Robust Arkitektur. - arkitekturen som en aktiv del af organisationers identitetsskabelsesproces. Ulrik Stylsvig Madsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Robust Arkitektur. - arkitekturen som en aktiv del af organisationers identitetsskabelsesproces. Ulrik Stylsvig Madsen"

Transkript

1 Robust Arkitektur - arkitekturen som en aktiv del af organisationers identitetsskabelsesproces Ulrik Stylsvig Madsen

2 Robust Arkitektur - arkitekturen som en aktiv del af organisationers identitetsskabelsesproces 1 Afhandling indleveret til phd-bedømmelse Institut for Teknologi Kunstakademiets Arkitektskole Ulrik Stylsvig Madsen September 2008

3 2 Robust arkitektur - arkitekturen som en aktiv del af organisationers identitetsskabelsesproces Ulrik Stylsvig Madsen, Arkitekt MAA Tryk: Vesterkopi ISBN: Copyright: Ulrik Stylsvig Madsen og Kunstakademiets Arkitektskole 2008

4 Indhold Forord Indledning Identitet i det senmoderne samfund Identitet og organisationer Identitet, arkitektur og tid Metode Caseudvælgelse og dataindsamling Analysens temaer og optikker Arkitekturen som rumligt mulighedsfelt Arkitekturen som ikon Metodens muligheder og udfordringer Caseanalyser Forankring Territorium Transparens Afsluttende diskussion Arkitekturen som ikon Arkitekturen som rumligt mulighedsfelt Arkitekturen og dens sammenhængskraft Robust arkitektur Appendiks Datamateriale Noter Litteratur English Abstract

5 Forord 4 Denne afhandling er resultatet af et phd-stipendium, som har formet sig som et samarbejde mellem Kunstakademiets Arkitektskole (KA) og Copenhagen Business School (CBS). De to institutioner har hver finansieret halvdelen af stipendiet, og projektet har derfor fra udgangspunktet været forankret i to forskningsmiljøer. På KA har projektet været tilknyttet Center for Industriel Arkitektur (CINARK) og på CBS Center for Ledelse i Byggeriet. Stipendiet har været indskrevet på KA og derfor fulgt arkitektskolens forskeruddannelsesprogram. Denne grundlæggende opbygning har haft stor betydning for struktureringen af projektet og for dets forløb. En af hovedopgaverne i projektet har været at forene metoder fra de to forskningstraditioner, det vil sige at koble en samfundsvidenskabelig tilgang med en arkitekturteoretisk tilgang til det at analysere og diskutere arkitektur. Projektets omdrejningspunkt har under hele forløbet været arkitekturen, forstået som bygningens evne til at skabe betydning, både som en del af vores hverdag og på tværs af tid og rum. Gennem projektet har jeg søgt at udvikle en metode bygget op omkring en række værktøjer, som søger at bringe metodiske principper og tilgange fra samfundsvidenskaben over i arkitekturens verden. Udgangspunktet for denne proces har været min egen faglige baggrund som arkitekt. En af de største udfordringer i projektet har derfor været at udfordre min egen faglighed, som har været forankret i traditionen på KA, og at udvikle en ny måde at se på arkitekturen på. En optik, en måde at se på arkitekturen på, hvor samspillet mellem bygning og de mennesker, hvis hverdag den danner ramme om, er i centrum. Dette

6 samspil er på mange måder uden for arkitektens rækkevidde, da det først opstår, når bygningen tages i brug, når bygningen begynder at få sit eget selvstændige liv, uafhængig af de intentioner, som arkitekten har haft som udgangspunkt. Her må man som arkitekt stole på, at man i selve bygningen har kunnet indlejre en række muligheder, som eftertidens brug af bygningen vælger at tage til sig. Lige siden jeg var arkitektstuderende, har dette emne interesseret mig og været et vigtigt element i min måde at arbejde med arkitektur på. Derfor har det været en stor gave at få mulighed for at dykke ned i denne problematik og undersøge, analysere og diskutere nogle af de emner, som jeg mener er grundlæggende for forståelsen af arkitekturens evne til at skabe betydning. Efter at have arbejdet med emnet i tre år har jeg nået at udarbejde en række analytiske værktøjer, som kan bruges til at diskutere processerne omkring arkitekturens eller bygningens evne til at skabe betydning. Disse værktøjer har jeg anvendt til at udvikle begrebet Robust Arkitektur, som søger at beskrive de parametre, der er med til at bestemme en bygnings evne til at skabe betydning gennem tiden i en verden under konstant forandring. 5 Jeg føler ikke, at mit arbejde med disse værktøjer og begreber er afsluttet. De kan stadig udvikles og dermed blive i stand til at rumme nye aspekter af de sociale og kulturelle processer, som jeg søger at beskrive. Denne afhandling skal derfor ses lige så meget som en begyndelse som en afslutning. De værktøjer og de begreber, som jeg beskriver her, vil udvikle og forny sig gennem mit fremtidige virke inden for feltet. Projektets forløb Projektet har som beskrevet fra udgangspunktet været forankret i to forskningsmiljøer, hvilket har betydet, at jeg også rent fysisk har haft arbejdsplads på både KA og CBS. Mit hovedarbejdssted har under hele forløbet været CINARK på KA, men jeg har løbende gennem hele projektet haft kortere og længere ophold på Center for Ledelse i Byggeriet på CBS. Denne vekslen mellem de to arbejdssteder har gjort det muligt for mig at skabe et stærkt fagligt netværk på tværs af de to institutioner. I forhold til vejledning af mit projekt har jeg haft stor gavn af at have en vejleder på hvert af de to forskningscentre, henholdsvis professor Anne Beim fra KA og professor Kristian Kreiner fra CBS.

