Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i Revit

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i Revit"

Transkript

1 VIA UNIVERSITY COLLEGE AARHUS Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i Revit Morten Aaskov

2 TITELBLAD TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE SPECIALE TITEL: VEJLEDER: Stig Ilkrone FORFATTER: Morten Aaskov DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: To printede udgaver SIDETAL (à 2400 anslag): anslag = 25 sider GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives!

3 Forord Som en del af 7. semester, på bygningskonstruktøruddannelsen, skal jeg skrive et speciale. Jeg vil, i den følgende rapport, skrive om, hvordan arkitekter og ingeniører samarbejder i Revit. Jeg vil beskrive teoretiske hjælpemidler, som kan danne grundlag for aftaler mellem disse parter i projekteringen. Som empiri vil jeg udføre interviews med arkitekter og ingeniører samt anvende tidligere rapporter, som jeg vil holde op mod teorien, hvorefter jeg vil analyserer og bidrage med min egen mening. Grunden til at jeg vil skrive om dette emne er, at jeg under mit praktikophold opdagede nogle problemstillinger, hvor arkitekter og ingeniører havde problemer med at samarbejde i en fælles bygningsmodel i Revit. Udfordringerne var bl.a., hvordan alle aktører kunne tilgå bygningsmodellens informationer. Udfordringerne var yderligere at tegnestuen havde svært ved at opdele forskellige arbejdsgange mellem arkitekt og ingeniør. Fx hvem der skulle være den ansvarlige når der skulle rettes i modellen? En særlig tak til Søren Sti Andersen (Aarhus Arkitekterne), Simon Andreas Arnbjerg (Schmidt/Hammer/Lassen architects) og Michael Porskær (Rådgivende ingeniørfirma Søren Jensen) for samarbejdet og de kvalificerede svar til interviewsne.

4 Abstract In this report I will examine how architects and engineers collaborate in Revit. During my internship I experienced several problems in terms of collaboration with the engineers that I want to clarify in this report. Including how to define architectural and engineering disciplines when a projected is created in a common building model? When does complications between architects and engineers arise in a common building model? At at last I want to know what tools are available for collaboration between architects and engineers in the design phase, when projected in a common building model? By construction projects over 20 million. DKK which is a government contractor, it is mandatory that displayed 3D visualizations. Therefore, it is necessary to enclose the building model in the level of detail and the visualization elements described in the competition material. This means that the demand of projects in Revit has grown, and several architectural firms implement Revit to meet these requirements for the design. It is a new way of projecting, and therefore there will be a lot of new challenges and barriers that drawing offices have to deal with. I will get much of the material for this report through the internet. It may be in the form of ICT guides and CAD Manual Furthermore, I will search for articles on the internet that deals with the topic on how other people obtain information from different orders. I can conclude that tools for collaboration between architects and engineers are few. What is used most often to describe levels of information is the CAD Manual 2008 and the other is where LOD describes information levels.

5 Indholdsfortegnelse Figur liste Indledning Baggrundsinformation og præsentation af emne Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Problemformulering Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg metode og empiri Rapportens struktur og argumentation Begreber Hvad er BIM? Fællesmodel IKT Bekendtgørelsen IFC Bips CAD-manual BIM Execution Planning - LOD Teoriafsnit IKT anvendelse CAD-manual 2008 s Informationsniveauer Informationsniveau Informationsniveau Informationsniveau Informationsniveau Informationsniveau Informationsniveau Informationsniveau LOD LOD LOD LOD LOD

6 3.4.5 LOD Delkonklusion LOD ift. CAD-manual 2008 s informationsniveauer Delkonklusion Empiriafsnit Min erfaring af samarbejdet mellem arkitekt og ingeniør i Revit: Interview Delkonklusion Konklusion Perspektivering Kildeliste Bilag...46

7 Figur liste Figur 1 Illustration af hvad BIM indeholder...11 Figur 2 BIM projektering...11 Figur 3 Traditionel projektering...12 Figur 4 Projektering med fællesmodel...12 Figur 5 Eks. på udfyldt IKT-Ydelsesspecifikation...13 Figur 6 IFC model...14 Figur 7 BIPS opdeling...14 Figur 8 Kort beskrivelse af informationsniveauerne i LOD...16 Figur 9 BIPS F102 oversigt over beskrivelser og anvisninger...17 Figur 10 Eks. på udfyldt IKT-ydelsesspecifikation, omhandlende bygningsmodel...18 Figur 11 Eks. på udfyldt IKT-ydelsesspecifikation omhandlende særlige ydelser...19 Figur 12 CAD-manual 2008, informationsniveau Figur 13 CAD-manual 2008, informationsniveau Figur 14 CAD-manual 2008, informationsniveau Figur 15 CAD-manual 2008, informationsniveau Figur 16 CAD-manual 2008, informationsniveau Figur 17 CAD-manual 2008, informationsniveau Figur 18 CAD-manual 2008, informationsniveau Figur 19 Eks. på udfyldt IKT-ydelsesspecifikation omhandlende afvigelse fra CAD-manual Figur 20 LOD Figur 21 LOD Figur 22 LOD Figur 23 LOD Figur 24 LOD Figur 25 Eks. på detaljeringsgrad af vægge på forskellige informationsniveauer med LOD...30 Figur 26 Eks. på detaljeringsgrad af ventilationsrør på forskellige informationsniveauer med LOD

8 1 Indledning 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne Som et led i det afsluttende 7. semester på bygningskonstruktøruddannelsen, skal jeg skrive et speciale om et valgfrit emne inden for faget. Jeg har valgt emnet BIM, hvor jeg vil undersøge hvordan arkitekter og ingeniører samarbejder i Revit. Som nævnt, i forordet, har jeg gennem praktikperioden arbejdet med Revit og fået kendskab til BIM og vigtigheden af samspillet mellem disse. Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at en bygningskonstruktør har kendskab til BIM og Revit, og hvordan samarbejdet bedst hænger sammen, således man kan opnå en færre fejl og dermed en bedre projektering. 1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Der bliver fra byggestyrelsen stillet større krav til projekteringen i dag end tidligere. Bygherren kan stille krav om, at aktørerne skal fremstille en bygningsmodel, der som minimum skal være af formatet IFC. Ved byggeprojekter over 20 mio. kr., hvor der er en statslig bygherre, er det obligatorisk, at der fremvises 3D visualiseringer. Derfor er det nødvendigt at vedlægge bygningsmodellen i den detaljeringsgrad og med de visualiseringselementer, der er beskrevet i konkurrencematerialet. Dette betyder at efterspørgslen af projekter i Revit er blevet større, og flere tegnestuer implementerer Revit for at imødekomme disse krav til projekteringen. Det er en ny måde at projektere på, derfor opstår der også en masse nye udfordringer og barrierer, som tegnestuerne skal forholde sig til. Dette oplevede jeg f.eks. på 6. semester, hvor jeg var 20 uger i praktik hos Arkitektfirmaet Rudolf Lolk A/S i Esbjerg. På tegnestuen var de ved at implementere Revit, hvilket medførte mange udfordringer. En af udfordringer ved implementeringen var samarbejdet med ingeniørerne, som også var ved at implementere Revit. I praksis oplevede jeg netop udfordringerne i samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører. For eksempel var jeg tilknyttet et projekt, et hus, der skulle projekteres af begge parter i Revit, som gav en del problemer i bygningsmodellen. Udfordringerne var bl.a., hvordan alle aktører kunne tilgå bygningsmodellens informationer. Jeg erfarede at tegnestuen havde svært ved at opdele forskellige arbejdsgange mellem arkitekt og ingeniør. Fx hvem var den ansvarlige når der skulle rettes i modellen? Udover det, var der også problemer omkring, hvem der skulle lave hvad i modellen, til stor frustration på tegnestuen. Ingen af parterne havde erfaring i Revit, hvorfor det naturligt bare blev mere besværligt. 7

9 Ud fra mine erfaringer fra praksis, om manglende retningslinjer for samarbejdet, vil jeg, via indsamling af empiri, kigge nærmere på de to parters (arkitekter og ingeniørers) samarbejde i en fælles model. Herunder vil jeg se på, hvilke problemstillinger, der er forbundet ved modellen og hvilke retningslinjer de arbejder efter som udgangspunkt. 1.3 Problemformulering I min praktikperiode opstod der løbende problemstillinger i forbindelse med samarbejdet med ingeniørerne, som jeg ønsker at få belyst i denne rapport. Hvordan samarbejder arkitekter og ingeniører i projekteringsfasen i en bygningsmodel udarbejdet i Revit? Herunder: Hvornår opstår der komplikationer mellem arkitekter og ingeniører i en fælles bygningsmodel? Hvilke værktøjer er tilgængelige for samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører, i projekteringsfasen, når der projekteres i en fælles bygningsmodel? Hvordan afgrænser arkitekter og ingeniører fagområderne når der projekteres i en fælles bygningsmodel? 1.4 Afgrænsning Da det primære formål er at afdække problemstillinger mellem arkitekter og ingeniører i en fælles bygningsmodel, er det ikke relevant at belyse andre problemstillinger i projekteringsfasen. Mit fokus bliver derfor projekteringsfasen med udgangspunkt i den fælles bygningsmodel. 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder Jeg vil hente størstedelen af det teoretiske materiale via. Internettet. Det kan fx være i form af IKT vejledninger og CAD-manual Jeg vil endvidere søge artikler på nettet som omhandler emnet, hvor andre har draget erfaringer om dette samt Indhente information fra forskellige bekendtgørelser. Jeg vil forholde mig kritisk overfor kilder på internettet, jeg vil sørge for at kilder fra internettet er saglige, kompetente og ikke har nogle skjulte dagsordner. Jeg vil hente information fra internettet via flg. Hjemmesider

10 1.6 Valg metode og empiri Jeg vil hovedsageligt gøre brug af førstehåndskilder, hvor jeg vil indsamle empiri via interviews med arkitekttegnestuer og ingeniørvirksomheder. Jeg vil analysere og sammenholde kildernes udsagn og sammenligne dem med de teoretiske oplysninger, som jeg har indhentet. For at underbygge mit indsamlede empiri og teoretiske oplysninger, vil jeg ydermere gøre brug af sekundære data, i form af allerede udførte rapporter om emnet fra andre byggesager. Jeg vil forholde mig kritisk til, hvorvidt disse rapporter har relevans for denne rapports emne. Jeg vil foretage individuelle, strukturerede interviews med personer på tegnestuer som arbejder med BIM og Revit Søren Sti Anders, arkitekt MAA & BIM ansvarlig Aarhus arkitekterne Simon Andreas Arnbjerg, Architectural Technologist & BIM Model Manager Schmidt/Hammer/Lassen architects Michael Porskær, Ingeniør Søren Jensen rådgivende ingeniørfirma 9

11 1.7 Rapportens struktur og argumentation Rapporten inddeles efter følgende struktur. Indledning og problemformulering I dette afsnit beskrives, hvilke metoder jeg vil bruge for at få svar på spørgsmålene, som danner grundlag for rapporten. Hovedafsnit Hovedafsnittet er opdelt således, at jeg vil forklare om rapportens begreber, hvorefter jeg vil afdække den teoretiske del af emnet. Jeg vil derefter bruge min empiri, hvor jeg analyserer denne og sammenholder den med teorien. Konklusion Her vil jeg konkludere på spørgsmålene, fra problemformulering, ud fra de punkter som er opstillet i hovedafsnittet. 10

12 2 Begreber Jeg vil kort beskrive betydningen bag forskellige begreber, som hyppigt vil blive brugt i rapporten. 2.1 Hvad er BIM? Building Information Modelling (BIM) er en af de mest lovende værktøjer i udviklingen i arkitektur, ingeniørarbejde, konstruktion, byggeri og drift & vedligehold. BIM kan være en præcis virtuel model af en bygning, hvori alt information er tilgængelig i hele projekteringsfasen. BIM understøtter design gennem faserne, så der er bedre analyse og kontrol end ved manuelle processer. Når projekteringsfasen er Figur 1 Illustration af hvad BIM indeholder gennemført, kan disse computergenererede modeller indeholde præcis geometri og data, som er nødvendigt for at støtte byggeriet, fabrikationen af elementer, styklister, økonomi og tidsplaner, hvorigennem bygningen realiseres. I BIM er der også plads til mange af de funktioner, der er nødvendige for at angive livscyklussen af en bygning, der danner grundlag for drift & vedligeholdelsesplanen. Med andre ord, BIM kan bruges i hele processen fra ide til nedrivning, alt information kan trækkes ud af modellen og kan senere ændres når der gennemføres drift & vedligehold på bygningen. 2.2 Fællesmodel En fællesmodel er en model, der er oprettet af en af aktørerne som projekterer byggeriet. Det kan fx være arkitekten, der udformer en sådan model. Denne fællesmodel er alle aktørernes fagmodeller, som er samlet i én model. I fællesmodellen kan man fortage en kollisionstest, hvor man kan kontrollere om der er elementer i modellerne, som kolliderer med hinanden. Man kan nemt og hurtigt skabe sig et overblik Figur 2 BIM projektering 11

13 over forskellige rumudformninger mm. Det er muligt for alle aktører, at se de nødvendige informationer og der kan hurtigt skabes visualiseringer til bygherren eller andre rådgivere i projektet. Denne måde at projekterer på er forholdsvis ny og kræver, at man omstiller sig i projekteringsfasen, for arbejdsbyrden er væsentlig større i starten af fasen end, hvad man er vant til. Hvis konsekvenserne af BIM for projekteringen skal undersøges, så er det vigtigt at dette er på baggrund af et rigtigt byggeprojekt. Erfaringer fra Nyt Himmelev viser, at op til 70 % af beslutningerne skal tages på et tidligere stadie i projekteringen, end ved traditionel projektering. (Levring, Marts 2010) Dette uddrag støttes op af et interview jeg foretog med ingeniør, Michael Porskær i forbindelse med rapporten. Det er altid godt at komme tidligt på banen med løsninger. Man får hurtigere en hovedgeometri i et hus, der ikke tager lang tid at lave, når det udelukkende er konstruktion vi snakker om. Det laver vi ret tidligt, nogle gange allerede i konkurrencefasen, netop fordi det ikke er særlig tidskrævende. Det der er tidskrævende er detaljeringen, f.eks., hvor mødes en søjle med et dæk? Så ja, vi er tidligere på banen end før. (Porskær ING, 2012) Figur 3 Traditionel projektering Figur 4 Projektering med fællesmodel Figur 3 viser en traditionel måde at projekterer på, hvor der er meget korrespondance mellem de forskellige aktører. Det er der også når man projekterer med en fællesmodel, (som vist i figur 4) forskellen er blot, at alle informationerne er i fællesmodellen. Dvs. at alle aktører kan se den samme information i modellen. Det sikrer en langt bedre og mere fejlfri måde at projektere på. 12

14 2.3 IKT Bekendtgørelsen Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) er aftalegrundlaget mellem bygherre og de projekterende. IKT-aftalen er en projektspecifik aftale, hvor bygherren og samtlige aktører i byggeriet bliver enige om, hvilke IKT-løsninger, der skal anvendes til byggeriet. Det er i denne aftale bygherren opstiller krav om, hvorvidt der ønskes digitalt udbud, anvendelse af bygningsmodeller, projektweb og digital aflevering. Den projektspecifikke IKT-aftale beskriver, hvilke ydelser der i byggeprojektet påhviler aktørerne i projekteringsfasen. Det følgende eksempel er et udsnit af IKTydelsesspecifikation for bygning 328 (DTU Campus), det viser hvilke retningslinjer, der skal følges ved 2- og 3D bygningsmodeller. Figur 5 Eks. på udfyldt IKT-Ydelsesspecifikation Figur 5 viser, hvilken CAD-teknisk specifikation der er valgt til projektet samt, hvem der er CAD-projektkoordinator. Yderligere viser figuren, at der er tilvalgt 3D-geometri og at bygningsmodellens byggeobjekter skal følge CAD-manual

15 2.4 IFC Der findes mange programmer der kan bruges til, at udforme en bygningsmodel og det er ikke altid, at arkitekter og ingeniører bruger samme program. Så for at disse kan udveksle modeller med hinanden, understøtter langt de fleste programmer filformatet Industry Foundation Classes (IFC). Dvs., at arkitekten som f.eks. arbejder i Revit, kan eksportere sin model til IFC format, således ingeniøren som f.eks. arbejder i TEKLA kan importere IFC modellen, fordi TEKLA understøtter IFC formatet. Figur 6 IFC model Dette gør at man i projektering kan udføre kollisionstest på de forskellige modeller og sikre, at de to modeller er identiske eller, at der ikke er nogen rørinstallationer, som ikke kan lade sig gøre. IFC formatet har den egenskab at lige meget, hvilket program arkitekter og ingeniør anvender, kan disse parter altid arbejde sammen. I Danmark er brug af IFC, fra 2014, obligatorisk i byggeprojekter, som er omfattet af IKT-bekendtgørelsen og de digitale bygherrekrav. (BIPS, 2012) 2.5 Bips Byggeri Information Produktivitet Samarbejde (BIPS) har til formål at standardisere og effektiviserer processerne i byggeriet, herunder også projekteringsfasen. BIPS udvikler fælles digitale strukturer og standarder for arbejdsmetoder, udvekslingsformater og andre værktøjer. De laver vejledninger og paradigmer hertil, således aktører i byggebranchen kan opnå det bedst mulige resultat. I figur 7 nedenfor, viser IKT specifikationen, hvordan denne opdeler parterne således det tydeligt fremgår, hvilke digitale ydelser disse skal udføre. Figur 7 BIPS opdeling 14

16 2.6 CAD-manual 2008 CAD-manual 2008 er et redskab udarbejdet af bips, som b.la. skal danne grundlag for samarbejdet mellem aktører i projekteringsfasen. Meningen med denne vejledning er, at skabe et fælles og entydigt grundlag i projekteringen, således disse faser af byggeriet effektiviseres. CAD-manual 2008 er opbygget i kapitler som i størst mulig omfang understøtter processen i projekteringen. Manualen fastlægger parternes grundlag for kendskabet til at bruge fil- og mappestruktur, sektionering, koordinatsystemer og tegnings- og modelskifte. Manualen beskriver, hvilke modeller, der udarbejdes og hvordan disse struktureres ift. lag, informationsniveauer, egenskabsdata, temaer og revisioner. Derudover skal der også tages højde for, hvordan modellerne refererer til hindanden samt, hvilke regler der skal følges. Den beskriver brugen af bygningsmodellerne, herunder simuleringer, konsistenskontrol, tegningsproduktion, mængdeudtræk og visualiseringer. Manualen beskriver videre, hvilken dokumentation, der skal udarbejdes i forbindelse med brug og udarbejdelse af bygningsmodeller. CAD-manual 2008 uddyber, hvor parterne skal udveksle fagmodeller og filer igennem projekteringen. Op til udveksling skal der udføres kontrol og kvalitetssikring, her beskriver manualen ligeledes, hvordan involverede parter kan udfører dette. 2.7 BIM Execution Planning - LOD BIM execution planning guide, er en guide opbygget i fire trin. De fire trin består af, at afklare de relevante BIM mål og anvendelser på et projekt samt designe BIM til udførelsen. For effektivt at integrere BIM i projekteringsfasen, er det vigtigt for de medvirkende, at udvikle en detaljeret gennemførelsesplan for implementeringen af BIM. En BIM Project Execution Plan (i det følgende benævnt som "BIM-plan ), skitserer den overordnede vision sammen med nærmere oplysninger om gennemførelsen som parterne skal følge gennem hele projektet. Det er nødvendigt at udvikle BIM-planen tidligt i projektet. Det er vigtigt at man løbende udvikler BIM-planen, der skal overvåges, opdateres og revideres efter behov i løbet af implementeringsfasen af projektet. Planen bør definere omfanget af BIM og den gennemførelse som er nødvendig for projektet. Processen skal identificeres for, hvilke BIM opgaver der er nødvendige, altså hvilke oplysninger de forskellige udvekslinger skal indeholde mellem parterne. Tilhørende til BIM-planen er yderligere, at beskrive bygningsmodellernes informationsniveau vha. Level Of Development LOD. LOD er af amerikansk oprindelse og fungerer på samme måde som informationsniveauer gør i CAD-manual Der findes ingen decideret dansk udgave af dette, men de firmaer der bruger det, bruger det i stedet for CAD-manual

17 LOD beskriver den detaljeringsgrad, som er modellens minimumskrav og som den opbygges efter. Udviklingsniveauet starter ved LOD 100, og bør altid startes på dette niveau. Ved udbud bør projektet være på niveau LOD 400. Figur 8 Kort beskrivelse af informationsniveauerne i LOD Figur 8 viser opdelingen af informationsniveauer i LOD. Modellen bliver gradvist mere og mere detaljeret og er opdelt i 5 niveauer. LOD 100 vil typisk være et konkurrenceprojekt, og afsluttende niveau vil være LOD 500 som er beregnet til drift & vedligehold. 16

18 3 Teoriafsnit Jeg vil i det teoretiske afsnit belyse, hvilke hjælpemidler der er til rådighed for optimering af samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører. Samt vise eksempler på, hvordan disse er opbygget og udfyldt. 3.1 IKT anvendelse Som tidligere nævnt bruges IKT som aftale grundlag mellem bygherre og projekterende, men også mellem parterne i projekteringsfasen. BIPS F102 IKT specifikation er en vejledning som har til formål at understøtte byggebranchens parter, i den digitale håndtering af byggeprocessen. Strukturen i anvisningen er opdelt som vist i figur 9 nedenfor. Figur 9 BIPS F102 oversigt over beskrivelser og anvisninger Figur 9 viser Koncept for Byggeriets IKT-specifikationer. Den vandrette linje adskiller ydelser og teknik, mens den lodrette linje adskiller basisbeskrivelser og projektspecifikke beskrivelser. (BIPS, 2011) 17

19 Som vist i figur 9 findes der to beskrivelser, en basisbeskrivelse og en projektspecifik, det er begge beskrivelser der danner gundlag for den endelige aftale. Basisbeskrivelsen gælder for alle parter, uafhængigt af forskellige byggesager og fungerer derfor som et fælles grundlag, hvorimod den projektspecifikke beskrivelse gælder for den enkelt byggesag og gælder fremfor basisbeskrivelsen. IKT-ydelsesspecifikationen ligger som bilag til rådgiverkontrakten. Basisbeskrivelsen ændres ikke, med mindre bips sender opdateringer ud til denne, som følge af en række små opsamlinger eller ændringer i standarder, bekendtgørelser, anvisninger, etc. Det er i IKT ydelsesspecifikationen, at der står beskrevet, hvilken geometri man vælger at arbejde med, ved valg af 3D geometri, vælger man at følge bips lagstruktur 2005 og bips CAD-manual Hvis der i projektet, ønskes anvendelse af en anden struktur og manual angives det under særlige forhold, hvor der skal beskrives, hvilke andre dokumenter der er gældende. Som vist i figur 10 er 3D-geometri (3.3 ad stk. 2) valgt fremfor 2Dgeometri, det vil blot sige at der skal udarbejdes en 3D bygningsmodel. Figur 10 Eks. på udfyldt IKT-ydelsesspecifikation, omhandlende bygningsmodel Ved tilvalg af bygningsmodel med 3D-byggeobjekter (3.3 ad stk. 3) vælger man, at modellen skal kunne udveskles med databearbejdning, mængdeudtræk, diverse simuleringer og konsistenskontrol. Ved tilvalg af dette punkt vælges det yderligere, at alle parter i projekteringen udarbejder en fagmodel i 3D. Derudover udarbejdes der en eller flere fællesmodeller, som yderligere skal have en part, der står for koordineringen af konsistenskontroller gennem projekteringen. Bygherren skal stille krav om, at der skal anvendes digitale bygningsmodeller i 3D ved både ide- og projektkonkurrence samt ved gennførelsen af byggeriet. (BEK-1381, 2010). Ved tilvalg af klassifikation af bygningsmodeller (3.3 ad stk. 4) vælger man at bruge Dansk Bygge Klassifikation (DBK) af bygningsmodellen. DBK klassificerer bygningsmodellen således, at alle parter kan identificere en bygningsdel. Bygherren skal stille krav om, at der i relevant omfang anvendes Dansk Bygge Klassifikation (DBK), således at digital projektinformation struktureres og klassificeres ensartet i hele byggeprojektet. (BEK-1381, 2010). 18

20 Punkt 3.4 anvendelse af cad-modeller og bruges, hvis bygherren ønsker særlige ydelser implementeret i bygningsmodellen, men som under kontraktindgåelsen, ikke har kunne tage stilling til, hvem der skal påtage sig ydelsen. Dvs. at ydelsen vil blive pålagt en part senere i projektet, hvor ydelsen vil fremgå af en revideret udgave af den projektspecifikke IKTydelsesspecifikation. Figur 11 Eks. på udfyldt IKT-ydelsesspecifikation omhandlende særlige ydelser Figur 11 viser et udfyldt eksempel af punkt Digital konsistenskontrol. Her er bygherren i tvivl om, hvilken part der skal påtage sig ydelsen. Under dette punkt beskrives i første kolonne formål og omfang. Formålet kan være, at opdage fejlene på et tidligt stadie således det rent økonomisk vil være billigere at løse. Omfanget kan være, at konsistenstesten skal foretages på baggrund af hele projektet og ikke kun en del af projektet. I den anden kolonne, under fase, beskrives det i, hvilken fase det er aftalt at udføre konsistenstesten. I dette tilfælde er det i, hver fase fra disposotionsforslag til hovedprojekt. Under filformat angiver bygherren, hvordan parterne skal udveksle deres fagmodeller. I dette tilfælde er det filformattet IFC man udveksler i. Informationsniveau for udvekslingen angives også i denne kolonne. I CAD-manual 2008 fremgår det, hvilke informationsniveauer der knytter sig til de enkelte faser, således parterne har en ide om, hvor meget fagmodellen skal indeholde inden udveksling. Til sidst står det beskrevet, hvem der har ansvaret for at dette bliver udført. I dette tilfælde er det arkitekten, der skal koordinerer kollisionskontrollen med alle implmenterede parter. 19

21 3.2 CAD-manual 2008 s Informationsniveauer Som beskrevet tidligere, beskriver man i IKT-ydelsesspecifikationen, at der aftales, hvilket dokument man bruger som grundlag for bygningsmodellen ved tilvalg af 3D-geometri i pkt. 3.3 ad stk. 2. Den henviser til CAD-manual 2008, hvor alle informationsniveauerne står beskrevet. Det digitale byggeri beskriver kort de 7 niveauer således: 0. Kravmodel (bygherrens program, div. Krav og bindinger, terræn og byggegrund mv.) 1. Visualisering af løsningsforslag (volumen- og rummodeller) 2. Beslutningsmodel (funktionelle egenskaber og den bygningsfysiske løsning) 3. Myndighedsprojektet 4. Udbudsprojekt (grundlag for udbud, kalkulation og produktionsplanlægning) 5. Udførelsesprojektet (produktionsgrundlag for de udførende) 6. Som udført model (as built dokumentation til driftsherren) (www.detdigitalebyggeri.dk) Informationsniveau 0 Dette niveau anvendes som en del af byggeprogrammet eller som konkurrencemateriale. niveauet indeholder en grov 3D model, som indeholder rumbehov og udformning, der understøtter kravene fra bygherren. Modellen indeholder eksempelvis terræn, infrastruktur, forsyningsnet, omkringliggende bebyggelse mm. Modellen indeholder ligeledes samfundsmæssige krav som f.eks. afstand til skel mm. Figur 12 CAD-manual 2008, informationsniveau 0 Figur 12 viser, hvordan en model kan se ud på informationsniveau 0. 20

22 3.2.2 Informationsniveau 1 Dette informationsniveau henvender sig til dispositionsforslaget, hvor bygningens form og udtryk samt funktionelle egenskaber fastlægges. Dette niveau kræver, at man kan trække arealer og volumener ud på et overordnet niveau således, man kan danne et overblik over brutto- og nettoarealer. På informationsniveau 1 kan modellen yderligere anvendes til, at foretage simulering af lys- og skyggeforhold ift. omgivelserne samt forespørgsler til myndighederne omkring planområdet. Modellen indeholder kun informationer om rum, der findes ikke informationer om enkelte bygningsdele. Figur 13 CAD-manual 2008, informationsniveau 1 Figur 13 viser, hvordan en model kan se ud på informationsniveau Informationsniveau 2 Dette niveau henvender sig til projektforslaget, hvor den grundlæggende stuktur og geometri opbygges således, man overordnet kan vurdere bygningens fysiske og funktionelle egenskaber. På dette niveau kan projektet sendes i tidligt udbud, modellen bliver så afleveret til entreprenøren som efterfølgende bringer projektet videre til de følgende informationsniveauer. De væsentlige bygningsdele, der definerer bygningens overordnede geometri, som tag, dæk, vægge og føringsveje skal opbygges således disse optræder 3D i modellen. Disse bygningsdele har en foreløbig placering og form som overholder funktionskrav inddelt i typer. På dette stadie arbejdes der med modulkomponenter (modulmål) da der ikke er taget højde for tolerancer, komponentopdeling og fugebredder. Der skal foretages en overordnet koordinering mellem parternes bidrag inden udgivelse af en model. 21

23 Figur 14 CAD-manual 2008, informationsniveau 2 Figur 14 viser, hvordan en model kan se ud på informationsniveau Informationsniveau 3 Informationsniveau 3 henvender sig til myndighedsprojektet, som danner grundlag for bygningens overordnede grundlag og opbygning, således myndighederne kan behandle projektet. De nødvendige byggeobjekter skal kunne trækkes ud af projektet med den nødvendige information. Denne information danner grundlag for tegningsmateriale, som er svarende til traditionelle oversigtstegninger, bygningsdelstegninger og hovedtegninger. Bygningsobjekterne indeholder en mere detaljeret egenskabsdata og modellen er tilsvarende mere detaljeret. Som nævnt i informationsniveau 2, skal der foretages en overordnet koordinering mellem parternes bidrag inden udgivelse af en model. På dette niveau skal der også fortages en kollisionskontrol. Figur 15 CAD-manual 2008, informationsniveau 3 Figur 15 viser, hvordan en model kan se ud på informationsniveau 3. 22

24 3.2.5 Informationsniveau 4 Informationsniveau 4 henvender sig til hoveprojektet, som også danner grundlag for udbudsmaterialet samt tidsplan for udførelse. Bygningsobjekter skal have den fornødne information, således dette kan danne grundlag for bygningsdelsbeskrivelser og mængdefortegnelser. I forhold til informationsniveau 3, har byggeobjekterne fået tilføjet flere detaljer som medfører, at disser har en mere præcis geometri. Konkretiseringsgraden i dette niveau er svarende til skala: 1:100, 1:50, 1:20 og 1:10 og hvor byggeobjekter kan suppleres med detaljetegninger. Udover detaljetegninger skal der også produceres tegningsmateriale med traditionelle bygningsdelstegninger, hovedtegninger og oversigttegninger. Ligesom informationsniveau 3 skal der foretages overordnede koordinering mellem parternes bidrag samt en kollisionskontrol. Figur 16 CAD-manual 2008, informationsniveau 4 Figur 16 viser, hvordan en model kan se ud på informationsniveau Informationsniveau 5 Informationsniveau 5 henvender sig til udførelsesfasen samt leverancen af byggevarer, og skal derfor indeholde tilstrækkeligt med information om bygningsdele, materialer og komponenter, således man kan planlægge leverancer til byggeriet. Dvs. at modellen skal være tilstrækkelig specifik så den kan danne grundlag for logistik, planlægning mv. Bygningsdele skal være specificeret så deres egenskaber indgår i produktionen (kan være nødvendige materialer). Modellen kan indeholde tidsplaner og økonomisk overslag. 23

25 Figur 17 CAD-manual 2008, informationsniveau 5 Figur 17 viser, hvordan en model kan se ud på informationsniveau Informationsniveau 6 Informationsniveau 6 er resultatet af den færdige bygning, hvor bygningsdele har den eksakte information som den udførte bygning. Der kan hentes data fra modellen som videre kan bruges til drift & vedligehold samt kommende renovering og om- og tilbygning. Modellen videregives til bygherren efter aftale, hvor modellen vil blive administreret af en driftsherre til efterfølgende drift & vedligeholdelse. Løbende med driften vil modellen blive opdateret som bygningsdele og komponenter bliver udskiftet eller renoveret. Figur 18 CAD-manual 2008, informationsniveau 6 Figur 18 viser, hvordan en model kan se ud på informationsniveau 6. 24

26 3.4 LOD Følgende eksempel er på en aftale, hvor LOD er involveret, og som angiver mængden af information i bygningsmodellen gennem projekteringen. Figur 19 viser IKT-ydelsesspecifikationen pkt. 3.3 Produktion. Tidligere beskrev jeg et eksempel hvor CAD-manual 2008 bliver anvendt som informationsniveau, hvor samme illustration er vist. Denne gang er der blot den forskel, at ud for bygningsmodel, 3D-geometri (3.3 ad stk. 2.) henviser den til en projektspecifik LOD aftale. Det gør, at den gælder frem for CADmanual 2008 som ellers ville have været gældende, hvis ikke der stod noget i feltet. Figur 19 Eks. på udfyldt IKT-ydelsesspecifikation omhandlende afvigelse fra CAD-manual LOD 100, som er første niveau, indebærer elementer som masser og anvendes blot til undersøgelse, som kan være arkitektonisk udformning. Yderligere er dette niveau forbeholdt analyser af placering af bygning, mængder som arealer og rumvolumen kan indsamles. Figur 20 LOD 100 Figur 20 viser bygningens elementer som en masse, og tilhørende kvadratmeter samt volumen. 25

27 3.4.2 LOD 200 er næste niveau, hvor modellens masser er erstattet med generiske komponenter. Analyser baseret på overordnede systemer kan udføres på dette niveau. Der kan ligeledes trækkes styklister ud på bygningselementer. Figur 21 LOD 200 Figur 21 viser de forskellige bygningselementers type, bredde, længde, areal og volumen. Fordelen ved dette er, at det er hurtigt at trække enkelte mængder ud LOD 300 er niveauet, hvor alle generiske komponenter er blevet udskiftet, med fuldt ud detaljeret bygningsdele, hvor der kan foretages specifikke analyser. Der kan på dette niveau trækkes specifikke styklister ud, som indeholder information om alle materialer i den enkelte bygningsdel. Figur 22 LOD 300 Figur 22 viser de forskellige bygningsdele, hvor alle materialer i denne er defineret, og der 26

28 derfor kan foretages et mere specifikt mængdeudtag. På dette niveau kan modellen også bruges til at udforme tegninger til leverandører. Modellen kan yderligere anvendes til at analysere energiforbrug, kollisioner og pris LOD 400 modellen indeholder elementer, som er præcise ift. størrelse, form, placering, antal og orientering med færdige detaljetegninger, hvor alt information fremgår. På dette niveau er der også andet udover 3D modellen med tekst, fx dimensioner, noter og 2D detaljer mm. Figur 23 LOD 400 Figur 23 viser en detalje, hvor der er placeret 2D tekst ovenpå en 3D model fra et snit. På dette niveau bruges modellen som repræsentation af de foreslåede elementer. Der kan yderligere foretages energianalyser, kollisionskontroller og planlægning med kalkuleret pris LOD 500 modellen indeholder elementer, som de tager sig ud i det faktiske byggeri. Elementer er modelleret i akkurat samme størrelse, form, placering og orientering. Alle ikkegeometriske eller fysiske udformninger er inkluderet som parametre tilknyttet til modellen. Dette niveau er det samme som LOD 400 dog med den undtagelse, at elementer er tegnet som bygningen er konstrueret. 27

29 Figur 24 LOD 500 Figur 24 viser på niveau LOD 500, er modellen forsynet med informationer om drift & vedligehold. Den viser bygningselementernes id samt, hvornår der sidst er udført inspektion og, hvornår fremtidig inspektion skal udføres. Yderligere viser figuren, hvilken prioritet den enkelte bygningsdel har og hvilken stand denne er i. 3.5 Delkonklusion Der er forskellige værktøjer, som er tilgængelige for aftale mellem arkitekter og ingeniører i projekteringsfasen, når der arbejdes i en bygningsmodel. De førnævnte metoder, CADmanual 2008 og LOD, er vidt forskellige og beskriver også informationsniveauer vidt forskelligt. Jeg kan konkludere ud fra de viste eksempler, at bips IKT-specifikationer med CAD-manual 2008 er den mest kendte og udbredte vejledning mellem parterne i en bygningsmodel. En aftale, hvor der anvendes LOD til at beskrive informationsniveauerne, er ikke så udbredt fordi den er af amerikansk oprindelse. Denne metode bliver fordansket og tilpasset til det enkelte projekt. Derudover er metoden med LOD mere specifik end CADmanual Udover disse metoder, som danner grundlag for aftalen mellem arkitekter og ingeniører, kan der også vedlægges en BIM-manual, som yderligere kan specificere, hvordan parterne skal forholde sig i en bygningsmodel. Disse BIM-manualer er vidt forskelige fra tegnestue til tegnestue og projekt til projekt. 28

30 3.6 LOD ift. CAD-manual 2008 s informationsniveauer Der findes forskellige måder, at beskrive informationsniveauerne på i en bygningsmodel. Jeg vil i dette afsnit analysere to måder, at beskrive informationsniveauer på, holde dem op mod hinanden og herefter beskrive fordele og ulemper. Jeg tager udgangspunkt i et projekt, hvor projekteringen er i hovedprojektsfasen. Når man skal sammenligne to metoder er det nødvendigt at man tager udgangspunkt i, at aftalerne bliver udformet på samme projekt. I dette tilfælde er der tale om et mellemstort fiktivt projekt. Når et projekt i projekteringsfasen er nået til hovedprojektet, svarer det til at være på informationsniveau 4 iht. CAD-manual CAD-manual 2008 beskriver informationsniveau 4 således: Informationsniveau 4 anvendes i forbindelse med hovedprojekt og tilbudsgivning til at skabe grundlag for udbud, kalkulation af pris, tilbudsgivning samt produktionsplanlægning. Al information om geometri, som er nødvendig for produktionsplanlægningen skal være til stede. Der skal produceres tegningsmateriale svarende til traditionelle hovedtegninger, oversigtstegninger og bygningsdelstegninger ud fra bygningsmodellen. Detailtegninger kan helt eller delvist produceres uden brug af bygningsmodellen. I forbindelse med tilbudsgivning skal der kunne udtrækkes grundlag for mængder til kalkulationer fra bygningsmodellerne. Byggeobjekter skal have en geometrisk konkretiseringsgrad svarende til skala: 1:100, 1:50, 1:20, 1:10, varierende i de enkelte parters bygningsmodeller. Byggeobjekter kan suppleres med detailtegninger, for at dokumentere den ønskede detaljering. Rum klassificeres efter funktion byggeobjekter efter type. Inden udgivelse af en bygningsmodel på informationsniveau 4 skal den endelige koordinering mellem parternes bidrag, herunder være udført konsistenskontrol. (CAD-manual2008) Fordele: Jeg mener det er en aftale, som standardiserer måden at opbygge en bygningsmodel på og hvad en model skal indeholde på forskellige niveauer. Jeg har indtryk af, at det er den mest udbredte aftale mellem parter i projekter, hvor der arbejdes med en bygningsmodel. Det gør at mange projekterende er kendt med aftalen og ved, hvordan den skal tolkes, som gør at parterne ender med samme resultat i informationsniveau 4. 29

31 Ulemper: CAD-manual 2008 beskriver informationsniveau 4 med, at projektet skal kunne skabe grundlag som udbudsmateriale. Iht. manualen skal al geometrisk information være til stede, som kan danne grundlag for produktionsplanlægningen. Det mener jeg kan være problematisk når man tænker på, at detaljeringen af et traditionelt udbudsmateriale kan variere meget fra tegnestue til tegnestue. I modsætning til LOD er denne manual ikke specifik nok til, at parterne kan opnå samme informationsniveau i fagmodellerne. Derfor opstår der nemmere uenighed om, hvilke informationer, der er nødvendigt i en bygningsmodel som danner grundlag for udbuddet, fordi det ikke er beskrevet specifikt nok i CAD-manual Et eksempel på at CAD-manual 2008 ikke er specifik nok, er f.eks. hvad en væg på informationsniveau 4 skal indeholde. Der står: Al information om geometri, som er nødvendig for produktionsplanlægningen skal være til stede. (CAD-manual2008). Som tidligere nævnt vil hver tegnestue tolke dette punkt forskelligt og skabe en uenighed i projekteringen. Dette kan i sidste ende skabe et ikke ensartet udbudsmateriale. Nedenfor i figur 25 er der et eksempel på LOD 400, det der svarer til CAD-manual 2008 s informationsniveau 4. Fordele: Jeg mener det er en meget specifik måde at fastlægge, hvad en bygningsmodel skal indeholde på hovedprojektsniveau. Den er tilpas specifik til at parterne ikke kan være i tvivl om, hvad deres fagmodel skal indeholde. Der kan evt. suppleres med ekstra punkter som bygherren eller parterne synes er vigtige for projektet. Måden den er bygget op på gør, at den er mere simpel at overskue. Det mener jeg er en fordel fremfor CAD-manual 2008 som ikke er ligeså specifik. Ulemper: Det er en meget specifik metode som kan tage lang tid at udfylde, hvilket dog kan være en fordel på den lange bane. Mit indtryk er, at der ikke er mange der har kendskab til denne form for aftale. Det kan skabe urolighed for nogle, som ikke har set det før, det kan være folk virker skræmte af at det er en ny aftale. Når der udspecificeres så mange punkter i en aftale, kan det medføre en meget større arbejdsmængde end hvad nødvendigt er. Det kan derfor være nødvendigt at revidere aftalen fra projekt til projekt. Som figur 25 viser, udvikler væggen sig gennem projekteringsfasen. I starten er væggen ikke udstyret Figur 25 Eks. på detaljeringsgrad af vægge på forskellige informationsniveauer med LOD 30

32 med særlig mange informationer. Men som projekteringen skrider frem og niveauerne stiger, stiger informationen på væggen ligeledes. Når projektet er på niveau 400 skal væggen kunne danne grundlag for udbudsmaterialet. Der kan altid diskuteres om, hvorvidt disse punkter danner grundlag for et udbudsmateriale, men der kan tilføjes eller fjernes punkter således alle parter i byggeriet er tilfredse med informationsniveauet Delkonklusion Ud fra de to eksempler mener jeg, at LOD er væsentlig mere konkret og derfor også bedre egnet som grundlag mellem arkitekter og ingeniører. Jeg tror LOD kan skabe en ensartethed for udbudsmateriale, som ellers på nuværende stadie kan være mangelfuldt og variere fra tegnestue til tegnestue. Dermed ikke sagt at CAD-manual 2008, ikke kan dette. Jeg mener blot at den er mere flyvsk i sin beskrivelse af informationsniveauet til en bygningsmodel. CAD-manual 2008 s informationsniveauer har sin fordel i, at det er en kendt aftale. Tegnestuerne kender den ud og ind og er måske med tiden begyndt at tolke niveauerne ens. Det er af min overbevisning, at dette er tilfældet for nogle tegnestuer, som anvender CADmanual 2008 og har gjort det igennem en del år. Hvis en tegnestue, der kender disse informationsniveauer godt, kan komme til at arbejde sammen med andre, som ikke har den samme erfaring, mener jeg, at der vil opstå problemer med at få udarbejdet et ensartet materiale. Jeg mener også, at det til en hver tid er nemmere, at klarlægge, hvem i projekteringen der ikke har udført sin ydelse som anført, i aftalen hvor der anvendes LOD. Derved er det i teorien også nemmere at følge op på problemerne. 31

33 4 Empiriafsnit 4.1 Min erfaring af samarbejdet mellem arkitekt og ingeniør i Revit: Min erfaring af samarbejdet mellem arkitekt og ingeniør er basseret på min praktik hos Arkitektfirmaet Rudolf Lolk A/S, her er implementeringen af Revit godt i gang, men dog med en del barrierer, der skal overvindes. Som tidligere dokumenteret, øges arbejdsmængden væsentlig mere i starten af projekteringen, fordi der projekteres i 3D fremfor 2D, og derfor er det nødvendigt at tage stilling til langt flere ting tidligere i forløbet, end hvad man er vant til. Der bliver brugt mange ressourcer på at oplære medarbejdere i Revit, og jeg oplevede at det var minimalt, hvad medarbejderne havde af erfaringer med samarbejdet i denne nye projekteringsform. Derfor opstod der større frustration over projekteringen end begejstring for, hvilke muligheder det kunne medbringe. Under min praktikperiode arbejdede jeg med et kompliceret enfamiliehus i Esbjerg, hvor arkitekten og ingeniøren brugte Revit. Det var i dette tilfælde det første projekt ingeniøren skulle bruge i Revit. Vi holdte nogle projekteringsmøder for at planlægge forløbet, hvor det blev bestemt at arkitekten skulle stå for Revit modellen. Jeg fik til opgave at stå for fagmodellerne, selvom jeg ikke tidligere havde prøvet at udveksle modeller med andre virksomheder. Jeg vidste heller ikke om man havde en fælles model liggende tilgængelig på en server eller lignende, hvorfra begge parter kunne tilgå modellen og opdatere, hver deres fagområde. Udover dette skulle bygningsdelene i modellen fyldes med informationer, og hvem skulle varetage denne opgave? Min erfaring er, at arkitekten udvekslede en model som ingeniøren blot brugte som underlag for deres egen model. Her mener jeg der kan opstå mange fejl og arbejdsgangen er meget længere, samtidig med at hele projektet blev mere besværligt, end hvad nødvendigt var. 32

34 4.2 Interview Min egen erfaring og det teoretiske grundlag for opgaven, ville jeg gerne underbygge med interviews fra virksomheder, som arbejder med dette til dagligt. Jeg udformede en interviewguide, der blev brugt som standart, i interviews med tre personer som til dagligt arbejder med dette. Jeg stillede spørgsmål til to personer, som arbejder i forskellige arkitektfirmaer, og en som er ansat i en ingeniørvirksomhed. Svarene vil jeg holde op mod hinanden og uddybe med min egen holdning hertil. Jeg er interesseret i at vide, hvilke aftaler de benytter sig af. Til spørgsmålet om de anvender IKT-ydelsesspecifikation som aftale grundlag mellem arkitekter og ingeniører? Svarede de således: Michael: - Ja, vi får som oftest en ydelsesspecifikation af bygherren, det skal lige siges, at vi laver rigtig meget offentligt byggeri. Dvs. at, de digitale bygherrekrav altid er gældende. De fleste af vores kunder lægger også en ydelsesspecifikation med, hvori der står hvad vi skal levere. Der er yderligere den Revittekniske del af det. Dette ligger jo nede i de tekniske specifikationer, og dem udarbejder vi sammen med arkitekten. Og det fungerer okay synes jeg. (Porskær ING, 2012) Simon: - Ja det gør vi, IKT-specifikationen bliver lavet sammen med bygherren, og der definerer bygherren hvad man skal aflevere. Ud fra det ligger der jo også i, hvad ingeniøren og arkitekten skal aflevere. Det er stadig en gråzone, for hvem afleverer hvad? Der er altid noget, hvor man siger at det her er ingeniørfagligt, det skal I aflevere. Vores erfaringer er, at man skal være meget mere specifik omkring, hvem der afleverer og, hvad man afleverer. Kan i bruge IKT og CAD-manual 2008 til det? - Vi har lavet et nyt dokument til at håndterer det, fordi det ellers ikke bliver specifikt nok. Det vi bruger hedder Level Of Development (LOD), hvor man siger, at på det her tidspunkt skal modellen være så veludviklet, og de her ting skal afleveres på det her informationsniveau. Vi vil også bruge det til at håndtere økonomi, for hvis vi skal håndtere noget ingeniørfagligt, så skal vi også honoreres for det da vi har så har ansvar for det. Så i vedlægger et ekstra dokument med dette? 33

35 - Ja, og det gør vi for at gøre det mere specifikt og for at kunne styre det. Vi har nogle erfaringer, hvor vi er kommet i en gråzone. F.eks. hvis ingeniøren ikke synes, at de skal modellere et element i bygningsmodellen, så er det nødvendigt at vi har noget dokumentation for at de skulle have modelleret det. Det er tit ved sammenfald der opstår de problemer, f.eks. ved sokler, hvor der er betongulve som er mere ingeniørfagligt end arkitektfagligt, hvordan håndterer man sådan nogle ting? Det er de gråzoner man skal have styr på. Det kan være et Excel ark hvor der står, at til den fase har man modelleret lofter, og hvem der har modelleret det. Det kan være i en konkurrence hvor vi har modelleret alle ingeniørens vægge og så skal de overtage det, men hvornår skal de overtage det? Det kan dette dokument styre. Det er lige så meget for os selv og lige så meget for dem, for at kunne styre processen bedre. (Arnbjerg ARK, 2012) Min tolkning af svarene: Michael Porskær synes IKT-aftalen fungerer okay, hvilket jeg tror, er fordi de har mange års erfaring i 3D projektering. Dette gør, at de er bekendt med, hvilke faktorer der er nødvendige for at danne grundlag for et fyldestgørende udbudsmateriale, hvor CAD-manual 2008 er anvendt til, at beskrive informationsniveauerne. Dermed ikke sagt, at der ikke opstår problemer omkring dette. Jeg synes, at Simon Arnbjergs svar understøtter min teori, som tidligere nævnt, om at CAD-manual 2008 ikke er specifik nok. Jeg tolker hans svar på den måde, at de er i tvivl om, hvilke ting der skal med i modellen i de pågældende faser, når der udelukkende er en aftale baseret på CAD-manual Netop derfor bruger de LOD til, at beskrive, hver enkelt informationsniveau i deres aftale. Dette leder mig videre til spørgsmålet om hvorvidt arbejdsbyrden ligger noget tidligere i projekteringen end ved traditionel projektering, og om det er en anden metode parterne skal projektere efter? Dertil svarer Søren således: Søren: - Ja lige præcis, det er en anden måde, ikke nødvendigvis at de skal lave mere arbejde, men en anden måde, de skal projektere på. Kort fortalt, kan man sige at ingeniørerne skal ind i projekteringen flere gange, men det skulle jo gerne lette deres arbejdsbyrde til sidst, fordi de har taget en masse delbeslutninger. Derfor skal de lære at gøre det på en anden måde. Det er tit det der er svært, for man skal gøre næsten det samme som man plejer at gøre og så er der nogle helt bestemte steder, hvor man skal gøre noget helt anderledes. 34

36 Så det er en proces man skal igennem? - Ja det er en proces. Man kan godt skrive det ned i et aftalegrundlag, men man skal næsten have prøvet det før man begynder at forstå det. Så er det tit at folk sidder bagefter nå, var det bare det? ja, men det er anderledes end det du gjorde før. (Andersen ARK, 2012) Min tolkning af svarene: Svarene underbygger et afsnit, tidligere nævnt i rapporten, hvor jeg har beskrevet at 70 % af alle beslutninger skal tages på et tidligere tidpunkt, end ved traditionel projektering. Dette underbygger yderligere min egen teori om, at det er en helt anden måde at projektere på. Som Søren svarer, så er det ikke nødvendigvis fordi man skal lave mere arbejde, det er blot en anden måde at projektere på. Jeg tror, at hvis man projekterer på den måde, hvor beslutningerne tages tidligt i et projekt, er det ligeledes lettere at rette fejlene. Det er f.eks. også billigere at ændre en væg i en 3D model end det er, at ændre væggen i et hovedprojekt eller ude på byggepladsen. Det leder mig videre til spørgsmålet om han kan komme med nogen eksempler på hvilke hyppige problemer de oplever, mellem arkitekter og ingeniører med hensyn til aftaler, eller omkring hvornår parterne skal have ting klar til? Søren: - Generelle problemer kan være på afklaringsniveau. Det der er super vigtigt er det vi kalder enkeltprojektering eller dobbeltprojektering. Særligt nu, hvor vi skal gøre rede for mængderne. Skal vi tegne søjler ind når ingeniøren i forvejen tegner deres søjler ind? Ingeniøren siger meget, nu om dage, at de skal tidligere og tidligere på banen, men det er jo modstridende med det, at de helst vil sidde og vente til det sidste, og så tegne søjlerne ind én gang. Hvis de vil tidligt på banen må de også accepterer at man melder sig ind i en proces, hvor man prøver tingene af flere gange, fordi man bliver klogere undervejs. Det er jo en forventningsafstemning som foregår over de her år. Så er der også noget med, at ventilationsingeniøren ikke skal detailprojektere et ventilationsanlæg helt fra starten af, så kvæler de sig selv i arbejde. Et eksempel på dette er, hvis vi har 2 rør som hver har en størrelse på ø400 mm. Så kan det være at de skal tegne 5-10 cm luft udenom, så de får en kasse som præsenterer en korridor. En korridor som er 50 cm høj og 1 m bred, som de to ventilationsrør kan være i, og så er der lidt tolerance udenom. I stedet for at tegne de to rør skal de lave et eller andet som repræsenterer de to rør i form af en kasse. Hvor de førhen har tegnet med en overstregningstusch, beder vi dem nu om at modellere i 3D, 35

37 hvilken højde og hvilken dimension den her korridor har. Det er ikke selve rørene de skal tegne, det er kun korridoren. (Andersen ARK, 2012) Min tolkning af svaret: Jeg mener problemet kan være, at ventilationsingeniøren skal begynde, at projektere på en ny måde. Jeg tolker det Søren forklarer ved, at de beder dem om at tegne en kasse, hvor rørene kan være i, i stedet for at detailprojektere rørene fra start. Derfor tror jeg, at det indirekte kan være fordi at CAD-manual 2008 ikke er specifik nok. Når CAD-manual 2008 ikke er specifik nok begynder folk at tolke forskelligt på, hvad den enkelte fagmodel skal indeholde. Derfor mener jeg, at de holder sig på sidelinjen indtil sidst i projektet. LOD beskriver f.eks. hvad et ventilationssystem skal indeholde på forskellige niveauer. LOD (Figur 26) beskriver, hvad en ventilationskanal skal indeholde i de enkelte faser. Jeg vurderer, at man skal have meget erfaring i CAD-manual 2008 og i at forstå denne, eller vedlægge en form for konkretiseret uddybelse af informationsniveauerne, for at kunne undgå de problemer som Søren snakker om. Figur 26 Eks. på detaljeringsgrad af ventilationsrør på forskellige informationsniveauer med LOD På baggrund af det vil jeg gerne spørge til, hvordan man afgrænser arkitektens og ingeniørens fagområder når, der projekteres i Revit? Simon: - Til at starte med er det nok lettere, at vi bare har det hele i vores model indtil designet er på plads. Så får ingeniøren en model, hvor vi fjerner vores søjler, hvorefter de kan tegne deres egne søjler ind. I den forbindelse er der også alle mulige forhold, som kalkulation og sammenbygning, som de skal forholde sig til, som vi ikke forholder os til. Det kan så godt være, at der kommer en lille korrektion i forhold til det oprindelige. Rent praktisk laver de en model for hver deres fag. F.eks. en for alt det bærende. Man kan også vælge at sige at arkitekten beholder alle de bærende vægge, hvor man så kan holde det op mod hinanden. Der kan man dog blive i tvivl om, hvem der ejer den pågældende væg. Hvis vi nu har lavet en beton væg som vi mener ingeniøren skal lave, og de så ikke laver den væg, så er det bare svært at 36

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen IKTteknisk CADspecifikation Bygningsstyrelsen Bilag til IKT ydelsesspecifikation Dato 20121001, Revisionsdato: 20130415 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

IKT - Ydelsesspecifikation

IKT - Ydelsesspecifikation 1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.

Læs mere

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter.

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter. 1. Orientering bips C202, CAD-manual 2008, basisbeskrivelse, er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for byggesagen, medmindre der i denne projektspecifikke beskrivelses kapitel 1 7

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl.

Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl. Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl.dk /Udvalgte projekter/ Grundlagt i 1986 Primært offentlige bygninger

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013 Arbejdsgrundlag for : Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 13 BIM er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

BILAG C KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK CAD-SPECIFIKATION. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

BILAG C KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK CAD-SPECIFIKATION. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG C IKTTEKNISK CADSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 BILAG C) IKTTEKNISK

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION PROJEKTNR. A061791 DOKUMENTNR. 00

Læs mere

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer.

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer. Slots- og Kulturstyrelsen Bilag 5 - IKT-aftale For byggesager med forventet entreprisesum over 5 mio. kr. (eks. moms) H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk

Læs mere

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Digitalisering har overhalet byggeprocessen Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll

Bentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Bentleyuser.dk årsmøde 2009 Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Emner Hvilke CAD-standarder findes der? Scene 1: Eksempel på et projekt som ikke anvender IKT Hvad går galt!

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold&

Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold& && & & Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold& Niels&Jensen& N&BKAR71P& N&Studienummer&178550& & & Speciale&rapport&7.semester&bygningskonstruktør&& & Vejleder&:&Martin&Nielsen& &&&&&& VIA&UNIVERSITY&COLLAGE&

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

IKT-Aftale Ydelsesspecifikation

IKT-Aftale Ydelsesspecifikation Version 2 IKT-Aftale Ydelsesspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune ID nr. Byggesag: Indholdsfortegnelse 1. Grundlag... 3 1.1 Anvendelse... 3 1.2 Opbygning... 3 1.3 Aftalte IKT-ydelser... 4 2. Digital

Læs mere

Byggeri og Planlægning 2011

Byggeri og Planlægning 2011 Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning 2011 Vejledning om digitalt projektering Udkast 10. november 2011 [Dobbelklik > vælg billede tilpas til 16,0 cm bredt, 8 cm højt maks. 10 cm højt] Foreningen

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Arkitema Architects 250 medarbejdere i hele norden. BIM/Revit siden 2006 90 % af projekterne kører

Læs mere

/bɪm/ BIM: Building Information Modelling. /ˈɛkwɪti/ Equity: Value

/bɪm/ BIM: Building Information Modelling. /ˈɛkwɪti/ Equity: Value BIM: Equity: /bɪm/ /ˈɛkwɪti/ Building Information Modelling Value drift bygbarhed kvalitetssikring vedligehold RÅDGIVNING SERVICES koordinering IKT-krav digitalisering BIM-manual TEKNOLOGI opmåling OpenBIM

Læs mere

BIM og øget projektkvalitet

BIM og øget projektkvalitet BIM og øget projektkvalitet -hvordan openbim kan øge projektkvaliteten Thorsten Falk Jensen, bygherrerådgiver, NIRAS AGENDA Baggrund Projektkvalitet og modeller What s in it for me? Teknologi, faglighed

Læs mere

8.4 Digital projektering

8.4 Digital projektering Tillæg til ydelsesbeskrivelsen Byggeri og Planlægning, 2012 8.4 Digital projektering 2016 Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Tillæg til ydelsesbeskrivelsen Byggeri og Planlægning 2012-8.4

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato 2013-12-19 Revisionsdato - Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5. mio. kr. ekskl. moms eller derover.

Læs mere

7 SEMESTERS SPECIALE

7 SEMESTERS SPECIALE 7 SEMESTERS SPECIALE IMPLEMENTERINGEN AF BIM PROJEKTERING 7 semesters speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Kirsten Sommerlade Mikkel Møller Terkelsen Via University College Campus Horsens

Læs mere

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Firma og projektorganisation, KUBUS Versionsdato 30-09-2015 Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Indhold Roller... 4 Bygherre... 4 Navn:... 4 Adresse:... 4 Email: bogodt@bf-ringgaarden.dk... 4 Telefon:... 4

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

BILAG E KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION

BILAG E KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG E IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 BILAG E)

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen Det Digitale Byggeri ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen 3. marts 2008 Det Digitale Byggeri hvorfor? Problem: Lav effektivitet og høje omkostninger i dansk byggeri. Omkostninger til udbedring af fejl

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 06. december 2016-08. december 2016-3. sæson 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar på indgåelse af aftaler

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Sammenfatning opmålingsprojekter

Sammenfatning opmålingsprojekter 22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG

Læs mere

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART: IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.

Læs mere

Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004

Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004 Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation Pixi udgave 15. september 2004 1 Bygherrekrav 3D Modeller Kravspecifikation til bygherrekrav vedrørende 3D Modeller er udarbejdet af B3D-konsortiet bestående

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 Faktuelle forhold Optageområde ca. 300.000 borgere, 5000 km² Grundareal 360.000 m² - 375.000 m² Etageareal ca. 130.000 m² inkl. psykiatri Anlægsøkonomi

Læs mere

BIM 3D, 4D & 5D. Med fokus på Revit, Sigma og MS Project. Nicolai Søren Tinghus. 7. Semester speciale. Vejleder: Ernest Vivian Müller

BIM 3D, 4D & 5D. Med fokus på Revit, Sigma og MS Project. Nicolai Søren Tinghus. 7. Semester speciale. Vejleder: Ernest Vivian Müller BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma og MS Project Nicolai Søren Tinghus 7. Semester speciale Vejleder: Ernest Vivian Müller Bygningskonstruktør uddannelsen BH71P S15 VIA University College Campus

Læs mere

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter De relevante projektdeltagere er de parter, der i et traditionelt papirbaseret system kommunikerer skriftligt, dvs. sender breve, tegninger, faxer og sender mails. Primære parter (fx bygherre, rådgiver,

Læs mere

VDC i udførelsen 25.10.2014

VDC i udførelsen 25.10.2014 VDC i udførelsen 25.10.2014 Frederiks Plads 25.10.2014 Konstruktørdag 1 Agenda - IKT hos NCC - BIM i en konservativ branche - BIM/VDC hos NCC - Samarbejdsformer - Værdi af VDC hos NCC - Opsummering - Spørgsmål

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET

KØBENHAVNS UNIVERSITET KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG F IKT-TEKNISK SPECIFIKATION FOR OPMÅLING OG MODELLERING AF EKSISTERENDE BYGNINGER PROJEKT ID: KU_xx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION:

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014 IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske Indhold 1 Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2 Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse

Læs mere

Peter Hauch, arkitekt maa

Peter Hauch, arkitekt maa Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef

Læs mere

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Side 1 af 6 Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Indhold Indhold... 2 Denne vejledning... 2 IKT-specifikation og ydelsesbeskrivelser for den almene sektor

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

CAD 1 Tegne og modellere med Autocad. Kjeld Svidt og Erik Kjems Efterår 2005. CAD 1 5. kursusgang

CAD 1 Tegne og modellere med Autocad. Kjeld Svidt og Erik Kjems Efterår 2005. CAD 1 5. kursusgang CAD 1 Tegne og modellere med Autocad 5. kursusgang Kjeld Svidt og Erik Kjems Efterår 2005 Dagsorden Opsamling fra sidst Udveksling af tegninger og modeller i byggebranchen Hvilken vej går udviklingen Introduktion

Læs mere

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen Universiteter Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag:

Læs mere

3 : 12. bips nyt. læs om:

3 : 12. bips nyt. læs om: byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 3 : 12 læs om: 4 den nye dokumenthåndteringsmanual 6 hvad du kan se på bips konferencen 20 ekj s universitetserfaringer 28 små arkitekter

Læs mere

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011 Vibeke Petersen Chefkonsulent Kilde bips nyt 2, 2011 Agenda for seminaret 9:00 Velkomst 9:10 Den nye bekendtgørelse vedr. IKT som var forventet at træde i kraft den 17. september 2012 Herunder vigtighed,

Læs mere

BILAG A KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION

BILAG A KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG A IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG

Læs mere

I KT I BYGGEPROCESSEN

I KT I BYGGEPROCESSEN IKT I BYGGEPROCESSEN V. HEINE OVERBY MIA ROSENGAARD HANSEN MICHAEL LYNGSØ KRISTENSEN KRISTINA LISBETH NIELSEN 1 PROJEKTKONKURRENCE TIL DRIFT Udfordringer og gevinster ved opførsel af byggeri under statens

Læs mere

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Kontraktbilag 8 IKT ydelsesspecifikation Region Midtjylland DNU Det Ny Universitetshospital

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. Præsentationen redegør for DNV-Gødstrups baggrund for at stille krav

Læs mere

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 06. december 2016-08. december 2016-3. sæson 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar på indgåelse af aftaler

Læs mere

Generelt Internationalisering

Generelt Internationalisering Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 3. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 3. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

3. Spørgsmål til virksomheder... 11 3.1. Refleksion omkring metoden... 16

3. Spørgsmål til virksomheder... 11 3.1. Refleksion omkring metoden... 16 Abstract This report is about the digitalization of a project construction. New rules and regulations from Erhvers- og byggestyrelsen describes how companies has to transform their working process and

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

Introduktion til egenskabsdata

Introduktion til egenskabsdata Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:

Læs mere

august 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer

august 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer august 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-08- 19

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning. og det digitale byggeri

Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning. og det digitale byggeri Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning og det digitale byggeri Præsentation: Niels Christian Toppenberg, afdelingsleder bygherrerådgivning Bascon A/S Særlig interesse for aftaleforhold og rådgiverydelser

Læs mere

Bygningsdelkatalog (anlæg) med informationsniveauer (LOD) Version 1.1 / Januar 2015

Bygningsdelkatalog (anlæg) med informationsniveauer (LOD) Version 1.1 / Januar 2015 Bygningsdelkatalog (anlæg) med informationsniveauer (LOD) Version 1.1 / Januar 2015 Forord Efter den store succes med Bygningsdelkataloget med informationsniveauer (LOD) for byggeri, blev det besluttet

Læs mere

1. Orientering Denne projektspecifikke beskrivelse er gældende for den digitale aflevering af D&Vdokumentation

1. Orientering Denne projektspecifikke beskrivelse er gældende for den digitale aflevering af D&Vdokumentation Afleveringsansvarlig Bilag nr. : ProjektID: Dato: 23.09.2011 Byggesag: Revision: IKT-teknisk sspecifikation 1. Orientering Denne projektspecifikke beskrivelse er gældende for den digitale af D&Vdokumentation

Læs mere

Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT)

Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT) Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT) En guide baseret på Universitets og Bygningsstyrelsens erfaringer med Det Digitale Byggeri 1 Hvem står bag denne guide? Denne guide

Læs mere

BIM Snublesten. 1. Møde Arkitektskolen Aarhus Dagsorden:

BIM Snublesten. 1. Møde Arkitektskolen Aarhus Dagsorden: 1. Møde 17.03.2011 Arkitektskolen Aarhus Dagsorden: 15.00 15.20 Velkomst og en kort præsentation af mødedeltagerne 15.20 15.45 Hvordan skal BIM klubben fungere, hvad ønsker vi os af klubben? - Skal der

Læs mere

IKT Bekendtgørelsen. Klassificering i Revit

IKT Bekendtgørelsen. Klassificering i Revit 7. Semester speciale / 7. Semester thesis Bygningskonstruktøruddannelsen / Bachelor of Architectural Technology and Construction Management VIA University Collage, Campus Holstebro Jesper Hansen Studie

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I B I M P R O C E S O G S T R A T E G I EIGIL NYBO ARKITEMA FREDERIKSGADE 32 8000 ÅRHUS C EIGIL NYBO ARKITEMA B I M PROCES OG STRATEGI BUILDING INFORMATION MODELING DET DIGITALE BYGGERI DIGITALE YDELSER

Læs mere

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering Velkommen til Session 1D, bips beskrivelsesværktøj til renovering Indlægsholder: Arkitekt Ole Andersen 1 bips beskrivelsesværktøj til renovering Udviklingen af bips beskrivelsesværktøj til også at understøtte

Læs mere

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015 Præhøring 2 30. September 2015 IKT bekendtgørelsen 10 Bygherren skal i samråd med dri2sherren s3lle krav om digital aflevering af de informa3oner, som vurderes relevant for: 1) dokumenta3on af byggeriet,

Læs mere

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH AGENDA Intro Panum projektet kort orientering Krav - Valg Projektledelsesmæssige overvejelser Projektledelsesmæssige erfaringer

Læs mere

11031 Bygnings Informations Modellering (BIM)

11031 Bygnings Informations Modellering (BIM) 11031 Bygnings Informations Modellering (BIM) Flemming Vestergaard, DTU Byg, 2013 Agenda: Baggrunden Det Digitale Byggeri 3D arbejdsmetode konceptet / BIM Resten af kursets indhold Digitaliseringen af

Læs mere

IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION

IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 2. juli 2014 12/02531-22 Søren Hauge Krabbe skra@vd.dk +45 7244 2351 IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg vd@vd.dk EAN 5798000893450

Læs mere

Grundlæggende: IKT & BIM:

Grundlæggende: IKT & BIM: Grundlæggende: IKT & BIM: Modul 1: 07. sept. 2015 + 08. sept. 2015 + 09. sept. 2015 2. sæson 1. Dag: BIM Metoden og paradigmeskiftet / Koordinering og Kommunikation PROGRAM: 07. september 2015 Tid: Emne:

Læs mere

Grundlæggende: IKT & BIM:

Grundlæggende: IKT & BIM: Grundlæggende: IKT & BIM: Modul 1: 10. oktober 2016-12. oktober 2016-3. sæson 1. Dag: BIM Metoden og paradigmeskiftet / Koordinering og Kommunikation PROGRAM: 10. oktober 2016 Tid: Emne: Underviser: 08.30-09.00

Læs mere

BIM I PRAKSIS. Morten Boesen. Bygningskonstruktør med speciale i BIM. BIM specialist ved P+P arkitekter. Udarbejdet af Morten Boesen

BIM I PRAKSIS. Morten Boesen. Bygningskonstruktør med speciale i BIM. BIM specialist ved P+P arkitekter. Udarbejdet af Morten Boesen BIM I PRAKSIS Morten Boesen Bygningskonstruktør med speciale i BIM BIM specialist ved P+P arkitekter AGENDA Udfordringen Værdiskabelse for BIM Et optimalt procesforløb fra start til slut BIM i praksis

Læs mere

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING på baggrund af Concert & Conference Centre, Reykjavik, Island Indhold 1. INDLEDNING...3 2. HVORFOR 3D PROJEKTERER?...4 2.1. Projektets udformning...4 2.2. De Digitale Bygherrekrav...4

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til BYGST IKT Ydelsesspecifikation Dato 2013-12-19 Projekt: Byggesag: SDU, NATV2 Dato: 2014.03.25 Projektledelse: Version: Mads Koch, IKT Koordinator: Revision: Thomas Rasmussen, Revision dato: Modtaget:

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

Vi starter med BIM i Konkurrencer.

Vi starter med BIM i Konkurrencer. Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll - projektleder 4. november 2013 BYGST implementering af BIM i konkurrencer. Hos BYGST vil vi sikre en projektgennemførelse

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere