed om Hvidovre Kommunes behandling og godkendelse af Skema A-ansøgningen. Hvidovre #JobInfo Kommune Criteria=KABside1# Att.: Lars Belt Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre 31. oktober 2012 Rev. 1. november 2012 KAB Vester Voldgade 17 1552 København V T 33 63 10 00 F 33 63 10 01 Boligselskabet

Læs mere

Initiativfase. 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen

Initiativfase. 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen Initiativfasen Initiativfasen er den allerførste fase i byggeprocessen. Her opstiller bygherren sammen med de kommende brugere og med hjælp

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes)

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Bilag 1 Screeningskema for PCB Er bygningen, anlægget eller dele heraf opført eller renoveret i perioden fra 1950 til1977, er der risiko

Læs mere