Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 12

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 12"

Transkript

1 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening April 12

2 Ilinniartitsisoq April 12 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Ansvarshavende redaktør: Sivso Dorph Redaktion: Atuarfiup pisortaanut Jørn Nøttrup-imut eqaaniutit Ilulissani, Atuarfi k Mathias Storch-imi pisortaq Jørn Nøttrup, ataasinngorneq 5. dec qaratsaminik aanaartooreernermi kingorna nal missaani toqukkut qimaguppoq. Qaasuitsup Kommuneq kiisalu Ilulissat atuarfeqarfi a, pitsaasumik, pikkorissumik nuannarineqartumillu ittuusumik annaasaqarpoq. Jørn Nøttrup maqaasineqassaaq, inussiarnersutut, qanimut ikinngutitut, suleqatitut tunniussimasutut, pikkorissutut unneqqarilluni Atuarfi k Mathias Storch-imi ittutut. Jørn Nøttrup ilinniartitsisunit, atuartunit, suleqatigisanit, allallu qanimut suleqatigisaanit, Qaasuitsup Kommuneanullu unneqqarissutut, qasusuilluni atuarfeqarfi up pitsaanerusunik avatangiiseqalernissaanik atuarfeqarfi ullu ineriartortinneqarnissaanik siuarsaaqataasutut eqqaamaneqassaaq. Jørn Nøttrup-ip eqqaamaneqarnera ataqqinartuuli. Justus Kaspersen Ilulissat Tlf Jan Ellesgaard Qeqertarsuaq Tlf Mobil: Layout og foto: Jan Ellesgaard Oplag: stk. Tryk: TOPTRYK, Gråsten Deadline næste nummer: 20.april 2012 Mindeord for skoleinspektør Jørn Nøttrup Skoleinspektør Jørn Nøttrup, Atuarfik Mathias Storch, Ilulissat, afgik ved døden mandag den 5. dec ca. kl efter en hjerneblødning. Qaasuitsup Kommunea og Ilulissat skolevæsen har mistet en god og dygtig afholdt leder. Jørn Nøttrup vil blive savnet som en venlig og god nær ven, en hengiven kollega, en dygtig og loyal leder af Atuarfi k Mathias Storch. Jørn Nøttrup vil blive husket af lærerne, eleverne, kollegerne, andre samarbejdspartnere og for Qaasuitsup Kommunea som en loyal leder, der arbejdede utrætteligt for bedre pædagogiske rammer for skolen og for udviklingen af skolevæsenet. Æret være hans minde. Hans Eriksen Direktør for Kultur, Undervising og Fritid Qaasuitsup Kommunia IMAK Noorlernut 23 Postboks Nuuk Tlf Fax Siulittarsoq/Formand Sivso Dorph Noorlernut 23 Postboks Nuuk Arb Mobil Pri. tlf Ilinniartitsisoq 2

3 Ilinniartitsisut nipangiinnanngillat Tekst & foto: Elna Egede, journalist Ilinniartitsisut akerliussutsimik takutitsipput tusagassiuutinilu oqallinnernut akuulluarlutik, politikerit sakkussatik tamaasa atorlugit innuttaasunik isumaqatigiinniarmata, ilinniartitsisut tunullugit - Qaammatit kingulliit aalassassimaarfi usimapput, ilinniartitisut misigisimavaat atuarfi k namminerlu sakkortoorujussuarmik isornartorsiorneqarlutik. Nuannersutut isigaara ilinniartitsisut nipangiinnaratik erseqqissumik oqalummata, Imak-ip siulittaasua Sivso Dorph oqarpoq. Ilinniartitsisup aaqqissuunnera naammasilersoq isumaqatigiinniartussat Danmarkimi isumaqatigiissaasarfi mmut ingerlaarput. Siulittaasup erseqqissarpaa, oqallinnermut kissassimaartumik januarimili ingerlanneqartumut ilinniartitsisut peqataanerat iluaralugu. Internet-imi oqallinermi ilanngussat ilaat issualaariartigu: - Atuartisinerit amerlinissaat politikerit kissaatigigunikku, atuarfi tsialammut aalajangersakkat allanngortiinnarsinnaavaat. - Piareersarneq, atuartut ataasiakkaarlugit anguniagassaanik pilersaarusiorneq, karakterilersuineq, meeqqat suliaannik kukkunersiuineq, angajoqqaavinik ataatsimeeqateqarneq, anitsiarnermi nakkutilliineq, trintestinik kukkunersiuineq, minnerunngitsumillu meeqqanik ajornartorsiortunik suliaqarneq, ilinniartitsisut suliaannit piiarneqarsinnaapput. - Politikerit tamakku qulaajarnerpaat atuartitsinerunissaq aalangiukkamikku. Sermitsiaq.ag-imi Lena Reimerip februarimi ilanngussaa, politikerinut akissutitut, taamani oqallinneq 28%-inuinnaavik sammimmat. Danmarkimi isumaqatigiissaasarfi mmut aallalersut, Sivso Dorph, Esther Rosing, Lisbeth Frederiksen Palle Frederiksen-ilu. Uukapaatitsineq Sivso Dorph-ip aamma ilannguppaa, naalakkersuisut sinerissami angalaartillugit ilinniartitsisut akerliussutsimik takutitsinerat. Soorlu aamma ilinniartitsisunngorniat neqeroorutinik akerliunertik takutissimagaat. -Innuttaasunik politikerit uukapaatitsiniarnerat ilinniartitsisorpassuit qatsuppaat, oqarpoq. Siulittaasup aamma tupigusuutigaa, tusagassiuutitigut isumaqatigiinniarneq politikerit massakkorpiaq ingerlammassuk, isumaqatigiissut kingulleq atorunnaartoq ukiut marluk uninngasimallutik. - Isumaginninermut suliassat, faglokalinik nakkutilliineq, anitsiarnermi nakutilliineq atuarfi mmi pisortaaneq ilinniartitsisuunngitsunik isumagineqalissasoq Kanukokap siulittaasuata oqalunnera paasiuminaatsippara. - Naalakkersuisut nalunaarput, meeqqanik oqaloqatiginnittartussanik atorfi nitsitsinissaq akilerumallugu. - Kommuneqarfi k Sermersooq isumaginninnermik siunnersortinik pingasunik atorfi nititsiniarluni kingumut allagartaleeqqiippoq. Kikkunnit tamanit ilisimaneqarpoq, kommunit isumaginninnermik siunnersortinik atorfi nitsitsiniarnerat ajornakusoortorujussuusoq, siulittaasoq oqarpoq. Sivso Dorph-ip aamma tupigusuutigaa, naalakkersuisut Kanukokalu suliniutinik arlariinnik tassaanngannaq aallartitsinialermata isumaqatigiinniarnissaq tunullugu. - Isumaqatigiissuterput ukiut marluk matuma siorna atorunnaarpoq. Isumaqatigiinniarnissamut naammattorsuarmik piffi ssaqarsimapput. Massakkullu siunnersuuterpassuarnik saqqummiussuvipput. Tupinnarluinnartumik isumaqatigiinniarnerit ingerlanniarsaraat, oqarpoq. Ilinniartitsisoq 3

4 Lærerne har taget bladet fra munden Tekst & foto: Elna Egede, journalist Her er forhandlingsdelegationen på vej til forligsinstitutionen i Danmark. Lærerne har demonstreret og blandet sig i debatten i medierne, mens politikerne har brugt hele deres apparat til at forhandle med borgerne fremfor lærerne - Det har været en turbulent periode, hvor lærerne har følt, at de stod for skud. Det er rigtig positivt, at de har valgt at svare igen på kritikken, der har haglet ned over folkeskolen og ikke mindst lærerne, siger formanden for Imak, Sivso Dorph Han er på dette tidspunkt på vej til forligsinstitutionen i Danmark, hvor redaktionen af dette nummer af Ilinniartitsisoq er ved at slutte. Som formanden fremhæver har lærerne valgt at gå aktivt ind i den overophedede debat, der har været siden januar. Her har vi valgt et indlæg i debatten på internettet, der viser frustrationen: - Hvis politikerne vil have mere undervisning, må de jo bare ændre på de beslutninger, de selv har lavet i forbindelse med Atuarfi tsialak. - Lærerne kan jo evt. fritages for at forberede sig, lave årsplaner for hver enkelt elev, karaktergivning, rette opgaver, holde forældremøder, frikvartervagter, rette trintest, og ikke mindst, lade udsatte børn passe sig selv. - Er det mon det politikkerne tænker på, når de vil have mere undervisning? Manipulationer Sivso Dorph peger på, at lærerne i et par byer har demonstreret under besøg af landsstyremedlemmer, der har rejst langs kysten. De lærerstuderende er også gået ind i konfl ikten, da de demonstrerede over for politikerne. -Jeg har mødt mange lærere, der er trætte af politikernes manipulationer over for borgerne, siger han. Formanden undrer sig over, at politikerne er gået ud og nærmest er gået igang med at forhandle, to år efter at den sidste overenskomst udløb. - Jeg kan heller ikke forstå, at formanden for Kanukoka går ud og siger, at opgaver som sociale opgaver, tilsyn af faglokaler, gårdvagt og ledelse kan løses af andre end lærere. - Nu meddeler landsstyret, at landskassen vil betale for, at der skal ansættes samtalepersoner på skolerne. - Kommuneqarfi k Sermersooq har et genopslag på tre stillinger som socialrådgivere til skolerne. Det er jo almindelig kendt at kommunerne har meget svært ved at ansætte socialrådgivere til deres forvaltninger, siger formanden. Sivso Dorph undrer sig over, at landsstyret og Kanukoka kommer med en række tiltag fremfor at forhandle. - Vores overenskomst udløb for to år siden. De har haft rig lejlighed til at gå ind og forhandle med os. Nu kommer de med en række forslag. Det er en underlig måde at tackle forhandlinger på, siger han. Det er Lena Reimers indlæg fra Sermitsiaq.ag. i februar, som svar til politikerne, da debatten meget forenklet gik på fl ere undervisningstimer. Ilinniartitsisoq 4

5 RENTEÆNDRING Med udgangspunkt i de seneste rentestigninger fra pengeinstitutterne, har Tjenestemændenes Låneforening besluttet at hæve foreningens udlånsrente med 0,25% p.a. således at renten ændres til 6,25 % pa. med virkning fra Der er fortsat ingen omkostninger eller gebyrer forbundet med at optage lån hos TJL. Der henvises i øvrigt til foreningens hjemmeside - www. tjlaan.dk - der snarest opdateres med ændringerne, og hvor øvrige lånebetingelser mv. forefi ndes. ERNIAT ALLANNGORNERAT Piffi ssami kingullerpaami aningaaseriviit ernialiisarnerminni qaffannerat tunngavigalugu, tjenestemændit aningaasanik taarsigassarsiniartarfi at Tjenestemændenes Låneforening aningaasanik atukkiigaangami erniaritittakkani 0,25% p.a.-mik qaffanniarlugu aalajangerpoq, taamaalilluni 6,25 % p.a. ernialiinerminut miit atulissavaa. TJL-imut aningaasanik taarsigassarsiniarneq suli saniatigut aningaasartuutaannanilu gebyreqanngilaq. Kattuffi up nittartagaa - erniinnaq allannguutinik taarsigassarsiniarnermullu paasissutissat allat ilanngullugit nutarsigassaasoq suli alakkarneqarsinnaavoq. Ilinniartitsisoq - annoncer Du kan annoncere i Ilinniartitsisoq både som privat og som skole. Bladet bliver læst af mere end lærere langs kysten, så det er et godt medie at annoncere efter nye lærere. Samtidig er det et godt sted at annoncere for private, da bladet bliver læst af beslutningstagerne omkring skolernes økonomi. Privatannoncer 1/1 side kr ,00 1/2 side kr ,00 1/4 side kr ,00 1/8 side kr. 700,00 Stillingsannoncer 1/1 side kr ,00 1/2 side kr ,0 1/4 side kr. 800,00 1/8 side kr. 500,00 Inuinnartut aamma atuarfi ttut Ilinniartitsisoq annonceliiffi gisinnaavat. Atuagassiaq sinerissami ilinniartitsisunit sinneqartunit atuarneqartarpoq, taamaammallu nutaanik ilinniartitsisussarsiorluni annonceliiffi ssaqqilluni. Aamma inuinnarnut annoceliiffi ssaqqissuuvoq, tassami atuarfi it aningaasaqarniarnerannut tunngasunik aalajangiisartuusunit atuarneqartarami. Inuinnartut annonceliussat Qupperneq 1/1 kr ,00 Qupperneq 1/2 kr ,00 Qupperneq 1/4 kr ,00 Qupperneq 1/8 kr. 700,00 Sulisussarsiorluni annoceliussat Qupperneq 1/1 kr ,00 Qupperneq 1/2 kr ,00 Qupperneq 1/4 kr. 800,00 Qupperneq 1/8 kr. 500,00 Ilinniartitsisoq 5

