I D E K A T A L O G SANS FOR MIN SKOLE 2010

Transkript

1 I D E K A T A L O G SANS FOR MIN SKOLE 2010

2 Sans for min skole Idekatalog fra Løgstrup skole Til den rådgivende arkitekt Dette er et idékatalog, som er blevet til på baggrund af inddragelse af 50 elever i en proces, hvor de for en stund er inviteret ind i arkitekturens verden og har fået lov til at bidrage med deres tanker og ideer til et godt fysisk og æstetisk læringsmiljø i den kommende nye tilbygning på Løgstrup Skole. Børnene har arbejdet interesseret og koncentreret med arkitektur og design. De har iagttaget, diskuteret, tegnet, taget fotos og lavet 3D modeller, og er gennem alle disse medier og metoder kommet med deres bud på hvordan det gode sted på en skole er og kan se ud. Børnenes udmeldinger skal være en guide for de voksne, som skal tegne og bygge i forhold til at skabe en skole, hvor man trives som barn og har mulighed for udfoldelse og udfordringer på mange niveauer. Sans for min skole peger her i idékataloget på 8 temaer, som børnene på Løgstrup Skole har fremhævet som vigtige og gode for deres hverdagsmiljø, og vi på Kulturprinsen glæder os over, at idékataloget er med i udbudsmaterialet, og dermed understreger vigtigheden af brugerinddragelse, og at man som kommune og bygherre er lydhør overfor børns ønsker til de fysiske rammer på skoler. Held og lykke med opgaven! Involverede i Sans for min skole. Projektudvikling og projektledelse: Kulturprinsen, Børnekulturens udviklingscenter. Procesholdere og undervisere: Arkitekt maa og proceskonsulent Ulla Kjærvang og designer Mitten Ferrar Modelskole: Løgstrup Skole Finansiering: Kulturprinsen og Viborg Kommune Sans for min skole Projektet Sans for min skole har baggrund i et ønske om at inddrage elever i udvikling af deres fysiske og æstetiske hverdagsmiljø. Ideen er at inddrage dem, så de får øjnene op for rum og rumlige kvaliteter, og at de gennem en kreativ proces selv kommer med ideer og input til, hvordan de ønsker den fremtidige fløj for mellemtrinnet skal se ud. Målet med at inddrage eleverne er, at give voksne indsigt i hvilke kvaliteter eleverne peger på som væsentlige, for at have et godt læringsmiljø. Børnene kvalificeres gennem viden og indsigt i arkitektur, design og rum til at udtrykke netop deres tanker, ideer og ønsker. Brugerinddragelsen medvirker desuden til at give børnene ejerskab til den nye midterfløj. Sans for min skoles første modul resulterer i nærværende idékatalog, som skal inspirere arkitektens arbejde, og dels en metodebeskrivelse af processen med elever og lærere, som kan være til inspiration for andre skoler, der skal til at bygge nyt eller bygge om. Om processen Processen, har bestået af to workshops for 50 elever fra 4., 5. og 6. klasse. I den første workshop har eleverne fået oplæg om lys, farver, materialer, konstruktioner, facader og lyd og set billeder af arkitektur fra hele verden. De har været ude og undersøge emnerne på skolen, og været ude og finde det gode sted på skolen, som de skulle beskrive. I den anden workshop skulle de interviewe hinanden, og vælge om de vil udvikle ideen til : et sted for fordybelse for en person et godt sted til gruppearbejde et godt sted at holde frikvarter Flere elever har af sig selv skabt rum, der både kan rumme frikvarter, gruppearbejde og plads til individuelt arbejde. Processen rummede også en personaleworkshop. Personalet for mellemtrinnet var gennem de samme opgaver som børnene i et komprimeret forløb. Godt det går nedad nogen steder, hvor man kan sidde på puder. De skulle vælge en bestemt elevtype, som de ville lave et rum til. De kunne vælge mellem: et ADHD-barn, en kreativ professornørd, et indadvendt og genert barn eller et begavet pubertetsbarn. Efter at børn og personale havde lavet 3D modeller udstillede Sans for min skole modellerne i et stort lokale på skolen. Hele skolen var inviteret til at komme, se på modellerne og høre om de tanker børnene havde tænkt som baggrund for modellen. De 50 børn formidlede ihærdigt deres egen model til store og små på skolen, og hver elev fra skolen fik tre små gule mærkater, som de kunne sætte på de 3 modeller, der på den ene eller anden måde indeholdte noget af det de ville prioritere i den nye midterfløj. Prikkerne viste sig at have en meget positiv effekt på udstillingen: der blev diskuteret og argumenteret for de forskellige løsninger og ideer, og alle 3D modeller blev nøje studeret før prikkerne blev givet. På den måde lykkedes det at synliggøre og konkretisere brugerinddragelsen for alle på Løgstrup Skole, samt at engagere alle elever i mellemtrinnets tilbygning. Ulla Kjærvang og Mitten Ferrar har dokumenteret og studeret hver enkelt 3D model, planche og tegning, og på den baggrund udvundet essensen af ideerne og de generelle ønsker, der viste sig at være. På et feedbackmøde med de involverede elever fik de bekræftet, at de havde udvalgt de rigtige temaer og fik børnenes kommentarer til idékatalogets indhold. De 50 involverede elever har foretaget en prioritering blandt de 8 temaer. De blev spurgt om, hvad ville være de vigtigste emner som arkitekten skulle få inddraget som minimum i den nye midterfløj. De fik hver tildelt tre små gule mærkater, de kunne placerer blandt de 8 temaer og den samlede prioriteringen ser således ud: Hemse Huler Niveauforskelle Rum i rum Aktiviteter ude Dagslys Farver Akustik 28 prikker 27 prikker 25 prikker 19 prikker 17 prikker 12 prikker 13 prikker 5 prikker De 8 temaer blev præsenteret for Løgstrup Skole og eksternt inviterede til en festlig fernisering i juni Vigtigt med udluftning der kommer til at lugte af rengøringskonerne.

3 Om idékataloget Idékataloget er tænkt til at vise den rådgivende arkitekt, hvilke kvaliteter eleverne og lærerne har peget på som væsentlige at få inddraget i den nye bygning. Eleverne forventer ikke at de kan se netop deres individuelle ide inddrages, men når de generelt peger på f.eks. niveauforskelle, siddetrapper, godt dagslys og god akustik, så skal det kunne ses og mærkes i den endelige bygning, at elementer af idéerne er tænkt ind i arkitekturen. Om bygningen og indretning Tilbygningen skal tage hensyn til en række forhold. Den skal både fungere som tilhørssted for mellemtrinnet, og som en integreret del af hele skolen. Den skal være egnet til en lang række aktiviteter i forbindelse med både undervisning og børnenes ophold og færden i frikvartererne. Den skal kunne rumme fleksible løsninger, så den kan rumme arbejdet med læringsstile og forskellige undervisningsmetoder, og for aktiv udfoldelse af faglige og sociale kompetencer. Ideer til detaljer, som illustrerer børnenes ønsker: I stedet for en traditionel vindueskarm laves et par trappetrin til at sidde på En trappe kan indrettes med siddesteder til ophold Et hjørne kan udnyttes med siddesteder i forskellige niveauer og evt. med hems eller hule Et vindue kan udvides til at blive en læse- og snakke karnap Fordybninger eller afmærkninger i gulv kan skabe rum i rum til gruppearbejde En væg kan omdannes til små læsehu ler Forskydninger i gangareal giver varierede mindre rumligheder der kan indrettes til ophold- og arbejdssteder Vinduer ind til klasserummet giver bedre visuel forbindelse til gangarealerne Skæve vægge giver mere variation i gangarealet og er akustikregulerende At skabe gruppe og individuelle arbejdspladser i højden væk fra gangarealet, giver bedre ro til fordybelse Tilgængelighed Forslag som niveauforskelle, hemse og huler kan selvfølgelig møde modstand i forbindelse med opfyldelse af lovgivning for handicaptilgængelighed. Disse udfordringer kan imødekommes ved undervejs i skitseprocessen at skelne mellem bygningen og den efterfølgende indretning. Når byggeriet står færdigt, skal der være en proces med eleverne, hvor de skal være med i indretningen af rummene. Derfor vil det være en fordel, at der i bygningen tænkes i plads til den efterfølgende indretning, som evt. kunne være hemse eller huler. De kan monteres i lokalerne og vil kunne flyttes, hvis det giver udfordringer i forbindelse med at en handicappet skal tilknyttes skolen. Afslutning Vi håber du finder det inspirerende at arbejde med elevernes ideer, som er udfoldet på de følgende sider. Er der spørgsmål til materialet er du velkommen til at kontakte Kulturprinsen eller Ulla Kjærvang og Mitten Ferrar direkte. Ulla Kjærvang Mitten Ferrar Med venlig hilsen Projektleder Birgit Krøijer og projektkoordinator Gro Ørting Kulturprinsen Børnekulturens Udviklingscenter Kasernevej 11A, 8800 Viborg Tlf.: Vi mener, at børnenes ideer kan være med til at understøtte en lang række af disse elementer, fx ved at indbygge naturlige møde- og arbejdssteder. Vi vil gerne have nieveauforskelle og noget mere sjovt i forhold til det nuværende klasselokale Lyset skal være mørkt i hulerne Vil gerne have det lavet hyggeligt og rart omkring fodboldbanerne. Der må godt være meget lys over det hele. Det er svært at prioritere. Jeg håber bare der bliver et godt sted. Det er nogle fede ideer vi har lavet!

4 Processen Sans for min skole Hvornår er man over/under, ved siden af eller langs med? Der lyttes godt, når alle detaljer beskrives Hvilke tanker ligger bag Modellerne studeres grundigt Oversigt Beskrivelse af projektets tre moduler Modul 1: Maj-juni Et workshopforløb, hvor 50 elever fra Løgstrup Skole udvikler ideer, der skal indgå i udbudsmaterialet til udbygningen af Løgstrup Skole. Workshopprogram med forskellige aktiviteter for børn og personale på Løgstrup Skole. Modul 2: December januar 2010/2011. Et workshopforløb for 50, evt. flere, elever fra Løgstrup Skole, der opkvalificerer elevernes viden om arkitektur og indretning som forberedelse til et møde med arkitekten, der tegner den nye udbygningen. Modul 3: August december Et workshopforløb med fokus på indretning af de nye lokaler. Børnenes personlige tilknytning til lokalerne og bygningen. Hverdagsmiljø og klima, både fysisk og psykisk. Workshop 1 med og 6. klasse Workshop 2 med og 6. klasse Workshop med medarbejdere Udstilling og feedback Hvad er arkitektur og hvilke virkemidler bliver brugt for at skabe rum? Eleverne gik på æstetisk opdagelse og iagttog deres skole. De fandt det gode sted på skolen og beskrev det for hinanden. De tog stilling til: 1. Hvordan er lyset? Er det hårdt/ blødt, varmt/koldt. Hvor kommer lyset fra, dagslys eller elektrisk lys lys retning, hvor rammer lyset i rummet. 2. Hvordan er konstruktionen? Virker rummet eller bygningen tungt/let? Hvordan påvirker materialet konstruktionen? 3. Hvilke materialer er brugt i rummet? Virker overfladerne hårde/ bløde, varme/kolde, glatte /ru? Føles materialerne som man forventer? 4. Hvordan er lyden i rummet? Er lyden stille/larmende? Hvordan er rummet at snakke i og kan man høre lyde fra andre rum? 5. Hvilke farver er der i rummet? Er de varme/kolde, glade/ neutrale, lyse/ mørkte, harmoni/ kaos? Hvordan påvirker de rummet? 6. Hvordan virker Facaderne? Virker de åbne/ lukkede, lette/ tunge, smukke / afvisende? Hvordan sidder døre og vinduer og hvilke materialer er brugt? Alle iagtagelser blev skrevet ned og delt med resten af eleverne. Hvordan ser din drømme skole ud? Eleverne blev opdelt i 3 grupper, som hver skulle designe et rum til den individuelle arbejdssituation, til gruppearbejde og et godt sted at holde frikvarter. Hver gruppe interveiwede hinanden om ønsker, drømme, materialer og funktion for at få inspiration til at lave et konkret rum. Alle idéer blev omsat til modeller lavet i pap og papir og plast. Der blev tegnet og designet Hvordan tror du dine elevers drømmeskole ser ud? Medarbejderne på skolen fik næsten samme opgave som eleverne. De iagttog arkitektoniske virkemidler på skolen. Derefter byggede de modeller i samme format og materialer som eleverne. Rummene blev bygget efter at tilgodese elevernes forskellige behov. Alle modellerne blev udstillet og alle elever fra mellemtrinnet, deres forældre og andre elever fra skolen kom og så udstillingen. Alle fik mulighed for at vælge de tre modeller ud, de syntes bedst om. Arkitekten og designeren har derefter opsamlet alt materiale og gennemgået det. Det er blevet kategoriseret og opdelt i otte emner: Hemse, huler, niveauforskelle, dagslys, akustik, farver, rum i rum og aktiviteter ude. Denne prioritering blev fremlagt for eleverne, som gav feedback på det. Eleverne foretog derefter deres sidste prioriteringer af de otte emner og det blev: Hemse, huler og niveauforskelle. Løgstrup skole - elev/medarbejder inddragelse i tilbygning af ny midterfløj, designer Mitten Ferrar og arkitekt maa Ulla Kjærvang juni 2010

5 Hemse - til hygge og fordybelse Ideoplæg: Hemse kan tænkes i forskellige udformninger og størrelser. Hemsen kan anvendes til både individuel fordybelse, gruppearbejde og hygge i frikvartererne, det afhænger af størrelsen og indretningen, men primært vil hemsen benyttes af flere på en gang. Det er vigtigt at man kan få ro når man benytter hemsen og at det er et sted, hvor de stille aktiviteter kan udfolde sig. Hems med trapper og net til at glide ned af Hems med udkig til udearelalerne Hems foroven og hule forneden Rund hems Hems indrettet med borde og stole Hems i hjørne af rummet

6 Huler Ideoplæg: Hulen er stedet for den individuelle og her kan måske lige være plads til 2 personer. Her kan man fordybe sig med en bog eller opgave og hulen er skabt så den signalerer, at man ikke vil forstyrres. Her kan man trække sig tilbage når man har brug for det og når man gerne vil have ro til at fordybe sig eller blot slappe af med musik i ørerne. Mange huler til fordybelses og afslapning Huler man kan rutsche ud af Huler delt op i to rum Huler hvor der kan sidde flere indeni Større hule til at krybe ind i Rund hule, med lys ned ovenfra

7 Niveauforskelle Ideoplæg: Niveauforskelle giver plateauer, trapper og hulrum at sidde i og på, sammen eller alene, til gruppearbejde eller frikvarter. De kan integreres i trappeforløb, udnyttelse af hjørner eller gangarealer. De kan benyttes som mødesteder midt i rum, eller de kan placeres lidt mere afsides, så der bliver mere ro omkring stedet. Forhøjning med hul i midten til at sidde i Forhøjning i klassen til at sidde ved eller ovenpå Plateau i hjørnet af rummet Forskellige niveauer i gangarealer

8 Rum i rum Ideoplæg. Rum i rum er afgrænset rum i større rum vha. fast eller fleksibel afskærmning, overdækning m.v. Der er skabt nicher for den individuelle eller gruppearbejde med faste arbejdspladser som f.eks. borde eller mere bløde stole som sækkestole. Trapper op til et rum øverst oppe og med arbejdspladser nederst Afgrænset rum både i siderne og ovenover Afgrænset rum hvor farvesætningen er dominerende Rum afgrænset med vægge i et større rum Flere typer rum afgrænset primært med lave skillevægge

9 Aktivitetsrum ude Ideoplæg: Udearealerne skal give mulighed for mange typer af aktiviteter som f.eks. boldspil, dans, hygge, cykelbane m.v. Der kan tænkes i dobbeltudnyttelse af rum og kobling af aktiviteter, så eleverne kan inspirere hinanden og skabe gode sociale steder. Overdækket boldbane omgivet af et grønt område Overdækket uderum så det kan bruges uanset vejret Fodboldbane med hygge og dansehjørne Tønder til at rulle på Udendørs hule og hems Parcour bane

10 Dagslys og udsigt Ideoplæg: Gode dagslysforhold direkte ved opholdssteder og arbejdssteder som samtidig giver gode udsigtsmuligheder til udeområderne. Det kan være størrelsen af vinduesflader der afgør hvor meget lys der ledes ind, eller ovenlys der giver et godt dagslys til rummet. Det store vindue der giver masser af lys og udsigt Hems indbygget i facaden med masser af udsigt og lys. Små vinduesruder i forskellige former der leder lys ind i rummet Høje smalle vinduer der leder lys ind og giver en god udsigt. Vindue der reflekterer lyset som mosaik gennem vinduet

11 Farver Ideoplæg: Farver kan tænkes ind i farveflader på vægge, gulve eller lofte, som en hel vægfarve eller mere tænkt som udsmykning direkte på væg. De kan være med til at skabe mere intimitet i et rum eller give det en stemning. Det er vigtigt at farverne er hamoniske og bruges bevidst. For mange stærke farver der skaber kaos er ikke ønskeligt, men at tænke i farver er ønskeligt frem for den rene sterile hvide farve på alle flader. En farve der giver rummet stemning Sart pastelfarve på væggene giver en roligt udtryk Et blåt gulv og indretning med farver på Væggene har forskellige farver hele vejen rundt Den røde farve giver hulen sin egen identitet

12 Akustik og støj Ideoplæg: Akustikken er vigtig især i forbindelse med hemse, huler og nicher, hvor man skal arbejde i gruppe eller alene. Det at der ikke er støj omkring en og at man kan få ro til fordybelse er vigtigt for oplevelsen af et godt fordybelsesrum, men også som et godt frikvarter sted, hvor man kan få ro for en stund. Bløde overflader er støjdæmpende Bølgede vægge forandre akutsikken i rummet Rum i rum vil til dels forhindre støj Helt aflukkede grupperum vil forhindre støj Hvad er godt ved stedet: - at der er roligt og at man kan låne en masse gode bøger - at der er ro og en god lyd - at man kan sidde i fred og ro om støj fra elever

13 Løgstrup skole - elev/medarbejder inddragelse i tilbygning af ny midterfløj, designer Mitten Ferrar og arkitekt maa Ulla Kjærvang juni 2010