KRISTINE CECILIE HOLTEN-ANDERSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRISTINE CECILIE HOLTEN-ANDERSEN"

Transkript

1 KRISTINE CECILIE HOLTEN-ANDERSEN Arkitekt MAA, udøvende landskabsarkitekt og mangeårig græsrodsaktivist. Jeg har altid været et barn af naturen. Det var rædslerne fra tv-transmitterede oliekatastrofer, regnskovsfældninger og andre naturødelæggelser, der i sin tid motiverede mig til at blive græsrodsaktivist. Jeg har siddet 5 år i redaktionen på tidsskriftet SALT og var med til at lave Klimaforum09 i København. Gennem mit fag, mit politiske engagement og min lidenskab for natur og friluftsliv er jeg blevet bevidst om den stadigt tilspidsende konflikt mellem vores vækstsamfund og den natur, vi lever i og af. Omvendt ser jeg også et rungende potentiale i arbejdet for at overkomme denne konflikt. I min artikel i denne bog skriver jeg om både konflikten og mulige veje ud. 106

2 FREMTIDENS ARKITEKTUR ER LANDSKAB AF KRISTINE CECILIE HOLTEN-ANDERSEN Måden vi indretter byer og bygninger på er afgørende for, hvordan vi forstår og behandler verden. Arkitektur og byplanlægning spiller derfor en nøglerolle i omstillingen til et samfund, der respekterer naturens og menneskets grænser. Den abstrakte og formalistiske arkitekturtradition i Vesten udgør hjørnestenen i et samfund med grænseløs økonomisk vækst i evig konflikt med naturen. I opgøret med vækstsamfundet må vi udvikle en konkret, stoflig og stedsbunden arkitektur, der formår at spille på hold med naturen frem for at støde den fra sig. Kristine Cecilie Holten-Andersen giver i denne artikel sit bud på, hvordan arkitekturen med afsæt i landskabet kan bygge bro mellem ældgamle modsætninger og fungere som trædesten til en grøn fremtid. Vi lever i to verdner. Vi lever i et samfund drevet af et økonomisk system, som bygger på fortsat vækst og ekspansion. Men vi lever også i en natur og et økologisk system, som er begrænset og bygger på recirkulering og balance. Vores to parallelle verdner er altså grundlæggende modstridende, men så længe det første system har kunnet trække kredit på det andet, har vi undladt at tage stilling til denne konflikt. Denne kredit er nu ophørt, og konsekvenserne er fatale det økologiske system lider umådelig overlast, og det er tydeligt, at vi ej længere kan fortsætte ad denne løbebane. Vores måde at bo, transportere, brødføde og producere på forvolder uoprettelige sår på den verden, vi bor og færdes i og undergraver de ressourcer, vi lever og producerer af. Hele klima- og miljødebatten handler om at finde en løsning på dette centrale problem. Og mange kreative forslag er på tegnebrættet. Der er dem, der mener, at vi i bæredygtighedens hellige navn må sætte ind med natur- forbedrende tiltag som genmodificerede organismer, kunstigt kød fra bioreaktorer eller Lomborgske skyproducerende superskibe. Der er dem, der påstår, at vi kan trodse alle naturlove og af- 107

3 Figur 1. Den økonomi, samfundet bygger på, strider imod det økologiske system, vi er afhængige af. koble de to systemer, sådan at vores forbrug fortsat kan vokse, uden at det kræver flere ressourcer eller skaber mere forurening. Og endeligt er der dem, der mener, at menneskets aktiviteter på jorden er så ødelæggende, at vi gradvist bør lukke og slukke for civilisationen. Integration og tilpasning Men der er også en fjerde vej at gå. Vi skal hylde civilisationens evne til at tilpasse sig ændrede vilkår, i stedet for at bilde os ind at vi må forandre vilkårene for at overleve. Vi må indse, at selvom vi kan sende mennesker til månen, studere galakser milliarder af lysår borte, klone får og dyrke nye organer fra stamceller, så har vi i bund og grund ikke noget at skulle have sagt over for det delikat afbalancerede klima og økosystem, der er skabt gennem millioner af års evolution. Naturen kan ikke kontrolleres og styres, derfor er vores eneste alternativ det modsatte af styring og kontrol nemlig tilpasning og integration. Vi må begynde at forstå, at vi kun lever i én verden, og vi må komme den mentale adskillelse mellem civilisationen og verden til livs. Vi er altså slet og ret nødt til at tilpasse det system, vi selv har skabt kulturen så det harmonerer med den natur, vi er blevet givet. Det betyder først og fremmest et opgør med det økonomiske vækstparadigme, som ophøjer kulturen til det absolutte mål og forhindrer os i at se naturen og økologien som andet end ressourcer for vækst, mens den i virkeligheden er grundlag for liv. Opgør og omvæltning Selvom den nødvendige udvikling først og fremmest afhænger af en omstrukturering af det økonomiske system, er det imidlertid ikke en opgave, vi kan overlade til økono- 108

4 merne alene. For vi kan ikke ændre de samfundsøkonomiske strukturer uden at flytte den bagvedliggende tankegang, der har banet vejen for den vækstspiral, der fører til rovdrift på vores naturgrundlag. Dermed betyder tilpasning og integration også opgør og omvæltning. Og det er primært et opgør med de samfundsstrukturer, som giver vor tids privilegerede deres privilegier og holder dagens magthavere ved magten. Det er derfor vanskeligt for ikke at sige umuligt for netop dem at skabe de nødvendige forandringer, hvorfor vi i klimaspørgsmålet netop oplever vores magthavere som reelt handlingslammede og umotiverede over for løsningen af klodens største udfordringer. Vi kan ikke forvente, at den nødvendige udvikling vil bæres frem oppe fra. Desuden er den økologiske omvæltning, som John Holten-Andersen skriver i denne antologi, også et opgør med en diskurs, som er dybt aflejret i vores sprog og kultur.vi kan derfor heller ikke forvente, at debatten om den nødvendige forandring vil vokse frem på den bestående mediedagsorden Vejen ud af vækstparadigmet må således først og fremmest gå gennem konkrete initiativer, ændret praksis og reel handling. Vi må få øje på de konkrete broer, der allerede knytter systemerne sammen, for det er dem, vi skal starte med at gå over. Arkitekturen som formidler mellem samfund og natur Arkitekturen kan bygge sådanne broer. For indretningen af samfundets bebyggelser og infrastrukturelle systemer spiller en kernerolle i omdannelsen af vores samfund. Vores byggeri fx i Danmark står for ca. 40% af den samlede kuldioxid-udledning, hvis vi medregner både etablering og anvendelse. Men byggeri og anlæg er indirekte skyld i en endnu større del af de samlede udledninger og det samlede ressourceforbrug, hvis man medregner transport, forbrug, produktionssystemer og meget andet, som arkitekturen og byplanlægningen har indflydelse på, jf. Petter Næss artikel om byplanlægning og transport i denne antologi. Halvdelen af verdens befolkning bor nu i byer, og dermed er vores bystrukturer i færd med at udvikle sig til enorme, ressourcekrævende systemer, der er skyld i størstedelen af den samlede forurening. I hvert fald så længe vi ikke formår at få økologien og bymiljøet til at spille på samme hold. Arkitekturen, og måden vi indretter os på i verden, er afgørende for, hvordan vi forstår og behandler verden. Arkitekturen og det fysiske miljø er desuden stærkt adfærdspåvirkende. Som både Toke Haunstrup Christensen og Inge Røpke skriver i denne antologi indbygges vores handlemønstre gradvist i samfundets arkitektur. Det gør det vanskeligt at ændre kurs, da vores fysiske verden er designet efter vores dårlige vaner. Men modsat har 109

5 arkitekturen og planlægningen også potentiale til at bryde med de destruktive handlemønstre og skabe grundlag for nye, gode og fordrende praksisser både på hverdagens lavpraktiske niveau og på det værdimæssige plan. Arkitekturen, og måden vi indretter os på i verden, er nemlig afgørende for, hvordan vi forstår og dermed behandler verden. Den vestlige arkitektur-praksis er stærkt præget af en dualistisk forståelse, som splitter vores verden i modsætningsparret kultur-natur. Videnskabens stadigt mere abstrakte og reduktionistiske forståelse af verden går hånd-i-hånd med en dualistisk arkitektur-praksis. Arkitekturen opererer som om, verden består af to parallelle rum, mens bebyggelser og landskaber i realiteten er ufravigeligt sammenvævede. Vi må begynde at forstå, at kultur og natur i udgangspunktet slet ikke er et modsætningspar, men en dialektisk relation. Vi må genskabe en arkitektur-forståelse, hvor arkitekturen ikke begribes som noget, der alene hører kulturen til, men snarere som et medium mellem samfund og natur. En måde hvorpå vi nænsomt indretter os i verden ved at kultivere den. Arkitekturens historie For at forstå adskillelsen af kulturens og naturens rum er det nyttigt med et tilbageblik på den vestlige arkitekturhistorie. Overordnet set kan vi beskrive vores fysiske verden med tre begreber: Sted, stof og bevægelse. Stedet er udspændt i et givent rum, stoffet optager en given form, og bevægelsen foregår over en given tid. Stedets rum, stoffets form og bevægelsens tid er betingelserne for vores fysiske virkelighed og dermed arkitekturen. Arkitekturens praksis er gennem historien gået fra en pragmatisk tilgang til en teoretisk forståelse, hvori begrebsparrene sted/rum, stof/form og bevægelse/tid gradvist er blevet splittet. Og den stedspecifikke, stoflige og legemliggjorte arkitektur er blevet trumfet af en abstrakt, formalistisk og repræsentativ arkitektur. For det primitive menneske blev omgivelserne opfattet som sted, stof og bevægelse. Lascaux-Grotten i Frankrig fungerede som tidligt bosted og her findes nogle af de ældste kendte hulemalerier fra ca f. Kr. Hulens rumlighed er flydende her er ingen prioriterede retninger eller rette planer. Det rumlige fravær af hierarki og orden sammenholdt med hulemalerierne giver os en idé om, hvordan tegneren har oplevet verden: Jagtbyttet er tegnet som sammensmeltede figurer i én dynamisk og glidende bevægelse uden orientering, indbyrdes positionering eller afgrænsning i tid. Arkitektur som sted Den officielle arkitekturhistorie tager som regel udgangspunkt i de først kendte menneskelige bebyggelser fra år f. Kr. Det er cirkulære lerhuse, hvis enkle formgivning er et resultat af, at mennesket har rejst sig på to ben og har opnået den enestående evne til at orientere sig i 360 grader rotation omkring egen lodlinie. De cirkulære bygværker forholder sig til en lodret centerakse som den eneste rette linie i rummet, mens menneskets horisontale bevægelse 110

6 Figur 2. Når man færdes i terræn er den korteste vej fra A til B aldrig en lige linie. ingen prioriterede retninger har. Mennesket bevæger sig konsekvent af den vej, som giver mindst modstand. Landskabets topografi, hydrologi, geologi samt flora og fauna afgør, hvor fødderne sættes, og stien trækkes og den korteste vej fra A til B er aldrig en lige linie (se figur 2). Arkitektur som position Senere begynder vi at inddele rummet i sektioner. Mennesket står på to ben, og det plan, der deler menneskekroppen i et foran og bagved (frontalplanet) samt det plan der deler kroppen i et højre og venstre (symmetriplanet), skaber en inddeling af rummet omkring os i et foran, bagved, højre og venstre. Dermed kan vi pludselig inddele vores omgivelser i et regulært retvinklet system og udspænde et regulært horisontalplan mellem akserne fremadbagud og højre-venstre. Arkitekturen ændrer derigennem væsen; fra at være en udmærkelse af et særligt sted til at blive en udpegning af en bestemt position i et større system. Sådan som vi f.eks. kan genfinde i bebyggelserne fra det gamle Egypten fra år f. Kr. Men når det retvinklede system oversættes til arkitektur, bliver det mere end en måde at orientere sig på. Det bliver en måde at bevæge sig på og således også en måde at målsætte afstande og opdele tiden på. Hvor verden før var et uprioriteret og flydende rum, hvor rum og sted, stof og form, legeme og tid var ufravigeligt sammenvævede, har vi nu banet vejen for at kunne tænke 111

7 Figur 3. De kropsgivne akser foran-bagved og højre-venstre udgør grundlaget for den geometrisk-abstrakte forståelse af verden. rummet uden stedet og tiden uden legemet, der bevæger sig. Arkitektur som system Ud fra den retvinklede forståelse af verden grundlægger antikkens græske filosoffer og matematikere den moderne geometri og den abstrakte rum-, form- og tidsforståelse. Euklids plangeometri bygger videre på adskillelsen af rum og sted. Og Aristoteles fastslår, at form kan skilles fra sine stoflige egenskaber, mens han med sine berømte ord: Tid er altså ikke bevægelse, men den henseende, hvori bevægelsen kan tælles påstår, at tid er spaltet fra og hævet over bevægelse og det legeme, der bevæger sig. Den græske og romerske arkitektur arbejder med disse temaer i mange år, men det er først i renæssancen, at antikkens matematiske idealer for alvor oversættes i den byggede arkitektur. Det er opdagelsen af centralperspektivet, der sætter skub i tingene. Den perspektiviske gengivelse af verden skaber idéen om et rumsystem, der ikke forholder sig til de rumlige elementers komposition eller position, men kun til sigtelinie og horisont. Gennem eksempelvis barokken arbejder de franske havearkitekter med gigantiske anlæg bygget op omkring sigtelinier og perspektivforskydninger, heraf er Versailles-slottets have nok det mest kendte eksempel. To hundrede år efter perspektivets opdagelse udgiver René Descartes i 1637 sit hovedværk La Géométrie (Geometrien). Endeligt løftes også den menneskelige krop og sigtelinie ud af rumforståelsen, og idéen om rummet som fuldstændig uafhængigt af sine fysiske afgrænsninger opstår. Resultatet er den absolutte, rumlige abstraktion 112

8 forståelsen af vores verden som udspændt i et kartesisk koordinatsystem gjort af tre på hinanden vinkelrette og uendeligt udstrakte akser. Et virkelighedsfjernt rum Det kartesiske koordinatsystem er et homogent og logisk tænkt rumligt system. Et system som godt nok bygger på en linearitet, der stammer fra menneskets orienteringsakser, men det er ikke et rum, vi kan opleve, og det er ikke et rum, vi kan leve i. Du kan dissekere og beskue verdens enkeltdele hver for sig i koordinatsystemet, men du kan aldrig gribe verden gennem det. Det er ikke kroppens eller naturens rum. Det kartesiske rum er udelukkende et kvantitativt rum, abstrakt og stedsløst, og dermed et rum hvori form optræder uden stof, og hvor tid eksisterer uafhængigt af bevægelse og det legeme, der bevæger sig. Enhver kan forstå, at dette er en absurd forsimpling af verden. Ikke desto mindre er det det rum, arkitekterne projekterer i. Denne forsimpling er samtidig en værditømning af verden. Den kvantitative forståelse af verden er en idé om en verden, som er ren udstrækning og dermed uden værdi. Værdien opstår først, når mennesket aktivt gennem kultivering, design og udvikling genforener de begrebspar, vi har splittet. Altså når vi konstruerer et sted, formgiver stof og giver tid til bevægelse. Det billige skidt Descartes reducerer således naturens rum til res extensa og ophøjer kulturen/ bevidstheden til res cogitans. Det har forårsaget, at vi forstår kultur og natur som adskilt i to gensidigt uafhængige rum. Naturen betragtes som statisk og død materie, mens kulturen er levende og dynamisk ånd. Det givne liv og den levende verden forstås som ren udstrækning, hvorfor hensyntagen til habitater, økosystemer, miljømæssige og klimatiske forhold per definition må vige for hensynet til byggeri, infrastruktur og økonomi. Naturen er jo bare det, der er uden for kulturen altså det vi endnu ikke har designet og udmærket. Den urbaniserede kultur opfattes som et indenfor, mens naturen/vildnisset/udmarken bliver et ukvalificeret udenfor det billige skidt, som Otto Gelsted ironiserede. Enheder frem for helheder Videnskabens påstand om, at verden kan dissekeres ned til individuelt afgrænsede enheder, der frembringer individuelt afgrænsede årsager, som herefter udløser individuelt afgrænsede virkninger, er blevet oversat til den vestlige arkitekturs fokus på netop enheden frem for helheden, både som motivreference og som planlægningslogik. Fokus har været rettet mod bygningen som det sluttede og præcist afgrænsede arkitektoniske objekt eller på bebyggelsen som det afgrænsede volumenen mod naturens ukontrollerede virvar. Arkitekten tænker sin bygning som færdig, når den er bygget men det er jo først da, at den begynder sit liv! Vi ser dette fokus slå igennem især i den modernistiske arkitektur, men de sidste 10 års byggeboom har mere end nogensinde før 113

9 resulteret i det ene velafgrænsede ikonbyggeri efter det andet. Objekter, som hverken interagerer med det landskab, de er bygget i, den by de er en del af eller de mennesker, der skal leve i dem. Arkitekten tænker sin bygning som færdig, når den er bygget men det er jo først da, at den begynder sit liv. Når byen bliver større end landet Med den økonomiske vækst har vores enhedsfokuserede arkitektur koloniseret mere og mere af naturens rum. I dag har vi nået en situation i det centrale Europa, hvor vi ej længere kan betragte de urbane miljøer som isolerede øer, men må begynde at forstå dem som ét stort netværk én stor by, hvori der findes øer af fødevareproduktionslandskaber, transportlandskaber og rekreative landskaber. Vi kan ikke længere opretholde en illusion om et landskab bestående af by og land som to adskilte størrelser. Og vi må samtidig begynde at erkende, at den logik, vi de sidste hundrede år har bygget byer efter, ikke kan anvendes på så store arealer uden, at det har alvorlige konsekvenser. Selvom vi har fået dæmmet op for meget af de europæiske industriers frygtelige forurening gennem røg, spildevand og dumping, er der stadig mange problemstillinger, hvor hele vores rationelle 114 planlægning har spillet fallit. Eksempelvis har landbrugets omfattende dræning og rør- og kanallægning af vandløb smadret den fine balance, hvormed store vandmængder kan optages og tilbageholdes i marskområder og våde enge med den konsekvens at vi oplever stadigt stærkere oversvømmelser og udvaskning af næringsstoffer fra jorden, som fører til forurening af vandløb og søer, fiskedød og ødelagte vandreserver. Udbygningen af motorvejsnettet indebærer en opsplitning af vores landskab i stadigt mindre enheder, som spærrer vigtige faunapassager og forarmer vores økosystem. Den bymæssige belejring af landskabet og landbrugets opdyrkning af traditionelle marginaljorder betyder, at værdifulde habitater erstattes med stadigt større monokulturelle landbrugsenheder, som resulterer i, at den biologiske mangfoldighed forarmes. Og de monokulturelle vilkår og den økologiske forarming baner vejen for sygdomsepidemier, insektangreb og invasive arter, som rammer både vores fødevareproduktion og vores rekreative landskaber. For nu bare at nævne nogle få problemstillinger. Fødekammer og losseplads Gennem splittelsen af kultur og natur har vi banet vejen for vores blinde rovdrift, fordi naturen altid har måttet vige for kulturen. Groft sagt har vi reduceret vores natur til ren fødekammer og losseplads for byernes befolkninger, og det i en grad så begge funktioner er begyndt at undergrave vores livsgrundlag. Det handler ikke kun om, at

10

11 vi skal blive bedre til at holde hus med vores ressourcer og indskrænke vores affaldsproduktion. Det handler grundlæggende om, at vi skal finde ud af at leve med naturens gaver, men også med dens begrænsninger. I arkitekturen og planlægningen handler det om at gøre op med den traditionelle metodik. Vi må finde veje til at begribe vores natur og økosystem som en sart, værdifuld allieret, sådan at vi kan forstå og tilpasse os forandringer på en frugtbar måde. Vi skal forstå vores verden som en kvalitativ sum af sted, stof og proces. Frem for at se naturen som noget vi bygger oven på eller fortrænger til fordel for byen, skal vi begynde at opfatte de to elementer som ét integreret landskab, hvor byen også er organisme, og hvor naturen også er kultur. 116 Det er en gigantisk udfordring, men det er ikke håbløst. For selvom den mentale adskillelse af kultur og natur kan spores langt tilbage i historien, kan vi også finde talløse beviser og tegn på, at vi i høj grad stadig er dybt integreret i naturen og den kropslige verden. Det er disse tegn, vi skal få øje på det er de trædesten, vi skal benytte os af. Frem for at se naturen som noget vi bygger oven på eller fortrænger til fordel for byen, skal vi begynde at opfatte de to elementer som ét integreret landskab. Trædesten og faldgruber Arkitekturen bør tage udgangspunkt i landskabet, forstået både som rum og sted, form og stof, legeme og tid. By og land bør angribes som et integreret system, hvor byens og naturens forskellige funktioner og behov betragtes som overlejrende lag i et komplekst og foranderligt landskab. Opmuntrende nok er disse temaer toneangivende i tidens arkitekturdebat. Men vi må være på vagt, for selvom problemstillingerne, der arbejdes med, er de rigtige, findes der mange falske løsninger. Det hænger sammen med vores tendens til ikke at forstå arkitektur som aktive værker, men derimod som et færdigt og passivt objekt. Og det hænger sammen med en tendens til at behandle bæredygtighed efter en række uafhængige tematikker og enkeltløsninger i stedet for at angribe helheden. Denne tankegang afspejles i hele vores planlægningsmæssige praksis, vores byggepraksis, vores driftspraksis, vores certificeringsordninger osv. Ørestaden er et skræmmeeksempel på, hvad der sker, når bæredygtigheden oversættes til specifikke enkeltdele (regnvandsopsamling, kollektiv trafik, energicertificering) uden at ændre den måde, byens funktioner og stofskifte organiseres på. Resultatet er gode intentioner bygget i beton, men uden reel værdi og med fatale konsekvenser for bylivet i bydelen. Vi skal være meget opmærksomme på ikke at fortabe os i en tankegang, der fokuserer isoleret på den enkelte bolig eller det enkelte byggeri, og som ofte placerer ansvaret på den enkel-

12 te forbruger. Det er ikke superoptimering af enheder, men helhedsløsninger, der er interessante. Det er først, når vi begynder at betragte vores hjem, vores arbejdsplads, vores by, vores fritidslandskaber, vores transportlandskaber, vores fødevarelandskaber og vores naturressourcer som ét sammenhængende landskab ét system at reel bæredygtighed og et egentlig opgør med vækstparadigmet er muligt. Målet om at skabe bæredygtige byer skal gøre vores arkitektur bedre og mere levende ikke undergrave bylivet med formelle enhedsløsninger. Hvis det skal lykkes, må vi forstå, at verden er ét stort flow af stof i forskellig form og fase. I den arkitektoniske praksis skal vi altid tage udgangspunkt i det stedsspecifikke landskab ud fra parametrene: Morfologi (dvs. formlære), stofskifte, klimatiske forudsætninger og funktionsmæssige behov. Og vi må behandle dem som tidslige faktorer altså altid tage højde for årstiders skiften og døgnets rytme, men også tænke i drift, holdbarhed samt fleksibilitet overfor fremtidens endnu ukendte behov. Morfologi Først må vi udfordre arkitekternes fokus på objektet og insistere på, at hver en bygning, hvert et vejprojekt, hver en byplan er del af en urban og landskabelig kontekst. Derfor Figur 4. Modelfoto. City of Culture i Santiago de Compostela, af arkitektfirmaet Peter Eisenman Architects. 117

13 Figur 5. Operaen i Oslo. Arkitektfirmaet Snøhetta. Foto: Julius Gonzales. Figur 6. Plantegning over Museum of Contemporary Art i Kanasawa, Japan, af arkitektfirmaet SANAA. skal byens rum forstås som overlejringer af landskab og historie. Det kræver et opgør, for arkitektfaget bærer rundt på den tunge arv efter modernisterne, som dyrkede motiverne: hus på flade og funktion ved siden af funktion. Det kontrastfulde forhold mellem bygning og landskab har i den grad præget arkitekturen, men de senere år er en anden dagsorden begyndt at slå igennem. Fletning og forskydning er de nye temaer, og den traditionelle skarpe grænse mellem hus og landskab bliver udfordret i mange moderne byggerier. En ny vilje er på vej frem i samtidens arkitektoniske diskurs. Vi finder tendensen blandt de fremmeste arkitekter og de mest præstigefyldte projekter. Eksempelvis når den amerikanske stjernearkitekt, Peter Eisenmann, tegner et million kvadratmeter stort nyt universitets- og kulturkompleks i Santiago de Compostella i Spanien (se figur 4), som var det et gigantisk tærtestykke 118

14 udhugget af den eksisterende bjergside og løftet op som tag. Eller når den succesrige norske arkitektgruppe Snøhetta i Oslo bygger en Opera (se figur 5), der stiger op af havet og ligner et funklende isbjerg med ramper og skråninger, der får bygningen, byen og havnen til at smelte sammen i motiv og brug. Eller som når den japanske arkitektdúo SANAA bygger deres transparente og flydende rum, som ikke integrerer sig i landskabet, men slet og ret er landskab (se figur 6). Stofskifte De nævnte formforsøg er sympatiske og opmuntrende, men selvom der arbejdes med det landskabelige motiv, har mange af bygningerne imidlertid tendens til at fremstå som fastfrosne og afsluttede objekter. Problemet er, at arkitekterne isolerer deres integrationsprojekt mellem natur og kultur som rumlige og formmæssige forsøg. Vi er også nødt til arbejde med den stoflige og den tidslige integration. Grundlæggende set er den stoflige problematik enkel: Vi bruger for mange ressourcer og producerer for meget affald. I processen mod en bæredygtig omstilling må vi nå længere end de sidste årtiers mislykkede forsøg på at spare på ressourcerne og forurene så lidt som muligt. Vi må kigge på stofstrømmene i vores urbane og rurale landskaber og dermed redefinere, hvad vi betragter som ressourcer, og hvad vi betragter som affald. Vi skyller hver dag uanede mængder næringsstoffer ud i kloakken og hælder værdifulde ressourcer i forbrændingsanlægget spildevand og husholdningsaffald er en potentiel guldgrube, men vi har slet ikke formået at systematisere vores genanvendelse på trods af, at det har været på tegnebrættet i 40 år. Og dog kan vi vende blikket mod det, vi kalder den tredje verden og se eksempler på, at tingene kan gøres markant anderledes. I Bogota, Mumbai og Cairo eksisterer et super-effektivt recirkuleringssystem, hvor stort set intet går til spilde. Det er den store underklasse, der lever af at samle, sortere og genanvende affald. I dag foregår dette under helt urimelige forhold, men med få midler kunne man gøre arbejdet sikkert, socialt bæredygtigt og sundhedsmæssigt forsvarligt. Stofskifte-problematikken er dog et meget kompliceret problem for alvor at få skovlen under. På det globale marked foregår varekredsløbet gennem uoverskuelige strømme og med ringe mulighed for regulering. Affaldsproblemet begynder hos producenten, og derfor er det meget vanskeligt at gøre noget reelt ved problemet, før man kan gøre noget politisk ved vareudbuddet. Ansvaret for genanvendelsen kommer som regel til at ligge hos borgerne, og succesen står og falder med deres engagement og goodwill. Men her kan stadig gøres meget, mens vi venter på reformer, selv i den industrialiserede verden. Det australske Halve Garbage Waste Program fra 2008 i byen Frankston går f.eks. ud på at oprette lokale komposteringsanlæg og ormefarme, hvor borgerne kan aflevere deres køkkenaffald. Affaldet omdannes til muld, der bliver brugt i nye, lokale byhaver. 119

15 Programmet er en stor succes og har reduceret bydelens affaldsproduktion til det halve, mens et bedre bymiljø og lokalt sammenhold har været positive bivirkninger. Cubas økologiske revolution fortæller os, at landbrug og fødevareproduktion kan foregå under helt andre vilkår end i Europas gennemindustrialiserede landbrug. Da Sovjetunionen brød sammen, stod Cuba i en situation, hvor de måtte revolutionere deres konventionelle industrilandbrug fra den ene dag til den anden. Mangel på olie og leverancer af kunstgødning resulterede i, at fødevareproduktionen blev omlagt til at foregå så tæt på byerne som muligt samtidig med en omlægning til økologi. Overskudsarealer i byerne blev omdannet til Organopónicos byhaver der tilføres næringsstoffer fra husholdningernes dagrenovation. Sådan har man skabt lokal beskæftigelse og ny vitalitet i byerne. Indenfor vandsektoren findes der også særdeles gode eksempler. I Berlin er man, drevet af nødvendighed og gode hensigter, gået foran i udviklingen af byens vandsektor. Manglen på rent grundvand har presset de lokale myndigheder i Berlin til i dag at rense spildevandet så godt, at det pumpes direkte fra sidste rensningsstation et stort vandreservoir i byen ud i hanerne igen. Og ved Potsdamer Platz har man udviklet systemer til opsamling af regnvand i grønne hustage, underjordiske vandcisterner og kanalsystemer i bydelen. Vandet bruges lokalt til toiletskyl og forsyner bydelens brandhaner, samtidig med at systemerne hindrer overbelastning af et i forvejen presset kloaksystem ved regnskyl. Samtidig er kanalerne en rekreativ nerve i bydelen, og systemet er hjemsted for et rigt plante- og dyreliv. Vi kan sagtens bruge de gode erfaringer fra vandsektoren til byens andre stofkredsløb. Men sektorens succes skyldes netop, at vandet til forskel fra andre ressourcer udgør et lokalt, både synligt og lukket kredsløb. Vi må derfor først og fremmest stræbe efter at gøre alle stofkredsløb så lokale, lavteknologiske og lukkede som muligt for at sikre den rette stoflige integration mellem by og natur. Klima Udover den morfologiske og stoflige integration mellem vores urbane og rurale landskaber er vi også nødt til at forholde os til de klimatiske forudsætninger. I dag bruger vi kolossale mængder energi til at opvarme og nedkøle vores bygninger til en temperatur på grader celsius. Den schweiziske arkitekt, Philippe Rahm, der har rejst verden rundt med sin udstilling om et atmosfærisk hus fra 2008 (se figur 7), kalder på et opgør med vores klimatiske homogenisering af verden. Hvorfor skal alle vores inderum have en konstant temperatur, når de aktiviteter vi foretager os i de pågældende rum er meget forskellige og derfor forudsætter forskellige komforttemperaturer? Philippe Rahm fortæller, hvordan man på sprog som f.eks. arabisk og fransk stadig bruger ord for boligens forskellige rum, der refererer til deres klimatiske egenskaber. Men med industria- 120

16 Figur 7. Udstilling Det Atmosfæriske Hus af Philippe Rahm architectes, Louisiana Museum, Denmark, Photo: Brøndum & Co. 121

17 liseringen skabte den vestlige modernisme idéen om et homogent indeklima på 20 grader celsius og 40% relativ luftfugtighed. I Rahms udstilling om det atmosfæriske hus vises en rumlig skitse over, hvordan boligen kan indrettes gennem en lodret fordeling af boligens funktioner og dermed udnytte luftstrømmenes naturlige vekselvirkning mellem kulde og varme, tørt og fugtigt. Rahm åbner vores øjne for en mere flydende forståelse af inde- og udeklima. Men hvorfor stoppe ved boligen? Denne forståelse kunne med fordel udvides til at omfatte hele byen. Tænk hvis vi kunne beskrive hele byen over ét klimatisk spænd, med varme, kolde, fugtige, tørre, lyse og mørke zoner. I feudalsamfundet blev mange gårde bygget, så stald og stuehus var sammenhængende sådan at dyr og mennesker kunne få gavn af hinandens varmeproduktion. Denne energidelingsmodel kan vi oversætte til moderne vilkår ved at finde måder, hvor vi eksempelvis kan udnytte overskudsvarme fra elektronik eller nyde naturlig nedkøling fra byens vandmiljøer. Graver vi i historien, er det ikke svært at finde eksempler på løsninger, hvor funktioner blandes, og hele byer indrettes i en klimatisk symbiose. I arabiske ørkenbyer finder vi f.eks. en solorienteret byplan, der har smalle gadeprofiler og mange vindtårne, som tilsammen skaber mest mulig skygge og bedst mulig afkøling. Skal vi nå til en optimal udnyttelse af naturlige og stedsspecifikke klimatiske betingelser, må vi begynde at opfatte vores byer og bygningsmasser som sammenvævede organismer, der indgår i en klimatisk Figur 8. Klimaeffektive løsninger til afkøling og varmedeling i arabisk og dansk arkitekturtradition. 122

18 symbiose, i stedet for at byen er summen af adskilte inde- og udeklimaer. I stedet for at energioptimere hver bolig for sig bør vi udvikle vores rumligheder, så funktioner kan sammenstilles efter deres klimatiske behov. Byens liv Udover de fysiske og klimatiske forudsætninger danner vores byer jo også ramme om liv, der skal leves. Den sociale bæredygtighed er en afgørende faktor, når vi vil udvikle bæredygtige byer. Hvis byen ikke er attraktiv at leve i, kan det være ligegyldigt, hvor bæredygtig den er. Der er desværre en risiko for at glemme urbaniteten og de sociale aspekter i jagten på bæredygtighed. Visse arkitekter og planlæggeres forsøg på at løse de klimatiske og stofskiftemæssige problemer i byen resulterer i elitære og forstemmende løsninger. Masdar den nye kulstof- og affaldsneutrale by i De Forenede Emirater, der skal huse op imod indbyggere, er under udvikling efter masterplan af tegnestuen Foster & Partners. Det er et imponerende milliardprojekt, der skal fungere som eksempel på, at det er muligt at skabe byer uden kuldioxid-udslip og affald. Men det er ikke et bæredygtigt projekt. For det første er det en fuldstændig færdigdesignet by, der tilsidesætter enhver urbanitet. Der er ingen mulighed for, at indbyggerne over tid kan påvirke og ændre byen gennem brug. For det andet er det ikke en model, man kan kopiere til klodens eksisterende bysamfund, da byens forudsætninger, er at den er bygget fra grunden med en teknologi, der er alt for avanceret og ressourcemæssig kostbar, til at den kan blive almengyldig. Masdar kommer mest af alt til at ligne et eksempel på hvordan det er muligt at skabe selvforsynende, energisikrede enklaver til eliten. Det er vigtigt, at vores transformation til bæredygtige byer ikke smider urbaniteten ud med badevandet. Fremtidens byer skal forene det klima- og ressourcemæssigt bæredygtige med det attraktive, levende og kreative bysamfund. Det er i den sammenhæng interessant, at de fleste byøkologiske projekter netop har dette dobbelte sigte. Byen skal være et attraktivt alternativ til et hus på landet, så vi, jf. Petter Næss, kan minimere samfundets transportbehov. Samtidig er det borgerne, der skal løfte langt den største opgave i den bæredygtige omstilling vi er simpelthen afhængige af det civile engagement og den kreative urbanitet som løftestang, ellers når vi aldrig i mål. Det er initiativer som de engelske Transition Towns, den amerikanske Relocalisation-bevægelse og den italienske Cittaslow, der har givet inspiration til de planlægnings- og arkitekturprojekter, der arbejder målrettet med byøkologi og integrationen mellem kultur og natur. Det er aktioner som permakultur-initiativet, Have-På-En-Nat, på Nørrebro i København, der for alvor kickstartede diskussionen om og anvendelsen af byøkologi i Københavns Kommunes Kvartersløft. Og det er lokalsamfund som Christiania, der giver os troen på, at byen ikke behøver at indrettes som en stor, uoverskuelig, teknokratisk størrelse, men at mange fællesfunktioner 123

19 124 med fordel kan varetages lokalt, og mange private funktioner med fordel kan varetages i fællesskab. Tid og proces De morfologiske, stoflige, klimatiske og programmatiske forudsætninger for arkitekturen eksisterer altid som en proces og skabes og genskabes dermed hele tiden. Den føromtalte urbanitet bunder i muligheden for at aflæse tidens gang som aflejringer i vores by. Idealiseringen af den skæve bymidte i den europæiske middelalderby udspringer selvfølgelig af en fascination af håndværk og af historien om rumlighed og sanselig skala, men det hænger i ligeså høj grad sammen med, at bymiljøet her blev skabt over mange hundrede år, hvilket får byen til at fremstå organisk, som en vækst med årringe af historier og fortællinger. Forsætningerne i murværket og sprækkerne i træværket fortæller, at huset, ligesom menneskene der har beboet det, har levet. Og selvom boligerne er små, dårligt isolerede, med minimalt lysindfald og lavt til loftet bliver de solgt til flere millioner, og deres arkitektur bliver kopieret om og om igen. Men når middelalderbyens æstetik forsøges kopieret til moderne industrielt byggeri ender det nemt i et forlorent og klichéfyldt udtryk. Den organiske by handler aldrig om æstetik og form alene, men også om klima, program, stofskifte og tid. Der skal være plads til, at byen kan ændre sig. Der skal være tid til, at byen kan leve. Der er sprækker i alting, det er sådan lyset slipper ind synger Leonard Cohen. Men det er ikke kun lyset, der slipper ind gennem sprækker, det gør også tidsler. Og hvis vi venter længe nok: Røn, birk, ahorn, brombær, tjørn. En by skal være et sted, hvor mennesker og planter kan gro og slå rod i sprækkerne. Det betyder ikke, at vi skal opgive rette linier og kasseformede huse. Vi skal blot give plads og give tid. Til økologi og til mennesker. Sådan kan f.eks. selv en retlinet flådebase på bare 30 år omdannes til en biologisk og menneskelig oase, kaldet Christiania. Vi påstår, at mennesket er klodens mest omstillingsvenlige dyr. Det burde derfor ikke være noget problem at begynde at tilpasse os den virkelighed, vi lever i. En vej ud Vi lever i to verdner. Vi lever i et samfund drevet af et økonomisk system, som bygger på og afhænger af fortsat vækst og ekspansion. Men vi lever også i en natur drevet af et økologisk system, som bygger på og afhænger af recirkulering og balance. Vores to parallelle livssystemer er altså grundlæggende modstridende, og vor tids store udfordring er at bygge bro mellem systemerne. Vi må gøre op med den reduktionistiske og dualistiske verdensanskuelse. Opgøret skal

20 drives frem gennem ændret praksis, hvor det i lige så høj grad er græsrødderne og den tredje verden, der skal præsentere de mest innovative løsninger, som det er arkitekter og planlæggere. Byens behov skal, med udgangspunkt i den konkrete kontekst, løses så ressourcebesparende, så bynært, så lavteknologisk og så økologisk integreret som muligt. Det handler ikke om at skrue tiden tilbage eller stoppe udviklingen. Det handler simpelthen om at erkende, at vores civilisations udvikling er afhængig af udviklingen i det økosystem, vi lever i og af. Vi skal træde ud af den forældede idé, at naturen er noget, vi skal bekæmpe og beherske. Vi må bevæge os ind i det 21. århundrede med en erkendelse af, at naturen er noget, vi kan lære af og spille på hold med. Og det med store fordele vores byer og byggede miljøer kan på samme tid blive billigere i drift og bedre, smukkere og sundere at leve i. Vi påstår, at mennesket er klodens mest omstillingsvenlige dyr. Det burde derfor ikke være noget problem at begynde at tilpasse os den virkelighed, vi lever i. Anbefalet videre læsning Steen Høyer: Landskabskunst I og II, Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, Fremtidens Arkitektur er grøn, Udstillingskatalog Arkitekturens Grænser II, Louisisana Museum og Modern Art, Lars Marcussen: Rummets arkitektur - arkitekturens rum, Arkitektens Forlag Kristine Jensen: Om at tænke med landskab i arkitektur et studie, Licentiatgrad 31. oktober John Holten-Andersen: Vanvid og Virkelighed, Hovedland

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G SITE 1 Contextual Conditions MIKKEL LANG MIKKELSEN PROGRAM Park Spree M A P P I N G Site E er et industrielt område der er lokaliseret mellem Köpenicker str. og Spree. Området er præget af lave industrielle

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

VI TEGNER ET NYT LAND MED VAND! FORSLAG NR 33333

VI TEGNER ET NYT LAND MED VAND! FORSLAG NR 33333 VI TEGNER ET NYT LAND MED VAND! FORSLAG NR 33333 MANIFEST VI VIL TEGNE ET DANMARK, SOM ET FOR- GANGSLAND PRÆGET AF MANGFOLDIGHED OG DIVERSITET I LANDSKABET SÅVEL SOM I PRODUKTIONEN VED AT: - fremme et

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 11. juli 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 11. juli 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

En Adaptiv Struktur. Ide til Filmen: Budbringeren. - Manifest - Synopsis - Storyboard

En Adaptiv Struktur. Ide til Filmen: Budbringeren. - Manifest - Synopsis - Storyboard En Adaptiv Struktur 25719 Ide til Filmen: Budbringeren - Manifest - Synopsis - Storyboard Manifest for Danmarks fremtid - En Adaptiv struktur Historien viser, at det nærmest er umuligt at forestille sig

Læs mere

OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN

OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN - om det er muligt at være lidt mere grænseoverskridende i dansk planlægning? Michael Sloth, regionsdirektør, Kuben Management [klip I] HVORFOR ER DET HER KLIP RELEVANT? Forstå

Læs mere

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand Birgitte Hoffmann 25 Oktober 2012 The liveable City Kreativt brug af vand Hvad er en liveable city? - Tony Wong Australia - Byliv Danmark Hvordan bidragervand håndtering? - Vand som grundlag for eksistens

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE/ Nyt boligområde i Musicon, Roskilde Oktober KSE Ejendomme. SvendborgArchitects

PRESSEMEDDELELSE/ Nyt boligområde i Musicon, Roskilde Oktober KSE Ejendomme. SvendborgArchitects PRESSEMEDDELELSE/ Nyt boligområde i Musicon, Roskilde Oktober 2016 Til pressen Kullegaard, Svendborg Architects og Schønherr udvikler nyt område i Roskilde Arkitektvirksomhederne Kullegaard, Svendborg

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

NATURRETTEN DEN GRØNNE AMBASSADE NATURLOV DANMARKS RIGES GRUNDLOV AMBASSADELOV SOLLOV AFFALDSLOV VANDLOV NATURRETTEN MONOKULTURLOV DELELOV

NATURRETTEN DEN GRØNNE AMBASSADE NATURLOV DANMARKS RIGES GRUNDLOV AMBASSADELOV SOLLOV AFFALDSLOV VANDLOV NATURRETTEN MONOKULTURLOV DELELOV INDLEDNING HOVEDGREBSDIAGRAMMER NATURRETTEN DEN GRØNNE AMBASSADE DANMARKS RIGES GRUNDLOV AMBASSADELOV På en ambassade På den grønne ambassade tilsidesættes lokal lovgivning tilsidesættes menneskabt til

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Aristoteles om uendelighed

Aristoteles om uendelighed Aristoteles om uendelighed Af Charlotte Stefansen En af de stridigheder man møder inden for matematik vedrører, om man kan tillade brugen af uendeligheder. Groft sagt kan man dele opfattelser af matematik

Læs mere

Byens Netværk Studietur 2010 Shanghai & EXPO: Better City - Better Life

Byens Netværk Studietur 2010 Shanghai & EXPO: Better City - Better Life Byens Netværk Studietur 2010 Shanghai & EXPO: Better City - Better Life BYUDVIKLING i ord og billeder foto: Nanna Jardorf / tekst: Rolf Andersen, KAB Speed and Story et seminar om at bygge i Kina De første

Læs mere

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder 7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu

Læs mere

Den vertikale have Økologi på højkant

Den vertikale have Økologi på højkant Den vertikale have Økologi på højkant Marijke Zwaan er en energisk kvinde og ildsjælen bag Den vertikale have på Otto Krabbes Plads i København. Projektet har efter lange og seje godkendelsesforløb resulteret

Læs mere

Workform: Rethink Business gav værdifuld inspiration til alle dele af vores forretning

Workform: Rethink Business gav værdifuld inspiration til alle dele af vores forretning Workform: Rethink Business gav værdifuld inspiration til alle dele af vores forretning For tomandsvirksomheden Workform har deltagelsen i Rethink Business været værdifuld i forhold til at designe og producere

Læs mere

Hvilken udvikling. med vand? Birgitte Hoffmann Aalborg Universitet

Hvilken udvikling. med vand? Birgitte Hoffmann Aalborg Universitet Hvilken udvikling. med vand? Birgitte Hoffmann Aalborg Universitet Design for robusthed Håndtere effekter af klimaforandringer Sikre vandforsyning og miljøbeskyttelse Udvikle bykvalitet udvikling, grøn

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst NOAH s Forlag, 2011 Kolofon 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst Denne publikation er udarbejdet af NOAH Modvækst ISBN: 978-87-91237-48-5 Udgivet af NOAH

Læs mere

akupunktur & balance - om at holde den normale fødsel normal

akupunktur & balance - om at holde den normale fødsel normal akupunktur & balance - om at holde den normale fødsel normal INDLEDNING Det er nu anden gang, vi står her til dette forrygende arrangement, som vi kan takke Sara for eller hendes betragtelige organisationstalent

Læs mere

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

VISION. Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne Ringsted - nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed I Ringsted er vi midt i et fællesskab, hvor vi løfter i flok, udvikler

Læs mere

Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby

Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby 1 Sundby Hvorups Masterplanstilgang - Vejen frem Sundby Hvorup Boligselskab har en vision for deres Nørresundby. Derfor arbejder man på en samlet masterplan

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Tekniske energianlæg i landskabet

Tekniske energianlæg i landskabet Miljø- og Fødevareministeriet Tekniske energianlæg i landskabet Hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? 1 Tekniske energianlæg i landskabet - hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? Smukke energianlæg

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer

Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer Et skolemiljø, som inspirerer og motiverer 3 I grunden handler det om trivsel Første dag efter sommerferien. Hele kroppen dirrer af forventning og nervøsitet. At møde de samme lærere og kammerater føles

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

TO MÆND, TO KRANER OG EN GOD PORTION ERFARING

TO MÆND, TO KRANER OG EN GOD PORTION ERFARING Man tager... - en grabfuld fra værdipladsens småt brændbart container, en grabfuld knuste trærødder og en slat bleer og fylder det hele i ovnen. Ud kommer så enten varme i din radiator eller strøm i din

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

VISUALISERING IKKE FÆRDIG

VISUALISERING IKKE FÆRDIG 48 VISUALISERING IKKE FÆRDIG Introduktion Hvad er Ressource City? Ressource City: Kontekst Ressource City: Masterplan Ressource City: Områder Ressource City i fremtiden 49 ORGANISERING ER RG BO LG ZONERNE

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Revolutionen er i fuld gang

Revolutionen er i fuld gang Revolutionen er i fuld gang Af HC Molbech, byrådskandidat for Alternativet i Aarhus Kommune, 02.03.2017 Den globale verdensorden baseret på neoliberalisme og uhæmmet kapitalisme fungerer ikke. Systemet

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

FORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding. 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811

FORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding. 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 FORFALD og AFRAK Manglende formåen økonomisk og socialt Ligegyldighed En blanding 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 1 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 2 31-10-2012

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere