Referat. Internationalt Udvalg tirsdag den 11. oktober 2011, kl. 14:00 i Mødecenter C, Lokale 30 på Ballerup Rådhus. Åbent møde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat. Internationalt Udvalg tirsdag den 11. oktober 2011, kl. 14:00 i Mødecenter C, Lokale 30 på Ballerup Rådhus. Åbent møde"

Transkript

1 Side 1 Referat Internationalt Udvalg tirsdag den 11. oktober 2011, kl. 14:00 i Mødecenter C, Lokale 30 på Ballerup Rådhus Tilstede Ove E. Dalsgaard (A) formand Helle Hardø Tiedemann (A) Karsten Kriegel (C) Fra Internationalt Samråd Mette Roerup Yasemin Göncu Jørn Larsen Marianne Lykkeby, tilforordnet Afbud/Fraværende Tom Nielsen (A) Sekretær Susanna Kirstine Rafn

2 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Godkendelse af dagsorden og referat af møde den 3. marts Fremtidige møder i Internationalt Udvalg Status for International politik Status for Edge Cities Network (ECN) Status for Bycirklens Kina-samarbejde Meddelelser Eventuelt Lukket møde

3 Side 3 1. Godkendelse af dagsorden og referat af møde den 3. marts 2011 Bilag Referat af 3. marts 2011, Internationalt Udvalg Beslutningsoplæg Kommunaldirektøren foreslår, at referat af møde den 3. marts 2011 godkendes. Internationalt Udvalgs beslutning den Punkt 1 Indstillingen godkendt 2. Fremtidige møder i Internationalt Udvalg Resumé Med et mindre forventet aktivitetsniveau og en længere proces for implementeringen af Handleplan for den internationale politik anses mødeaktiviteten i Internationalt Udvalg at kunne reduceres til to årlige møder. Redegørelse Siden etableringen af Internationalt Udvalg i januar 2010 har udvalget afholdt møder fire gange årligt med målet om at sikre udmøntningen af kommunens internationale politik, sikre fremdrift og at udarbejde og behandle forslag vedr. sager af international karakter. Siden 2010 har kommunen gennemgået store besparelser og personalemæssige forandringer, hvorved det tidligere er besluttet at handleplanen for den internationale politik implementeres i takt med, at de fornødne økonomiske og personalemæssige ressourcer er til rådighed. Ligeledes vil fremdrift og et generelt aktivitetsniveau indenfor det internationale område ske i takt med et tilgængeligt rådighedsog ressourceniveau, hvormed der ikke ventes samme høje aktivitetsniveau inden for det internationale område i kommunen de kommende år.

4 Side 4 Med mindre forventet aktivitetsniveau og længere proces for implementeringen af Handleplan for den Internationale politik anses mødeaktiviteten i Internationalt Udvalg at kunne reduceres til en mødegang pr. halve år, således udvalget kun har to årlige møder. Sagen afgøres af Internationalt Udvalg Beslutningsoplæg Kommunaldirektøren foreslår at mødeafholdelsen i Internationalt Udvalg reduceres fra fire til to møder årligt, således at udvalget fremover afholder et møde i foråret og et møde i efteråret. Internationalt Udvalgs beslutning den Punkt 2 Indstillingen godkendt 3. Status for International politik Redegørelse Status på Handleplan 2.0. er gennemgået med de relevante centre. Følgende er aftalt omkring de konkrete handlinger: Handling 1.1 Det er attraktivt at etablere sig i, bo i, studere i og arbejder i og samarbejde med Ballerup Kommune Der er lavet en engelsksproget Erhvervsportal på Ballerup.dk. I forbindelse med at Ballerup får ny hjemmeside i efteråret, er der herudover fastlagt et første møde for at drøfte proces og indhold til ny engelsksproget hjemmeside. Hjemmesiden skal målrettes nye borgere, studerende og internationale samarbejdspartnere.

5 Side 5 Handling 1.2 Man bliver godt taget imod i Ballerup Kommune Samtidig med udarbejdelse af ny engelsksproget hjemmeside i efteråret kigges på nyt elektronisk modtagelseskoncept. Borgerservice kortlægger p.t. materiale i nuværende modtagelsespakke, og det vurderes hvilken information ny elektronisk modtagelseskoncept på engelsk bør indeholde. Med færdiggørelsen af nyt rådhus samt ny organisationsstruktur har Borgerservice påbegyndt kortlægning af, hvilke funktioner, der bør have skiltning på engelsk og hvilke funktioner der bør have personale med særlig fagsproglige kundskaber på engelsk. I samme proces kortlægges øvrigt behov for skiltning på engelsk i det nye rådhus. Der er i april 2009 indgået Rammeaftale mellem uddannelsesinstitutioner og boligorganisationer i Ballerup Kommune om udlejning af ungdomsboliger til udvekslingsstuderende. I denne aftale har kommunen godkendt, at 10 pct. af de almene ungdomsboliger er til rådighed til udvekslingsstuderende. Denne ordning fungerer efter Borgerservices erfaringer rigtig godt. Handling 1.3 Der er rart at opholde sig i Ballerup som udlænding Under Edge Cities Networks (ECN) INNOHUBS-projekt arbejdes sammen med IHK og AAU på at etablere en forsøgsevent hvor AAU, IHK og virksomheder over et par dage kan vise det de er bedst til inden for innovation. Det betyder, at forskere kan fortælle om deres research, undervisere kan give en forelæsning, virksomhederne kan åbne dørene og fortælle om deres mindset, de studerende kan showcase projekter, osv. Der udarbejdes et program og studerende, undervisere, forskere, politikere, kommunens medarbejdere og virksomheder melder sig til de forskellige arrangementer samt at de også selv byder ind med arrangementer til eventen. Det kommer til at foregå på AAU, IHK og på interesserede virksomheder. Der er etableret tæt dialog med Aalborg Universitets Center og Kommunen om at tænke behovet for boliger til udenlandske gæstelærere, studerende m.v. ind i fremtidig byplanlægning. Det er således sat på dagsordenen i By & Erhvervs byplanlægning, og behovet tænkes også ind i arbejdet med Ballerup Bymidte. Handling 2.1 Børn og Unge i Ballerup Kommune er godt rustede til at begå sig i en internationaliseret verden International strategi på børne- og ungeområdet er udarbejdet i april Koordinatorerne på skolerne er udvalgt. Koordinatorerne får 2. modul til efteråret og har været på studietur. Der har været temamøde med brainstorm i foråret, opfølgning på dette afventer. Internationalt netværk arbejder på at dokumentere skolernes internationale aktiviteter for Rapporten forventes klar inden jul. Der arbejdes videre på de resterende handlinger, herunder arbejdsbeskrivelser for koordinatorerne.

6 Side 6 Handling 2.2. Man kan også være international i sommerferien Youth Camp er afholdt august Det drøftes med de øvrige Edge Cities Network (ECN) partnere om ny Youth Camp skal organiseres i Handling 3.1. Det er let at etablere internationale partnerskaber i Ballerup Kommune Erhvervsudvikling arbejder pt. sammen med Copenhagen Capacity omkring et SPIprojekt, der har til formål at fremme praktikpladser, efteruddannelse af lokale medarbejdere og støtte til etablering af virksomhed i kommunen. Handling 4.2. Man kan komme til Kina i 9. eller 10. klasse. I 2008, 2009 og 2010 har brobygningsklasse fra Grantofteskolen i samarbejde med CPH West været i Wuxi. I år er der fastlagt tur for brobygningsklassen i november. Der arbejdes på at arrangere ture for Grantofteskolens 10. klasse i 2012 og en gruppe af 9.klasses elever i foråret Handling 5.3. Det kompetenceudviklinger, inspirerer og skaber innovation at politikere arbejder internationalt Der er tilbudt sprogundervisning til politikere, og der arbejdes inden for Edge Cities Network (ECN), Bycirklen og øvrige venskabsbyer videre på erfarings- og inspirationsudveksling på et traditionelt plan. Udover de almindelige udvalgsrejser har der i enkelte tilfælde været givet tilskud til individuelle studierejser for politikere. Følgende handlinger i Handleplan 2.0. afventer og igangsættes i takt med at ressourcer er til rådighed: Handling 4.1. Borgerne sikres også muligheder for at dyrke det internationale samarbejde. Handling 5.1. Det er naturligt at søge uden for Danmarks grænser for at blive dygtigere og for at løse opgaverne bedre Handling 5.2. Det perspektiverer ens eget arbejde, når man prøver at arbejde i en anden kultur Bilag International Handleplan 2.0. Sagen afgøres af Internationalt Udvalg

7 Side 7 Beslutningsoplæg Kommunaldirektøren foreslår, at status for International Politik tages til efterretning. Internationalt Udvalgs beslutning den Punkt 3 Taget til efterretning 4. Status for Edge Cities Network (ECN) Redegørelse Ballerups Formandskab i Edge Cities Network (ECN) sluttede den 1. juli Der har været stor ros til Ballerup fra de øvrige medlemmer. Især var der stor tilfredshed med seminaret i Ballerup i maj, hvor seminaret for første gang blev afholdt med en blanding af indlæg og workshop. En udbytterig metode som medlemmerne ønskede at anvende ved fremtidige møder. Kommunaldirektøren konkluderede ved formandskabets slutning, at det trods en ihærdig indsats desværre ikke var lykkedes at få flere medlemmer med i netværket og få skabt en bred intern involvering af medarbejdere i organisationerne. Begge forhold er vigtige for ECN s fortsatte udvikling og eksistens, hvormed medlemmerne er enige om at ECN for øjeblikket befinder sig i en kritisk fase. Fingal har nu overtaget formandskabet og fortsætter indsatsen med at få nye medlemmer. I den forbindelse er nedsat flere initiativer heriblandt udarbejdelsen af en marketing strategi for netværket. Fingals prioritet er herudover at sætte fokus for økonomisk udvikling i kommunerne, hvilket også er det overordnede tema for ECN s halvårlige møde i Fingal fra den 16. til 18. november Her overdrager Ove E. Dalsgaard officielt formandskabet til Fingals borgmester. Fra Ballerup deltager Ove E. Dalsgaard, Tom Nielsen og Kåre Harder Olesen. Herudover deltager Peter Bøgelund (By, Kultur og Erhverv) i workshop om at tiltrække større begivenheder til byen og det forventes at repræsentanter fra It og Digitalise-

8 Side 8 ring skal tage del i møde om nyt initiativ for it-samarbejde mellem ECNmedlemmerne. Grodzisk Mazowieckis borgmester, Mr. Benedykcinski og kommunaldirektør, Jan Pazio, kommer på studiebesøg i Ballerup den oktober Borgmesteren skal bl.a. besøge Vestforbrænding, Idrætsbyen, Ballerup Bibliotek, Toftehaven, Søndergård og Egebjerg. Youth Camp blev afholdt i Ballerup i august Ca. 300 unge mennesker deltog, og der var efterfølgende stor tilfredshed med afholdelsen af campen både blandt arrangører og deltagere. Bilag Udkast til program til møde i ECN den november 2011 Youth Camp rapport udleveres på mødet. Sagen afgøres af Internationalt Udvalg Beslutningsoplæg Kommunaldirektøren foreslår, at status for Edge Cities Network tages til efterretning. Internationalt Udvalgs beslutning den Punkt 4 Indstillingen godkendt 5. Status for Bycirklens Kina-samarbejde Redegørelse Status Danish Eco-City Den danske ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen, besøgte i maj 2011 Wuxi. Under besøget blev der underskrevet en hensigtserklæring omkring opførelsen af dansk bæredygtigt byggeri i Xishan-bydelen i Wuxi. Herefter er Dansk Teknologisk Institut blevet tovholder på projektet. De er p.t. i gang med at inddrage interesse-

9 Side 9 rede danske virksomheder. Første skridt bliver opførelsen af et par såkaldte container-huse, der skal fungere som show houses for kinesiske developere. Teknologisk Institut opfordrer lokale virksomheder til at indgå i projektet. Besøg fra Wuxi den 8. september 2011 En delegation fra Wuxis største forsyningsvirksomhed, Gualing Development Group, besøgte i starten af september Bycirklen. De ønskede at høre om kommunernes spildevand- og slamhåndtering og besøgte Ølstykke Rensningsanlæg samt Vestforbrænding. Deltagelse i China Wuxi 3rd Renewable Energy Conference den november 2011 Ove E. Dalsgaard, Anders Agger og kommunaldirektør Lars Wilms, Egedal Kommune, repræsenterer Bycirklen på China Wuxi 3rd Renewable Energy Conference, 3-5. november Besøget giver anledning til at hilse på Wuxis nye borgmester, besøge Xishan-bydelen, have statusmøde med Wuxis Internationale kontor og drøfte konkrete planer for udvekslinger på kulturområdet. Uddannelsesaktiviteter Samarbejdet på skole- og uddannelsesområdet foregår planmæssigt. I de kommende måneder finder en lang række udvekslingsaktiviteter sted mellem elever og lærere i Bycirklen og Wuxi. Bl.a. besøger en gruppe elever og lærere fra Wuxi Borupgaard i starten af oktober De besøger i den forbindelse også Ballerup rådhus, hvor de skal høre mere om kommunalt styre og Ballerup Kommune. Ballerup-skolerne har international uge i uge 41, hvor flere skoler vil benytte anledningen til at lave aktiviteter relateret til Kina-samarbejdet. Der arbejdes på at sende en gruppe elever fra folkeskolens 9. klasse til Wuxi i marts 2013 finansieret af midlerne afsat i International Politik. Det er ideen at udskrive en konkurrence over et internationalt tema og præmiere de 10 bedste indslag med en studietur til Wuxi, hvor vinderne indkvarteres på Girls School No 1. Borgerkonference november 2011 På grund af folketingsvalget i september er den planlagte Borgerkonferencen med bl.a. deltagelse af relevante landspolitikere blevet udsat, og mål og indhold for konferencen vil blive revurderet. Sagen afgøres af Internationalt Udvalg Beslutningsoplæg Kommunaldirektøren foreslår, at status for Bycirklens Kina-samarbejde tages til efterretning.

10 Side 10 Internationalt Udvalgs beslutning den Punkt 5 Taget til efterretning 6. Meddelelser a. Prag 10 På Prag 10 s officielle besøg i Ballerup i april var der enighed om at skrue ned for politikerbesøgene og koncentrere samarbejdet omkring børn og græsrødder. Der var samtidig enighed om at samarbejdet skulle fortsætte, men således kun hvor der er naturlig grobund for det. b. Internationale skoleprojekter Østerhøjskolen har et 2-årigt Comenius-elevudvekslingsprojekt Water in Europe med Spanien, Italien, Frankrig og Holland. De har fået kr. til rejser til Holland, hvor de har været privat indkvarteret ad to gange, samt skolen har modtaget elever fra Holland. Der har været penge til at sende to klasser af sted i stedet for en. Måløv Skole har et Nordplus-projekt med Island. Nordisk sprog Rugvængets Skole vil gerne på skolebesøg i Getafe. Der kan søges EU-midler, og skolens internationale koordinator har tidligere haft kontakt via et Comenius-projekt. Der forsøges at lave ny kontakt for at organisere besøg i november Grantofteskolen. Har studieture til Kina, Berlin og Prag. Finansierer selv studieturene. Skolekoordinatorerne har i Internationalt netværk udarbejdet idémateriale til alle skoler med forslag til indhold i den internationale uge uge 41. Ugen organiseres i samarbejde med biblioteket. Der er åbningsceremoni mandag den 10. oktober 2011, kl på Ballerup Bibliotek med åbningstaler af Tom Nielsen og Michael Krautwald-Rasmussen.

11 Side 11 Der er i august-september 2011 forsøgt ny kontakt til Brandenburg an der Havel for at planlægge et besøg i Brandenburg med mulighed for at drøfte fremtidig skolesamarbejde. Kontaktpersonen fra Brandenburg, har desværre været på ferie, afventer svar når han er tilbage. Der har den 11. oktober 2011 været telefonisk kontakt til Brandenburg. Positiv men afventer endelig tilbagemelding fra konkrete skoler som vores henvendelse er sendt til. De er også interesseret i et samarbejde med Ballerup. c. Nyt fra Internationalt Samråd/Venskabsforeningerne South Lanarkshire/East Kilbride foreningen Der er mange henvendelser fra lærere, der ønsker kontakt til skoler i East Kilbride. P.t. forsøges at få Ballerup Bibliotek i kontakt med Hovedbiblioteket i East Kilbride og få Hedegårdsskolens internationale koordinator til Greenhills Primary School. 8 medlemmer fra East Kilbride foreningens bestyrelse var på besøg i Ballerup under Musikfesten. Skovlunde Kirkes pigekor drager til East Kilbride i efterårsferien. De indkvarteres privat og på pensionat. De er 27, og skal give koncerter både i East Kilbride og i Glasgow Cathedral. Prag 10 Foreningen Der er tilfredshed med at samarbejdet med Prag 10 ikke er stoppet helt. Prag 10 foreningen vil sørge for at der inviteres ved særlige lejligheder, således samarbejdet ikke glider helt ud. Foreningen har et godt samarbejde med den tjekkiske ambassade. Foreningen inviteres til filmforevisninger, koncerter, mv. som så formidles til foreningens medlemmer. I november 2011 vil en film instrueret af Vaclau Havel blive vist på ambassaden og flere bestyrelsesmedlemmer vil deltage. Maglemosens idrætsforening har også i år besøgt Prag 10. Denne gang var besøget delt op i en kanodel og derefter ophold på Rzet hotellet i Prag 10. Multikulturel Forening Forening Norden Foreningen Norden har taget initiativ til at starte en læsekreds i samarbejde med biblioteket for medlemmer. Her læses og snakkes om litteratur, der handler om indvandring i Norden. Der er arrangement i foreningen den 14. november 2011 med oplæsning af Thomas Seeberg. Årets tema er Humor i Norden.

12 Side 12 Der er fernisering på Kulturhus Måløv på islandsk-danske kunsteventyr og smag på islandske specialiteter. Foreningen Norden afholder generalforsamling torsdag den 29. marts 2012 i Baghuset. Burkina Faso Foreningen Foreningen betaler fortsat kr. hvert kvartal til Mama og Wamdé, men pengene fra indsamlingerne er ved at slippe op. Den 2. november 2011 er der foredrag i Måløv af Katrin Rohde om hendes hjælpearbejde i Ouagadougou. Det var bl.a. til Katrin Rohde, at Ballerup Kommune ydede hjælp i forbindelse med voldsomme oversvømmelser i hovedstaden. Pengene gik først og fremmest til bygning af huse til de fattigste hjemløse. Katrin Rohde har skrevet flere bøger om sit arbejde, og hun rejser rundt i Danmark, fordi hendes seneste bog netop er oversat til dansk. d. Kultur- og Fritidsudvalgets besøg i North Down i maj 2011 Bilag Rapport fra Kultur- og Fritidsudvalgets besøg i North Down udleveres på mødet. e. Skole- og Uddannelsesudvalgets besøg i Canada september 2011 f. Besøg af lokalansatte i Danida den 14. september 2011 g. Studiebesøg af delegation fra Täby Kommune, ved Stockholm, den 26. oktober 2011 h. Besøg af delegation fra China Training Centre for Senior Personnel Management Officials, Beijing, den 28. oktober i. Invitation til KL s internationale konference den 23. november 2011 på Hotel Nyborg Strand KL afholder International konference d Internationalt Udvalgs medlemmer inviteres til at deltage. Besked om deltagelse fremsendes til Susanna Rafn (senest 1. november), der sørger for samlet tilmelding og reservation af togbilletter. Bilag Se program på Internationalt Udvalgs beslutning den Punkt 6 Taget til efterretning

13 Side Eventuelt Internationalt Udvalgs beslutning den Punkt 7 Møder for 2012 fastlægges i Sekretariat for Politik og Ledelse og sendes ud til medlemmerne, når de er klar. Rapport fra Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets studietur til London medsendes sammen med referatet.