Hvaʼ er hovedstaden i Venezuela? Et syndigt rod af pædagogiske strøtanker.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvaʼ er hovedstaden i Venezuela? Et syndigt rod af pædagogiske strøtanker."

Transkript

1 Hvaʼ er hovedstaden i Venezuela? Et syndigt rod af pædagogiske strøtanker. 2. august! Det er principielt første arbejdsdag efter ferien og kl. 9 går jeg over på seminariet for at hilse på kollegaerne på kontoret og ordne et par småting. Men det er en underlig vandring, for hvor meget jeg end har holdt af mit arbejde på Skårup Seminarium, så er stedet dødt. Vildvinen, der aldrig har fået lov til at tage fat på muren i førstesals højde, har bredt sig, selv i stueplan kan man sine steder dårlig se ud ad vinduet. Noget er forbi og noget nyt skal til at begynde. Det ville være rart, at komme igang i Odense med det samme. Det er første gang jeg har følt sådan og jeg ved at følelsen af opgaver der skal løses, vil overskygge dette i samme øjeblik, der er studerende på stedet igen. Studerende der kræver ens fulde opmærksomhed, studerende for hvem jeg skal åbne lærergerningen gennem såvel teori som praksis igennem omtale og den samtale der nogen gange bliver tiltale. Omtale samtale tiltale! Omtalen det, der ligger uden for os, måske den objektivt foreliggende verden og måske en ny viden, en pædagogisk teori, som man møder første gang. Det er den rene faktuelle videns, eller fortællingens, domæne. Skal jeg selv søge ny viden, så vil det ofte blive den rene faktuelle viden, som jeg søger. Skal jeg derimod åbne en verden for elever eller studerende, så vil det blive gennem fortællingen: Fortællingen om Einsteins relativitetsforestillinger, fortællingen om Klafkis dannelsestænkning, fortællingen om Lille Mis. Hermed har jeg allerede forladt omtalen og har startet samtalen. Der er dem, der mener, at fortælling er enetale. De har nok observeret en fortælling, men vist aldrig lyttet til en. Fortællingen er billedskabende og som tilhører bevæger man sig frit rundt i fortællingen. Krab-Johansen skriver i Sådan kan man også undervise, at fortællingen er den frieste form for undervisning, for nok tager vi barnet i hånden, når vi bevæger os ind i fortællingens landskab, men vi ved ikke, hvor det bevæger sig hen. Selv har jeg oplevet, at Louise i 3. klasse kom og bad mig fortælle et bestemt eventyr. Hun gengav lidt af handlingen, hvorefter jeg måtte konstatere, at det ikke var et eventyr som jeg kendte. Det er det, for du har selv fortalt det. Med lidt hjælp fra klassen fandt vi ud af, at det var Prinsessen på glasbjerget, men Louise havde altså hørt en helt anden historie, end den jeg troede, at jeg havde fortalt. Fortællingen er den frieste undervisningsform her styrkes billeddannelsen, her styrkes kreativiteten. Selvom der kun er en der taler, så foregår der altså en indre dialog en samtale. Ligesom enetalen kan være en samtale, så kan dialogen være to monologer. Vi ser det ofte i skolen, når samtalens indhold er at nå frem til resultatet så vi kan komme videre. Det er så tydeligt! Enten er man optaget af at få løst (komme af med) problemet eller også

2 er man optaget af problemet. Man kan finde og nedskrive de faktuelle oplysninger om Steen Steensen Blicher, hans novelle om Hosekræmmeren og måske stille en diagnose på Cecilia. Eller man kan være optaget af de skæbner man møder og føle med Cecilia, at Den største sorg i verden her er dog at miste den, man har kær. Man kan alene eller på klassen indgå i en samtale med hinanden og med teksten ikke udelukkende om dens faktuelle indhold, men om dens problematik. Den fælles optagethed af problemet det fælles tredje her finder under-visningen sted. 1 Når samtalen således bliver båret at interesse for problematikken og ikke for en løsning, så vi kan komme videre så risikerer man at komme under tiltale. Det her er noget, der vedkommer mig! Og det er ligegyldig om det er Blichers novelle eller det er beviset for andengradspolynomiets rødder. Optagetheden, forståelsen, indlevelsen, meningsfuldheden mon Blicher skrev sine noveller for min skyld eller mon jeg er sat i verden for at læse Blicher (den dobbelte åbning?). Man er kommet under tiltale. Skolen viser hen til sammenhænge, til mening. K.E. Løgstrup indleder ligefrem Den etiske fordring med denne problematik: For at en forkyndelse ikke skal være os uvedkommende, må den svare til noget i vor tilværelse. Som lærer ved jeg bare ikke hvad dette noget er, mine elever eller studerende er nemlig ikke åbne for mig, så de kan læses som bøger, men vi har en fælles verden, et fælles fundament. Vi er nemlig mennesker, vi har en optagethed af vort liv og vore livsmuligheder. Vi søger sammenhænge, vi søger mening. Det er umuligt at beskrive dette fællesmenneskelige præcist, det er simpelthen for flyvsk hvorfor man da også har givet det betegnelsen ånd. Inden for pædagogikken har vi et lignende og lige så flyvsk begreb: dannelse. En af de nyeste definitioner på dannelse finder vi hos Lars Qvortrup, der i Det vidende Samfund, skriver at dannelse er evnen til forskelsrefleksion. Det lyder meget tilforladeligt, men det må kræve, at mennesket er andet og mere end et lukket psykisk system. Der må være et grundlag at foretage denne refleksion på. Qvortrups teoretiske baggrund hos Luhmann giver, så vidt jeg kan se, ikke dette grundlag, da det kræver en normativ en metafysisk tænkning. Forskelsrefleskionen må udspringe af det at være menneske. Det ved Qvortrup (måske ubevidst) godt, for han kalder samtidig dannelse et sproglig trick og ånd og sprog hænger jo sammen. Husk, at friest er dit åndefang, når dybt du drager det i sang, så højt i sky det klinger. 2 1 Det lyder ret idealiseret og vil da også kræve en del undervisningsdifferentiering. Nogle elever bliver ikke optaget af problematikken og vil arbejde målrationelt. Stil os nogle spørgsmål vi kan svare på, så vi kan blive færdige. Undervisningsdifferentieringen består i ikke at stoppe på dette niveau. 2 Min sjæl, du har af alt på jord i tanken og din tunges ord de allerbedste vinger, og friest er dit åndefang, når dybt du drager det i sang, så højt i sky det klinger.! Alt, hvad som fuglevinger fik, Grundtvig 1851 For Grundtvig hænger sprog og ånd uløseligt sammen. Hænger sprog og ånd også sammen for Kierkegaard? Ved første øjekast Nej! Ånd er for Kierkegaard Selvet. Det selv, der netop kan mestre forskelsrefleksionen. Men se hvorledes Kierkegaard udtrykker det: Gennem ord, som vendes og drejes så alle betydningerne kommer frem. Det kierkegaardske Selv er ikke muligt uden sproget, det eksisterer ikke udenfor sproget. Er Grundtvig og Kierkegaard så enige? Nej, Kierkegaards Ånd er indadrettet, mens Grundtvigs er udadrettet. Måske kan man udtrykke det således, at ånden er selvets erkendelse af sprogets henvisning til det, der ikke kan udsiges.

3 Hvorfor henviser Grundtvig (i sangen) til sangen? Fordi sangen, som alt anden kunst, er poesi er skabende. Det særlige ved sangens poetiske form er, at den bruger sproget til at overskride sprogets grænser med, mens de fleste andre medier netop medierer ånd, dannelse og mening i en ikke verbal form. Men er det rimeligt at tale om begreber, hvis eksistens ikke kan verificeres? Naturvidenskaben gør ikke andet! Naturvidenskaberne prøver at forklare verden, men ikke det bagvedliggende princip, der skjules af forklaringens princip. Det virker! Men hvorfor virker det? Åndsvidenskaberne prøver at forstå verden, men det princip, der skal forklare forståelsen: ånden, dannelsen, Gud 3 eller hvad det nu er, er hverken tilgængelig for iagttagelse eller forståelse. Det er! Men hvorfor er det? Og hvor er forskellen så? Forklaringen er et kognitivt princip, en kognitiv afklaring, eller endnu skarpere: Forklaring er kognitiv forklarelse! Heroverfor må forståelsen stå som en, stadig kognitiv, forbindelse en kategorisering og resonabilisering af et forhold, så det fremtræder i en struktur. Forklaringen er accepteret rigtig, ind til den falsificeres. Forståelsen er sand, så længe den giver mening. Og er jeg så blevet klogere? Giver det ny indsigt, nye handlemuligheder blot at dømme Lars Qvortrups dannelsesbegreb ude som åndløst. Nej, det er langt mere interessant, hvis jeg kunne bygge bro mellem den luhmanske åndløshed og den grundtvigske kamp imod åndløsheden. Er det muligt? Ikke umiddelbart, men måske er der nogle revner i murværkene omkring de to forståelser, der er værd at undersøge. Det første man kunne gøre er at anerkende, at den videnssystematik som Qvortrup opstiller både er brugbar og håndterlig. Men kunne man forestille sig en normativ synsvinkel langt ind over? En vurdering af viden i forhold til videnstypen? Vidensniveau Videnstype Vurderingsniveau 1. orden Faktuel Genstandsvurdering 2. orden Situativ Situationsvurdering 3. orden Systemisk Systemvurdering 4. orden Kulturel Metafysisk vurdering Lad mig tage et eksempel, som vist desværre ikke er eksemplarisk. 1. orden Dette er en bombe! Den blev kaldt Little Boy og blev kastet den over Hiroshima. Dette er alt sammen faktuel viden, men den faktuelle viden kalder på mere. Den faktuelle viden kalder på sammenhæng for at kunne træde i karakter. Ja, det er en bombe, men er det en god bombe? Den er helt sikker effektiv men god? 3 Skulle jeg ikke holde Gud udenfor? Jo, hvis jeg havde skrevet ham Gud eller lignende, der gjorde Gud til et objekt i verden, så skulle jeg. Men jeg har omtalt Gud ligestillet med ånd og dannelse, som begreber, der nok er i verden, men som ikke er verdenske. Var de det, så havde vi ikke haft større besvær med disse end med begrebet Citroën 2CV.

4 Mens effektiv er et begreb, der er absolut i forhold til opstillede kriterier, men relativ i forhold til sig selv, så er god et begreb, der er relativ i forhold til det, det betegner, men absolut i forhold til sig selv orden Således afsluttes en krig! Rent faktuelt, så er det den ovenfor afbillede bombes eksplosion over Hiroshima den 6. august Brugen af bomben er derimod udtryk hvor en situativ viden, en udnyttelse af en viden til et bestemt formål. Den situative viden foreligger ikke, den foregår foregår med et bestemt formål for øje. Eksemplet er naturligvis ekstremt, men spørgsmålet er nærliggende: Helliger formålet altid midlet? Hvorledes vurderes formålet? 3. orden Den rene systemiske viden her inden for systemet teoretisk kernefysik. Igen har vi absolutter at forholde os til, men på et andet plan end ved 1. ordensvidenen. Lys er nemlig en bølgebevægelse eller en partikel! Det absolutte kommer an på den valgte synsvinkel. Relativiteten er absolut på sin helt egen finurlige måde. Hvad med vurderingen? Sandhedskriterierne er her evidensbaserede, da man i det naturvidenskabelige univers ikke kan komme med absolutter. Vi kan ikke verificere de fysiske love, men må, så længe de ikke er falsificerede og så længe der er evidens bag så længe de virker, gå ud fra at de gælder. Spørgsmålet om den systemiske viden er god eller ond virker ikke relevant. Den systemiske viden er i dette tilfælde abstrakt, det er dens frembringelser, der må vurderes ikke den selv. 4.orden Den metafysiske viden reagerer på den systemiske videns mangel på vurderingsevne. Der må kræves et svar. Men det kan der ikke. Svaret bliver derfor ikke et svar af denne verden, men netop et metafysisk svar. Der må være forskel. Man kan sige, at metafysikken er nødvendig (sådan systemisk set) for at holde viden på ret kurs. Metafysikken postulerer derfor verden som absolut, som meningsfuld. Bemærk, at Qvortrup jo taler om, at dannelse er evnen til forskelsrefleksion. Men han tør, så vidt jeg kan se, ikke vedgå, at 4 Tænk også på begrebet undervisning. Der er forskel på god undervisning og effektiv undervisning. Jeg kan ønske at lave god undervisning og jeg ved, når det sker. Jeg har imidlertid ingen didaktiske redskaber, der på forhånd kan sikre at min undervisning bliver god. Anderledes med effektiv undervisning, den er målrationel og derfor langt lettere at håndtere didaktisk. Jeg vil vedblive at søge den gode undervisning, da den helt sikkert også er effektiv og prøve at liste uden om den effektive, der ikke nødvendigvis er god.

5 denne refleksion er af metafysisk karakter, at den kræver kulturindsigt kulturanerkendelse. Den gammeltestamentelige beretning, som vi kalder synde-faldet, burde vi måske kalde videns-rejsningen. Den fortæller noget centralt. Viden giver mulighed for at vurdere, også vurdere når man tager fejl fjerner sig fra sandheden (Det er denne fjernen sig, der i det religiøse sprog kaldes synd). Blev jeg klogere? Nej, jeg er ikke sikker men har dog gjort et forsøg, som jeg må arbejde videre med. Er der andre veje? Ja, man kunne prøve med dannelsesbegrebet. Kan det i lighed med vidensbegrebet forstås på flere niveauer? Dette kunne måske illustreres således: Niveau Fremtrædelse Indhold 1. ordens dannelse Høflighed Form (Takt og Tone) Social betinget dannelse 2. ordens dannelse Situationsfornemmelse Refleksion over form (Takt og tone til tiden) Almen dannelse 3. ordens dannelse Omverdensopmærksomhed Den dobbelte åbning i nutids perspektiv Ontogenetisk dannelse 4. ordens dannelse Fremtidsansvarlighed Den dobbelte åbning i fremtids perspektiv Fylogenetisk dannelse En sådan dannelsessystematik kunne have den fordel, at den indbefatter det borgerlige dannelsesbegreb, Emma Gad-dannelsen, som dannelse af første orden og forbinder det almindelige dannelsesbegreb med det pædagogiske. Kan det nu være rimeligt? Ja, vi ser det i skolen. Børn der ikke er blevet opdraget, der ikke har fået sat rammer for deres udfoldelse, form på deres geberden. Der kommer ikke noget godt ud af formløshed. Begrebet socialisation dækker således denne models 1. og 2. ordens dannelse, mens skolens dannelsesprojekt primært ligger i 3. ordens dannelsen, den personlige opdagelse af den dobbelte åbning og i 4. ordens dannelsen solidariteten. Set således er dannelsen mere end den personlige evne til forskelsrefleksion, den er kulturens opretholder den er kulturens udvikler. Et poetisk element i det menneskelige. Dannelse er ånd! Et forsøg på ny teoridannelse? Nej, et udtryk for den evige optagethed af et af de pædagogiske grundspørgsmål: Hvad er et menneske? Og hovedstaden i Venezuela? Ja, det er jo Caracas. Carsten

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Grundtvigs gloser. Lær om at være fuld af ord. KILDEN Folkekirkens Skoletjeneste i Høje Taastrup Provsti

Grundtvigs gloser. Lær om at være fuld af ord. KILDEN Folkekirkens Skoletjeneste i Høje Taastrup Provsti Grundtvigs gloser Lær om at være fuld af ord KILDEN Folkekirkens Skoletjeneste i Høje Taastrup Provsti Grundtvigs gloser Illustrationer af Caroline Marie Tetzlaff Tekst af Mie Keinicke Hansen Grundtvigs

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Dagens tekst byder på mange perspektiver, som jeg ser det - for det afhænger jo af hvem der ser og hvordan man fortolker teksten.

Dagens tekst byder på mange perspektiver, som jeg ser det - for det afhænger jo af hvem der ser og hvordan man fortolker teksten. Lægprædiken d. 25.10.2015, Nørre Alslev kirke kl. 16 Dagens tekst byder på mange perspektiver, som jeg ser det - for det afhænger jo af hvem der ser og hvordan man fortolker teksten. Spørger man en sundhedsperson

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Forfatter Romantikken Genre og art Fortællere

Forfatter Romantikken Genre og art Fortællere Hosekræmmeren Forfatter Steen Steensen Blicher er forfatteren af Hosekræmmeren. Han skrev novellen Hosekræmmeren i 1829. St. St. Blicher blev født d. 11 oktober 1782 og døde d. 26 marts 1848. Han var en

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 78 - Blomster som en rosengård 86 - Hvorledes skal jeg møde 89 - Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge 80 - Tak og ære være Gud 439 O, du Guds lam

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Prædiken tl 3. s. e. påske, Jægersborg kirke 2015. 46 234 (synges af Fyrafenskoret) 305 // 644 654 v.4-5 721 Prædikentekst: Johs.

Prædiken tl 3. s. e. påske, Jægersborg kirke 2015. 46 234 (synges af Fyrafenskoret) 305 // 644 654 v.4-5 721 Prædikentekst: Johs. Prædiken tl 3. s. e. påske, Jægersborg kirke 2015 46 234 (synges af Fyrafenskoret) 305 // 644 654 v.4-5 721 Prædikentekst: Johs. 16,16-22 Sorg og glæde Vi sang tl at begynde med i Kingos fote baroksalme:

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød

Læs mere

Om pædagogikken, tvivlen og dannelsen.

Om pædagogikken, tvivlen og dannelsen. Om pædagogikken, tvivlen og dannelsen. Da jeg i 1979 startede på seminariet i Ribe, fik jeg en lærer i pædagogik, der fik afgørende betydning for min måde at tænke på. Det var hos ham jeg mødte Heidegger,

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

Sådan kommer du i gang med at male...

Sådan kommer du i gang med at male... Sådan kommer du i gang med at male... Maleguide af Emelia Regitse Edelsøe Ind hol d Introduktion til maleri Forord...4-5 Sådan kommer du i gang Trin 1: Procesbog...6-7 Trin 2: Hvilke materialer kan jeg

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 750 Nu titte til hinanden Dåb: 448.1-3 + 4-6 41 Lille Guds barn 292 Kærligheds og sandheds ånd (438 Hellig, hellig, hellig 477 Som korn) 726 Gak ud min

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh. 8,12-20, 2. tekstrække.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh. 8,12-20, 2. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 5. januar 2014 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh. 8,12-20, 2. tekstrække. Salmer. DDS 712 Vær velkommen, Herrens år. DDS 392 Himlene, Herre,

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Salutogenese & Mindfulness

Salutogenese & Mindfulness Salutogenese & Mindfulness Nyt spændende kursus med Chris Norre & Peter Thybo Mindbusiness.dk Salutogenese & Mindfulness Præsentation af kursusholderne Chris Norre Uddannet filosof i bevidsthedsfilosofi

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

andet end med ord, som de alligevel ikke mener og ikke tænker over, at de bruger.

andet end med ord, som de alligevel ikke mener og ikke tænker over, at de bruger. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 23. marts 2014 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Joh 8,42-51 Salmer: SK: 266 * 336 * 155 * 192,9 * 634 LL: 266 * 447 * 449 * 336 * 155 * 192,9 * 634 Anders

Læs mere

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1 Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1. To drenge betragter en due. Den ene siger: Har duer egentlig hjerne? (Det er af en eller anden grund noget, drenge

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik.

Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik. Side 1 Oplæg til forældremøde den 27/9-2004 v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik. Indledning. Et af de indsatsområder, vi i Fristedet har udvalgt at ville have fokus på - er de værdsættende

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Den barmhjertige samaritaner

Den barmhjertige samaritaner Den barmhjertige samaritaner 9.søndag efter trinitatis 2013 lukas 16,1-9 salmer: 749, 750, 335, 283, 728 Jesus sagde også til disciplene:»der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han

Læs mere

Overgangen fra grundskole til gymnasium

Overgangen fra grundskole til gymnasium Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for

Læs mere

Individuel studieplan

Individuel studieplan Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 december 2010 Ankp Anvendelse af Individuel studieplan I bekendtgørelse nr. 832

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Helligsø Markus 7, 31-37

12. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Helligsø Markus 7, 31-37 12. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Helligsø Markus 7, 31-37 Herre, luk mine ører op, så jeg hører dit ord. Luk mine øjne op. Så jeg ser din herlighed. Lær mig at tage hver dag som en gave fra dig.

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46 Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Han hed, nej, det er lige meget hvad han hed. Lad os derfor kalde ham, Thomas. En dag ringede Thomas og bad om

Læs mere

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark `Problemer har der været nok af i mit liv, men de fleste af dem blev ikke til noget`. Mark Twain Livshistorie kan skabe forståelse

Læs mere

Forkyndelsesmateriale om Helte

Forkyndelsesmateriale om Helte Forkyndelsesmateriale om Helte Overordnet forløb: Oplæg til Tema Sang M&L nr. 23 Voxpop Menneskesøn fra Tarzan Heltestationen Refleksion Bøn Sang M&L nr. 86 Oplæg til tema (1 min) Fortælleren kommer ind

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

Prædiken til Bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække

Prædiken til Bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Fredag d. 26. april 2013 kl. 10.00. Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud En spire voksed frem

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere