Fremlæggelse af budget

Transkript

1 Fremlæggelse af budget Pjece for bestyrelser

2 Bedre boliger for alle KAB Vester Voldgade København V T F

3 Indholdfortegnelse Forord...4 Afdelingens driftsbudget i fokus...5 Direkte indfl ydelse fra beboerne...5 Budgetarbejdet er en udfordring... 6 Det enkle budget - og det mere komplicerede...7 Uddelegering af opgaver til grupper af beboere...8 Tidsfrister omkring budgetlægningen...8 Hvor 'tæt' skal der budgetteres?...9 Efter beboermødets afholdelse Det 'egentlige' budget - og et nyt budgetsammendrag...10 Brug plancher - aftal hvilke Små huskeregler i god tid Ordforklaring til budgettet (beskrivelser af forskellige konti) Budget-plancher

4 Fremtiden i din boligafdeling Budgetmøde. Synes du, det lyder som et kedeligt møde, hvad så med at tilføje: "Kom og vær med til at forme fremtiden i din boligafdeling". Det er det, et budgetmøde handler om. Beboerne har den fulde kompetence til at godkende næste års budget. For at det skal blive et godt møde, så skal afdelingsbestyrelsen i samarbejde med administrationen levere en målrettet information og præstere en god fremlæggelse på selve mødet. Det skal give mening. Denne pjece henvender sig til alle afdelingsbestyrelser og er tænkt som en hjælpende hånd i den vigtige proces med at forberede budgetmødet. Pjecen indeholder et forslag til et diasshow (en PowerPointpræsentation). Den kan anvendes til at fremlægge budgettet, så der også er en visuel præsentation af tallene og udviklingen. Administrationen kan efter aftale støtte din afdelingsbestyrelse i forberedelsen, herunder tilpasse plancherne til jeres ønsker og behov. I mange tilfælde er det en økonomimedarbejder eller den lokale administration, som er med til at fremlægge budgettet for beboerne og svare på spørgsmål. Før afdelingsmødet uddeles normalt et resumé af budgettet (nøgletal) til beboerne. Dette papir er på 4 sider og giver det store overblik over det væsentlige i budgettet. Sammen med de 4 sider uddeles en lille folder, der forklarer en række generelle forhold om budgettet. Endelig vil vi fremhæve, at KAB tilbyder et grundlæggende budgetkursus for bl.a. medlemmer af afdelingsbestyrelser. Det varer en dag og er en bred introduktion til processen. Vi håber, at din afdelingsbestyrelse og beboerne får et godt møde, og at debatten kommer til at handle om holdninger og jeres valg af service og standard. God arbejdslyst. Og god debat om fremtiden i din boligafdeling. Finn Christensen, formand Kjeld Poulsen, næstformand Jesper Nygård, administrerende direktør Juli

5 Budgetmødet og afdelingens budget Afdelingens driftsbudget i fokus Beboerne skal tage stilling til afdelingens driftsbudget for det kommende regnskabsår. Afdelingsmødet har denne kompetence for at sikre beboerne reel indflydelse på udviklingen i deres boligafdeling. Budgetmødet (afdelingsmødet) er en vigtig krumtap i beboerdemokratiet. Med hensyn til aflæggelse af årsregnskabet for afdelingen kan beboerne vælge, om de skal tage regnskabet til orientering på budgetmødet, eller om de vil have adgang til at godkende regnskabet på et særligt regnskabsmøde. Bestyrelsen for boligorganisationen skal - som hidtil - have budgettet til endelig godkendelse. Årsregnskabet godkendes endeligt af boligorganisationens øverste myndighed (repræsentantskab/generalforsamling) eller af organisationsbestyrelsen, hvis den har fået overdraget opgaven. Direkte indflydelse fra beboerne Lov om almene boliger giver beboerne mulighed for at påvirke udviklingen i deres afdeling i samarbejde med afdelingsbestyrelsen. Et regnskab er historie - man kan endevende og diskutere tallene, men det er for sent at ændre på virkeligheden. Et driftsbudget er derimod et fremadrettet bud på udgifter og indtægter: Hvad skal eller vil vi bruge penge på i det kommende år, og hvordan får vi dækning for udgifterne? Hermed er grunden lagt for en god debat mellem afdelingsbestyrelsen og beboerne om, hvordan fremtiden skal være. For at styrke debatten holder en del afdelinger forberedende møder med beboerne, hvor det er muligt at disku- 5

6 tere særlige emner og få indtryk af beboernes ønsker. På denne måde kan afdelingsbestyrelsen få afklaret og præciseret poster på budgettet, som måske ellers vil føre til større drøftelser på budgetmødet. Som yderligere sikring af beboerindflydelsen kan budgettet sendes til urafstemning blandt beboerne. Det skal ske, hvis eksempelvis 25 % af de stemmeberettigede deltagere i budgetmødet stiller krav om det. Med "eksempelvis" menes, at den procent, der fremgår af vedtægterne, ifølge lovgivningen gerne må være lavere, men ikke højere end de 25 %. Ellers bliver det urimeligt svært at få tilslutning til en urafstemning. Tallet er fastsat i boligorganisationens vedtægter. Budgetarbejdet er en udfordring Inden budgettet ligger klart som forslag og kan fremsendes til beboerne, har afdelingsbestyrelsen i samarbejde med forvaltningsområdet i KAB og den lokale administration arbejdet med tallene, ofte i en tæt dialog. Nogle tal er lige at gå til og kendes i visse tilfælde præcist: Det gælder eksempelvis ydelser på lån, ejendomsskatter og udgifter til administration. Andre tal kan skønnes nogenlunde præcist på grundlag af tidligere erfaringer og eventuelle nye takster, eksempelvis udgifter til energi og drift af vaskeri og beboerlokaler. Men i mange andre tilfælde skal alt det, man godt kunne ønske sig, holdes op imod, hvad der faktisk kan lade sig gøre, hvis huslejen ikke skal løbe løbsk. Lovgivningen kræver, at der er balance mellem de samlede udgifter til driften 6 af afdelingen og afdelingens indtægter, som helt dominerende kommer via huslejebetalingen. Det betyder, at forslag og ønsker skal diskuteres - nogle gange detaljeret - og prioriteres i forhold til hinanden. Det gælder eksempelvis udgifter til renholdelse, almindelig løbende vedligeholdelse og henlæggelser (opsparing) til istandsættelse og fornyelser. Udgifter, der sædvanligvis udgør en betydelig del af budgettet. Det kan udløse drøftelser af det serviceniveau, man gerne vil have i afdelingen på kort og længere sigt. Eller af, hvor meget der skal bruges på beboeraktiviteter. Man er også nødt til at forholde sig til, hvad der skal bruges på forskellige typer af udgifter til vedligeholdelse og fornyelser over en længere årrække. For blot at nævne nogle ting. Disse budgetdrøftelser er ikke altid lette: Udviklingen i huslejen lægger en overordnet ramme. Man kan ikke fra år til år regulere radikalt på udgifterne til renholdelse, uden at det får betydelige konsekvenser for beboernes oplevelse af serviceniveauet. Og man kan heller ikke uden videre udskyde mere langsigtede vedligeholdelsesarbejder uden at komme i konflikt med lovgivningen - eller skabe betydelige økonomiske problemer for afdelingen, den dag det viser sig, at man har sparet for meget på de forkerte ting. En række af disse diskussioner afklares i budgetlægningen i et samarbejde mellem afdelingsbestyrelsen, forvaltningsområdet i KAB og den lokale administration, eventuelt suppleret med arbejde i særlige udvalg i afdelingen eller

7 med de tidligere omtalte møder med beboerne op til det egentlige budgetmøde. Arbejdet munder ud i et budgetforslag, som skal forelægges for beboerne, i princippet af afdelingsbestyrelsen. Der er i en del afdelinger tradition for, at repræsentanter for forvaltningsområdet i KAB eller fra den lokale administration bidrager til forelæggelsen. Men mange beboere vil nok finde det naturligt, at det er afdelingsbestyrelsen, der forelægger et budget, som er afdelingsbestyrelsens udspil til beboerne. Det enkle budget - og det mere komplicerede Ovenfor er det antydet, at forberedelsen af budgettet kan blive krævende, hvis beboerne skal sikres reel indflydelse. Det er imidlertid en kendt sag, at mange af de tunge budgetposter styres "udefra" (afdrag på lån, skatter o.l.) og reelt er upåvirkelige. Andre betydende poster - f.eks. planlagt og periodisk vedligeholdelse - styres via et langtidsbudget, som justeres løbende. Hvis afdelingen så i øvrigt er i stabil gænge, og man har styr på den løbende ren- og vedligeholdelse, vil udarbejdelse, drøftelse og godkendelse af budgettet være forholdsvis ukompliceret. Er der derimod tale om en afdeling med mange diskussioner om f.eks. ren- og vedligeholdelse, uenighed om beboeraktiviteter, større renoverings- eller fornyelsesopgaver eller lignende, er det ikke nødvendigvis en let sag at udarbejde et budgetforslag, som afdelingsmødet kan tiltræde. Der er mange enkelttemaer, som man skal forholde sig til, og diskussioner om forholdsvis små beløb til f.eks. beboeraktiviteter kan godt blive komplicerede. Ikke mindst hvis budgettet medfører større stigninger i huslejen. I en sådan situation er det vigtigt, at afdelingsbestyrelsen vurderer behovet for særlige tema-møder om budgettet i god tid før det ordinære budgetmøde. Der kan også være behov for igangsætning af særlige udvalgsarbejder for udarbejdelse af særligt orienteringsmateriale og lignende. Det gælder naturligvis i særlig grad, hvis opgaver ønskes uddelegeret til en eller flere beboergrupper. Udgifter til beboeraktiviteter skal som nævnt være indeholdt i afdelingens budget, eventuelt som en særskilt post på budgettet. Afdelingen kan også være tilknyttet en ejerforening, hvor det er vigtigt at beboerne får oplyst, hvordan indflydelse og sammenhæng af økonomien for ejerforeningen er. Når man nøje bør overveje planlægningen omkring et mere kompliceret budget, hænger det sammen med flere forhold: 7

8 Bestemte tidsfrister skal overholdes omkring forelæggelse og godkendelse af driftsbudgettet. Løbet er i praksis "ved at være kørt" ca. 4 måneder, før budgettet skal træde i kraft. Beboerinddragelse og informationsarbejde kræver forberedelse og tid og ikke mindst diskussioner om økonomi og prioriteringer. Afdelingsbestyrelsen må sikre sig, at der kan argumenteres sagligt for - og den selv bakker op om - de udgiftsposter, der kommer på budgettet, hvis budgetmødet skal forløbe på en ordentlig måde. Uddelegering af opgaver til grupper af beboere Der er også mulighed for at uddelegere dele af afdelingsbestyrelsens eller afdelingsmødets kompetence til een eller flere grupper af beboere. Et eksempel: En af afdelingens boligblokke ønsker midler til selv at indrette et nyt klublokale for blokkens beboere. Beboerne her eller en særligt valgt gruppe må så planlægge deres "projekt", så udgifterne hertil kan indgå i afdelingens samlede budget og godkendes af afdelingsmødet. Hvis projektet rækker ud over, hvad afdelingen som helhed ønsker at bidrage med økonomisk, eksempelvis fordi lokalet er forbeholdt blokkens beboere, kan de pågældende blive pålagt selv at bære udgifterne i form af en (midlertidig) huslejestigning. Et andet eksempel: En gruppe beboere har påtaget sig ansvaret for et "værested", hvor de større børn kan høre musik, købe sodavand, spille kort og hygge sig. Der bør laves et særligt budget over omkostninger til indretning, musikanlæg og den løbende drift, som kan indgå i afdelingens budget og godkendes på budgetmødet. Det vil naturligvis stille særlige krav til planlægning og koordination, hvis projekter af denne type skal indgå i budgetbehandlingen på afdelingsmødet på en seriøs måde. De bør forberedes i god tid, så de kan indgå i afdelingsbestyrelsens, og forvaltningsgruppens og den lokale administrations arbejde med budgettet. Det samme gælder andre nye, større aktiviteter og initiativer, som kræver tid og debat, før de er modne til forelæggelse på budgetmødet. Tidsfrister omkring budgetlægningen Budgetmødet, der mere formelt kaldes det ordinære, obligatoriske afdelingsmøde med bl.a. godkendelse af driftsbudget på dagsordenen, skal være afholdt inden 3 måneder før det næste regnskabsårs begyndelse. I praksis medfører det som nævnt, at afdelingsmødets godkendelse af driftsbudget skal foreligge senest ca. 4 måneder før det ny regnskabsårs start, hvis KAB skal nå at udsende huslejevarslinger i tide. 8

9 Selve afdelingsmødet skal indkaldes med mindst 4 ugers varsel, og budgettet skal udsendes til beboerne mindst 1 uge før mødet. I nogle boligorganisationer kan der være vedtaget en længere frist. Nedenfor vises, hvordan tidslinien for budgetlægning kan se ud. Et budgetår er på 12 måneder og følger ikke nødvendigvis kalenderåret. Hvor "tæt" skal der budgetteres? Det fremgår af det foregående, at det i sidste ende er afdelingsmødet, som bestemmer, hvordan budgettet skal se ud. Opgaven er dog bunden på mange punkter: Kontoplanen er som standard specificeret på en måde, der for en lang række poster giver de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger. Hertil kommer, at bindingerne rækker videre til en række af de budgettal, som optræder i budgettet. Indeværende budgetår (12 måneder) Markvandring DV-plan udarbejdes Budgetudkast til afdelingsbestyrelsen Møde med afdelingsbestyrelsen Indkaldelse til afdelingsmøde Afdelingsmøde afholdes Varsling af lejeforhøjelse 9

10 Nogle poster er i detaljer bestemt udefra og er derfor upåvirkelige. Det gælder f.eks. skatter og kapitaludgifter. Nogle poster er påvirkelige, selv om væsentlige ændringer kræver en langsigtet stillingtagen. Det gælder f.eks. vedligeholdelse og renholdelse. Endelig er der en gruppe poster, som er adfærdsafhængige og ofte kan påvirkes på kortere sigt ved konkrete beslutninger, ved informationsindsats overfor beboerne og lignende. Det gælder f.eks. udgifter til beboerlokaler, beboeraktiviteter, vand og energi. Der kan være forskellige holdninger til, hvor "tæt" de enkelte poster skal budgetteres. For flere af de upåvirkelige gælder, at de kan forudses næsten på kroner og øre. For andre typer af udgifter er det langt mere hensigtsmæssigt at arbejde med et samlet, rundt beløb, som afdelingsbestyrelsen (eller andre budgetansvarlige) skal holde sig indenfor. Det gælder f.eks. udgifter til beboeraktiviteter og drift af selskabslokaler. Ud fra praktiske hensyn kan afdelingsbestyrelsen og administrationen have brug for et vist råderum uden igen at skulle forelægge et nyt budget til godkendelse på et afdelingsmøde. Det vil belaste beboerdemokratiet for hårdt, hvis beboerne jævnligt skal forholde sig til mindre justeringer af budgettet. Det anbefales derfor, at afdelingsmødet godkender budgettet som en ramme for afdelingens drift og aktiviteter. Fornyet godkendelse vil så kun være nødvendig, hvis der ønskes udført andre arbejder end dem, der er budgetlagt, eller hvis den godkendte budgetramme ændres væsentligt. Der gives således afdelingsbestyrelsen mulighed for i samarbejde med forvaltningsområdet og den lokale administration i løbet af året at foretage omdisponeringer i et vist omfang. Iværksættelse af nye, ikke godkendte aktiviteter kræver dog forelæggelse på et beboermøde. Afdelingsmødet kan også beslutte at de vedtager et budget med en mere detaljeret fastsættelse af de enkelte budgetposter. Man skal dog være opmærksom på, at der altid vil kunne opstå mindre overskridelser af budgetterede beløb. Afdelingsbestyrelsen kan også indstille til afdelingsmødet, at hvis visse aktiviteter viser sig at koste mindre, end det er budgetlagt, så kan andre særligt angivne arbejder igangsættes for det eventuelt overskydende budgetbeløb. Det anbefales kraftigt, at referatet fra budgetmødet klart angiver, om der er vedtaget et rammebudget eller et detaljeret budget. Afstemningstemaet bør fastlægges allerede i mødets dagsorden, der f.eks. kan se således ud: 1. Valg af dirigent og stemmeudvalg. 