Plastmageruddannelsen

Transkript

1 Den jydske Haandværkerskole LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Plastmageruddannelsen April

2 Indholdsfortegnelse DEN JYDSKE HAANDVÆRKERSKOLE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1. INDLEDNING 5 2. SKOLEN 5 3. KVALITET 5 4. SAMARBEJDE MED ANDRE UDDANNELSESINSTITUTIONER 6 5. PÆDAGOGISKE OVERVEJELSER KONTAKTLÆRERORDNINGEN PERSONLIG UDDANNELSESPLAN PERSONLIG UDDANNELSESBOG UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE LÆRERTEAM PROJEKTUNDERVISNING EVALUERING SKOLEMILJØ UDDANNELSEN UDDANNELSENS FORMÅL UDDANNELSENS STRUKTUR PRÆSTATIONSSTANDARDER FAGPLAN FAGPLAN FOR PLASTMAGERPROFILEN: SPRØJTESTØBNING FAGPLAN FOR PLASTMAGER-PROFILEN: EKSTRUDERING/TERMOFORMNING 16 2

3 6.4.3 FAGPLAN FOR PLASTMAGER-PROFILEN: HÆRDEPLAST FAGBESKRIVELSER FOR HOVEDFORLØBET OMRÅDEFAG FOR PLASTMEDHJÆLPER- OG PLASTMAGERUDDANNELSEN STYRING KEMI PRODUKTIONSANLÆG OG PROCESSER I KVALITETSKONTROL OG KONTROLTEKNIK I MATERIALEKENDSKAB OG ANVENDT FYSIK I PRODUKTIONSANLÆG OG PROCESSER II KVALITETSKONTROL OG KONTROLTEKNIK II MATERIALEKENDSKAB OG ANVENDT FYSIK II BUNDNE SPECIALEFAG PLASTPROCESSER SIKKERHED/ARBEJDSMILJØ SAMMENFØJNING VALGFRIE SPECIALEFAG SPRØJTESTØBNING EKSTRUDERING/TERMOFORMNING GUP/PUR SUPPLEMENT TIL VALGFRIE SPECIALEFAG EKSTRUDERING TERMOFORMNING SPRØJTESTØBNING GUP (GLASFIBERARMERET UMÆTTET POLYESTER) PUR (POLYURETAN) SAMMENFØJNING GRUNDFAG VEJLEDENDE TIMEFORDELING LÆRERKVALIFIKATIONER SAMARBEJDE MELLEM SKOLEN, ELEVEN OG VIRKSOMHEDEN ELEVPLAN OPGAVEBANK PRAKTIKUDDANNELSE 42 3

4 13.1 PRAKTIKERKLÆRING SKOLEBEDØMMELSESPLAN DEN LØBENDE EVALUERING DEN AFSLUTTENDE BEDØMMELSE PLASTMEDHJÆLPER AFSLUTTENDE PRØVE (SVENDEPRØVE) UDARBEJDELSE OG TILVEJEBRINGELSE AF OPGAVER CENSORERNE BEDØMMELSE AF SVENDEPRØVEN BEDØMMELSE AF SKRIFTLIG PRØVE BEDØMMELSE AF PRAKTISK PRØVE KARAKTERSKALA BEREGNING AF SVENDEPRØVEKARAKTERER KARAKTERGIVNING OG INDBERETNING AF DISSE NÅR NOGET GÅR GALT 49 BEDØMMELSESSKEMA TIL SPRØJTESTØBNING 51 BEDØMMELSESSKEMA TIL EKSTRUDERING 52 BEDØMMELSESSKEMA TIL TERMOFORMNING 53 BEDØMMELSESSKEMA TIL GUP 54 KARAKTERSKEMA TIL MATERIALEIDENTIFIKATION 55 4

5 1. Indledning Denne lokale uddannelsesplan for plastmageruddannelsen er udarbejdet i overensstemmelse med de mål og rammer der er beskrevet i: - Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om erhvervsskoler og lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen (L90). - Hovedbekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr af 12/ Bekendtgørelse om grundforløb i erhvervsuddannelserne nr. 183 af 22/ Bekendtgørelse om grundfag nr. 689 af 28/ Bekendtgørelse om uddannelsen til plastmager nr. 746 af 20/ Uddannelsesplanen beskriver plastmageruddannelsens hovedforløb som består af skoleperiode. Uddannelsesplanen er udarbejdet af Den jydske Haandværkerskole i samarbejde med Det lokale Uddannelsesudvalg for plastmageruddannelsen. Ansvarlig for udarbejdelsen er plastafdelingens uddannelsesleder som også er kontaktperson. 2. Skolen Den jydske Haandværkerskole som er beliggende på Skovvej 30, 8370 Hadsten er landsskole for plastmageruddannelsen og dermed den eneste skole der gennemfører denne uddannelse som erhvervsgrunduddannelse EUD. Skolen har derfor en væsentlig rolle med hensyn til at sikre en stadig kvalitetsvurdering, udvikling og forbedring af uddannelsen og opretholder løbende tæt kontakt til branchens forskellige virksomheder, organer og udvalg. 3. Kvalitet På Den jydske Haandværkerskole arbejdes der ud fra et kvalitetskoncept, der er beskrevet i "Kvalitetshåndbogen" og tilhørende "Instruktionshåndbog". Det medfører, at skolen sætter eleven i centrum og arbejder med løbende forbedringer om alles deltagelse i kvalitetsforbedringer af skolens ydelser. Dette arbejde tager afsæt i, at undervisning er skolens vigtigste opgave. Den lokale undervisningsplan, der er koblet med elevplan, er skolens dokumentation for undervisningens gennemførelse, samt for de pædagogiske principper skolen ønsker skal ligge til grund for al undervisning og for skolens arbejde med og holdning til elevernes medbestemmelse, 5

6 demokratiske rettigheder og arbejde i demokratiske organer - f.eks. elevråd. Den lokale undervisningsplan viser ligeledes skolens arbejde med tværgående temaer som f.eks. miljø, informationsteknologi, iværksætteri og internationalisering. I undervisningsområdet arbejdes der løbende med at udvikle kvaliteten af undervisningen. Dette sker gennem evaluering i lærerteams, justering og udvikling af undervisningen, handlingsplaner, MUS, iværksættelse af medarbejderuddannelse, initiativer til forbedring af skolemiljøet, APV m.v. Der foretages elev- og virksomhedstilfredsundersøgelser (KTU) med en frekvens, der er beskrevet i kvalitetshåndbogen og instruktionshåndbogen på alle uddannelser. Disse undersøgelser danner baggrund for afdelingsbestemte og overordnede initiativer til forbedring af kvaliteten af uddannelserne. KTU indeholder 12 temaer, heraf 7 temaer, der overordnet handler om skolemiljø: Kontakt til skolen, herunder administrationen Kantineforhold Indkvartering Serviceniveau Studievejledning Studiemiljø Det samlede ophold og 5 temaer, der vedrører undervisning. Der evalueres på læringselementer eller fag: Udbytte af undervisningen Undervisningsmaterialer Undervisningens gennemførelse Lokaler og udstyr Egen indsats 4. Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner Den jydske Haandværkerskole gennemfører selv hele uddannelsesforløbet, men har dog indledt et formelt samarbejde med AMU Syd, Ribe afdeling, beliggende: om gennemførelse af: Snepsgårdevej 20, 6760 Ribe - de dele af uddannelsen som omhandler specialefag indenfor hærdeplastområdet på hovedforløbets 3. og 4. skoleperiode for elever med profilen GUP/PUR, da dette område har begrænset udbredelse og samtidig kræver særligt udstyr. Hvilke fag og omfanget heraf, fastsættes på baggrund af individuelle behov, i samarbejde mellem eleven, virksomheden og skolen. 6

7 5. Pædagogiske overvejelser 5.1 Kontaktlærerordningen Formålet med kontaktlærerordningen er at støtte den enkelte elev i at tilrettelægge sit uddannelsesforløb ud fra sine forudsætninger og kompetencer på en sådan måde, at eleven lærer at tage ansvaret for egen læring og lærer at skabe helhed i sine uddannelsesvalg. Kontaktlæreren arbejder sammen med eleven om at udvikle elevens valgkompetence. Eleven trænes i at kunne sætte uddannelsesmål, evaluere egen indsats og sætte nye mål i sit uddannelsesforløb. Formålet med kontaktlærerens arbejde er at støtte og kvalificere eleven i at opsøge informationer, orientere sig og udvælge relevante informationer, som en forudsætning for at kunne tage ansvaret for sin egen læring. Formålet med kontaktlærerens arbejde er endvidere at være med til at skabe et socialt rum for alle, som støtter den enkelte elevs faglige, personlige og sociale udvikling. 5.2 Personlig uddannelsesplan Alle elever har på, grundforløbet, udarbejder en personlig uddannelsesplan. Formålet med uddannelsesplanen er at sikre overensstemmelse mellem elevens ønsker, interesser og evner og det faktiske uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen evalueres og revideres undervejs i uddannelsesforløbet. Uddannelsesplanen indlægges på elevplan. Elevens personlige uddannelsesplan er et redskab for eleven til at kunne udnytte den fleksible struktur i erhvervsuddannelserne til imødekommelse af elevernes forskellige faglige og personlige forudsætninger og mål. 5.3 Personlig uddannelsesbog Alle elever har en uddannelsesbog. I denne indsættes uddannelsesplanen, der sammen med skolevejledninger/skolebeviser, beskriver de kvalifikationer og kompetencer eleven opnår under skole og praktikophold. Uddannelsesbogen omfatter både uddannelsens grund- og hovedforløb samt praktikuddannelsen. Ligeledes skal uddannelsesbogen anvendes under eventuel skolepraktik. Uddannnelsesplanen og uddannelsesbogen vil blive omdrejningspunktet i elevens samarbejde med kontaktlæreren og i elevens arbejde med personlige kvalifikationer. 7

8 5.4 Undervisningens tilrettelæggelse Undervisningen tilrettelægges ved samarbejde mellem kontaktlæreren og eleven ud fra elevens forudsætninger. Opgaverne/projekterne vælges fra elevplan, og der gives eleven mulighed for at vælge mellem obligatoriske opgaver/projekter, der kan vælges løst ud fra følgende: Kursus Kursus/opgproj Opgaveprojekt Kursus et givent problem/emne i forhold til et læringselement(er) er udgangspunkt i en lærerstyret dialog-demonstration En kombination af kursus og opgproj, se beskrivelse kursus og opgaveprojekt Opgaveprojekt (opgproj.), eleverne skal alene eller i gruppe løse et givent problem i forhold til et læringselementer(er). Problemet, de faglige dicipliner og metoder er lærerstyret Undervisningen kan gennemføres som kursus i et teorilokale, i et multiværksted eller i et åbent værksted. Kursus er lærerstyret undervisning på et hold. Det bliver især brugt ved opstart på nye fagområder, hvor eleverne har brug for et fælles fagligt udgangspunkt, inden de kan arbejde selvstændigt i multiværksted eller åbent værksted. Et Åbent værksted er en fysisk ramme, der giver mulighed for at arbejde med én faglig uddannelse på forskellige faglige niveauer. En grundlæggende tankegang ved åbne værksteder og multiværksteder er: At den enkelte elev kan arbejde og lære i sit eget tempo At eleverne kan arbejde på forskellige opgaver på forskellige niveauer Indlæringen kan tilrettelægges individuelt Der er rum til den enkelte Eleven styrer undervisningen 5.5 Lærerteam Undervisningen varetages af et lærerteam eller lærere, der - inden start på de forskellige undervisningsmoduler - i fællesskab eller med kolleger planlægger undervisningens tilrettelæggelse ud fra undervisningsplanen. Den enkelte lærer udarbejder sine undervisningsplaner sammen med lærerteamet. I løbet af elevens tid på de enkelte skoleperioder gennemføres der jævnligt samtaler omkring den personlige uddannelsesplan. Det kræver, at lærergruppen løbende holder møder med henblik på at justere undervisningens tilrettelæggelse i forhold til de enkelte elevers uddannelsesplaner. Eleverne foretager endvidere, under og ved forløbets afslutning, en evaluering, der vedrører un- 8

9 dervisningens indhold, gennemførelse og tilrettelæggelse samt øvrige ydelser. Denne afsluttende evaluering danner også baggrund for at lærerteamet/lærerne løbende kan videreudvikle og forbedre undervisningen. Der er behov for, at lærergruppen i det daglige arbejder som et team, der er præget af de samme holdninger og mål, således som det er beskrevet i denne undervisningsplan. Der undervises mange forskellige elevgrupper, lærerteamet/lærer skal hele tiden forsøge at finde den nøgle, som passer til den enkelte elev, samtidig med at undervisningen skal kunne fungere i en helhed. Alle eller de fleste lærere i lærergruppen er kontaktlærere. I den daglige undervisning fungerer lærerteamet eller lærere optimalt som en selvkørende enhed. Uddannelseslederen informerer og kommunikerer løbende med lærerteamet eller lærere og inddrages efter behov i beslutninger, der udspringer af undervisningsplanen. Uddannelsesleder og uddannelseschef har det overordnede pædagogiske og økonomiske ansvar for forløbene. Lærerteamet/lærere sammensættes således, at lærerne dækker de relevante undervisningskompetencer, der kræves i de beskrevne undervisningsmoduler. Herudover skal lærerne være orienteret mod at være personlig engagerede i tværfaglighed, projektarbejde, personlig udvikling og skolemiljø, som er vigtige udviklingsparametre på et grundforløb. 5.6 Projektundervisning Lærerteamet kan planlægge og gennemføre undervisningen som projekter, hvilket indebærer et tværfagligt samarbejde mellem fagene og en sammenhæng mellem teori og praktik i de enkelte undervisningsmoduler. Ideen med at vælge projektundervisning som pædagogisk udgangspunkt er: At fange elevernes opmærksomhed og engagement igennem projekter, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs verden, set udfra hans forudsætninger, behov og ønsker. At sætte elevernes motivation, engagement, interesser, aktiviteter, deltagelse og medbestemmelse i centrum for undervisningen. At lære eleverne at tage ansvar for valg, gennemførelse og evaluering af projekter. At lære eleven at vælge, forberede og styre sin egen uddannelsesfremtid. I projektarbejdet er proces og produkt en helhed, der forudsætter hinanden. Projektet skal munde ud i et produkt, ellers vil eleven stå tilbage med en diffus følelse af, at det løb ud i sandet. 9

10 I projektarbejdet stræbes mod hele arbejdsprocesser: Beslutte Planlægge Udføre Evaluere Det vil være en naturlig udvikling i projektarbejdet, at eleverne i de første projekter udelukkende planlægger og udfører og i de sidste projekter både beslutter, planlægger, udfører og evaluerer. Lærerens opgave er således at påtage sig den nødvendige rolle i forhold til den enkelte elev og gruppes behov. Nogle elever er fra starten relativ selvhjulpne, andre er det slet ikke. Derfor må læreren differentiere undervisningen og påtage sig mange forskellige roller i projektarbejdet og hele tiden forsøge at finde den rigtige balance mellem de forskellige roller. Læreren og lærerteamet skal i projektarbejdet bl.a. være: Igangsætter Inspirator Rammesætter Faglige vejleder Projektleder 5.7 Evaluering Lærerteamet/læreren arbejder løbende med at gøre eleven bevidst om, hvorledes evalueringen finder sted, både den løbende evaluering og bedømmelsen. Det er en forudsætning for, at eleven kan udvikle sig, og en forudsætning for, at den enkelte lærer og lærerteamet kan evaluere og kvalificere undervisningen. Den løbende evaluering er således også lærerens og lærerteamets værktøj til at forbedre undervisningen gennem en justering af undervisningens planlægning og metoder. På alle skoleperioder foregår der en løbende evaluering af den enkelte elev således, at eleven får løbende feedback fra læreren både i forhold til faglige og personlige kompetencer. Hvert skoleforløb afsluttes med, at kontaktlæreren afholder et møde med eleven. På mødet samtales der om forløbet, og eleven får en samlet projektudtalelse for sit projekt i det pågældende forløb. Resultatet indtastes af kontaktlæreren på elevens scorekort i elevplan sammen med en eventuel udtalelse om bedømmelse af produkt/er i projekter og dokumentation af projektet. Eleven får herudover af kontaktlæreren en vejledende bedømmelse i de brede områdefag og grundfag, der indgår i modulet. Når fagene afsluttes i grundforløbets obligatoriske del, får eleven den endelige standpunktskarakter i fagene i grundforløbet samt en eventuel eksamenskarakter. 10

11 I forbindelse med afslutningen af en skoleperiode afholder elev og kontaktlærer en opfølgende uddannelsessamtale med henblik på at evaluere og eventuelt justere elevens uddannelsesplan. De trufne beslutninger indtastes på elevplan af kontaktlæreren, og der udskrives fra elevplan en uddannelsesplan for den næste skoleperiode. De opfølgende uddannelsessamtaler tager afsæt i ovenstående evaluering og bedømmelse af eleven og indeholder følgende hovedpunkter: Opfølgning på elevens faglige standpunkt i de forskellige fag Evaluering af elevens indsats Dialog og afklaring omkring eventuelt nye uddannelsesmål og ønsker Konkret planlægning og tilpasning af uddannelsesplanen 5.8 Skolemiljø Tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningsforløbet og den daglige undervisning er det vigtigste parameter i skolemiljøet. Eleverne skal opleve og erfare, at undervisningen tilrettelægges ud fra deres erfaringer, behov og interesser samt at hovedmålet er, at de igennem egne aktiviteter får rum til at afklare og kvalificere sig til deres uddannelse, og at dette medfører, at der stilles krav til eleverne. I tilknytning til og som en del af undervisningen, arbejder skolen løbende med at forbedre og udvikle skolemiljøet med fokus på følgende punkter: At forbedre de fysiske rammer At værksteder efter aftale med læreren er åbne efter normal undervisnings ophør, og at teorilokalerne er åbne, samt at der er adgang til pc er ved brug af kort. At følge den enkelte elevs sociale færden tæt, så eleven får en forståelse for at møde til tiden, engagere sig i arbejdet, at arbejde selvstændigt, at arbejde i grupper, at arbejde projektorienteret mv. At inddrage forældrene/virksomhederne i elevernes uddannelsesplanlægning eventuelt gennem tilbud om at deltage i elevsamtaler og ved i øvrigt at orientere forældrene om konkrete undervisningsaktiviteter At arrangere Åbent Hus arrangementer. At planlægge og gennemføre oplevelsesorienterede aktiviteter i samarbejde med eleverne, integreret i projekterne og/eller som temadage. At tilskynde og hjælpe eleverne til at indgå i elevrådsarbejde. At arrangere, at eleverne kan komme til at møde elever, der er længere fremme i et uddannelsesforløb. Kontaktlæreren har en vigtig rolle i denne forbindelse - se tidligere afsnit. Elevråd 11

12 Skolen ønsker at give rum for, at eleverne trives under deres skoleophold på DjH også på baggrund af, at flertallet opholder sig på skolen 24 timer i døgnet. 6. Uddannelsen 6.1 Uddannelsens formål Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som plastmager eller delkompetence som plastmedhjælper. Delkompetencen skal ses som en afstigningsmulighed. 6.2 Uddannelsens struktur Uddannelsen kan indledes i praktikvirksomheden eller med et grundforløb på skole i én af følgende erhvervsfaglige fællesindgange: Teknologi og kommunikation, hvor uddannelsen indgår i uddannelsesfamilie 1: Strøm og proces. Håndværk og Teknik, hvor uddannelsen indgår i uddannelsesfamilie 1: Teknikfamilien. Elever har adgang til uddannelsens hovedforløb, når eleven har gennemført grundforløbet i en af de nævnte fællesindgange. Uddannelsen varer 4 år og omfatter et obligatorisk grundforløb og et hovedforløb, der veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse. For elever, der vælger delkompetence som plastmedhjælper varer uddannelsen 2 år. De enkelte områdefag og specialefag er beskrevet med slutmål set i forhold til hovedforløbet. Under beskrivelsen af de enkelte områdefag og specialefag er der indarbejdet niveau, praktikregler og angivelse af merit. Mht. til afstigningsmuligheden som plastmedhjælper er der ligeledes beskrevet slutmål for de fag, der indgår i det 2-årige forløb. De valgte grundfag fremgår af fagplanen for de tre profiler i plastmageruddannelsen. I modelskitsen for plastmageruddannelsen er der taget udgangspunkt i, at uddannelsens områdefag og grundfag fordeles, planlægges og gennemføres moduliseret i temaer eller projekter, ud fra pædagogiske overvejelser, der kombinerer teori og praktiske øvelser på 3 skoleperioder af 10 ugers varighed og 1 skoleperiode af 5 ugers varighed, hvori den afsluttende eksamen (svendeprøven) indgår. De valgfrie specialefag er som udgangspunkt placeret i 3. og 4. skoleperiode. De valgfrie specialefag kan dog også placeres på andre tidspunkter under hovedforløbet inden sidste skoleperiode på grundlag af en aftale mellem eleven, virksomheden og skolen. De valgfrie specialefag har en samlet varighed på 7 uger. Se endvidere skema over fagplan for uddannelsens område- og specialefag, der angiver placering af grundfag, områdefag og specialefag på de enkelte skoleperioder. 12

13 Valgfagsmodulerne fordeles hensigtsmæssig på de 3 første skoleperioder og har en samlet varighed på 5,8 uger. Model over plastmageruddannelsens struktur: G 20 P 10 P 10 P 10 P 5 P Praktikvejen 4 år. G 20 P 10 P 10 P 10 P 5 P Skolevejen 4 år. Trin 1, kompetence som plastmedhjælper 2 år G 20 = Grundforløb 10 = Hovedforløbets 10 ugers skoleperiode 5 = Hovedforløbets 5 ugers skoleperiode inkl. svendeprøve P = Praktikperioder 6.3 Præstationsstandarder Præstationsstandarderne har til formål at give en ramme for beskrivelse, dokumentation og demonstration af niveauer og progression i undervisningen i forhold til en given aktivitet og eller opgavesituation. Der opereres med tre niveauer som relaterer sig til graden af kompleksitet i fagbeskrivelsen. De tre niveauer: Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre eller løse et problem i rutine- og/eller kendte situationer og omgivelser alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave eller løse et problem også i ikke rutine situationer alene og/eller i samarbejde med andre under hensyntagen til opgavens art. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet. 13

14 6.4 Fagplan Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med følgende fordeling på de 3 profiler (se næste tre sider). 14

15 6.4.1 Fagplan for plastmagerprofilen: Sprøjtestøbning Hovedforløb Grundforløb 1. skolep. 2. skolep. 3. skolep. 4. skolep. Total Grundfag 6,5 4, Grundfag jf. grundforløbsbekendtgørelsen, heraf 1 uge valgt som URO-fag 6,5 * 6,5* Dansk Niveau F, 2 uger Samfundsfag Niveau E, 3 uger (Plastmedhjælper Niveau F: 1,5 uge) 1 0,5 1,5 3 Informationsteknologi Niveau F 2 uger (elever fra teknologi og kommunikation niveau E) Produktudvikling, produktion og service 2,5 uge (Plastmedhjælper: 2 uger) 1,5 0,5 0,5 2,5 Områdefag 13,5 2,5 2 2,2 1 21,2 Fælles områdefag jf. grundforløbsbekendtgørelsen 6,5* 6,5* Produktionsteknik, plastprocesser og styring 2,5 2,5 Kvalitetskontrol og kontrolteknik 1,0 1,0 Materialeforståelse - plastmaterialer 1,5 1,5 Anvendt fysik og kemi 1,0 1,0 Plastbearbejdning og sammenføjning 1,0 1,0 Styring 0,5 0,5 Kemi 0,4 0,4 Produktionsanlæg og processer I 1 0,5 1,5 Kvalitetskontrol og kontrolteknik I 0,5 0,5 1,0 Materialekendskab og anvendt fysik I 0,5 0,6 1,1 Produktionsanlæg og processer II 1 0,6 1,6 Kvalitetskontrol og kontrolteknik II 0,6 0,6 Materialekendskab og anvendt fysik II 0,6 0,4 1,0 Bundne specialefag Plastprocesser 1,4 2 3,4 Sikkerhed/arbejdsmiljø 0,6 0,6 Sammenføjning 1 1 Valgfrie specialefag Sprøjtestøbning ('bundet' valg) Ekstrudering 1** 1** Termoformning 1** 1** Glasfiberarmeret polyester/epoxy 1** 1** Polyuretan (PUR) 1** 1** Sammenføjning 1** 1** Valgfag 1 2 2,8 5,8 Total *Teknologi og kommunikation/grundfag: Informationsteknologi F; arbejdsmiljø 1,0 uge; førstehjælp og brand 0,5 uge; matematik F; læring, kommunikation og samarbejde 1,0 uge. *Teknologi og kommunikation/områdefag: Arbejdstilrettelæggelse og kundeservice 1,5 uge; el-lære 2,0 uge; montageteknik 1,0 uge; diagramforståelse 1,0 uge; styring 1,0 uge. *Håndværk og teknik/grundfag: Arbejdsmiljø, 1,0 uge; Førstehjælp og brand 0,5 uge; Materialeforståelse 1 uge; Matematik F. *Håndværk og teknik/områdefag: Arbejdsorganisering, produktionsplanlægning og fremstilling 2,5 uge; Tegningsforståelse 1,0 uge; Automation 0,5 uge; Bearbejdningsteknik 1,0 uge; Måleteknik A 1,5 uge; Sammenføjningsteknik 1 uge. ** Elever med profilen Sprøjtestøbning skal vælge to af de **-markerede valgfrie specialefag som supplement til det 'bundne valg'. 15

16 6.4.2 Fagplan for plastmager-profilen: Ekstrudering/Termoformning Hovedforløb Grundforløb 1. skolep. 2. skolep. 3. skolep. 4. skolep. Total Grundfag 6,5 4, Grundfag jf. grundforløbsbekendtgørelsen, heraf 1 uge valgt som URO-fag 6,5* 6,5* Dansk Niveau F, 2 uger Samfundsfag Niveau E, 3 uger (Plastmedhjælper Niveau F: 1,5 uge) 1 0,5 1,5 3 Informationsteknologi Niveau F, 2 uger (elever fra teknologi og kommunikation niveau E) Produktudvikling, produktion og service 2,5 uge (Plastmedhjælper: 2 uger) 1,5 0,5 0,5 2,5 Områdefag 13,5 2,5 2 2,2 1 21,2 Fælles områdefag jf. grundforløbsbekendtgørelsen 6,5* 6,5* Produktionsteknik, plastprocesser og styring 2,5 2,5 Kvalitetskontrol og kontrolteknik 1,0 1,0 Materialeforståelse plastmaterialer 1,5 1,5 Anvendt fysik og kemi 1,0 1,0 Plastbearbejdning og sammenføjning 1,0 1,0 Styring 0,5 0,5 Kemi 0,4 0,4 Produktionsanlæg og processer I 1 0,5 1,5 Kvalitetskontrol og kontrolteknik I 0,5 0,5 1,0 Materialekendskab og anvendt fysik I 0,5 0,6 1,1 Produktionsanlæg og processer II 1 0,6 1,6 Kvalitetskontrol og kontrolteknik II 0,6 0,6 Materialekendskab og anvendt fysik II 0,6 0,4 1,0 Bundne specialefag Plastprocesser 1,4 2 3,4 Sikkerhed/arbejdsmiljø 0,6 0,6 Sammenføjning 1 1 Valgfrie specialefag Ekstrudering/Termoformning ('bundet' valg) 4 4 Ekstrudering 1** 1** Termoformning 1** 1** Sprøjtestøbning 1*** 1*** Glasfiberarmeret polyester/epoxy 1*** 1*** Polyuretan (PUR) 1*** 1*** Sammenføjning 1*** 1*** Valgfag 1 2 2,8 5,8 Total *Teknologi og kommunikation/grundfag: Informationsteknologi F; arbejdsmiljø 1,0 uge; førstehjælp og brand 0,5 uge; matematik F; læring, kommunikation og samarbejde 1,0 uge. *Teknologi og kommunikation/områdefag: Arbejdstilrettelæggelse og kundeservice 1,5 uge; el-lære 2,0 uge; montageteknik 1,0 uge; diagramforståelse 1,0 uge; styring 1,0 uge. *Håndværk og teknik/grundfag: Arbejdsmiljø, 1,0 uge; Førstehjælp og brand 0,5 uge; Materialeforståelse 1 uge; Matematik F. *Håndværk og teknik/områdefag: Arbejdsorganisering, produktionsplanlægning og fremstilling 2,5 uge; Tegningsforståelse 1,0 uge; Automation 0,5 uge; Bearbejdningsteknik 1,0 uge; Måleteknik A 1,5 uge; Sammenføjningsteknik 1 uge. **/*** Elever med profilen Ekstrudering/Termoformning skal vælge 1 valgfrit specialefag mrk. ** og to valgfrie specialefag mrk. *** som supplement til det 'bundne valg'. 16

17 6.4.3 Fagplan for plastmager-profilen: Hærdeplast Hovedforløb Grundforløb 1. skolep. 2. skolep. 3. skolep. 4. skolep. Total Grundfag 6,5 4, Grundfag jf. grundforløbsbekendtgørelsen, heraf 1 uge valgt som URO-fag 6,5 * 6,5* Dansk Niveau F, 2 uger Samfundsfag Niveau E, 3 uger (Plastmedhjælper Niveau F: 1,5 uge) 1 0,5 1,5 3 Informationsteknologi Niveau F, 2 uger (elever fra teknologi og kommunikation niveau E) Produktudvikling, produktion og service 2,5 uge (Plastmedhjælper: 2 uger) 1,5 0,5 0,5 2,5 Områdefag 13,5 2,5 2 2,2 1 21,2 Fælles områdefag jf. grundforløbsbekendtgørelsen 6,5* 6,5* Produktionsteknik, plastprocesser og styring 2,5 2,5 Kvalitetskontrol og kontrolteknik 1,0 1,0 Materialeforståelse - plastmaterialer 1,5 1,5 Anvendt fysik og kemi 1,0 1,0 Plastbearbejdning og sammenføjning 1,0 1,0 Styring 0,5 0,5 Kemi 0,4 0,4 Produktionsanlæg og processer I 1 0,5 1,5 Kvalitetskontrol og kontrolteknik I 0,5 0,5 1,0 Materialekendskab og anvendt fysik I 0,5 0,6 1,1 Produktionsanlæg og processer II 1 0,6 1,6 Kvalitetskontrol og kontrolteknik II 0,6 0,6 Materialekendskab og anvendt fysik II 0,6 0,4 1,0 Bundne specialefag Plastprocesser 1,4 2 3,4 Sikkerhed/arbejdsmiljø 0,6 0,6 Sammenføjning 1 1 Valgfrie specialefag Hærdeplast ('bundet' valg) 4 4 Glasfiberarmeret polyester/epoxy 1** 1** Polyuretan (PUR) 1** 1** Sprøjtestøbning 1*** 1*** Ekstrudering 1*** 1*** Termoformning 1*** 1*** Sammenføjning 1*** 1*** Valgfag 1 2 2,8 5,8 Total *Teknologi og kommunikation/grundfag: Informationsteknologi F; arbejdsmiljø 1,0 uge; førstehjælp og brand 0,5 uge; matematik F; læring, kommunikation og samarbejde 1,0 uge. *Teknologi og kommunikation/områdefag: Arbejdstilrettelæggelse og kundeservice 1,5 uge; el-lære 2,0 uge; montageteknik 1,0 uge; diagramforståelse 1,0 uge; styring 1,0 uge. *Håndværk og teknik/grundfag: Arbejdsmiljø, 1,0 uge; Førstehjælp og brand 0,5 uge; Materialeforståelse 1 uge; Matematik F. *Håndværk og teknik/områdefag: Arbejdsorganisering, produktionsplanlægning og fremstilling 2,5 uge; Tegningsforståelse 1,0 uge; Automation 0,5 uge; Bearbejdningsteknik 1,0 uge; Måleteknik A 1,5 uge; Sammenføjningsteknik 1 uge. **/*** Elever med profilen Hærdeplast skal vælge 1 valgfrit specialefag mrk. ** og to valgfrie specialefag mrk. *** som supplement til det 'bundne valg'. 17

18 7. Fagbeskrivelser for hovedforløbet 7.1 Områdefag for plastmedhjælper- og plastmageruddannelsen Hovedforløbet omfatter områdefag med følgende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen) for plastmageruddannelsen og delkompetenceforløbet til plastmedhjælper: Styring Niveau Begynder Varighed 0,5 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan fremstille og læse simple diagrammer vedrørende pneumatiske styringer. Eleven kender til de mest almindeligt forekommende ventiler og arbejdselementer. Eleven kan opbygge pneumatiske styringer efter diagrammer både med tidsstyring og flere luftgrupper. Følgende AMU-kurser giver merit for dele af faget AMU-uddannelser kode: Basisuddannelsen for plastindustrien, trin Basisuddannelse til plastindustrien trin Introduktion til termoplast Indkøring af sprøjtestøbemaskiner trin Videregående ekstruderingsteknik trin Ekstruderingsprocessen trin Polyurethanstøbning trin 1 Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Opbygger under vejledning simple styringer med pneumatiske ventiler og arbejdselementer Kemi Niveau Begynder Varighed 0,4 uge Mål og øvrige rammer Eleven kender til kemiske grundbegreber, herunder stoffers opbygning og strukturer samt kemiske reaktionstyper. Eleven kan forstå og formidle analyseresultater og råvarespecifikationer. Eleven kan arbejde med materialer og kemikalier på en forsvarlig måde i overensstemmelse med gældende regler. Følgende AMU-kurser giver merit for dele af faget AMU-uddannelser kode: Termoplast Materialelære Grunduddannelse i sprøjtestøbning Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Grunduddannelse i ekstrudering Ekstruderingsprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Termoformning Blæsestøbning - grundlæggende 18

19 Praktikregler Genanvendelse af plast Svejsning af tykvæggede plastmaterialer Recertificering af plastsvejsere - BASIS Svejsning af plastplader Svejsning af polymermembraner Limning og svejsning af gummi og plast Glasfiberforarbejdning trin Glasfiberforarbejdning for erfarne trin Prepreg forarbejdning Polyurethanstøbning trin 1 Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Bearbejder og behandler materialer og kemikalier på forsvarlig og miljømæssig korrekt måde efter gældende regler og regulativer Produktionsanlæg og processer I Niveau Rutine Varighed 1,5 uge Mål og øvrige rammer Eleven kender til opbygningen af, virkemåden for og arbejdsmiljømæssige krav til betjening af de produktionsanlæg, produktionsmaskiner og det produktionsudstyr, der anvendes i plastindustrien. Eleven kan starte, indkøre og standse maskiner og anlæg. Eleven kan starte, overvåge og afslutte produktionsprocesser samt foretage kvalitetskontrol af produkter. Eleven kan anvende relevante maskin- og procesdata, hentet fra manualer. Følgende AMU-kurser giver merit for dele af faget AMU-uddannelser kode: Basisuddannelsen for plastindustrien, trin Basisuddannelse til plastindustrien trin Introduktion til termoplast Termoplast Materialelære Grunduddannelse i sprøjtestøbning Sprøjtestøbning trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Fejlfinding på sprøjtestøbte emner Grunduddannelse i ekstrudering Ekstruderingsteknik Ekstruderingsprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Ekstruderingsprocessen trin Ekstruderingsprocessen trin Termoformning Blæsestøbning - grundlæggende Genanvendelse af plast Svejsning af tykvæggede plastmaterialer Recertificering af plastsvejsere - BASIS Svejsning af plastplader 19

20 Praktikregler Sikkerhed/arbejdsmiljø, introduktion, polyesterstøbning, epoxy, isocyanater Glasfiberforarbejdning trin Glasfiberforarbejdning for erfarne trin Polyurethanstøbning trin 1 Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Betjener under vejledning de produktionsanlæg, produktionsmaskiner og produktionsudstyr, der anvendes i plastindustrien. Starter, indkører og standser under vejledning maskiner og anlæg. Starter, overvåger og afslutter under vejledning produktionsprocesser og udfører kvalitetskontrol på produkter. Finder og anvender relevante maskin- og procesdata hentet fra manualer. 20

21 7.1.4 Kvalitetskontrol og kontrolteknik I Niveau Rutine Varighed 1 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan udtage prøver til produktionskontrol og kontrollere almindelige produktegenskaber. Eleven kan foretage visuel og måleteknisk kvalitetskontrol af produkter samt anvende relevante måleinstrumenter, inspektions- og prøvningsudstyr korrekt. Eleven kan sammenholde målinger med gældende normer og standarder. Følgende AMU-kurser giver merit for dele af faget AMU-uddannelser kode: Basisuddannelsen for plastindustrien, trin Basisuddannelse til plastindustrien trin Introduktion til termoplast Grunduddannelse i sprøjtestøbning Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Måling og afprøvning af sprøjtestøbte emner Grunduddannelse i ekstrudering Ekstruderingsteknik Ekstruderingsprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Ekstruderingsprocessen trin Ekstruderingsprocessen trin Termoformning Blæsestøbning - grundlæggende Afprøvningsmetoder i plast Svejsning af tykvæggede plastmaterialer Recertificering af plastsvejsere - BASIS Svejsning af plastplader Glasfiberforarbejdning trin Glasfiberforarbejdning for erfarne trin Prepreg forarbejdning Finish og efterbearbejdning af glasfiberemner Polyurethanstøbning trin 1 Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Udtager under vejledning prøver til produktionskontrol og kontrollerer almindelige produktegenskaber. Foretager under vejledning visuel og måleteknisk kvalitetskontrol på produktet. Sammenholder målinger med gældende normer og standarter. 21

22 7.1.5 Materialekendskab og anvendt fysik I Niveau Rutine Varighed 1,1 uge Mål og øvrige rammer Eleven kender til egenskaberne ved de i plastindustrien anvendte materialer, herunder oprindelse, forarbejdningsbetingelser samt typiske anvendelsesområder. Eleven kan identificere branchens almindeligt anvendte materialer og kender til de procestekniske og arbejdsmiljømæssige krav til omgang med og forarbejdning af disse. Eleven kan forbehandle og blande råvarer til en given produktion. Eleven har kendskab til de grundlæggende fysiske begreber og naturlove, styrkeforhold og fysiske størrelser. Eleven kan udvælge materialer ud fra givne krav om bestemte fysiske egenskaber. Følgende AMU-kurser giver merit for dele af faget AMU-uddannelser kode: Basisuddannelsen for plastindustrien, trin Basisuddannelse til plastindustrien trin Introduktion til termoplast Termoplast Materialelære Grunduddannelse i sprøjtestøbning Sprøjtestøbning trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Fejlfinding på sprøjtestøbte emner Grunduddannelse i ekstrudering Ekstruderingsteknik Ekstruderingsprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Ekstruderingsprocessen trin Ekstruderingsprocessen trin Termoformning Blæsestøbning - grundlæggende Genanvendelse af plast Svejsning af tykvæggede plastmaterialer Recertificering af plastsvejsere - BASIS Svejsning af plastplader Sikkerhed/arbejdsmiljø, introduktion, polyesterstøbning, epoxy, isocyanater Sikkerhed/arbejdsmiljø, polyesterstøbning, epoxy, isocyanater Sikkerhed/arbejdsmiljø, polyesterstøbning Glasfiberforarbejdning trin Glasfiberforarbejdning for erfarne trin Glasfiberforarbejdning trin Prepreg forarbejdning Polyurethanstøbning trin 1 Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Forbehandler og blander under vejledning råvarer til en given produktion. Identificerer under vejledning materialer, forarbejdningsbetingelser og 22

23 anvendelsesområder, således at disse bruges på en miljømæssig korrekt måde. Plastmageruddannelsen omfatter udover områdefagene Styring, Kemi, Produktionsanlæg og processer I, Kvalitetskontrol og kontrolteknik I og Materialekendskab og anvendt fysik I følgende områdefag, som bygger oven på 7.1.3, og 7.1.5: Produktionsanlæg og processer II Niveau Avanceret Varighed 1,6 uge Mål og øvrige rammer Eleven kender opbygningen af, virkemåden for og arbejdsmiljømæssige krav til betjening af de produktionsanlæg, produktionsmaskiner og det produktionsudstyr, der anvendes i plastindustrien. Eleven kan starte, indkøre og standse samt sikre den optimale udnyttelse af maskiner eller anlæg. Eleven kan konstatere, årsagsbestemme og afhjælpe fejl i procesforløb og på færdigvare. Eleven kan drage omsorg for, at fejl i maskiner eller anlæg rapporteres, samt medvirke ved fejlfindings- og fejlretningsopgaver. Eleven kan starte, optimere, overvåge og afslutte produktionsprocesser, samt foretage kvalitetskontrol af produkter. Eleven kan anvende relevante maskin- og procesdata, hentet fra manualer. Følgende AMU-kurser giver merit for dele af faget AMU-uddannelser kode: Basisuddannelsen for plastindustrien, trin Basisuddannelse til plastindustrien trin Introduktion til termoplast Termoplast Materialelære Grunduddannelse i sprøjtestøbning Sprøjtestøbning trin Sprøjtestøbning trin Indkøring af sprøjtestøbemaskiner trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Systematisk indkøring af sprøjtestøbeforme Fejlfinding på sprøjtestøbte emner Grunduddannelse i ekstrudering Ekstruderingsteknik Videregående ekstruderingsteknik trin Videregående ekstruderingsteknik trin Ekstruderingsprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Ekstruderingsprocessen trin Ekstruderingsprocessen trin Termoformning 23

24 Praktikregler Termoformning trin Blæsestøbning - grundlæggende Genanvendelse af plast Svejsning af tykvæggede plastmaterialer Recertificering af plastsvejsere - BASIS Svejsning af plastplader Sikkerhed/arbejdsmiljø, introduktion, polyesterstøbning, epoxy, isocyanater Glasfiberforarbejdning trin Glasfiberforarbejdning for erfarne trin Glasfiberforarbejdning trin Prepreg forarbejdning Polyurethanstøbning trin Polyurethanstøbning trin 2 Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Starter, indkører og standser maskiner og anlæg, samt optimerer udnyttelsen af disse. Fejlfinder, rapporterer og fejlretter fundne fejl ved maskiner og anlæg. Starter, optimerer, overvåger og afslutter produktionsprocesser. Anvender relevante maskin- og procesdata hentet fra relevante manualer Kvalitetskontrol og kontrolteknik II Niveau Avanceret Varighed 0,6 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan udtage prøver til produktionskontrol og kontrollere almindelige produktegenskaber. Eleven kan foretage visuel og måleteknisk kvalitetskontrol af produkter samt anvende relevante måleinstrumenter, inspektions- og prøvningsudstyr korrekt. Eleven kan sammenholde målinger med gældende normer og standarter. Eleven kender til systematisk produktions- og kvalitetskontrol, statistisk, grafisk og anden databehandling samt til produkt- og kvalitetsspecificering. Eleven kender til kvalitetskontrol og kvalitetsstyring, herunder ISO Følgende AMU-kurser giver merit for dele af faget AMU-uddannelser kode: Basisuddannelsen for plastindustrien, trin Basisuddannelse til plastindustrien trin Introduktion til termoplast Grunduddannelse i sprøjtestøbning Sprøjtestøbning trin Sprøjtestøbning trin Indkøring af sprøjtestøbemaskiner trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Måling og afprøvning af sprøjtestøbte emner 24

25 Praktikregler Grunduddannelse i ekstrudering Ekstruderingsteknik Videregående ekstruderingsteknik trin Videregående ekstruderingsteknik trin Ekstruderingsprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Ekstruderingsprocessen trin Ekstruderingsprocessen trin Termoformning Termoformning trin Blæsestøbning - grundlæggende Afprøvningsmetoder i plast Svejsning af tykvæggede plastmaterialer Recertificering af plastsvejsere - BASIS Svejsning af plastplader Glasfiberforarbejdning trin Glasfiberforarbejdning for erfarne trin Glasfiberforarbejdning trin Prepreg forarbejdning Finish og efterbearbejdning af glasfiberemner Polyurethanstøbning trin Polyurethanstøbning trin 2 Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Udtager prøver til produktionskontrol. Kontrollerer produkternes egenskaber. Udfører visuel og måleteknisk kvalitetskontrol af produkter og sammenholder målingerne med gældende normer og standarder. Udfører under vejledning systematisk produktions- og kvalitetskontrol ved hjælp af statistisk, grafisk eller anden databehandling Materialekendskab og anvendt fysik II Niveau Avanceret Varighed 1,0 uge Mål og øvrige rammer Eleven kender egenskaberne ved de i plastindustrien anvendte materialer, herunder oprindelse, forarbejdningsbetingelser samt typiske anvendelsesområder. Eleven kan identificere branchens almindeligt anvende materialer og kender de procestekniske og arbejdsmiljømæssige krav til omgang med og forarbejdning af disse. Eleven kan vurdere og kommentere materialevalg til en given opgave og kan udvælge materialer til en given produktion. Eleven kan forbehandle og blande råvarer til en given produktion Eleven har kendskab til de grundlæggende fysiske begreber og naturlove, styrkeforhold og fysiske størrelser. Eleven kan udvælge materialer ud fra givne krav om bestemte fysiske egenskaber. Følgende AMU-kurser giver merit for dele af faget AMU-uddannelser kode: Basisuddannelsen for plastindustrien, trin Basisuddannelse til plastindustrien trin Introduktion til termoplast 25

26 Praktikregler Termoplast Materialelære Grunduddannelse i sprøjtestøbning Sprøjtestøbning trin Sprøjtestøbning trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Fejlfinding på sprøjtestøbte emner Grunduddannelse i ekstrudering Ekstruderingsteknik Videregående ekstruderingsteknik trin Videregående ekstruderingsteknik trin Ekstruderingsprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Ekstruderingsprocessen trin Ekstruderingsprocessen trin Termoformning Termoformning trin Blæsestøbning - grundlæggende Genanvendelse af plast Svejsning af tykvæggede plastmaterialer Recertificering af plastsvejsere - BASIS Svejsning af plastplader Sikkerhed/arbejdsmiljø, introduktion, polyesterstøbning, epoxy, isocyanater Sikkerhed/arbejdsmiljø, polyesterstøbning, epoxy, isocyanater Sikkerhed/arbejdsmiljø, polyesterstøbning Glasfiberforarbejdning trin Glasfiberforarbejdning for erfarne trin Glasfiberforarbejdning trin Prepreg forarbejdning Polyurethanstøbning trin Polyurethanstøbning trin 2 Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Forbehandler og blander råvare til relevante produktioner. Vurderer, kommenterer og udvælger materialer til en given produktion. Identificerer materialer, således at de procestekniske og miljømæssige krav til produktion og materialebehandling kan opfyldes. 26

27 7.2 Bundne specialefag Hovedforløbet omfatter bundne specialefag med følgende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen) for plastmageruddannelsen og delkompetenceforløbet til plastmedhjælper: Plastprocesser Niveau Begynder Varighed 3,4 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan under vejledning igangsætte, indkøre, afslutte og rapportere om forløbet af en plastproces. Eleven har kendskab til enkelte hjælpeværktøjer og periferiudstyr, som anvendes i forbindelse med en plastproduktion. Eleven kender til simple værktøjs-/formopbygninger i forbindelse med plastproduktion. Eleven kan medvirke ved op- og nedtagning af forme/værktøjer samt rengøre og klargøre disse til produktion. Følgende AMU-kurser giver merit for dele af faget Praktikregler AMU-uddannelser kode: Grunduddannelse i sprøjtestøbning Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Grunduddannelse i ekstrudering Ekstruderingsprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Termoformning Blæsestøbning - grundlæggende Svejsning af tykvæggede plastmaterialer Recertificering af plastsvejsere - BASIS Svejsning af plastplader Glasfiberforarbejdning trin Glasfiberforarbejdning for erfarne trin Prepreg forarbejdning Fremstilling af formværktøjer Polyurethanstøbning trin 1 Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Medvirker under vejledning i plastproduktion ved minimum én af følgende processer: Sprøjtestøbning, Ekstrudering, Termoformning, GUP/PUR. Deltager ved klargøring af forme/værktøjer til plastproduktion. 27

28 7.2.2 Sikkerhed/arbejdsmiljø Niveau Rutine Varighed 0,6 uge Mål og øvrige rammer Eleven har kendskab til, hvorledes arbejde med polyester, epoxy og isocyanater udføres på en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde. Eleven kan i grundtræk redegøre for hærdeplastmaterialers egenskaber og anvendelsesområder. Eleven er fortrolig med og kan selv vælge korrekte typer af personlige værnemidler i forhold til gældende regler. Eleven har kendskab til sammensætningen af hærdeplast-råvarer, deres sundhedsskadelige påvirkninger, skadetyper, graden af påvirkninger og kan via mærkningsregler, kodenumre, symboler og brugsanvisninger, håndtere materialerne sikkerhedsmæssigt korrekt. Følgende AMU-kurser giver merit for dele af faget AMU-uddannelser kode: Basisuddannelsen for plastindustrien, trin Basisuddannelse til plastindustrien trin Introduktion til termoplast Genanvendelse af plast Svejsning af tykvæggede plastmaterialer Recertificering af plastsvejsere - BASIS Svejsning af plastplader Limning og svejsning af gummi og plast Sikkerhed/arb.miljø, intro. polyesterstøbning, EP og ISO Sikkerhed/arbejdsmiljø, polyesterstøbning, EP og ISO Sikkerhed/arbejdsmiljø, polyesterstøbning Prepreg forarbejdning Polyurethanstøbning trin 1 Praktikregler Eleven skal ved arbejde med hærdeplast materialer kunne udvælge korrekte værnemidler i henhold til AT-bekendtgørelse nr. 199 og ATbekendtgørelse nr Eleven kan aflæse og følge arbejdsplads brugsanvisninger og kan forholde sig til kodenumre samt mærkningsregler i forbindelse med arbejde med hærdeplast 28