7 I struktureringen af projektets forløb har jeg søgt at kombinere de kursustilbud, som mine to værtsinstitutioner har tilbudt. Dette har gjort det muligt at sammensætte en blanding af forskellige kurser, som har været forankret både i samfundsvidenskaben og arkitekturteorien. På CBS har jeg deltaget i kurser i moderne sociologi, kvalitativ metode og etnografisk metode. På KA har jeg deltaget i et kursus i videnskabsteori samt et række masterclasses med blandt andet Gernot Böhme og David Letterbarrow. Derudover har jeg deltaget i en række studiekredse både på KA, CBS og Lunds Universitet samt i en række konferencer både i Danmark og i udlandet. På KA har jeg desuden selv undervist, både som forelæser i tre kurser og som medarrangør af to studiekredse. 6 I løbet af projektet har jeg desuden foretaget en række studierejser, som har haft stor betydning for perspektivering af mine danske cases. I juli 2006 var jeg i forlængelse af en konference i Eindhoven på en rundtur til flere virksomheder i Nederlandene, herunder et tredagsophold hos en it-virksomhed i Amsterdam. Dette gav en mulighed for at se forskellen mellem måden, man indretter kontorer på i forskellige europæiske lande. Den næste rejse gik til London, hvor jeg besøgte arkitekten Norman Fosters kontorbygning til Swiss Re, som er blevet et af de gennemgående eksempler i afhandlingen. Udover Swiss Re besøgte jeg også andre af Fosters arbejder i London. Projektets største studierejse gik til USA i april 2007, hvor jeg sammen med medlemmerne af en studiekreds på KA besøgte en række virksomheder og institutioner, der bevidst har arbejdet med arkitekturen. Besøget bragte os til både New York og San Francisco, og udover konkrete bygningsværker besøgte vi også en række tegnestuer heriblandt DWG, New York, og IDEO, San Francisco. Derudover besøgte vi Stanford University i Palo Alto, hvor vi var på besøg hos Stanford Center for Innovations in Learning, som beskæftiger sig med forholdet mellem de fysiske rammer og undervisningen. Udover de nævnte rejser har jeg, som en del af forskergruppen på CINARK, været på studierejser til henholdsvis Østrig og Kina. Sidst, men ikke mindst har mit feltarbejde fyldt meget i projektet. Indsamlingen af data har både fundet sted gennem observationsstudier på stedet, interviews og indsamling af skriftligt og visuelt materiale (artikler, fotos m.m.). Sammenlagt er cirka et halvt år af projektet gået med indsamlingen af data.

8 Afhandlingens opbygning Afhandlingen er inddelt i fire dele samt et appendiks. De to første dele introducerer projektets hovedproblemstilling, teori og metode. Den tredje del bygger på analyser af projektets to cases, og afhandlingens fjerde og sidste del samler op på de casebaserde analyserne fra tredje del og diskuterer dem i forhold til projektets hovedproblemstilling. Indledning Her introduceres afhandlingen og projektets hovedproblemstillinger. Herudover søger indledningen at beskrive det teoretiske fundament, som afhandlingens felt bygger på, samt at definere afhandlingens grundlæggende begrebsapparat. Metode Her beskrives projektets grundlæggende metode, herunder udvælgelsen af cases, indsamling af datamateriale, udvælgelse og analyse af datamateriale samt en beskrivelse af projektets optikker, det vil sige de analytiske redskaber, som bruges i analysen af datamaterialet. I slutningen af metodedelen diskuteres metodens muligheder og dens begrænsninger. Caseanalyser Afhandlingens caseanalyser er inddelt i tre temaer. Disse temaer spejler de problematikker, som datamaterialet peger på. Caseanalysernes tre temaer fremstår derfor som selvstændige afsnit, der behandler hvert deres emne. I slutningen af hvert temaafsnit afrundes diskussion af det udvalgte emne. Hvorefter det sættes i relation til projektets overordnede problemstilling. De tre temaafsnit kan derfor læses som selvstændigt afsluttede enheder. De tre temaer er: forankring, territorium og transparens. Afsluttende diskussion Her videreføres analyserne fra den casebaserede del af afhandlingen til en mere generel diskussion af projektets hovedproblemstilling. Diskussion bygges op omkring projektets hovedoptikker, som er beskrevet i metodedelen. Gennem det afsluttende afsnit bygges der op til diskussionen af Robust Arkitektur som et begreb, der kan samle den viden, som caseanalyserne har etableret, til et brugbart værktøj i diskussion af arkitekturens evne til at skabe betydning. Appendiks Her findes en liste over projektets datamateriale, noter til afhandlingen samt en litteraturliste. Sidst i appendiks findes et engelsk abstrakt af projektet. 7

9 Afhandlingen er tænkt som en helhed, hvor diskussionerne udvikles og udbygges undervejs. De tre temaafsnit i casedelen kan dog uden problem læses som selvstændige afsnit, da de hver fremstår som afsluttede helheder. Det er først i den sidste del af de tre temaafsnit og siden mere uddybende i den afsluttede diskussion i afhandlingens sidste del, at materialet fra caseanalyserne diskuteres i forhold til den overordnede problematik. 8 Tak til Denne afhandling var aldrig blevet til noget hvis ikke en lang række af mennesker havde givet deres bidrag til projektet og hjulpet med råd og opmuntring. Jeg vil her benytte lejligheden til at takke nogle af de mennesker, som har bidraget til arbejdet. Jeg kan desværre ikke nævne alle, så det bliver kun et lille udvalg af de personer, som har haft betydning for projektet. Først vil jeg rette en stor tak til virksomhederne fra mine to cases, som har gjort det muligt, at jeg har kunnet foretage det feltarbejde, der ligger til grund for projektet. Her vil jeg især takke de informanter, som har taget sig tid til at indføre mig i deres hverdag, og som engageret har beskrive deres oplevelse for mig. Det er deres beskrivelser, der har dannet grundet for mit arbejde, og som har givet projektet dets indhold. En anden stor tak skal lyde til mine kollegaer på Center for Industriel Arkitektur og på Center for Ledelse i Byggeriet, som har skabt rammerne omkring projektet gennem mange frugtbare dialoger, som har været med til at etablere projektets faglige fundament. En særlig tak til Anne Beim og Kristian Kreiner for inspiration, engagement, frugtbar modstand og faglig sparring på et højt niveau. Derudover vil jeg rette en ganske særlig tak til mine ph.d.-kollegaer Winie Ricken og Sidse Grangaard, som har været en stor støtte og kilden til stor inspirationen igennem hele processen. Til sidst vil jeg rette en stor tak til Lasse Søager, Tove Stylsvig Madsen og Christian Larsen for kommentar og korrekturlæsning af selv afhandlingen og allersidst men ikke mindst en tak til min familie og venner for uundværlig støtte og opmuntring i alle projektets faser.

10 Indledning 9 Identitet i det senmoderne samfund Identitet og organisationer Identitet, arkitektur og tid

11 Hvordan kan arkitekturen indgå som en aktiv del af organisationers identitetsskabelsesproces? Det er denne problemstilling, som jeg vil sætte fokus på i denne afhandling. Hvordan kan arkitekturen understøtte og skabe identitet omkring en organisation, og hvordan sikrer man, at denne identitet kan udvikles over tid i takt med at organisationen forandrer sig? 10 Når man taler om arkitekturen som identitetsskabende parameter inden for organisationer, er det vigtig at forstå, at en bygning og dens arkitektur kan skabe betydning på flere forskellige måder. Som udgangspunkt er bygningen et ikkestatisk betydningsbærende fænomen, hvis betydningen først opstår i det øjeblik, den tolkes og derved indskrives i en særlig sammenhæng. Dette møde med arkitekturen, hvorigennem betydningen opstår, kan ske på mange forskellige måder. Det kan ske gennem det direkte møde mellem bygningen og individet, og som et møde med billeder af og fortællinger om bygningen, formidlet gennem andre medier. I det direkte møde mellem bygningen og individet opstår betydningen gennem de handlemuligheder og de situationer, som bygningen skaber rum for. Her opleves arkitekturen som en integreret del af dagligdagens aktiviteter, hvor bygningen er med til at skabe både rammen og stemningen omkring hverdagens situationer. Men arkitekturen kan som sagt også skabe betydning igennem andre medier på tværs af tid og rum, det vil sige løsrevet fra den fysiske kontekst. På den måde bliver arkitekturen en måde at kommunikere på, et symbolsk tegn, hvis betydning kan aflæses gennem billeder formidlet gennem andre medier. Man kan derfor sige, at arkitekturen og dens betydning både er forankret i hverdagens situationer og i en global sammenhæng, løsrevet fra tid og rum. En bygning skal både skabe rammerne om hverdagen for de mennesker, som arbejder i den, og fungere som et symbol på den organisation, som den huser. Et symbol, som skal kunne kommunikeres ud til omgivelserne og indlæses i mange forskellige sammenhæng. På den måde kommer bygningen til at indgå i flere forskellige identitetsskabelsesprocesser. Den skal både skabe rum for, at den enkelte medarbejder kan opbygge sin identitet i forhold til arbejdssituationen, og skabe en samlende identitet for hele organisationen. Dette er en af de store udfordringer,

12 når man skal diskutere arkitekturens evne til at indgå i en organisations identitetsskabelsesproces. Da en organisations identitet ikke er statisk, men derimod under konstant udvikling, er det vigtigste omdrejningspunkt for diskussionen i afhandlingen arkitekturens evne til at indgå i nye sammenhæng og danne ramme om nye funktioner, uden at den derved mister sin evne til at skabe betydning. En forståelse af denne problematik ses som nøglen til at forstå arkitekturens potentiale som en aktiv medspiller i organisationers identitetsskabelsesproces. Afhandlingens hovedtema bliver derfor en diskussion af arkitekturens evne til at udvikle sig over tid. Temaet kan samles i følgende hovedspørgsmål: Hvordan sikrer man, at en bygning aktivt kan indgå i nye situationer, som man ikke har kunnet forudse på det tidspunkt, hvor bygningen blev skabt? Hvordan kan man skabe bygninger, som har en robusthed, som gør at de kan indskrives i nye sammenhæn,g uden at de miste deres evne til at skabe betydning? 11 Jeg vil i de følgende afsnit beskrive de nævnte problematikker yderligere, og komme med en mere uddybende beskrivelse af baggrunden for projektet, herunder en beskrivelse af det gennemgående begrebsapparat. Jeg vil begynde med at se på, hvordan identitetsbegrebet kan beskrives i relation til de forandringer, som er sket i vores samfundsstruktur de sidste 50 år, med udgangspunkt i den britiske sociolog Anthony Giddens teorier. Derefter vil jeg se på identitetsbegrebet i forhold til organisationer for til sidst at fokusere på forholdet mellem identitet, arkitektur og tid.

13 12 Chrysler building, New York Bygningen har, siden den stod færdig i 1930, været et stærkt arkitektoniske ikon både på sin tid, på New York og på Chrysler. Bygningens udformning og facadeudsmykning har klare referencer til Chryslers bildesign fra perioden Foto: Ulrik Stylsvig Madsen

14 Identitet i det senmoderne samfund Identitet bliver et af omdrejningspunkterne i denne afhandling. Jeg vil derfor i dette afsnit diskutere, hvorfor identitetsspørgsmålet er blevet en af de væsentligste problemstillinger i vores tidsalder. Identitet skal her forstås som måden, hvorpå vi, både som individer og som grupper, definerer os selv. Vores identitet kan ses som kernen i vores selvforståelse og dannes af summen af de valg, som vi foretager os. Identiteten spejler derved de principper og de værdier, som vi bygger vores liv op omkring. Man kan sige, at vi skaber vores identitet gennem måden, vi lever på, gennem de bevidste valg og fravalg, som vi foretager os. 13 Vi lever i en globaliseret tidsalder, hvor de klare kulturelle og samfundsmæssige grænser langsom udviskes. Den viden, som vi mennesker besidder, er ikke længere begrænset af den fysiske og kulturelle kontekst, som vi er en del af. Udviklingen inden for de digitale kommunikationsmidler har gjort, at vi i dag er i stand til at indsamle stadig større og mere sammensatte mængder af viden fra alle dele af verden. Viden udveksles i en kompleks og dynamisk struktur, der hele tiden skaber nye sammenkoblinger af viden, nye måder at anskue tingene på. Samfundsstrukturer er ikke statiske, men opstår gennem konstante forandringsprocesser, hvor måden, vi organiserer vores samfund på, opstår gennem en løbende diskussion af den viden, vi har til rådighed. Jeg vil i det følgende diskutere disse samfundstendenser ud fra den britiske sociolog Anthony Giddens analyser af nutidens samfund. Giddens diskuterer i sine analyser

15 globaliseringens betydning for måden, hvorpå vi strukturerer både vores liv som individer, og måden, hvorpå vi organiserer samfundet. Han kalder vores tidsalder for det senmoderne eller posttraditionelle samfund. Det senmoderne samfund I sine analyser af nutidens samfund beskriver Giddens tre samfundsmekanismer, der har haft betydning for dannelsen af det, som han kalder det senmoderne samfund: Adskillelse af tid og rum: Betingelsen for artikulationen af sociale relationer på tværs af store tidrum-afstande op til og med globale systemer. 14 Udlejringsmekanismer: Består af symbolske tegn og ekspertsystemer (tilsammen - abstrakte systemer). Udlejringsmekanismer løsriver interaktionen fra stedets særtræk. Institutionel refleksivitet: Den regelmæssige brug af viden om det sociale livs vilkår som et konstituerende element i dette livs organisering og forandring. 1 Her beskriver Giddens (Giddens 1996) det senmoderne samfund som en konsekvens af de globaliseringsprocesser, som udviklingen af nye, mere dynamiske kommunikationsformer har medført. Vi ser i dag en adskillelse af tid og rum. I det præmoderne samfund 2 foregik de fleste af hverdagens aktiviteter det samme sted og inden for det samme tidsbegreb. I dag kan vi agere på tværs af tid og rum. Vi kan kommunikere med mennesker på den anden side af jorden i en helt anden tidszone. Vi kan via digitale medier mødes i et fælles rum uden at befinde os det samme sted. Vores hverdag er ikke længere afgrænset af det sted, hvor vi rent fysisk befinder os. Vi kommunikerer på tværs af landegrænser og kulturelle skel. Dette er muligt, fordi tidsbegrebet er blevet standardiseret og struktureret i tidszoner, der gør det muligt at kommunikere globalt uden problemer. Indsamlingen af information og viden er ikke bundet af en bestemt lokalitet, vi skal ikke på biblioteket for at låne en bog eller mødes ansigt til ansigt med et andet menneske for at få viden om et konkret emne.

16 Vi kan indsamle viden direkte fra det sted, hvor vi befinder os, via digitale medier. I det præmoderne samfund var institutioner og handlingsmønstre forankret i det lokale samfund. I dag er de løsrevet fra den nære kontekst og udlejret i større, mere abstrakte systemer. Giddens deler disse systemer op i to kategorier: symbolske tegn og ekspertsystemer. Et godt eksempel på et symbolsk tegn er penge. Valuta udgør et globalt, standardiseret værdisystem. Vi kan handle med hinanden på tværs af landegrænser uden nogensinde at møde hinanden, fordi vi er enige om, at penge, som symbolsk tegn, repræsenterer en fastsat værdi. Sådanne internationalt standardiserede værdibegreber gør det muligt at interagere på tværs af tid og rum. I vores hverdag er vi hele tiden afhængige af ekspertsystemer til at løse de problemstillinger, som vi står overfor. Et eksempel på et ekspertsystem er den teknologi, som er en integreret del af de flestes hverdag. Vi kan bruge teknologien uden at forstå, hvordan den fungerer. Vi har tillid til, at ekspertsystemet løser vores problemstilling, fordi det er specialiseret til netop dette formål. Disse systemer kan fungere på tværs af landegrænser, hvilket skaber en global standardisering i løsningen af hverdagens problemstillinger. 15 Adskillelsen af tid og rum gør, at vores muligheder for at indsamle information og viden vokser. Vi er i dag i besiddelse af en langt større viden end tidligere. Denne viden får en større og større betydning for den måde, vi organiserer os på, både som individer og som institutioner. Når Giddens skal beskrive vores handlingsmønstre, skelner han mellem den praktiske bevidsthed og den diskursive bevidsthed. De fleste af vores daglige aktiviteter styres af den praktiske bevidsthed. Det er aktiviteter, der udføres, uden at vi reflekterer over dem. Den diskursive bevidsthed er derimod, når vi standser op og reflekterer over, hvorfor vi gør tingene, som vi gør. At vi bliver stillet overfor at skulle forklare og retfærdiggøre vores daglige rutiner, skaber et potentiale for forandring, da refleksionen kan føre til en ændring af vores rutiner. Den stadigt voksende mængde af viden, som bliver en mere og mere integreret del af vores hverdag, stiller konstant spørgsmålstegn ved vores daglige rutiner. Flere og flere af de daglige gøremål må tages op til refleksion. Der sker en forskydning fra den praktiske bevidsthed over i den diskursive bevidsthed. Dette medfører en ny måde at organisere samfundet på. Man kan tale om et posttraditionelt samfund:

17 Selve begrebet posttraditionelt henviser til en samfundsform, hvor der sker noget særligt med traditionen. For mig har tradition ikke noget med tid at gøre. Traditionen er, når man påstår, at der findes en sandhed i bestemte former for rituel praksis som ved indgåelse af ægteskab eller det forhold at lade sig konfirmere. Eksempelvis har det heteroseksuelle ægteskab indtil for nylig været en handling, der blev udført på grund af traditionen. Dette er ikke længere muligt, da selve traditionen har ændret karakter. Vi ved nu, at de fleste handlinger tidligere blev udført med udgangspunkt i traditioner, og vi ved også, at der eksisterer et utal af forskellige måder at handle på. Derfor kræver alle handlinger overvejelse og begrundelser. Vi kan ikke uden videre henvise til traditionen. Vores samfund er blevet en refleksiv størrelse Her definerer Giddens i et interview med Lars Bo Kaspersen (Kaspersen 2001) det posttraditionelle samfund. Et samfund, hvor vi ikke længere styres af traditionerne, men hele tiden må reflektere over vores valg. Vi skal aktiv tage ansvaret for vores valg af livsførelse, fordi den ikke længere kan begrundes med en ureflekteret videreførelse af traditionelle handlingsmønstre. Vores liv er blevet en aktiv skabelsesproces, hvor vi opbygger en selvstændig identitet gennem bevidste valg og fravalg. Skabelsen af selvidentitet Et andet væsentligt aspekt af det posttraditionelle samfund er individets behov for at skabe en selvidentitet. Det er ikke længere traditionen, der skaber rammerne og betingelserne for det enkelte individs identitet. Individet må derimod selv skabe identiteten gennem en løbende refleksiv proces: En person med en relativt stabil følelse af selvidentitet har en fornemmelse af biografisk kontinuitet, som hun er i stand til at begribe refleksivt og i større eller mindre udstrækning kommunikere til andre mennesker. Gennem tillidsrelationer har en sådan person endvidere etableret et beskyttende hylster, som gennem den praktiske opretholdelse af hverdag bortfiltrerer mange af de farer, der principielt truer selvets integritet. Endelig er individet i stand til at acceptere denne integritet som noget væsentligt. Der er tilstrækkelig selvrespekt til at kunne opretholde en følelse af at selvet er i live. Snarere end at have samme døde kvalitet som ting i objektverdenen, befinder selvet sig inden for et refleksivt kontrolområde.

18 Selvidentitetens eksistentielle spørgsmål hænger meget nøje sammen med den skrøbelige karakter hos den biografi, som individet skaber om sig selv. En persons identitet skal hverken findes i adfærd eller i andres reaktioner uanset hvor vigtige disse er men i evnen til at holde en særlig fortælling i gang. Individets biografi kan ikke være fuldstændig fiktiv, hvis hun skal kunne opretholde en regelmæssig interaktion med andre i den daglige verden. Den må kontinuerligt integrere begivenheder, som finder sted i den ydre verden, og selektivt anbringe dem i den fortsatte historie om selvet. 4 Individet skaber sin egen fortælling gennem måden, det lever på. Hverdagen bliver et refleksivt projekt, hvor vi opbygger en livsstil, der kan hvile i sig selv. Denne livsstil opstår i interaktion med omverdenen. Vi er, som individer, forbundet med vores omgivelser. Vi er derfor afhængige af at kæde vores egen verden sammen med omgivelserne. Gør vi ikke det, vil vi ikke være i stand til at få vores dagligdag til at fungere, da vi ikke vil kunne indgå i de forskellige sociale sammenhænge og situationer, som dagliglivet bygger på. Vi skal derfor både være i stand til at opbygge en identitetsskabende fortælling, som kan skabe sammenhæng i vores eget liv, og være i stand til at indskrive denne fortælling i en større sammenhæng. Skabelsen af selvidentitet får derved en dobbelt karakter: på den ene side åbner den muligheden for at skabe en ny identitet løsrevet fra traditionerne, på den anden side er denne proces ikke fuldstændig fri, da selvidentiteten skal opretholde en form for troværdighed, både over for individet selv og overfor omgivelserne. Øvelsen bliver derfor at skabe en fortælling, som både styrker individets særegenhed og kobler det sammen med den omkringliggende verden. 17 Identitet i det senmoderne samfund Jeg har brugt Giddens analyser af det senmoderne samfund som en ramme for at forstå betingelserne for de processer, som kendetegner vores tidsalder. Med udgangspunkt i min tolkning af Giddens har jeg skabt følgende definition af de identitetsskabelsesprocesser, som diskuteres i afhandlingen. I en verden, der hele tiden åbnes op i takt med, at mere og mere viden bliver tilgængelig på tværs af grænser og kulturelle skel, opstår der nye betingelser og derved nye muligheder for at udvikle en mere selvstændig og selvkonstrueret

19 18 identitet. Vi er som individer ikke længere på samme måde bundet af traditioner og konventioner. I det senmoderne samfund skal den enkelte selv konstruere og dermed også retfærdiggøre sin egen identitet gennem en løbende udviklingsproces. Dette betyder ikke nødvendigvis en forkastelse af alle traditioner og dermed en gennemgribende forandring af alle samfundets forhold. Som individ kan man udmærket følge traditioner og kulturelle skikke; det nye aspekt er, at det nu sker som bevidste valg. Vi vælger at følge nogle traditioner frem for andre og begynder at sammensætte nye konstellationer, hvor elementer fra forskellige kulturer væves sammen. At udvikle og skabe en identitet er blevet et livsprojekt, hvor vi sammensætter forskellige valg og fravalg af forskellige muligheder, til en sammenhængende fortælling. Den proces gør, at vores identitet ikke kan ses som noget statisk, men derimod skal ses som noget, der løbende udvikles og dermed også forandres. Vi er som individer afhængige af vores omgivelser. Vi indgår i løbet af vores daglige liv i en række sociale sammenhæng, som er grundlaget for udfoldelsen af vores liv. Derfor skaber vi også vores identitet i forhold til verden omkring os. Selvom vi selv er ansvarlige for vores egen identitet, gennem vores valg igennem livet, er det nødvendigt at knytte disse valg sammen med omgivelserne. For at vores identitetsskabende fortælling kan opretholdes, må den forholde sig til og inddrage omverdenen. Igennem vores valg skaber vi også forskellige muligheder for at indgå i forskellige sociale sammenhæng, og derved får identitetsskabelsen en direkte konsekvens for det daglige liv. Da vores valg på den måde sammenkædes med de muligheder, som vi har for at agere socialt, skabes der begrænsninger i de valg, som vi kan foretage os. Selvom valget er frit, kan nogle valg gøre det meget umuligt at fungere i en social sammenhæng. Dette er med til at regulere de valg, vi træffer. Konsekvensen af dette er et mønster, hvor de fleste af vore valg repræsenterer mindre forskydninger i forhold til vores omgivelser. Identitetsskabelsesprocessen kommer derved til at bestå af en række af mindre forskydninger, som sammenlagt i løbet af ens livstid kan repræsentere en stor forandring, men som i praksis er opbygget af en række mindre til- og fravalg. Individets udviklingsproces skal derfor ses som en samlet konsistent fortælling (identiteten), bygget op af en række mindre delelementer, hvor denne fortælling knyttes sammen med verdenen omkring individet.

20 Prada, New York Rem Koolhaas forslag til nyindretningen af Pradas butik i forretningskvarteret Tribeca i NY. Butikken er en meget ekspressiv ombygning af et gammelt pakhus og er en bevidst branding af Prada som et ungt råt tøjmærke. Nordligere på Manhattan (Fifth Avenue) finder man en mere klassisk og afdæmpet Prada-butik. Varerne i de to butikker er de samme, men er ved hjælp af de fysiske rammer rettet mod forskellige målgrupper. Øverst: Prada Fifth Avenue 2007 Nederst: Prada Tribeca Foto: Ulrik Stylsvig Madsen & OMA 19

Robust Arkitektur. - arkitekturen som en aktiv del af organisationers identitetsskabelsesproces. Ulrik Stylsvig Madsen

Robust Arkitektur. - arkitekturen som en aktiv del af organisationers identitetsskabelsesproces. Ulrik Stylsvig Madsen Robust Arkitektur - arkitekturen som en aktiv del af organisationers identitetsskabelsesproces Ulrik Stylsvig Madsen Robust Arkitektur - arkitekturen som en aktiv del af organisationers identitetsskabelsesproces

Læs mere

Ulrik Stylsvig Madsen

Ulrik Stylsvig Madsen Ulrik Stylsvig Madsen Arkitekt MAA Phd-studerende Center for Industriel Arkitektur Kunstakademiets Arkitektskole Center for Ledelse i Byggeriet Copenhagen Business School Erhvervsbyggeriets Arkitektur

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Giddens, modernitet, identitet og tillid. Simon Simonsen

Giddens, modernitet, identitet og tillid. Simon Simonsen Giddens, modernitet, identitet og tillid Simon Simonsen Anthony Giddens Bio Født 1938 England, nedre middelklasse, førstegenerationsakademiker Tre væsentlige begreber: Modernitet Tillid Identitet Tradition

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand!

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! EN FORUNDERLIG, OMSKIFTELIG VERDEN Er du nysgerrig omkring dit brand? Er der ikke altid en vinkel, der kan overraske? Verden forandrer sig hele tiden

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Pædagogisk udviklingskonsulent

Pædagogisk udviklingskonsulent Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til

Læs mere

Formålet med kurset i strategisk kommunikation er at gøre de studerende i stand til:

Formålet med kurset i strategisk kommunikation er at gøre de studerende i stand til: KI&K2: Strategisk kommunikation, (2. kursusperiode: 8.10.-9.11.) Om kurset Fag Undervisningssprog Kommunikation (kombination) Se kursusgange Dansk Kursus starter 09-10-2012 Kursus slutter 10-11-2012 Evaluering

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar? I en kort artikel på næste side beretter vi om Henriette, der er bibliotekar i biblioteket og medborgercenteret Hedemarken i Albertslund Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Konvergens og nye medier. Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference

Konvergens og nye medier. Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference 1 Konvergens og nye medier Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference 2 Program 1. Konvergens og refleksivitet Hvad betyder det for identitetsdannelsen? 2. Konvergens

Læs mere

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes 5 Det refleksive groundswell og dets scapes det post-traditionelle samfund Modernitetens dynamik ifølge Anthony Giddens DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Det unikke ved moderniteten som den har udviklet sig

Læs mere

PARTNERSKABER. DemokraCity TM. Aarhus Universitet Professor Gert Tinggard. Arkitektskolen Aarhus Studio DemokraCity TM

PARTNERSKABER. DemokraCity TM. Aarhus Universitet Professor Gert Tinggard. Arkitektskolen Aarhus Studio DemokraCity TM PROGRAM DemokaCity TM Tredje generations byudvikling Demokratiets udfordringer Projekt DemokraCity Aarhus Relationer, Netværk og Social Kapital Netværk og relationer i DemokraCity Aarhus Opsamling PARTNERSKABER

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Slagelse Kommune. Job- og personprofil for Centerchef for Innovation og Karriere

Slagelse Kommune. Job- og personprofil for Centerchef for Innovation og Karriere Slagelse Kommune Job- og personprofil for Centerchef for Innovation og Karriere Februar 2016 1. Baggrund I juni 2015 godkendte Økonomiudvalget direktionens oplæg om en ændret administrativ organisering.

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Peter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding

Peter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding 1 Peter Horn Top of Mind Håndbog i personlig branding Peter Horn & Co. Aps. 2011 Alle rettigheder forbeholdes Peter Horn & Co. Klareboderne 10 DK-1115 København K 2 Kapitel 8: Vind familie og venner Nærhed

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

man selv bider mærke i

man selv bider mærke i 1 KUNST & TRIVSEL Kan et besøg på kunstmuseum hjælpe gæsten til at tage hånd om tilværelsens eksistentielle udfordringer, lindre stress og dermed give større livskvalitet? Med dette spørgsmål i tankerne

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Fornyelse & forandring? René la Cour Sell

Fornyelse & forandring? René la Cour Sell Fornyelse & forandring? René la Cour Sell Pointer om tredje sektor Lallende amatører - med hjerte og smalle behov/interesser Selvrealisation som væsentligste mål hvad for mig? Selvopretholdelse som væsentligste

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav

Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav DANSK IT s anbefalinger til styrkelse af danskernes digitale kompetencer Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav I Danmark har den digitale teknologi og dens hastige

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

IVA Personaledag. Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv

IVA Personaledag. Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv IVA Personaledag Arbejdsmiljø & Moderne Arbejdsliv Program for dagen Introduktion Oplæg om det moderne arbejdsliv og trivselsudfordringer/pb Undersøgelse Oplæg om funktioner og dysfunktioner/rk Første

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER HOLD 4 - FORÅRET 2016 TRAC S INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FOR LEDERE AF PROFESSIONEL KREATIVITET 2 HVOR MEGET SKAL DU STYRE? HVAD SKAL DU STYRE? HVEM SKAL DU STYRE? LÆR

Læs mere

At mestre IT-forandringerne. Digital Ledelse 2015 Louise Harder Fischer

At mestre IT-forandringerne. Digital Ledelse 2015 Louise Harder Fischer At mestre IT-forandringerne Digital Ledelse 2015 Louise Harder Fischer Louise Harder Fischer Phd. fellow - ITU Universitetet 2015 Ekstern forsknings partner, Jabra 2013 Ekstern lektor i IT-forandringsledelse

Læs mere

Fremtidens skole. - en lærende proces. Ulla Kjærvang, arkitekt MAA, proceskonsulent www.kjaervang.dk

Fremtidens skole. - en lærende proces. Ulla Kjærvang, arkitekt MAA, proceskonsulent www.kjaervang.dk Fremtidens skole - en lærende proces. Ulla Kjærvang, arkitekt MAA, proceskonsulent www.kjaervang.dk Fremtiden? Hvilke kompetencer har nutidens børn brug for at udvikle til fremtiden? Hvad er den attraktive

Læs mere

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse Værdimetoden Hvordan bruger du bygherrens identitet som et aktiv for byggeprocessen? Hvordan sikrer du, at bygherrens strategiske behov og mål fastholdes igennem hele byggeprojektet? Hvordan kan du let

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Økonomilinjen - Businessklassen

Økonomilinjen - Businessklassen Økonomilinjen - Businessklassen Økonomilinjen - Businessklassen Virksomhedsøkonomi A Matematik B International økonomi A Du er lidt af en børshaj og interesserer dig for økonomi både i virksomheden og

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

Resultataftale Mobning

Resultataftale Mobning Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere