92 gruppens nyhedsbrev nr. 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "92 gruppens nyhedsbrev nr. 6"

Transkript

1 nr. 6 Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 19 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg 2002 og andre sager vedrørende internationalt miljø og udvikling. 92-gruppen c/o Mellemfolkeligt Samvirke Borgergade København K T F E MILJØBISTANDEN VIRKER 1 DEBATTEN SKAL TILBAGE TIL FOLKET 2 VI HAR FAT PÅ MILJØET 4 EU-UDSPIL UDEN AMBITIONER 5 PENGE TIL CO2-REDUKTION? 6 FORBRUGERNE STOLER IKKE PÅ VIRKSOMHEDERNE 7 UNGE SKREV OM TOMT FORBRUG 8 NYT WEBBASERET UNDERVISNINGSMATERIALE OM MILJØ 9 ARRANGEMENTER 9 REDAKTION 11 Miljøbistanden virker Af Kim Carstensen, WWF Danmark Regeringen agter at videreføre og fokusere indsatsen for det globale miljø Jeg vil gerne indlede dagen med en positiv meddelelse: Miljøbistand virker.( ) Og jeg vil gerne fortsætte med en endnu mere opmuntrende melding: Regeringen agter at videreføre og fokusere indsatsen for det globale miljø. - Sådan lød meldingen fra udenrigsminister Per Stig Møller på 92-gruppens konference om miljøets fremtid i bistanden d Udenrigsministeren lovede dog ikke noget om størrelsen af den fremtidige miljøbistand, men han bebudede, at regeringen vil koncentrere bistanden om færre temaer. Her nævnte han tre emner: bymiljø, energi og beskyttelse af naturressourcer. Under temaet energi vil der blandt andet være fokus på klima og på at skaffe CO2-kvoter til Danmark. Organisationerne mener, at der fortsat skal være en særskilt miljøbistand På konferencen fremlagde de 19 organisationer i 92-gruppen et bud på en fremtidig dansk miljøbistand. Organisationerne mener, at der fortsat skal være en særskilt miljøbistand, og at den skal ydes til såvel østlande som ulande. Organisationerne lægger vægt på, at miljøbistanden bruges til at indfri løfterne fra Rio-konferencen og Verdenstopmødet i Johannesburg, og på at der gives støtte til beskyttelse af naturressourcer og til sikring af en kritisk miljøoffentlighed i modtagerlandene. Den fulde ordlyd af 92-gruppens forslag kan læses på På konferencen markerede Dansk Industri og rådgiverbranchen (repræsenteret ved PAR-F.R.I Rådet) en stærk støtte til bevarel- 1

2 Dansk Industri ønsker, at miljøbistand[..] skal kunne anvendes til[..]køb af kvoter i udlandet. sen af en særlig dansk miljøbistand, som ydes udover den fattigdomsorienterede ulandsbistand. Dansk Industri ønsker dog, at miljøbistandsmidler blandt andet skal kunne anvendes til klimaprojekter og køb af kvoter i udlandet, så Danmarks forpligtelse til at reducere de hjemlige udledninger af drivhusgasser bliver mindre. Dette er i overensstemmelse med regeringens melding, men i direkte modstrid med 92-gruppens opfattelse, som er, at bistandsmidler skal anvendes til at løse modtagernes problemer, ikke Danmarks. Derfor skal der ikke bruges bistandspenge til at skaffe CO2-rettigheder til Danmark. Klimaindsatsen, størrelsen af miljøbistanden og hvilke lande bistanden skal gives til, forventes at være centrale spørgsmål i forhandlinger mellem Folketingets partier i løbet af foråret. I forbindelse med Finansloven for 1999 indgik de nuværende regeringspartier forlig med blandt andre S og RV om en markant udbygning af miljøbistanden frem mod På konferencen gav blandt andre Jeppe Kofod (S) udtryk for, at man ville søge at holde regeringen fast på forliget. EU's udviklingskommissær benyttede iøvrigt konferencen til at kritisere regeringen for ikke at bakke kraftigt nok op om de såkaldte "partnerskabsinitiativer", som EU lancerede på Verdenstopmødet i Johannesburg. EU-landene gav ved den lejlighed tilsagn om en forstærket indsats på vandområdet og for at forsyne fattige med bæredygtig energi. Debatten skal tilbage til folket - Interview med udenrigsminister Per Stig Møller 1. Du har for nylig skitseret en ny dansk udenrigspolitik - hvilken rolle skal global miljøbeskyttelse spille i denne? Det globale miljø må nødvendigvis spille en central rolle i fremtidens danske udenrigspolitik. Et fornuftigt miljø sætter rammerne for både livsgrundlag og livskvalitet overalt i verden. Det ligger i miljøproblemernes karakter, at en effektiv miljøbeskyttelse må bygge på både lokale indsatser og et tæt internationalt samarbejde. Det vil for Danmarks vedkommende først og fremmest sige EU-samarbejdet, men også andre regionale og internationale samarbejder, ikke mindst inden for FN. Samtidig er de lokale indsatser, vi kan støtte gennem miljøbistanden og udviklingsbistanden, naturligvis også vigtige. 2. I Rio kæmpede du som en løve for at få andre rige lande til at øge bistanden til bæredygtig udvikling - hvordan kan de gode erfaringer med de sidste 10 års danske miljøbistand bruges til at få andre lande til at tage et større ansvar? 2

3 Rio-konferencen var et afgørende vendepunkt for miljøpolitikken. Miljø og bæredygtig udvikling kom med ét slag i fokus i både den rige og den fattige verden. Desværre fulgte alt for få rige lande beslutningerne i Rio op med nye penge. Heldigvis viste Monterrey-konferencen, - og det blev bekræftet i Johannesburg - at de andre rige lande nu er rede til at påtage sig et langt større ansvar. Der er således grund til at forvente en markant forøgelse af bistanden i de kommende år. 3. Skal dansk miljøbistand i fremtiden bruges på at købe Danmark ret til fortsat at være blandt de største udledere af drivhusgasser? skal vi afværge klimaforandringer, er det den globale indsats, der tæller. Danmark har ikke brug for at købe aflad for sin miljøpolitik. Vi har i opfølgning af Kyoto-protokollen og efter aftale med vore EU-partnere påtaget os en væsentlig forpligtelse til at reducere udledning af drivhusgasser. Her vil regeringen komme med sit udspil til en omkostningseffektiv klimastrategi. Skal vi afværge klimaforandringer, er det den samlede globale indsats, der tæller. Det er ikke et spørgsmål om at købe sig "ret", men om at bidrage mest effektivt til at løse et fælles miljøproblem. 4. Hvornår kommer den danske plan for opfølgning af Verdenstopmødet, og vil planen indeholde bud på, hvordan Danmark skal bidrage til at opfylde hvert af de 76 løfter om finansiel og teknisk bistand til ulande, som de rige lande gav i Implementeringplanen fra Johannesburg? Den danske plan for opfølgning har tæt sammenhæng med, hvad der sker på EU-plan i forberedelserne til Det Europæiske Råds forårsmøde og med det udredningsarbejde, der pt. pågår vedrørende MIFRESTA og udviklingsbistanden. Planen vil ligge klar, når vi er igennem dette arbejde, og vil selvsagt indeholde et bud på, hvordan Danmark bedst kan bidrage til opfølgningen af beslutningerne i Johannesburg. Her vil regeringen lægge vægt på en fokuseret og effektiv dansk indsats. Det betyder, at Danmark vil koncentrere sig om de spørgsmål, hvor vi har en særlig ekspertise. Det giver ikke mening for noget land alene at forfølge alle 76 løfter fra Johannesburg. I stedet må Danmark også her arbejde ud fra en fornuftig international arbejdsdeling. 5. Der er igangsat en omfattende tænkeproces m.h.p. at udvikle miljøbistanden - hvordan og hvornår kan engagerede mennesker give deres besyv med? Regeringen er selvsagt lydhør over for de forskellige ideer og bud, Jeg håber meget, at alle engagerede mennesker hele tiden vil give deres besyv med om fremtidens miljøbistand. Regeringen er selvsagt lydhør overfor de forskellige ideer og bud, som måtte komme frem om, hvordan Danmark bedst kan imødegå 3

4 som måtte komme frem de miljømæssige udfordringer. Der er brug for en levende og engageret folkelig og politisk debat om miljøbistanden. Vi skal væk fra forestillingen om, at kun de, som får udstukket særlige invitationer, har krav på at blive hørt. Debatten skal tilbage til offentligheden, hvor alle kan følge med og tage del. Vi har fat på miljøet - Interview med EU kommissær Poul Nielson 1) Hvad er de foreløbige resultater af de partnerskabsinitiativer om vand og energi, som EU lancerede på Verdenstopmødet i Johannesburg? Det kommer kun til at virke, hvis problemerne bliver defineret lokalt. EU's vand- og energiinitiativer blev, som bekendt, lanceret i august 2002 under WSSD. Et grundlæggende element i begge initiativer er partnerskab. Det kommer kun til at virke, hvis problemerne bliver defineret lokalt. I første fase udarbejdes sammen med udviklingslandene de forslag, som føres ud i livet i anden fase. Dermed sikres det, at samarbejdet med EU udspringer af et reelt ønske om samarbejde. Denne proces tager tid, men er vigtig for at få initiativerne forankret. Perioden efter WSSD er således gået med at hjælpe regionale samarbejder i gang. Hertil kommer, at vand- og energiinitiativerne omfatter både fællesskabsbistanden og den bilaterale bistand. Det kræver koordination blandt donorerne, men vil til gengæld aflaste modtagerlandets administration og øge bistandens værdi. Processen er i gang, og blandt eksemplerne kan nævnes: EU og de afrikanske lande mødes til sommer i Nairobi for at diskutere EU's energiinitiativ. Landene i Stillehavsregionen har anmodet EU om at starte en dialog på energiområdet snarest. Det strategiske partnerskab mellem Afrika og EU under WSSD har allerede nu betydet, at projekter på landeniveau bliver sat i gang. 2) Hvordan sikres finansieringen af de to initiativer på sigt og skal Danmark bidrage? Både kommissionen og medlemsstaterne finansierer vand- og energiinitiativerne over deres almindelige bistandsbudget. Den Europæiske Investeringsbank er desuden involveret i finansieringen, og Kommissionen samarbejder i øjeblikket på at identificere konkrete initiativer under vand- og energi-paraplyen. Partnerskaberne inkluderer også private midler, og meget af 4

5 arbejdet med initiativerne består netop i at stable partnerskaber på benene, der inkluderer både private og offentlige aktører. Dette er en vigtig opgave i første fase af samarbejdet. Vigtigst for vandog energiinitiativernes succes er imidlertid medlemslandenes løfter fra Monterrey om at øge udviklingsbistanden Vi har 2,9 ansatte pr. 10 millioner euro. Verdensbanken, og de bedste donorlande har mere end det dobbelte. Vigtigst for vand- og energiinitiativernes succes er imidlertid medlemslandenes løfter fra Monterrey om at øge udviklingsbistanden fra 0.33% til 0.39% af BNI. Finansieringen af initiativerne blev bevidst ikke diskuteret under WSSD, fordi der allerede var konsensus i Monterrey. Om de ekstra midler bliver brugt på vand- og energiinitiativerne, afhænger af partnerlandenes prioriteringer. En del af øvelsen er derfor at øge opmærksomheden i udviklingslandene omkring vand- og energispørgsmål. 3) Der er 600 miljøeksperter i Verdensbanken. Hvor mange miljøeksperter er der i EU's bistandsadministration, og hvordan sikrer I i øvrigt, at der er den nødvendige ekspertise til at integrere miljøhensyn i EU's ulandsbistand? Antallet af personer i EU's bistandsadministration, der arbejder med miljø og udvikling er 122 personer (20 i DG DEV (Afd. B4 - Environmental and Rural development), 17 i DG ENV (Afd. E3 - Development and the Environment) og 85 i EuropeAid Coordination Office (Afd. B5, C5, E5 og F4), samt medarbejdere på Kommissionens repræsentationer i samarbejdslandene. Tallet dækker imidlertid over et langt større antal, der arbejder med miljøspørgsmål som led i deres almindelige ansvar for enkeltlande eller regioner. EU's relationer med tredjelande bliver konkretiseret gennem EU's landestrategipapirer, der definerer betingelserne for samarbejdet. I nogle tilfælde spiller miljø en lille rolle, mens det i andre lande - f.eks. Guyana - udgør en stor del af samarbejdet. Miljøspørgsmål er derfor en vigtig del af Kommissionens daglige arbejde, selvom det ofte bliver kategoriseret anderledes. I øvrigt er det altid problematisk med sammenligninger med andre donorer, idet Kommissionen er udstyret med et langt mindre antal medarbejdere på grund af et personaleloft dikteret af medlemslandene og parlamentet. Vi har 2,9 ansatte pr. 10 millioner euro. Verdensbanken, og de bedste donorlande har mere end det dobbelte. EU-udspil uden ambitioner Ibis kalder EU Af Morten Emil Hansen, Ibis EU Kommissionen kunne i slutningen af januar præsentere et 5

6 Kommissionens udspil 'et billigt forsøg på, at imødekomme de mere progressive medlemslande i EU. forslag til fælles EU-udspil til de igangværende WTO- forhandlinger. Udspillet tager dog kun i ringe grad hensyn til u-landenes særlige interesser og holder sig generelt indenfor rammerne af EU's eksisterende landbrugspolitik. EU Kommissionen bliver derfor også kraftigt kritiseret for deres manglende vilje til at gøre op med EU's overproduktion og dumping. U- landsorganisationen Ibis kalder EU Kommissionens udspil 'et billigt forsøg på, at imødekomme de mere progressive medlemslande i EU. Forslaget er helt utilstrækkeligt til at kunne bygge bro mellem de rige og fattige lande i WTO- forhandlingerne'. WTO s femte ministerkonference i Mexico (september 2003) afhænger særligt af EU-landenes vilje til at gå forrest i en nedskæring af de skadelige støtteordninger (subsidier, kreditter samt direkte produktionsstøtte). Men reformerne splitter EUlandene på midten. Mens England, Tyskland, Danmark, Sverige og Holland støtter en omfattende reform af landbruget, stritter Frankrig og Irland, med støtte fra blandt andet Portugal og Spanien, imod. Samtidig må det ikke glemmes, at EU-landene kræver tilsvarende liberalisering af landbruget i USA. I lyset af EU Kommissionens udspil er det kun de færreste, som anser dette for realistisk. Stuart Harbinson, som leder WTO-forhandlingerne på landbrugsområdet, har da også for nylig udtrykt stor bekymring for, om WTO-medlemmerne opnår enighed om landbruget inden den aftalte deadline ved udgangen af marts. I værste fald opnår man først enighed på WTO - ministerkonferencen i Mexico. Næste store sværdslag vil dog blive på mini-ministermødet i Tokyo, som afholdes fra d februar. Penge til CO2-reduktion? Ejvin Beuse, OVE Uden offentlig kontrol vil det blive vanskeligere at gennemføre en bæredygtig energipolitik. OVE beklager, at det nu tilsyneladende bliver muligt for kommuner m.fl. at afhænde deres elselskaber. Uden offentlig kontrol vil det blive vanskeligere at gennemføre en bæredygtig energipolitik. Men, når skaden nu er sket, kan de penge, der kommer ind fra salget, passende bruges på at finansiere Danmarks klimaforpligtelser. Ved at bruge den frigjorte kapital til massive energibesparelser og målrettet udbygning med vedvarende energi kan vi måske stadig styre udviklingen og planlægge den nødvendige omstilling af energisektoren. En logisk løsning, da det jo er forbrugernes opsparede kapital, der på den måde kan bidrage til at mindske eller helt fjerne den regning, man ellers ville have fået. 6

7 Ved at anvende pengene til gennem lån eller tilskud at gennemføre en massiv udbygning af vedvarende energi kan vi med en række allerede udviklede og velafprøvede teknologier komme et langt stykke af vejen. Til gavn for os selv og beskæftigelsen. Eksempelvis kunne man løse kraftværkernes problemer med fjernvarmeforpligtelsen ved at etablere store solvarmecentraler enten ved selve værket eller passende steder i transmissionssystemet. Centraler i samme størrelsesorden som i Marstal på Ærø ( m 2 ). Mindre solvarmecentraler kan også med fordel etableres på de små lokale kraftvarmeværker. Varmen kan også leveres ved, at der udbygges med store biogasanlæg til kombineret landbrugs-, industri- og husholdningsaffald. Det er nødvendigt med en gennemtænkt strategi for, hvordan Danmark skal opfylde sine forpligtelser på klimaområdet, som er helt afgørende for, om udviklingen får positive eller negative konsekvenser, ikke bare i Danmark, men også globalt. Både indenfor klima, energi og beskæftigelse. Forbrugerne stoler ikke på virksomhederne Af Klaus Melvin Jensen, Danmarks Aktive Forbrugere Mere end hver anden forbruger stoler ikke på de oplysninger, som virksomhederne fortæller om deres produkter. Det viser en ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet I&A Research, som har spurgt 500 danskere om deres syn på vilkårene for at kunne foretage miljø- og etisk bevidste valg, når de står i butikkerne med indkøbskurven. Ved udsagnet: Man kan generelt stole på, at virksomheder fortæller sandheden om de varer, de producerer, hvis de bliver spurgt om for eksempel dyrevelfærd og miljøbelastning, er det kun 15 procent af de adspurgte, som stoler på, at virksomhederne fortæller sandheden. Hele 56 procent af forbrugerne stoler ikke på de oplysninger, virksomhederne selv kommer med. Det er kun 9 procent af forbrugerne, der synes, de har tilstrækkelig viden til at kunne vælge bevidst. Generelt synes forbrugerne, at de har for lidt viden om de forskellige varer i butikkerne, for eksempel angående varers indhold af kemikalier og om de er produceret med børnearbejde, til at de kan træffe velovervejede valg. Det er kun 9 procent af forbrugerne, der synes, de har tilstrækkelig viden til at kunne vælge bevidst. Hele 71 procent synes, de ved for lidt. Den manglende viden og virksomhedernes manglende trovær- 7

8 dighed synes at give sig udtryk i, at kun 25 procent af forbrugerne synes, at de gennem deres indkøb har en reel indflydelse på, om produkterne er produceret på en måde, som er forsvarlig overfor f.eks. miljøet og sundheden. Hele 46 procent mener, at de ikke har reel indflydelse. Tilsyneladende er der en betydelig afmagt hos mange forbrugere, som føler, at de har for lidt viden om de forskellige varer i butikkerne, men som samtidigt heller ikke tror på de oplysninger, som virksomhederne giver. Virksomhederne er alt for dårlige til at give reel information om deres produkter. Især skal virksomhederne blive bedre til også at give de oplysninger, som stiller deres produkter i mindre positivt lys. Undersøgelsen er foretaget på vegne af Danmarks Aktive Forbrugere, Det Økologiske Råd og 92 - gruppen. Undersøgelsen fremsendes i elektronisk form ved henvendelse til Klaus Melvin Jensen, Unge skrev om tomt forbrug af Sidsel Dyekjær, Det Økologiske Råd Overforbrug, gruppepres og følelsen af at blive snydt var blandt de emner, som unge fokuserede på i de kronikker, som de sendte ind til forbrugerbladet Tænk+Test for at deltage i en konkurrence i anledning af Buy Nothing Day. Det Økologiske Råd og Forbrugerrådet udskrev sidste år en Kronikkonkurrence, som opfordrede unge årige til at skrive om forbrug til forbrugerbladet Tænk+Test. 78 kronikker blev det til, og de beskrev generelt, hvordan de unge føler sig både umådelig frastødt og umådelig tiltrukket af forbrug/overforbrug. Kronikkerne indeholder ikke meget om bæredygtighed eller den globale ulighed, selvom mange spørger sig selv, om de bør få dårlig samvittighed, når de (over)forbruger, og de kredser også om spørgsmålet, om det nytter noget, hvad de selv gør. Mange af kronikkerne beskriver, hvordan de unge føler sig lokket af de lysende butiksvinduer og de store gule udsalgsskilte, gruppepres og reklameslogans og derfor gerne køber ind, blot for bagefter at få en tom fornemmelse i maven og føle sig frastødt af hele forbrugskulturen og deres egen deltagelse i denne. De ved godt, at de bliver snydt, men de lader sig snyde alligevel. De ved også, at de fremover vil lade sig lokke igen og igen, uanset hvor bevidste de er om, at de ikke har brug for varerne og ingen (ægte) glæde vil få af dem. 8

9 Som 19 årige Lea skriver i vinderkronikken: Vi forbruger og forbruger, og midt i al forbruget glemmer vi, hvad og hvorfor vi forbruger. Man skulle bytte om på stavelserne, skriver Lea. Brug for er langt mere delikat end forbrug. Leas pointe var lige på kornet, hvad Buy Nothing Day fokuserede på. Det gælder om, at vi skal købe det rigtige og være bevidst om de konsekvenser, vores daglige valg har - ikke bare for vores sundhed, men også på miljøet og fattige menneskers arbejds- og livsvilkår i de lande, der producerer varerne. Vinderkronikken, som er skrevet af Lea Hestelund Pedersen fra Esbjerg, blev trykt i februarnummeret af Tænk+Test. De fem bedste kronikker kan ses på Nyt webbaseret undervisningsmateriale om miljø Skoleelever på klassetrin kan snart træde ind i et univers fuldt af interesserekonflikter omkring natur, kultur og miljø. Universet er et nyt webbaseret undervisningsmateriale, der er produceret af Ungdommens Røde Kors og gratis at bruge. ARRANGEMENTER BLODDIAMANTERNES SPOR I AFRIKA Torsdag d Kl hos Ibis, Nørrebrogade 68B, 2200 Kbh. N Filmfremvisning og debatmøde om diamanternes tunge skygger på det afrikanske kontinent med bl.a. Peter Tygesen, journalist og forfatter. Arrangeret af Ibis. Mere information: U-LANDSFORENINGEN SVALERNE FEJRER 40-ÅRS JUBILÆUM Torsdag d kl i vores lokaler på Østerbrogade 49 Reception for at markere 40 års arbejde med udvikling i Sydindien og Bangladesh - og oplysning i Danmark. Yderligere oplysninger: OFFENTLIGT MØDE OM DANSK KLIMAPOLITIK I Debat med deltagelse af bl.a. Hans Chr. Schmidt Mandag d kl i MS s mødelokale, Landgreven 7 Arrangeret af 92-gruppens klimagruppe 9

10 Yderligere oplysning: OVE-Europa, Tlf ; INDFØDTE FOLK OG POLITISKE STRATEGIER Onsdag den Kl hos Ibis, Odensegade 4b, 8000 Århus C Hvordan er det lykkedes for Ecuadors indianere at markere sig som politiske aktører? Arrangeret af Ibis. Mere information: DANSK VISION I AFRIKANSK VIRKELIGHED Torsdag Kl hos Ibis, Odensegade 4b, 8000 Århus C Hvilke barrierer er der, når danske uddannelsesvisioner skal blive til afrikansk virkelighed. Arrangeret af Ibis Mere information: EN BITTER KOP KAFFE Hvilke konsekvenser har det for verdens fattige kaffebønder, at de internationale kaffepriser er faldet med næsten 2/3 det sidste tre år? Tirsdag d Kl hos Ibis, Nørrebrogade 68B, 2200 Kbh. N, Arrangeret af Ibis globaliseringsgruppe Mere information: OFFENTLIGT MØDE OM GRØN MARKEDSØKONOMI Onsdag d Kl i MS, Landgreven 7, 2. sal i København Arrangeret af Det Økologisk Råd og Selskab Yderligere oplysninger og tilmelding: eller FRIHANDEL PÅ GALT SPOR - TID TIL REFORMER INTERNATIONALT DEBATMØDE Torsdag d Kl i Landstingssalen på Christiansborg. Arrangeret af U-landsorganisationen Ibis og det nordiske kontor for FNs Udviklingsprogram Yderligere oplysninger og baggrundsmateriale: eller Tilmelding: UNDPs Nordiske tlf KONFERENCE - BESKYTTER EU OS MOD HORMONLIGNENDE STOFFER? Torsdag d i Arbejdermuseets festsal 10

11 Arrangeret af Det Økologiske Råd og Selskab Yderligere oplysninger og tilmelding: eller COSTA RICAS MILJØBEVÆGELSE SÆTTER OLIEGIGANT PÅ PLADS Den prisbelønnede film Pura Vida viser den politiske kamp mod olieudvinding på den Caribiske kyst Tirsdag d Kl hos Ibis, Nørrebrogade 68 B, 2200 Kbh. N Arrangeret af Ibis. Mere information: FSC PROGRESS IN RUSSIA - SEMINAR ON BIODIVERSITY, ILLEGAL LOGGING, PURCHASE AND SALE OF SUSTAINABLE RUSSIAN WOOD PRODUCTS Torsdag d Kl på Landbohøjskolen, aud. 3-14, Frederiksberg Arrangeret af Nepenthes Information: Kontakt MØDERÆKKE: KAN DANMARK OG EU LEVE OP TIL KYOTO- MÅLENE? - CO 2 -kvotehandel, u-lands- og østprojekter - Investering i en bæredygtig energisektor i Danmark - Hvordan spiller liberaliseringen af energisektorerne ind? o Onsdag d Kl i Kulturhus Århus, Officersbygningen. Arr. og tilmelding: OVE, tlf o Tirsdag d Kl på Aalborg Universitet, auditorium C. Arr. og tilmelding til Aalborg-mødet: Dansk Ing.forening Aalborg, tlf eller o Tirsdag d Kl på Københavns Rådhus, Forsynings- og Miljøforvaltningen, 1. sal. Arr. og tilmelding: Europas Miljø (tlf: ) og EnergiDebat (tlf ). REDAKTION Dette nummer af nyhedsbrevet er redigeret af John Nordbo, 92- gruppen, Ida Thuesen og Theresa Kjærside, WWF Danmark. Tidligere numre kan ses på Såfremt nyhedsbrevet ønskes afmeldt, sendes mail til 11

92 gruppens nyhedsbrev nr. 7

92 gruppens nyhedsbrev nr. 7 nr. 7 Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 19 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig

Læs mere

Forslag vedrørende opfølgningen på Johannesburg

Forslag vedrørende opfølgningen på Johannesburg Til Udenrigsministeren, Miljøministeren, Folketingets Udenrigsudvalg samt Miljø- og Planlægningsudvalget 21. november 2002 Forslag vedrørende opfølgningen på Johannesburg Kære ministre og folketingsmedlemmer,

Læs mere

92-gruppen. Den 29. maj 2009

92-gruppen. Den 29. maj 2009 Til Finansminister Claus Hjort Frederiksen Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail:

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard, Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:

Læs mere

Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15)

Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15) Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15) Vi skal bruge EU's energi-og klimapolitik Gunnar Boye Olesen International Network for Sustainable Energy International Network for Sustainable Energy Netværk

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

92 gruppens nyhedsbrev nr. 15

92 gruppens nyhedsbrev nr. 15 nr. 15 Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 20 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig

Læs mere

92 gruppens nyhedsbrev nr. 4

92 gruppens nyhedsbrev nr. 4 nr. 4 Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 19 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig

Læs mere

92 gruppens nyhedsbrev nr. 5

92 gruppens nyhedsbrev nr. 5 nr. 5 Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 19 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

92 gruppens nyhedsbrev

92 gruppens nyhedsbrev Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 21 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) 12313/15 ADD 6 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 23. september 2015 til: JAI 685 ASIM 93 FRONT 196 RELEX 741 CADREFIN 58 ENFOPOL 261

Læs mere

Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov

Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov www.folkebevaegelsen.dk Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet! 2007 Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet!

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"

Vedr. udkast til Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006 DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

Mange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej.

Mange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF alm. del Bilag 89 Offentligt Handels- og investeringsministeren Samråd i Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget den 28. november 2012, kl. 14.15. Spørgsmål:

Læs mere

92 gruppens nyhedsbrev nr. 3

92 gruppens nyhedsbrev nr. 3 nr. 3 Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 20 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet EU og Internationalt Den 14. oktober 2015 SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (miljø) den 26. oktober 2015 1. Miljø

Læs mere

92 gruppens Nyhedsbrev nr. 8

92 gruppens Nyhedsbrev nr. 8 92 gruppens Nyhedsbrev nr. 8 Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 19 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 246 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og

Læs mere

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 SIUMUT ORDFØRERTALE Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 Doris Jakobsen På Siumuts vegne skal jeg starte med at takke den nye

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Hvis det er muligt for dig at afse tid, så vil vi meget gerne mødes med dig for at diskutere forslagene.

Hvis det er muligt for dig at afse tid, så vil vi meget gerne mødes med dig for at diskutere forslagene. Statsminister Anders Fogh Rasmussen Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K 92-gruppen c/o/ Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00

Læs mere

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE 23. november 2005/FH WTO Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 7719 WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE Resumé: Udfaldet af WTO-mødet i Hong Kong kan blive afgørende for, om det lykkes at afslutte den

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Danmark yder knap 16 mia. kr. i udviklingsbistand. EU's budget 2014-2020, for udviklingsbistand udgør 382,5 mia. kr.

Danmark yder knap 16 mia. kr. i udviklingsbistand. EU's budget 2014-2020, for udviklingsbistand udgør 382,5 mia. kr. Bruxelles den 12-14. november 2013 Årtiers udviklingspolitisk samarbejde har skabt et stærkt dansk brand internationalt indenfor bistands- og udviklingsarbejde. Danske virksomheder kan bidrage med konkrete

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret

Læs mere

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)?

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Konsekvenserne af den globale fødevarekrise! Hvad er udfordringerne for dansk og europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Af Morten Emil Hansen, politisk rådgiver Folkekirkens Nødhjælp

Læs mere

Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm

Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm En artikel fra KRITISK DEBAT Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm Skrevet af: Christian Juhl Offentliggjort: 15. juni 2014 VERDEN GÅR STADIG FREMAD, siger de store og rige mænd,

Læs mere

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk

Læs mere

92 gruppens nyhedsbrev

92 gruppens nyhedsbrev Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 20 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/2226(INI) 6.4.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt S AM L E N OT AT Klima- Energi- og Bygningsministeriet Rådsmøde (miljø) den 19. december 2011 8. Klimaforandringer: Afrapportering fra COP17

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat 1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

ENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen

ENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen ENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen Energiunion eller Gas-indkøbsaftale? Polen har længe foreslået en europæisk Energiunion og støttes nu af den nye Kommission. Men hvad ligger der i tankerne? Fælles indkøb,

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-245 Center for Europa og Nordamerika Den 12. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling)

Læs mere

NOTAT OM STYRKELSE AF MILJØHENSYNET I DANMARKS ULANDSBISTAND

NOTAT OM STYRKELSE AF MILJØHENSYNET I DANMARKS ULANDSBISTAND NOTAT OM STYRKELSE AF MILJØHENSYNET I DANMARKS ULANDSBISTAND Af 92-gruppens udvalg om miljø og bistand Baggrund Siden Brundtlandrapporten kom i 1987 har der været bred enighed i Folketinget om behovet

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Værktøjskasser til film Værktøjskasse film 1 Danidas undervisningssite: http://udviklingstal.um.dk/da/ F.eks. med ordforklaring: http://udviklingstal.um.dk/da/undervisning/ordforklaring/

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 9.11.2012 2012/2225(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om vækst i udviklingslande via handel og investeringer (2012/2225(INI)) Udvalget om International

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Kommissionen præsenterer reformen af strukturpolitikken til Europa-Parlamentet

Kommissionen præsenterer reformen af strukturpolitikken til Europa-Parlamentet Europaudvalget 2003-04 EUU Alm.del Info Note 178 Offentligt PDF udgave (50 KB) Europaudvalget (Info-note I 178) (Offentligt) Folketingets Europaudvalg Christiansborg, den 3. september 2004 Folketingets

Læs mere

92 gruppens nyhedsbrev

92 gruppens nyhedsbrev Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 19 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere