Sapiik Evaluering perioden august august 2012

Transkript

1 Sapiik Evaluering perioden august august 2012 Et ung-til-ung mentorprojekt i Nuuk, Sisimiut, Ilulissat og Qaqortoq Inuusuttumit inuusuttumut suliniut Nuummi, Sisimiuni, Ilulissani Qaqortumilu Projektet er støttet af: Namminersorlutik Oqartussat (Grønlands Selvstyre) Kommuneqarfik Sermersooq Kommune Kujalleq Qaasuitsup Kommunia Qeqqata Kommunia Sponsorer: Tele Greenland Otcon Fonden Foreningen Østifterne Fondation Juchum (Schweiz) Flemming Hansens Familiefond Helene og Svend Junges Fond Ole Kirk s Fond Silkeborg Rotary Klub 1

2 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Evalueringens opbygning... 3 Resume... 4 Øget motivation og lyst til at søge ind på en uddannelse... 4 Personlige ressourcer, social inklusion af de unge i bygderne og øget fællesskab... 4 Etablering af en frivilligkultur styrkelse af det grønlandske civilsamfund... 5 Sapiik et ung-til-ung projekt... 5 Projektets formål og mål... 5 Projektets succeskriterier:... 6 Sapiiks målgruppe og aktiviteter... 6 Projektets organisatoriske ramme... 7 Den metodiske ramme... 8 Beskrivelse af de anvendte metodikker... 8 Den narrative fortællemetode: Most Significant Change... 8 Fremtidssamtaler... 9 Deltageregistrering af de unge til Sapiik-aftnerne... 9 Interviewguide... 9 Spørgeskemaer... 9 Deltageregistrering af mentorer til Sapiik-aftnerne De unges historier og drømme Vejen frem de unges uddannelsesvalg Antal af unge som har søgt ind på en ungdomsuddannelse - Sisimut Antal unge som har søgt ind på en ungdomsuddannelse - Ilulissat Resultatet af registreringen af de unges fremmøde til Sapiik aftnerne Aktiviteter - selvtillid, uddannelse og sociale kompetencer Frivillighed udbytte og motivation Resultatet af deltagerregistreringen af mentorerne til Sapiik aftnerne At gå i dialog med de unge en mentorrolle Konklusion Opsummering af anbefalinger

3 Indledning Efter en positiv evaluering af Foreningen Grønlandske Børn treårige mentorprojekt for to 9. klasser på en folkeskole i Nuuk, blev det besluttet at iværksætte endnu et mentorprojekt. Det nuværende toårige ung-tilung mentorprojekt Sapiik så dagens lys i september 2011, hvor det blev etableret i Grønlands fire uddannelsesbyer: Sisimiut, Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq. I Sisimiut og Ilulissat blev projektet kun iværksat for et år, idet de unge fra bygderne kun optages i 10.klasse i Ilulissat, og fordi kommunen i Sisimiut fra august 2012 har valgt at overføre alle de unge fra bygderne til skolegang i Maniitsoq. Det betyder, at målene for projektet i Sisimiut og Ilulissat skal opnås på et år og ikke to år, som beskrevet i projektbeskrivelsen. Det vil med stor sandsynlighed få betydning i forhold til opnåelse af Sapiiks succeskriterier. Justeringen skal ses som et pilotprojekt, hvor det er muligt for Foreningen Grønlandske Børn at undersøge, hvorvidt den planlagte projektperiode på to år eventuelt kunne minimeres til et år. Mentorprojektet Sapiik foregår i et samarbejde mellem Foreningen Grønlandske Børn, Selvstyret og de fire kommuner Qaasuitsup Kommunia, Qeqqata Kommunia, Kommuneqarfik Sermersooq, Kommune Kujalleq. Initiativet har god forankring i lokalmiljøet og bakkes op af de centrale aktører i projektet, herunder kommunerne, skolen, elevhjemmet samt de frivillige mentorer. Som et nyt tiltag har en række virksomheder heriblandt STARK, Grønlandsbanken, Tele Post og Air Greenland vist interesse for Sapiik og dets målgruppe, som et led i den CSR bølge, der har ramt Grønland inden for de seneste år. Resultatet af denne interesse bliver nogle forskellige arrangementer i løbet af det kommende år i byerne, som gerne skulle biddrage til at motivere og vække de unges interesse inden for brancherne. Evalueringens opbygning Rapporten er delt i fire dele. Første del resume af rapportens væsentlige resultater med afsæt i datamaterialet. Anden del Sapiik et ung- til ung projekt indeholder en kort beskrivelse af projektets formål, mål, succeskriterier, målgruppe, aktiviteter og projektets organisatoriske ramme. Tredje del Den metodiske ramme beskriver materialets omfang og de anvendte metodikker til indsamling af datamaterialet. Fjerde del af analysen De unges historier og drømme giver et uddybende indblik i de 3

4 unges drømme om fremtiden. Dette perspektiveres af tre gennemgående tematikker, hvor projektmedarbejdernes og mentorernes syn på de unge samt deres egne oplevelser af at være en del af Sapiik kommer til udtryk. Afslutningsvis drages der konklusioner og gives anbefalinger til det kommende og sidste år i projektet. Resume Øget motivation og lyst til at søge ind på en uddannelse Ved udgangen af juni 2012 kunne det konstateres, at 69 % af de unge i Sisimiut og 86 % i Ilulissat i de deltagende afgangsklasser har søgt ind på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Resultatet skal sammenholdes med, at projektet kun har kørt et år i de to byer. I Sisimiut og Ilulissat blev projektet kun iværksat for et år. Grunden til det er, at de unge fra bygderne i Ilulissat kun bliver optaget i 10.klasse. Og i Sisimiut har kommunen fra august 2012 valgt at overføre alle de unge fra bygderne til skolegang i Maniitsoq. På bagrund af dette valgte Foreningen Grønlandske Børn at gennemføre det planlagte projekt på ét år - som et pilotprojekt - i stedet for to år i disse to byer. Det har givet anledning til at undersøge, om det er muligt at opnå de samme resultater inden for en kortere projektperiode. På nuværende tidspunkt er det for tidligt at drage en konklusion, da det endnu ikke er muligt at sammenholde resultatet af pilotprojektet med effekten i Nuuk og Qaqortoq, hvor projektet først efter sommerferien går ind i sit andet år. Det kan dog konstateres ud fra datamaterialet, at de unge har haft glæde og gavn af at deltage i Sapiik-aktiviteter, hvor de har fået mulighed for at blive inspireret i forhold til at træffe valg for fremtiden. Personlige ressourcer, social inklusion af de unge i bygderne og øget fællesskab Af interviewene og MSC-historierne fremgår det tydeligt, at der er blevet skabt et større fællesskab på tværs af de deltagende klasser. Størstedelen af deltagerne giver udtryk for, at de gennem projektet har fået en større vennekreds, og at de er blevet modige i forhold til at stille sig op og sige deres mening eller deltage aktivt i Sapiik-tilbud. Det fremgår af materialet, at de unge er med til at bestemme indholdet af aktiviteterne; de planlægges i fællesskab mellem projektmedarbejdere, mentorer og de unge. Det har været en udfordring at inddrage de unge fra bygderne i Sapiik i lige så høj grad som de unge fra byerne. Alligevel kan det konstateres, at de unge fra bygderne, der møder op til aktiviteterne, har glæde af Sapiik, og at der er dannet venskaber mellem dem og de unge fra byen. 4

5 Etablering af en frivilligkultur styrkelse af det grønlandske civilsamfund Mentorerne har været projektets sekundære målgruppe. Ved at rekruttere og involvere en gruppe af frivillige unge i alderen 18 til 30 år har Foreningen Grønlandske Børn ønsket at medvirke til at styrke det grønlandske civilsamfund. Alle deltagende mentorer fortæller, at de har fået personlig udbytte af at være frivillige i projektet. Størstedelen ønsker fremover at fortsætte deres frivillige engagement. Det er meget tydeligt, at mentorerne føler sig stolte af at være med til at inspirere de unge ved at agere rollemodeller. Endvidere giver en del af mentorerne udtryk for, at de selv gennem projektet har fået nye venner. De har dannet relationer til andre unge i deres by, som de ikke ellers ville have lært at kende. Projektmedarbejderne giver ligeledes udtryk for, at de får meget ud af at deltage i Sapiik, og at forskellige færdigheder som planlægning og økonomistyring er kompetencer, som de i høj grad kan bruge i andre sammenhænge. Sapiik et ung-til-ung projekt Projektets formål og mål Projektet Sapiik er et forebyggende tiltag, og formålet er at bidrage til, at flere unge i projektbyerne Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat får bedre forudsætninger for at søge ind på og gennemføre en uddannelse efter folkeskolen. Desuden skal projektet engagere unge i frivilligt arbejde og derigennem bidrage til, at styrke en frivilligkultur blandt grønlandske unge i alderen år. Formålet opnås gennem en række mål: styrke de unges selvtillid og personlige ressourcer øge de unges sociale og faglige kompetencer motivere de unge til at søge ind på en ungdomsuddannelse Målene opnås gennem en række aktiviteter: de unge deltager i sociale aktiviteter med klassekammerater og mentorer de unge deltager i faglige aktiviteter, såsom lektiecafé, eksamenslæsning mv. de unge deltager i uddannelsesaktiviteter, såsom at besøge uddannelsesinstitutioner, søge information på internettet mv. 5

6 Projektets succeskriterier: Succeskriterierne forholder sig til den primære målgruppe for projektet, de unge, og den sekundære målgruppe for projektet, mentorerne. De unge: At 75 % af de unge i de udvalgte klasser vælger at deltage i projektet At 75 % af de deltagende unge i projektets andet år udvikler en uddannelsesplan for den nærmeste fremtid At 75 % af de deltagende unge søger ind på en ungdomsuddannelse efter 10. klasse Mentorerne: At der hele tiden er involveret minimum 6-8 mentorer i henholdsvis Ilulissat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq At 50 % af de mentorer er engageret i hele projektperioden At 75 % af mentorerne er motiverede for at fortsætte deres samfundsengagement på den ene eller den anden måde efter projektets afslutning At 100 % af mentorerne gennem det frivillige arbejde erhverver sig viden og kompetencer, som de kan bruge i deres arbejdsliv og i deres samfundsengagement i øvrigt Sapiiks målgruppe og aktiviteter Sapiiks formål skal altså nås gennem en række mål bestående af aktiviteter af social og faglig karakter. Intentionen er derigennem at støtte de unge til ved afslutningen af folkeskolen at tage et kvalificeret valg i forhold til at søge ind på en ungdomsuddannelse. Oprindeligt var Sapiiks primære målgruppe de unge på det ældste klassetrin i folkeskolen, og mentorprojektet skulle påbegyndes for kommende 9. klasser fra skoleåret 2011/12 og følge de unge i to skoleår, dvs. indtil udgangen af 10. klasse i juni 2013 i de fire uddannelsesbyer Sisimiut, Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq. I Sisimiut og Ilulissat blev projektet kun iværksat for et år, idet de unge fra bygderne kun optages i 10.klasse i Ilulissat, og fordi kommunen i Sisimiut fra august 2012 har valgt at overføre alle de unge fra bygderne til skolegang i Maniitsoq. 6

7 Det betyder, at målene for projektet i Sisimiut og Ilulissat skal opnås på et år og ikke på to år, som beskrevet i projektbeskrivelsen. Dette vil med stor sandsynlighed få betydning i forhold til at nå Sapiiks succeskriterier. Justeringen skal betragtes som et pilotprojekt, hvor det er muligt for Foreningen Grønlandske Børn at undersøge, hvorvidt den planlagte projektperiode på to år eventuelt kan minimeres til et år. Justeringen i projektet fra et til to år skal ses i relation til de unge fra bygderne, som udgør en særlig målgruppe i projektet. Et af Sapiiks mål er at fremme inklusion og derved undgå isolation af denne gruppe. Alle de fire skoler optager unge fra de nærliggende bygder. Undersøgelser peger på, at en større del af de unge fra bygderne ikke er på samme faglige niveau som deres jævnaldrende i byerne. Desuden kan flytningen fra bygd til by have sociale konsekvenser i form af isolation og afsavn. Der vil derfor i projektet være særlig fokus på at involvere de unge fra bygderne i samarbejde med elevhjemmene. Nedenstående oversigt viser fordelingen af unge i de deltagende klasser i de fire byer. Endvidere fremgår fordelingen af unge fra bygderne ligeledes af oversigten. I alt deltager der 130 unge fra byerne og 28 unge fra bygderne i projekt. Samlet set er der 158 unge involveret i Sapiik på landsplan. By Antal unge i klasserne Unge fra bygderne Nuuk 43 4 Qaqortoq 43 6 Sisimiut 41 6 Ilulissat Tabel 1: Oversigt over antal unge i de deltagende klasser pr. juni Projektets organisatoriske ramme Sapiik ledes i det daglige af projektkoordinatoren i Grønland, som sidder i et team med en projektkoordinator i sekretariatet i København. I hver by er der ansat to projektmedarbejdere på deltid som i samarbejde med frivillige mentorer afholder aktiviteter en gang om ugen for de unge. De frivillige mentorer er kvinder og mænd i alderen år, der er under uddannelse eller har afsluttet en uddannelse, holder sabbatår eller arbejder. Målet er, at der er seks til otte frivillige mentorer tilknyttet projektet gennem hele projektperioden. Udover de frivillige mentorer er der i hver by oprettet en følgegruppe, hvis formål det er at støtte projektet og være med til at sørge for lokal forankring af Sapiik i byerne. Intentionen er, at de lokale følgegrupper mødes 2-3 gange årligt og udgør et forum for faglig sparring og information om projektets udvikling. I løbet 7

8 af det forgangne år er der blevet afholdt to lokale følgegruppemøder i forbindelse med projektkoordinatorens deltagelse i de lokale mentorkurser i byerne. Følgegruppernes medlemmer består af skoleinspektøren, forstanderen for elevhjemmet, to klasselærere, skoledirektøren, en bygdeansvarlig (Nuuk) og den uddannelsesansvarlige i kommunen. Fra Foreningen Grønlandske Børn deltager projektkoordinatoren fra Nuuk, to projektmedarbejdere og to frivillige mentorer fra hver by. Fremadrettet er der et ønske om at involvere to forældre og to unge i følgegruppen for derigennem at sikre, at deres stemmer bliver hørt i forhold til kontinuerlig udvikling af projektet gennem dets levetid. Den metodiske ramme Vi har valgt at anvende flere forskellige metoder til indsamling af data ud fra et ønske om at belyse udviklingen i projektet fra flere forskellige vinkler. Derudover har vi også ønsket at få flere end blot vores primære målgruppe i tale. Vi har således også inddraget mentorerne og projektmedarbejderne fra alle de deltagende byer. Intentionen har været at indsamle en så nuanceret datemængde som muligt for derved at opnå en større forståelse af projektets progression og udvikling. Beskrivelse af de anvendte metodikker Den narrative fortællemetode: Most Significant Change Til indsamling af viden om de unges ønsker og drømme for fremtiden har vi valgt at anvende den narrative metode Most Significant Change (MSC) 1. Metoden går i al sin enkelhed ud på, at de unge er blevet bedt om at skrive en historie inden for et af følgende tre domæner; fremtidsdrømme, venskaber og selvopfattelse. Domænerne er udviklet så de stemmer overens med både projektets mål og med de aktiviteter som de unge har deltaget i gennem det seneste år i Sapiik. Forhåbningerne er at de nedskrevne historier både siger noget om, hvorvidt de unge gennem projektets aktiviteter har fået styrket deres sociale og personlige kompetence, og om Sapiik har motiveret dem til at søge ind på ungdomsuddannelse efter folkeskolen. I alt er der indsamlet 19 MSC-historier fra unge i de fire byer. Derudover deltog projektmedarbejdere og mentorer også i MSC evalueringen i Nuuk, hvilket har resulteret i yderligere syv MSC-historier. Domæner: Unge Mentorer Projektmedarbejdere Fremtidsdrømme For mere information om metoden m.m. Se bilag 5 En vejledning i Most Significant Change 8

9 Venskaber 8 1 Selvopfattelse 3 2 Tabel 2: MSC-domæner Tabellen ovenfor viser fordelingen af historierne inden for de tre domæner. Otte af de unge har skrevet om deres fremtidsdrømme og otte har skrevet om venskaber og tre om selvopfattelse. Blandt mentorerne har to skrevet om fremtidsdrømme, en om venskaber og to om selvopfattelse. De to projektmedarbejdere som også deltog i MSC evalueringen har begge skrevet om deres drømme for fremtiden. Der er således via metoden blevet skabt et rum for både refleksion over deltagernes udbytte af projektet, og deltagerne har fået mulighed til at sætte ord på de drømme og ambitioner, som de hver især bærer rundt på. Fremtidssamtaler Udformningen af interviewguiden til fremtidssamtalerne er udarbejdet af Foreningen grønlandske Børn. Mentorer og projektmedarbejdere har gennemført 25 interview eller fremtidssamtaler med de unge i alle byer undtagen Qaqortoq. Intentionen med disse interview har været at støtte de unge i at formulere deres drømme om fremtiden. Derudover har materialet givet mentorerne og projektmedarbejderne en værdifuld viden, som er blevet brugt i forbindelse med planlægning af aktiviteter. Deltageregistrering af de unge til Sapiik-aftnerne Som supplement til både MSC-historierne og fremtidssamtalerne har projektmedarbejderne foretaget en registrering af de unges fremmøde til aktiviteterne samt en registrering af 10. klassernes ansøgning til ungdomsuddannelser i Ilulissat og Sisimiut. Intentionen er at kunne dokumentere, hvorvidt projektet lever op til sine succeskriterier i projektbeskrivelsen. Interviewguide Interviewguiden til projektmedarbejderne er udarbejdet med henblik på at afdække strukturelle og organisatoriske udfordringer i projektet og indhente viden om målgruppens udvikling og udbytte af projektet 2. I alt har syv projektmedarbejdere deltaget i interviewrunden. Spørgeskemaer Udformningen af spørgeskemaet til mentorerne er udarbejdet med henblik på at indsamle viden om deres eget udbytte af deres frivillige engagement samt deres oplevelse og erfaringer med de unge 3. Der er modtaget fire spørgeskemaer fra henholdsvis Ilulissat og Qaqortoq. I Nuuk blev spørgeskemaet i stedet anvendt som en interviewguide, og fem mentorer deltog i interviewet. Desværre har det ikke været muligt 2 For flere detaljer vedr. typer af spørgsmål m.m. se Interviewguides bilag 3 3 For flere detaljer vedr. typer af spørgsmål m.m. se Spørgeskema bilag 4 9

10 at medtage data fra Sisimiut, da projektmedarbejderne ikke har returneret spørgeskemaer fra mentorerne til Foreningen Grønlandske Børn. Deltageregistrering af mentorer til Sapiik-aftnerne Ligesom de unges deltagelse i Sapiik-aftenerne er blevet registreret, er mentorernes deltagelse også blevet registreret. Det er sket for at få et overblik over, hvor hyppigt mentorerne deltager i aktiviteterne, og om det er de samme mentorer, som dukker op hver gang og dermed bidrager til sammenhæng og kontinuitet for de unge i Sapiik. Denne registrering gør det ligeledes muligt at dokumentere, om projektet lever op til sine succeskriterier. De unges historier og drømme Ved at lade de unge selv sætte ord på deres deltagelse og udbytte af Sapiik har vi fået indhentet en datamængde, som bekræfter, at Sapiik skaber venskaber, styrker selvværd og sætter ord på de unges fremtidsdrømme. Af historierne fremgår det, at de unge har fået sat ord på deres drømme om fremtiden. Eksempelvis siger en ung i Nuuk: Efter jeg er kommet med i Sapiik, er jeg blevet mere positiv i forhold til at tage på efterskole. Endvidere fremgår det, at de unge har fået et mere tydeligt og realistisk billede af, hvad det for eksempel vil sige at gå i gymnasiet. Derudover beretter mange om, at de har fået flere venskaber, også med nogle som de ikke lige havde forestillet sig skulle være deres venner. De giver således udtryk for, at Sapiik har betydet meget for dem socialt. I Ilulissat udtrykkes det på følgende måde Vi kommer hjem i godt humør, når vi har været i Sapiik. Vi er begyndt at hilse på dem, som vi ikke har været kammerater med før og har fundet nogle venner blandt dem. Kun tre unge har valgt at skrive indenfor domænet selvopfattelse, men i alle tre historier fremgår det, at de har fået øget deres selvstillid: Vi fandt ud af, at vi kunne flere ting, end vi troede. Vi brød vores grænser og kastede os ud i noget nyt, og vi nød det, siger to unge fra Sisimiut. Som supplement til MSC-historierne har vi valgt at medtage fremtidssamtalerne med de unge, som projektmedarbejderne har indhentet. Blandt de mange spørgsmål har vi valgt at fokusere på spørgsmål 1): Hvad er dit fremtidsønske? og spørgsmål 7): Hvordan kan vi støtte dig bedst? Hvad er dit fremtidsønske? (spørgsmål 1) Mange af de unge drømmer om at blive lærer, elektriker, bankmedarbejder, læge, ingeniør, tøjekspedient, håndboldspiller, jurist, it-mand, frisør, stewardesse i Air Greenland, mekaniker, pilot, professional 10

11 fodboldspiller eller at komme på efterskole i Danmark. Andre drømmer om at rejse og opleve verden, men er ikke i stand til at konkretisere hvilket fag, de ønsker at uddanne sig inden for. Enkle er endnu ikke i stand til at visualisere en fremtid for sig selv. En ung fra Ilulissat har følgende drøm: Jeg ønsker at blive uddannet i fremtiden. Jeg tænker på gymnasium i Qaqortoq eller højere handelsskole eller noget med sport. Vil gerne vente med at få børn, jeg vil gerne have en uddannelse først. Hvordan kan vi støtte dig bedst? (spørgsmål 7) Når de unge bliver bedt om at forholde sig til, hvordan vi bedst støtter dem, svarer mange, at de ønsker: Vejledning, mulighed for at komme på virksomhedsbesøg eller at få besøg af personer fra virksomheder. De efterspørger at få information gennem andres fortællinger om egne oplevelser og erfaringer og svar på, hvilke skridt de har taget for at nå så langt. Nogle vil gerne høre om, hvordan det er at flytte til en anden by for at læse videre. Hvordan klarer man hjemve? Hvordan får man en dagligdag til at fungere med madlavning, tøjvask m.m. langt væk hjemmefra når man kun er 16 år? Derudover giver de udtryk for, at Sapiik er med til at støtte dem i at realisere deres drømme et skridt ad gangen: Sapiik giver inspiration til fremtiden, siger en ung i Nuuk. Mange af de unge giver udtryk for, at de ikke ved, hvordan Sapiik bedst kan støtte dem. Dog har de en ide om, at deres deltagelse i Sapiik bringer dem et skridt nærmere målet, og de vil som udgangspunkt gerne støttes, de kan bare ikke sætte ord på hvordan. Samlet set giver historierne og fremtidssamtalerne os et billede af nogle unge på vej ud i livet, som er ved at lære at sætte ord på deres drømme om fremtiden. Datamaterialet giver os et tydeligt billedet af, at Sapiik er med til at gøre en forskel i deres liv. Ved at deltage i Sapiik får de unge styrket selvværd og sociale kompetencer, og de motiveres til at søge ind på en ungdomsuddannelse. Vejen frem de unges uddannelsesvalg Af hensyn til optagelse af unge fra bygderne i klasserne endte vi med at afkorte 11

12 projektforløbet i Sisimiut og Ilulissat. Resultatet blev, at Sapiik har kørt i Sisimiut og Ilulissat frem til sommeren 2012, hvor de unge gik ud af folkeskolen. Det betyder, at målene for projektet i Sisimiut og Ilulissat skulle opnås på et år og ikke to år, som beskrevet i projektbeskrivelsen. Antal af unge som har søgt ind på en ungdomsuddannelse - Sisimut I Sisimiut har to 10. klasser haft mulighed for at deltage i Sapiik. I alt har 23 unge ud af 41 gjort brug af tilbuddet. Den ene klasse 10. E består af 22 unge, hvoraf 15 har deltaget én eller flere gange i Sapiiks aktiviteter. I alt har otte ud af de 15, som har deltaget i Sapiik, søgt ind på en ungdomsuddannelse. De resterende syv har endnu ikke valgt en uddannelse. Uddannelsesvalg Antal unge Gymnasial udd./htx/hhx 2 Efterskole Danmark 4 Maniitsoq Efterskole 1 Uddannelse i Danmark 1 Ingen ansøgning 7 Tabel 3: 10. E s uddannelsesvalg Fordelingen ser lidt anderledes ud, hvad angår 10. A. Ud af de i alt 19 unge har 15 søgt ind på en ungdomsuddannelse. Uddannelsesvalg Antal unge Gymnasial udd. 7 Efterskole Danmark 8 Ingen ansøgning 4 Tabel 4: 10. A s uddannelsesvalg Deltagerregistreringen til Sapiik har imidlertid ikke været gennemført optimalt for 10. A, hvorfor vi ikke ved, hvor stor en andel af ansøgerne, som har deltaget i Sapiik. 12

13 En projektmedarbejder i Sisimiut fortæller dog i et interview, at tre da de unge Sapiik-deltagere har søgt ind på en gymnasial uddannelse og fem har søgt optagelse på efterskole. Det vil sige, at vi med sikkerhed ved, at otte ud af de 15 unge, som har søgt ind på en ungdomsuddannelse, har deltaget i Sapiiks aktiviteter. Fra de to 10. klasser har i alt 16 unge ud af 23, som har deltaget i Sapiik, søgt ind på en ungdomsuddannelse. Det svarer til 69 % procent af den samlede årgang har søgt videre. Ifølge projektbeskrivelsen var målet, at 75 % af de unge efter to års deltagelse i projektet søger ind på en ungdomsuddannelse efter 10. klasse. I betragtning af, at resultatet med 69 %, der går videre i uddannelse, er opnået på ét og ikke to år, må det betegnes som flot. Figur 1 viser andelen af unge som har søgt ind på en ungdomsuddannelse i Sisimiut. Sisimiut Ungdomsuddannelse 69 % Andet 31 % Figur 1 Antal unge som har søgt ind på en ungdomsuddannelse - Ilulissat I Ilulissat har to 10. klasser haft mulighed for at deltage i Sapiik. I alt har 30 unge ud af 35 gjort brug af tilbuddet. Den ene klasse 10. C består af 12 unge, hvoraf ni har deltaget en eller flere gange i Sapiiks aktiviteter. Ud af de ni unge skal to på efterskole og seks skal gå 10. klasse om. Den sidste unge har endnu ikke taget stilling til, hvad der skal ske efter 10. klasse. Uddannelsesvalg Efterskole i Danmark 2 Antal unge 13

14 Går 10. klasse om 6 Ingen ansøgning 1 Tabel 5: 10. C s uddannelsesvalg I alt er der kun to unge i 10. C som har søgt ind på en ungdomsuddannelse. I forlængelse heraf skal det understreges, at 10. C er en specialklasse, hvor de unge har særlige udfordringer, hvilket er forklaringen på, at så mange af dem skal gå 10. klasse om. I 10. B ser det lidt anderledes ud. Ud af de alt 23 unge har 21 deltaget en eller flere gange i Sapiik aktiviteter. I alt har 16 unge ud af de 21 som har deltaget i Sapiik søgt ind på en ungdomsuddannelse. Derudover flytter to til en anden by og der foreligger ingen oplysninger om deres uddannelsesvalg. Uddannelsesvalg Antal unge Gymnasial udd. i Aasiaat 3 Efterskole i Qasigiannguit 2 Efterskole i Danmark 11 Flytter til anden by 2 Ingen ansøgning 3 Tabel 6: 10. B s uddannelsesvalg I alt har 16 unge i 10. B søgt ind på en på en ungdomsuddannelse. Der foreligger ingen oplysninger om, hvad de sidste tre unge skal efter 10. klasse. Fra de to 10. klasser har i alt 18 unge ud af 21, som har deltaget i Sapiik, søgt ind på en ungdomsuddannelse. Det svarer til, at 86 % procent af den samlede årgang har valgt en eller anden form for videreuddannelse. Procentsatsen for Ilulissat overstiger altså de 75 %, som i projektbeskrivelsen forventes opnået efter to år. Resultatet; at 86 % af de unge søgere videre i uddannelse er på grund af justeringen nået på blot et år, og det må betragtes som meget flot. 14

15 Figur 2 viser andelen af unge som har søgt ind på en ungdomsuddannelse i Ilulissat Ilulissat Ungdomsuddannelse 86 % Andet 14 % Figur 2 Resultatet af registreringen af de unges fremmøde til Sapiik aftnerne Der har generelt været en god tilslutning til aktiviteterne, fremgår det af interviewene med projektmedarbejderne i de deltagende byer. Fra projektets start har projektmedarbejderne været ansvarlige for at lave deltagerregistrering. Intentionen har været at skabe et overblik over, hvor mange unge, der deltager i Sapiiks aktiviteter, og om projektet lever op til sit succeskriterium om, at 75 % af de medvirkende skal deltage i aktiviteterne. Af tabellen fremgår det, at der er en god opbakning til Sapiik, og at der er stor tilslutning til Sapiik-aktiviteter i samtlige byer. By Nuuk 63 Qaqortoq 86 Sisimiut 56 Ilulissat 86 Deltagerprocent Tabel 7: Deltagerregistrering af de unge i Sapiik-aftenerne I Qaqortoq og Ilulissat er deltagerprocenten oppe på 86 %. Tallet referer til antallet af unge, der har deltaget én eller flere gange i Sapiiks aktiviteter. Det overstiger altså forventningen om, at 75 % skulle deltage. Af registreringslisterne fremgår det, at det er mange af de samme unge, der dukker op gang på gang. Er de først begyndt at komme i Sapiik, så fortsætter de og er tilsyneladende glade for det. I Nuuk og 15

16 Sisimiut er procentsatsen lavere; den er henholdsvis på 63 % og 56 %. Ifølge projektmedarbejderne skyldes det blandt andet, at det har været svært at involvere de unge fra bygderne i Sapiik. Primært fordi de er meget generte og har ikke haft lyst eller mod til at deltage i Sapiik-aktiviteter. Aktiviteter - selvtillid, uddannelse og sociale kompetencer Aktiviteterne det første halvår har overvejende været af social karakter. Intentionen har været at skabe interesse for at deltage i projektet og skabe et tillidsfuldt forhold mellem de unge og mentorerne. Ligeledes har det været vigtigt at skabe ejeskab og engagement til projektet både blandt mentorerne og blandt de unge. Det er f.eks. sket ved, at de unge lærer at stå frem foran gruppen, og de opfordres til at deltage aktivt i aktiviteterne. Vi morer os, mens vi lærer at samarbejde. De unge lærer at stå frem, siger projektmedarbejderne i Ilulissat. I Nuuk fortæller projektmedarbejderne, at de bedste aktiviteter har været dem, hvor de har lavet noget i fællesskab, f.eks. madlavning. I det andet halvår frem til sommeren 2012 har der været mere fokus på uddannelsesrelaterede aktiviteter især i Sisimiut og Ilulissat, hvor de unge skulle afslutte 10. klasse ved udgangen af juni Det har således været essentielt at få de unge i tale og få dem til at fortælle om deres fremtid og deres uddannelsesdrømme. Som en del af dette har der været et øget fokus på at gennemføre aktiviteter af både social og uddannelsesmæssig karakter som på forskellig vis har medvirket til at styrke de unges selvtillid givet dem lyst og mod til at søge ind på en ungdomsuddannelse efter 10. klasse. Nedenstående tabel 8 skal betragtes som et udpluk af de mange aktiviteter, der har været afholdt i byerne. Især aktiviteter som guitar, spøgelseshistorier, maskedans og besøg på politistationen været populære blandt de unge. Sociale aktiviteter Introduktionslege Gemmelege og boldspil uden for Guitar Udendørsaktiviteter Overnatning Uddannelsesaktiviteter Besøg på politistationen Nuuk Udarbejdelse af elevplaner, hvor de unge har fået støtte og inspiration til at sætte ord på deres drømme Uddannelsesdag på HTX i Sisimiut Digital storytelling workshop i Nuuk - hvor de unge lavede deres egne små kortfilm om deres drømme og uddannelsesønsker. Oplæg fra projektmedarbejderne om deres egne uddannelsesvalg og erfaringer Ilulissat 16

17 Selvtillidslege Juleklip Quiz aften Besøg på gymnasiet i Sisimiut Foredrag om American Field Service - ASF Interkultur, udvekslingsprogrammer i udlandet Oplæg om efterskoleophold i Danmark og Grønland Biograf Svømmehal Kajak Gåture i naturen Maskedans Filmaften Fortælleraften/spøgelseshistorier Musik aften med tekstskrivning Maling/billedkunst Inuit Game Fælles madlavning Barista Cafe i Nuuk Tabel 8: Sapiik aktiviteter Når der var uddannelsesaktiviteter på programmet, tog de unge i Ilulissat især godt imod projektmedarbejdernes beretninger om egne erfaringer med uddannelsesvalg. Projektmedarbejderne udviser stor tilfredshed og stolthed over at kunne agere rollemodeller og vække inspiration blandt de unge. Mentorerne fortæller, at de unge åbner sig mere og mere efterhånden, som de føler sig trygge i projektet oplever, at de unge selv henvender sig og stiller uddannelsesrelaterede spørgsmål. I takt med de unges deltagelse i aktiviteterne har de gennemgået en gradvis forandring gennem projektet. Fra at værre fåmælte og stille, er de begyndt at deltage mere aktivt i de tilbud, som Sapiik har udbudt gennem året. En mentor fra Qaqortoq udtrykker det på følgende måde Ja, det er mærkbart, at sammenholdet er blevet større. Vi griner og ler sammen. Projektmedarbejderne i Nuuk beretter ligeledes, at de unge i starten var meget opdelt i klasser og køn, og at de sjældent blandede sig med hinanden. I dag er det anderledes. De er knap så generte og en klasselærer i Nuuk har fortalt projektmedarbejderne, at der er opstået et større fællesskab mellem klasserne, og at de unge er mere opsøgende. Især fremhæves det at de sociale aktiviteter har betydet meget for de unges selvværd og selvtillid. 17

18 I Ilulissat kommer den højere grad af selvtillid for eksempel til udryk ved, at de unge hilsner, når de møder mentorerne i byen og spørger til næste Sapiik-arrangement. Mentorerne har en klar opfattelse af, at de unge ser det som noget positivt at være en del af Sapiik og aktiviteterne. Kontakten og relationen til mentorerne er også øget gennem projektets levetid, og det er tydeligt at se, at relationen udbygges fra gang til gang især med de mentorer, der er gennemgående i projektet. Deres gradvise integration i projektet er god, det er skønt at se deres udvikling af selvtillid, siger en af mentorerne. I Nuuk fortæller projektmedarbejderne, at følgegruppen har rost Sapiiks indsats og at de har bemærket at de unge virker mere glade og positive og trives ved at have et tilbud om aften. Fra alle byer oplyses det, at de unge ikke umiddelbart bringer deres problemer med ind i Sapiik. Der er dog enkle tilfælde i hver by, som projektmedarbejderne er bekendt med, men det er ikke problematikker, der påvirker projektet. Projektmedarbejderne har dog bemærket, at unge med problemer har sværere end de andre ved at formulere og realisere deres fremtidsdrømme. Projektmedarbejderne fremhæver endvidere, at det har været vanskeligt at motivere unge fra bygder i Sapiiks aktiviteter og dermed også at få dem til at danne relationer til klassekammeraterne fra byen samt til mentorerne. Noget skyldes generthed, men også at der er en stor forskel mellem unge fra bygderne og unge fra byerne. Deres verdensbilleder er meget forskellige unge i bygder vokser op i småsamfund, hvor, alle kender hinanden så godt, og det er ikke nødvendigt at tale ret meget. Når de flytter til byen, har de har svært ved at finde noget at mødes med bybørnene om. Håbet var, at Sapiik skulle fungerer som brobygger, men i Nuuk møder de sjældent op. En af årsagerne er i følge projektmedarbejderne, at de får lommepenge den dag, der er Sapiik aften, og at de derfor hellere vil ud i byen og bruge dem. Forskellige taktikker har været taget i brug for at øge deres motivation til at deltage. Det har bl.a. været forsøgt at flytte aktivitetsaftenen op på skolehjemmet, og klasselærerne har forsøgt at motivere og opfordre de unge blandt andet i Sisimiut. Her er nogle af de unge fra bygderne ved at etablere venskaber med de unge i byen, hvilket må ses som et positivt tegn. Frivillighed udbytte og motivation Det fremgår tydeligt af samtlige skemaer, interview og MSC-historier fra Nuuk, at mentorerne ønsker at gøre en forskel med deres frivillige engagement. Derudover har det givet dem en større forståelse af hvad det vil sige at være ung i dag, og hvilke udfordringer de unge står over for i forhold til, da de selv var i samme alder. Projektmedarbejderne i alle byer fremhæver desuden i interviewene, at det er dejligt at kunne se en de unges udvikling, det er med til at motivere dem. 18

19 Af datamaterialet fremgår det også, at Sapiik har medført, at mentorerne selv føler, at de har udviklet sig. Dette er blandt andet kommet til udtryk ved, at de har lært mere om egne grænser, samt hvordan man kommunikerer og involverer de unge i aktiviteterne. Ligeledes giver de udtryk for, at de føler, at de skal agere rollemodeller over for de unge, hvilket blandt andet har afstedkommet følgende kommentar: Det, at være ansvarlig for de unge, kræver, at man har det godt med sig selv. Når man arbejder med de unge, skal man være ansvarlig på mange måder, siger en mentor fra Nuuk. Mentorerne giver også udtryk for, at de kan bruge deres erfaringer i Sapiik i andre sammenhænge. Eksempelvis siger en mentor fra Ilulissat følgende: Jeg bruger det ofte i mit arbejde i en børneinstitution, hvor det giver kræfter og inspiration til at komme videre. En mentor i Nuuk udtrykker desuden, at Sapiik har inspireret hende til, hvordan hun, når hun vender tilbage til sin hjemby, kunne bidrage til at yde en forskel for børn og unge i sin egen by. Nogle af projektmedarbejderne giver udtryk for, at Sapiik inspirer til, hvordan de selv kan arbejde med børn og unge i deres fremtidige job som lærere og de er således bevidste om, at de kompetencer, de tilegner sig gennem Sapiik, kan bruges i andre kontekster. I Sisimut fremhæver projektmedarbejderen, at kompetencer som planlægning og økonomistyringen blandt andet er noget, hun kan drage fordel af i sit eget uddannelsesforløb. Kompetencer såsom kommunikation, ansvar og samarbejde er ligeledes ord, der går igen, når projektmedarbejderne bliver spurgt om deres udbytte af at deltage i Sapiik. Alle projektmedarbejderne føler, at det har været en stor og spændende udfordring at være med i Sapiik. Især interaktionen med mentorer og de unge har været lærerigt, fordi den ikke har beroet på forudsigelighed. Af skemaerne fremgår det også, at mentorerne med stolthed fortæller familie og venner, hvad Sapiik handler om og hvilke aktiviteter, de laver med de unge. Blandt andet siger en frivillig fra Ilulissat: Jeg synes, det er rigtigt hyggeligt og interessant at være frivillig. Mentorerne motiveres især af, at de føler, at de hjælper de unge videre i livet. Derudover snakker de meget om den gode energi, de får ved at være sammen med de unge og deres medmentorer. En del giver udtryk for, at de gennem Sapiik selv har fået nye venner, og at det betragter de som en ekstra bonus ved at være frivillig i projektet. De unge motiverer mentorerne til at gøre en forskel, og mentorerne føler stolthed over at kunne være med til at give de unge et grundlag, hvorfra de kan komme videre i livet. Resultatet af deltagerregistreringen af mentorerne til Sapiik aftnerne I opstartsfasen har det været lettere at få rekrutteret frivillige i Nuuk og Sisimiut, hvorimod det har været sværere i Qaqortoq og Ilulissat. En forklaring kan være, at Nuuk og Sisimiut er uddannelsesbyer. Desuden viste det sig, at kendskabet til det første Sapiik-projekt i Nuuk også havde en betydning, da flere 19

20 af de tidligere mentorer meldte sig som frivillige igen. Efter aktivitetsstarten i Qaqortoq og Ilulissat meldte flere frivillige sig, og pt. er det på et niveau, hvor det fungerer tilfredsstillende i de to byer. Projektmedarbejderne har været ude og gøre en aktiv indsats for at hverve mentorer, og i dag fungerer mentorgrupperne godt. Ligesom de unge er blevet registeret, er mentorernes deltagelse også blevet registreret. Derved har det været muligt at sammenholde deres deltagelse med de opstillede succeskriterier i projektbeskrivelsen. Registreringen viser, at der i hver by i hele forløbet har været syv og ti mentorer tilknyttet Sapiik. Ved udgangen af juni 2012 så fordelingen således ud jf. tabel. Byer Antal frivillige mentorer Nuuk 10 Qaqortoq 8 Sisimiut 8 Ilulissat 7 Tabel 9: Deltagerregistrering af mentorer i Sapiik-aftenerne Af registreringen fremgår det endvidere, at 50 % af mentorerne har været med gennemgående i hele projektperioden indtil nu. På baggrund heraf kan det udledes, at det er lykkes projektet at opfylder vores succeskriterium om at have seks til otte frivillige mentorer tilknyttet i hver by, og at minimum halvdelen af dem skal være gennemgående i hele projektperioden. At gå i dialog med de unge en mentorrolle Udover et flot fremmøde blandt mentorerne, fortæller datamaterialet også om udfordringer i projektet. Blandt andet gør alle projektmedarbejdere opmærksom på, at deres mentorer savner erfaringer med målgruppen. Et fællestræk for mange af mentorerne er, at selvom de ofte læser til lærer eller på pædagogseminarium ikke på daglig basis er vant til at arbejde og snakke med unge mennesker, hvilket kan gøre det svært umiddelbart at etablere kontakt til målgruppen. Dette kommer til udtryk ved, at mentorerne kan have svært ved at sige fra og sætter grænser over for de unge i Sapiik. I forlængelse heraf fortæller projektmedarbejderne, at de savner inspiration til, hvordan de kan inspirere mentorerne samt støtte dem i at håndtere de unge, når der opstår småkonflikter eller nogen blandt de unge udviser en dominerende adfærd. Projektmedarbejderne efterspørger en bedre fordeling af kønnene blandt mentorerne, idet det overvejende er unge kvinder som melder sig. Det har vist sig utroligt svært at tiltrække mandlige mentorer, uden at der dog kan findes en direkte forklaring. De mandlige mentorer, som deltager i projektet, er 20

21 vedholdne og en stor gevinst for gruppen. Endvidere oplyser projektmedarbejderne, at mentorernes baggrund ikke synes at være udslagsgivende for de unge. Derimod er der mere fokus på dialogen, og at der er nogen, som forholder sig til dem. Konklusion Formålet med mentorprojektet Sapiik har været at motivere de unge til at søge ind på en ungdomsuddannelse og bidrage til at skabe en frivilligkultur blandt unge mellem 18 og 30 år i Grønland. Sapiiks projektmål omfatter både sociale og faglige mål 4. Disse er rettet mod den primære målgruppe; de unge. Derudover er der opstillet en række succeskriterier 5 for projektets formål og mål. Disse succeskriterier gælder både for den primære målgruppe(de unge) og den sekundære målgruppe (mentorerne). Ikke alle succeskriterier har været relevante at evaluere på nuværende tidspunkt, da projektet endnu ikke er afsluttet. Derfor er de ikke er medtaget i rapporten. Det drejer sig om følgende succeskriterier: udarbejdelse af uddannelsesplan for 75 % af de unge på andet år at 50 % af mentorerne er engagerede i hele projektperioden at 75 % af mentorerne er motiverede for at fortsætte deres samfundsengagement på den ene eller den anden måde ved projektets afslutning Sociale mål for projektet De sociale mål for projektet fokuserer på at styrke de unges selvtillid med henblik på at øge deres personlige ressourcer og sociale kompetencer gennem samvær og sociale aktiviteter. Med afsæt i datamaterialet kan det udledes, at Sapiik i sit første år har bidraget til at styrke de unges selvtillid, personlige ressourcer og sociale kompetencer. De afholdte sociale aktiviteter har således bidraget til en bedre social interaktion imellem de unge i alle byerne. Af de unges historier og interviews fremgår det tydeligt, at Sapiik er med til at gøre en forskel gennem forskellige aktiviteter. De unge får blandt andet sat ord på deres drømme, og de får mulighed for at skabe og indgå i nye venskabsrelationer, hvilket især er værdifuldt for de unge fra bygderne. Sapiik har altså formået at skabe et socialt rum med en positiv atmosfære i alle fire byer. At Sapiik er populært kan aflæses ud af deltagerregisteringen, hvoraf det 4 Jf. side 1 5 Jf. side 2 21

22 fremgår, at 86 % af de unge i de udvalgte klasser i Qaqortoq og Ilulissat har deltaget en eller flere gange i Sapiiks aktiviteter. I Nuuk og Sisimiut er tallet lidt lavere, henholdsvis 63 % og 56 %. Det kan ikke umiddelbart aflæses, hvorfor deltagerprocenten er så radikalt lavere i Nuuk og Sisimiut. I Sisimiut kom projektet kun til at køre i et år, fordi de unge fra bygderne fremover skal gå i skole i Maniitsoq. På det år projektet har kørt i Sisimiut, er en deltagerprocent på 56 tilfredsstillende. I Nuuk må en deltagerprocent på 63 betragtes som relativ lav, idet der tidligere har været gennemført et pilotprojekt i Nuuk, som har banet vejen for det nuværende projekt. Der er dog ingen tvivl om, at de unge i Nuuk har været glade for at deltage i Sapiiks aktiviteter. Det fremgår tydeligt at fremtidssamtaler og interviews. En af årsagerne til den lavere procentsats kan være, at det har været vanskeligt at involvere de unge fra bygderne, og der er derfor en gruppe, som optræder sjældent i statistikken. Registreringerne viser også, at det er en fast gruppe af unge, der kommer i Sapiik. Der er således behov for at sikre, at flere af de unge benytter sig af tilbuddet i det kommende år, hvilket vil føre til en øget deltagelse i alle byer. Alt i alt må deltagerprocenten i byerne - set i forhold til de 75 %, som er angivet som succeskriterium i projektbeskrivelsen - betegnes som positivt. Endvidere kan deltagerprocenten nå at stige i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq i det kommende projektår. Det kan anbefales, at der på det kommende projektseminar i september og de efterfølgende mentorkurser i byerne arbejdes aktivt med motivation og fremmøde i forhold til målgruppen. Faglige mål for projektet Det faglige mål går både på de unges faglige kompetencer, og på hvorvidt de søger ind på en ungdomsuddannelse. Det faglige projektmål: At styrke de unges faglige kompetencer har ikke været i spil, fordi de unge ikke har efterspurgt hjælp til lektier og eksamenslæsning. Disse tilbud har derfor ikke været gennemført i nogle af byerne. De unge har i stedet haft mere lyst til at indgå i sociale- og uddannelsesrelaterede aktiviteter. Af MSC-historierne og fremtidssamtalerne fremgår det derimod, at de sociale og uddannelsesbaserede aktiviteter har været med til at motivere de unge til at søge ind på en ungdomsuddannelse. Derved er en del af det faglige mål blevet realiseret på et år. Besøg på uddannelsesinstitutioner og oplæg fra projektmedarbejderne med fortællinger om deres egne erfaringer med uddannelsesvalg har især været ansporende for de unge. 22

23 At søgningen til ungdomsuddannelserne har været tilfredsstillende i Ilulissat og Sisimiut, hvor der har været 10. klasser kan ligeledes aflæses af registeringen af de unge, som har søgt ind på en ungdomsuddannelse. I Sisimiut har 69 % af de unge søgt ind på en ungdomsuddannelse, i Ilulissat har 86 % af de unge søgt ind. I disse to byer blev projektet kun igangsat for et år, idet de unge fra bygderne kun optages i 10.klasse i Ilulissat. I Sisimiut overfører kommunen fra august 2012 alle unge på de ældste klassetrin fra bygderne til Maniitsoq. Sammenholdes ansøgningsprocenterne på hhv. 69 og 86 % med de 75 %, som er angivet som succeskriterium i projektbeskrivelsen, kan de betragtes som meget tilfredsstillende resultater. Alligevel skal det pointeres, at det på nuværende tidspunkt er for tidligt, at konkludere, om projektet kan gennemføres på kun et år, da Nuuk og Qaqortoq først efter sommerferien går ind i sit andet år. Dog kan det konstateres ud fra datamaterialet, at de unge har haft glæde og gavn af at deltage i Sapiiks aktiviteter, hvor de har fået inspiration til at træffe et fremtidigt uddannelsesvalg. Idet udbuddet af uddannelsesrelaterede aktiviteter som nævnt tidligere afhænger af, hvilke uddannelsesinstitutioner der er repræsenteret i byerne, kan det anbefales som supplement til de faglige aktiviteter, at hver af de unge udarbejder en personlig skrap- eller logbog i samarbejde med mentorerne. Meningen med bogen er at give de unge mulighed for kontinuerligt at visualisere deres fremtidsdrømme via billeder eller udklip. Samtidig kunne bogen også bruges til at nedskrive vigtig uddannelsesmæssig information, som de eksempelvis finder på nettet. Det ville være med til at styrke de uddannelsesrelaterede aktiviteter i forhold til de nuancerede tilbud af sociale aktiviteter, som foregår i byerne til Sapiik-aftenerne jf. tabel 8. Mentorerne Der er opstillet to succeskriterier for mentorerne i projektperioden. Det første går på antallet af involverede mentorer i projektet. Det andet kriterium går på, hvorvidt mentorerne tilegner sig viden og kompetencer, som de kan bruge i andre sammenhænge. Endvidere har Foreningen Grønlandske Børn ønsket at medvirke til at styrke opbyggelsen af en frivilligkultur i Grønland. Det er meget tydeligt, at mentorerne føler sig stolte af at være med til at inspirere de unge ved at agere rollemodeller. Mange af dem giver udtryk for, at de ønsker at gøre en forskel med deres frivillige engagement. Det frivillige arbejde har givet dem en større forståelse af, hvad det vil sige at være ung i dag og hvilke udfordringer de unge står over for. Nogle vil gerne fortsætte med at udføre frivilligt arbejde, når de rejser hjem efter endt uddannelse eller videre til en anden uddannelsesby. 23

24 Mentorerne er stolte af at være en del af Sapiik og være med til at give de unge et grundlag at komme videre i livet på. Samværet med de unge motiverer dem, og de fortæller om arbejdet i Sapiik til familie og venner og synes, det er spændende og interessant at være frivillig. Det fremgår tydeligt, at Sapiik har været med til at skabe grobund for udviklingen af en frivilligkultur i byerne. Antal involverede mentorer: Kriteriet var, at der minimum skulle være seks til otte mentorer involveret i hver by. Gennem året har der været mellem syv og ti mentorer tilknyttet projektet i hver af de fire byer, viser deltagerregistreringen. Det vil sige, at projektet fuldt ud lever op til det anførte succeskriterium i projektbeskrivelsen. Det har generelt været vanskeligt at finde mandlige mentorer, og at det har taget tid at få fat i mentorerne i byerne, fordi konceptet er nyt i Grønland. Alligevel er dette det lykkedes at involvere to til tre mænd i hver by. I både Nuuk og Qaqortoq har den ene af projektmedarbejderne været en mand. Datamaterialet vidner om, at der er behov for at arbejde mere målrettet med mentorerne for at sikre og fastholde deres engagement gennem hele projektet. Projektmedarbejderne efterspørger inspiration til at imødekomme mentorernes ønsker om støtte til at håndtere og kommunikere med de unge. Mentorernes ønske om opkvalificering kunne for eksempel imødekommes gennem uddannelsesmæssige aktiviteter for både mentorer og projektmedarbejdere. Sådanne aktiviteter kunne eventuelt tilrettelægges i samarbejde med de CSR-virksomheder, som har vist interesse for at engagere sig i Sapiik og dets målgruppe. Ved at opkvalificere mentorer og projektmedarbejdere højnes kvaliteten af tilbuddet til de unge automatisk. Tilegnelse af viden og kompetencer til brug i andre sammenhænge: Succeskriteriet om, at alle mentorerne skal kunne bruge deres nye kompetencer fra det frivillige arbejde i andre sammenhænge er i høj grad blevet opfyldt. Materialet viser, at en stor del bruger deres erfaringer i deres arbejdsliv og i deres samfundsengagement i øvrigt. En mentor fortæller for eksempel, at han har fået job på grund af sin erfaring fra Sapiik. Projektmedarbejderne giver også udtryk for, at de anvender deres erfaringer, som de har tilegnet sig i Sapiik i andre sammenhænge. En del af dem har for eksempel haft gavn af sine nye kompetencer inden for planlægning, kommunikation og økonomistyring i sit øvrige arbejdsliv. Alt i alt kan man konkludere, at projektet lever op til sit succeskriterium på dette felt. Evaluering Det anbefales at fokusere mere på kontinuerligt på evaluering for at øge Foreningen Grønlandske Børns indsigt i projektets effekt i forhold til målgruppen, og samtidig gives der mulighed for at justere projektet og 24