Fact sheet FRUGT OG GRØNTSAGER. EU s havebrugssektor. 1. Udbud, efterspørgsel og samhandel

Transkript

1 Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Landbrug EU s havebrugssektor Fact sheet Havebrug er den tekniske kunnen eller kunsten at dyrke frugt, grøntsager, blomster eller prydplanter. Hvad enten EU producerer, forbruger eller handler, er det en vigtig aktør på verdensplan inden for havebrugssektoren. EU er kendetegnet ved store regionale forskelle, hvad angår produkttype, fra kål og turnips i Nordeuropa til citrusfrugter i Grækenland. EU er også førende importør og eksportør af frugt og grøntsager. Produktionen i EU er præget af hurtige og voldsomme udsving i udbuddet af og efterspørgslen efter produkter, der i det store og hele er let fordærvelige. Dette skaber udfordringer for de politiske beslutningstagere i EU og er bestemmende for, hvilken type støtte der ydes. EU-politikken sigter mod at anspore producenterne hvad enten der er tale om frugt-, nøddeeller blomsterproducenter til at forbedre både produktkvalitet og markedsføring. FRUGT OG GRØNTSAGER 1. Udbud, efterspørgsel og samhandel De ti tiltrædelsesstater producerer tilsammen 9 mio. tons grøntsager og 6 mio. tons frugt. Polen er den største producent (5 mio. tons grøntsager og 3 mio. tons frugt). Med en produktion på 15 mio. tons er tomater den mest producerede grøntsag. Heraf produceredes 7 mio. tons i Italien, knap 4 mio. tons i Spanien, 2 mio. tons i Grækenland og over 1 mio. tons i Portugal. Æbler er den førende frugt i EU-15 med en produktion på godt 9 mio. tons. Produktionen sker primært i Frankrig (2,5 mio. tons), Italien (2,3 mio. tons) og Tyskland (1,8 mio. tons). Af en samlet citrusfrugtproduktion på 10 mio. tons tegner appelsiner sig for 6 mio. tons, og små citrusfrugter (tangeriner, mandariner, clementiner og satsumas) tegner sig for 2,6 mio. tons. Spanien er den førende producent af citrusfrugter (5,6 mio. tons), efterfulgt af Italien (3 mio. tons) og Grækenland (1,3 mio. tons). Der er desuden en omfattende produktion af ferskner og nektariner (4,2 mio. tons), tørrede løg (3,9 mio. tons) og pærer (2,9 mio. tons) i EU. Forbruget af friske frugter og grøntsager i EU er generelt stabilt med et forbrug på henholdsvis 43 mio. tons og 46 mio. tons. Frugt og grøntsager spiller en afgørende rolle en lang række medlemsstater 15 % af værdien af EU s landbrugsproduktion hidrører fra frugt- og grøntsagssektoren, der leverer et udvalg af friske og forarbejdede produkter af en bemærkelsesværdig stor bredde. Alle regioner er inddraget både i det nuværende og i det snart udvidede EU. I flere stater tegner frugt og grøntsager sig for ca. en fjerdedel af den samlede landbrugsproduktion. EU er også et vigtigt marked for tredjelandsprodukter. EU-produktionen og bidraget fra tiltrædelsesstaterne Tallene i figur 1 viser omfanget og spændvidden af EU s frugt- og grøntsagsproduktion. Den samlede grøntsagsproduktion i EU-15 udgjorde ca. 55 mio. tons i De førende grøntsagsproducerende medlemsstater var Italien, Spanien og Frankrig (med henholdsvis 15, 12 og 8 mio. tons). Produktionen af frisk frugt androg 57 mio. tons. Også her var Italien den førende medlemsstat (18 mio. tons), efterfulgt af Spanien (15 mio. tons) og Frankrig (11 mio. tons). Frugt- og grøntsagssektoren er særlig veludviklet i Middelhavsmedlemsstaterne (nuværende medlemsstater og tiltrædelsesstaterne). Som det fremgår af figur 2, tegner frugt og grøntsager sig for ca. en fjerdedel af den samlede landbrugsproduktion i Spanien, Italien, Grækenland, Portugal, Malta og Cypern. Men frugt- og grøntsagsproduktionen er også omfattende i Belgien og Nederlandene, hvor den er den primære ikke-animalske produktionssektor, og i Det Forenede Kongerige. Den næststørste producent på verdensplan med 9 % af den samlede produktion Verdensproduktionen af frugt og grøntsager udgjorde i godt mio. tons, idet frugt tegnede sig for 470 mio. tons og grøntsager for 760 mio. tons. Asien er den førende producentregion med en andel på 61%, efterfulgt af EU (9%), Nord- og Mellemamerika (9%), Afrika (8%) og Sydamerika (7%) se figur 3. EU s havebrugssektor > 1

2 Figur 1. Produktionen af frugt og grøntsager i EU og de 10 kandidatlande, gennemsnit Svampe Jordbær Blommer Agurker og asier Citroner og limefrugter Vandmeloner Blomkål Grønne chilier og pebre Kantalupmeloner og andre meloner Små citrusfrugter Pærer Kål Salat Gulerødder Tørrede løg Ferskner og nektariner Appelsiner Æbler Tomater 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0 14,0 16,0 Mio. tons EU kandidatlande Kilde: FAO. Figur 2. Andelen af friske frugter og grøntsager i den endelige landbrugsproduktion (gennemsnit ) (for kandidatlandene, gennemsnit ) Slovenien Slovakiet Polen Malta Litauen Letland Ungarn Estland Tjekkiet Cypern Det Forenede Kongerige Sverige Finland Portugal Østrig Nederlandene Luxembourg Italien Irland Frankrig Spanien Grækenland Tyskland Danmark Belgien EU-15 0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 % 35 % 40 % Friske grøntsager Frisk frugt Kilde: Eurostat. EU s havebrugssektor > 2

3 Der er på verdensplan en stærkt stigende produktionstendens. I nogle udviklingslande er produktionsvækstpotentialet fortrinsvis rettet mod et øget indenlandsk forbrug, mens der i andre satses på en eksportorienteret produktion. EU s store andel af verdenshandelen på 50 mia. USD EU er den næststørste eksportør og den største importør af frugt og grøntsager. I repræsenterede verdenshandelen en værdi på ca. 50 mia. USD ( mio. USD). USA var verdens førende eksportør med en andel på 17%, efterfulgt af EU (11%), Kina (8%), Mexico (7%) og Tyrkiet og Canada (4% hver). I samme periode var EU den førende importør med 25% af den samlede verdensimport, efterfulgt af USA (20%), Japan (12%) og Canada (6%). Figur 4 indeholder nærmere detaljer. To områder havde et betragteligt underskud på handelsbalancen, nemlig EU ( 7,7 mia. USD) og Japan ( 5,9 mia. USD), mens der hovedsageligt registreredes overskud i Kina (+ 2,6 mia. USD), Mexico (+ 2,4 mia. USD) og Tyrkiet (+ 1,8 mia. USD). De førende produkter i samhandelen er citrusfrugter (appelsiner, tangeriner og clementiner) med 7 mio. tons, æbler (5 mio. tons), tomater (4 mio. tons) og løg (3,7 mio. tons). EU er en aktiv operatør på verdensmarkedet. Hvad angår friske produkter, er hovedimporten bananer (3,3 mio. tons), citrusfrugter (1,9 mio. tons), æbler (0,7 mio. tons) og grapefrugter (0,3 mio. tons). Frugtsafter, hovedsageligt citrusfrugt- og æblesaft, udgør også en omfattende import. Løg og tomater er de mest importerede grøntsager (henholdsvis 0,26 og 0,17 mio. tons). Frosne og tørrede grøntsager handles også i store mængder. EU s hovedeksport udgøres af citrusfrugt (1,0 mio. tons), æbler (0,5 mio. tons), grapefrugt (0,2 mio. tons) og ferskner og nektariner (0,2 mio. tons), mens løg (0,4 mio. tons) og tomater (0,2 tons) er de mest eksporterede grøntsager. Tomatpuré og flåede tomater udgør også en stor eksport (0,3 mio. tons hver). med en gennemsnitlig størrelse på 4,1 ha, som producerede friske frugter og grøntsager i EU. Kun 14,5% af disse var grøntsagsorienterede. Specialiserede handelsvirksomheder, dvs. med en økonomisk størrelse på over 16 ESE ( 1 ), udgjorde med en gennemsnitlig størrelse på 22,5 ha. Mellem 1990 og 1997 faldt antallet af specialiserede bedrifter med 21%, samtidig med at deres gennemsnitsareal voksede med 28 %. Specialiserede grøntsagsproducerende bedrifter er i gennemsnit 6 ha større end specialiserede frugtproducerende bedrifter. 2. EU s frugt- og grøntsagspolitik EU s frugt- og grøntsagspolitik er udformet under hensyntagen til fire hovedkriterier: produktionstypernes mangfoldighed, mange produkters fordærvelige karakter, behovet for at forbedre produktkvaliteten og samhandelens betydning. Politikken ajourføres løbende og målrettes i stigende grad mod at anspore producenterne til at blive mere markedsorienterede. Støtte til tilbagekøb af produkter fra markedet praktiseres langt sjældnere end tidligere. En fælles markedsordning for friske frugter og grøntsager blev oprindelig etableret i 1962, og en ordning for forarbejdede frugter og grøntsager er blevet udviklet siden Ordningerne indeholder allerede mange af de elementer, som er blevet indført i forbindelse med politikreformer inden for andre markedssektorer. Frugt- og markedsordningen har støttet den traditionelle produktion, ofte i mindre udviklede områder, under anvendelse af foranstaltninger, som er almindelige inden for udvikling af landdistrikter, men er i vid udstrækning markedsorienteret. Den rolle, som subsidierede tilbagekøb af produkter fra markedet (interventioner) spiller, er blevet væsentligt reduceret, således at producenterne retter produktionen mod markedsefterspørgslen frem for at udnytte støttesystemerne under den fælles landbrugspolitik. EU-produktionens specialiserede karakter Frugt og grøntsager tegner sig for ca. 4% af EU s udnyttede landbrugsareal (ULA). I 1997 var der ifølge den senest foreliggende undersøgelse af landbrugsbedrifternes struktur Farm Structure Survey bedrifter ( 1 ) Økonomisk størrelse måles i europæiske størrelsesenheder. ESE var lig med ECU i 1997-undersøgelsen. EU s havebrugssektor > 3

4 Figur 3. Verdensproduktionen af frugt og grøntsager, gennemsnit kandidatlande EU-15 Sydamerika Oceanien Nord- og Mellemamerika Europa Asien Afrika Mio. tons Frugt (undtagen meloner) Grøntsager (undtagen meloner) Kilde: FAO. Figur 4. Verdensimporten og -eksporten af frugt og grøntsager, gennemsnit USA Tyrkiet Mexico Japan Kina Canada 10 kandidatlande EU-15 Sydamarika Oceanien Nord- og Mellemamerika Europa (ekskl. handelen i EU) Asien Afrika Eksport Import Mio. USD Kilde: FAO. EU s havebrugssektor > 4

5 Disse tendenser blev styrket ved reformen af ordningerne i 1996 ( 2 ). Ordningernes økonomiske mål er at anspore producenterne til at slutte sig sammen for at styrke deres position på markedet og imødekomme en stadig mere koncentreret efterspørgsel i detailhandelen og forarbejdningsindustrien. Produkter, der er omfattet Ordningen omfatter frugt og grøntsager, der er dyrket i EU, med undtagelse af kartofler, vindruer, bananer, sukkermajs, ærter og bønner til foder og oliven (se boks 1 med hensyn til listen over friske frugter og grøntsager og boks 2 med hensyn til forarbejdede frugter og grøntsager). Øget inddragelse af producentorganisationerne Producentorganisationer EU yder økonomisk støtte til anerkendte producentorganisationer til etableringen af driftsfonde og ansporer dem til at blive vigtige instrumenter ved markedsføringen af frugt og grøntsager. Knap producentorganisationer kanaliserer ca. 40% af hele frugt- og grøntsagsproduktionen til markedet. Producentorganisationernes antal og størrelse varierer stærkt medlemsstaterne imellem. Mens mere end 70% af hele frugt- og grøntsagsproduktionen i Nederlandene og Belgien markedsføres gennem producentorganisationer, er procentandelen langt lavere i de tre vigtigste producentmedlemsstater: mindre end 30 % for Italien, 50% for Spanien og 55% for Frankrig. Producentorganisationernes hovedmål og de måder, hvorpå driftsfondene i stigende grad anvendes, er: at sikre, at produktionen planlægges og tilpasses efterspørgslen, specielt hvad angår kvalitet, sporbarhed og kvalitet at anspore til koncentration af leverancer og markedsføring af de produkter, som produceres af medlemmerne at forbedre teknisk og økonomisk afgrødestyring og stabilisere producentpriser at fremme anvendelsen af dyrkningsmetoder, produktionsteknikker og miljøvenlige affaldshåndteringsmetoder, navnlig for at beskytte vand-, jordbunds- og landskabskvaliteten og bevare og/eller fremme den biologiske mangfoldighed. ( 2 ) Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager, Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager og Rådets forordning (EF) nr. 2202/96 af 28. oktober 1996 om en støtteordning for producenter af visse citrusfrugter (alle i EFT L 297 af ). Der kan etableres forskellige typer af producentorganisationer: Nogle specialiserer sig i markedsføring af citrusfrugter, nødder, svampe eller produkter til forarbejdning; andre er multiproduktorienterede. Medlemskab er frivilligt. Den generelle regel er, at medlemmerne er forpligtet til at markedsføre hele produktionen gennem producentorganisationen. Driftsfonde og programmer Driftsprogrammerne omfatter mål som f.eks. at forbedre produkternes kvalitet, øge deres handelsværdi, iværksætte salgsfremmende foranstaltninger, etablere driftsgrene med økologiske produkter, fremme integreret produktion eller andre miljøvenlige produktionsmetoder og nedbringe tilbagekøbene. De bør også omfatte foranstaltninger til sikring af overholdelsen af normerne og bestemmelserne om plantesundhed og tilladte maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer (f.eks. af plantebeskyttelsesprodukter). Driftsfondene finansieres af medlemmer af producentorganisationerne og via et EU-bidrag (på en 50/50-basis). EU-støtten kan højst udgøre 4,1% af den produktionsværdi, der markedsføres af producentorganisationen. Driftsfonde kan anvendes til at finansiere tilbagekøb fra markedet af produkter, der ikke er berettiget til en EU-godtgørelse, til at supplere EU-godtgørelsen eller til at finansiere driftsprogrammer, som er godkendt af medlemsstaterne. Brancheorganisationer Brancheorganisationerne er sammensat af organisationer og foreninger, som er inddraget i produktion, handel eller forarbejdning af frugt og grøntsager. Deres mål er at støtte produktionen og markedsføringen af frugt og grøntsager på en mere generel måde end producentorganisationerne. De skal formelt godkendes af medlemsstaten og kan fastsætte regler, der er strengere end EU s eller de enkelte landes regler. Brancheorganisationerne kan anmode om økonomiske bidrag til de aktiviteter, de udfører, fra grupper, der ikke er medlemmer, men som drager fordel af disse aktiviteter (dog kun for produkter, der er dyrket i den pågældende region, og produkter, som er indført fra tredjelande). Seks brancheorganisationer har opnået godkendelse i EU: to i Frankrig INTERFEL for friske frugter og grøntsager og ANIFELT for frugt og grøntsager til forarbejdning tre i Spanien AIPEMA for pærer og æbler, AILIMPO for citroner og grapefrugt og INTERCITRUS for friske EU s havebrugssektor > 5

6 og forarbejdede citrusprodukter (appelsiner, mandariner, clementiner og satsumas) en i Grækenland EDOVRA for ferskner og pærer til forarbejdning. Handelsnormer lavere transaktionsomkostninger og øget merværdi Der er i EU fastsat handelsnormer (tidligere benævnt kvalitetsnormer) for produkter, der leveres friske til forbrugeren (se boks 3). Handelsnormer, der med mindre forskelle svarer til de normer, der er opstillet af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE), tjener til at fremme samhandelen, idet de sikrer den frie bevægelighed for produkter, som er produceret i og uden for EU. Implementeringen af internationale normer på de indre markeder og verdensmarkederne er med til at nedbringe transaktionsomkostningerne i frugtog grøntsagskæden og er et middel til at skabe merværdi. Normerne gør det muligt for producenterne at beskrive deres produkter og give oplysninger om disses markedsværdi, uden at en fysisk præsentation er fornøden. De omfatter en definition af produktet, en række kvalitetskrav, størrelse, tolerancer, emballage og præsentation samt mærkning. Medlemsstaterne har ansvaret for håndhævelsen af normerne. Fødevaresikkerhedsnormer er ikke inkluderet. Der er fastsat særskilte minimumshandelskendetegn for tørrede druer af sultanas- og moscatelsorterne samt korender. For at forenkle de administrative procedurer for handelen med frugt og grøntsager har EU anerkendt den kontrol, der foretages i et stigende antal tredjelande, som ved udgangen af marts 2003 tegner sig for ca. 45 % af EU-importen. Dette system nedbringer leveringstiden, administrative udgifter og indirekte omkostninger for EU-importørerne, forbedrer de importerede produkters kvalitet og giver eksportøren en administrativ sikkerhed. Det gør det desuden muligt for nationale kontrollanter at koncentrere deres aktiviteter om produkter, hvor der ikke gives EU-forbrugerne nogen særlig omfattende kvalitetsgaranti. Afsætningsfremmende foranstaltninger og EU-kvalitetsprodukter et bedre image for EU s frugt og grøntsager Producentorganisationerne kan fremme afsætningen af frugt og grøntsager gennem deres driftsprogrammer. Hertil kommer, at EU finansierer informations- og salgskampagner med det formål at øge forbruget af frugt og grøntsager både i EU og i tredjelande. EU samfinansierer disse foranstaltninger (med en sats på 50%), idet den resterende del finansieres af de erhvervs- eller brancheorganisationer, der har foreslået dem og/eller af de pågældende medlemsstater. Afsætningsfremmende kampagner på det indre marked sigter mod at genskabe friske produkters image som»friske«og»naturlige«og at nedbringe forbrugernes gennemsnitsalder, hovedsageligt ved at opmuntre unge til at forbruge de pågældende produkter. Kampagnerne for forarbejdede frugter og grøntsager tjener overordnet set til at modernisere imaget og gøre dette mere ungdommeligt. Fremme af afsætningen af frugt og grøntsager i tredjelande er et led i en større pakke af foranstaltninger, der sigter mod at oplyse om EU-fødevarers høje standard, specielt hvad angår hygiejne, fødevaresikkerhed, ernæring, sikkerhed, mærkning og miljømæssig bæredygtighed. Der lægges normalt en særlig vægt på de kvalitetsprodukter, der er omfattet af BOB (beskyttet oprindelsesbetegnelse), BGB (beskyttet geografisk betegnelse) eller TSG (garanti for traditionel specialitet). En komplet liste over frugt og grøntsager, der er opført under disse kvalitetsordninger, findes på adressen: agriculture/qual/en/1bbaa_en.htm Tilbagekøb fra markedet af friske frugter og grøntsager Frugt- og grøntsagsproduktionen er uforudsigelig. Dertil kommer, at et mindre overskud på markedet i nogle uger kan have dramatiske følger for priserne i hele salgskampagnen. Producentorganisationerne har derfor ret til at tilbagekøbe de produkter, der er omfattet af ordningen for frugt- og grøntsager, i de mængder og i den periode, de finder er hensigtsmæssigt. De må dog selv finansiere sådanne tilbagekøb. For 16 produkters vedkommende ( 3 ) kan producentorganisationernes producentmedlemmer modtage en begrænset EU-tilbagekøbsgodtgørelse på op til 10% af den mængde, der markedsføres af producentorganisationen (5 % for citrusfrugt og 8,5 % for æbler og pærer). Ikke-medlemmer af producentorganisationerne kan også modtage en EU-tilbagekøbsgodtgørelse til en reduceret sats på 10 % og med samme kvantitative begrænsninger som for medlemmerne. Tilbagekøbte produkter kan gøres tilgængelige for gratis distribution til velgørende organisationer (herunder fængselsinstitutioner, feriekolonier for børn, hospitaler, plejehjem osv.), dyrefoder eller forarbejdning til teknisk alkohol. I henhold til ord- ( 3 ) Blomkål, tomater, auberginer, abrikoser, ferskner, nektariner, citroner, pærer (andre end pærer i løs afladning), druer til spisebrug, æbler (andre end æbler til fremstilling af æblecider eller æblesaft), satsumas, mandariner, clementiner, appelsiner, meloner og vandmeloner. EU s havebrugssektor > 6

7 ningen skal alle tilbagekøbte produkter, der ikke kan anvendes til sådanne formål, destrueres, men alene på en måde, der tager hensyn til eventuelle miljøvirkninger. Anvendelsen af tilbagekøbsmekanismen er blevet kraftigt reduceret efter reformerne i 1996 (en halvering i de første fem år efter reformerne) som følge af indførelsen af lofter over tilbagekøbene, en væsentlig reduktion i EU-tilbagekøbsgodtgørelsen og kravet om producentbidrag. Statistisk kortlægning af frugttræers produktionspotentiale For at forsyne Kommissionen med oplysninger om medlemsstaternes produktionspotentiale skal medlemsstaterne i Eurostat-regi gennemføre kortlægninger af frugttræsplantagerne hvert femte år (seneste kortlægning fandt sted i 2002). Kortlægningerne omfatter dessertæbler, dessertpærer, ferskner, abrikoser, appelsiner, citroner og små citrusfrugter. Følgende data skal registreres: frugtsort, træernes alder, størrelsen af det beplantede areal, antallet af træer og træafstand. Budgettet for frugt og grøntsager EU-budgettet for frugt og grøntsager udgjorde i mio. EUR (3,7% af landbrugsbudgettet EUGFL, Garantisektionen). Af dette beløb allokeredes 56 % til friske frugter og grøntsager. Allokeringerne til de forskellige støtteforanstaltninger fremgår af figur 5. Hovedmodtagerne af EU-tildelingen for 2002 var Spanien (34 % af frugt- og grøntsagstildelingen), Italien (22 %), Frankrig (19%) og Grækenland (15%). 3. Støtte til specifikke sektorer På grund af det store antal forskellige frugter og grøntsager, der dyrkes under meget specifikke forhold, opererer EU med en række mekanismer til støtte for producenter og forarbejdningsvirksomheder. Støtte til tomater, ferskner, pærer og citrusfrugter, som dyrkes med henblik på forarbejdning Der findes en EU-støtteordning for producentorganisationer, som leverer tomater, ferskner, pærer og citrusfrugter, der er høstet i EU, med henblik på fremstilling af specifikke forarbejdede produkter. Støtten tildeles friske produkter, som leveres i en bestemt periode. Den udbetales til anerkendte Figur 5. Disponibelt budget for frugt og grøntsager, Mio. EUR Andet Godtgørelse til fremme af forarbejdningen af citrusfrugter Producentstøtte og interventioner for tørrede druer Producentstøtte produkter forarbejdet på basis af frugt Producentstøtte produkter forarbejdet på basis af tomater Bananer Nødder Producentorganisationernes driftsfonde Udligningstilskud til tilbagekøb og udgifter til opkøb Eksportrestitutioner Friske Forarbejdede Kilde: Europa-Kommissionen. EU s havebrugssektor > 7

8 producentorganisationer, der forestår viderebetalingen til producenterne. Leveringerne til godkendte forarbejdningsvirksomheder bygger på kontrakter, som specificerer de mængder, de dækker, pris og leveringstidspunkt. I henhold til disse kontrakter skal forarbejdningsvirksomheden tilvirke de leverede produkter. Der er fastsat minimumskendetegn for de råvarer, der leveres til forarbejdning, samt minimumskvalitetskrav for de færdige produkter. EU har indført årlige tærskler for at begrænse den samlede støtte: tons for tomater, tons for ferskner, tons for pærer, tons for appelsiner, tons for citroner, 6000 tons for grapefrugter og tons for små citrusfrugter, opdelt efter medlemsstat. Der iværksættes sanktioner i tilfælde af overskridelse af tærsklerne. Producentstøtte for tørrede figner og tørrede blommer Der ydes producentstøtte for tørrede figner og tørrede blommer til forarbejdningsvirksomheder, forudsat at disse betaler producenterne mindst minimumsprisen for produkterne. Leverancerne sker i henhold til kontrakter mellem producentorganisationerne og forarbejdningsvirksomhederne i overensstemmelse med minimumskvalitetskriterier. Støtte til dyrkning af druer til fremstilling af tørrede druer Der ydes hektarstøtte til producenter af druer til fremstilling af tørrede moscateldruer, sultanas og korender inden for et maksimalt garantiareal (53 ha for EU). Der skal indgås kontrakter mellem producent eller producentorganisationer og forarbejdningsvirksomheder. Støttens størrelse fastsættes pr. ha høstet specialareal på basis af det gennemsnitlige udbytte pr. ha på det pågældende areal. Oplagringsstøtte for sultanas, korender og tørrede figner Oplagringsorganer modtager støtte til oplagring af sultanas, korender og tørrede figner, som er opkøbt i produktionsårets sidste to måneder. Produkterne skal opfylde bestemte kvalitetsnormer. Støtteforanstaltninger for nødder De eksisterende støtteordninger for nødder udgøres af forbedringsplaner, som blev indført under en 1989-ordning omfattende fem produkter: mandler, hasselnødder, valnødder, pistacienødder og johannesbrød. Hovedforanstaltningen bestod i finansieringen af tiårige planer for forbedring af kvalitet og fremme af afsætningen, der blev forelagt af producentorganisationerne. Den seneste af disse planer vil udløbe i Ordningen for frugt og grøntsager Fremtidsperspektiver EU s ordning for frugt og grøntsager er dynamisk. Europa-Kommissionen sikrer en løbende ajourføring af ordningen, så denne hjælper producenterne med at holde trit med ændringerne i markedets behov og kravene i den internationale samhandel. I dette afsnit behandles en række aktuelle emner. Forenkling af den fælles markedsordning Ordningen var genstand for en reform i På basis af de følgende års erfaringer blev en række regler ændret i 2001 for at forenkle ordningen, gøre den mere fleksibel og udvide producentansvaret. Af eksempler kan nævnes fastsættelsen af et fælles loft til beregning af EU-støtten til producentorganisationernes driftsfonde, indførelsen af EUtærskler og nationale tærskler for forarbejdningsstøtte og afskaffelse af minimumsprisen. Handelsnormerne revideres og ajourføres løbende. Efter en rapport, der blev godkendt af Kommissionen i 2001 (og drøftet af Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget), samt drøftelser under det spanske formandskab for Rådet i 2002 iværksatte Kommissionen i 2003 et ambitiøst arbejdsprogram med fokus på en forenkling og yderligere tydeliggørelse af forskrifterne. Yderligere reform af den fælles landbrugspolitik Det eneste punkt i Kommissionens forslag i januar 2003 til en yderligere reform af den fælles landbrugspolitik (»Reform af den fælles landbrugspolitik: udsigter på lang sigt for et bæredygtigt landbrug«), der direkte vedrører frugt- og grøntsagssektoren, omfatter bevarelse og forenkling af støtteordningerne for nøddesektoren. Målet er at styrke den traditionelle nøddeproduktions vigtige rolle i mange regioner med hensyn til at beskytte og opretholde landdistrikternes miljømæssige, sociale og landbrugsmæssige balance. Kommissionen har foreslået, at det nuværende støttesystem for nødder erstattes af en fast årlig udbetaling på 100 EUR/ha for et maksimalt garantiareal på ha opdelt i nationale garantiarealer. Dette kan suppleres af medlemsstaterne gennem et årligt maksimumsbeløb på 109 EUR/ha. De støtteberettigede nødder er: mandler, hasselnødder, valnødder, pistacienødder og EU s havebrugssektor > 8

9 johannesbrød. Arealer under aktive forbedringsplaner er ikke støtteberettigede. Kommissionen holder muligheden åben for yderligere ændringer af ordningen for frugt og grøntsager. Udvidelsen Produktionen i de ti tiltrædelsesstater er betydelig i sammenligning med EU-15-produktionen, hvad angår blåbær (303% af EU-15-produktionen), surkirsebær (228%), hindbær (107%), ribs og solbær (94%), kål (76%), agurker og asier (37%), stikkelsbær (35%), æbler (34%), gulerødder (32%), jordbær (28%), tørrede løg (24%) og blommer (23 %). Polen er hovedproducent af disse produkter blandt de ti tiltrædelsesstater. Cypern indtager en vigtig rolle med hensyn til dyrkning af grapefrugt. Ungarn er en vigtig producent af blommer, surkirsebær og hindbær, mens Litauen indtager samme plads, hvad angår produktionen af blåbær. Typerne af importerede og eksporterede produkter svarer til dem i EU-15. Kommissionen hjælper tiltrædelsesstaterne med at samle leverancerne og opfylde handelsnormerne. Der ydes midlertidig støtte til visse sårbare sektorer (f.eks. maltesiske tomater til forarbejdning samt friske frugter og grøntsager). Denne støtte kan ydes i 11 år fra tiltrædelsesdatoen og er degressiv. 5. Samhandelsordninger EU opererer inden for rammerne af GATT/WTO ( 4 )-reglerne og anvender en lang række import- og eksportforanstaltninger (afhængig af hvilke produkter der er tale om). Importordninger Importen af produkter omfattet af ordningerne for frugt og grøntsager kan være betinget af udstedelsen af importlicenser. I princippet finder importtoldsatserne i den fælles toldtarif anvendelse. Der er dog aftalt indrømmelser for bestemte produkter i multilaterale eller bilaterale handelsaftaler (GATT/WTO, GSP ( 5 ), AVS ( 6 ) osv.). Disse ( 4 ) Den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel/verdenshandelsorganisationen. ( 5 ) Den generelle toldpræferenceordning. ( 6 ) Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet, der har tiltrådt Cotonou-aftalen. indrømmelser kan være begrænset til bestemte toldkontingenter eller bestemte perioder af året afhængig af fællesskabssæsonen. Toldkontingenterne forvaltes normalt efter»først til mølle«-princippet. Der findes dog særlige ordninger baseret på importlicenser for friske hvidløg og forarbejdede svampe. For en række friske produkter ( 7 ) afhænger importafgiften i faste perioder af indgangsprisen på det indførte parti. Importørerne kan vælge forskellige systemer til fastsættelse af indgangsprisen for et bestemt parti. Blandt disse figurerer anvendelsen af den faste importværdi, der varierer afhængig af oprindelsen og fastsættes dagligt af Kommissionen på basis af repræsentative priser for de produkter, der importeres fra tredjelande med henblik på salg på EU-importmarkederne. Hvis importmængden af de produkter, der er undergivet indgangsprissystemet, overstiger de mængder, der er aftalt med WTO, kan der pålægges en tillægsimporttold. Der kan desuden opkræves en tillægsimporttold af procentdelen af tilsat sukker i forarbejdede frugter og grøntsager under sukkerordningen. Eksportordninger Der ydes eksportrestitutioner (støtte til produkter, som eksporteres til tredjelande) for eksport af en række friske frugter og grøntsager: æbler, citroner, appelsiner, ferskner, nektariner, druer til spisebrug, tomater og visse nødder. Eksportrestitutionerne ydes på basis af eksportlicenser, som kan udstedes under fire forskellige systemer. Der ydes også eksportrestitutioner for eksport af en række forarbejdede frugter og grøntsager. Følgende produkter er støtteberettigede: forarbejdede tomater, foreløbigt konserverede kirsebær, glacerede kirsebær, forarbejdede hasselnødder og visse former for ren appelsinsaft. Der kan også ydes eksportrestitutioner på basis af procentdelen af tilsat sukker i forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter. Eksportrestitutionerne kan variere afhængig af bestemmelsesland. Det samlede beløb, der udbetales i form af eksportrestitutioner, og mængden af de produkter, der modtager eksportrestitutioner, er begrænset ved WTOaftalen om landbrug. ( 7 ) Disse produkter omfatter i øjeblikket: friske eller kølede tomater, agurker, artiskokker, courgetter, friske søde appelsiner, mandariner (herunder tangeriner og satsumas), clementiner, wilkings og andre lignende krydsninger af citrusfrugter, citroner, friske æbler (undtagen æbler i løs afladning til fremstilling af æblecider eller æblesaft fra den 16. september til den 15. december) og friske pærer (undtagen pærer i løs afladning fra den 1. august til den 31. december). EU s havebrugssektor > 9

10 Boks 1: Produkter, der er omfattet af ordningen for friske frugter og grøntsager KN-kode Beskrivelse Tomater, friske eller kølede 0703 Skalotteløg, hvidløg og andre spiseløg samt porrer og andre Alliumarter, friske eller kølede 0704 Hvidkål, blomkål, grønkål og anden spiselig kål (Brassica-arter), friske eller kølede 0705 Salat (Lactuca sativa) og cikorie (Cichorium-arter), friske eller kølede 0706 Gulerødder, turnips, skorzoner, knoldselleri, radiser og andre spiselige rødder, friske eller kølede Agurker og asier, friske eller kølede 0708 Bælgfrugter, friske eller kølede ex 0709 Andre grøntsager, friske eller kølede, undtagen grøntsager henhørende under pos , , , , og ex 0802 Andre nødder, friske eller tørrede, også afskallede, undtagen arecanødder (betelnødder) og kolanødder henhørende under pos Friske pisang ex Tørrede pisang Figner, friske Ananas Avocadoer Guavabær, mango og mangostaner 0805 Citrusfrugter, friske eller tørrede Friske druer til spisebrug 0807 Meloner (herunder vandmeloner) og melontræsfrugter (papaya), friske 0808 Æbler, pærer og kvæder, friske 0809 Abrikoser, kirsebær, ferskner (herunder nektariner), blommer og slåen, friske 0810 Andre frugter, friske Blandinger udelukkende af tørret frugt henhørende under pos og Johannesbrød EU s havebrugssektor > 10

11 Boks 2: Produkter, der er omfattet af ordningen for forarbejdede frugter og grøntsager KN-kode Beskrivelse a) ex 0710 Grøntsager, også kogte i vand eller dampkogte, frosne, undtagen sukkermajs henhørende under pos , oliven henhørende under pos og frugter af slægterne Capsicum og Pimenta henhørende under pos ex 0711 Grøntsager, foreløbigt konserverede (f.eks. med svovldioxid, i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger), men ikke tilberedte til umiddelbar fortæring, undtagen oliven under pos , frugter af slægterne Capsicum og Pimenta under pos og sukkermajs under pos ex 0712 Grøntsager, tørrede, også snittede, knuste eller pulveriserede, men ikke yderligere tilberedte, undtagen kartofler, der er kunstigt tørret ved varme og uegnede til konsum, henhørende under pos. ex , sukkermajs henhørende under pos. ex og og oliven henhørende under pos. ex Tørrede figner Tørrede druer ex 0811 Frugter og nødder, også kogte i vand eller dampkogte, frosne, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler, undtagen frosne bananer henhørende under pos. ex ex 0812 Frugter og nødder, foreløbigt konserverede (f.eks. med svovldioxidgas eller i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger), men ikke tilberedte til umiddelbar fortæring, undtagen foreløbigt konserverede bananer henhørende under pos. ex ex 0813 Frugter, tørrede, der ikke henhører under pos til 0806, blandinger af nødder eller tørrede frugter henhørende under dette kapitel, undtagen blandinger udelukkende af nødder henhørende under pos og 0802, henhørende under pos og Skaller af citrusfrugter eller meloner (herunder vandmeloner), friske, frosne, tørrede eller foreløbigt konserverede i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger Sød peber, tørret, ikke knust eller formalet b) ex 0811 Frugter og nødder, også kogte i vand eller dampkogte, tilsat sukker eller andre sødemidler ex Pectinstoffer, pectinater og pectater ex 2001 Grøntsager, frugter, nødder og andre spiselige plantedele, tilberedt eller konserveret med eddike eller eddikesyre, undtagen: frugt af arten Capsicum, bortset fra sød peber, henhørende under pos sukkermajs (Zea mays var. saccharata) henhørende under pos yamsrødder, søde kartofler og lignende spiselige dele af planter med indhold af stivelse på 5 vægtprocent og derover henhørende under pos palmehjerter henhørende under pos oliven henhørende under pos EU s havebrugssektor > 11

12 vinblade, humleskud og andre spiselige plantedele henhørende under pos. ex Tomater, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre 2003 Svampe og trøfler, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre ex 2004 Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, frosne, bortset fra produkter henhørende under pos. 2006, undtagen sukkermajs (Zea mays var. saccharata) henhørende under pos. ex og oliven henhørende under pos. ex , og kartofler tilberedt eller konserveret i form af mel, gryn eller flager, henhørende under pos ex 2005 Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, bortset fra produkter henhørende under pos. 2006, undtagen oliven henhørende under pos , sukkermajs (Zea mays var. saccharata) henhørende under pos , frugter af arten Capsicum, bortset fra sød peber henhørende under pos og kartofler tilberedt eller konserveret i form af mel, gryn eller flager, henhørende under pos ex Frugter, nødder, frugtskaller og andre plantedele, tilberedt med sukker (afløbne, glaserede eller kandiserede), undtagen bananer tilberedt med sukker, henhørende under pos. ex og ex ex 2007 Syltetøj, frugtgelé, marmelade, frugt- eller nøddepuré samt frugt- eller nøddemos, fremstillet ved kogning eller anden varmebehandling, også tilsat sukker eller andre sødemidler, undtagen: homogeniserede tilberedninger af bananer henhørende under pos. ex syltetøj, gelé, marmelade, puré eller mos af bananer henhørende under pos. ex , ex og ex ex 2008 Frugter, nødder og andre spiselige plantedele, tilberedt eller konserveret på anden måde, også tilsat sukker, andre sødemidler eller alkohol, ikke andetsteds tariferet, undtagen: jordnøddesmør henhørende under pos palmehjerter henhørende under pos majs henhørende under pos yamsrødder, søde kartofler og lignende spiselige dele af planter med indhold af stivelse på 5 vægtprocent og derover henhørende under pos vinblade, humleskud og andre lignende spiselige dele af planter henhørende under pos. ex blandinger af bananer, tilberedt eller konserveret på anden måde, henhørende under pos. ex , ex , ex og ex bananer, tilberedt eller konserveret på anden måde, henhørende under pos , ex og ex ex 2009 Frugt- og grøntsagssafter (undtagen druesaft og druemost henhørende under pos og og banansaft henhørende under pos ), ugærede og ikke tilsat alkohol, også tilsat sukker eller andre sødemidler EU s havebrugssektor > 12

13 Boks 3: Friske frugter og grøntsager, der er underlagt handelsnormer Mandler Æbler og pærer Abrikoser Artiskokker Asparges Auberginer Avocadoer Bønner Rosenkål Kål Blomkål Selleri Kirsebær Citrusfrugter Courgetter Agurker Dyrkede svampe Hvidløg Hasselnødder Kiwier Porrer Salat, kruset og bredbladet endivie Meloner Løg Pærer og nektariner Ærter til udbælgning Blommer Spinat Jordbær Søde pebre Druer til spisebrug Tomater Valnødder Vandmeloner Cikoriesalat (julesalat) Andre frugter og grøntsager, når disse er kombineret med mindst et af ovenstående produkter i en salgspakke med en nettovægt på under 3 kg. EU s havebrugssektor > 13

14 BANANER Bananer indtager en femteplads blandt de landbrugsprodukter, der handles på verdensplan, efter korn, sukker, kaffe og kakao. Selv om EU selv globalt set kun tegner sig for en mindre produktion, er den verdens næststørste importør, hvad angår import fra udviklingslandene. 1. EU Bananproducent og -forbruger EU tegner sig kun for 1,16 % af bananproduktionen på verdensplan. Men størstedelen af denne finder sted i de oversøiske territorier, bl.a. De Kanariske Øer og De Franske Antiller (Guadeloupe og Martinique), hvor sektoren er livsnødvendig for den lokale økonomi. Groft taget foregår 3% af EU-produktionen i Portugal (Madeira, Azorerne og Algarve) og Grækenland (Kreta og Laconía). Forbruget af bananer blandt EU-medlemsstaterne er ikke ensartet. Forbrugets størrelse er delvis bestemt af, om der er historiske forbindelser til producentlandene, og af, om der er anden frugt til rådighed. Tyskland og Sverige hører blandt de lande, der har det største forbrug pr. indbygger. 2. Ordningen for bananer sigter mod en høj kvalitet EU indførte en bananordning i 1993 ( 8 ) efter etableringen af det indre marked. Ordningen sigter mod at bistå EUproducenterne med at blive mere markedsorienterede og at sikre en fair adgang til EU-markedet for forskellige typer af virksomheder og for bananer af vidt forskellig oprindelse. Ordningen består af fire elementer: indførelse af kvalitets- og handelsnormer oprettelse af producentorganisationer og iværksættelse af fælles aktioner direkte støtte til bananproducenter handelsarrangementer med tredjelande. ( 8 ) Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 af 13. februar 1993 (EFT L 47 af ). EU-reglerne ( 9 ) sigter mod at fremme etableringen af producentorganisationer for at anspore producenterne til at slå sig sammen med henblik på at forbedre deres markedsføringsindsats og styrke deres position på markedet. EU understreger også behovet for, at producenterne opretholder de højeste kvalitetsnormer for bananer, som markedsføres i EU. EU har opereret med kvalitetsnormer siden 1995 ( 10 ). Selv om disse er mindre strenge end handelsnormer, er der tale om en minimumsnorm, som producenterne skal opfylde, for at bananerne kan opnå direkte støtte. Der udbetales direkte støtte for at dække forskellen mellem EU-referenceprisniveauet og den faktiske gennemsnitlige indtjening (fra EU-bananproduktionen) over en etårig periode. Støtteudbetalingen er begrænset til tons pr. år for hele EU (højere end den faktiske produktion, der i 2002 udgjorde tons). Regioner, der oplever meget lave priser i sammenligning med EU-gennemsnittet, kan modtage supplerende støtte. Der ydes også støtteforskud for at hjælpe producenter med likviditetsproblemer. Medlemsstaterne har ret til at tilbageholde støttebetalinger til bananer fra plantager, hvis de finder, at den pågældende produktion frembyder miljørisici ( 11 ). EU-budgettets udgifter til banansektoren androg i mio. EUR. 3. Samhandelen med bananer De største bananproducenter i verden er Indien, der tegner sig for 19 % af produktionen (1999-tal) det hele til internt forbrug, og Ecuador (11 % i 1999), hvoraf meget eksporteres og således gør Ecuador til verdens største eksportør. Ca. en fjerdedel af den samlede bananproduktion handles på verdensmarkedet. USA er den største importør, idet den tegner sig for 29 % af den samlede import, tæt fulgt af EU med 27 %. EU-importordninger EU har altid været en stor importør af bananer, normalt fra EU-medlemsstaternes tidligere kolonier, hvor der kun ( 9 ) Kommissionens forordning (EF) nr. 919/94 af 26. april 1994 (EFT L 106 af ). ( 10 ) Kommissionens forordning (EF) nr. 2257/94 af 16. september 1994 (EFT L 245 af ) og (EF) nr. 2898/95 af 15. december 1995 (EFT L 304 af ). ( 11 ) F.eks. gav Kommissionens beslutning nr. 414/2002 af 31. maj 2002 Spanien mulighed for at indstille sådanne støttebetalinger i tre år (EFT L 148 af ). EU s havebrugssektor > 14

15 findes få økonomiske alternativer til banandyrkning. Før 1993 indførte medlemsstaterne indbyrdes afvigende tilgange til markedsadgangen for bananer lige fra en meget åben adgang (for Tysklands vedkommende) til importkontingenter og toldafgifter. EU har siden indførelsen af den fælles markedsordning tilstræbt en retfærdig balance i importen fra de forskellige lande og virksomhedstyper. Aftalen med USA og Ecuador i 2001 satte punktum for den otte år lange»banankrig«. Det er aftalt, at importen senest den 1. januar 2006 vil blive reguleret gennem en ren toldordning. Der gælder følgende importordninger i overgangsperioden: A/B-kontingenter Disse kontingenter er hovedsageligt sammensat af bananer fra Latinamerika med Ecuador, Colombia, Panama og Costa Rica som hovedleverandører (traditionelt benævnt»dollarbananer«). Disse kontingenter giver adgang til import til EU af tons bananer årligt. Dog har alle tredjelande adgang til disse kontingenter, herunder staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS). Sidstnævnte er berettiget til at eksportere toldfrit til EU, mens ikke-avsstater er omfattet af en toldpræference på 75 EUR/ton, hvilket udgør en kraftig reduktion fra den fulde sats på 680 EUR/ton. C-kontingent Inden for rammerne af Lomé-konventionsaftalerne (nu Cotonou-aftalen) og som resultat af historiske bånd til visse EU-medlemsstater har bananproducerende lande blandt AVS-staterne haft præferenceadgang til EU s bananmarked. Producentlandene falder i to hovedgrupper: de vestindiske lande, der traditionelt eksporterer til Det Forenede Kongerige, og de centralafrikanske lande (især Cameroun og Côte d Ivoire), som fortrinsvis forsyner det franske marked. De har ret til at eksportere toldfrit til EU inden for et årligt kontingent på tons. Afbalanceret og stabil leverance Som følge af disse ordninger tegnede dollarbananer sig i 2001 for 63 % af leverancerne til EU-markedet, idet AVS- (18 %) og EU-bananer (19 %) leverede resten. Der kan importeres uden for kontingenterne til en højere toldsats. Everything But Arms (EBA) (»Alt undtagen våben«) Inden for rammerne af EBA-initiativet, der blev godkendt af EU i februar 2001, vil bananer fra de 48 mindst udviklede lande (LDC) i verden have toldfri adgang til EUmarkedet (indfases i perioden ). 4. EU s udvidelse Importkontingenterne vil blive forhøjet for at tage hensyn til det udvidede EU-marked og dermed sikre tilstrækkelige leverancer af bananer til EU-forbrugerne i overensstemmelse med WTO-reglerne. Efterspørgslen i tiltrædelsesstaterne er i kraftig vækst (f.eks. fordobledes forbruget af bananer pr. indbygger i Polen mellem 1993 og 1998, og forbruget fortsætter med at stige). BLOMSTER OG PLANTER Med 6 % af EU s landbrugsproduktion er blomster- og planteeller»prydplante«-sektoren kendetegnet ved dens produkters enorme mangfoldighed fra løg til prydplanter og afskårne blomster. EU s bistand til sektoren sigter mod at fremme en effektiv markedsføring og et produkt af høj kvalitet. 1. Blomster og planter En række facts og tal EU s produktion af blomster og planter omfatter et areal på ca ha, heraf nogle under glas eller anden beskyttende overdækning, og repræsenterer en værdi af ca. 16 mia. ( mio.) EUR årligt. Sektoren vokser i størrelse og værdi. Nederlandene producerer ca. 30 % af EU s prydplanter (regnet i produktværdi) og er desuden en vigtig aktør på verdensplan, specielt hvad angår afskårne blomster og løg (6 mia. EUR). Af andre vigtige producenter kan nævnes Tyskland (16% af EU-produktionen), Italien (15%), Frankrig (14%) og Det Forenede Kongerige (7%). Samhandelen med prydplanter inden for Fællesskabet repræsenterer en værdi af ca. 5 mia. EUR (i 2001). Danske og tyske forbrugere køber mest (80 EUR pr. indbygger/år). EU s havebrugssektor > 15

16 2.»Survival of the fittest«(de bedst egnedes fortsatte beståen) Der er behov for store investeringer for at etablere sig som producent. Der er høje miljørelaterede og andre omkostninger (især arbejdskraft og energi) forbundet med moderne produktion. Kun de bedst ledede virksomheder overlever og vokser. I øjeblikket er der bevilget sektoren en reduceret momssats (under en EU-dækkende aftale) i betragtning af dens omkostningsstruktur. De vigtigste EU-forskrifter for sektoren blev fastlagt i 1968 ( 12 ) og finder anvendelse på levende træer og andre planter, løg, rødder, afskårne blomster og pyntegrønt. Der er opstillet kvalitetsnormer for løg og afskårne blomster. Kvalitetsnormerne omfatter fysiske minimumskendetegn, størrelse/form, præsentation og mærkning. Handelsnormerne skal sikre, at produkterne er mærket korrekt med oprindelse og størrelsesklasse. Der findes ingen økonomisk EU-støtte til blomster- og plantesektoren. Der tildeles ingen støtte til producenter, der foretages ingen interventionsopkøb (opkøb til oplagring), der findes ingen anden prisstøtte, og der ydes ingen eksportsubsidier. Det betyder, at blomster- og plantesektoren i høj grad er udsat for konkurrence på verdensmarkedet. EU er den vigtigste aktør på verdensmarkedet. Det har været nettoeksportør siden 1994, og eksporten repræsenterede i 2001 en værdi af mio. EUR (hovedsageligt planter, blomster og løg). De vigtigste eksportmarkeder er USA, Schweiz og Japan. Hver enkelt schweizer»forbruger«prydplanter for 124 EUR om året og hver enkelt nordmand for 111 EUR! Importen af prydplanter udgør 8% af værdien af EU-produktionen og er undergivet WTO-regler. Med tons og en værdi af ca. 1,24 mia. EUR er importen vokset med knap 75% siden EU er det største verdensmarked for afskårne blomster, og ca. 80% af importen sker på præferencevilkår. Kenya er den største tredjelandsleverandør af afskårne blomster. Er den globale konkurrence hård, iværksættes toldafgifter; det gælder især afskårne blomster. Der træffes desuden særlige kontrolforanstaltninger i tilfælde af pludselige forstyrrelser af EU-markedet. En række specifikke produkter er omfattet af supplerende foranstaltninger; f.eks. er roser og nelliker hidrørende fra Middelhavstredjelande underlagt minimumsindgangspriser inden for rammerne af importkontingenter. Især Israel og Marokko anvender disse ordninger. 4. EU s udvidelse 3. Samhandelen med prydblomster ( 12 ) Rådets forordning (EØF) nr. 234/68 af 27. februar 1968 (EFT L 55 af ). Udvidelsen vil formentlig have en positiv indvirkning på blomster- og plantesektoren, ikke mindst fordi EU-markedet vil vokse med 75 millioner indbyggere. Efterspørgslen efter prydplanter er normalt tæt knyttet til indkomsten pr. indbygger, og den gennemsnitlige indkomst for tiltrædelsesstaternes forbrugere vokser støt. Samtidig vil prydplantesektoren i tiltrædelsesstaterne spille en vigtig rolle med hensyn til at imødekomme den ekstra efterspørgsel, i kraft af at produktionsomkostningerne i det mindste i starten er lavere. Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Landbrug Ansvarlig for publikationen: Eugène Leguen de Lacroix, Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Landbrug. Publikationens indhold forpligter ikke Europa-Kommissionen. Yderligere information indhentes: Rue de la Loi 200, B-1049 Bruxelles Kontor: L-130 4/148A Telefon: direkte linje (32-2) , omstilling (32-2) Fax: (32-2) Telex: COMEU B Internet: Trykt på genbrugspapir KF DA-C Tekst afsluttet i juni 2003