92 gruppens nyhedsbrev nr. 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "92 gruppens nyhedsbrev nr. 6"

Transkript

1 nr. 6 Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 19 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg 2002 og andre sager vedrørende internationalt miljø og udvikling. 92-gruppen c/o Mellemfolkeligt Samvirke Borgergade København K T F E MILJØBISTANDEN VIRKER 1 DEBATTEN SKAL TILBAGE TIL FOLKET 2 VI HAR FAT PÅ MILJØET 4 EU-UDSPIL UDEN AMBITIONER 5 PENGE TIL CO2-REDUKTION? 6 FORBRUGERNE STOLER IKKE PÅ VIRKSOMHEDERNE 7 UNGE SKREV OM TOMT FORBRUG 8 NYT WEBBASERET UNDERVISNINGSMATERIALE OM MILJØ 9 ARRANGEMENTER 9 REDAKTION 11 Miljøbistanden virker Af Kim Carstensen, WWF Danmark Regeringen agter at videreføre og fokusere indsatsen for det globale miljø Jeg vil gerne indlede dagen med en positiv meddelelse: Miljøbistand virker.( ) Og jeg vil gerne fortsætte med en endnu mere opmuntrende melding: Regeringen agter at videreføre og fokusere indsatsen for det globale miljø. - Sådan lød meldingen fra udenrigsminister Per Stig Møller på 92-gruppens konference om miljøets fremtid i bistanden d Udenrigsministeren lovede dog ikke noget om størrelsen af den fremtidige miljøbistand, men han bebudede, at regeringen vil koncentrere bistanden om færre temaer. Her nævnte han tre emner: bymiljø, energi og beskyttelse af naturressourcer. Under temaet energi vil der blandt andet være fokus på klima og på at skaffe CO2-kvoter til Danmark. Organisationerne mener, at der fortsat skal være en særskilt miljøbistand På konferencen fremlagde de 19 organisationer i 92-gruppen et bud på en fremtidig dansk miljøbistand. Organisationerne mener, at der fortsat skal være en særskilt miljøbistand, og at den skal ydes til såvel østlande som ulande. Organisationerne lægger vægt på, at miljøbistanden bruges til at indfri løfterne fra Rio-konferencen og Verdenstopmødet i Johannesburg, og på at der gives støtte til beskyttelse af naturressourcer og til sikring af en kritisk miljøoffentlighed i modtagerlandene. Den fulde ordlyd af 92-gruppens forslag kan læses på På konferencen markerede Dansk Industri og rådgiverbranchen (repræsenteret ved PAR-F.R.I Rådet) en stærk støtte til bevarel- 1

2 Dansk Industri ønsker, at miljøbistand[..] skal kunne anvendes til[..]køb af kvoter i udlandet. sen af en særlig dansk miljøbistand, som ydes udover den fattigdomsorienterede ulandsbistand. Dansk Industri ønsker dog, at miljøbistandsmidler blandt andet skal kunne anvendes til klimaprojekter og køb af kvoter i udlandet, så Danmarks forpligtelse til at reducere de hjemlige udledninger af drivhusgasser bliver mindre. Dette er i overensstemmelse med regeringens melding, men i direkte modstrid med 92-gruppens opfattelse, som er, at bistandsmidler skal anvendes til at løse modtagernes problemer, ikke Danmarks. Derfor skal der ikke bruges bistandspenge til at skaffe CO2-rettigheder til Danmark. Klimaindsatsen, størrelsen af miljøbistanden og hvilke lande bistanden skal gives til, forventes at være centrale spørgsmål i forhandlinger mellem Folketingets partier i løbet af foråret. I forbindelse med Finansloven for 1999 indgik de nuværende regeringspartier forlig med blandt andre S og RV om en markant udbygning af miljøbistanden frem mod På konferencen gav blandt andre Jeppe Kofod (S) udtryk for, at man ville søge at holde regeringen fast på forliget. EU's udviklingskommissær benyttede iøvrigt konferencen til at kritisere regeringen for ikke at bakke kraftigt nok op om de såkaldte "partnerskabsinitiativer", som EU lancerede på Verdenstopmødet i Johannesburg. EU-landene gav ved den lejlighed tilsagn om en forstærket indsats på vandområdet og for at forsyne fattige med bæredygtig energi. Debatten skal tilbage til folket - Interview med udenrigsminister Per Stig Møller 1. Du har for nylig skitseret en ny dansk udenrigspolitik - hvilken rolle skal global miljøbeskyttelse spille i denne? Det globale miljø må nødvendigvis spille en central rolle i fremtidens danske udenrigspolitik. Et fornuftigt miljø sætter rammerne for både livsgrundlag og livskvalitet overalt i verden. Det ligger i miljøproblemernes karakter, at en effektiv miljøbeskyttelse må bygge på både lokale indsatser og et tæt internationalt samarbejde. Det vil for Danmarks vedkommende først og fremmest sige EU-samarbejdet, men også andre regionale og internationale samarbejder, ikke mindst inden for FN. Samtidig er de lokale indsatser, vi kan støtte gennem miljøbistanden og udviklingsbistanden, naturligvis også vigtige. 2. I Rio kæmpede du som en løve for at få andre rige lande til at øge bistanden til bæredygtig udvikling - hvordan kan de gode erfaringer med de sidste 10 års danske miljøbistand bruges til at få andre lande til at tage et større ansvar? 2

3 Rio-konferencen var et afgørende vendepunkt for miljøpolitikken. Miljø og bæredygtig udvikling kom med ét slag i fokus i både den rige og den fattige verden. Desværre fulgte alt for få rige lande beslutningerne i Rio op med nye penge. Heldigvis viste Monterrey-konferencen, - og det blev bekræftet i Johannesburg - at de andre rige lande nu er rede til at påtage sig et langt større ansvar. Der er således grund til at forvente en markant forøgelse af bistanden i de kommende år. 3. Skal dansk miljøbistand i fremtiden bruges på at købe Danmark ret til fortsat at være blandt de største udledere af drivhusgasser? skal vi afværge klimaforandringer, er det den globale indsats, der tæller. Danmark har ikke brug for at købe aflad for sin miljøpolitik. Vi har i opfølgning af Kyoto-protokollen og efter aftale med vore EU-partnere påtaget os en væsentlig forpligtelse til at reducere udledning af drivhusgasser. Her vil regeringen komme med sit udspil til en omkostningseffektiv klimastrategi. Skal vi afværge klimaforandringer, er det den samlede globale indsats, der tæller. Det er ikke et spørgsmål om at købe sig "ret", men om at bidrage mest effektivt til at løse et fælles miljøproblem. 4. Hvornår kommer den danske plan for opfølgning af Verdenstopmødet, og vil planen indeholde bud på, hvordan Danmark skal bidrage til at opfylde hvert af de 76 løfter om finansiel og teknisk bistand til ulande, som de rige lande gav i Implementeringplanen fra Johannesburg? Den danske plan for opfølgning har tæt sammenhæng med, hvad der sker på EU-plan i forberedelserne til Det Europæiske Råds forårsmøde og med det udredningsarbejde, der pt. pågår vedrørende MIFRESTA og udviklingsbistanden. Planen vil ligge klar, når vi er igennem dette arbejde, og vil selvsagt indeholde et bud på, hvordan Danmark bedst kan bidrage til opfølgningen af beslutningerne i Johannesburg. Her vil regeringen lægge vægt på en fokuseret og effektiv dansk indsats. Det betyder, at Danmark vil koncentrere sig om de spørgsmål, hvor vi har en særlig ekspertise. Det giver ikke mening for noget land alene at forfølge alle 76 løfter fra Johannesburg. I stedet må Danmark også her arbejde ud fra en fornuftig international arbejdsdeling. 5. Der er igangsat en omfattende tænkeproces m.h.p. at udvikle miljøbistanden - hvordan og hvornår kan engagerede mennesker give deres besyv med? Regeringen er selvsagt lydhør over for de forskellige ideer og bud, Jeg håber meget, at alle engagerede mennesker hele tiden vil give deres besyv med om fremtidens miljøbistand. Regeringen er selvsagt lydhør overfor de forskellige ideer og bud, som måtte komme frem om, hvordan Danmark bedst kan imødegå 3

4 som måtte komme frem de miljømæssige udfordringer. Der er brug for en levende og engageret folkelig og politisk debat om miljøbistanden. Vi skal væk fra forestillingen om, at kun de, som får udstukket særlige invitationer, har krav på at blive hørt. Debatten skal tilbage til offentligheden, hvor alle kan følge med og tage del. Vi har fat på miljøet - Interview med EU kommissær Poul Nielson 1) Hvad er de foreløbige resultater af de partnerskabsinitiativer om vand og energi, som EU lancerede på Verdenstopmødet i Johannesburg? Det kommer kun til at virke, hvis problemerne bliver defineret lokalt. EU's vand- og energiinitiativer blev, som bekendt, lanceret i august 2002 under WSSD. Et grundlæggende element i begge initiativer er partnerskab. Det kommer kun til at virke, hvis problemerne bliver defineret lokalt. I første fase udarbejdes sammen med udviklingslandene de forslag, som føres ud i livet i anden fase. Dermed sikres det, at samarbejdet med EU udspringer af et reelt ønske om samarbejde. Denne proces tager tid, men er vigtig for at få initiativerne forankret. Perioden efter WSSD er således gået med at hjælpe regionale samarbejder i gang. Hertil kommer, at vand- og energiinitiativerne omfatter både fællesskabsbistanden og den bilaterale bistand. Det kræver koordination blandt donorerne, men vil til gengæld aflaste modtagerlandets administration og øge bistandens værdi. Processen er i gang, og blandt eksemplerne kan nævnes: EU og de afrikanske lande mødes til sommer i Nairobi for at diskutere EU's energiinitiativ. Landene i Stillehavsregionen har anmodet EU om at starte en dialog på energiområdet snarest. Det strategiske partnerskab mellem Afrika og EU under WSSD har allerede nu betydet, at projekter på landeniveau bliver sat i gang. 2) Hvordan sikres finansieringen af de to initiativer på sigt og skal Danmark bidrage? Både kommissionen og medlemsstaterne finansierer vand- og energiinitiativerne over deres almindelige bistandsbudget. Den Europæiske Investeringsbank er desuden involveret i finansieringen, og Kommissionen samarbejder i øjeblikket på at identificere konkrete initiativer under vand- og energi-paraplyen. Partnerskaberne inkluderer også private midler, og meget af 4

5 arbejdet med initiativerne består netop i at stable partnerskaber på benene, der inkluderer både private og offentlige aktører. Dette er en vigtig opgave i første fase af samarbejdet. Vigtigst for vandog energiinitiativernes succes er imidlertid medlemslandenes løfter fra Monterrey om at øge udviklingsbistanden Vi har 2,9 ansatte pr. 10 millioner euro. Verdensbanken, og de bedste donorlande har mere end det dobbelte. Vigtigst for vand- og energiinitiativernes succes er imidlertid medlemslandenes løfter fra Monterrey om at øge udviklingsbistanden fra 0.33% til 0.39% af BNI. Finansieringen af initiativerne blev bevidst ikke diskuteret under WSSD, fordi der allerede var konsensus i Monterrey. Om de ekstra midler bliver brugt på vand- og energiinitiativerne, afhænger af partnerlandenes prioriteringer. En del af øvelsen er derfor at øge opmærksomheden i udviklingslandene omkring vand- og energispørgsmål. 3) Der er 600 miljøeksperter i Verdensbanken. Hvor mange miljøeksperter er der i EU's bistandsadministration, og hvordan sikrer I i øvrigt, at der er den nødvendige ekspertise til at integrere miljøhensyn i EU's ulandsbistand? Antallet af personer i EU's bistandsadministration, der arbejder med miljø og udvikling er 122 personer (20 i DG DEV (Afd. B4 - Environmental and Rural development), 17 i DG ENV (Afd. E3 - Development and the Environment) og 85 i EuropeAid Coordination Office (Afd. B5, C5, E5 og F4), samt medarbejdere på Kommissionens repræsentationer i samarbejdslandene. Tallet dækker imidlertid over et langt større antal, der arbejder med miljøspørgsmål som led i deres almindelige ansvar for enkeltlande eller regioner. EU's relationer med tredjelande bliver konkretiseret gennem EU's landestrategipapirer, der definerer betingelserne for samarbejdet. I nogle tilfælde spiller miljø en lille rolle, mens det i andre lande - f.eks. Guyana - udgør en stor del af samarbejdet. Miljøspørgsmål er derfor en vigtig del af Kommissionens daglige arbejde, selvom det ofte bliver kategoriseret anderledes. I øvrigt er det altid problematisk med sammenligninger med andre donorer, idet Kommissionen er udstyret med et langt mindre antal medarbejdere på grund af et personaleloft dikteret af medlemslandene og parlamentet. Vi har 2,9 ansatte pr. 10 millioner euro. Verdensbanken, og de bedste donorlande har mere end det dobbelte. EU-udspil uden ambitioner Ibis kalder EU Af Morten Emil Hansen, Ibis EU Kommissionen kunne i slutningen af januar præsentere et 5

6 Kommissionens udspil 'et billigt forsøg på, at imødekomme de mere progressive medlemslande i EU. forslag til fælles EU-udspil til de igangværende WTO- forhandlinger. Udspillet tager dog kun i ringe grad hensyn til u-landenes særlige interesser og holder sig generelt indenfor rammerne af EU's eksisterende landbrugspolitik. EU Kommissionen bliver derfor også kraftigt kritiseret for deres manglende vilje til at gøre op med EU's overproduktion og dumping. U- landsorganisationen Ibis kalder EU Kommissionens udspil 'et billigt forsøg på, at imødekomme de mere progressive medlemslande i EU. Forslaget er helt utilstrækkeligt til at kunne bygge bro mellem de rige og fattige lande i WTO- forhandlingerne'. WTO s femte ministerkonference i Mexico (september 2003) afhænger særligt af EU-landenes vilje til at gå forrest i en nedskæring af de skadelige støtteordninger (subsidier, kreditter samt direkte produktionsstøtte). Men reformerne splitter EUlandene på midten. Mens England, Tyskland, Danmark, Sverige og Holland støtter en omfattende reform af landbruget, stritter Frankrig og Irland, med støtte fra blandt andet Portugal og Spanien, imod. Samtidig må det ikke glemmes, at EU-landene kræver tilsvarende liberalisering af landbruget i USA. I lyset af EU Kommissionens udspil er det kun de færreste, som anser dette for realistisk. Stuart Harbinson, som leder WTO-forhandlingerne på landbrugsområdet, har da også for nylig udtrykt stor bekymring for, om WTO-medlemmerne opnår enighed om landbruget inden den aftalte deadline ved udgangen af marts. I værste fald opnår man først enighed på WTO - ministerkonferencen i Mexico. Næste store sværdslag vil dog blive på mini-ministermødet i Tokyo, som afholdes fra d februar. Penge til CO2-reduktion? Ejvin Beuse, OVE Uden offentlig kontrol vil det blive vanskeligere at gennemføre en bæredygtig energipolitik. OVE beklager, at det nu tilsyneladende bliver muligt for kommuner m.fl. at afhænde deres elselskaber. Uden offentlig kontrol vil det blive vanskeligere at gennemføre en bæredygtig energipolitik. Men, når skaden nu er sket, kan de penge, der kommer ind fra salget, passende bruges på at finansiere Danmarks klimaforpligtelser. Ved at bruge den frigjorte kapital til massive energibesparelser og målrettet udbygning med vedvarende energi kan vi måske stadig styre udviklingen og planlægge den nødvendige omstilling af energisektoren. En logisk løsning, da det jo er forbrugernes opsparede kapital, der på den måde kan bidrage til at mindske eller helt fjerne den regning, man ellers ville have fået. 6

7 Ved at anvende pengene til gennem lån eller tilskud at gennemføre en massiv udbygning af vedvarende energi kan vi med en række allerede udviklede og velafprøvede teknologier komme et langt stykke af vejen. Til gavn for os selv og beskæftigelsen. Eksempelvis kunne man løse kraftværkernes problemer med fjernvarmeforpligtelsen ved at etablere store solvarmecentraler enten ved selve værket eller passende steder i transmissionssystemet. Centraler i samme størrelsesorden som i Marstal på Ærø ( m 2 ). Mindre solvarmecentraler kan også med fordel etableres på de små lokale kraftvarmeværker. Varmen kan også leveres ved, at der udbygges med store biogasanlæg til kombineret landbrugs-, industri- og husholdningsaffald. Det er nødvendigt med en gennemtænkt strategi for, hvordan Danmark skal opfylde sine forpligtelser på klimaområdet, som er helt afgørende for, om udviklingen får positive eller negative konsekvenser, ikke bare i Danmark, men også globalt. Både indenfor klima, energi og beskæftigelse. Forbrugerne stoler ikke på virksomhederne Af Klaus Melvin Jensen, Danmarks Aktive Forbrugere Mere end hver anden forbruger stoler ikke på de oplysninger, som virksomhederne fortæller om deres produkter. Det viser en ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet I&A Research, som har spurgt 500 danskere om deres syn på vilkårene for at kunne foretage miljø- og etisk bevidste valg, når de står i butikkerne med indkøbskurven. Ved udsagnet: Man kan generelt stole på, at virksomheder fortæller sandheden om de varer, de producerer, hvis de bliver spurgt om for eksempel dyrevelfærd og miljøbelastning, er det kun 15 procent af de adspurgte, som stoler på, at virksomhederne fortæller sandheden. Hele 56 procent af forbrugerne stoler ikke på de oplysninger, virksomhederne selv kommer med. Det er kun 9 procent af forbrugerne, der synes, de har tilstrækkelig viden til at kunne vælge bevidst. Generelt synes forbrugerne, at de har for lidt viden om de forskellige varer i butikkerne, for eksempel angående varers indhold af kemikalier og om de er produceret med børnearbejde, til at de kan træffe velovervejede valg. Det er kun 9 procent af forbrugerne, der synes, de har tilstrækkelig viden til at kunne vælge bevidst. Hele 71 procent synes, de ved for lidt. Den manglende viden og virksomhedernes manglende trovær- 7

8 dighed synes at give sig udtryk i, at kun 25 procent af forbrugerne synes, at de gennem deres indkøb har en reel indflydelse på, om produkterne er produceret på en måde, som er forsvarlig overfor f.eks. miljøet og sundheden. Hele 46 procent mener, at de ikke har reel indflydelse. Tilsyneladende er der en betydelig afmagt hos mange forbrugere, som føler, at de har for lidt viden om de forskellige varer i butikkerne, men som samtidigt heller ikke tror på de oplysninger, som virksomhederne giver. Virksomhederne er alt for dårlige til at give reel information om deres produkter. Især skal virksomhederne blive bedre til også at give de oplysninger, som stiller deres produkter i mindre positivt lys. Undersøgelsen er foretaget på vegne af Danmarks Aktive Forbrugere, Det Økologiske Råd og 92 - gruppen. Undersøgelsen fremsendes i elektronisk form ved henvendelse til Klaus Melvin Jensen, Unge skrev om tomt forbrug af Sidsel Dyekjær, Det Økologiske Råd Overforbrug, gruppepres og følelsen af at blive snydt var blandt de emner, som unge fokuserede på i de kronikker, som de sendte ind til forbrugerbladet Tænk+Test for at deltage i en konkurrence i anledning af Buy Nothing Day. Det Økologiske Råd og Forbrugerrådet udskrev sidste år en Kronikkonkurrence, som opfordrede unge årige til at skrive om forbrug til forbrugerbladet Tænk+Test. 78 kronikker blev det til, og de beskrev generelt, hvordan de unge føler sig både umådelig frastødt og umådelig tiltrukket af forbrug/overforbrug. Kronikkerne indeholder ikke meget om bæredygtighed eller den globale ulighed, selvom mange spørger sig selv, om de bør få dårlig samvittighed, når de (over)forbruger, og de kredser også om spørgsmålet, om det nytter noget, hvad de selv gør. Mange af kronikkerne beskriver, hvordan de unge føler sig lokket af de lysende butiksvinduer og de store gule udsalgsskilte, gruppepres og reklameslogans og derfor gerne køber ind, blot for bagefter at få en tom fornemmelse i maven og føle sig frastødt af hele forbrugskulturen og deres egen deltagelse i denne. De ved godt, at de bliver snydt, men de lader sig snyde alligevel. De ved også, at de fremover vil lade sig lokke igen og igen, uanset hvor bevidste de er om, at de ikke har brug for varerne og ingen (ægte) glæde vil få af dem. 8

9 Som 19 årige Lea skriver i vinderkronikken: Vi forbruger og forbruger, og midt i al forbruget glemmer vi, hvad og hvorfor vi forbruger. Man skulle bytte om på stavelserne, skriver Lea. Brug for er langt mere delikat end forbrug. Leas pointe var lige på kornet, hvad Buy Nothing Day fokuserede på. Det gælder om, at vi skal købe det rigtige og være bevidst om de konsekvenser, vores daglige valg har - ikke bare for vores sundhed, men også på miljøet og fattige menneskers arbejds- og livsvilkår i de lande, der producerer varerne. Vinderkronikken, som er skrevet af Lea Hestelund Pedersen fra Esbjerg, blev trykt i februarnummeret af Tænk+Test. De fem bedste kronikker kan ses på Nyt webbaseret undervisningsmateriale om miljø Skoleelever på klassetrin kan snart træde ind i et univers fuldt af interesserekonflikter omkring natur, kultur og miljø. Universet er et nyt webbaseret undervisningsmateriale, der er produceret af Ungdommens Røde Kors og gratis at bruge. ARRANGEMENTER BLODDIAMANTERNES SPOR I AFRIKA Torsdag d Kl hos Ibis, Nørrebrogade 68B, 2200 Kbh. N Filmfremvisning og debatmøde om diamanternes tunge skygger på det afrikanske kontinent med bl.a. Peter Tygesen, journalist og forfatter. Arrangeret af Ibis. Mere information: U-LANDSFORENINGEN SVALERNE FEJRER 40-ÅRS JUBILÆUM Torsdag d kl i vores lokaler på Østerbrogade 49 Reception for at markere 40 års arbejde med udvikling i Sydindien og Bangladesh - og oplysning i Danmark. Yderligere oplysninger: OFFENTLIGT MØDE OM DANSK KLIMAPOLITIK I Debat med deltagelse af bl.a. Hans Chr. Schmidt Mandag d kl i MS s mødelokale, Landgreven 7 Arrangeret af 92-gruppens klimagruppe 9

10 Yderligere oplysning: OVE-Europa, Tlf ; INDFØDTE FOLK OG POLITISKE STRATEGIER Onsdag den Kl hos Ibis, Odensegade 4b, 8000 Århus C Hvordan er det lykkedes for Ecuadors indianere at markere sig som politiske aktører? Arrangeret af Ibis. Mere information: DANSK VISION I AFRIKANSK VIRKELIGHED Torsdag Kl hos Ibis, Odensegade 4b, 8000 Århus C Hvilke barrierer er der, når danske uddannelsesvisioner skal blive til afrikansk virkelighed. Arrangeret af Ibis Mere information: EN BITTER KOP KAFFE Hvilke konsekvenser har det for verdens fattige kaffebønder, at de internationale kaffepriser er faldet med næsten 2/3 det sidste tre år? Tirsdag d Kl hos Ibis, Nørrebrogade 68B, 2200 Kbh. N, Arrangeret af Ibis globaliseringsgruppe Mere information: OFFENTLIGT MØDE OM GRØN MARKEDSØKONOMI Onsdag d Kl i MS, Landgreven 7, 2. sal i København Arrangeret af Det Økologisk Råd og Selskab Yderligere oplysninger og tilmelding: eller FRIHANDEL PÅ GALT SPOR - TID TIL REFORMER INTERNATIONALT DEBATMØDE Torsdag d Kl i Landstingssalen på Christiansborg. Arrangeret af U-landsorganisationen Ibis og det nordiske kontor for FNs Udviklingsprogram Yderligere oplysninger og baggrundsmateriale: eller Tilmelding: UNDPs Nordiske tlf KONFERENCE - BESKYTTER EU OS MOD HORMONLIGNENDE STOFFER? Torsdag d i Arbejdermuseets festsal 10

11 Arrangeret af Det Økologiske Råd og Selskab Yderligere oplysninger og tilmelding: eller COSTA RICAS MILJØBEVÆGELSE SÆTTER OLIEGIGANT PÅ PLADS Den prisbelønnede film Pura Vida viser den politiske kamp mod olieudvinding på den Caribiske kyst Tirsdag d Kl hos Ibis, Nørrebrogade 68 B, 2200 Kbh. N Arrangeret af Ibis. Mere information: FSC PROGRESS IN RUSSIA - SEMINAR ON BIODIVERSITY, ILLEGAL LOGGING, PURCHASE AND SALE OF SUSTAINABLE RUSSIAN WOOD PRODUCTS Torsdag d Kl på Landbohøjskolen, aud. 3-14, Frederiksberg Arrangeret af Nepenthes Information: Kontakt MØDERÆKKE: KAN DANMARK OG EU LEVE OP TIL KYOTO- MÅLENE? - CO 2 -kvotehandel, u-lands- og østprojekter - Investering i en bæredygtig energisektor i Danmark - Hvordan spiller liberaliseringen af energisektorerne ind? o Onsdag d Kl i Kulturhus Århus, Officersbygningen. Arr. og tilmelding: OVE, tlf o Tirsdag d Kl på Aalborg Universitet, auditorium C. Arr. og tilmelding til Aalborg-mødet: Dansk Ing.forening Aalborg, tlf eller o Tirsdag d Kl på Københavns Rådhus, Forsynings- og Miljøforvaltningen, 1. sal. Arr. og tilmelding: Europas Miljø (tlf: ) og EnergiDebat (tlf ). REDAKTION Dette nummer af nyhedsbrevet er redigeret af John Nordbo, 92- gruppen, Ida Thuesen og Theresa Kjærside, WWF Danmark. Tidligere numre kan ses på Såfremt nyhedsbrevet ønskes afmeldt, sendes mail til 11

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

92 gruppens nyhedsbrev nr. 4

92 gruppens nyhedsbrev nr. 4 nr. 4 Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 19 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

