Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier"

Transkript

1 Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

2 Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for vejr og vind skjul mod fjender forbindelsesveje variation i naturen gavner også andre dyr aflaste landbrugsafgrøder Det primære formål med vildtafgrøder er, at vildtet skal kunne finde føde (grønt og/eller frø) og gerne på tidspunkter af året, hvor de alm. landbrugsafgrøder ikke er til stede eller attraktive. Et andet vigtigt formål med vildtafgrøder er, at vildtet skal kunne finde læ, dække og skjul. Således kan en planteart både udgøre et fødegrundlag for råvildt og samtidig være et skjulested for fasaner. Vildtafgrøder er desuden med til at skabe variation i naturen og planterne er ofte til gavn for hele den vilde fauna. Hvor kan vildtafgrøder sås? Overalt findes der små uopdyrkede arealer, hvor det er oplagt at så vildtafgrøder. F.eks. skovlysninger, langs skovkanter, bakket terræn, langs markveje, grøfter og vandløb osv. Her vil det ofte være muligt at tilgodese vildtets behov for både foder, læ og skjulesteder. Arealet med vildtafgrøder kan også fungere som forbindelsesvej mellem forskellige remiser i landskabet. I forbindelse med fodermarker på dyrkede og udyrkede landbrugsarealer samt skove og 3-beskyttede arealer er der regler, der skal overholdes. Information om dette fås hos de lokale landbrugskonsulenter. Blandinger? En lang række plantearter er velegnede til vildtpleje. I skemaet på næste side ses oplysninger om arterne og man bør primært vælge plantearter efter det vildt, man ønsker at tilgodese - men også efter jordtype og planteartens varighed. Skal man så plantearten i renbestand eller i en blanding? I mange tilfælde fås det bedste resultat ved at så de enkelte plantearter i renbestand, f.eks. en stribe med fodermarvkål og en stribe med gul lupin osv. En frøblanding bestående af mange arter kan være vanskelig at etablere, så alle arter kommer til deres ret. Det skyldes, at nogle arter er mere aggressive end andre og vil udkonkurrere svage arter. Der er ligeledes forskel i etableringshastigheden. F.eks. kræver boghvede høj jordtemperatur før såning og vil i en tidlig sået blanding ikke have store chancer. Endelig er der stor forskel på frøstørrelsen, så det er umuligt at så store og små frø i den rigtige sådybde. De småfrøede arter kommer let for dybt i jorden, hvilket går ud over fremspiringen. Indhold 2 Vildtpleje 3 Gode råd om etablering 4 Dyrkningstips 6 Dækafgrøder & biplanter 2 Hunsballe Frø

3 Gode råd om etablering Etablering Ved etablering af alle former for afgrøder er det meget vigtigt, at såbedet er veltilberedt og man er omhyggelig med såningen, så der opnås en god kontakt mellem frø og fugtig jord. Det gælder uanset, om afgrøden skal anvendes til vildtpleje, dækafgrøde eller til landbrugsmæssige formål. Før man starter jordbehandling på et givet areal, bør man sikre sig, at der ikke findes ondartet rodukrudt, som f.eks. kvik og tidsel. Findes der kvik, bør arealet sprøjtes med f.eks. Roundup, ellers kan kvikken i løbet af kort tid få overtaget og al arbejde kan være spildt. Såtidspunkt De fleste arter kan sås i april måned, når jorden er bekvem og jordtemperaturen har nået 8-10⁰C. Ved for tidlig såning vil frøene blot ligge i jorden og først spire frem senere og man risikerer, at ukrudtet får overtaget. På lettere jorde bør man dog så i begyndelsen af perioden for at udnytte jordfugtigheden, mens man på bedre jorde med fordel kan så lidt senere. Udsædsmængde Det er vigtigt for et godt resultat, at der ikke sås for tæt. Hvis det sker, vil de fremspirende planter ofte blive til små dårligt udviklede planter. Konkurrencen om vand, næring og lys bliver for hård, så planterne udvikles ikke optimalt. Omvendt vil en alt for tynd plantebestand give plads til ukrudtet og det kan være en aggressiv ukrudtsart, der med tiden tager over. De anbefalede udsædsmængder, der ses i skemaet, er gældende ved udsåning med maskine, hvorved det er lettere at få frøene placeret i den rigtige dybde og at udså den rigtige mængde, der passer til arealet. Håndudsåning er også en mulighed og her skal man rive frøene ned (små frø ikke for dybt) og tromle efterfølgende for at skabe kontakt mellem frø og fugtig jord. Gødskning Før såning vil det som regel være en fordel at tilføre gødning - f.eks. ca. 3 kg NPK-gødning pr. 100 m 2. Bælgplanter samler selv kvælstof og skal derfor gødskes med 3 kg PK-gødning pr. ha. Podning Bælgplanter kan vha. knoldbakterier på rødderne selv samle kvælstof fra luften, hvilket betyder, at bælgplanter ikke skal gødskes med kvælstof. For enkelte bælgplanters vedkommende f.eks. lupin - findes disse bakterier ikke nødvendigvis i jorden i forvejen. Har der tidligere været lupin på arealet, behøver man ikke pode, da bakterierne så allerede er til stede i jorden. Har der ikke været lupin, bør frøene podes for at kunne vokse tilfredsstillende - et brev med podemiddel kan købes sammen med frøene. På emballagen er en vejledning for, hvordan podningen foretages. Lucerne-frø er normalt podet i forvejen. Slåning Nogle planter - f.eks. stauderug, græs og kløver - kan med fordel slås for at holde afgrøderne unge. Nye friske skud er meget mere attraktiv føde for vildtet. Frø til vildtpleje Plantehøjde Egnethed Frøvægt Udsæds- 1 kg Egnethed til på (gram pr. mængde rækker til hønse- Bemærkninger Planteart Såtid Varighed (cm) * sandjord 1000 frø) (kg/ha) (m 2 ) råvildt harer fugle Etårige arter Gul lupin april-juni 1 årig Bælgplante, - N-gødskning Honningurt april-aug. 1 årig Meget hurtig udvikling Boghvede maj-juni 1 årig Undgå tidlig såning Oliehør april-maj 1 årig Velegnet på alle jordtyper Quinoa april-maj 1 årig Kræver god jord, proteinrig Blodkløver april 1 årig 60 3, Overvintrer ved såning i aug. Gul sennep april-aug. 1 årig Meget hurtig udvikling Olieræddike april-aug. 1 årig Meget hurtig udvikling Hestebønne april-maj 1 årig Kræver god jord, bælgplante Majs maj 1 årig Kræver god jord og læ Solsikke april-maj 1 årig Kræver bedre jord og læ Overvintrende arter Fodermarvkål april-aug. 1-2 årig Bør sås meget tyndt Foderraps april-aug. 1-2 årig Bladrig i fht. alm. raps Stauderug april-aug. 2 årig Velegnet på alle jordtyper Cikorie maj flerårig 75 1, Højt indhold af mineraler Skorzonerrod maj flerårig Ædes især af råvildt Lucerne april-maj flerårig Bælgplante, - N-gødskning Hvidkløver april-aug. flerårig 25 0, Bælgplante, - N-gødskning Alm. rajgræs april-aug. flerårig 50 3, Sildig, tetraploid Rørgræs maj-juli flerårig 150 0, Giver læ og dække SukkerToppen april-aug flerårig Hvidkløver og sukkergræs * = plantehøjde under normale gødningsforhold. = ikke egnet = egnet = velegnet = meget velegnet Hunsballe Frø 3

4 Dyrkningstips Fodermarvkål udsås tyndt, 3-5 kg/ha planter pr. m 2 tåler frost, overvintrer, 1-2 årig god dække- og vinterfoderplante Lucerne sås april - maj udsædsmængde kg/ha bælgplante, dvs. ingen kvælstofgødning trives på bedre jorde etableres langsomt flerårig, overvintrende gødes med PK-gødning Foderraps udsædsmængde 6-8 kg/ha overvintrer, 1-2 årig godt vinterfoder forædlet til at producere stor bladmasse Gul lupin sås fra april til juni stor frøstørrelse, sådybde 4-5 cm udsædsmængde kg/ha bælgplante, dvs. ingen kvælstofgødning frøene podes før såning med bakteriekultur trives på lette jorde, nøjsom gødes med PK-gødning Stauderug mellemstor frøstørrelse, sådybde 2-3 cm udsædsmængde kg/ha gl. kulturplante - forfædrene til alm. rug danner kraftig bladmasse 1. år 2. år sætter planten aks trives på lette jorde 1-2 årig god dække- og foderplante Majs sås i begyndelsen af maj stor frøstørrelse, sådybde 4-5 cm udsædsmængde ca. 30 kg/ha frøet er normalt bejdset næringskrævende afgrøde dække- og foderafgrøde 4 Hunsballe Frø

5 Dyrkningstips Boghvede sås sent, dvs. maj - juni kræver høj jordtemperatur ved spiring mellemstor frøstørrelse, sådybde 2-3 cm udsædsmængde ca. 80 kg/ha - også sandjorde Quinoa sås april - maj udsædsmængde ca. 10 kg/ha kræver lidt bedre jordtype sydamerikansk kornplante proteinrige frø Oliehør sås april - maj udsædsmængde ca. 70 kg/ha - også sandjorde nøjsom afgrøde Cikorie lille frøstørrelse, sådybde ca. 1 cm udsædsmængde ca. 3-5 kg/ha pælerod, trives på alle jordtyper højt indhold af mineraler modvirker bl.a. indvoldsorme øger vildtets sundhed flerårig godt vinterfoder og dække Honningurt sås april - maj udsædsmængde kg/ha etableres hurtigt om foråret - også sand god biplante, lang blomstringsperiode SukkerToppen sådybde 1-2 cm udsædsmængde ca. 30 kg/ha med hvidkløver og alm. rajgræs særlig sukkerrig græssort græs med sød smag ædes gerne flerårig god foderafgrøde for råvildt og harer slåning giver friske nye blade Hunsballe Frø 5

6 Olieræddike. Dækafgrøder & biplanter Dækafgrøder er plantearter, der sås for at holde jorden dækket med følgende formål og fordele: holde ukrudtet nede samle kvælstof forbedre jordstrukturen øge jordens vandholdende evne give et flot farveflora Honningurt. til gavn for nyttige insekter Blodkløver. Dækafgrøder giver liv til jorden - både mens de vokser og når de er visnet ned og bliver formuldet. Jo større rod- og plantemasse, at planterne producerer, jo bedre bliver jorden efterfølgende. Dækafgrøder er således også en form for gødskning af arealet. Det er dog en langsigtet gødskning, da planterne først efter formuldning kan give næring videre til næste afgrøde. Hvilke arter? Der findes en lang række plantearter, der kan anvendes til dækafgrøder. Plantearterne har forskellige egenskaber bl.a. med hensyn til: dækkeevne konkurrenceevne Blomstrende dækafgrøder tiltrækker bier og andre nyttige insekter og insekterne tiltrækker fugle. varighed vækstform Hvor anvendes dækafgrøder? Dækafgrøder kan f.eks. anvendes følgende steder: blomstringstidspunkt blomsterfarve beplantninger plantehøjde Sneglebælg. haver og parker ekstensive arealer vejrabatter Blandinger? Man kan blande flere arter sammen under hensyntagen til de forskellige egenskaber, som plantearterne besidder. Man kan sammensætte en blanding med forskellig blomsterfarve, blomstringstidspunkt og varighed. Naturplejeblanding naturplejeblanding er en færdig frøblanding, der fungerer som både dækog biafgrøde. blandingen indeholder honningurt, kællingetand og blodkløver planter, der blomstrer i blå, gule og røde farver. blandingen dækker jorden godt og blomsterne er en fryd for øjet og giver masser af dyreliv. udsædsmængden er ca. 3 kg/1000m 2. Det er dog vigtigt, at man ikke ukritisk blander store og små frø og udsår samtidigt, da man hermed risikerer, at små frø kommer for dybt i jorden, hvilket betyder frøene ikke spirer. Små frø bør sås i 1-2 cm dybde, mens store frø bør sås i 4-5 cm dybde. Biplanter Flere af dækafgrøderne er bitræksplanter og er således attraktive for alle former for nektar- og pollensamlende insekter. I skemaet på næste side ses en markering for arternes værdi som nektar- og pollenplante. 6 Hunsballe Frø

7 Hvidkløver. Frø til dækafgrøder & biplanter Planteart Såtid Varighed Plantehøjde (cm)** Blomsterfarve Udsædsmængde, kg/1000 m 2 1 kg rækker til (m 2 ) Bitræksplante Nektar Pollen Bemærkninger Etårige arter Boghvede maj 1 årig hvid Undgå tidlig såning Gul lupin* april-maj 1 årig gul Egnet på lette jorde Gul sennep april-aug. 1 årig gul 0,7-0, Meget hurtig udvikling Honningurt april-aug. 1 årig blå/violet 1,0-1,5 800 Meget hurtig udvikling Oliehør april-maj 1 årig blå Velegnet på alle jordtyper Olieræddike april-aug. 1 årig hvid/lilla 1,1-1,2 830 Meget hurtig udvikling Overvintrende arter Alsikekløver* april-juli flerårig lyserød 1,2-1,5 750 Til fugtige jorde Blodkløver* april-juli 1-2 årig rød 3,0-3,5 300 Trives på de fleste jorde Cikorie maj flerårig blå 0,4-0, Dybtgående pælerødder Hvidkløver* april-juli flerårig hvid 0,4-0, Mest egnet på bedre jorde Lucerne* april-juni flerårig violet 2,5-3,0 300 Dybtgående rodnet Rødkløver* april-juli flerårig rød 1,5-2,0 600 Trives på de fleste jorde Sneglebælg* april-juni 1-2 årig gul 1,5-2,5 500 Velegnet på lette jorde * = bælgplante = mindre god = god = meget god ** = plantehøjde under normale gødningsforhold Hunsballe Frø 7

8 Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Udsåning af fodermarker til vildtpleje er populært blandt jægere og landmænd. En lang række forskellige plantearter er velegnede til at tilgodese vildtet i form af føde, læ, dække og skjulested. Dækafgrøder er plantearter, der bl.a. udsås for at samle kvælstof og undgå udvaskning, forbedre jordstrukturen, konkurrere mod ukrudt og i det hele taget skabe liv og variation. Mange planter har ligeledes en stor værdi i form af nektar- og pollenproduktion, hvilket er vigtigt for bier og andre nyttige insekter. Læs meget mere om disse produkter i denne brochure eller på Om Hunsballe Frø A/S Hunsballe Frø s sortiment omfatter udover frø til vildtpleje og dækafgrøder også græsog kløverfrø til landbruget, plænegræs og grøntfoderplanter. Hunsballe Frø har produceret kvalitetsfrø siden 1921 og er i dag en af Europas førende specialister i produktion af græs- og kløverfrø samt udvikling af frøblandinger. Gennem datterselskabet Euro Grass Breeding sikres en stadig udvikling af nye sorter, der egner sig til Danmark og danske behov. Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Øverst: Hunsballe Frø A/S, Holstebro. Nederst: Hunsballe Frø A/S, Slagelse. HUNSBALLE FRØ A/S Energivej Holstebro Tlf: Fax: [ GRAFISK PRODUKTION ] ROUNBORGS GRAFISKE HUS

Vildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen

Vildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Vildtagre til glæde for dyr og mennesker 3 Gør hjortevildtet til faste gæster året rundt 4 Optimale forhold for fuglevildtet 8 Anlæg af vildtagre 10 Udarbejdet

Læs mere

For at få det bedste ud af sine vildtagre er det nyttigt at have kendskab til

For at få det bedste ud af sine vildtagre er det nyttigt at have kendskab til Vildtagre Formål En vildtager er med til at forbedre levevilkårene for hele den vilde fauna, og med en velfungerende vildtager får vildtet en ekstra mulighed for føde og/eller dækning. En forudsætning

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

HiBird Vildtafgrøder

HiBird Vildtafgrøder HiBird Vildtafgrøder 2 LG HiBird Vildtafgrøder LG HiBird Vildtafgrøder - for en øget biodiversitet i det åbne land Vildtafgrøder er en oplagt mulighed for at forbedre levevilkårene for vildtet i det åbne

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Beskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger

Beskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger af komponenter i efterafgrødeblandinger Alexandrinerkløver Boghvede Fodervikke Foderært Gul sennep Honningurt Lupin Olieræddike Radise - DeepTill Sandhavre NB. Plantearternes beskrivelser er set ud fra

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en

Læs mere

Kronvildtforvaltning Fuglsø Mose

Kronvildtforvaltning Fuglsø Mose Kronvildtforvaltning Fuglsø Mose Reduktion af afgrødeskader forårsaget af kronvildt Rapport om erfaringer fra projektet Reduktion af afgrødeskader forårsaget af kronvildt ved Fuglsø Mose afviklet fra 2006-2011

Læs mere

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget Dyrkningsvejledning Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Jørn Pagh Bertelsen. Aarhus Universitet som en del af projekt Natur- og vildttiltag i landbruget udførsel

Læs mere

den levende legeplads

den levende legeplads RNATURVEJLEDE RNATURVEJLEDE Læs mere Hent inspiration og ideer til børnevenlige Krible Krable aktiviteter m.m. www.natur-vejleder.dk/krible-krable1 www.kriblekrable.nu www.dr.dk/kriblekrable den levende

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash

Læs mere

Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder

Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Et bornholmsk økologisk projekt Henning Hansen Egely Æggebjergvej 6 ergvej 3782 Klemensker Sammendrag I 2001 har jeg været vært for et forsøg med

Læs mere

Forsøg med grøngødning i energipil

Forsøg med grøngødning i energipil Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...

Læs mere

GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

NATURFREMME I AGERLANDET. Naturstriber, insektvolde og andre tiltag

NATURFREMME I AGERLANDET. Naturstriber, insektvolde og andre tiltag NATURFREMME I AGERLANDET Naturstriber, insektvolde og andre tiltag Indhold Naturtiltag i og ved marken...3 Kom rigtigt fra start...3 Tiltag lige til at gå i gang med...5 Fodpose...5 Gødningsfrie randzoner

Læs mere

Bivenlige planter til randzonerne her

Bivenlige planter til randzonerne her Bivenlige planter til randzonerne Ifølge bekendtgørelse om randzoner er det tilladt at udså frøblandinger af bivenlige blomstrende planter på op til 3 meter af randzonerne ind mod marken. Det er dog et

Læs mere

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan skal vi lave efterafgrøder der lykkes? Udfordringer i 2015 Hvordan etablerer vi efterafgrøder? Hvad får vi ud af

Læs mere

Forårsplanter i skoven

Forårsplanter i skoven Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

Efterafgrøder eller chikaneafgrøder?

Efterafgrøder eller chikaneafgrøder? Efterafgrøder eller chikaneafgrøder? I dag ses efterafgrøder oftest som en chikane frem for et værktøj, der kan forbedre jordfrugtbarheden markant, hvis de køres ind i produktionsplanlægningen. På bedrifter

Læs mere

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen Bier behøver blomster Asger Søgaard Jørgensen Færre bestøvere, honningbier Færre bestøvere, humlebier, vilde bier Blåbær Færre bestøvere, svirrefluer Danmarks Biavlerforening Flemming Vejsnæs Bigården

Læs mere

Insekter og planter Elev ark - Opgaver

Insekter og planter Elev ark - Opgaver INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken. Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken. Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Stort potentiale i blandinger med mange arter Udbytte Ædelyst Foderkvalitet

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Indhold 1. KÆMPE-BJØRNEKLO OG DENS SKADEVIRKNING... 3 1.1 Oprindelse og historie... 3 1.2 Beskrivelse af planten... 3 1.3 Truslen

Læs mere

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler 1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo

Læs mere

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System

Læs mere

Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo

Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo Sådan genkender du kæmpebjørnekloen Du kan kende kæmpebjørnekloen på de meget store grundblade (op til en halv meter lange), som viser sig i april-maj. Grundbladene er

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

Mikrokløver på fairways

Mikrokløver på fairways A r t i k e l Kan mikrokløveren blive en positiv komponent i fairwaygræs på en golfbane? Det var hvad en brugerundersøgelse på Viborg golfbane i 2005 skulle belyse. Mikrokløver blev isået et stykke af

Læs mere

Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning. Christian Hansen Fagkoordinator planteavl

Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning. Christian Hansen Fagkoordinator planteavl Rådgivernes erfaring med IPMrådgivning Christian Hansen Fagkoordinator planteavl Rådgivererfaring IPM Godt begyndt på IPM rådgivning Landmanden skal være motiveret Rådgiveren skal ikke sælge markbesøg

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune April 2011 Forord Kæmpe-bjørneklo er indført til Danmark i starten af 1800 tallet, og har siden spredt sig ud over hele landet. I dag er

Læs mere

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig

Læs mere

FlexNyt. Våde og mudrede folde. Kosttilskud til høns. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 44, 2012

FlexNyt. Våde og mudrede folde. Kosttilskud til høns. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 44, 2012 FlexNyt Indhold Våde og mudrede folde Kosttilskud til høns Anbefalede græsblandinger for 2013 Krav om kulfilter i førerhuset når du sprøjter Vintersædens tilstand netop nu Nyt biavlskursus Heste Våde og

Læs mere

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg

Læs mere

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... Rodstikning med spade... Græsning... Afdækning... Skærmkapning...

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele

Læs mere

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune. Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en

Læs mere

Kompost Den økologiske kolonihave

Kompost Den økologiske kolonihave Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje

Læs mere

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej Borup

Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej Borup Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej 15 4140 Borup www.biavl.dk asj@biavl.dk Fald i antallet af bestøvere, færre svirrefluer Fald

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Hjørring Kommune Miljø- og naturkontoret 2008 Indhold 1 Indledning...2 1.1 Hvorfor en indsatsplan?...2 1.2 Fælles indsats...2 2 Lovgrundlaget...2

Læs mere

Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold

Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Brak langs vandløb intentioner og regler Langs udpegede vandløb, dvs. de fleste, skal der ifølge

Læs mere

Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop

Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer Konklusion: Traditionel marksprøjte: stigende vandmængde gav bedre nedtrængning

Læs mere

SIKAVILDTSELSKABET VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING

SIKAVILDTSELSKABET VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING Vildtageren fungerer som ekstra dækning og ekstra fødeudbud for vildtet. Desuden øger den områdets bæreevne, og er sammen med en række andre faktorer med til at sikre

Læs mere

Ronstar Expert - Nyhed Er det - den nye standard!

Ronstar Expert - Nyhed Er det - den nye standard! Ronstar Expert - Nyhed Er det - den nye standard! Ronstar Expert Et nyt ukrudtsmiddel med langtidsvirkning. Fordele: Hindrer ny fremspiring En film dannes på jordoverfladen Langtidsvirkning 3-4 måneder

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,

Læs mere

Select 240 EC. Ukrudtsmiddel. Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i bederoer, kartofler, vårraps, løg, ærter til modenhed samt i trækulturer.

Select 240 EC. Ukrudtsmiddel. Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i bederoer, kartofler, vårraps, løg, ærter til modenhed samt i trækulturer. Select 240 EC smiddel. Må kun anvendes til ukrudtsbekæmpelse i bederoer, kartofler, vårraps, løg, ærter til modenhed samt i trækulturer. ADVARSEL For at nedsætte risikoen for mennesker og miljø skal brugsanvisningen

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

Status efter 8 år uden plov

Status efter 8 år uden plov Status efter 8 år uden plov Farvel til ploven i 2001 Grej og ændringer undervejs Fast sædskifte Jordstruktur Minimal jordbearbejdning 10 liter diesel/hektar til etablering Efterafgrøder På vej mod direkte

Læs mere

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet.

Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Naturen i byen Anna Bodil Hald NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Højere biodiversitet (=arter fra den vilde natur) i byens (græs)arealer og vejkanter? Konklusion.

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,

Læs mere

Muligheder og udfordringer for biodiversitet i sommerhusområderne

Muligheder og udfordringer for biodiversitet i sommerhusområderne Det man siger, er man selv? - Naturen for vigtig til at overlade til landmænd og stat/kommune alene Muligheder og udfordringer for biodiversitet i sommerhusområderne Jens Reddersen, biolog, Nationalpark

Læs mere

Kære mælkeproducent! Med venlig hilsen. Barenbrug Holland BV

Kære mælkeproducent! Med venlig hilsen. Barenbrug Holland BV Græsguide 2016 Kære mælkeproducent! Nu hvor mælkekvoterne er afskaffet, er opgaven i endnu højere grad at optimere produktionen i både stald og mark. Kvalitetsgrovfoder er nøglen til en høj mælkeydelse,

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne

Læs mere

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.

Læs mere

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

www.naturplaner.dk Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt

www.naturplaner.dk Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt www.naturplaner.dk Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt Pilot- og demonstrationsprojekt om græsningsselskaber

Læs mere

Resultater af analyser af vandprøver

Resultater af analyser af vandprøver Carsten Søborg Andersen Tranumvej 22 sted: 749 Drænudløb Jordtype: 80 % JB 2 20 % JB 4 Afgrøde 2012 / efterår 2012: 80 % Korn / Bar jord 20 % Roer 193 mm 1065 17 i dræn 8 cm 8,01 8,60 0,03 8 Januar 10

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Hvad vil du fjerne ukrudtet med, når du bagefter skal drikke vandet?

Hvad vil du fjerne ukrudtet med, når du bagefter skal drikke vandet? Hæng mig op ved haveredskaberne Når du bruger sprøjtemidler i din have, er den smule, du bruger, en lille del af en svimlende mængde. For i Danmark bruger vi tilsammen over 116 tons sprøjtegift om året

Læs mere

Økologiske Markfrø 2016

Økologiske Markfrø 2016 Økologiske Markfrø 2016 Køb dine økologiske frø hos specialisterne! Park Allé 14 6600 Vejen Telefon: 75 38 17 44 post@froesalget.dk www.froesalget.dk Malkekvæg blandinger Varenr. 8010-402EF0001E1(10kg.)

Læs mere

ORANGERIET En pavillon til Gl. Holtegaards Barokhave // 14077

ORANGERIET En pavillon til Gl. Holtegaards Barokhave // 14077 Overgangen Ankomsten Den Grønne Sfære ORANGERIET En pavillon til Gl. Holtegaards Barokhave // 14077 Stålra ampe Vækstbed - hævet 8 0 cm Snit a-a 1:50 14077 // side 1 Orangeriet Orangeriet undersøger og

Læs mere

Planlægning af sortsudvikling: trin for trin

Planlægning af sortsudvikling: trin for trin Planlægning af sortsudvikling: trin for trin Sortsudvikling kan organiseres på forskellig vis. Overordnet er der imidlertid en række beslutninger, der skal træffes i forhold til hvilke afgrøde, der arbejdes

Læs mere

Indhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6.

Indhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6. 1 Indhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6. Håndhævelse af planen..4 6.1 Kontrol og påbud.4 6.2

Læs mere

Hvordan og hvor må jeg samle?

Hvordan og hvor må jeg samle? Hvordan og hvor må jeg samle? Det er vigtigt at man har en grundlæggende viden om hvordan man samler, så man ikke overhøster eller på anden måde beskadiger naturen, hvis det bliver gjort rigtigt kan det

Læs mere

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du e KARTOFLER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kartofler er sunde. De indeholder plantefibre og gode næringsstoffer, bl.a. mange forskellige vitaminer og mineraler. Kartoflen

Læs mere

PLÆNEGRÆSFRØ. til alle formål kvalitetsfrø med stærke rødder. www.dsv-froe.dk. Innovation og vækst

PLÆNEGRÆSFRØ. til alle formål kvalitetsfrø med stærke rødder. www.dsv-froe.dk. Innovation og vækst 2016 PLÆNEGRÆSFRØ til alle formål kvalitetsfrø med stærke rødder www.dsv-froe.dk Innovation og vækst DSV Frø fordi... Vi udvikler græsfrøet DSV Frø Danmark (tidligere Hunsballe Frø) er din danske professionelle

Læs mere

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Analyse af nitrat indhold i jordvand Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten

Læs mere