6 Samtalelærere er nødvendige Børn og forældre med ondt i livet fylder meget i dagens folkeskole, både hos lærerne og eleverne - Indimellem føler jeg, at jeg sidder i en konsultation for børn og voksne med ondt i livet, siger skoleinspektør Sara J. Brandt under en samtale fredag middag, hvor en lang arbejdsuge i Atuarfi k Gammeqarfik i Aasiaat slutter om nogle timer. Dagen er startet med at en mor brød grædende sammen over sit liv, under en samtale om hendes barn på skolen. Det er blot en af de mange situationer, som de ansatte oplever på en uge. Gammeqarfi k er en skole med godt 400 elever og 53 lærere ifølge det seneste stillingsopslag på lærere. Det er en skole, som bruger samtalelærere til børn og har et kriseberedskab. Det er nødvendigt i et samfund, hvor mange børn møder mange barrierer i deres opvækst. Samtalelærere Skoleinspektøren siger, at der er afsat 600 timer om året fordelt mellem tre samtalelærere. - Vi indførte ordningen, da en pædofi lisag blev optrevlet i midten af halvfemserne hvor godt 27 drenge var involveret. Det var en del af en større indsats for de misbrugte børn i Aasiaat, siger Sara J. Brandt. Igen i 2008 var der en større pædofi lisag i Aasiaat. I dag tager samtalelærerne sig af børn om året. Det er børn, der har været udsat for seksuel misbrug, børn i sorg efter tragiske begivenheder i familien. Børn, der har oplevet selvmord i deres nære familie eller omgangskreds. Børn og unge med selvmordstanker. Det er børn, der mangler omsorg, begår butikstyverier, børn og unge der skærer sig (cutting). Skilsmissebørn, hvoraf det ene forældre er rejst fra byen. Det er børn, der har misbrugsproblemer med hash eller snifning. - Det er børn, vi bliver nødt til at tage hånd om, hvis skolen skal fungere. Vi har planer om, at ansætte en socialrådgiver. Men foreløbig har vi givet opgaven til lærerne. De kender eleverne og ordningen fungerer godt, siger hun. Kriseberedskab Gammeqarfi k har også et kriseberedskab for situationer, der opstår uventet. - Selvmord er et problem, som også vi bliver nødt til at forholde os til. Vi havde i denne uge en elev, der kom, og fortalte os om en selvmordstruet kammerat. Der måtte vi sætte vores kriseberedskab ind, både over for den selvmordstruede og kammeraterne, fortæller skoleinspektøren. Folkeskolen bliver også nødt til at forholde sig til meget andet, som møder børnene i deres opvækst: - Vi har en gruppe børn, der aldrig kommer i skole. De har forældre, der ikke har overskud til at sende deres børn i skole. Vi forsøger at få kontakt med dem, og bliver nødt til at involvere de sociale myndigheder. - Vi bliver nødt til at holde øje med, at børnene har madpakke med i skolen. Hvis de ikke har, kontaktes forældrene og hvis de ikke kommer med mad til børnene er vi nødt til at handle og derefter indberette det til socialforvaltningen. Der er en del børn, der ikke får mad nok allerede i midten af måneden. Det er ikke kun børn fra familier med lave indtægter. Vi har familier, som ikke kan administrere deres indkomster. Utopi Sara J. Brandt er glad for, at der er et tværfagligt samarbejde om børn og unge i Aasiaat, som nu er oppe at køre igen. - Det giver et godt samarbejde mellem de instanser, der kommer i berøring med børn og unge. Det tager selvfølgelig masser af tid, men det er nødvendigt, siger hun. Det her arbejde tager lang tid, hvornår får du så tid til det egentlige skolearbejde, nemlig den pædagogiske ledelse af skolen? - Jeg arbejder mindst ni - ti timer hver dag. Nogle uger er selvfølgelig mere stille. Men vi kan ikke bare lukke øjnene for børn, der har ondt i livet, ellers vil skolen ikke fungere, siger hun. Sara J. Brandt mener, at den sidste forordning giver lærerne mulighed for, at arbejde med børnene på grønlandske præmisser. - Jeg tror at det er utopi at forestille sig en skole, hvor lærerne blot underviser, uden at tage hensyn til at en meget stor del af klassen ikke er modtagelig for undervisningen, slutter hun. Ilinniartitsisoq 6

7 Ilinniartitsisut oqaloqatiginnittartut pisariaqarput Meeqqat angajoqqaallu qamuuna anniaatillit meeqqat atuarfi anni initupput, ilinniartitsisut atuartullu akornanni - Meeqqat inersimasullu qamuuna anniaatillit katsorsartarfi anni sulisutut ilaanni misigisarpunga, sapaatip akunnera takisooq naalersoq, atuarfi k Gammeqarfimmi pisortaq Sara J. Brandt oqarpoq. Taassuma allaffi ani ulloq aallartippoq, meeraq pillugu oqaloqatigiinnermi inuunini tujormigalugu anaanaq qiarujussuarmat. Aturfi mmi sulisut sapaatip akunnerani aqqusaagaasa tamanna ilagaat. Atuarfi k Gammeqarfik 400-it missaannik atuartoqarpoq 53-inillu ilinniartitsisoqarluni. Atuarfi up taassuma ilinniartitisut oqaloqatiginnittartut atugarai, tassaanngannarlu pisoqarsinnaaneranut sillimasoqarluni. Tamanna pisariaqarpoq inuiaqatigiinni meeqqat aporfi ssarpassuarnik aqqusaagaqartut akornanni. Oqaloqatiginnittartut Atuarfi mmi pisortaq oqarpoq, ilinniartitsisunut pingasunut oqaloqatiginnittartunut ukiumut akunnerit 600-it agguaanneqartartut. - Aaqqissuussineq tamanna atulerpoq, meeqqanik atornerluinermut atatillugu nukappiaqqat 27-it pinerluffi gineqarsimasut taamani paasineqarmat. Meeqqanik atornerlugaasimasunik sullissinermi annertuumi taamani ilaavoq, Sara J. Brandt oqarpoq. Meeqqanik atornerluinermik pinerlunneq meerarpassuarnik eqquisoq alla 2008-imi paasineqarpoq. Ukiumut meeqqat 40-it 50-illu akornanni sukumiisumik oqaloqateqarnissamik pisariaqartitsisarput: Meeqqat atornerlunneqarsimasut, ilaqutariinni sakkortuumik pisoqartillugu meeqqat aliasuttut. Meeqqat qanigisaminni imminoornermik nalaataqartut. Meeqqat inuusuttullu imminornissamik eqqarsaateqartut. Meeqqat paaqqutarineqanngitsut, tillinniartartut, meeqqat inuusuttullu savimmik unngiaatilluunniit savittaanik imminut kilersittartut (cutting). Angajoqqaat avinneratigut angajoqqaamik nuuttumik maqaasisut. Meeqqat atornerluisut naammaarinermik hash-milluunniit. - Atuarfi k atuarfittut ingerlasinnaassappat meeqqat arlaatigut ajuutillit takunngitsuusaaginnarsinnaangilagut. Inunnik siunnersuisumik atorfi nitsitsinissarput siunissami pilersaarutigaarput. Suliarli tamanna ilinniartitsisunut tunniupparput. Taakkumi atuartut ilisarisimaqqissaarpaat, aaqqissuussinerlu ingerlalluarpoq, oqarpoq. Sillimaneq Ilimaginngisamik pisoqartillugu sulisussanik piareersimasunik Gammeqarfi k sillimasoqarpoq. - Imminorneq ajornartorsiutaavoq alaannagassaanngitsoq. Sapaatip akunnera una atuartoq takkuppoq oqaluttuaralugulu ikinngutini imminornissamik pilersaaruteqartoq. Taamaasinerani piareersimasuutitta meeraq imminoornissamik qunusaarisoq ikinngutaalu oqaloqatigisariaqarpaat, atuarfi mmi pisortaq oqaluttuarpoq. Atuarfeqarfi up allarpassuit nakkutigisariaqarpai, meeqqat alliartornermini aporfi i amerlammata: - Meerartaqarpugut atuariartorneq ajortunik. Angajoqqaaqarpoq meeqqat atuariartortissallugit nukissaqanngitsunik. Taakku attaveqarfi giniartarpagut, isumaginnittoqarfi llu akulerullugu. - Meeqqat taquaqarnersut malinnaaffi gisariaqarpagut. Taquaqanngippata angajoqqaavi attaveqarfi gisariaqarpagut, nerisassanillu aggiussinngippata isumaginnittoqarfi mmut nalunaarutigisariaqarlugit. Qaammatit qiteqqunnerani meeqqat arlaqartut nerisassanik amigaateqalertarput. Akissaatikitsut meeraat kisimi taamaanngillat. Ilaqutareeqarpormi aningaasanik aqutsisinnaanngitsunik. Takorlooruminaatsoq Sara J. Brandt-ip nuannaarutigaa pisortaqarfi it meeqqanik inuusuttunillu sullissisut qanimut suleqatigisinnaagamigit. - Meeqqanik inuusuttunillu sulinerminni naapitsisartut suleqatigilluarnerat iluaqutaaqaaq. Piffi s- saajarnarpoq, pisariaqarporli, oqarpoq. Sulianut taamaattunut piffi ssaq sivisooq atortariaqarpat, atuarfi mmi suliassat allat soorlu pædagogimmik siuttuuneq qaqugukkut piffi s- saqarfi gisarpigit? - Ulllormut akunnerit 9-10-it atortarpakka. Sapaatip akunnerit ilaat nipaannerusarput. Atuarfi lli ingerlasinnaanngilaq, meeqqat qamuuna naalliuuteqartut takunngitsuusaarlugit, oqarpoq. Sara J. Brandt oqarpoq, peqqussut kingulleq nunatsinni atuuttunik aallaaveqartumik meeqqat sullinnissaanut ilinniartitsisunik periarfi ssiisoq. - Meeqqat ilarpassui ilinniarnissamik piareersimanngitsut akornanni ilinniartitsisut atuartitsinerinnarmik sullissisut piviusorsiorpalunngilaq, naggasiivoq. Tekst: Elna Egede, journalist Ilinniartitsisoq 7

8 Første betingelse for at lære noget er, at man kommer i skole På de fleste skoler, fører man ganske nøje kontrol med elevernes fremmøde til de enkelte timer. På Qeqertarsuup Atuarfi a bliver alt fravær på trin 3 lagt ind i et regneark, således at der er fuldt overblik over den enkelte elevs fravær. Fraværet bliver gjort op uge for uge, og det er et krav at lærere og ledelse reagerer på stigende eller uforklarligt fravær. For de allerfl este elever er der tale om et helt normalt fravær i forbindelse med sygdom og lignende, men der er til stadighed 8-10 elever, der skal reageres overfor - hver uge. Blandt andet for at løse denne opgave, har skolen lavet et anderledes klasselærersystem på ældstetrinnet. Hver elev og dennes forældre har fra skoleårets start fået tildelt en af trinnets lærere som personlig vejleder. Det betyder, at alle lærere på ældstetrinnet er vejleder for 4-5 elever og deres forældre. Når der er problemer med fremmødet, kontakter vejlederen først eleven og siden forældrene, for at få løst problemet i fællesskab. Det er et rigtigt godt system, vi har fået lavet, siger trinleder på ældstetrinnet Nuka-Thomas Broberg. Vi er kommet meget tættere på de elever og forældre, som vi er vejledere for, og det giver gode resultater. Eleverne og forældrene giver også udtryk for, at de er glade for den måde at samarbejde på, men det løser naturligvis ikke alle problemer, siger Nuka-Thomas. For enkelte elever, kan det vise sig svært at få dem med i et samarbejde, selvom forældrene er meget villige, forklarer Nuka-Thomas. Ofte viser det sig, at det er problemer i hjemmet, der afspejler sig i elevens adfærd på skolen. I ganske få tilfælde, er det umuligt, at etablere et fornuftigt samarbejde mellem elev, forældre og vejleder, og så må skoleledelsen på banen, fortæller han og fortsætter: Det betyder ikke at vejlederen er ude af billedet, men bare at skolelederen træder til, og forsøger at bidrage til at etablere et fornuftigt samarbejde. I sidste ende er det jo ledelsen, der skal bringe sagen videre, hvis socialforvaltningen eller andre skal inddrages. Nuka-Thomas tilføjer, at ordningen også har ført til et større engagement og en større ansvarlighed hos trinnets lærere. Det er meget mere overskueligt at arbejde med 4-5 elever og deres forældre end med en stykker, som klasselærerne gjorde i gamle dage` - og det betyder også at alle lærere er engageret og at samarbejdet blandt lærerne er blevet bedre. For Nuka-Thomas s eget vedkommende betyder det, at han normal skal arbejde med et par elever og deres forældre hver uge, og det tager jo en del tid Men det får vi jo også løn for, og tiden er givet rigtig godt ud, for vi får skabt en bedre skole for eleverne, slutter han. Ilinniartitsisoq 8

9 Tekst / Foto: Jan Ellesgaard Ilikkagaqarnissamut piumasarisaasoq siulleq tassa atuariartorneq Atuarfinni amerlanerpaani atuartut tiiminut ataasiakkaanut takkunnersut nakkutigeqqissaarneqartarput. Qeqertarsuup Atuarfi ani Angajullerni atuartut peqanngiffi i tamarluinnarmik regnearkenut ikkussorneqartarput, taamaasiornikkut atuartut ataasiakkaat qanoq peqanngiffeqartiginersut imaaliallaannaq takuneqarsinnaasarlutik. Sapaatip akunnikkaartumik atuartut peqanngiffi i kisinneqartarput, piumasaqaataavorlu atuartut peqanngiffi i amerliartorpata sumiluunniit peqquteqarnersut naluneqarpata ilinniartitsisunit atuarfi ullu pisortaanit qisuariarfi gineqarnissaat. Atuartut amerlanerpaat nalinginnaasumik peqanngiffi it tassaasarput napparsimaneq assigisaaluunniit, taamaakkaluartoq atuartoqartuarpoq 8-10-nik amerlassusillit sapaatip akunneri tamaasa qisuariarfi gineqartussanik. Suliassat ilaatigut tassunga tunngasut pitsaasumik ingerlanniarlugit atuarfi k Angajullernut allaanerusumik klasselærerit periaasissaanik suliaqarput. Ukioq atuarfi usoq nutaaq aallartikkaangat atuartut tamarmik angajoqqaavilu Angajulliit ilinniartitsisuanik aalajangersimasumik siunnersortissaminnik saaffi ssaqalertarput. Imaappoq tassa Angajullerni ilinniartitsisut tamarmik atuartunut 4-5-nulluunniit taakkulu angajoqqaavinut siunnersortaalertarlutik. Atuanngikulasoqaleraangat siunnersortip atuartoq siulliullugu attavigisarpaa kingornalu ajornartorsiut ataatsimoorluni iluarsiniarlugu angajoqqaavi saaffi gisarlugit. Suleriaasiliarput taanna pitsaasorujussuuvoq Angajulliit trinlederia Nuka-Thomas Broberg oqarpoq. Atuartut angajoqqaallu siunnersortakkavut qanillinerujussuusarpavut, tamannalu pitsaasunik sunniuteqartarpoq. Atuartuutitta angajoqqaavisalu aamma taamatut suleqatigiinneq pitsaginerarlugu oqaatigisarpaat, kisianni soorunami imaanngilaq ajornartorsiutit tamarmik taamaaliornikkut qaangerneqartartut Nuka-Thomas oqarpoq. Tassami atuartut ataasiakkaat suleqatiginiarlugit ajornakusoorsinnaapput, angajoqqaavi qanorsuaq suleqataaniartigigaluarpataluunniit, Nuka-Thomas nassuiaavoq. Amerlanertigut atuartup atuarfi mmi piuminaanneranut angerlarsimaffi mmi ajornartorsiuteqarnera peqqutaasartoq paasinarsisarpoq. Akuttusoorujussuarmik pitsaasumik atuartup, angajoqqaat siunnersortillu akunnerminni suleqatigiinniarnerat ajornarluinnarsinnaasarpoq, taamaattoqartillugu atuarfi up pisortaa sassartariaqartarpoq, oqaluttuarpoq ingerlaqqillunilu: Taamaattoqartillugu imaanngilaq siunnersorti tunuavittartoq, atuarfi ulliuna pisortaata pitsaanerusumik suleqatigiittoqarnissaa siunertaralugu iliuuseqaqataasartoq. Atuarfi ummi pisortaa tassaavoq suliaq socialforvaltningimut allamulluunniit ingerlateqqissappat ingerlateqqiisussaq. Nuka-Thomasip nangilluni oqaatigaa, taamatut suleriaaseqarnerup kingunerigaa trinip ilinniartitsisui pimoorussinerullutik akisussaaffeqarnerminnillu paasinnilluarlutik sulinerat. Massakkut atuartunik 4-5-nilluunniit taakkualu angajoqqaavinik sullissineq, soorlu qangaanerusoq klasselærerit atuartunik nilluunniit sullissineriniit oqinnerujussuuvoq tamassumalu kinguneraa ilinniartitsisut tamarmik pimoorussinerulernerat ilinniartitsisoqatigiillu akunnerminni suleqatigiilluarnerulernerat. Nuka-Thomasimut imaaleraluarpoq nalinginnaasumik sapaatip akunneri tamaasa atuartunik arlariinnik taakkulu angajoqqaavinik sullissisariaqalerneq, tamannami aamma piffi ssamik tigusingaatsiartarpoq. Tamannali aamma akissarsissutigisarparput, piffi ssamilli taanna pitsaalluinnartumik atuineruvoq, atuartuutsivummi pitsaanerusumik atuarfeqartsilerpavut, naggasiivoq. Ilinniartitsisoq 9

10 Redegørelsen om den regionale udviklingsplan( RUS) har været det centrale omdrejningspunkt for politikerne under konfl ikten mellem Imak og det offentlige. Her er afsnit, der dels er årsagen til RUS redegørelsen og afsnittet om folkeskolen. Redegørelsen blev præsenteret for landstinget sidste år. Finanspolitiske udfordringer Redegørelsen om den regionale udviklingsstrategi forudser et meget stort gab mellem offentlige indtægter og udgifter, der vil vokse i de næste år - Grønland står overfor nogle alvorlige fi nanspolitiske udfordringer, der kun vil blive større i fremtiden, som følge af den demografi ske udvikling, står der blandt andet i redegørelsen, som politikerne har forsøgt at formidle i det sidste år. Der bliver født færre børn samtidig med, at befolkningen lever længere. Det betyder, at der bliver færre erhvervsaktive til at forsørge stadig fl ere ældre. Den demografi ske udvikling gør, at der bliver pres på de offentliges serviceydelser. Prognoser fra Økonomisk Råd viser, at presset på de offentlige udgifter vil vokse ganske eksplosivt efter Atuarfitsialak Der bliver allerede født færre børn og det burde påvirke de offentlige udgifter i en positiv retning. Det sker ikke, fordi udgifterne blandt andet til folkeskolen ikke har fulgt de faldende børnetal. - Denne tilpasning har hidtil ikke fundet sted, da ressourceforbruget pr. elev i folkeskolen i stedet er steget markant. Hvis den udvikling fortsætter, er de offentlige udgifter undervurderet, og der vil blive et endnu større gab mellem udgifter og indtægter, står der blandt andet i redegørelsen om regional udviklingsstrategi. Her peger RUS redegørelsen på bestemmelserne i folkeskoleforordningen om overgangen mellem den tidligere og nugældende skoleordning, der gør, at der vil gå et par år, før det kan ses på ressourceforbruget, at elevtallet falder. Men det er slet ikke nok til at udligne forskellen mellem de offentlige udgifter og indtægter: - De offentlige udgifter skal med andre ord reduceres samtidig med, at der sikres et større indtægtsgrundlag. Denne tilpasning skal ske allerede nu, da en udskydelse blot vil medføre et endnu større tilpasningsbehov i fremtiden. Uddannelse Det er derfor politikerne får et råd om, at handle nu. De skal navnlig sikre en arbejdsstyrke, der er tilpasset den fremtidige erhvervsstruktur. Det kræver en tilstrækkeligt uddannet arbejdsstyrke. Her spiller folkeskolen og uddannelsessystemet en central rolle. Det er kun fi re ud af ti borgere, der i dag har en kompetencegivende uddannelse. Uddannelsesstatistikken viser, at det stadig kun er 43 procent, der er startet på en ungdomsuddannelse to år efter folkeskolen. - En af de sikreste måder at sikre en større indtægtsgrundlag til landskassen er ved at øge arbejdsstyrkens uddannelsesniveau. Produktiviteten vil vokse og skattegrundlaget vil blive markant større, når erhvervsindkomsten for den enkelte medarbejder stiger betydeligt. Det betyder også, at der vil blive lagt en dæmper på udgifter til overførselsindkomster, fordi uddannede på arbejdsmarkedet ikke er så udsatte, som ufaglærte. En faglært tjener 30 procent mere end en ufaglært, mens en borger med en lang videregående uddannelse tjener dobbelt så meget som den ufaglærte. Fakta I 2010 vedtog Naalakkersuisut en vision for den regionale udviklingsstrategi, som er inspireret af den grønlandske selvstyrekommissions betænkning, for at have en overordnet ledetråd for arbejdet,der er i tråd med et bredt politisk funderet mål for samfundets udvikling. Vision for den regionale udviklingsstrategi det strategiske mål: Regionaludviklingsstrategien skal give gode rammer for udvikling af et selvbærende samfund,hvor alle har mulighed for at udvikle sig og opretholde livet ved aktiv selvforsørgelse. Ilinniartitsisoq 10

11 Tekst: Elna Egede, journalist Folkeskolen er samfundets fundament Redegørelsen om den regionale udviklingsplan har blandt andet taget temperaturen på folkeskolen og kommet med forslag til indsatsområder. - Folkeskolen er et afgørende fundament for udviklingen af samfundet, indleder redegørelsen sit afsnit om folkeskolen. En gennemgang af resultaterne fra folkeskolens afgangsprøver giver dog et dystert billede. Elevprofi ler, der er udarbejdet af departementet for uddannelse i samarbejde med Inerisaavik viser nemlig, at det kun er 42 procent af eleverne, der bliver rustet til at klare uddannelsernes krav. Børnene bliver inddelt i fagligt svage elever, en mellemgruppe og stærke elever. Mellemgruppen udgør 68 procent af alle elever. Her opdeler redegørelsen i stærke gode elever og dårlige gode elever. Samlet set er det godt halvdelen af eleverne, der er dårlige gode elever, der er fagligt svage især indenfor sprogfag. Redegørelsen anbefaler, at fokus skal rettes mod netop de elever: - Skal fremdriften i uddannelsesplanen fortsætte er det gruppen af de dårligste af mellemgruppen, der skal støttes. Lærere løfter Undersøgelser af elevernes eksamenskarakterer viser, at uddannede lærere giver bedre resultater. - Der er en positiv sammenhæng mellem lærerdækningen og den gennemsnitskarakter, der opnås af eleverne. Det er forventeligt, men det er overraskende at sammenhængen er så stærk, som den ser ud til at være. - Sådanne analyser skal dog tages med det forbehold, at nogle skoler kan have mange socialt udsatte grupper. Det bør korrigeres for fremadrettet. - Tallene er så markante, at det giver anledning til yderligere at få analyseret de mulige sammenhænge. RUS redegørelsen gør opmærksom på, at det er en national opgave at få løftet niveauet i folkeskolen: - Det er en opgave, der ikke alene skal løftes i den enkelte klasse eller skole. Den fordrer en bred og helhedsorienteret indsats på mange niveauer og med inddragelse af en række interessenter. Mere undervisning Redegørelsen peger på en række tiltag, der er blevet igangsat af Kanukoka i samarbejde med Inerisaavik. Det er overskrifter som analyser, vejledning, ordninger, der er sat igang, elever med særlige behov, ressourceforbrug, ressourcepersoner og andre områder. Det er i afsnittet supplerende behov, at politikerne har fundet deres argumentation for fl ere undervisningstimer. - Bedre ressourceudnyttelse af knappe lærerressourcer, herunder øget fokus på at anvende uddannende lærere i folkeskolen, og så vidt muligt sikre, at disse har en stor del af deres undervisning i deres linjefag. I netop dette afsnit om supplerende behov indgår også andre undervisere: - Inddragelse af andre ressourcegrupper til at forestå dele af undervisningen, herunder eksempelvis gennemførelse af temauger i samarbejde med virksomheder og arbejdsmarkedets parter. Dette bør ske i samarbejde med en lærer. Fakta Her er delstrategierne i den regionale udviklingsplan: Fokuseret indsats i folkeskolen En lettere overgang mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne En samlet plan for ungdomsuddannelserne Et rummeligt arbejdsmarked med faglig mobilitet og fysisk mobilitet Etablering af erhvervsklynger omkring væksterhverv Modernisering af det kystnære fi skeri Øget afsætning af grønlandske fødevarer Ilinniartitsisoq 11

12 Tekst: Elna Egede, journalist Aningaasalersuinermi unamminartut Pisortat isertitaat aningaasartuutaallu akornanni ikersuaq ukiuni tulliuttuni alliartuinnassasoq, nunap immikkoortortaani aaqqissuussamik pilersaarusiorneq pillugu nalunaarusiami, RUS-imi siulittuutigineqarpoq. - Nunarput aningaasalersuinermi politikkikkut ullumikkut unammilligassaqarpoq erloqinartunik, annertusiartortussanillu nunatsinni ukioqatigiikkuutaat agguataarnerisa allanngoriartornerat ilutigalugu, nalunaarusiami allassimasoq, ukiumi kingullermi politikerit oqariartuutiginiarsaraat. Meeqqat inunngortartut ikiliartorput, innuttaasut utoqqalisut amerliartortut. Taama pisoqarneratigut siunissami utoqqarnik pilersuisussat ullumikkornit ikinnerulissapput. Taama pisoqarnera pisortat kiffartuussinissamik neqeroorutaanut pinngitsoorani sunniuteqassaaq. Aningaasaqarnermik siunnersuisut naatsorsueqqissaarnerisa takutippaat, pisortat aningaasaliissutaat allanngortinneqanngikkunik 2020-ip kingorna amerlipiluussasut. Atuarfitsialak Meeqqat inunngortartut ikilereerput, tamannalu pisortat aningaasaliissutaanut pinngitsoorani sunniuteqartussaagaluarpoq. Taamaattoqanngilarli, atuarfi mmut aningaasartuutit meeqqat ikiliartorneranik malinnaanngimmata. - Naleqqussaanerlu tamanna maannamut suli pisimanngilaq, tamatumani atuartumut ataatsimut atugassarititaasutigut atuisarneq akerlianik malunnaatilimmik qaffassimammat. Ineriartornerlu taanna taamatut ingerlaannassappat pisortat aningaasartuutigisassaat annertussusilernerat appasinaagaassapput, taamaattumik malitsigissallugu pisortat aningaasartuutigisartagaasa isertitaqaatigisartagaasalu akornanni nikinganerata suli annertunerulernissaa, ilaatigut allassimavoq. Tikkuarneqarpoq, meeqqat atuarfi at pillugu peqqussutip siusinnerusukkut atuuttup aammalu maannakkut atuuttup akornanni ikaarsaariartoqarnissaa pillugu aalajangersakkat pisuusut. Aatsaat ukiut marlussuit suli ingerlaqqaassapput isumalluutitigut atugassarititaasutigullu takuneqarsinnaalernissaanut atuartut ikiliartortut. Sulili aningaasartuutit ikileqqittariaqarput, isertitanut malinnaassagunik. - Aningaasartuutit ikilisinneqassapput, illuatungaatigullu isertitat amerliartortariaqarput. Taama pisoqanngippat, siunissami naleqqussaaneq sakkortunerusoq atorneqartariaqassaaq. Ilinniartitaaneq Politikerit sinaakkusersuisariaqarput, sulisinnaasut siunissami inuussutissarsiutinut piareersarlugit. Malinnaasinnaassagutta sulisinnaasut ullumikkornit ilinniaqarnerusariaqarput. Tassanilu atuarfeqarfi k ilinniartitaanerlu tunngaviussapput. Innuttaasut quliuppata ilaat sisamat ullumikkut ilinniaqarput. Ilinniagartunillu naatsorsuutit takutippaat, atuarfi mmi naammassisimasut ukiut marluk qaangiunneranni 43 procentit ilinniarfi nniittut. - Isertitassat isumannaarnissaannut periarfi ssat pitsaanerpaat ilaat tassaavoq sulisorineqarsinnaasut ilinniagaqarsimassutsikkut qaffasinnerusumik inissisimalersinnaanissaat. Nioqqutissiorneq annertusissaaq, kisianni aamma akileraarutitigut isertitat amerlissapput, tamatumani sulisut ataasiakkaat isertitarisartagaat annertuumik qaffassammata. Ikiuutinut aningaasartuutit ikilissapput, ilinniarsimasut ilinniarsimanngitsunit aalajaannerusumik inissisimasarmata. Suliamik ilinniarsimasoq ilinniarsimanngitsumit 30 procentimik aningaasarsiaqarneruvoq, qaffasissumik ilinniarsimasoq ilinniarsimanngitsumit marloriaammik isertitaqarpoq. Fakta Naalakkersuisut nunap immikkoortuini aaqqissuussamik pilersaarusiortoqarnissaanik takorluugaq 2010-mi akuersissutigaat, taannalu isumassarsiarineqarpoq Nunatta nammineq namminersornissaq pillugu isumaliutissiissutaanit, tamatumani suliaq pineqartoq pillugu tunngaviusumik malinnaavissaqarfi usinnaaqqullugu, inuiaqatigiinni ineriartornermut politikkikkut anguniakkat siamasissumik aamma malinnaaffi usinnaaqqullugu. Nunap immikkoortuini aaqqissuussamik pilersaarusiornermit takorluukkat aaqqissuussamik anguniakkat: Nunap immikkoortuisa ineriartortinnissaannut periusissaq inuiaqatigiit imminut napatittut ineriartornissaannut pitsaasumik toqqammavissiissaaq, kikkut tamarmik ineriartornissaminnut namminerlu pilersornermikkut inuunerup ingerlannissaanut periarfi ssaqarlutik. Ilinniartitsisoq 12

13 Nunap immikkoortuini aaqqissuussamik pilersaarusiornissamut nalunaarusiaq annertuumik qitiuvoq, Imak pisortallu isumaqatigiinniarneranni. Politikerit oqallinnermi tunngavilersuutitut atugaat, aaku atuarfeqarfi mmut tunngasut. Nalunaarusiaq siorna upernaakkut inatsisartuni saqqummiunneqarpoq. Atuarfik - inuiaqatigiit tunngaviat Nunap immikkoortortaani aaqqissuussamik pilersaarusiorneq pillugu nalunaarusiami atuarfeqarfi k kissarnersiorneqarpoq, aaqqiissutissanillu siunnersuusiortoqarluni. - Meeqqat atuarfi at inuiaqatigiit ineriartoqqinnissaannut aalajangersimasumik tunngavissaavoq, Atuarfeqarfi k pillugu allaaserisaq taama aallartippoq, nunap immikkoortortaani ineriartornermik piorsaanissaq pillugu nalunaarusiami. Atuarfeqarfi mmili naammassisut misilitsinerminni angusaannik misissuinerup siunissami aarlerinartoqartoq ersersippaa. Atuartut pillugit misissuineq ilinniartitaanermut naalakkersuisoqarfi up Inerisaaviullu ingerlataata takutippaa, atuartut 42 procentiinnai ilinniaqqinnissaminnut piareersimasartut. Meeqqat agguarneqarsimapput, meeqqat fagitigut sanngitsorujussuit, akunnattumiittut, nukittuullu. Akunnattumiittut meeqqat 68 procentii avinneqarput, ilaat taaneqarlutik ajunngitsut nukittuut, ajunngitsullu sanngiitsut. Ajunngitsut sanngiiffeqartulli meeqqat tamarmiusut affaat tikillugit amerlassuseqarput. Taakku siunissami ikorfartorneqassasut inassutigineqarpoq: - Ilinniartitaanermut pilersaarusiaq naapertorlugu siumukarneq ingerlaqqiinnassappat akunneranniittunit angusakinnerusartut taakkuupput ikorfartorneqartussat. Ilinniartitsisut kivitsisarput Atuartut karakteriisa takutippaat, ilinniarsimasunik ilinniartitisullit karakteriginnerusartut. - Takuneqarsinnaavoq ilinniartitsisoqarniarnikkut tunuliaqutaqarneq aamma karakteerit agguaqatigiinnerisa akornanni pitsaasumik ataqatigiittoqartoq. Tamanna naatsorsuutigineqareersinnaavoq, kisianni tupaallannarpoq taakku imminnut ataqatigiinnerat taama erseqqitsigimmat. - Nalilersueqqissaarinerilli taamaattut nangaassuteqarfi usariaqartarput, tamatumani atuarfi it ilaat ilaqutariinni inuttut atugarisamikkut atugarliuuteqartunik amerlanerusunik atuartuuteqarsinnaasarmata. - Tamannali siumut sammisumik naqqiiffi gineqarsinnaasussaassaaq. Kisitsit tunuliaqutaat ima erseqqitsigaat tunngavissaqartitsillutik imminnut ataqatigiissinnaanerannik annertunerusumik nalilersueqqissaarinissamut. Nalunaarusiap RUS-ip inassutigaa, atuarfeqarfi mmi killiffi k inuiaqatigiinni ataatsimut kivitseqatigiinnikkut qaffassarneqassasoq: - Suliassaavoq klassini ataasiakkaani imaluunniit atuarfi nni ataasiakkaani kisimi isumagineqartariaqanngitsoq, kisiannili immikkoortuni inissisimaffi usuni amerlaqisuni siamasissumik ataatsimoorussiviusumillu sammivilimmik iliuuseqarfi usariaqartoq suliamullu attuumassuteqartut arlallit aamma akuuffi gisassaattut. Atuartitsineruneq Kanukoka Inerisaavimmik suleqateqarluni sulianik arlalinnik aallartitsisimanera tikkuarneqarpoq. Suleqatigiiffi ssat qulequtaat ilaatigut makkuupput, misissueqqissaarnerit, ilitsersuinerit, aaqqissuussinerit allartitassat, meeqqat immikkut pisariaqartitsisut, atuineq, ilinniaqqissimasunik atuilluarneq il.il. Taakkuli iluarsisassat avataatigut qulequttami ilassutaasumik pisariaqartitat -ni atuartitsinerit amerlinissaanik politikerit oqalunnerat tunngaveqarpoq: - Ilinniartitsisussaaleqinermi isumalluutigisinnaasanik pitsaanerusumik atuisinnaanissaq, ilanngullugu meeqqat atuarfianni ilinniartitsisut ilinniarsimasut atorneqarnerisa annerusumik sammineqarnissaa, tassuunakkut sapinngisamik isumannaarsinnaajumallugu atuartitsisarnerisa annerusumik ilinniagassatut qinersimasaannut (liniefag) sammitinneqarnissaat. Ilassutini taakkunani aamma atuarneqarsinnaavoq, ilinniartitsisuunngitsunik atuisalernissaq: - Atuartitsinerit ilaannik inuit isumalluutaasinnaasut allat ilaasinnaapput, ilanngullugit assersuutigalugu suliffeqarfi it suliffeqarnermilu sulianut attuumassuteqartut suleqatigalugit aalajangersimasumik sammisaqartitsiviusunik aaqqissuussinerit. Tamanna ilinniartitsisumik suleqateqarnikkut pisariaqarpoq. Fakta Nunap immikkoortortaani aaqqissuussamik pilersaarusiornermit sammisat pingaarnerit: Meeqqat atuarfi anni immikkut sammisaqarluni iliuuseqarneq Meeqqat atuarfi ata aamma inuusuttunut ilinniartitaanerit akornanni pisariinnerusumik ikaarsaariartarnissaq Inuusuttut ilinniartitaanerit pillugit ataatsimut pilersaarut Suliffeqarneq suliaqarfi tsigut nuttarfiusinnaallunilu allamut nuttarfi usinnaasutut inissaqartitsiviusoq Inuussutissarsiutini annertusaaffi usuni inuussutissarsiutinik eqimattanik pilersitsineq Sinerissap qanittuani aalisarnerup nutarteriffi ginissaa. Kalaallit nerisassaataannik annertunerusumik tunisaqarsinnaasarnissaq Ilinniartitsisoq 13

14 Se, hvad vi kan! I denne udgave af Ilinniartitsisoq vil jeg gerne tale om skolens ansigt på Internettet, hvorfor jeg synes, den er vigtig og hvilke rolle den spille i vores hverdag og fremtiden. Men, første en lille anekdote fra den gang jeg var yngre: Da jeg gik på Universitet i Skotland i 90erne, var jeg utilfreds med min uddannelse. Det var bare ikke det, jeg havde forventet. Jeg fortalt mine bekendte om mine frustrationer - og jeg havde stort set intet godt at sige om min BA. Jeg var ikke alene med sådan tanker, der var fl ere på uddannelsen som havde lignede tanker. En af de utilfredse var en student, som jeg ikke havde et særligt godt forhold til. En dag kom vi til at sidde ved siden af hinanden i bussen og for en gangs skyld talte vi med hinanden. Jeg sagde til ham, at jeg fortalte alle og enhver om, hvor dårlig vores uddannelse var. Det syntes han var interessant, men han havde en anderledes vinkel på det, for han tænkte nemlig på fremtiden. Chris, sagde han, jeg føler det samme som dig, men jeg fortælle alle og enhver, hvor super god vores uddannelse er. Så kiggede han lige på mig og sagde: Det gør jeg, fordi jeg gerne vil have et job, når vi er færdige på universitet. Så fattede jeg det - selvom jeg ikke kunne lide, at det skulle være ham som fi k mig til at indse, at jeg havde misforstået det hele. Nu burde jeg måske forklare, at det ikke er min mening, at sige at min skole er dårligt, tværtimod. Men vi har alle sammen oplever frustrationer, ofte i det daglige, og ikke mindst i disse tider, hvor vores overenskomst skal forhandles. Min pointe er, at jeg gerne vil fortælle alle og enhver, hvor fantastisk min skole er, ikke bare for min skylde men for elevernes, kollegernes, byens og ikke mindst Grønlands skyld. Fordi, lige som jeg var nødt til at tænke anderledes efter min bustur, så ændrede jeg også mit syn på min uddannelse denne gang. billeder og video samt historie om, hvad vi har gang i, om vores forskellige projekter og vores samarbejder med skoler og organisationer indenfor og underfor Grønlands grænser. Dan og jeg sørger for at fordele stoffet på de tre medier. På den måde har vi en stor profi l på Internettet, som kan fi ndes gennem en Google-søgning eller ved at følge et link på Facebook. Vi har også en Twitter-konto, men da den ikke er så kendt endnu i Grønland, har vi ikke brugt den så meget - men hvem ved, måske bliver den en hit senere? Nogle vil måske være bekymrede for, hvilke oplysning man deler på disse forskellige websider og sociale medier, men jeg tror, vores læsere vil kunne bekræfte, at de oplysning vi deler, er ganske uskadelige og ikke er mere personlige end dem, der kan fi ndes i telefonbogen. Men hvad så? Hvad skal vi bruge det til og hvorfor er det nødvendigt? Ved at vise og fortælle om skolen gennem skolens hjemmeside og bloggen, er jeg og andre lærere i gang med at ændre synet på skolen. Vi kan løfte forventningerne og dermed også højne begejstringen for vores arbejde, det faglig niveau og ikke mindst vores fremtid. Allerede kan vi se på vores blog, at vi har fået mange læsere over er vi oppe på og vi har fået en del henvendelser fra interesserede lærere, som følger nøje med i, hvad der sker i vores by. Her bruger vi dagens digitale teknologi og sociale medie til at promovere vores skole. Som mange andre skoler i Grønland har vi en webside, og vores opdateres jævnligt med billeder og nyheder, takket være Dan vores IT-mand. Dan er også ansvarligt for skolens Facebook profi l. Mange andre skoler i Grønland har også en profi l på Facebook, det skaber opmærksomhed omkring vores arbejde og det fysiske og psykiske miljø, vi arbejde i. Desuden har vi bloggen, som jeg opdatere jævnligt med Ilinniartitsisoq 14

15 Tekst & foto: Chris Paton, Qaanaaq Man kan sige, at vi bruger disse ting til praktiske information om bl.a. terminsprøvedatoer, information om events på skolen og den type information er til gavn for både forældre, lærer og elever. Men det er klart, at det ikke er alle familier i vores by, som har en computer eller adgang til Internettet. Derfor er det ikke kun på nettet, at vi deler information. Men, det som vi viser på nettet og som er set af interesserede læsere i både Grønland og udlandet, og som vi selv ser på skolens computere, det giver os en glæde og en stolthed, som kan afl æses i elevernes ansigter både på billederne og i virkeligheden, når de peger på skærmen inde i skolens aula. Vi er stolte af det, vi laver, vi vil gerne dele det med andre, og derved viser vi dem den dynamiske del af den grønlandske folkeskole. Det er ikke altid at folkeskolen får gode anmeldelser i medierne, men så kan vi jo sige: Se lige her, se hvad vi kan! Jeg har, lagt mærke til, at fl ere skolehjemsider i Grønland enten ikke er opdaterede eller nøjes med en lille bemærkning om at denne skole er en god skole i udviklingen. Måske er det bare mine ikke-danske ører, som ikke kan lide det udtryk, men jeg vil mener, at hvis vi, som andre grupper, fi rmaer, produkter, hvad ved jeg, gerne vil løfte niveauet, så skal vi vise at vi har fremgang, at vi kan det her, at vi kan noget. Se hvad vi kan! Det handler om at vi har et budskab, det handler om at kommunikere det budskab og det handler om en profi l, som skal kunne støtte vores elevers fremtid. Tænk jer lige, når de står og snakke sammen på gymnasiet og så går det op for dem at nåh, du gik på den skole! Nu forstår jeg det hele! Endnu bedre vil det være en skønne dag, hvor en tidligere elev står ovenfor en arbejdsgiver, som også har hørt om den skole, og har en fornemmelse af, at det må have været en god skole, med aktive og engagerede lærere og elever. Med omtanke, lidt tid og energi kan man faktisk ændre andres syn på en skole.. De forskellige værktøjer fi ndes på nettet, ofte er de gratis. Man skal tænke omhyggeligt i starten over, hvad man vil dele - og husk, at så snart man har lagt ting på nettet er de både offentlige og også permanente. Når man sletter sine Facebook-billeder, f.eks., betyder jo ikke, at andre ikke har gemt dem eller delt dem med andre, uden at du ved det. Sæt ikke noget på nettet, som man vil fortryde senere og slet ikke noget, som kan skade andre. Man skal også tænke omhyggeligt over ens profi l: Hvad for en skole, vil I gerne være, altså, på nettet. Hvad skal jeres profi l fortælle om jer? Og hvem er I interesserede i, at få som læsere? Jeg vil anbefale, at I taler disse ting grundigt igennem inden i går i gang. Anerkend, at ikke alle er lige interesserede i at arbejde med på sådan et projekt, og at det er et projekt, som man ikke lige kan droppe igen, for så bliver det spildt arbejde. Og så tilbage til bussen. David hedder han, som fi k mig til at se det positive i stedet for at fokusere på frustrationer og alt det negative. David og jeg har ikke kontakt med hinanden og jeg har faktisk ikke så meget lyst til, at se ham igen og sådan har han det sikkert også med mig. Men, jeg skylder ham i denne grad tak for at han åbnede min øjne for muligheder frem for begrænsninger - for jeg vil gerne have en fremtid, for både mig selv, mine kolleger og ikke mindst vores elever. Kom se på vores profi l, se på vores skole. Se hvad vi kan! a.gl Ilinniartitsisoq 15

16 Sapinngitsugut takusiuk! Ilinniartitsisumi uani saqqummersumi eqqartorusuppara atuarfi up internettikkut qanoq avammut kiinnernera, sooq uanga pingaartinneriga kiisalu ullutsinni siunissamilu qanoq sunniuteqassanersoq. Siullermilli oqaluppalaannguaq aana qanga inuusunnerugallarama pisimasoq: 90-ikkunni Skotlandip Universitetiani atuarlunga ilinniarnera nuannarinngilara. Takorluukkanniit allaaneruvoq. Nalunngisakka pakatsininnik oqaluttuuttarpakka naamik, BA-nera pillugu pitsaasumik eqqaasassaqanngivippunga. Kisimiinngilanga taama eqqarsartoq, ilinniaqatikka arlariit aamma taama isumaqarput. Naammaginninngitsut ilagaat ilinniartoq uanga nuannarinngisara. Ullut ilaanni busserluta sanileriilluta issiavugut kiisamilu oqaloqatigiilerluta. Oqarfigivara kikkut tamaasa oqaluttuuttarikka, ilinniarnerput qanoq ajortigineranik. Taassuma assut soqutiginarnerarpaa, kisiannili nammineq tamanna allatut isumaqarfi ginerarlugu, tassagooq nammineq siunissani eqqarsaatigigamiuk. Chris, oqarpoq, ilittorluinnaq misigisimavunga, kisianni uanga kikkut tamaasa oqaluttuuttarpakka, qanoq ilinniarfi pput pitsaatiginerarlugu. Taava toqqarlunga qiviariarlunga oqarfi givaanga: Taama iliortarpunga universitetimi atuarnera naammassigukku suliffeqalerusukkama. Taava aatsaat paasilerpara nuannarinngikkaluarlugu taassumarpiaap paasitikkaanga, qanoq uanga paatsuuisimatigisunga. Immaqa isumaqartoqalersinnaavoq uanga oqarusuttunga atuarfi pput qanoq ajoritigalugu, naamik akerlerluinnaanik isumaqarpunga. Tamattami pakatsisarpugut, ingammik ulluinnarni minnerunngitsumillu ulluni makkunani, atuarfi pput pillugu isumaqatigiinniarnerit ingerlaneranni. Tikinniagara unaavoq, kikkut tamaasa oqaluttuukkusuppakka, qanoq atuarfi tta pitsaalluinnassusianik, uanga nammineq pinngikkaluarlunga atuartuutivulli, suleqativut, illoqarfi up minnerunngitsumilli Kalaallit Nunaat pillugu. Peqqutigalugu, taamani bussereerlunga allatorluinnaq eqqarsartariaqalerama, taava aamma malitsigisaanik ilinniagara allatut eqqarsaatigilerakku. Atuarfipput atuarfiup nittartagaatigut bloggiatigullu oqaluttuarisarneratigut, uanga ilinniartitsisullu allat atuarfi mmut isiginninnerput allanngortikkiartuaalerparput. Neriuutivut pitsanngorsarsinnaavavut taakku kingunerissammassuk suliffi tsinnut nuannarinninnerulerneq, ilinniakkavut pitsaanerulersillugit minnerunngitsumillu siunissarput neriunaateqarnerulersillugu. Bloggitsinni takuneqarsinnaalereerpoq qanoq atuarneqartartigisugut nngoreerput ilinniartitsisunillu amerlangaatsiartunit illoqarfi tsinni susoqartarneranik malinnaaqqissaartunit saaffi gineqallattaarluta. Tassani ullormut digitale teknologi inuillu imminnut attaveqaataat atorlugit atuarfi pput sassartaartittarparput. Kalaallit Nunaani atuarfi it allat assigalugit websideqarpugut/ nittartagaqarpugut, taannalu akuttunngitsumik assinik nutaarsiassanillu allanik ilaartorneqartuartuuvoq, qujanartumik Danimit IT-lerisutsinnit. Danip aamma facebookimi profi lerput akisussaaffi gaa. Kalaallit Nunaani aamma atuarfi ppassuit allat facebookimi profi leqarput, taamaattoqarnerata suliffi tsinni avatangiisivut, illutaat tarnikkullu avatangiisivut pillugit suliffi pput soqutigineqarnerulersippai.taassuma saniatigut bloggeqarpugut, uanga taanna assinik videonillu nutaanik sulerinitsinillu soorlu sulianik/ projektinik assigiinngitsunik, atuarfi nnik allanik Kalaallit Nunaatalu iluani avataanilu kattuffi nnik suleqateqarnitsinnik oqaluttuarlunga immertarpara. Danilu marluulluta tusagassiuutit taakku pingasut immernissaat suliarisarpavut. Taamaalilluta Internettikkut angisuumik profi leqarpugut. Taanna nanineqarsinnaavoq Google atorlugu ujarleraanni facebookimiluunniit linki malittaralugu. Aamma Twitter-kontoqarpugut, kisianni taanna Kalaallit Nunaani suli ilisimaneqarpallaanngimmat atorpallaanngilarput kisiannimi nalunaqaaq, imaasinnaavoq siunissami nuannarineqalerumaartoq? Immaqa inoqarsinnaavoq suut avammut nittartakkatsinnut inuillu akunnerminni attaveqaataanut saqqummiuttakkavut pillugit annilaangasunik, kisianni oqarsinnaasoraanga atuartartutta uppernarsarsinnaagaat, nalunaarutit saqqummiuttakkavut inunnullu ataasiakkaanut naviananngingaarmata allaanngillat telefonbogemut ikkussat assingi. Taavami? Sumut tamakku atussavavut soorlu pisariaqarpat? Ilinniartitsisoq 16

17 Tekst & foto: Chris Paton, Qaanaaq Oqartoqarsinnaavoq tamakku ulluinnarni suliatsinnut paasissutissatut nalunaarutaammata soorlu terminsprøveqartoqarnerani ullut qanoq ingerlanissaat, atuarfi mmi susoqarumaarnera tamakkununngalu tunngasunik nalunaarutit angajoqqaanut, ilinniartitsisunut atuartunullu paasissutissat pitsaasut. Soorunami illoqarfi tsinni ilaqutariit tamarmik computereqanngillat internettimulluunniit isersinnaannatik. Taamaammat nettikkuinnaq nalunaarutissiinneq ajorpugut. Nettimili ikkuttakkavut Kalaallit Nunaani nunanilu allanit soqutiginnittorpassuarnit atuarneqartartut, uagullu namminneerluta atuarfi tsinni computerimi takusinnaasavut nuannaarutissaapput perroorutissaallutillu, soorlulu tamanna atuartut kiinaanit, assini piviusunilu atuarfi up aulani assiminnik tikkuartuillutik ersertartoq. Suliavut tamakku perroorutigaavut allanullu takutikkusullugit, tassuunami aamma kalaallit atuarfi isaa eqaatsuumik suliaqarsinnaanerat takuneqarsinnaamat. Meeqqat atuarfi at tusagassiuutini pitsaasuinnarmik eqqartorneqarneq ajorpoq, taava uagut oqaannarsinnaavugut: Sapinngitsugut takusiuk! Takusarpara Kalaallit Nunaata atuarfi isa nittartagaasa ilaat nutarserneqarnatilluunniit ima naatsunnguamik allaffi gineqaannarsimasartut atuarfi k taanna pitsaasumik ineriartorpoq. Imaasinnaavoq uanga siutima qallunaanngitsut taama oqaasertaliinneq nuannarinngikkaat, isumaqarpungali uagut eqimattatut allatullu, fi rmatut, inerititatut qanorluunniit taasanerpara, pitsaassutsitsinnik qullarsaassagutta siumukarnitsinnik takutitsisariaqartugut, tamanna sapinngikkipput, sapinngisaqartugut. Sapinngitsugut takusiuk! Tassa imaappoq nalunaarutissaqarpugut, tassa imaappoq taanna nalunaarutissarput siaruartariaqarparput tassalu imaappoq profi leqarpugut, taassumalu atuartuutitta siunissaat qajannaaqqusissavaa. Eqqarsaatigeriarsiuk, ilinniarnertuunngorniarfi mmi nikorfallutik oqaloqatigeerujoorlutik paasilissavaat nåh, illit tassa atuarfi mmi tassanngaaneerputi! Taavami paasisinnaavara sooq Suli pitsaanerussagaluarpoq ullut ilaanni atuarfi mmi aalajangersimasumi atuartuusimasoq sulisitsisumi saavaniilluni sulisitsisuata atuarfi k tanna tusareersimagaa, paasilerlugulu atuarfi k taanna pitsaasuussimasoq pikkorissunik sulilluartunillu ilinniartitsisoqarlunilu atuartulik. Eqqarsarluaraanni, piffi ssamik nukimmillu atuiffi gilaarlugu, taava atuarfi mmut allat qanoq isiginninnerat allanngortinneqarsinnaavoq. Atortussat assigiinngitsut nettimiipput amerlanertigullu aningaasartuutaannatik. Siullermik suut tamanut takusassanngorlugit ikkutissallugit eqqarsaatigilluartariaqarpoq eqqaamaassavarpullu suulluunniit nettimut ikkussat kikkunnit tamanit takuneqarsinnaalersarmata, tassaniittuartussaallutillu. Assersuutigalugu assit facebookimut ikkussat piiaraanni, imaanngilaq allanit toqqorneqarsimanngitsut allanulluunniit nalusannik agguaanneqarsimanngitsut. Nettimut ikkussinngisaannarit kingorna ugguaatissannik minnerunngitsumillu inunnut allanut ajoqqusiissinnaasunik. Aamma qanoq ittumik profi leqarnerlutit eqqarsaatigilluassavat: Atuarfi ssi qanoq ittuutikkusuppisiuk, tassami nettimi. Profilissi qanoq ilissi oqaluttuarissavaasi? Kikkullu profi lissinnik atuartorissallugit soqutigisaraasiuk? Innersuussutigissavara tamakku aallartitsinnasi oqaloqatigiissutigilluaqqaassagisi. Akuerisiuk tamassiullusi suliassamik taama ittumik suliaqarnissassinnik soqutiginninnersi assigiinngimmat, suliassaammallu imaaliinnarlugu unitsinneqarsinnaanngitsoq, taamaakkaluarpammi suliaq asuliinnassaaq. Taavalu bussimut uteriarta. Taanna misigisat pakatsinartutut nuanniitsutullu isiginagit pitsaasumik/positivimik isigigaanni iluaqutaasarneranik uannut paasititsisoq ateqarpoq David. Davidlu immitsinnut attaveqatigiinngilagut, aamma takoqqikkusuppallaanngilara, ilimanarporlu aamma taassuma uanga taamaakkaanga. Taamaakkaluartorli qujassutissaqarfi geqaara, periarfi ssanik ammaasinermik matusinerminngaanniit pitsaanerusumik ilikkartimmanga siunissaqarusuppungami uannut, suleqatinnut minnerunngitsumillu atuartuutitsinnut iluaqutaasumik. Profi lerput alakkarsiuk, atuarfi pput takusiuk.. Sapinngitsugut takusiuk! a.gl Ilinniartitsisoq 17

18 Det er ikke OK, at vi skal vente 2 år på en ny overenskomst. Fagligt møde i Nuuk - Fra ide til virkelighed Og hvad der videre skete. På et møde for tillidsrepræsentanterne i Nuuk, hvor vi igen var dybt frustrerede over, at selvstyret blev ved med at ignorere vores aftalesikrede rettigheder til at få fornyet vores overenskomst, blev vi enige om at høre om vores kolleger delte vores frustrationer. og om de havde nogen ideer til, hvad vi kunne gøre selv for at få sat skub i forhandlingerne. Vi nedsatte en lille arbejdsgruppe og aftalte at mødes for at planlægge et fagligt møde for kollegerne. En af vores første overvejelser var, at vi ikke ville opfattes som fagforeningens forlængede arm, men som det vi var frie og fagligt engagerede lærere. Vores lille arbejdsgruppe af praktiske grise, stak hovederne sammen og brugte vores kontakter til af fi nde et lokale, ordne kaffe, lave en dagsorden - men hvordan skulle vi så få folk til at komme? Vi diskuterede frem og tilbage om, vi skulle kontakte pressen og TV. Vi var ikke helt trygge ved, hvad vi kunne risikere at blive brugt til. Men heldigvis blev vores bekymringer gjort til skamme. Vi fi k en god og fair behandling af både KNR - radio og Nuuk TV. Men vi synes også, at vi havde forberedt os godt og havde et vigtigt budskab, som vi fi k formidlet forståeligt og uden indviklede detaljer. Et budskab der kunne forståes af forældre og andre uden særlige forudsætninger. Vi havde forberedt et diskussionsoplæg, debatspørgsmål og et forslag til mødeudtalelse. Hvad vi ikke havde forudset var, at under diskussionen i grupper kom en lang række andre frustrationer og problemer for dagen, så vi også endte med at skrive et åbent brev til borgmester og kommunalbestyrelse i Kommuneqarfi k Sermersooq. Men efter vores debut som TV-stjerner for en aften og inden mødet fi k arbejdsgruppen en uforudset oplevelse vi blev kaldt til samtale på chefens kontor om vores mødeplaner. Vi var noget forundrede og valgte at tage en repræsentant for IMAK med til mødet. Her blev vi sat overfor skolechef Hans Peter Broberg, som tydeligvis var sendt i byen for at sætte os på plads. Tankevækkende, at vi, som lærere, skal forberede eleverne på at deltage i demokratiet, og så forsøger man at få os til at afstå fra at bruge vores grundlovssikrede ytrings- og forsamlingsfrihed. Men det var ikke det eneste udslag, af det man må formode er en ledelseskultur, der desværre har udviklet sig i en udemokratisk retning. Blandt andet blev en tillidsrepræsentanten på en af byens skoler efter mødet kaldt ind til sin skoleinspektør, og blev bedt om at lave en skriftlig redegørelse for, hvorfor hun som TR havde deltaget, og hvem der ellers havde deltaget og sagt hvad på det faglige møde. Tillidsrepræsentanten har heldigvis siden fået en halv undskyldning og en rimelig lam bortforklaring. Som offentligt ansatte har vi et særligt ansvar og forpligtigelse til at give ytringsfriheden indhold ved, at informere om forhold som ellers ikke vil komme til offentlighedens kendskab f.eks. nedskæringer og hvilke konsekvenser det vil få for elever og forældre. Det vores faglige møde også kom til at synliggøre var, at kollegerne fi k lejlighed til at høre, at de ikke var alene med de problemer, de oplevede i en travl og presset Ilinniartitsisoq 18 hverdag. Et resultat af det der vel kan kaldes Grønlands mest kaotiske skolenedlæggelse og Rigets største nedskæring af lærerstillinger. En skolenedlæggelse som vil have konsekvenser for både elever, forældre og kolleger mange år frem i tiden. Nedlæggelser af 55 lærerstillinger et antal som forholdmæssigt ikke er set mage til i hele Riget. Skolerne i Nuuk er nu det sted i hele landet, hvor der er fl est elever pr. lærer og en del af den slags elever, som med et diplomatisk udtryk kaldes elever med særlige behov. Det skrev vi om i et åbent brev til kommunalbestyrelsen og borgmesteren i Kommuneqarfi k Sermersooq. Det blev de lidt småmobsede over. Men har vist langt om længe indset, at det ikke er klædeligt for et demokrati, at prøve at lukke munden på medarbejdere, som forsøger at gøre opmærksom på problemer, som de, som magthavere, helst ser tiet ihjel. På vores brev til Selvstyret svarede de direkte oversat - at os havde de egentlig ikke gidet at spilde tid på. Men når vi nu skabte os, kunne det da godt være, at de ville prøve at tage sig sammen. Var det så besværet, truslerne og arbejdet værd at holde fagligt møde? Ja fordi det er vigtigt at vise, at vi tager ansvar for at forbedre forholdene for både elever, lærere og for skolen som en arbejdsplads. Ja fordi passivitet fører til stilstand og faglig tomgang vi ønsker selvstyre også i skolerne. Ja fordi det er vigtigt, at vi markerer os som en aktiv faggruppe med ideer, visioner, initiativer og som ikke fi nder os i hvad som helst! Alt i alt er vi meget tilfredse med de resultater, vi synes, vi har opnået det er vigtigt at gøre noget - så det hele ikke bare bliver snak. Sammen kan vi gøre en forskel! Med faglige hilsner På arbejdsgruppens vegne Birthe Therkildsen, Peter Davidsen og Peter von Staffeldt. ISUMA SYNSPUNKT

19 Pitsaasuunngilaq nutaamik isumaqatigiinniartoqarnissaq ukiuni marlunni utaqqissagutsigu. Nuummi sulineq pillugu ataatsimiinneq isumassarsinermiit piviusunngortitsineq Qanorlu ingerlaqqinneq. Nuummi tatigisaallutik sinniisut ataatsimiimmata, kingumunaasiit namminersorlutik oqartussat piginnaatitaaffi vut malillugit periarfi ssaasoq, nutaamik isumaqatigiissutiliorniarnerigaluarput soqutiginngiinnarmassuk, pakatsissutigingaarlugu isumaqatigiippugut, suleqativut uagutsitut pakatsinersut qanorlu nammineerluta isumaqatigiinniarnerit aallarteqqinnissaanut siunnersuuteqarnersut tusarniarniarlugit. Suleqatigiinnguamik pilersitsivugut, isumaqatigiillutalu suleqatitta sulinerput pillugu ataatsimiinnissaat pilersaarusiorniarlugu naapeqqissasugut. Isumaliutigisassatta siulliit ilagivaat kattuffi tta ikiortaasut paasineqannginnissarput, kisiannili kikkuunerput aallaavigalugu tassalu pituttorsimanata suliatsinnullu aallussilluarluta ilinniartitsisut. Suleqatigiinngualiatta sullerissup naapeqatigiinnerani oqaloqatigiippugut, attaviillu assigiinngitsut iluaqutigalugit kaffi liorfissatsinnik oqaluuserisassanillu sulinissatsinni inissamik nassaarluta qanormi ililluta inuit aggertissavavut? Oqallissutigingaatsiagarput tassaavoq tusagassiuutit TV-lu attavigissanerlugit. Toqqissisimavallaanngilagut nalugatsigu qanoq sumullu atorneqarsinnaanersugut. Qujanartumilli eqqasuutit tamakkua pisariaqarsimanngikkaluarput. KNR-raadiuata Nuuk TV-atalu pitsaasumik naapertuilluartumillu pivaatsigut. Aammami isummavut malillugit piareersaqqissaarluta, pingaartumillu tusarliussassaqarluta, erseqqissumik paasinarluartumillu paasissutissiigatta. Angajoqqaanut kikkunnulluunniit tamanut nalunaaruterput paasinarsarlugu. Sulineq pillugu ataatsimiinnissami oqallissutissanik piareersaavugut, apeqqutinik oqallilluni akisassanik ilallugit ataatsimiinnerpullu pillugu oqaaseqaatissanik siunnersueqqusilluta. Siumulli takorloorsimanngisatsinnik pisoqarpoq, tassalu eqimattani oqallittut erloqigisarpassuarminnik ajornartorsiutiminnillu aamma saqqummiisimmata, taamaalilluta naggataatigut Kommuneqarfi k Sermersuup borgmesterianut kommunalbestyrelsianullu allakkanik ammasunik allattariaqalerluta. Unnuk ataaseq siullerpaamik TV-stjerneereerluta sulilu suleqatigiissitaliannguup ataatsimiinnginnerani pisussamik nalusatsinnik pisoqarpoq naalakkatta allaffi anut aggersarneqarpugut ataatsimiinnissatsinnut pilersaarutivut pillugit oqaloqatigiumaneqarluta -. Tupigutsappugut, ataatsimiigiarnissatsinnullu IMAK-ip sinniisuanik ilaserinnilluta. Tassani atuarfi it naalagaanit Hans Peter Brobergimit naapinneqarpugut, erseqqivissumik taanna inerterisussatut aallartitaasimagunartoq. Taamaattoqarnera tupinnaqaaq, uagut ilinniartitsisut atuartitavut demokrati atorlugu inooqataasussatut piareersarpavut, taavali uagut inatsisit tunngaviusut malillugit killiligaanngitsumik oqaaseqarsinnaatitaanerput katersuusinnaatitaanerpullu unitsinniarneqarpoq. Taannaannaanngilarli aqutsisut siuttutta ajoraluartumik demokratiskiunngitsumik pissuseqarlutik ileqqorilersimagunagaat. Ilaatigut illoqarfi tsinni atuarfi it ilaanni tatigisaalluni sinniisoq ataatsimeeqqataareernermi kinguninngua atuarfi up pisortaanit aggeqqusaasimavoq, allakkatigullu sooq tatigisaalluni sinniisuulluni ataatsimeeqqataasimanerluni, kikkut ilaasimanersut sunalu ataatsimiinnermi oqallissutaasimanersoq nassuiaateqaqqusaalluni. Qujanartumilli tatigisaalluni sinniisoq kingorna annikitsumik utoqqatsissummik tunineqarsimavoq sunalu peqqutaanersoq pikkunaatsumik pissutissarsiutitut atorneqarsimalluni. Pisortani atorfi littut immikkut akissussaaffeqarlutalu pisussaaffeqarpugut killiligaanngitsumik oqaaseqarsinnaatitaanerput atorlugu atukkavut allat nalusaat pillugit saqqummiussisarnissatsinnik assersuutigalugu sipaarniutinut tunngasut, taamaaliornerullu atuartunut angajoqqaavinullu qanoq kinguneqarsinnaanerinut tunngasut. Suliavut pillugit ataatsimiinnitsinni erseqqissisut aamma ilagaat, suleqativut ulluinnarni ulapaarfi oqisumi assorornaqisumilu ajornartorsiutiminnik kisimiinnginnertik paasissallugu periarfi ssinneqarmata. Tamanna Kalaallit Nunaanni aatsaat taama torinngitsigisumik atuarfi nnik matooraanermik Naalagaaffi mmilu ilinniartitsisunik aatsaat taama amerlatigisunik ikilisaanermik kinguneqartutut taaneqarsinnaavoq. Atuarfi nnik matooraaneq siunissami ukiorpassuarni atuartunut, angajoqqaanut suleqatitsinnullu sunniuteqarnerluttussaq. Ilinniartitsisunik 55-inik amerlassusilinnik ikilisaaneq, siornatigut Naalagaaffi k tamakkerlugu taama pisoqarnikuunngilaq. Nuummi atuarfi it ilinniartitsisui, nuna tamaat naatsorsuutigalugu, tassaapput ilinniartitsisumut ataatsimut amerlanerpaanik atuartitallit taakkunanilu atuartut amerlasuut mianersortumik oqassagaanni tassaassarlutik, atuartut immikkut pisariaqartitsisut. Tamakku pillugit Kommuneqarfi k Sermersuup borgmesteria kommunalbestyrelsialu ammasunik allaffi givavut. Tamanna ajuallaatigilaarpaat. Kisiannili sivitsullartorlu paasisimagunarpaat, nunami demokrati atorlugu aqunneqartumi kusassaataanngivimmat, sulisumi atukkatik pillugit ajornartorsiuteqarnertik paasititsiniaanerinik nipangersitsiniaraluarnertik. Namminersorlutik Oqartussanut allakkavut akineqarput toqqaannartumik nutserlugit piffi ssaajaatigivallaarusunngilatsigit. Eqqisiviilliortitsilerattali imaasinnaavoq piffi ssaqarfi giniartariaqassalluta. Taavami sulineq pillugu ataatsimiinneq ilungersuanernut, qunusaartinnernut piviusunngortitsiniarnermullu sulinermik akilik iluaqutaava? Aap pingaartikkatsigu suliffi tsinni pissutsit atuartunut, ilinniartitsisunut atuarfi mmullu suliffi gisatsinnut pitsanngortinnissaat akisussaaffi gigipput takutinniarlugu. Aap iliuuseqanngikkutta unittoornermik suliatsinnilu isumaaruttoornermik kinguneqaqqunagu atuarfi tsinnimi namminersorneq aamma atuutsikkusukkatsigu. Aap pingaartikkatsigu sulisutut piumassuseqartuunerput isumassarsiortuunerput, anguniagaqartuunerput, pilersitserusuttuunerput kiisalu sunut tamanut anngaasuinnaannginnerput takutissallugu. Isumaqarpugut angusavut ataatsimut isigalugit naammaginartorujussuussut iliuuseqarnissaq pingaaruteqarpoq oqalorusaaginnarnani. Ataatsimoorutta allanngortitsisinnaavugut! Sulisutut inuulluaqqusilluta Suleqatigiit sinnerlugit Birthe Therkildsen, Peter Davidsen og Peter von Staffeldt. Ilinniartitsisoq 19 Foto: Privatfoto

20 Ilinniarti Ullutsinni atuarfim qissuusariaqarpoq Tekst & foto: Elna Egede, journalist Ilinniartitsisoq 20

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut.

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani atuartunik oqaloqatiginnittartumik 1. januar 2003-mi atorfinitsitisoqaqqaarpoq inummik ataatsimik, atorfinittullu atuarfiit arfiniliusut tassa illoqarfimmi

Læs mere

Nuuk den 12. november 2012

Nuuk den 12. november 2012 Nuuk den 12. november 2012 Nye ska(eregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder Europas højeste selskabsskat suppleres i nyt lovforslag af forringede afskrivningsregler, der risikerer at bremse

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa Isumassarsissutissanngorluni oqallissaarutitut saqqummiussaq KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Oqallissaaraluni saqqummiussap

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Juni 13

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Juni 13 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Juni 13 Ilinniartitsisoq Juni 13 Sivso fortsætter Det tog ikke mange sekunder at genvælge Sivso Dorph som formand for IMAK. Der var ingen modkandidater,

Læs mere

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp.

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp. Nanortallip atuarfia INUUNEQ ILINNIARFIUVOQ IGALAAQ ΙTunngavilerneqarpoq 2015Ι nr.3ι 27. MARTS 2015 Ι IGALAAQ Ι Nutaarsiassat atuartunut, angajoqqaanut, atuarfimmilu atuisunut. Sap. akunnerata tulliani

Læs mere

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af: Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq All.: Jørgen Wæver Johansen, Siumut, Kommune Kujallermi borgmesteri Siullermik Naalakkersuisut nersualaarusuppakka aalajangiiffigisassaq imaannaanngitsoq, nuannarineqanngitsussaasorlu,

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 13

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 13 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening April 13 Ilinniartitsisoq April 13 KINGULLERMIT Isumaqatigiissutissat nutaat piumasarisallu OK gassat nutaat! Ajoraluartumik allassinnaanngilagut isumaqatigiissutit

Læs mere

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Inerisaavik Inerisaaviup pilersinnerani anguniakkat ilagivaat: Iliniartitsisut atuartullu ataasiakkaat iluaqutissaannik

Læs mere

Atorfeqartitsinermut mattussineq! Blokade!

Atorfeqartitsinermut mattussineq! Blokade! Husstandsomdelt / Inoqutigiinnut agguaassineq Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Atorfeqartitsinermut mattussineq! Blokade! Februar 12 Særnummer / Immikkut ittumik naqitaq HVAD HAR FORHANDLERNE

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat. Kulusumi Alivarpi Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse 3915 Kulusuk Atuarfiup/skolens postadresse Kulusuk Illoqarfik/By

Læs mere

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq Gruppe nr. 1 fredag eftermiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kirsten Lyberth Referent: Bitten Heilmann Fremlægger: Efraim Olsen Pikkorissartarnerit/ilinniarsimanerit: - Pikkorissarnerpassuit atorluarneqarnerusariaqarput

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 12

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 12 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening December 12 Ilinniartitsisoq December 12 Pensionistinut tjenestemandspensionilinnut tamanut ilisimatitsissut IMAK-i tjenestemandspensionit naleqqussarneqarnissaat

Læs mere

Nutaarsiassaaleqiffik qaangiuppoq (IB) Aasaanera nutaarsiassaaleqiffiusartuuvoq. Inuit sulinngiffeqartarput, sorpassuit uninngasarput aamma naalakkersuinermik suliallit akornanni. Taamaammat nutaarsiassani

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 13

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 13 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Oktober 13 Ilinniartitsisoq Oktober 13 Ilaasortaaneq Atorfi ttaanni aatsaat aallartikkuit nutaamilluunniit suliffi ttaarsimaguit, taava eqqaamassavat ilinnut

Læs mere

Ataatsimik siumut alloriarneq - marlunnillu kingumut alloriaqqilluni Isumaliunngikkaluarpunga ukioq 2012 Kommunal bestyrelsemut qinersineq inissereersoq aammalu aallartereersoq ima eqqarsassallunga, (1

Læs mere

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut Gruppe nr. 1 fredag formiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kristine Kristiansen Referent: Jonathan Petersen Fremlægger: Sikkersoq Berthelsen Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut

Læs mere

Inuttut alloriarneq annertooq Allattoq: Kirstine Kreutzmann Imminut nalikitsutut isigineq, ajortussarsiorneq, kukkunersiuineq, tatiginnginneq, nalornineq, inuunermilu nuanniilliuuteqartuarneq. Soormi kinaassuserput

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 11

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 11 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Oktober 11 Ilinniartitsisoq Oktober 11 3 Pissutsit 11-it atuartut ilikkarniarnerannut siuarsaasut 4 11 forhold fremmer skoleelevers indlæring Ilinniartitsisoq

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 15

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 15 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening December 15 Ilinniartitsisoq December 15 3 EVA p nalunaarusioreernerata kingorna inuuneq 6 Livet efter EVA-rapporten 8 Juulli 2015 9 Julen 2015 10 En streng

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Ilulissani atuarfik nutaaq Ny skole i Ilulissat Oktober 14 Ilinniartitsisoq Oktober 14 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Oktober 14 Ansvarshavende redaktør:

Læs mere

www.skolenkullorsuaq.gl

www.skolenkullorsuaq.gl Ilinniartitsisoq nr. 3 2008 - Marts Siorapalummi seqineq nuisoq - Solfest i Siorapaluk Saamup Atuarfianit Fra Saamup Atuarfia Side. 10-11 www.skolenkullorsuaq.gl Nunap assinga qiviartaraangakku takusinnaasarpara

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. August 15

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. August 15 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening August 15 Ilinniartitsisoq August 15 3 Ullormut oqaluuserisassat nalunaarusiamut EVA mut tunngapput 3 EVA-rapport satte dagsordenen 4 Status quo er ganske

Læs mere

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu.

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. PISPSavisiia 1. udgave, februar 2013 PI/SPS den nye bygning 10. januar 2013, Anita & Stinnanguaq Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. Aviisi qaammammut ataasiarluni saqqummertassaaq

Læs mere

EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET

EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET 1 EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Ulloq 15. december 2014 Eqqartuussisoqarfik Qaasuitsup Ilulissat suliami sul.nr.

Læs mere

Qaqortoq Elektronikservice ApS Postboks 67 - Telefon 64 21 18 - Fax 64 12 71. Installation / reparation af skibselektronik, tv, radio etc

Qaqortoq Elektronikservice ApS Postboks 67 - Telefon 64 21 18 - Fax 64 12 71. Installation / reparation af skibselektronik, tv, radio etc Atuarfik nang. Allattut ilaata tikkuarpaa atuartut inortuisarnerat, piareersimanatik takkuttarnerat, sinippiarsimanatik ullaakkorsiutitorsimanatilluunniit atuarfiliartarnerat tunngaviatigut ajornartorsiutaasoq.

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 13

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 13 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening December 13 Ilinniartitsisoq December 13 KINGULLERMIT Qaammammi kingullermi pikkorissaanerit suliassallu assigiinngitsut amerlasuut ulapputiginermit immaqa

Læs mere

Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat. Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema

Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat. Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema TAKUUK!/ BEMÆRK! Immersuinnginnermi ilitsersuut atuaruk! Læs vejledning før udfyldelse! Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA-mut qinnuteqaat Mikropuljefonden IKIOQATIGIITTA Ansøgningsskema 1. Qinnuteqartoq/Ansøger

Læs mere

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 NUNATTA ALLAGAATEQARFIA GRØNLANDS NATIONALARKIV Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu Grønlands Nationalmuseum og Arkiv P.O. Box 1090, GL-3900 Nuuk

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 15. Foto: Justus Kaspersen

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 15. Foto: Justus Kaspersen Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Foto: Justus Kaspersen April 15 Ilinniartitsisoq April 15 3 Atuarfik pillugu naliliineq 4 Evalueringen af den grønlandske folkeskole 6 Forældrene føler,

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Februar 14

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Februar 14 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Februar 14 Ilinniartitsisoq Februar 14 Fakta om lærersituationen Lærersituationen i folkeskolen I skoleåret 2011/2012 havde 14 skoler ingen uddannede lærere

Læs mere

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd kujataa syd Aqqaluaq Egede Narsaq 226976 aqqaluaq@ia.gl aqqaluaq.ia.gl Bena Olsen Nanortalik 490218 613978 bena@ia.gl bena.ia.gl Kujataani Inuit Ataqatigiit

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Ulloq / Dato : 15. 01. 2014 Brevnr.: 14.11.01.007 Journal nr. 02.02.09 Sull./Sagsbeh.: STUL Tlf.: 367001 Mail:stul@sermersooq.gl

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Ulloq: 17-01-2014 Brev nr.: 14-11-0001-0016 Journal nr.: 25.02.02 Sagsbehandler: grni Tlf.: (+299)

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 21. april 2015 Bureau for Inatsisartut 2015-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2015 ************* Imm./pkt. 37-5: Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq apeqquteqarfissaq.

Læs mere

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af: Earth Hour nunarsuarmi silaannaap allanngoriartornera pillugu paasisitsiniaanerit annersaraat. Ukiumut ataasiartumik nal. akunnerani nunarsuarmi tamarmi inuit milliuunilikkaat suliffeqarfiillu tuusinntilikkaat

Læs mere

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat.

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Inatsisartuni ilaasortamut Isak Hammond-imut, Inuit Ataqatigiit 37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2013-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Oqaatsitigut piginnaasassavut eqqarsaatigalugit

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 29. decembari 2014 Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuuneqarfimmit suliami

Læs mere

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Vedtaget på generalforsamlingen Ataatsimeersuarnermi akuersissutigineqarpoq 13. maj 1997 13. maj 1997 Med ændringer 19. maj 1998 Allannguuteqartinneqarlutik

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09 Ilinniartitsisoq November 09 VALG TIL MEDLEM AF REPRÆSENTANTSKABET FOR PENSIONEREDE MEDLEMMER AF IMAK IMAKs repræsentantskab besluttede på det

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for børn Se denne historie som film: www.ina.gl/boern Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Tegninger: Christian Rex, Deluxus Studio

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening OKTOBER 10

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening OKTOBER 10 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening OKTOBER 10 Ilinniartitsisoq 3 4 6 7 8 10 12 14 16 17 18 20 22 24 27 28 30 32 34 35 Oktober 10 OK-forhandlinger 2010 2010-mi isumaqatigiinniarnissat Ilinniarsimaneq

Læs mere

Udstilling i Uummannaq. Kaaleeraq Møller Andersen udstiller på biblioteket i Uummannaq. Kampen i Grønland

Udstilling i Uummannaq. Kaaleeraq Møller Andersen udstiller på biblioteket i Uummannaq. Kampen i Grønland Ilinniartitsisoq nr. 9 2008 - Januar Ukiortaami pilluaritsi Siullermik tamassi ilaquttasilu ukiumi nutaami qamannga pisumik pilluaqquassi, neriuppunga juulli ingerlariaqqinnissamut nukissanik aallerfigilluarsimassagissi.

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 14

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 14 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening April 14 Ilinniartitsisoq April 14 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK April 14 OK 14: Akissarsiat tunngaviusut 5 procentingajannik qaffassapput OK 14: Knap

Læs mere

Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq. Samlet vurdering efter trin

Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq. Samlet vurdering efter trin Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq 3. aamma 7. klassimi atuartut angajoqqaavinut ilinniartitsisuinullu tamanut Samlet vurdering efter trin Til alle forældre og lærere til elever

Læs mere

Assigiimmik periusissat

Assigiimmik periusissat Assigiimmik periusissat Fælles holdninger Kinaluunniit Gammeqarfimmi atorfeqartuusoq pisussaaffeqarpoq pineqartunut aaqqiissutissatut taaneqartunut iliuuseqassalluni; inassuteqaatit naapertorlugu iliuuseqassalluni!

Læs mere

Ilinniartitsisoq. Tema: Atuarfitsialak. IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10

Ilinniartitsisoq. Tema: Atuarfitsialak. IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10 T Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10 Tema: Atuarfitsialak Ilinniartitsisoq Februar 10 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Tavs viden 3 Ilisimasat nipangiussat 4 Meerarpassuit angusarissaannginnerusut

Læs mere

Kangillinnguit Atuarfiat

Kangillinnguit Atuarfiat Kangillinnguit Atuarfiat Qajaasat, Box 7504 3905 Nuussuaq :+ (00299) 36 64 20 Fax: +(00299) 32 95 54 E-mail: dobe@sermersooq.gl Atuarfiup siulersuisuisa ukiumut atuarfiusumut 2014/15-mut nalunaarusiaat:

Læs mere

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser Meeqqat sulisinneqartarneranni ajornerpaatut taaneqartartunik inerteqquteqartitsinissaq aammalu

Læs mere

TUNINIAGAQ - angallat meqqia MASTER 740 HT Nuna Advokater v/advokat Charlotte Pedersen-ip toqukkut qimagussimasoq Kaj Olsen Egede sinnerlugu pigisai makkua tuniniarpai: Angallat meqqia Master 740 HT Inissaqarluartoq,

Læs mere

Ulloq 2. Oktober 2012 siunnersuutip siullermeemeqareemerata kingoma ataatsimiititaliamit mlslssomeqarpoq.

Ulloq 2. Oktober 2012 siunnersuutip siullermeemeqareemerata kingoma ataatsimiititaliamit mlslssomeqarpoq. 2. november 2012 UKA2012/94 Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Ataatsimiititaliap Atuarfik pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut. Pillugu ISUMALIUTISSIISSUTAA

Læs mere

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Når der er sket et seksuelt overgreb 2 3 KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Paasillugu pasitsaasineqarpalluunniit meerarisaq

Læs mere

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 3 Juli 2009

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 3 Juli 2009 UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 3 Juli 2009 Grønlandsk festkage. Aajup (Kristian Olsen) oqalugiareerneratigut Umiap nalliutorsiorneq ingerlappaa. Kalaallisut

Læs mere

kujataamlu Q-offset Nanortalik suli inuerukkiartuinnarnissaannut akerliussutsimik takutitsivoq! Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Nanortalik suli inuerukkiartuinnarnissaannut akerliussutsimik takutitsivoq! Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Nanortalik suli inuerukkiartuinnarnissaannut akerliussutsimik takutitsivoq! Kommunalbestyrelsip siunnersuutaa, allaffissornerup qitiusumut nutsernissaa (neriullungalu eqikkassasoq), taamaasillunilu suliffiit

Læs mere

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ 1 EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ Ulloq 11. november 2013 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumi sulialiami sul.all.no.

Læs mere

K E N D E L S E. X Kommunes afgørelse ændres, således at du har krav på betaling af din el-restance: 4.467 kr.

K E N D E L S E. X Kommunes afgørelse ændres, således at du har krav på betaling af din el-restance: 4.467 kr. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfik Det Sociale Ankenævn Sags nr. 40.72.03 xxxx Postboks 689 3900 Nuuk Tlf. (+299) 34 50 00 Fax (+299) 32

Læs mere

Kammagiitta...! Lad os være venner...! Qinngasaarisarneq nikassaaneruvoq Det er nedværdigende at mobbe

Kammagiitta...! Lad os være venner...! Qinngasaarisarneq nikassaaneruvoq Det er nedværdigende at mobbe I n u u s u t t u n u t at uag a s s i aq U n g d o m s m ag a s i n e t nr. 1 Upernaaq Forår 2008 PAARISA Qinngasaarisarneq nikassaaneruvoq Det er nedværdigende at mobbe Qinngasaarisarneq inuusuttuaqqanut

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

Isumassuineq Uummarinnarpoq

Isumassuineq Uummarinnarpoq Der er i omsorgen Isumassuineq Uummarinnarpoq Ilagiit akornanni pisariaqartitsisunut isumassuisunut katuffeqatigiit pillugu 2 VÆRESTEDER Væresteder eller sognets dagligstue bliver ofte stedet, hvor voksne

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 14. Qeqertarsuup Atuarfia 2013

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 14. Qeqertarsuup Atuarfia 2013 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Qeqertarsuup Atuarfia 2013 December 14 Ilinniartitsisoq December 14 3 Atuarfik piorsartuartigu nunarput pillugu 4 Lad os udvikle folkeskolen for landets

Læs mere

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik.

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik. Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Inatsisartuni ilaasortaq Suka K. Frederiksen, Siumut 37 naapertorlugu apeqquteqaammut,

Læs mere

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa Sendt: 25. oktober 2012 10:20 Til: Frants Torp Madsen; Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: NNPANs høringssvar vedr. London Minings ansøgning om udnyttelsestilladelse ved Isua, Nuuk

Læs mere

kujataamlu Naqiterisoq / Udgives af: Q-offset Kommunistivissuit suleriaasiannut uteqqinneq? Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Naqiterisoq / Udgives af: Q-offset Kommunistivissuit suleriaasiannut uteqqinneq? Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Kommunistivissuit suleriaasiannut uteqqinneq? 1 Inuup aningaasarsiornera akiligassanut malinnaasinnaanngilaq. Kommuni Kujallermi, Jørgen Wæver siuttoralugu, inuit inigisaminnut akiligassaat inatsisilornikkut

Læs mere

Allaganngorlugu nalunaarusiaq

Allaganngorlugu nalunaarusiaq Allaganngorlugu nalunaarusiaq 2006 1 Allaganngorlugu nalunaarusiaq Sinniisoqarfik ukioq manna Hotel Storebælt-imi Nyborgimiittumik ukiumoortumik ataatsimiissaaq. Siulersuisut nutaat atuutilernerannit sinniisoqarfiup

Læs mere

Ilinniartitsisoq. Skab Fremtid - Siunissaq Pilersiguk. IMAK - Grønlands lærerforening MARTS 11

Ilinniartitsisoq. Skab Fremtid - Siunissaq Pilersiguk. IMAK - Grønlands lærerforening MARTS 11 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening MARTS 11 Skab Fremtid - Siunissaq Pilersiguk Ilinniartitsisoq 3 Atuarfitsialaap siunniussai angujuminaappallaarput 5 Dæmp ambitionsniveauet i Atuarfitsialak

Læs mere

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Fællesforeningen INUIT årsberetning 2015 Ukiumoortumik nalunaarut Ataatsimeersuarneq 2015: Ukiumoortumik ataatsimeersuarneq pivoq

Læs mere

Qaqortup Timersortarfia. Halinspektør

Qaqortup Timersortarfia. Halinspektør Qaqortup Timersortarfia Halinspektør Qaqortup Timersortarfia søger halinspektør til ansættelse 1. januar 2016 eller snarest. Qaqortup Timersortarfia er en selvejende institution. Det forventes at du: Har

Læs mere

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Akileraartarnermut Pisortaqarfik Skattedirektoratet Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni Vejledning indførsel af biler 26. marts 2007 Ilitsersuut Biilinik

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2015-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Inuusuttut suliffissaaleqinerat: Inuusuttut

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguartarfiit pinngortitap nammineq pilersitai meeqqanut tamanut Qisuit pitsassuit Immikkut qisuit toqqarsimavagut sibirisk

Læs mere

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009 UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009 Kalaallit Nunaanneersunik oqaluttuarsinnaavit Kalaallit oqaluttuaatitoqaanneersinnaapput, oqaluttuat ilumuunngitsut

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening DECEMBER 10

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening DECEMBER 10 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening DECEMBER 10 Ilinniartitsisoq December 10 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK 3 Juullimi ukiortaassamilu pilluaritsi 6 Atuarfi tsialak på dumpegrænsen 7 Atuarfitsialak

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 9. april 2015 Bureau for Inatsisartut 2015-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2015 ************* Imm./pkt. 37-5: Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq apeqquteqarfissaq.

Læs mere

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma.

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Piareersarfinni aqutsisut/centerledere Simon Lennert, Kanukoka Susanne Møller, AEU Ulla Broberg,

Læs mere

Med en andel på 75 % af den samlede internetforbrug, er det nu endegyldigt slut med at bruge Arto som legeplads på Attat. Side 9

Med en andel på 75 % af den samlede internetforbrug, er det nu endegyldigt slut med at bruge Arto som legeplads på Attat. Side 9 Ilinniartitsisoq nr. 5 2006 - september Foto: Ulrik Bang SU aamma atualeqqinneq Aasami atuanngiffeqarneq qaangiuppoq nunatsinnilu atuarfinni init atuartitsiviit atuartunit qilanaartunit ulikkaarsimaqqilerput.

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat

Ilisimatitsissut Notat Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Ningiu/Ejer: Ruth Montgomery- Andersen Oqarasuaat/Mobil: 559340. Nittartagaq/Hjemmeside: www.qiajuk.com

Ningiu/Ejer: Ruth Montgomery- Andersen Oqarasuaat/Mobil: 559340. Nittartagaq/Hjemmeside: www.qiajuk.com Qiajuk Studio piffissaq qitiffissaq nutaaq aallartippaat! Ny dansesæson begynder hos Qiajuk Studio! Kissarneqqortuunnguaq Vandsøvej 10 (i Nuuk Fysioterapi- mi) 3900 Nuuk Ningiu/Ejer: Ruth Montgomery- Andersen

Læs mere

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allattoqarfia Borgmestersekretariatet Kommunalbestyrelsip ulloq 26. novembari 2013 ataatsimiinneranit sagsudskrifti Sagsudskrift fra Kommunalbestyrelsesmøde den 26.

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Marts 16

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Marts 16 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Marts 16 Ilinniartitsisoq Marts 15 3 Sinniisut aallartitat immikkut ittumik ataatsimiinnerat 4 Ekstraordinært Repræsentantskabsmøde 5 Pensions-puslespil?

Læs mere

Ilinniartitsisoq PSYKISK ARBEJDSMILJØ DECEMBER 08. IMAK Grønlands Lærerforening TEMA

Ilinniartitsisoq PSYKISK ARBEJDSMILJØ DECEMBER 08. IMAK Grønlands Lærerforening TEMA Ilinniartitsisoq IMAK Grønlands Lærerforening DECEMBER 08 TEMA PSYKISK ARBEJDSMILJØ Ilinniartitsisoq December 08 3 Daanialiup Atuarfia Eqalugaarsuit 4 Atorsinnaannginnami! 6 Hun duede ikke. 8 Sullivimmi

Læs mere

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut Vi skal passe på fangstdyrene - en pjece til børn om bæredygtig udnyttelse Sooq uumasut pinngortitarlu paarissavavut

Læs mere

Oqaluuserisassat / Dagsorden:

Oqaluuserisassat / Dagsorden: Oqaluuserisassat / Dagsorden: Ataatsimiinnerup ammarneqarnera (IMM. / DOP 1) Mødets åbning Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat (IMM. / DOP 2) Redegørelse for dagsordenen Eqimattak / Gruppe 1: (IMM. /

Læs mere

2 2002 ISSN 1600-3063 1

2 2002 ISSN 1600-3063 1 2 2002 ISSN 1600-3063 1 Imai Aallaqqaassiut... 3 MIPI - Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasaqarfik... 4 Pinngortitalerinermi Pædagogisk diplomuddannelse... 8 Atuarfittaaq...pinngortitamik atuisarnerat

Læs mere

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit Timinni assigiinngitsunik imigassartoruit ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. december 2014 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 202/14

Læs mere

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut I N U U S U T T U N U T A T U A G A S S I A Q * U N G D O M S M A G A S I N E T IMMIKKUT SAQQUMMERSITAQ * EKSTRA * nr. 2 Upernaaq Forår 2007 PAARISA SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT

Læs mere

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet 1 Oqaasiliortut ataatsimiinneranni, pingasunngornermi aggustip 12-ianni 2009, nal. 10.00, Ilimmarfimmi Oqaasileriffimmi, imaqarniliaq. Ataatsimiinnermi peqataapput: Stephen Heilmann, Abia Abelsen, Eva

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 9. januar 2015 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.all.no. K

Læs mere

Allaganngorlugu nalunaarusiaq

Allaganngorlugu nalunaarusiaq Allaganngorlugu nalunaarusiaq 2008 1 Allaganngorlugu nalunaarusiaq Sinniisoqarfik ukioq manna Ilulisssani Hotel Arcticimi ukiumoortumik ataatsimiissaaq. Siulersuisut 2005-imi atuutilernerannit sinniisoqarfiup

Læs mere

Tunniutiinnarneq naluaat

Tunniutiinnarneq naluaat SILA 1_2003 26/03/03 9:55 Side 1 TEMA sammisaq Naartulersoortarneq U P E R N A AQ F O R Å R 2 0 0 3 PA A R I S A Tunniutiinnarneq naluaat DE GIVER ALDRIG OP UØNSKET GRAVIDITET Panigiit akioriittut MOR

Læs mere

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Inuusuttunik suliaqarnissamut efterskolit paasissutissanik sunik atorfissaqartitsinersut nikerarsinnaavoq.

Læs mere

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Qaarsummi sulisutut Minesvend Maskiinamik ingerlatitsisutullu Maskineentreprenør Ilinniarneq Uddannelsen 1 Ilinniagassaq nutaaq pissanganartoq Aatsitassanik

Læs mere

Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat. Religion og filosofi/ Emnedel

Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat. Religion og filosofi/ Emnedel Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat Religion og filosofi/ Emnedel Sammisaq 1: Erngup upperisarsiornerni assigiinngitsuni atorneqartarnera Emne 1: Vand i forskellige religioner Apeqqutit 1-8

Læs mere

Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit. Kunstdage i svømmehallen Malik. Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq

Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit. Kunstdage i svømmehallen Malik. Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit Kunstdage i svømmehallen Malik Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq Ny gæsteprofessor i evaluering Nunat Avannarliit KappAbel-imi ajugaaniutivinnerat

Læs mere

Malugineqassaaq nakkutilliineq (censur) - qitiusumit censoriutitaqarnermi - atuaqatigiinnut

Malugineqassaaq nakkutilliineq (censur) - qitiusumit censoriutitaqarnermi - atuaqatigiinnut INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING Samtlige prøveafholdende skoler Samtlige skoleforvaltninger Samtlige beskikkede censorer til de mundtlige prøver Ulloq/dato Allat/init. Journal nr. Brev

Læs mere

Doris Jakobsen stiller nye spørgsmål til Camp Century

Doris Jakobsen stiller nye spørgsmål til Camp Century TUSAGASSIUTINUT NALUNAARUT PRESSEMEDDELELSE 14. januar 2014 Doris Jakobsen stiller nye spørgsmål til Camp Century Som en reaktion på det intetsigende svar, som Udenrigsministeren i sidste uge fremsendte

Læs mere