92 gruppens nyhedsbrev

92 gruppens nyhedsbrev Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 20 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Værktøjskasser til film Værktøjskasse film 1 Danidas undervisningssite: http://udviklingstal.um.dk/da/ F.eks. med ordforklaring: http://udviklingstal.um.dk/da/undervisning/ordforklaring/

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

92 gruppens nyhedsbrev

92 gruppens nyhedsbrev Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 20 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01 MEK 46.B.117.b.8. Opfølgning af Rio+20: Verdensbanken: WAVES (Wealth Accounting and the Valuation of Ecosystem Services) World Bank 10,0 mio. kr. 2012-2016 N/A Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget Info-note - I 16 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Europa-Parlamentets

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

92 gruppens nyhedsbrev

92 gruppens nyhedsbrev Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 20 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052426_Samfag-D 08/09/05 13:28 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Danmarks

Læs mere

Kl. 9.30 11.30 Central Denmark EU Office (CDEU). Avenue de Tervueren 35, B-1040 Bruxelles

Kl. 9.30 11.30 Central Denmark EU Office (CDEU). Avenue de Tervueren 35, B-1040 Bruxelles Notat Dato: Juni 2015 Reference: Inger Nehm Tlf: 8959 1008 E-mail: inbn@norddjurs.dk Journalnr.: 54051/15 Økonomiudvalgets studietur til Bruxelles 5. 7. maj 2015 Referat ONSDAG 6. MAJ 2015 Kl. 9.30 11.30

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

92 gruppens nyhedsbrev nr. 9

92 gruppens nyhedsbrev nr. 9 nr. 9 Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 20 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

Invitation til Ungdommens EU Topmøde 2014

Invitation til Ungdommens EU Topmøde 2014 Invitation til Ungdommens EU Topmøde 2014 Sted: Christiansborg, København Dato: Lørdag d. 1. marts søndag d. 2. marts 2014 Temaer: I 2014 er der to hovedtemaer: Klima og Miljø i en økonomisk krisetid Unges

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

92 gruppens nyhedsbrev

92 gruppens nyhedsbrev Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 21 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

92 gruppens nyhedsbrev

92 gruppens nyhedsbrev Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 20 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort

FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort Vi er en Godkendt af By FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort Kommunen skal træffe et fair valg Fairtrade By er en del af en samlet kampagne, der inkluderer Fairtrade By, Fairtrade Universitet,

Læs mere

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Uge 2 // Januar // 2010 Side 2 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor om partnersøgninger, indkaldelser, EUprogrammer, invitationer og nyheder

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvad vil jeg snakke om Oversigt hvad er family farming og hvor meget fylder det Energiomsætningen i industrielt landbrug

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

SVAR PÅ EUROPA-PARLAMENTETS SPØRGESKEMA TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Neven MIMICA Internationalt samarbejde og udvikling

SVAR PÅ EUROPA-PARLAMENTETS SPØRGESKEMA TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Neven MIMICA Internationalt samarbejde og udvikling DA SVAR PÅ EUROPA-PARLAMENTETS SPØRGESKEMA TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Neven MIMICA Internationalt samarbejde og udvikling 1. Almindelig duelighed, europæisk engagement og personlig uafhængighed Hvilke

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development 2004 committed to sustainable development Vinyl 2010 Progress report 2004 respect for the environment social progress economic development Sammenfatning Sidste år kunne man igen konstatere markante fremskridt

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige Bliv klar til klima-topmødet 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige BLIV EN DEL AF KLIMA-KAMPAGNEN! INFO WWW.MS.DK 10 SVAR PÅ EN FAIR KLIMA-AFTALE FOR DE FATTIGE Indhold: 1. Danmark skylder verdens

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

UNDERUDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING. Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, Frederiksberg

UNDERUDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING. Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, Frederiksberg K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Tirsdag den 9. oktober 2007 Kl. 9:30 11:30 Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, Frederiksberg Mødelokale: Mødelokale 2 (3. sal) Møde nr. 8 Mødet slut 11.15 Medlemmer:

Læs mere