Robust Arkitektur. - arkitekturen som en aktiv del af organisationers identitetsskabelsesproces. Ulrik Stylsvig Madsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Robust Arkitektur. - arkitekturen som en aktiv del af organisationers identitetsskabelsesproces. Ulrik Stylsvig Madsen"

Transkript

1 Robust Arkitektur - arkitekturen som en aktiv del af organisationers identitetsskabelsesproces Ulrik Stylsvig Madsen

2 Robust Arkitektur - arkitekturen som en aktiv del af organisationers identitetsskabelsesproces 1 Afhandling indleveret til phd-bedømmelse Institut for Teknologi Kunstakademiets Arkitektskole Ulrik Stylsvig Madsen September 2008

3 2 Robust arkitektur - arkitekturen som en aktiv del af organisationers identitetsskabelsesproces Ulrik Stylsvig Madsen, Arkitekt MAA Tryk: Vesterkopi ISBN: Copyright: Ulrik Stylsvig Madsen og Kunstakademiets Arkitektskole 2008

4 Indhold Forord Indledning Identitet i det senmoderne samfund Identitet og organisationer Identitet, arkitektur og tid Metode Caseudvælgelse og dataindsamling Analysens temaer og optikker Arkitekturen som rumligt mulighedsfelt Arkitekturen som ikon Metodens muligheder og udfordringer Caseanalyser Forankring Territorium Transparens Afsluttende diskussion Arkitekturen som ikon Arkitekturen som rumligt mulighedsfelt Arkitekturen og dens sammenhængskraft Robust arkitektur Appendiks Datamateriale Noter Litteratur English Abstract

5 Forord 4 Denne afhandling er resultatet af et phd-stipendium, som har formet sig som et samarbejde mellem Kunstakademiets Arkitektskole (KA) og Copenhagen Business School (CBS). De to institutioner har hver finansieret halvdelen af stipendiet, og projektet har derfor fra udgangspunktet været forankret i to forskningsmiljøer. På KA har projektet været tilknyttet Center for Industriel Arkitektur (CINARK) og på CBS Center for Ledelse i Byggeriet. Stipendiet har været indskrevet på KA og derfor fulgt arkitektskolens forskeruddannelsesprogram. Denne grundlæggende opbygning har haft stor betydning for struktureringen af projektet og for dets forløb. En af hovedopgaverne i projektet har været at forene metoder fra de to forskningstraditioner, det vil sige at koble en samfundsvidenskabelig tilgang med en arkitekturteoretisk tilgang til det at analysere og diskutere arkitektur. Projektets omdrejningspunkt har under hele forløbet været arkitekturen, forstået som bygningens evne til at skabe betydning, både som en del af vores hverdag og på tværs af tid og rum. Gennem projektet har jeg søgt at udvikle en metode bygget op omkring en række værktøjer, som søger at bringe metodiske principper og tilgange fra samfundsvidenskaben over i arkitekturens verden. Udgangspunktet for denne proces har været min egen faglige baggrund som arkitekt. En af de største udfordringer i projektet har derfor været at udfordre min egen faglighed, som har været forankret i traditionen på KA, og at udvikle en ny måde at se på arkitekturen på. En optik, en måde at se på arkitekturen på, hvor samspillet mellem bygning og de mennesker, hvis hverdag den danner ramme om, er i centrum. Dette

6 samspil er på mange måder uden for arkitektens rækkevidde, da det først opstår, når bygningen tages i brug, når bygningen begynder at få sit eget selvstændige liv, uafhængig af de intentioner, som arkitekten har haft som udgangspunkt. Her må man som arkitekt stole på, at man i selve bygningen har kunnet indlejre en række muligheder, som eftertidens brug af bygningen vælger at tage til sig. Lige siden jeg var arkitektstuderende, har dette emne interesseret mig og været et vigtigt element i min måde at arbejde med arkitektur på. Derfor har det været en stor gave at få mulighed for at dykke ned i denne problematik og undersøge, analysere og diskutere nogle af de emner, som jeg mener er grundlæggende for forståelsen af arkitekturens evne til at skabe betydning. Efter at have arbejdet med emnet i tre år har jeg nået at udarbejde en række analytiske værktøjer, som kan bruges til at diskutere processerne omkring arkitekturens eller bygningens evne til at skabe betydning. Disse værktøjer har jeg anvendt til at udvikle begrebet Robust Arkitektur, som søger at beskrive de parametre, der er med til at bestemme en bygnings evne til at skabe betydning gennem tiden i en verden under konstant forandring. 5 Jeg føler ikke, at mit arbejde med disse værktøjer og begreber er afsluttet. De kan stadig udvikles og dermed blive i stand til at rumme nye aspekter af de sociale og kulturelle processer, som jeg søger at beskrive. Denne afhandling skal derfor ses lige så meget som en begyndelse som en afslutning. De værktøjer og de begreber, som jeg beskriver her, vil udvikle og forny sig gennem mit fremtidige virke inden for feltet. Projektets forløb Projektet har som beskrevet fra udgangspunktet været forankret i to forskningsmiljøer, hvilket har betydet, at jeg også rent fysisk har haft arbejdsplads på både KA og CBS. Mit hovedarbejdssted har under hele forløbet været CINARK på KA, men jeg har løbende gennem hele projektet haft kortere og længere ophold på Center for Ledelse i Byggeriet på CBS. Denne vekslen mellem de to arbejdssteder har gjort det muligt for mig at skabe et stærkt fagligt netværk på tværs af de to institutioner. I forhold til vejledning af mit projekt har jeg haft stor gavn af at have en vejleder på hvert af de to forskningscentre, henholdsvis professor Anne Beim fra KA og professor Kristian Kreiner fra CBS.

7 I struktureringen af projektets forløb har jeg søgt at kombinere de kursustilbud, som mine to værtsinstitutioner har tilbudt. Dette har gjort det muligt at sammensætte en blanding af forskellige kurser, som har været forankret både i samfundsvidenskaben og arkitekturteorien. På CBS har jeg deltaget i kurser i moderne sociologi, kvalitativ metode og etnografisk metode. På KA har jeg deltaget i et kursus i videnskabsteori samt et række masterclasses med blandt andet Gernot Böhme og David Letterbarrow. Derudover har jeg deltaget i en række studiekredse både på KA, CBS og Lunds Universitet samt i en række konferencer både i Danmark og i udlandet. På KA har jeg desuden selv undervist, både som forelæser i tre kurser og som medarrangør af to studiekredse. 6 I løbet af projektet har jeg desuden foretaget en række studierejser, som har haft stor betydning for perspektivering af mine danske cases. I juli 2006 var jeg i forlængelse af en konference i Eindhoven på en rundtur til flere virksomheder i Nederlandene, herunder et tredagsophold hos en it-virksomhed i Amsterdam. Dette gav en mulighed for at se forskellen mellem måden, man indretter kontorer på i forskellige europæiske lande. Den næste rejse gik til London, hvor jeg besøgte arkitekten Norman Fosters kontorbygning til Swiss Re, som er blevet et af de gennemgående eksempler i afhandlingen. Udover Swiss Re besøgte jeg også andre af Fosters arbejder i London. Projektets største studierejse gik til USA i april 2007, hvor jeg sammen med medlemmerne af en studiekreds på KA besøgte en række virksomheder og institutioner, der bevidst har arbejdet med arkitekturen. Besøget bragte os til både New York og San Francisco, og udover konkrete bygningsværker besøgte vi også en række tegnestuer heriblandt DWG, New York, og IDEO, San Francisco. Derudover besøgte vi Stanford University i Palo Alto, hvor vi var på besøg hos Stanford Center for Innovations in Learning, som beskæftiger sig med forholdet mellem de fysiske rammer og undervisningen. Udover de nævnte rejser har jeg, som en del af forskergruppen på CINARK, været på studierejser til henholdsvis Østrig og Kina. Sidst, men ikke mindst har mit feltarbejde fyldt meget i projektet. Indsamlingen af data har både fundet sted gennem observationsstudier på stedet, interviews og indsamling af skriftligt og visuelt materiale (artikler, fotos m.m.). Sammenlagt er cirka et halvt år af projektet gået med indsamlingen af data.

8 Afhandlingens opbygning Afhandlingen er inddelt i fire dele samt et appendiks. De to første dele introducerer projektets hovedproblemstilling, teori og metode. Den tredje del bygger på analyser af projektets to cases, og afhandlingens fjerde og sidste del samler op på de casebaserde analyserne fra tredje del og diskuterer dem i forhold til projektets hovedproblemstilling. Indledning Her introduceres afhandlingen og projektets hovedproblemstillinger. Herudover søger indledningen at beskrive det teoretiske fundament, som afhandlingens felt bygger på, samt at definere afhandlingens grundlæggende begrebsapparat. Metode Her beskrives projektets grundlæggende metode, herunder udvælgelsen af cases, indsamling af datamateriale, udvælgelse og analyse af datamateriale samt en beskrivelse af projektets optikker, det vil sige de analytiske redskaber, som bruges i analysen af datamaterialet. I slutningen af metodedelen diskuteres metodens muligheder og dens begrænsninger. Caseanalyser Afhandlingens caseanalyser er inddelt i tre temaer. Disse temaer spejler de problematikker, som datamaterialet peger på. Caseanalysernes tre temaer fremstår derfor som selvstændige afsnit, der behandler hvert deres emne. I slutningen af hvert temaafsnit afrundes diskussion af det udvalgte emne. Hvorefter det sættes i relation til projektets overordnede problemstilling. De tre temaafsnit kan derfor læses som selvstændigt afsluttede enheder. De tre temaer er: forankring, territorium og transparens. Afsluttende diskussion Her videreføres analyserne fra den casebaserede del af afhandlingen til en mere generel diskussion af projektets hovedproblemstilling. Diskussion bygges op omkring projektets hovedoptikker, som er beskrevet i metodedelen. Gennem det afsluttende afsnit bygges der op til diskussionen af Robust Arkitektur som et begreb, der kan samle den viden, som caseanalyserne har etableret, til et brugbart værktøj i diskussion af arkitekturens evne til at skabe betydning. Appendiks Her findes en liste over projektets datamateriale, noter til afhandlingen samt en litteraturliste. Sidst i appendiks findes et engelsk abstrakt af projektet. 7

9 Afhandlingen er tænkt som en helhed, hvor diskussionerne udvikles og udbygges undervejs. De tre temaafsnit i casedelen kan dog uden problem læses som selvstændige afsnit, da de hver fremstår som afsluttede helheder. Det er først i den sidste del af de tre temaafsnit og siden mere uddybende i den afsluttede diskussion i afhandlingens sidste del, at materialet fra caseanalyserne diskuteres i forhold til den overordnede problematik. 8 Tak til Denne afhandling var aldrig blevet til noget hvis ikke en lang række af mennesker havde givet deres bidrag til projektet og hjulpet med råd og opmuntring. Jeg vil her benytte lejligheden til at takke nogle af de mennesker, som har bidraget til arbejdet. Jeg kan desværre ikke nævne alle, så det bliver kun et lille udvalg af de personer, som har haft betydning for projektet. Først vil jeg rette en stor tak til virksomhederne fra mine to cases, som har gjort det muligt, at jeg har kunnet foretage det feltarbejde, der ligger til grund for projektet. Her vil jeg især takke de informanter, som har taget sig tid til at indføre mig i deres hverdag, og som engageret har beskrive deres oplevelse for mig. Det er deres beskrivelser, der har dannet grundet for mit arbejde, og som har givet projektet dets indhold. En anden stor tak skal lyde til mine kollegaer på Center for Industriel Arkitektur og på Center for Ledelse i Byggeriet, som har skabt rammerne omkring projektet gennem mange frugtbare dialoger, som har været med til at etablere projektets faglige fundament. En særlig tak til Anne Beim og Kristian Kreiner for inspiration, engagement, frugtbar modstand og faglig sparring på et højt niveau. Derudover vil jeg rette en ganske særlig tak til mine ph.d.-kollegaer Winie Ricken og Sidse Grangaard, som har været en stor støtte og kilden til stor inspirationen igennem hele processen. Til sidst vil jeg rette en stor tak til Lasse Søager, Tove Stylsvig Madsen og Christian Larsen for kommentar og korrekturlæsning af selv afhandlingen og allersidst men ikke mindst en tak til min familie og venner for uundværlig støtte og opmuntring i alle projektets faser.

10 Indledning 9 Identitet i det senmoderne samfund Identitet og organisationer Identitet, arkitektur og tid

11 Hvordan kan arkitekturen indgå som en aktiv del af organisationers identitetsskabelsesproces? Det er denne problemstilling, som jeg vil sætte fokus på i denne afhandling. Hvordan kan arkitekturen understøtte og skabe identitet omkring en organisation, og hvordan sikrer man, at denne identitet kan udvikles over tid i takt med at organisationen forandrer sig? 10 Når man taler om arkitekturen som identitetsskabende parameter inden for organisationer, er det vigtig at forstå, at en bygning og dens arkitektur kan skabe betydning på flere forskellige måder. Som udgangspunkt er bygningen et ikkestatisk betydningsbærende fænomen, hvis betydningen først opstår i det øjeblik, den tolkes og derved indskrives i en særlig sammenhæng. Dette møde med arkitekturen, hvorigennem betydningen opstår, kan ske på mange forskellige måder. Det kan ske gennem det direkte møde mellem bygningen og individet, og som et møde med billeder af og fortællinger om bygningen, formidlet gennem andre medier. I det direkte møde mellem bygningen og individet opstår betydningen gennem de handlemuligheder og de situationer, som bygningen skaber rum for. Her opleves arkitekturen som en integreret del af dagligdagens aktiviteter, hvor bygningen er med til at skabe både rammen og stemningen omkring hverdagens situationer. Men arkitekturen kan som sagt også skabe betydning igennem andre medier på tværs af tid og rum, det vil sige løsrevet fra den fysiske kontekst. På den måde bliver arkitekturen en måde at kommunikere på, et symbolsk tegn, hvis betydning kan aflæses gennem billeder formidlet gennem andre medier. Man kan derfor sige, at arkitekturen og dens betydning både er forankret i hverdagens situationer og i en global sammenhæng, løsrevet fra tid og rum. En bygning skal både skabe rammerne om hverdagen for de mennesker, som arbejder i den, og fungere som et symbol på den organisation, som den huser. Et symbol, som skal kunne kommunikeres ud til omgivelserne og indlæses i mange forskellige sammenhæng. På den måde kommer bygningen til at indgå i flere forskellige identitetsskabelsesprocesser. Den skal både skabe rum for, at den enkelte medarbejder kan opbygge sin identitet i forhold til arbejdssituationen, og skabe en samlende identitet for hele organisationen. Dette er en af de store udfordringer,

12 når man skal diskutere arkitekturens evne til at indgå i en organisations identitetsskabelsesproces. Da en organisations identitet ikke er statisk, men derimod under konstant udvikling, er det vigtigste omdrejningspunkt for diskussionen i afhandlingen arkitekturens evne til at indgå i nye sammenhæng og danne ramme om nye funktioner, uden at den derved mister sin evne til at skabe betydning. En forståelse af denne problematik ses som nøglen til at forstå arkitekturens potentiale som en aktiv medspiller i organisationers identitetsskabelsesproces. Afhandlingens hovedtema bliver derfor en diskussion af arkitekturens evne til at udvikle sig over tid. Temaet kan samles i følgende hovedspørgsmål: Hvordan sikrer man, at en bygning aktivt kan indgå i nye situationer, som man ikke har kunnet forudse på det tidspunkt, hvor bygningen blev skabt? Hvordan kan man skabe bygninger, som har en robusthed, som gør at de kan indskrives i nye sammenhæn,g uden at de miste deres evne til at skabe betydning? 11 Jeg vil i de følgende afsnit beskrive de nævnte problematikker yderligere, og komme med en mere uddybende beskrivelse af baggrunden for projektet, herunder en beskrivelse af det gennemgående begrebsapparat. Jeg vil begynde med at se på, hvordan identitetsbegrebet kan beskrives i relation til de forandringer, som er sket i vores samfundsstruktur de sidste 50 år, med udgangspunkt i den britiske sociolog Anthony Giddens teorier. Derefter vil jeg se på identitetsbegrebet i forhold til organisationer for til sidst at fokusere på forholdet mellem identitet, arkitektur og tid.

13 12 Chrysler building, New York Bygningen har, siden den stod færdig i 1930, været et stærkt arkitektoniske ikon både på sin tid, på New York og på Chrysler. Bygningens udformning og facadeudsmykning har klare referencer til Chryslers bildesign fra perioden Foto: Ulrik Stylsvig Madsen

14 Identitet i det senmoderne samfund Identitet bliver et af omdrejningspunkterne i denne afhandling. Jeg vil derfor i dette afsnit diskutere, hvorfor identitetsspørgsmålet er blevet en af de væsentligste problemstillinger i vores tidsalder. Identitet skal her forstås som måden, hvorpå vi, både som individer og som grupper, definerer os selv. Vores identitet kan ses som kernen i vores selvforståelse og dannes af summen af de valg, som vi foretager os. Identiteten spejler derved de principper og de værdier, som vi bygger vores liv op omkring. Man kan sige, at vi skaber vores identitet gennem måden, vi lever på, gennem de bevidste valg og fravalg, som vi foretager os. 13 Vi lever i en globaliseret tidsalder, hvor de klare kulturelle og samfundsmæssige grænser langsom udviskes. Den viden, som vi mennesker besidder, er ikke længere begrænset af den fysiske og kulturelle kontekst, som vi er en del af. Udviklingen inden for de digitale kommunikationsmidler har gjort, at vi i dag er i stand til at indsamle stadig større og mere sammensatte mængder af viden fra alle dele af verden. Viden udveksles i en kompleks og dynamisk struktur, der hele tiden skaber nye sammenkoblinger af viden, nye måder at anskue tingene på. Samfundsstrukturer er ikke statiske, men opstår gennem konstante forandringsprocesser, hvor måden, vi organiserer vores samfund på, opstår gennem en løbende diskussion af den viden, vi har til rådighed. Jeg vil i det følgende diskutere disse samfundstendenser ud fra den britiske sociolog Anthony Giddens analyser af nutidens samfund. Giddens diskuterer i sine analyser

15 globaliseringens betydning for måden, hvorpå vi strukturerer både vores liv som individer, og måden, hvorpå vi organiserer samfundet. Han kalder vores tidsalder for det senmoderne eller posttraditionelle samfund. Det senmoderne samfund I sine analyser af nutidens samfund beskriver Giddens tre samfundsmekanismer, der har haft betydning for dannelsen af det, som han kalder det senmoderne samfund: Adskillelse af tid og rum: Betingelsen for artikulationen af sociale relationer på tværs af store tidrum-afstande op til og med globale systemer. 14 Udlejringsmekanismer: Består af symbolske tegn og ekspertsystemer (tilsammen - abstrakte systemer). Udlejringsmekanismer løsriver interaktionen fra stedets særtræk. Institutionel refleksivitet: Den regelmæssige brug af viden om det sociale livs vilkår som et konstituerende element i dette livs organisering og forandring. 1 Her beskriver Giddens (Giddens 1996) det senmoderne samfund som en konsekvens af de globaliseringsprocesser, som udviklingen af nye, mere dynamiske kommunikationsformer har medført. Vi ser i dag en adskillelse af tid og rum. I det præmoderne samfund 2 foregik de fleste af hverdagens aktiviteter det samme sted og inden for det samme tidsbegreb. I dag kan vi agere på tværs af tid og rum. Vi kan kommunikere med mennesker på den anden side af jorden i en helt anden tidszone. Vi kan via digitale medier mødes i et fælles rum uden at befinde os det samme sted. Vores hverdag er ikke længere afgrænset af det sted, hvor vi rent fysisk befinder os. Vi kommunikerer på tværs af landegrænser og kulturelle skel. Dette er muligt, fordi tidsbegrebet er blevet standardiseret og struktureret i tidszoner, der gør det muligt at kommunikere globalt uden problemer. Indsamlingen af information og viden er ikke bundet af en bestemt lokalitet, vi skal ikke på biblioteket for at låne en bog eller mødes ansigt til ansigt med et andet menneske for at få viden om et konkret emne.

16 Vi kan indsamle viden direkte fra det sted, hvor vi befinder os, via digitale medier. I det præmoderne samfund var institutioner og handlingsmønstre forankret i det lokale samfund. I dag er de løsrevet fra den nære kontekst og udlejret i større, mere abstrakte systemer. Giddens deler disse systemer op i to kategorier: symbolske tegn og ekspertsystemer. Et godt eksempel på et symbolsk tegn er penge. Valuta udgør et globalt, standardiseret værdisystem. Vi kan handle med hinanden på tværs af landegrænser uden nogensinde at møde hinanden, fordi vi er enige om, at penge, som symbolsk tegn, repræsenterer en fastsat værdi. Sådanne internationalt standardiserede værdibegreber gør det muligt at interagere på tværs af tid og rum. I vores hverdag er vi hele tiden afhængige af ekspertsystemer til at løse de problemstillinger, som vi står overfor. Et eksempel på et ekspertsystem er den teknologi, som er en integreret del af de flestes hverdag. Vi kan bruge teknologien uden at forstå, hvordan den fungerer. Vi har tillid til, at ekspertsystemet løser vores problemstilling, fordi det er specialiseret til netop dette formål. Disse systemer kan fungere på tværs af landegrænser, hvilket skaber en global standardisering i løsningen af hverdagens problemstillinger. 15 Adskillelsen af tid og rum gør, at vores muligheder for at indsamle information og viden vokser. Vi er i dag i besiddelse af en langt større viden end tidligere. Denne viden får en større og større betydning for den måde, vi organiserer os på, både som individer og som institutioner. Når Giddens skal beskrive vores handlingsmønstre, skelner han mellem den praktiske bevidsthed og den diskursive bevidsthed. De fleste af vores daglige aktiviteter styres af den praktiske bevidsthed. Det er aktiviteter, der udføres, uden at vi reflekterer over dem. Den diskursive bevidsthed er derimod, når vi standser op og reflekterer over, hvorfor vi gør tingene, som vi gør. At vi bliver stillet overfor at skulle forklare og retfærdiggøre vores daglige rutiner, skaber et potentiale for forandring, da refleksionen kan føre til en ændring af vores rutiner. Den stadigt voksende mængde af viden, som bliver en mere og mere integreret del af vores hverdag, stiller konstant spørgsmålstegn ved vores daglige rutiner. Flere og flere af de daglige gøremål må tages op til refleksion. Der sker en forskydning fra den praktiske bevidsthed over i den diskursive bevidsthed. Dette medfører en ny måde at organisere samfundet på. Man kan tale om et posttraditionelt samfund:

17 Selve begrebet posttraditionelt henviser til en samfundsform, hvor der sker noget særligt med traditionen. For mig har tradition ikke noget med tid at gøre. Traditionen er, når man påstår, at der findes en sandhed i bestemte former for rituel praksis som ved indgåelse af ægteskab eller det forhold at lade sig konfirmere. Eksempelvis har det heteroseksuelle ægteskab indtil for nylig været en handling, der blev udført på grund af traditionen. Dette er ikke længere muligt, da selve traditionen har ændret karakter. Vi ved nu, at de fleste handlinger tidligere blev udført med udgangspunkt i traditioner, og vi ved også, at der eksisterer et utal af forskellige måder at handle på. Derfor kræver alle handlinger overvejelse og begrundelser. Vi kan ikke uden videre henvise til traditionen. Vores samfund er blevet en refleksiv størrelse Her definerer Giddens i et interview med Lars Bo Kaspersen (Kaspersen 2001) det posttraditionelle samfund. Et samfund, hvor vi ikke længere styres af traditionerne, men hele tiden må reflektere over vores valg. Vi skal aktiv tage ansvaret for vores valg af livsførelse, fordi den ikke længere kan begrundes med en ureflekteret videreførelse af traditionelle handlingsmønstre. Vores liv er blevet en aktiv skabelsesproces, hvor vi opbygger en selvstændig identitet gennem bevidste valg og fravalg. Skabelsen af selvidentitet Et andet væsentligt aspekt af det posttraditionelle samfund er individets behov for at skabe en selvidentitet. Det er ikke længere traditionen, der skaber rammerne og betingelserne for det enkelte individs identitet. Individet må derimod selv skabe identiteten gennem en løbende refleksiv proces: En person med en relativt stabil følelse af selvidentitet har en fornemmelse af biografisk kontinuitet, som hun er i stand til at begribe refleksivt og i større eller mindre udstrækning kommunikere til andre mennesker. Gennem tillidsrelationer har en sådan person endvidere etableret et beskyttende hylster, som gennem den praktiske opretholdelse af hverdag bortfiltrerer mange af de farer, der principielt truer selvets integritet. Endelig er individet i stand til at acceptere denne integritet som noget væsentligt. Der er tilstrækkelig selvrespekt til at kunne opretholde en følelse af at selvet er i live. Snarere end at have samme døde kvalitet som ting i objektverdenen, befinder selvet sig inden for et refleksivt kontrolområde.

18 Selvidentitetens eksistentielle spørgsmål hænger meget nøje sammen med den skrøbelige karakter hos den biografi, som individet skaber om sig selv. En persons identitet skal hverken findes i adfærd eller i andres reaktioner uanset hvor vigtige disse er men i evnen til at holde en særlig fortælling i gang. Individets biografi kan ikke være fuldstændig fiktiv, hvis hun skal kunne opretholde en regelmæssig interaktion med andre i den daglige verden. Den må kontinuerligt integrere begivenheder, som finder sted i den ydre verden, og selektivt anbringe dem i den fortsatte historie om selvet. 4 Individet skaber sin egen fortælling gennem måden, det lever på. Hverdagen bliver et refleksivt projekt, hvor vi opbygger en livsstil, der kan hvile i sig selv. Denne livsstil opstår i interaktion med omverdenen. Vi er, som individer, forbundet med vores omgivelser. Vi er derfor afhængige af at kæde vores egen verden sammen med omgivelserne. Gør vi ikke det, vil vi ikke være i stand til at få vores dagligdag til at fungere, da vi ikke vil kunne indgå i de forskellige sociale sammenhænge og situationer, som dagliglivet bygger på. Vi skal derfor både være i stand til at opbygge en identitetsskabende fortælling, som kan skabe sammenhæng i vores eget liv, og være i stand til at indskrive denne fortælling i en større sammenhæng. Skabelsen af selvidentitet får derved en dobbelt karakter: på den ene side åbner den muligheden for at skabe en ny identitet løsrevet fra traditionerne, på den anden side er denne proces ikke fuldstændig fri, da selvidentiteten skal opretholde en form for troværdighed, både over for individet selv og overfor omgivelserne. Øvelsen bliver derfor at skabe en fortælling, som både styrker individets særegenhed og kobler det sammen med den omkringliggende verden. 17 Identitet i det senmoderne samfund Jeg har brugt Giddens analyser af det senmoderne samfund som en ramme for at forstå betingelserne for de processer, som kendetegner vores tidsalder. Med udgangspunkt i min tolkning af Giddens har jeg skabt følgende definition af de identitetsskabelsesprocesser, som diskuteres i afhandlingen. I en verden, der hele tiden åbnes op i takt med, at mere og mere viden bliver tilgængelig på tværs af grænser og kulturelle skel, opstår der nye betingelser og derved nye muligheder for at udvikle en mere selvstændig og selvkonstrueret

19 18 identitet. Vi er som individer ikke længere på samme måde bundet af traditioner og konventioner. I det senmoderne samfund skal den enkelte selv konstruere og dermed også retfærdiggøre sin egen identitet gennem en løbende udviklingsproces. Dette betyder ikke nødvendigvis en forkastelse af alle traditioner og dermed en gennemgribende forandring af alle samfundets forhold. Som individ kan man udmærket følge traditioner og kulturelle skikke; det nye aspekt er, at det nu sker som bevidste valg. Vi vælger at følge nogle traditioner frem for andre og begynder at sammensætte nye konstellationer, hvor elementer fra forskellige kulturer væves sammen. At udvikle og skabe en identitet er blevet et livsprojekt, hvor vi sammensætter forskellige valg og fravalg af forskellige muligheder, til en sammenhængende fortælling. Den proces gør, at vores identitet ikke kan ses som noget statisk, men derimod skal ses som noget, der løbende udvikles og dermed også forandres. Vi er som individer afhængige af vores omgivelser. Vi indgår i løbet af vores daglige liv i en række sociale sammenhæng, som er grundlaget for udfoldelsen af vores liv. Derfor skaber vi også vores identitet i forhold til verden omkring os. Selvom vi selv er ansvarlige for vores egen identitet, gennem vores valg igennem livet, er det nødvendigt at knytte disse valg sammen med omgivelserne. For at vores identitetsskabende fortælling kan opretholdes, må den forholde sig til og inddrage omverdenen. Igennem vores valg skaber vi også forskellige muligheder for at indgå i forskellige sociale sammenhæng, og derved får identitetsskabelsen en direkte konsekvens for det daglige liv. Da vores valg på den måde sammenkædes med de muligheder, som vi har for at agere socialt, skabes der begrænsninger i de valg, som vi kan foretage os. Selvom valget er frit, kan nogle valg gøre det meget umuligt at fungere i en social sammenhæng. Dette er med til at regulere de valg, vi træffer. Konsekvensen af dette er et mønster, hvor de fleste af vore valg repræsenterer mindre forskydninger i forhold til vores omgivelser. Identitetsskabelsesprocessen kommer derved til at bestå af en række af mindre forskydninger, som sammenlagt i løbet af ens livstid kan repræsentere en stor forandring, men som i praksis er opbygget af en række mindre til- og fravalg. Individets udviklingsproces skal derfor ses som en samlet konsistent fortælling (identiteten), bygget op af en række mindre delelementer, hvor denne fortælling knyttes sammen med verdenen omkring individet.

20 Prada, New York Rem Koolhaas forslag til nyindretningen af Pradas butik i forretningskvarteret Tribeca i NY. Butikken er en meget ekspressiv ombygning af et gammelt pakhus og er en bevidst branding af Prada som et ungt råt tøjmærke. Nordligere på Manhattan (Fifth Avenue) finder man en mere klassisk og afdæmpet Prada-butik. Varerne i de to butikker er de samme, men er ved hjælp af de fysiske rammer rettet mod forskellige målgrupper. Øverst: Prada Fifth Avenue 2007 Nederst: Prada Tribeca Foto: Ulrik Stylsvig Madsen & OMA 19

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand!

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! EN FORUNDERLIG, OMSKIFTELIG VERDEN Er du nysgerrig omkring dit brand? Er der ikke altid en vinkel, der kan overraske? Verden forandrer sig hele tiden

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv klædt på til udvikling, facilitering og evaluering af målorienterede forandringsprocesser i organisationer - samt ipad som formidlingsværktøj. Proceskonsulentuddannelsen

Læs mere

Friheden opleves i fællesskabet

Friheden opleves i fællesskabet Friheden opleves i fællesskabet Af Kresten Kay, Bjørn Ribers og Kåre Wenzel En ny undersøgelse af mænds refleksioner over deres parforhold peger på, at mange mænd oplever frihed ikke i modsætning til,

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

NOCA Årsberetning 2013

NOCA Årsberetning 2013 NOCA Årsberetning 2013 Formand i NOCA, Lars Malmberg, Senior Vice President, Danske Bank, beretter om NOCA-året 2013 NOCAs Generalforsamling, torsdag d. 10. april 2014 INDLEDNING Året 2013 i NOCA var endnu

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger Menneskers omgang med den digitale teknik Af redaktionen Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger deres mobiltelefon, ser tv, søger oplysninger på Wikipedia,

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

Livshistorien en effektiv metode til rehabiliteringsarbejdet. Sune Thor Olsen Chefkonsulent i Type2dialog Cand.mag. I filosofi og historie

Livshistorien en effektiv metode til rehabiliteringsarbejdet. Sune Thor Olsen Chefkonsulent i Type2dialog Cand.mag. I filosofi og historie Livshistorien en effektiv metode til rehabiliteringsarbejdet Sune Thor Olsen Chefkonsulent i Type2dialog Cand.mag. I filosofi og historie Reference eksempler Hillerød Kommune Slagelse Kommune Syddjurs

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard

Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard Rektor for IBG siden 1989 IBG tilbyder 3 uddannelser: STX, Hf og IB Bæredygtighed Et sine qua non men hvordan gør man? Inden for uddannelse er bæredygtighed

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program.

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. 19:30 Velkomst og præsentation 19:40. Oplæg v/lektor 20:15 **** Spørgsmål 20:25 Kaffepause 20:50 Effektmåling. Oplæg v/ Lektor Povl Erik Rostgaard

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Bachelorgruppe nr. 24

Bachelorgruppe nr. 24 Bachelorgruppe nr. 24 Bachelorrapport, 2012 Emne: Den gode historie 116206 Krista Bjerg Christensen 116233 Eva Maria Elizabeth Drejer Anslag: 72.803 Indholdsfortegnelse 1. Indledning (Krista)... 3 2. Problemformulering

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. vi giver dig nye muligheder 2015-2016

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. vi giver dig nye muligheder 2015-2016 STUDIERETNINGER HNDELSGYMNSIET HHX vi giver dig nye muligheder 2015-2016 VELKOMMEN TIL HNDELSGYMNSIET HHX HHX-UDDNNELSEN HNDELSGYMNSIET ER ET GODT VLG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med fokus

Læs mere