2. Afdelingsbestyrelsens beretning. 3. Fremlæggelse af regnskab for perioden (periode angives) til orientering Fremlæggelse og godkendelse af afdelingens budget for perioden (periode angives). Budgettet foreslås af afdelingsbestyrelsen vedtaget som et rammebudget. 5. Behandling af eventuelt indkomne forslag. 6. Valg af formand. 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer. 8. Valg af suppleanter. 9. Eventuelt. Efter beboermødets afholdelse Det skal nævnes, at der nu er mulighed for at revidere et driftsbudget på visse punkter, uden at det kræver forelæggelse på et beboermøde. Det gælder, hvis ejendomsskatterne forhøjes, eller hvis afdelingen pålægges nye eller forøgede afgifter til vand, el, renovation eller lignende takster, der er fastlagt af en offentlig myndighed. En eventuel huslejeforhøjelse på grund heraf skal dog varsles efter de gældende regler for varsling af driftsbudget. Det "egentlige" budget - og et nyt budgetsammendrag Det konkrete arbejde med forberedelse af budgettet foregår på grundlag af den lovbestemte kontoplan med en detaljeret redegørelse for de enkelte poster. Dette budget er typisk noget uoverskueligt og for detaljeret på de - om man så må sige - "forkerte steder" for beboerne. Ofte får beboerne ikke meget ud af at få det delt rundt op til budgetmødet. Det gælder måske særligt for langtidsbudgettet. Der er i stedet mulighed for at udsende et beboerbudget, som er et sammendrag af det "egentlige" budget. Det støtter op om diskussionen af de punkter, det er vigtigt og væsentligt at drøfte med beboerne på beboermødet. Det udvidede budget skal altid kunne hentes på ejendomskontoret/ varmemesterkontoret. Beboerbudgettet består af følgende 4 dele: 1. En forside med oplysninger om afdelingen og en grafisk oversigt over budgettet. 2. En side med de vigtigste budgettal. 3. Oversigt med drift- og vedligeholdelsesplan. 4. Et særskilt budget for antennebidrag. Specielt oversigten med drift- og vedligeholdelsesplanen med tal for, hvad der i det kommende år skal bruges til de vigtigste aktiviteter, kan hjælpe til at styrke interessen for, hvad afdelingens midler bruges til. Brug plancher - aftal hvilke Ved forelæggelse af budgettet kan afdelingsbestyrelsen aftale med hhv. driftschefen, ejendomslederen eller økonomimedarbejderen, hvilke plancher der skal vises på mødet. Eksempler herpå kan være: Lejeforhøjelse på udvalgte typer af boliger Budgettets poster i sammendrag Budgettets samlede udgifter som "lagkage" Typer af udgifter i procent Budgetafvigelser

11 Henlæggelse til planlagt og periodisk vedligeholdelse Drift- og vedligeholdelsesplan for budgetåret Det kan stærkt anbefales at bruge disse plancher, fordi de hjælper beboerne til indblik i afdelingens konkrete forhold. Nogle afdelingsbestyrelser vælger også at få lavet særlige plancher til erstatning eller som supplement. Små huskeregler i god tid Planlæg næste afdelingsmøde/budgetmøde i god tid Afdelingsbestyrelsen, forvaltningsområdet og den lokale administration aftaler, hvem der gør hvad omkring dato, indkaldelse og andre praktiske ting Find et lokale som er egnet til at fremvise plancher, hvor man kan se og høre, hvad der bliver sagt (evt. højttaleranlæg) Bestil plancher i god tid Aftal hvem der skal fremlægge budgettet på mødet Aftal afstemningstema for godkendelse af budgettet (se det tidligere viste eksempel på en dagsorden) Aftal hvem der skriver referat 11

12 Ordforklaring til budgettet En kortfattet beskrivelse af forskellige konti, som kan optræde i budgettet (kontonummer står i parentesen). Udgifter Nettokapitaludgifter (105) Ydelser på lån optaget til opførelse af ejendommen. I ældre afdelinger er der typisk lån med samme ydelse hvert år, men i nyere afdelinger reguleres lånene i takt med inflationen. Ejendomsskatter (106) Til kommuner på basis af ejendomsvurderingen (kun grundværdien). Vandafgift (107) Udgift til ejendommens samlede vandforbrug (hvis husstandene ikke betaler deres forbrug individuelt efter måler). Omfatter udgifter til vand og vandafledning. Renovation (109) Afhentning af affald fra husstandene. Forsikring (110) Bygningsbrandforsikring o.lign. for ejendommen. Indboforsikring indgår ikke i budgettet, og hver husstand bør selv tegne en indboforsikring. El og varme til fællesarealer (111) Til kældre, affaldsrum, selskabslokaler, udearealer m.v. Målerpasning, kontrolaflæsning, varmeteknisk bistand m.v. og individuelt varmeregnskab (111) Hvis afdelingen har indgået aftale om levering af varmeteknisk bistand m.v. Varme i boligen betales direkte af beboeren via a conto betaling. Administrationsbidrag (112) Betales til boligorganisationen, som afholder egne udgifter og betaler for administrationen af boligorganisationen og dens afdelinger til KAB. Dispositionsfond (112) Obligatorisk bidrag til boligorganisationens dispositionsfond - op til et vist maksimumbeløb pr. lejemål. Pligtmæssige bidrag (113) Afdelinger, der helt eller delvis er taget i brug før 1. januar 1970, skal betale årligt bidrag til Landsbyggefonden: A- indskud, som er et fast årligt beløb, og G-indskud på basis af afdelingens boligareal, ganget med et årligt reguleret beløb. Renholdelse (114) Lønninger, feriepenge, arbejdsskadeforsikring mv. til ejendomsfunktionærer. Udgifter til drift af ejendomskontoret/ varmemesterkontoret og evt. trappevask, udgifter til traktor o.lign. Almindelig vedligeholdelse (115) Almindelig løbende vedligeholdelse af bygninger, installationer, udeareal m.v. Endvidere den del af de almindelige vedligeholdelsesarbejder i boligerne, som afdelingen er pålagt efter lovgivningen og afdelingens vedligeholdelsesreglement. Omfatter kun vedligeholdelse, der ikke udføres efter planlagt turnus. Planlagt og periodisk vedligeholdelse (116) Faktisk afholdte udgifter til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse eller til hovedistansættelse/fornyelse af tekniske installationer. Udgifter betales af tidligere henlagte midler (langtidsbudgettet) og påvirker således normalt ikke årets driftsbudget/regnskab. Indvendig vedligeholdelse Afhænger af den valgte vedligeholdelsesordning. Der findes 3 forskellige ordninger: A-ordning, A-ordning med normalistandsættelsesbeløb (NI-beløb) og B-ordning. Under A-ordningen påhviler vedligeholdelsespligten lejeren. Under B- ordningen påhviler vedligeholdelsespligten afdelingen. Istandsættelse ved fraflytning (117) Afhænger af den valgte vedligeholdelsesordning. Ved A- ordning dækker kontoen afdelingens faktisk afholdte udgifter til istandsættelse ved fraflytning. Ved B-ordning udgiftføres de faktisk afholdte udgifter til indvendig vedligeholdelse i boperioden og til eventuel istandsættelse ved fraflytning på denne konto (slid og ælde). Udgifterne betales af tidligere henlagte midler og påvirker således ikke årets driftsbudget/-regnskab. Bemærk: Den enkelte boligs vedligeholdelseskonto (B-ordning) kan ikke benyttes, når lejeaftalen er opsagt, selvom lejeren fortsat bor i boligen. Særlige aktiviteter (118) Til drift af fællesfaciliteter (beboerlokale, vaskeri m.v.). Evt. også ejerforeningsbidrag. 12

13 Diverse udgifter (119) Kontingenter, beboermøder, rådighedsbeløb, kurser m.v. Der afsættes også beløb til uforudsete udgifter for at undgå hyppige reguleringer af lejen bl.a. i forbindelse med de årlige ændringer af skatter og afgifter. Henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse (120) Årets opsparing til fremtidige aktiviteter i henhold til den faktiske vedligeholdelsesplan for de kommende mindst 10 år, der fremgår af langtidsbudgettet. Henlæggelse (opsparing) foretages for at udjævne udgifterne til større arbejder, så disse kan gennemføres på det teknisk/økonomisk mest hensigtsmæssige tidspunkt, og således at der samtidig sikres en jævn lejeudvikling. Henlæggelser til istandsættelse ved fraflytning (121/122) Opsparing til afdelingens andel af den fremtidige istandsættelse af fraflyttede boliger. Se evt. under konto 117. Henlæggelser til indvendig vedligeholdelseskonto (122) Lejernes opsparing på egne vedligeholdelseskonti. Tab ved lejeledighed og fraflytning (123) Opsparing til imødegåelse af evt. fremtidige tab på husleje og fraflytningsregninger. I visse tilfælde dækker boligorganisationens dispositionsfond udgifterne. Ydelser på lån til forbedringsarbejder (125) Betaling af lån, optaget i forbindelse med forbedrings- og moderniseringsarbejder. For det meste er det et fast beløb, men visse lån reguleres i takt med inflationen. Indtægter Boligafgifter og lejer (201) For boliger, kældre, garager, butikker, erhverv m.v. Beløbet svarer til lejeindtægten ved fuld udlejning. Renter (202) Af afdelingens indestående i bank eller boligorganisation. Tilskud fra boligorganisationen (203) Boligorganisationen kan yde tilskud til afdelingerne af nettorenteindtægten fra fælles formueforvaltning, herunder udbytte fra en investeringsforening. Andre ordinære indtægter (203) Fra beboerlokaler, vaskeri, selskabslokaler o.lign. Budget for fællesantenne og adgang til elektroniske kommunikationstjenester Alle udgifter vedrørende antenner skal være med i et særligt antennebudget. Det indeholder følgende udgifter: Anlægsudgifter Henlæggelser/afskrivninger Løbende afgifter/hybridnetsafgifter Servicekontrakt Forsikring Kollektiv dekoder Internt tv (beboerkanal) Administrationsbidrag Ophavsretlige afgifter m.v. Afskrivning af forbedringsarbejder (126) Den del af forbedrings- eller moderniseringsarbejder, som ikke er finansieret ved låneoptagelse, afskrives over budgettet. Der vil kunne "lånes" af opsparede midler (henlæggelser) mod behørig sikkerhedsstillelse, og lånet betales tilbage indenfor en bestemt årrække. Tab ved lejeledighed og fraflytning (130) Hvis tabet er større, end det kan dækkes af tidligere opsparede henlæggelser. I visse tilfælde dækker boligorganisationens dispositionsfond udgifterne. Afvikling af underskud (133) Et tidligere underskud på afdelingens regnskab, som typisk skal afvikles over 3 år. 13

14 Budget for 2008 SKABELONER TIL BUDGET-PLANCHER Budget-planche 1 og 2 Lejeregulering Eksempler på lejeregulering pr. måned Boligstørrelse Gammel leje (Kr.) Stigning (Kr.) Ny leje (Kr.) 27 m² m² m² m² m²

15 Budgettets poster 2008 Udgifter: Poster Nettokapitaludgifter Faste udgifter Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter Total I 1000 kr Budget-planche 3 og 4 Budgettets poster 2008 Indtægter: Poster Leje Renter Tilskud Diverse Total I 1000 kr

16 Resultat 2008 Resultat: Poster Udgifter Indtægter Resultat Lejeregulering Resultat efter lejeregulering I 1000 kr Lejeforhøjelse for 2008 er 5,57 % eller 23,83 kr./m²/år Budget-planche 5 og 6 Totale udgiftssammensætning for % 6% 18% Nettokapitaludgifter Ejendomsskatter 19% 10% 4% Energiforbrug Administration Dispositionsfond Renholdelse Vedligeholdelse Beboeraktiviteter Henlæggelser 3% 1% 11% 11% Ekstraordinære 16

17 Typer af udgifter ,56 Påvirkelige udgifter Pct ,33 27,11 Adfærdsafhængige udgifter Upåvirkelige udgifter 0 Budget-planche 7 og 8 Lejeregulering - 1 Lejeforhøjelsen skyldes bl.a. Ejendomsskatterne stiger med kr. Øget el-forbrug og el-priser stiger med kr. Administrationsudgifter stiger med kr. Øget udgifter til dispositionsfond kr. Større lejeindtægter med kr. Større renteindtægter med kr. 17

18 Budget afvigelser på udgiftssiden udvalgte Ejendomsskatter Ejendomsskatter ændret grundværdi Vandafgift prisstigninger på vandafledningsafgift Renovation større forbrug Energiforbrug Højere elforbrug samt el-priser Administration Prisen for forvaltningsbidrag stiger Dispositionsfond Pligtmæssige bidrag til Landsbyggefonden G-indskud kr kr kr kr. Budget-planche 9 og 10 Budget afvigelser på indtægtssiden udvalgte Leje Højere erhvervsleje Renter Højere rentesats kr kr. 18

19 Konto 106 & 109 Offentlige udgifter 106 Ejendomsskat 107 Vandafgift 109 Renovation 2008 (Kr.) Ændring (Kr.) Budget-planche 11 og 12 Konto 110 Forsikring 110 Forsikring 2008 (Kr.) Ændring (Kr.) Afdelingen er gået fra skadegruppe

20 Konto 111 & 112 Offentlige udgifter 111 Energiforbrug 112 Bidrag til boligorganisationen (Administrationsbidrag modregnet tilskud) Dispositionsfond 2008 (Kr.) Ændring (Kr.) Budget-planche 13 og 14 Konto Indtægter 201 Leje 202 Renter 2008 (Kr.) Ændring (Kr.)

21 Henlæggelser til planlagt & periodisk vedligehold Konto 120 Årets henlæggelser Konto 401 Opsamlede henlæggelser - forbrug Budgetårets opsparing må ikke bruges i året D/V-plan Konto 116 Aktivitet Budget-planche 15 og 16 Budget for drifts- og vedligeholdelsesplan 2008 Højstrupparken Vigtigste vedligeholdelsesarbejder kr. Undersøgelse i forhold til manglende isolering Vinduer, døre smøres og udskiftes efter behov Tagflade gennemgås og tagsten understryges Udgifter i forbindelse med slid og ælde og fraflytning Varmeledning i betonkanal fores eller udskiftes El og installationer i boliger Der skal totalt udføres vedligeholdelsesarbejder for

22 Budget for 2008 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Budget-planche 17 22

23 Udgivet juli 2007 Tekst: Charlotte Enemark Layout: Peter Malte Weidich Fotos: Digital Vision Ltd og Thomas Brolyng Steen Tryk: XPonCard A/S Oplag: Denne pjece fi ndes også i PDF-format på KAB's hjemmeside under Bestyrelser > Publikationer - bestyrelser > Pjecer for bestyrelser. Trykte eksemplarer kan bestilles hos dit forvaltningsområde i KAB. Alle er velkomne til helt eller delvist at kopiere fra denne pjece, hvis der angives kilde.

24 KAB Vester Voldgade København V T F kab@kab-bolig.dk