Håndbog for tilsyns på private opholdssteder og kommunale døgninstitutioner

Transkript

1 2011 Håndbog for tilsyns på private opholdssteder og kommunale døgninstitutioner Gældende: private opholdssteder og døgninstitutioner for sårbare børn og unge Udfører: Det socialfaglige konsulentteam v. Familiesektionen 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Hvad er tilsyn lovtekst, kontekstualisering af vores praksis, anmeldte/uanmeldte tilsyn 1.2 Hvad vil vi med tilsyn? 2 Teoretisk afsæt Luhmann 2.2 Appriciative Inquiry 3 Tilsyn i praksis i Silkeborg Kommune Socialfagligt team 3.2. Tilsynenes form 3.3 Tilsynsførendes rolle ved tilsyn i praksis 3.4 De interviewbaserede tilsyn 4 Litteraturliste Bilag a. Interviewguide for det indledende tilsyn (et til lederne og et til medarbejderne) b. Interviewguide med fokus på ledelse og organisering (et til lederne og et til medarbejderne) c. Interviewguide til tilsyn med fokus på målgruppe og pædagogik. d. Standarder og servicemål for tilsyn med opholdssteder for anbragte børn og unge. e. Standarder for det økonomiske tilsyn på de private opholdssteder. f. Magtanvendelse - Vejledning til medarbejderne i SFT 2

3 1 Indledning 1.1 Hvad er tilsyn lovtekst, kontekstualisering af vores praksis, anmeldte/uanmeldte tilsyn Temaet for publikationen her, er Silkeborg Kommune, Familiesektionens tilsyn med private opholdssteder for anbragte børn og unge samt tilsynet med Horsens Kommunes institutioner under Familiesektionen 1. Dette skyldes, at Silkeborg Kommune og Horsens Kommune fra 2011 fører tilsyns på hinandens institutioner for at sikre objektivitet i tilsynene. Tilsynene føres jf. Lov om Social Service 148 a. Samt bek af 16/ om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud. Som følge af Strukturreformen, vedtaget i 2004 af Regeringen 2 og Dansk Folkeparti, overtog de danske kommuner fra d.1. januar 2007 det fulde myndigheds- og finansieringsansvar for ydelser, der tilbydes efter lov om social service, herunder godkendelses- og tilsynspligten 3. Endvidere har Kommunernes Landsforening og Danske Regioner udarbejdet Vejledning om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud, som vi i tilsynet også orienterer os efter 4. Heri findes blandt andet en tjekliste til brug ved tilsyn og med den i baghånden kan vi sikre os, at vi kommer omkring de lovbefalede områder. Af ovennævnte materiale fremgår, at Silkeborg Kommune med tilsynet skal medvirke til at sikre tre forhold: 1. en kvalitativ ydelse til opholdsstedernes brugere 2. at offentlige midler anvendes forsvarligt og i overensstemmelse med godkendelsens rammer 1 Der er tale om Borgmesterbakken, Unge Centeret og Gasvej fra Dvs. Venstre og Det Konservative Folkeparti. 3 Jf. KL og Danske Regioner, KL og Danske regioner,

4 3. udviklingen af de private opholdssteder, så de fortsat kan indgå som en del af den samlede tilbudsvifte på området 5. Vi er som tilsynsmyndighed på den måde forpligtede på en løbende indsigt i stedets samlede drift, det vil sige pædagogisk, ledelses- og personalemæssigt og økonomisk. KL og Danske Regioner angiver desuden tre aspekter, som de finder, tilsynet bør rumme. Først og fremmest er der tale om et kontrolaspekt. Det betyder at vi skal påse, at gældende lovgivning overholdes og at opholdsstedet lever op til dets godkendelse. Dernæst nævner de kvalitetssikringsaspektet. Det består i at sikre gode, faglige standarder i opholdstedets ydelser og opgaveløsning. Sidst nævnes udviklingsaspektet, der består i, at vi, i kraft af løbende dialog, bidrager til en kontinuerlig udvikling af opholdsstedets ydelse og opgaveløsning 6. Dertil fremgår af Barnets Reform 7 at Det generelle driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder for børn og unge, der er omfattet af 66, nr. 1, 2, 5 og 6, skal endvidere påse, at det enkelte anbringelsessteds pædagogiske målsætning og metoder fortsat gør anbringelsesstedet generelt egnet til at opfylde målgruppens behov, herunder behov for nære, stabile relationer til voksne, opbygning af sociale relationer og netværk, skolegang, sundhed, trivsel og forberedelse til et selvstændigt voksenliv. Det driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder, der er omfattet af 66, nr. 5 og 6, skal omfatte mindst et uanmeldt tilsynsbesøg om året. Ovennævnte lovgivning og vejledninger angiver den overordnede kontekst for vores tilsyn. Indenfor denne kontekst, har vi som kommune metodefrihed og - ansvarlighed i tilrettelæggelse og udførelse af tilsyn. Dog skal vi i tilsynene tilstræbe en vis ensartethed, hvorfor tilsynene skal foregå ud fra en vis systematik. 5 KL og Danske Regioner, KL og Danske Regioner, Lov om Social Service 148 a, stk. 2. 4

5 Skønner vi som tilsynsmyndighed at der er behov herfor, kan samtale med børnene og de unge indgå som del af vores tilsyn. Tilsynsmyndigheden kan også deltage i personalemøder eller i dagligdagens aktiviteter for på den vis at danne sig et indtryk af den opholdsstedets/institutionens praksis. Udover de lovgivningsmæssige rammer, tager tilsynet i Silkeborg Kommune også afsæt i Silkeborg Kommunes sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik er formuleret i overensstemmelse med blandt Serviceloven. Politikken lever dertil op til Salamanca erklæringen og FNs børnekonvention. Fokus er her på børn og unges rettigheder til at give udtryk for meninger, følelser og synspunkter i den udstrækning, at det ikke krænker andre: disse rettigheder stiller samtidig krav om respekt for barnets meninger i overensstemmelse med barnets alder. Videre er der fokus på børn og unges ret til den højest mulige grad af fysisk, moralsk og åndelig sundhed, ret til gratis undervisning og ret til hvile, fritid og deltagelse i kulturelle, sundhedsfremmende og kreative aktiviteter 8. I Silkeborg Kommunes Familiesektion er Socialfagligt team ansvarlig for tilsyn med både private opholdssteder (ikke opholdssteder for psykiatri- og Handicap) og de kommunale døgninstitutioner i Horsens Kommune. For at sikre transparens om vores tilsyn, har vi udviklet nærværende publikation. Heri beskrives vores forståelse af og tilgang til tilsyn med private opholdssteder og egne institutioner. 1.2 Hvad vil vi med tilsyn? Et centralt formål med Strukturreformen er at sikre, at opgaveløsningen i kommuner og regioner er fagligt bæredygtig. Faglig bæredygtighed anses politisk som en central forudsætning for, at offentlige institutioner kan indfri politiske målsætninger lokalt og nationalt 9. Således skal vore egne institutioner optimalt levere en fagligt bæredygtig opgaveløsning. Hvad gælder de private opholdssteder 8 Lokaliseret på: %20Niveau%202%20og%20nedefter/B%C3%B8rn%20og%20unge/B%C3%B8rneungepolitik%20lav. pdf 9 Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2004b 5

6 er vores sigte som kommunale tilsynsførende at medvirke til, at også deres opgaveløsning er faglig bæredygtig. Vi definerer og fortolker faglig bæredygtighed ud fra følgende definitioner 10 : Faglig forstår vi som den eller det, der er kendetegnet ved en indsigt og kunnen opnået gennem en særlig formaliseret uddannelse, omkring et fags specifikke sagsforhold og de teorier, metoder og arbejdsformer, der vedrører dette. Dertil betegner faglig de værdikriterier der ligger omkring faget, her pædagogik. Bæredygtighed handler om hvordan en organisation beslutter og handler. Det vil sige at vi, ved at iagttage, hvordan en organisation kommunikerer og i forlængelse heraf hvad den opfatter som betydningsfuld information og hvad den reagerer på samt hvornår og hvordan den reagerer, kan iagttage organisationens bæredygtighed. Det er især relevant for os at iagttage den værdikonsensus som findes i den enkelte organisation omkring, hvad der i organisationen opfattes som relevant eller rigtigt. Videre kan vi fortolke bæredygtighed ud fra systemets eller organisationens evne til at håndtere de risici omkring mangel på dynamik, der ligger i systemet selv. Det vil sige, at en organisations bæredygtighed afhænger af, om den er i stand til at ændre sig i forhold til omverdenens krav og fordringer men stadig med afsæt i pædagogikken. F.eks. kan man forestille sig et opholdssted, der går fra at overordnet at definere et godt ophold for de unge som et ophold, hvor der ikke er mange konflikter i hverdagen, til at tænke at et godt ophold for den unge er et ophold, hvor man arbejder aktivt for at den unge inkluderes i det danske samfund For yderligere at skærpe vores fokus har vi defineret, hvad vi ser som kerneydelsen for private opholdssteder og kommunens egne institutioner. Vi vælger at tale om 10 Definitionen, der her er opstillet, anlægger et systemteoretisk perspektiv og tager sit samlede udgagnspunkt i Niklas Luhmanns Systemteori (se blandt andet Sociale Systemer. Grundrids til en almen teori (2000) m.fl. samt afsnit 2 i nærværende publikation). I dette videnskabsteoretiske perspektiv defineres faglig med Fink et al s (Fink et al, 2003 I: Jensen, 2007), Jensens (Jensen, 2007), Undervisningsministeriets (UVM, 2000 I: Jensen, 2007) og Morten Ejrnæs (Ejrnæs, 2006) definitioner af samme. Bæredygtighed defineres med henholdsvis Meadows, Meadows & Randers (Meadows, Meadows & Randers, 1993) og Gorm Harstes (Harste, 1994). For yderligere uddybet definition se Harbo,

7 kerneydelsen som bestående af forskellige forpligtelser og de er afgørende for, at opgaveløsningen er faglig bæredygtig. Der er tale om seks forpligtelser. De formelle forpligtelser: Det kan være politikker om medicinhåndtering, forskellige bekendtgørelser og i den sammenhæng det lovgivningsmæssige grundlag, forskellige dokumentationskrav etc. De økonomiske forpligtelser: Til eksempel skal det økonomiske budget hænge sammen, det vil sige at normeringen skal sikres på opholdstedet/institutionen og det kan være en pointe med klar kommunikation omkring økonomi i organisationen så alle har indblik i det. Forpligtelsen på barnets/den unges trivsel og i forlængelse heraf de pædagogfaglige forpligtelser: Det kan handle om opmærksomhed på den samlede børne-/ungegruppes trivsel på opholdsstedet/institutionen, om at understøtte personalets brug af egne ressourcer og om at sikre en kultur hvad angår diskussion af faglige problemstillinger og vidensdeling de ansatte imellem. Forpligtelsen på en god arbejdsplads: Der kan være tale om transparens i kommunikationsgangene, trivsel i personalegruppen eller temadage om aktuelle faglige perspektiver. De ledelsesmæssige forpligtelser: For eksempel at afholde MUS-samtaler, at sikre at alle kender til de pædagogiske målsætninger på både individ, gruppe og organisationsniveau, om effektiv arbejdstilrettelæggelse, ressourcestyring, prioriteringsevne, personaleudvikling og rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. 7

8 Og sidst forpligtelsen på, ved foranderlighed, at bevise opholdsstedets/institutionens overlevelseskraft: Det handler om at være parat til at ændre på f.eks. pædagogikker eller ledelsesstil hvis forhold i omverden peger på nødvendigheden heraf. Vores definition af kerneydelsen har den betydning for vores tilsyn, at vi over kalenderåret tilstræber at forholde os til at alle seks forpligtelser. Med afsæt i ovenstående, dvs. vores lovgrundlag og vores definition på faglig bæredygtighed, vil vi med vores tilsyn medvirke til at sikre, at der er et kvalitativt indhold i opholdet for stedets brugere. Vi vil sikre, at offentlige midler anvendes forsvarligt og i overensstemmelse med godkendelsens rammer og vi vil støtte udviklingen af opholdsstederne og institutionerne, så de fortsat leverer en fagligt bæredygtig opgaveløsning. 2 Teoretisk afsæt Vi tager i vores tilsyn afsæt i forskellige teorier. Disse beskriver vi i publikationen her, da vores teoretiske afsæt har betydning for den måde hvorpå vores tilsyn udspiller sig. Teorierne udgør på den vis det perspektiv, som vi ser tilsynene i og ved at folde dem ud, kan vi give udenforstående en mulighed for bedre at forstå vores refleksioner. Helt grundlæggende udgør den tyske sociolog Niklas Luhmanns Systemteori vores overordnede teoriramme og vi vil i det følgende redegøre for et par af hans kernebegreber. 2.1 Luhmann Luhmann udviklede sin systemteori 11 med det sigte at beskrive det moderne samfunds kompleksitet. Luhmann beskriver det moderne samfunds sociale 11 Se bl.a. Luhmann, N. (2000): Sociale Systemer. Grundrids til en almen teori. København, Hans Reitzels Forlag A/S. 8

9 systemer som kommunikationssystemer, der baserer sig på forskellige logikker. På den måde illustrerer han, hvordan kommunikation, der handler om politik eller med hans ord, det politiske system kommunikerer på en helt særlig måde og har helt særlige kendetræk. På samme vis er der særlige træk, der kendetegner kommunikation om pædagogik, dvs. kommunikation i det sociale system som Luhmann kalder opdragelsessystemet. Med hans teori viser Luhmann i vores forståelse både, hvordan det kan være svært for forskellige systemer at kommunikere og nå til enighed med afsæt i deres vidt forskellige logikker eller koder. Samtidig viser han med sin teori netop hvordan forskellige systemer, med en opmærksomhed på de forskellige logikker, kan kommunikere. I forhold til vores tilsyn kommunikerer vi som embedsmænd overordnet i overensstemmelse med det politiske system 12. Samtidig tager konsulenterne der fører det pædagogiske tilsyn, i kraft af deres pædagoguddannelser og pædagogiske erfaring, også afsæt i opdragelsessystemet. På den måde kan flere kommunikationssystemer aktualiseres på samme tid og vi kan som kommunale embedsmænd kommunikere med de private opholdssteder og vores egne institutioner opgaveløsningen. Når vi er ude på de pædagogiske tilsyn betyder ovenstående, at vi især har interesse i, hvordan det enkelte opholdssted eller den enkelte institution så at sige kommunikerer om pædagogik og på, hvordan pædagogikken bringes i spil i praksis. Med Luhmann som overordnet teoriramme får vi også fokus på, at erkendelse og forståelse sker selvreferentielt i den enkelte organisation. Det betyder, at opholdsstedet eller institutionen forstår verden med afsæt i egen viden og tidligere oplevelser, erfaringer og erkendelser. I forlængelse heraf er dét, som opholdsstedet/institutionen finder sandt eller rigtigt også farvet af netop det steds historie og erfaringer. Det kan forekomme indlysende, men vi finder, at der er en god pointe i at holde os det for øje i vores tilsyn; det medvirker til at skærpe vores 12 Andersen,

10 nysgerrighed og vores respekt for det enkelte opholdssted eller den enkelte institution som noget særligt. For yderligere at kvalificere vores tilsyn arbejder vi også bevidst med Appreciative Inquiry, der er en metode til at fremme de ønskede sider ved en organisation. 2.2 Appriciative Inquiry David Cooperrider og Suresh Srivastva udgiver Appriciative Inquiry in organizational life i Her tænker man om organisationer, at de er stedet, hvor menneskelige relationer samles og at de derfor er levende og fulde af konstruktiv kapacitet. Appreciate betyder at værdsætte, at genkende det bedste i de mennesker og den verden der omgiver os, at bekræfte fortidens og nutidens styrker, succeser og potentialer; at opfange de ting, der giver liv til levende systemer samt at forøge værdi. Inquiry: at undersøge eller dykke ned i; at spørge til og at være åben i forhold til at se nye muligheder og potentialer. Cooperriders og Srivastvas mål er at undersøge, hvordan vi kan undersøge/dykke ned i en organisationseksistens på måder, der er af både økonomisk, menneskelig og økologisk betydning dvs. på måder, hvor man ved at stille de rette spørgsmål kan hjælpe mennesker med at opdage, drømme og forandre i retning af det bedst mulige. De rette spørgsmål er ubetinget positive forstået på den måde, at de fokuserer på opdagelse, drømme og design i stedet for på fejlfinding, diagnoser og kritik. Pointen hermed er, at organisationer ifølge forfatterne bevæger sig i den retning, som spørgsmålene guider dem. 13 Lokaliseret på: 10

11 I vores tilsyn kan Appreciative Inquiry ses i f.eks. måden, hvorpå vi konstruerer vores interviewguides 14 og, i forlængelse heraf, måden hvorpå interviewene ofte udspiller sig. I interviewguiden, som er vedlagt som bilag, fra et tilsyn med ledelsesfokus, ses, at spørgsmålene også cirkulerer omkring det, der virker og organisationens potentiale. Det er spørgsmål som Hvad er god ledelse, Hvilke målsætninger findes for afdelingen som god arbejdsplads, hvornår synes du at arbejdstilrettelæggelsen fungerer godt og hvad virker til at fungere for dine medarbejdere. I forlængelse heraf vil vi pointere at de vedlagte interviewguides skal ses som dynamiske dokumenter på den vis, at vi løbende tilpasser dem de enkelte interviewsituationer. Samtidig er det, jf. vores kontrolfunktion, af afgørende betydning, at vi i tilsynene har øje for det, der ikke bliver sagt eller som ikke lige er til at se. Nævnes forældresamarbejde til eksempel ikke eller kan det være svært at se, hvordan den unges kontakt til/inklusion i det omkringliggende samfund støttes, vil vi have fokus derpå. Her drager vi igen nytte af egne erfaringer fra pædagogiske praksisser. I forhold til det at anvende interviews i vores tilsyn, er en vigtig pointe igen vores systemteoretiske afsæt. Som tidligere nævnt, opdeler Luhmann verden i systemer og på den vis er det enkelte interview i hans teoretiske perspektiv et særligt, lukket system, hvor man så at sige iagttager praksis udefra. Det betyder for vores tilsyn at vi er bevidste om, at det enkelte interview farves af hvem vi er til stede, hvordan vi taler om tingene og som følge heraf, hvad der virker meningsfuldt i lige denne kontekst. På den måde bliver interviews situationer, hvor vi taler om praksis og hvor praksis farves af hvem, der fortæller og hvad de gerne vil have frem. Derfor er det så vigtigt at vi, når vi er ude på tilsyn, gør det klart, at den egentlige analyse af interviewet først foretages efter interviewet, når vi lytter til optagelserne og gennemgår vores noter. På samme vis understreger vores forståelse af interviews vigtigheden af, at vi også kommer på tilsyn når de unge er til stede så vi ser praksis og ikke bare taler om det. 14 Flere interviewguides er vedlagt som bilag 11

12 3 Tilsyn i praksis i Silkeborg Kommune 3.1 Socialfagligt team I Silkeborg Kommune fører flere afdelinger tilsyn. Denne skrivelse omhandler alene Familiesektionen, hvor tilsynsopgaven er placeret ved det socialfaglige team. Opgaven med tilsynene er organiseret på flere konsulenter i teamet (det pædagogiske tilsyn, det økonomiske tilsyn og godkendelser). På den vis er der mange perspektiver på samme opholdssted, hvilket fører flere fordele med sig. For det første varetager den enkelte konsulent opgaver i henhold til dennes specifikke kompetencer. For det andet kan vi indbyrdes i teamet udfordre hinanden på faglighed, objektivitet og læring, idet vi løbende kan drøfte vores opgave omkring tilsynene. Dette foregår både i den daglige kontakt på kontoret og på vores teammøder, hvor vi også drøfter vores indsatsområder for de kommende tilsyn. For det tredje har vi den mulighed, at vi som team kan udfylde forskellige roller i forhold til de forskellige opholdssteder og institutioner. Herved kan vi undgå at den tilsynsførende konsulent også fungerer som udviklingskonsulent i samme organisation. For det fjerde er det, at føre tilsyn en myndighedsopgave, hvilket i det lange løb kan være opslidende hvis det er en medarbejders eneste opgave. Derfor har de socialfaglige konsulenter andre opgaver ved siden af det, at føre tilsyn. Tanken er, at de varierede arbejdsopgaver kan medvirke til, at den enkelte medarbejder bevarer og udvikler interesse, motivation og engagement i forhold til også at varetage myndighedsopgaven. Hos den enkelte tilsynsførende lægges der fra ledelsens side stor vægt på, at vedkommende er interesseret, nysgerrig og fagligt stærk. Det indebærer, at konsulenterne skal mestre appreciative inquiry/at arbejde i en anerkendende tilgang og de skal være fortrolige med og have kendskab til det fagområde, de træder ind i. Derfor er det en væsentlig pointe at konsulenterne, der fører det pædagogiske tilsyn er uddannede pædagoger. På den måde supplerer vi vores teoretiske afsæt med konsulenternes viden om pædagogiske teorier og metoder samt anvendelsen af disse i den pædagogiske praksis. 12

13 Dertil skal konsulenterne udvise en ærlighed og troværdighed omkring den dagsorden, de går ud med i tilsynet. Det vil sige en åbenhed omkring både myndigheds- og udviklingsaspektet i relationen mellem de tilsynsførende og opholdsstederne og institutionerne. På den måde ønskes det at konsulenterne træder respektfuldt og så fordomsfrit ind i organisationerne som muligt. Dernæst skal konsulenterne have en evne til at høre og se det, der ikke bliver sagt og som ikke bringes ind i interviewet. Forskellighederne mellem de socialfaglige konsulenter medvirker endvidere til at sikre at vi kan behandle de forskellige institutioner ens ved at behandle dem forskelligt. 3.2 Tilsynenes form Der føres tre årlige tilsyn på de private opholdssteder 2 anmeldte og et uanmeldt. På private opholdssteder med mange afdelinger føres minimum 2 tilsyn pr. afdeling. På Silkeborg Kommunes egen institutioner føres der to årlige tilsyn. Årsagen til denne forskel skal findes i dels, at tilknytningen mellem det socialfaglige team på forvaltningen og kommunens egne institutioner er tættere i kraft af ledernetværk, dels at budgetterne administreres fra forvaltningen. I forhold til de private opholdssteder har Silkeborg Kommune ud over tilsynene ingen reference til dem. Derfor er det desto vigtigere at komme på tilsyn tre gange over året, da den hyppige kontakt er vores bedste mulighed for at indgå i en tæt og ordentlig dialog med opholdsstederne. 3.3 Tilsynsførendes rolle ved tilsyn i praksis Tilsyn i praksis, det vil sige tilsyn, hvor tilsynsførende følger praksis på opholdssted eller institution i fire-seks timer, fordrer at tilsynsførende er bevidst om egen rolle og funktion, herunder formålet med de iagttagelser der gøres. Vores rolle og funktion som tilsynsførende bærer præg af dels vores tilhørsforhold, dvs. at vi repræsenterer kommunalbestyrelsen, dels af vores uddannelses- og erfaringsmæssige baggrunde. At vi repræsenterer kommunalbestyrelsen bevirker at vi, når vi står i tilsynet, ikke agerer som pædagoger, der tilstræber at etablere en pædagogisk relation til stedets unge. I stedet er vi iagttagere af praksis. Iagttagere, der fokuserer på, om 13

14 det enkelte opholdssteds/den enkelte institutions pædagogik og metodevalg som beskrevet i godkendelsen, faktisk er at se i praksis. At vi samtidig er pædagoger og har erfaringer som medarbejdere på døgninstitutioner og på opholdssteder bruger vi i en bevidsthed om, at vi ved vores blotte tilstedeværelse, netop den dag på netop det sted, også er deltagere i praksis og at vi påvirker netop dette system. Det vil sige at vi er bevidste om, hvilke relationer vi indgår i, samt om, hvordan vi etablerer og afslutter dem. De unge skal ikke bære noget ansvar for vores tilstedeværelse. Dertil aktualiseres vores pædagogfaglighed netop i iagttagelserne. Vi fokuserer på de forskellige relationer på stedet, ung til ung, voksen til ung, voksen til voksen. Dette ud fra den socialpædagogiske betragtning at det bl.a. er det samlede kompleks af relationer på et givent opholdssted eller institution, der har betydning for den unges udbytte af opholdet dér. Vores iagttagelser af praksis fører, i lyset af vores pædagogfaglighed, til tolkninger af praksis. Til eksempel kan følgende iagttages på et praksistilsyn: Fire teenage-drenge og den ene kæreste er samlet om aftenbordet med to pædagoger og tilsynsførende. Et stykke inde i måltidet bemærker en pædagog; Vi skulle have gæster hver aften, så pænt som I opfører jer. Drengene smiler og spiser videre. Ovenstående er nærmest faktuelle iagttagelser. Tilsynsførende tolker ud fra denne situation bl.a. at: 1. De unge vil gerne give et godt indtryk af stedet 2. De handler normalt anderledes ved spisebordet; med afsæt i tilsynsførendes erfaringer tolkes det derhen, at stemningen kan være mere højrøstet. 3. Pædagogen vil gerne vise drengene, at det er ok at de handler som de plejer, de behøver ikke tage hensyn til tilsynsførendes tilstedeværelse. 4. Pædagogen vil gerne vise tilsynsførende, at dette ikke er normen til hverdag, hvilket tilsynsførende tolker som åbenhed omkring praksis. Disse iagttagelser og tolkninger relateres derpå til stedets godkendelse i perspektivet; er det beskrevne at se i praksis. 14

15 3.4 De interviewbaserede tilsyn De interviewbaserede tilsyn varer på både kommunale institutioner og på de private opholdssteder i udgangspunktet fire timer. De er ofte delt op i hhv. et interview med ledelsen på stedet og et interview med gerne to medarbejderrepræsentanter. Hensigten hermed er at iagttage, hvorvidt der kan siges at være overensstemmelse i de to fortællinger vi får fra hhv. ledelse og medarbejdere. Dertil skal vi, jf. Barnets Reform, aflægge uanmeldte tilsyn. Vores tanke er, at hvis relationen mellem opholdssted/institution er på plads, opholdsstedet/institutionen ved, at vi kan komme uanmeldt og vi dertil har demonstreret ordentlighed i vores tilgang på den vis, at vi behandler oplysninger med fortrolighed og er faglige i vores tilgang, så kan vi også træde uanmeldt ind i institutionerne/opholdsstederne, uden at det bliver for akavet. Ved det første tilsyn i kalenderåret baseres interviewene på en generel interviewguide. Her kommer vi omkring de forskellige områder, som vi mener udgør kerneydelsen. Efter tilsynet gennemgår vi hjemme interviewet. Vi optager interviewene på mp3- filer, alternativt skriver den ene konsulent et referat under interviewene. Gennemgangen af interviewet foregår, som tilsynet generelt, i en anerkendende tilgang. Det vil sige, at vi i vores efterfølgende diskussion kigger på det, der virker. Samtidig har vi også øje for ting, der undrer os eller ting som vi, jf. vores myndighedsopgave, finder det nødvendigt at udforme en anbefaling eller en påtale på baggrund af. Det vil være ting der ligger i institutionens eller opholdsstedets nærmeste udviklingszone. F.eks. kan ét barn i vores optik optage for stor en del af medarbejdernes tid og kræfter i forhold til den resterende børne - og ungegruppe. Eller det kan være, at vi anbefaler at skriftlighed og dokumentation af det pædagogiske arbejde skærpes, så transparens og tydelighed omkring den pædagogiske praksis er klar. Herpå udarbejder vi årsrapporten. Her er hensigten, at vi så objektivt som muligt beskriver, hvad der bliver sagt i interviewet og at vi er tro overfor de oplysninger vi bliver givet. I vores resume og vurderingsafsnit findes vores observationer og anbefalinger til institutionerne/opholdsstederne. Det afsnit skal altså betragtes som 15

16 vores fortolkning af interviewet. Overordnet er vores fokus på dialog frem for rapportskrivning, hvorfor rapporterne ikke er mere end ca. 7 sider lange. Når årsrapporten er færdig sendes den til institutionen eller opholdsstedet til partshøring, hvorefter stederne har mulighed for at svare på vores skrivelse i løbet af ca. 14 dage. Når/hvis vi modtager et svar, retter vi eventuelle faktuelle fejl i rapporten. Er der tale om divergerende forståelser af interviewet eller lignende, vedlægger vi opholdsstedets/institutionens svar i notatform. Når det er gjort, sendes den endelige rapport ud til opholdsstedet/institutionen. Hvad angår de resterende tilsyn, vurderer de tilsynsførende fra gang til gang hvilket fokus, der skal lægges. Her har vi de fire/fem områder i kerneydelsen for øje og hensigten er, at komme omkring dem i løbet af året. Vi har til de resterende tilsyn udformet forslag til interviewguides 15. I vores bestræbelser på at behandle institutionerne og opholdsstederne ens ved at behandle dem forskelligt, opfatter vi guiderne som dynamiske og vi tilpasser dem det enkelte tilsyn. Lykke Kolby Stengaard Leder af det socialfaglige konsulentteam Familiesektionen Silkeborg Kommune 15 Se bilagene 16

17 4 Litteraturliste Andersen, N.Å. (2001): Politisk administration. I: Dyrberg, T.B.; Hansen, A.D. og Torfing, J. (2001): Diskursteorien på arbejde (s ). Frederiksberg C, Roskilde Universitetsforlag/Samfundslitteratur. Brøndum, A. (2004): Hvad er faglig bæredygtighed? Papertil præsentation på den XIII Nordiske Kommunalforskerkonference i Oslo d november Lokaliseret den 12 marts 2008 på: Ejrnæs, M. (2006): Undersøgelsens teori og metode. I: Faglighed og tværfaglighed (s ). København K, Akademisk Forlag. Habermas, Jürgen (1981/1996).): Teorien om den kommunikative handlen. Uddrag. Ålborg Universitetsforlag (1981/1996). Harbo, L.J. (2008): Faglig bæredygtig ledelse og organisation i nyopstartede socialpædagogiske institutioner i lyset af Luhmanns Systemteori. København NV, Speciale ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Harste, G. (1994): Bæredygtighed naturens, argumentationens eller samfundsorganisationens? Århus, Institut for Statskundskab, Århus Universitet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2004a): Kommunalreformen de politiske aftaler. Hentet d på: Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2004b): Hovedbetænkningen. Strukturkommissionens Betænkning, nr.1434, januar København K, Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Jensen, B.E. (2007): Første nærlæsning: En videnskabsteoretisk lærebog, Anden nærlæsning: En uddannelsespolitisk redegørelse og Fjerde nærlæsning: Et fagligt 17

18 udredningsarbejde. I: Fag og faglighed et didaktisk morads (s ). København NV, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. KL og Danske Regioner (2006): Vejledning og godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud. Lokaliseret d på world wide web: 8b9739b953d6.doc#_Toc Luhmann, N. (2000): Sociale systemer. Grundrids til en almen teori. København, Hans Reitzels Forlag A/S. Madsen, A.L. (2010): Orientering om ændring af lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven (Barnets Reform). Departementet, København K. Meadows, D.H.; Meadows, D.L.; Randers, J. (1993): Overgang til et bæredygtigt system. I: Meadows, D.H.; Meadows, D.L.; Randers, J. (1993): Hinsides grænser for vækst (s ), Copenhagen, Gyldendalske Boghandel. Mortensen, J.B.; Andersen, P. (2001): Introduktion. I: Andersen, P.; Mortensen, J.B.; Nielsen, H.Ø. (2001): Bæredygtighed, økonomi og velfærd (s. 9-28). Århus C, Det strategiske miljøforskningsprogram. World Commission on Environment and Development (1987): Mod en bæredygtig udvikling. I: Vores fælles fremtid. Brundtland kommissionens rapport om miljø og udvikling (s.51-73). Skive, FN-forbundet og Mellemfolkeligt Samvirke. 18

19 5 Bilagsoversigt a. Interviewguide for det indledende tilsyn (et til medarbejdergruppen og et til lederne) b. Interviewguide med fokus på ledelse og organisering (et til lederne og et til medarbejderne) c. Interviewguide til tilsyn med fokus på målgruppe og pædagogik. d. Standarder og servicemål for tilsyn med opholdssteder for anbragte børn og unge. e. Standarder for det økonomiske tilsyn på de private opholdssteder. f. Magtanvendelse - Vejledning til medarbejderne i SFT 19

20 a. Tilsynsskema Interviewguide til medarbejdergruppen Den pædagogiske praksis for tilbuddets børn, unge og familier Målgruppen Hvad karakteriserer den gruppe af børn/ unge eller familier, som I har indskrevet pt.? Alder, køn, problemstillinger Det pædagogiske arbejde Tilbuddets generelle målsætninger, afdelingsvise målsætninger (forskellige behov/målgrupper) Hvordan arbejder I med jeres målsætning? Hvordan bliver målsætningen brugt i det daglige arbejde? Visitering Hvordan er jeres visitationsprocedurer? Pædagogiske prioriteringer Tilbuddets pædagogiske fokusområder, teoretisk orientering og pædagogiske 20