Kapitel 2 Handicappolitik nationalt og internationalt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 2 Handicappolitik nationalt og internationalt"

Transkript

1 Kapitel 2 Handicappolitik nionalt og internionalt personer handicap. I dette dokument blev det understreget, mennesker handicap har ret til de samme muligheder som andre borgere og har ret til en lige andel i de bedringer levevilkårene, der følger den økonomiske og sociale udvikling. Ydermere blev funktionshæmning her første gang defineret som et result holdet mellem mennesker funktionsnedsættelse og deres omgivelser (3). I løbet det internionale handicapårti ( ) blev der fra handicaporganisionerne taget initiiv til arbejdet en egentlig menneskerettighedskonvention mennesker handicap. Der var blandt politikere og nionale handicaporganisioner skellige holdninger til en sådan konvention. Dels blev det hævdet, de eksisterende Menneskerettigheder i vejen dækkede alle, hvor udarbejdelse særlige regler funktionshæme ville virke stigmiserende. Dels blev det hævdet, en sådan konvention var nødvendig, da Menneskerettighederne fra 1948 i sig selv ikke var nok til hindre diskriminion de funktionshæme, da netop handicap ikke var nævnt eksplicit i konventionen, og denne gruppe borgere der i stor udstrækning blev usynlige og glemt. To udkast blev elagt FN s Generalsamling, men der kunne ikke opnås enighed om nogen dem (4). I stedet blev der i 1993 i FN vedtaget et vejledende regelsæt FN s standardregler om lige muligheder mennesker handicap (4). Selv Standardreglerne om konventionen havde ikke til mål blev en realitet mulere i 80 erne, nogle blev normer, der der t-s lighed arbejdet Menneskerettighederne både nionalt og internionalt skulle sikre handicappedes opnå fuld delta- retgelstigheder og ligestilling og ligestilling. funktionshæme. Standardreglerne byggede Der har på været værdierne tiltag si-deløbende Menneskerettighedserklæringen i både USA og skellige og fokuserede europæiske ligeledes lande, og på flere den lande iboende har værdighed indført antidiskriminionslove hos den enkelte person. rettet specielt De fremhævede, mod sikring målet funktionshæmes er fuld deltagelse rettigheder. og ligestilling En sådan mennesker antidiskriminionslovgivninonsnedsættelse. har også Reglerne været placerede diskuteret personen i Danmark, i centrum, men fik ikke når op- det funktibakning gjaldt beslutninger, hverken hos som myndighederne angik ham eller eller hende, blandt og flertallet understregede, handicaporganisionerne. hovedproblemet var lokaliseret En antidiskriminionslov uden den enkelte blev person. i dansk Der sammenhæng blev således fokuseret set som på et relionen udtryk en mellem uønsket mennesket individualisering funktionsnedsættelse og Der dets var omgivelser ligeledes frygt på, den måde en sådan sætte lovgiv- fo- handicappolitikken. ning kus på ville mangler virke ved til omgivelserne udskille gruppen som en borgere hindring funktionsnedsættelse og ligestilling. fra Reglerne det øvrige påpegede samfund den og her store variion, hindre snarere som funkti- end deltagelse fremme onshæmning lige muligheder repræsenterer, og deltagelse og det er i samfundets (5). pligt tackle 60

2 de Dette hindringer, har til som i dag står været i vejen gældende dansk sikre personen politik, men fuld Stig respekt, Langvad, mand og lige De rettigheder. Samvirkende Invalideorganisioner, fremste værdighed i året 2006 ønsket om en egentlig rettighedslovgivning og udtalte, om udviklingen det ikke blev lige en muligheder realitet næsten egentlig er gået i konvention stå, og Dei 80 erne gode viljers blev vej, der som ts den arbejdet hidtidige både samarbejdspolitik nionalt og internionalt har været et Selv udtryk opnå, ikke fuld har deltagelse virket. og ligestilling funktionshæme. Der har været tiltag sideløbende i både USA og skellige europæiske I mange lande, sektorer og flere samfundet lande har er indført udviklingen antidiskriminionslove mod de lige muligheder rettet næsten specielt gået mod i stå. sikring Det kniber funktionshæmes skabe tilgængelige rettigheder. bygninger; En sådan transport antidiskriminionslovgivning er et problem mange; der har er også dårlige været hold diskuteret omkringi Danmark, uddannelserne. men Mennesker fik ikke opbakning handicap hverken hos den eneste myndighederne minoritet, det eller stadig blandt politisk flertallet tilladt handicaporganisionerne. diskriminere og fastholde En som antidiskriminionslope uden blev rettigheder. i dansk (6) sammenhæng set som et udtryk en uøn- en svag grupsket individualisering handicappolitikken. Der var ligeledes frygt, 25 år efter en sådan det første lovgivning gang blev ville eslået, virke er til der internionalt udskille gruppen endelig skabt enighed funktionsnedsættelse om udmning fra det en menneskerettighedskon- øvrige samfund og her- borgere vention snarere mennesker hindre end fremme handicap. lige Convention muligheder on og the deltagelse Rights of i samfundet Persons with (5). Disabilities (7) blev den 13. december 2006 godkendt FN s generalsamling. Kofi Annan, daværende generalsekretær var i lang FN, udtalte tid gældende i bindelse dansk politik, vedtagelsen: men i året 2006 Dette fremste Stig Langvad, mand De Samvirkende Invalideorganisioner, Today promises ønsket to om be en the egentlig dawn of a rettighedslovgivning new era an era in which og udtalte, disabled udviklingen people will no lige longer muligheder have to endure næsten the var discriminory gået i stå, og practices De gode and titudes viljers vej, th som have den been hidtidige permitted samarbejdspolitik to prevail all var too et long. udtryk This, Convention ikke havde is a virket. remarkable and ward-looking document. (8) I Med mange vedtagelsen sektorer er samfundet der åbnet er udviklingen egentlig mod rettighedslovgivning de lige muligheder næsten i de lande, gået der i stå. tiltræder Det kniber og rificerer skabe konventionen, tilgængelige hvilket bygninger; Danmark ventes er et problem gøre. Konventionen mange; der er stiller dårlige krav om hold politiske omkring og transport uddannelserne. borgerlige rettigheder, Mennesker rettigheder handicap som er den Danmarks eneste minoritet, vedkommende politisk stort set er tilladt alle er indeholdt diskriminere i den og nuværende fastholde som lovgivning. en svag grup- Men det stadig pe indeholdt uden rettigheder. i konventionen (6) er også sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder, og på disse områder vil den danske lovgivning skulle 25 ændres år efter det opfylde første konventionens gang blev eslået, krav. Da blev dette der er internionalt en længerevarende skabt proces, enighed ventes om udmning det, konventionen menneskerettigheds- først kan træde i endelig konvention krt i 2008 (9). mennesker handicap. Convention on the Rights of Persons with Disabilities (7) blev den 13. december 2006 godkendt De danske handicaporganisioner FN s generalsamling. venter, Kofi Annan, der generalsekretær konventionens FN udtalte vedtagelse i bindelse vil blive øget fokus vedtagelsen: på og synlighed de proble- mikker, som mennesker handicap har. Politikere og beslut- 61

3 Kapitel 2 Handicappolitik nionalt og internionalt ningstagere Today promises vil således to be the ikke dawn længere of a new kunne era overse an era og in which glemme disabled people will handicappede no longer have har. to endure the discriminory practices de rettigheder, and titudes th have been permitted to prevail all too long. This Når Convention konventionen is a remarkable træder i and krt, ward-looking bliver glemmelser document. ikke blot (8) beklagelige fejltagelser, men konventionsbrud. Og endelig indeholder konventionen Med vedtagelsen et helt er generelt der åbnet bud imod en egentlig enhver m rettighedslovgivning (negiv i de lande, usaglig der skelsbehandling) tiltræder og rificerer mennesker konventionen. handicap, Konven- diskriminion uanset tionen i stiller hvilken krav bindelse om politiske og sammenhæng og borgerlige dette rettigheder, måtte ske. rettigheder som Danmarks vedkomne stort set alle er indeholdt i den (9) nuværende lovgivning. Men indeholdt i konventionen er også sociale, økonomiske om og kulturelle lige muligheder rettigheder, og handicappede på disse områder Standardregler skal den danske lovgivning ændres opfylde konventionens Da krav. arbejdet en menneskerettighedskonvention mennesker funktionsnedsættelse blev skrinlagt i 1987, blev man i FN-regi i De stedet danske enige handicaporganisioner om udarbejde et internionalt har fremhævet, dokument konven- andetionens type. vedtagelse, Dette arbejde vil der resulterede blive øget i udmningen fokus på og synlighed Standardregler problemikker, om lige muligheder som mennesker handicappede, der har. blev Politikere vedtaget og de FN s beslutningstagere Generalsamling vil således i 1993 ikke (4). længere Standardreglerne kunne overse har og til mål glemme mulere de rettigheder, nogle normer, disse mennesker der i lighed har. Menneskerettigheder- ne skal sikre handicappedes rettigheder og ligestilling. Standardreglerne Når konventionen bygger på træder værdierne i krt, i Menneskerettighedserklæringen bliver glemmelser ikke blot beklagelige fejltagelser, ligeledes men på den konventionsbrud. iboende værdighed Og hos endelig den enkelte indeholder per- og fokuserer son. konventionen De fremhæver, et helt generelt målet bud er fuld imod deltagelse enhver m og ligestilling diskriminion (negiv usaglig funktionsnedsættelse. skelsbehandling) Reglerne mennesker placerer handicap, personen mennesker i uanset centrum, i hvilken når det bindelse gælder og beslutninger, sammenhæng som dette angår måtte ham ske. eller (9) hende, og understreger, hovedproblemet er lokaliseret uden den enkelte Med rificering person. Der Convention fokuseres således on the på Rights relionen of Persons mellem with menneskebilities (7) funktionsnedsættelse i FN s lemslande og træder dets omgivelser konventionen på i stedet den må- Disade Standardreglerne. sætte fokus på Men mangler det ved skal omgivelserne fremhæves, som Standardreglerne en hindring deltagelse har ht stor og betydning ligestilling. Reglerne den handicappolitiske påpeger den store udvikling variion, og som har funktionshæmning været krtig virkende repræsenterer, til bane og vej det selve er samfundets handicapkonventionen. de hindringer, som står i vejen sikre personen fuld re- pligt tackle spekt, værdighed og lige rettigheder. FN s konvention om rettigheder personer Reglerne er ikke juridisk bindende som en konvention, men er givet i handicap m anbefalinger til lemslandene. Danmark har sluttet sig til Standardreglerne, og i ordet til den danske oversættelse fremhæver FN s konvention den daværende om rettigheder socialminister personer Karen Jespersen, handicap, : også kaldet Handicapkonventionen, trådte melt set i krt den 3. den maj 2008, stus men de har ikrttræden fået gennem vil vedtagelsen dog kun mærkes på FN s i Generalsam- de lande, der 62

4 har ling, rificeret gør dem til konventionen. et betydningsfuldt I maj redskab 2009 besluttede udvikling et enigt ligestilling Folketing og lige i Danmark muligheder rificere handicappede. Handicapkonventionen Standardreglerne repræsenterer virkning fra nogle august normer og retningslinier Handicapkonventionen på handicapområdet, giver ikke der kan mennesker blive internional handicap sædvaneret, nye rettigheder, når mange men lande præciserer, anvender dem. sterne (4) skal sikre de eksisterende grundlæggende menneskerettigheder mennesker Standardreglerne handicap. peger på områder Konventionen og tiltag, er der som er et vigtigt gørende instrument, betydning når man opnå skal lige beskrive, muligheder. hvordan Begrebet de enkelte tilvejebringelse sektorer i samfundet lige muligheder skal hindre, betegner den mennesker proces, der gør, handicap samfundets bliver og omgivelsernes tilbud, og hvordan som det eksempel sikres, serviceydelser, handicappedes aktiviteter, rettigheder in- diskrimineret, og mion nurlige og uddannelse, værdighed er respekteres. tilgængelige Det alle fremhæves, og især mennesker sterne skal rådføre handicap. sig, Princippet og aktivt om involvere, lige rettigheder personer indebærer, handicap alle gennem menneskers brugerorganisionerne behov lige vigtige, ved disse udvikling behov og skal gennemførelse danne grundlag lovgivning samfundsplanlægningen, og politikker, der tager og ressourcer sigte på skal gennemføre anvendes på kon- en ventionen. sådan måde, alle sikres lige muligheder deltage. Mennesker handicap er borgere i samfundet og har ret til blive i deres Af lokalsamfund, konventionens hvis præambel de ønsker fremgår det. Her det, skal de have handicap tilbud er om et den begreb støtte, under har udvikling, behov, og inden der er de fokus almindelige på samspillet rammer mellem uddannelse, sundhed, funktionsnedsættelse beskæftigelse og social og holdningsbestemte bistand. Når mennesker og omgi- personevelsesmæssige handicap opnår barrierer, lige rettigheder, som hindrer bør de også dem have fuldt samme og effektivt pligtelser som i andre, samfundslivet hvor samfundet på lige fod også bør alle øge andre. ventningerne Desuden hen- til deltage vises mennesker til både Verdenshandlingsprogrammet handicap. Som et led i processen vedrørende frem mod personer lige muligheder handicap bør der og træffes Standardreglerne anstaltninger, om der lige hjælper muligheder handicappede han- dicappede til påtage som sig deres grundlag fulde, ansvar hvordan som samfundsborgere. politikker og indsser kan fremmes og udmes både nionalt, regionalt og internionalt (7). Udover de overordnede handicappolitiske målsætninger indeholder Standardreglerne slag til, hvorledes disse målsætninger kan I udmøntes konventionen konkret. er der Der fokus er i på alt borgerlige opstillet 22 og regler, politiske som rettigheder, er inddelt i som tre dele: blandt andet omfter ret til deltagelse i det politiske og offentlige liv, ytringsfrihed, ikke-diskriminion, lige ret loven, personlig Del I (regel frihed 1-4) omhandler mere. Disse udsætninger træder i krt uden deltagelse nogen m og ligestilling. Her gives når anbefalinger et land har i hold rificeret til konventionen. øget opmærksomhed, Derud- overgangsregler, over behandling, er der fokus revalidering på sociale, og støtteanstaltninger. økonomiske og kulturelle 1 rettigheder, som blandt andet omhandler lige adgang til skolegang og videregående Del II (regel uddannelse, 5-12) omhandler til arbejdsmarkedet, indssområder til en tilfredsstillende deltagelse og ligestilling. Her og gives til anbefalinger deltagelse i kultur- i hold og til fritidsliv. identificere Opfyldelsen og fjerne levestandard disse hindringer krav vil i samfundet. ske gradvist Tilgængelighed i overensstemmelse som et centralt det der område kaldes princippet trækkes frem om i progressiv regel 5. Her realisering, understreges, det vil sige det i ikke overensstemmelse det enkelte lands økonomiske bæreevne og sociale udvik- kun drejer sig ling. 1. Man skal her være opmærksom på, rehabilition i den oprindelige tekst er overs til revalidering i den danske version (red.). 63

5 tek Kapitel 2 Handicappolitik nionalt og internionalt om Konventionen tilgængelighed er beskrevet i det fysiske i m miljø, 50 men artikler. adgang Artiklerne til oplysning 1 til 9 og udgør kommunikion konventionens er generelle udsætning bestemmelser deltagelse såsom og mål, ligestilling. hvem Andre der er vigtige omftet udsætninger konventionen er uddannelse, samt definitioner beskæftigelse, grundlæggende og principper. social sikring, Artiklerne familieliv 10 til og 30 personlig udgør et integritet, kalog over mulighed de - økonomisk skellige deltagelse rettigheder, i kulturelle som aktiviteter, mennesker mulighed handicap deltagelse har. Det i fritidsog fra sportsaktiviteter retten til livet i artikel samt mulighed 10 til mere specifikke religionsudøvelse. bestemmelser om er lige retten til eksempelvis uddannelse i artikel 24. Artikel 31 indeholder Del bestemmelser III (regel 13-22) om indsamling omhandler, hvorledes viden på området. reglerne kan Det gennemføresciseret, Her er deltagersterne det vigtigt understrege, har ansvar det er udbrede de enkelte stistikker lande, der og er her præ- har skningsmæssig det overordnede da, ansvar så de er gennemførelsen tilgængelige reglerne. personer Regel 14 handicap pålægger og andre. de enkelte Artikel lande 32 beskriver sikre, bestemmelser handicapaspektet om internionalt stregier samarbejde og planlægning og artikel i alle tilfælde, indeholder hvor det bestemmelser er relevant. om Re- indgår i gel konventionens 15 pålægger gennemførelse, sten ansvar om overvågning udarbejde retslig overholdelse, hjemmel tiltag, om rapportering, som anses nødvendige underskrivning, gennemføre ikrttræden, målsætningen behold og om opsigelse deltagelse (7). og ligestilling mennesker funktionshæm- fuld ning. I regel 20 pålægges de enkelte lande desuden ansvar løbende Det skal opfølgning derudover fremhæves, og evaluering konventionen gennemførelsen indeholder nionale frivillig tillægsprotokol. programmer og Tillægsprotokollen ydelser vedrørende giver lige muligheder en mennesker klage til internional handicap. overvågningskomite, hvis enkeltpersoner, eller grupper enkeltpersoner, mener, de er ofre Del krænkelse IV omhandler konventionens den internionale bestemmelser. opfølgning Danmark og overvågning har endnu gennemførelsen ikke underskrevet denne Standardreglerne. tillægsprotokol, Der er da i før man er usikker Standardreglerne hvilke konsekvenser udpeget en gørelser Særlig Rapportør, fra overvågningskomiteen der i FN-regi skal følge vil have og på, dokumentere, det danske hvorledes retssystem. reglerne Denne gennemføres beslutning er i problemiseret de enkelte lande. i Rapportøren et not udarbejdet skal overvåge Danske og dokumentere Handicaporganisioner dette via dialog som dels udtaler: sterne og dels skellige mellemstslige og ikke-sts- lige organisioner, herunder handicaporganisioner. et fravalg i hold til den frivillige tillægsprotokol kun kan sende et Med signal den om, ventede Danmark rificering ikke vil tillade, Convention internional the instans Rights kan/ of Persons må kigge with på Disabilities den danske (7) efterlevelse FN s lemslande konventionen vil konventionen måske di træde man ikke i stedet ønsker denne Standardreglerne. kontrol, di man Men ikke det vil skal leve fremhæves, fuldt op til sine Standardreglerne pligtelser! Det er har ikke ht et godt stor betydning signal sende den et handicappolitiske land, der ønsker udvikling være kendt og har været have krtigt en høj virkende profil vedrørende til menneskerettigheder. bane vej selve handicapkonventionen. (9a) Brugerorganisionernes rolle At mennesker handicap kom på den internionale politiske dagsorden skyldes blandt andet, brugerorganisioner funk- 64

Handicappolitik i Allerød Kommune

Handicappolitik i Allerød Kommune Handicappolitik i Allerød Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 2. Visioner og værdier...7 3. Allerød Kommunes målsætninger med afsæt i FNs Standardregler:...8 Udviklingsforslag...10 Udviklingsforslag...12

Læs mere

Nordfyns Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i Nordfyns Kommunes overordnede vision, Ny kommune på Nordfyn, der indeholder følgende elementer:

Nordfyns Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i Nordfyns Kommunes overordnede vision, Ny kommune på Nordfyn, der indeholder følgende elementer: NORDFYNS KOMMUNE. DET GODE LIV FOR ALLE. Nordfyns Kommunes handicappolitik tager udgangspunkt i Nordfyns Kommunes overordnede vision, Ny kommune på Nordfyn, der indeholder følgende elementer: En idealkommune

Læs mere

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning) Ministeriet for Børn og Undervisning Uddannelsesstyrelsen Svend.e.gertz@udst.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

FN s handicapkonvention

FN s handicapkonvention PÆDAGOGISK FN s handicapkonvention Rettigheder for personer med handicap Indhold Indledning 3 Artikel 1 5 Formål Artikel 3 6 Gererelle principper 6 Artikel 19 8 Retten til et selvstændigt liv og til at

Læs mere

A d v o k a t r å d e t

A d v o k a t r å d e t Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 20. januar 2015 SAGSNR.: 2014-3821

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik Det gode liv for alle Sønderborg Kommunes handicappolitik Et godt liv for alle Det er en stor glæde at præsentere Sønderborg Kommunes handicappolitik. Den handler om at fremme det gode liv for alle. Bag

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Handicaprådets Handleplan

Handicaprådets Handleplan SOLRØD KOMMUNE HANDICAPRÅDET Handicaprådets Handleplan Valgperiode 2005-2009 Valgperiode 2005-2009 Indholdsfortegnelse. INDHOLDSFORTEGNELSE.... 1 INDLEDNING OG BAGGRUND.... 2 FORMÅL OG MÅLSÆTNING... 2

Læs mere

Socialudvalget B 194 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Socialudvalget B 194 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Socialudvalget 2008-09 B 194 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 14. maj 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8

Læs mere

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning

Læs mere

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,

Læs mere

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7

Læs mere

2013 HANDICAPPOLITIK 2015

2013 HANDICAPPOLITIK 2015 2013 HANDICAPPOLITIK 2015 Indhold FORORD 05 1. INDLEDNING 06 2. HANDICAPPOLITIKKENS VÆRDIGRUNDLAG 07 Formål 07 Definition af handicapbegrebet- målgruppe for Handicappolitikken 07 Generelle principper

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage

Læs mere

Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse -----

Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse ----- FOA - konference Selvbestemmelse, omsorgspligt og omsorgsmagt Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse ----- Undtagelser adgangen til indgreb i selvbestemmelsesretten

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 10. oktober 2008 /jlh Forslag til Rådets direktiv om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Handicap & Socialpsykiatri/Jobcenter. Værdi for alle. - et meningsfyldt arbejdsliv

Handicap & Socialpsykiatri/Jobcenter. Værdi for alle. - et meningsfyldt arbejdsliv - et meningsfyldt arbejdsliv Handicap & Socialpsykiatri/Jobcenter Værdi for alle - et meningsfyldt arbejdsliv Værdi for alle Slagelse Kommunes beskæftigelsespolitik for mennesker med sindslidelser og handicap

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

FN s Handicapkonvention

FN s Handicapkonvention FN s Handicapkonvention Hvorfor er konventionen vigtig og hvordan? 4. februar 2012 Knud Kristensen Mit indlæg Hvorfor er konventionen vigtig for os? Er vi handicappede? Hvilke konsekvenser har det? Påvirkningen

Læs mere

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap Et historisk tilbageblik på diskrimination af mennesker med handicap I 1997 stiftede europæiske og nationale

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Indhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...

Indhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier... handicap politik Indhold Forord... 3 Vision for handicappolitikken... 4 Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier... 5 Målsætninger... 7 Forord Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

H Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M

H Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Danmark star@star.dk Att. Tina Holgaard Madsen (thm@star.dk) Anne Hedegaard (aih@star.dk ) W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3

Læs mere

En ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p

En ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p En ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p Starthjælp At gøre FNs Standardregler om Lige muligheder for Handicappede til en del af den kommunale virkelighed er et projekt, som i meget høj

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(97)36 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 2: SPECIALORGANER TIL BEKÆMPELSE AF RACISME, FREMMEDHAD, ANTISEMITISME OG

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

Gribskov Kommunes Handicappolitik

Gribskov Kommunes Handicappolitik Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed UDKAST Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5

Læs mere

Handicappolitik i Helsingør Kommune

Handicappolitik i Helsingør Kommune Handicappolitik i Helsingør Kommune Vedtaget af Byrådet i Helsingør Kommunes den 21. januar 2008 Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 2 1. Forord 3 2. Indledning 3 3. Værdier og målsætninger på handicapområdet:

Læs mere

Lægeerklæring til brug ved Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret

Lægeerklæring til brug ved Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret Lægeerklæring til brug ved Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret Erklæringen udfyldes af lægen og skal udfærdiges på dansk (på computer, skrivemaskine

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist

Læs mere

Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder

Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder Løn - hvor enig er du i følgende synspunkter: Lokalt aftalte løntillæg skal udgøre en større del af den samlede løn? ikke- TR % over Antal 44 TR 5 K 14 U 10 ÅR 16

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten P5_TA(2004)0139 Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (KOM(2002) 725

Læs mere

Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE

Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE VELKOMMEN! Tak fordi I nu overvejer eller har besluttet jer for at blive Red Barnet ambassadørskole. Red Barnet har nemlig meget brug for at samarbejde med jer. Over hele

Læs mere

6. november 2015 EM 2015/27 og EM 2015/41 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende

6. november 2015 EM 2015/27 og EM 2015/41 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende 6. november 2015 BETÆNKNING Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at pålægge Naalakkersuisut senest til forårssamlingen 2017, at fremlægge forslag til

Læs mere

Lemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune

Lemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune Lemvig kommune Handicap & Psykiatripolitik Side 1 af 14 sider Indholdsfortegnelse Indledning....3 Målgruppe....4 Formål...5 Værdier.5 Indsatsområder.6 Hvordan føres politikken ud i livet..6 Indsatsområder

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

Kommunal handicappolitik. Rådskoordinator Claus Wendelboe Det Centrale Handicapråd

Kommunal handicappolitik. Rådskoordinator Claus Wendelboe Det Centrale Handicapråd Kommunal handicappolitik Rådskoordinator Claus Wendelboe Det Centrale Handicapråd Det Centrale Handicapråd Vores opgaver er: Rådgive regeringen, Folketinget, myndigheder og andre aktører om, hvordan de

Læs mere

Kommissorium for Nomineringsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28

Kommissorium for Nomineringsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 Kommissorium for Nomineringsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 1 Anvendelsesområde og formål 1.1 I dette kommissorium fastsættes Danske Banks Nomineringsudvalgs opgaver og beføjelser. 1.2 Nomineringsudvalget

Læs mere

Handikap. Advokat Finn Schwarz. - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard

Handikap. Advokat Finn Schwarz. - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard Handikap - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Gå-hjem møde 18. april 2013 HK Danmark og Elmer & Partnere Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard Advokat Finn Schwarz Program Indledning

Læs mere

Hvad er børnearbejde?

Hvad er børnearbejde? Hvad er børnearbejde? 1 Børns arbejde er at gå i skole og udvikle sig. Det er den holdning, der de seneste år, har vundet stærkt frem i vores del af verden. Selvfølgelig ved vi, at der også hos os er problemer

Læs mere

Bedre borgerinddragelse

Bedre borgerinddragelse Bedre borgerinddragelse Anbefalinger til Naalakkersuisut NGO Koalitionen for Bedre Borgerinddragelse 11-03-2014 En redegørelse for hvad god borgerinddragelse er og en række anbefalinger til Naalakkersuisut

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder:

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder: Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 HSC@ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Handicap og psykiatripolitik

Handicap og psykiatripolitik Handicap og psykiatripolitik Vedtaget i Byrådet i oktober 2008 Forord Handicap- og Psykiatripolitik er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i den første valgperiode i den nye Middelfart

Læs mere

Dansk Ledningsejerforum - Fællesudvalget. Til stede: Afbud fra: Dagsorden

Dansk Ledningsejerforum - Fællesudvalget. Til stede: Afbud fra: Dagsorden Dansk Ledningsejerforum - Fællesudvalget Referat af mødet den 21. april 2010 Ref: HS Dato: 6. maj 2010 Til stede: Afbud fra: Carl-Vilhelm Rasmussen, NRGI (Dansk Energi) Bjarne H Jensen, Naturgas Midt-Nord

Læs mere

Mægling- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd (MKI) modtog klagen den 22. oktober 2013.

Mægling- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd (MKI) modtog klagen den 22. oktober 2013. 14. august 2014 Endelig udtalelse Mæglings- og klageinstitutionen Klager 3F Indklagede - Greenpeas Enterprise ApS Mægling- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd (MKI) modtog klagen den

Læs mere

STANDARDVEDTÆGTER FOR BRUGERBESTYRELSELSER VED TILBUD FOR VOKSNE I SOCIAL- & HANDICAP DRIFT. Brugerbestyrelsens formål

STANDARDVEDTÆGTER FOR BRUGERBESTYRELSELSER VED TILBUD FOR VOKSNE I SOCIAL- & HANDICAP DRIFT. Brugerbestyrelsens formål Gentofte Kommune 1. april 2008 STANDARDVEDTÆGTER FOR BRUGERBESTYRELSELSER VED TILBUD FOR VOKSNE I SOCIAL- & HANDICAP DRIFT Brugerbestyrelsens formål Ved tilbud I Gentofte Kommune til voksne efter Servicelovens

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2

Læs mere

GUIDEN / TIL INTERNE STYRINGSREDSKABER

GUIDEN / TIL INTERNE STYRINGSREDSKABER GUIDEN / TIL INTERNE STYRINGSREDSKABER VÆRKTØJET TIL INTERNE STYRINGSREDSKABER CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET GUIDENS FORMÅL INTRODUKTION Hvad er et

Læs mere

Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner

Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 156 Offentligt Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner - Jacob Mchangama, Chefjurist CEPOS Grundpræmis Grundlæggende frihedsrettigheder

Læs mere

gladsaxe.dk Handicappolitik

gladsaxe.dk Handicappolitik gladsaxe.dk 2019-2022 Handicappolitik 1 Forord gruppen for Gladsaxes handicappolitik er meget bred. Hvor tilgængelighed og fysiske rammer er afgørende for nogen, har andre behov for støtte og træning gennem

Læs mere

Bedre borgerinddragelse

Bedre borgerinddragelse Bedre borgerinddragelse Anbefalinger til Naalakkersuisut NGO Koalitionen for Bedre Borgerinddragelse 11-03-2014 En redegørelse for hvad god borgerinddragelse er og en række anbefalinger til Naalakkersuisut

Læs mere

Integration i Gladsaxe Kommune

Integration i Gladsaxe Kommune Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Handicappolitik - udkast

Handicappolitik - udkast Handicappolitik - udkast 2019-2022 Indledning Hvis borgere med et handicap fysisk som mentalt Personer med handicap*(5) skal føle sig inkluderet i vores samfund, derfor er det vigtigt, at der er synlighed

Læs mere

Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast

Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast Handicappolitik 270208 Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast - 1 - Forord Handicappolitikken er forankret politisk i Økonomiudvalget, godkendt af Byrådet, og politikken er dækkende for hele Furesø Kommune.

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

HANDICAP- POLITIK 2019

HANDICAP- POLITIK 2019 HANDICAP- POLITIK 2019 FÆLLESSKAB OG LIGEVÆRD 2019 2 GENTOFTE KOMMUNES HANDICAPRÅD 2018-2021 FORORD Handicappolitik 2019 bygger videre på visionen fra kommunens tidligere handicappolitikker 2008-2012 og

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att: Frederik Rechenback Enelund, og

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att: Frederik Rechenback Enelund, og Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Danmark Att: Frederik Rechenback Enelund, fre@sum.dk og jurpsyk@sum.dk I N S T I T U T F O R M E N N E S K E R E T T I G H E D E R W I L D

Læs mere

SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012. v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU

SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012. v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012 v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU Disposition 1. Konventionen i hovedtræk 2. Ikrafttræden og retsvirkninger 3. Forholdet mellem

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2020-2024 Indledning Nyborg Kommunes handicappolitik 2020-2024 er en visionær politik, som vil række udover 2024. Handicappolitikken omfatter alle afdelinger i kommunen og tager afsæt i

Læs mere

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet et liv på egne præmisser Udgivet

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast) Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt

Læs mere

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation

Læs mere

Jammerbugt Kommunes. Handicappolitik

Jammerbugt Kommunes. Handicappolitik Jammerbugt Kommunes Handicappolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 22.-3. 2012 BAGGRUND I juni 2007 besluttede Kommunalbestyrelsen, at Jammerbugt Kommune skulle udarbejde en handicappolitik. Politikken

Læs mere

HANDICAPPOLITIK I JAMMERBUGT

HANDICAPPOLITIK I JAMMERBUGT HANDICAPPOLITIK I JAMMERBUGT Baggrund I juni 2007 besluttede Kommunalbestyrelsen, at Jammerbugt Kommune skulle udarbejde en handicappolitik. Politikken skal være med til at understøtte visionen om, at

Læs mere

VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016

VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail:duf@duf.dk www.duf.dk UDTALELSE 1 Et Danmark uden barrierer i samfundslivet

Læs mere

Velfærdspolitik. Voksen- og ældreområdet. Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141

Velfærdspolitik. Voksen- og ældreområdet. Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141 Velfærdspolitik Voksen- og ældreområdet Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 Vision og fokusområder... 4 VÆRDIER... 5

Læs mere

PERSONDATAFORORDNINGEN ER DIN ORGANISATION KLAR TIL DEN NYE VIRKELIGHED?

PERSONDATAFORORDNINGEN ER DIN ORGANISATION KLAR TIL DEN NYE VIRKELIGHED? PERSONDATAFORORDNINGEN ER DIN ORGANISATION KLAR TIL DEN NYE VIRKELIGHED? PERSONDATA I NYE RAMMER... PERSONDATAFORORDNINGEN ER EN REALITET. DERMED BØR VIRKSOM- HEDER OG OFFENTLIGE MYNDIGHEDER NU BEGYNDE

Læs mere

Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde.

Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde. Sagsnr.: 2016/0011489 Dato: 13. september 2016 Titel: Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde. Dette

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

De vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes.

De vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 131 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2.februar 2010 Kommissionens forordning (EU) om anvendelse af Traktatens artikel 101, stk. 3, på kategorier

Læs mere

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven Udkast af 19. oktober 2005 Fremsat den {FREMSAT} af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Integrationskontrakter, erklæring om integration

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Eina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, www.etf.fo, etf@etf.fo, tlf. 219040

Eina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, www.etf.fo, etf@etf.fo, tlf. 219040 Udfordringer i nuværende systemer og for personale Jeg vil på vegne af Ergoterapiforeningen byde jer alle sammen at være hjertelig velkommen her til vores konference. Det er en stor fornøjelse at opleve,

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere

Gode veje til indflydelse Seminardag for de kommunale handicapråd 28. april 2014 Hotel Scandic, Hadsundvej 200, 9220 Aalborg Ø

Gode veje til indflydelse Seminardag for de kommunale handicapråd 28. april 2014 Hotel Scandic, Hadsundvej 200, 9220 Aalborg Ø Gode veje til indflydelse Seminardag for de kommunale handicapråd 28. april 2014 Hotel Scandic, Hadsundvej 200, 9220 Aalborg Ø Velkomsttale Mit navn er Ulla Ringgren Nielsen og jeg er formand for Aalborg

Læs mere

Hedensted Kommune. Seniorrådet. Referat. Øster Snede Plejecenter, 1. sal, Lindvedvej 16, Øster Snede, 8723 Løsning

Hedensted Kommune. Seniorrådet. Referat. Øster Snede Plejecenter, 1. sal, Lindvedvej 16, Øster Snede, 8723 Løsning Refer Mødetidspunkt: Kl. 09:00 Mødested: Øster Snede Plejecenter, 1. sal, Lindvedvej 16, Øster Snede, 8723 Løsning Deltagere:Kirsten Blume Schmidt, Elin Kristensen, Anker Andersen, Lilian Andersen, Jens

Læs mere

Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard

Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention 4. februar 2012 Signe Stensgaard Dagsorden Hvad er Institut for Menneskerettigheder? Hvad laver Institut for Menneskerettigheder?

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt PRESSEMEDDELELSE Foreningen Far har indleveret FN rapport om menneskerettighederne for børn og fædre i Danmark med 24 anbefalinger. 1.2 millioner

Læs mere

1. Ændring af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse konkret om selvforsøgrelseskravet

1. Ændring af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse konkret om selvforsøgrelseskravet STRANDGADE 56 Justitsministeriet jm@jm.dk mum@jm.dk DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 23. april 2012 J.NR. 540.10/26980/

Læs mere

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2. maj 2007 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0090 Bilag 2 Offentligt

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2. maj 2007 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0090 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0090 Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2. maj 2007 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om ændring

Læs mere

Rådgivning og støtte i videregående uddannelse

Rådgivning og støtte i videregående uddannelse Specialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse Anders Dræby, 2009 Rådgivning og støtte i videregående uddannelse Anders Dræby Dette er en redigeret og forkortet version af et papir, som

Læs mere