Opgaven. Skitserende programanalyse. Valget af deltagerne

Transkript

1 Skitserende programanalyse Opgaven Flemming Deichmann Arkitekt MAA Valget af deltagerne Det var ikke en let opgave at skulle udvælge fem arkitektfirmaer, som deltagere i den skitserende programanalyse. Langt flere end fem ville have været kvalificeret til dette projekt. Vi valgte at stille følgende parametre op som grundlag for at udpege emner: - Generelt skulle det være mindre tegnestuer. - Vi skulle kunne sikre os, at de personer vi udvalgte tegnestuerne på også blev dem, der udførte arbejdet. - Der skulle være tale om en blanding af yngre og ældre arkitekter/tegnestuer. - En stor spændvidde i den arkitektoniske udtryksform deltagerne imellem. - Nogen af tegnestuerne skulle have lidt erfaring indenfor emnet undervisningsbyggeri. - Fornemmelse for at tegnestuerne ville være gearet til den innovative indfaldsvinkel, der lå i projektet. Med udgangspunkt i ovenstående blev feltet snævret ind og vi valgte til sidst følgende fem firmaer: - Arkitekt MAA Finn Selmer i samarbejde med arkitekt MAA Claus Smed Søndergaard, Domus Arkitekter a/s, København - CEBRA Arkitekter v/ arkitekterne MAA Mikkel Frost, Koja Nielsen og Carsten Primdahl, Århus - WITRAZ Arkitekter v/ arkitekterne MAA Pia Wiberg og Christian Tranberg, København > Skitserende programanalyse > Opgaven 85

2 - Pluskontoret v/ arkitekterne MAA Suna Cenholt, Mette Albrechtsen og Mette Stavad, Århus - Copenhagenoffice v/ arkitekt MAA Tanja Jordan, København Projektet blev igangsat den 25. marts 2003 og afsluttet den 20. juni Processens afvikling Der var forud for projektets igangsætning blevet opstillet et program for den skitserende programanalyse. Et program, der skulle betragtes som en platform for tilrettelæggelsen og afviklingen af processen, samt en skildring af de opgaver/temaer vi ønskede belyst i skitseform og (få) ord. Hvad skitseformen angik, blev det med de deltagende arkitekter aftalt, at der udelukkende blev arbejdet digitalt i Power Point. Det blev overfor deltagerne understreget, at de skulle være meget opmærksomme på, at der blev tale om et formidlingsvenligt materiale, så også ikke-arkitekter ville kunne få glæde af materialet, uden at det krævede at blive oversat. Det blev endvidere aftalt med deltagerne, at når der i oplægget tales om rum, skal det forstås som plads til, således at et rum ikke nødvendigvis er et fysisk afgrænset (faste vægge e.l.) område. I nogle tilfælde ville et lukket rum måske være at foretrække, i andre tilfælde ville et elastisk rum være optimalt; i endnu andre tilfælde vil der blot blive tale om et areal i en større rumlig sammenhæng, hvor flere funktioner deler tag. Kort sagt skulle definitionen af rum og deres udstrækning/afgrænsning i tre dimensioner sættes i relation til de funktioner, der skal tilgodeses. Projektet skitserende programanalyse blev opdelt i fem faser, hvor første fase udgjordes af en skitsemæssig introduktion/indlevelse i Fremtidens universitet. De følgende faser omhandlede bl.a. en skitsemæssig fordybelse i de nedenfor omtalte temaer. Temaerne blev valgt dels på grundlag af erfaringerne fra de tidligere omtalte interviews, dels med henblik på, at de udgjorde en overordnet sammenhængende struktur, der såvel fysisk som planlægningsmæssigt udtrykte/karakteriserede institutionen Fremtidens universitet. Universitetets kommunikationslinier - såvel de horisontale som de vertikale forbindelseslinier samt de centrale videncentre. - Hovedindgang med reception, post, administration, etc. - Kantinen - Øvrige rum for socialt samvær og pause. - Bibliotek og videncenter. - Steder for uformel vidensdeling. Witraz 86 Fremtidens universitet

3 Pluskontoret > Skitserende programanalyse > Opgaven 87

4 Rum til undervisning og studier m.m. - Auditorier. - Humanistiske laboratorier - Undervisningsrum - Forskerkontorer - Den individuelle arbejdsplads - Gruppearbejdspladser Fælles for ovennævnte hovedtemaer med tilhørende undergrupper skulle deltagerne indtænke undertemaet overgange og overgangsområder i deres besvarelse af opgaven: Overgange og overgangsområder - Privat versus fællesskab - Formel vidensdeling versus uformel vidensdeling - Fra et aktivitetsområde til et andet - Forskellige rumtyper indbyrdes anvendelse dels over længere tid, herunder rum/funktionernes indbyrdes organisering. - Horisontale og vertikale kommunikationslinier. - Den generelle oplevelsesværdi af stedet, materialer, stoflighed, farve, dagslys, kunstigt lys. - Indeklima herunder akustik, udefrakommende varmepåvirkning, luftskifte, luftfugtighed, allergivenlige materialer Den menneskelige dagsorden - Arbejdsro - Stressfaktor - Privathed versus fællesskab, socialt, formel og uformel vidensdeling - Stedstilknytning, frafaldsproblematik - Det sociale samvær i intervallet mellem den store forsamling, over en mindre gruppe og til den enkelte person. Fælles for temaerne ønskedes en stillingtagen til værdien af de fysiske omgivelser ud fra følgende parametre: Den arkitektoniske dagsorden - Det programmerede rum kontra det ikke-programmerede rum. - Rummenes proportionering herunder samspillet mellem vekslende rumhøjder og rummenes eventuelle elasticitet, faste/flydende afgrænsninger. - Graden af rumlig fleksibilitet dels i den daglige CEBRA 88 Fremtidens universitet

5 Copenhagenoffice Selmer/søndergård CEBRA > Skitserende programanalyse > Opgaven 89

6 Projektets afvikling Som tidligere omtalt blev projektet tilrettelagt faseopdelt, så der var en vis sikkerhed for at nå alle de planlagte emner/temaer igennem. Samtidig blev det understreget overfor deltagerne, at deres oplevelser under projektforløbet og evt. gode forslag til ændringer, ville blive taget alvorligt på en sådan måde, at det evt. ville bevirke ændringer i forløbet og/eller emnerne. Samarbejdet skulle også i dette såkaldte forsøgsprojekt tages alvorligt, så vi var fleksible i vores ledelse af projektforløbet. I første fase (2 uger) skulle der udarbejdes en rumlig skildring af Fremtidens universitet. På baggrund af det fremlagte program med tilhørende bilag og en særlig introduktion ved det første møde mellem arkitekterne og deres bygherre og brugere, skulle arkitekterne i en grov skitse levendegøre deres vision af overordnede ideer for et Fremtidens universitet. Det handlede ikke om m 2 eller andre tørre facts, men derimod om et impulsivt arkitektonisk fod-aftryk. I anden fase (2 uger) skulle der udarbejdes skitsemæssige overvejelser omkring den arkitektoniske dagsorden med henblik på at drøfte muligheder for en overordnet strategi for proportionering af rum herunder afklaring af omfanget af programmerede kontra uprogrammerede rum. I drøftelserne skulle også indgå afklaring af mulige, rumlige sammenhænge og den heraf tilstedeværende grad af fleksibilitet samt overgange mellem rum/områder forskellig i funktion og aktivitetsgrad. I tredje fase (2 uger) skulle der udarbejdes skitsemæssige overvejelser omkring den menneskelige dagsorden med henblik på at afdække det mentale miljø for såvel studerende som lærere. Formålet med denne øvelse var - i ord og billeder - at få skildret den sociale del af universitetsmiljøet, som er en ikke ubetydelig del af såvel studerendes som lærernes oplevelser og udbytte af hverdagen på universitetet. I rumlige skitser evt. suppleret med mere diagrammatiske illustrationer skulle deltagerne skildre såvel universitetets indre miljø som det ydre miljø. Der var tale om de sociale tyngdepunkter som forhallen, kantinen, forarealet til auditorierne samt evt. udposninger på de horisontale forbindelseslinier. I fjerde fase (3 uger) fik hver af de deltagende firmaer et eller flere af de beskrevne hovedtemaer i den skitserende programanalyse. Opgaverne blev fordelt i henhold til dels vores vurdering, hvor det var vigtigt at lede deltagerne hen, dels i forhold til deres egene ønsker til hvorledes de gerne ville afslutte deres besvarelse af opgaven. Der blev aftalt afgrænsninger af de enkelte opgaver, men samtidig ville vi gerne sikre os en eller anden form for bevidst overlapning i den fysiske udformning de enkelte deltageres besvarelser imellem for derigennem at sikre den bredest mulige dialog. I femte fase (2 uger) skulle den enkelte deltager færdiggøre sit materiale i en præsentationsform, der blev aftalt under forløbet. Der blev holdt i alt seks mødedage à ca. fem timers varighed. Møderne blev holdt i auditorium 5 på Kunstakademiets Arkitektskole på Holmen i København. 90 Fremtidens universitet

7 Eksempler fra skitseprocessens første og sidste fase CEBRA Pluskontoret Copenhagenoffice Witraz Selmer/søndergård > Skitserende programanalyse > Opgaven 91