Fact sheet FRUGT OG GRØNTSAGER. EU s havebrugssektor. 1. Udbud, efterspørgsel og samhandel

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fact sheet FRUGT OG GRØNTSAGER. EU s havebrugssektor. 1. Udbud, efterspørgsel og samhandel"

Transkript

1 Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Landbrug EU s havebrugssektor Fact sheet Havebrug er den tekniske kunnen eller kunsten at dyrke frugt, grøntsager, blomster eller prydplanter. Hvad enten EU producerer, forbruger eller handler, er det en vigtig aktør på verdensplan inden for havebrugssektoren. EU er kendetegnet ved store regionale forskelle, hvad angår produkttype, fra kål og turnips i Nordeuropa til citrusfrugter i Grækenland. EU er også førende importør og eksportør af frugt og grøntsager. Produktionen i EU er præget af hurtige og voldsomme udsving i udbuddet af og efterspørgslen efter produkter, der i det store og hele er let fordærvelige. Dette skaber udfordringer for de politiske beslutningstagere i EU og er bestemmende for, hvilken type støtte der ydes. EU-politikken sigter mod at anspore producenterne hvad enten der er tale om frugt-, nøddeeller blomsterproducenter til at forbedre både produktkvalitet og markedsføring. FRUGT OG GRØNTSAGER 1. Udbud, efterspørgsel og samhandel De ti tiltrædelsesstater producerer tilsammen 9 mio. tons grøntsager og 6 mio. tons frugt. Polen er den største producent (5 mio. tons grøntsager og 3 mio. tons frugt). Med en produktion på 15 mio. tons er tomater den mest producerede grøntsag. Heraf produceredes 7 mio. tons i Italien, knap 4 mio. tons i Spanien, 2 mio. tons i Grækenland og over 1 mio. tons i Portugal. Æbler er den førende frugt i EU-15 med en produktion på godt 9 mio. tons. Produktionen sker primært i Frankrig (2,5 mio. tons), Italien (2,3 mio. tons) og Tyskland (1,8 mio. tons). Af en samlet citrusfrugtproduktion på 10 mio. tons tegner appelsiner sig for 6 mio. tons, og små citrusfrugter (tangeriner, mandariner, clementiner og satsumas) tegner sig for 2,6 mio. tons. Spanien er den førende producent af citrusfrugter (5,6 mio. tons), efterfulgt af Italien (3 mio. tons) og Grækenland (1,3 mio. tons). Der er desuden en omfattende produktion af ferskner og nektariner (4,2 mio. tons), tørrede løg (3,9 mio. tons) og pærer (2,9 mio. tons) i EU. Forbruget af friske frugter og grøntsager i EU er generelt stabilt med et forbrug på henholdsvis 43 mio. tons og 46 mio. tons. Frugt og grøntsager spiller en afgørende rolle en lang række medlemsstater 15 % af værdien af EU s landbrugsproduktion hidrører fra frugt- og grøntsagssektoren, der leverer et udvalg af friske og forarbejdede produkter af en bemærkelsesværdig stor bredde. Alle regioner er inddraget både i det nuværende og i det snart udvidede EU. I flere stater tegner frugt og grøntsager sig for ca. en fjerdedel af den samlede landbrugsproduktion. EU er også et vigtigt marked for tredjelandsprodukter. EU-produktionen og bidraget fra tiltrædelsesstaterne Tallene i figur 1 viser omfanget og spændvidden af EU s frugt- og grøntsagsproduktion. Den samlede grøntsagsproduktion i EU-15 udgjorde ca. 55 mio. tons i De førende grøntsagsproducerende medlemsstater var Italien, Spanien og Frankrig (med henholdsvis 15, 12 og 8 mio. tons). Produktionen af frisk frugt androg 57 mio. tons. Også her var Italien den førende medlemsstat (18 mio. tons), efterfulgt af Spanien (15 mio. tons) og Frankrig (11 mio. tons). Frugt- og grøntsagssektoren er særlig veludviklet i Middelhavsmedlemsstaterne (nuværende medlemsstater og tiltrædelsesstaterne). Som det fremgår af figur 2, tegner frugt og grøntsager sig for ca. en fjerdedel af den samlede landbrugsproduktion i Spanien, Italien, Grækenland, Portugal, Malta og Cypern. Men frugt- og grøntsagsproduktionen er også omfattende i Belgien og Nederlandene, hvor den er den primære ikke-animalske produktionssektor, og i Det Forenede Kongerige. Den næststørste producent på verdensplan med 9 % af den samlede produktion Verdensproduktionen af frugt og grøntsager udgjorde i godt mio. tons, idet frugt tegnede sig for 470 mio. tons og grøntsager for 760 mio. tons. Asien er den førende producentregion med en andel på 61%, efterfulgt af EU (9%), Nord- og Mellemamerika (9%), Afrika (8%) og Sydamerika (7%) se figur 3. EU s havebrugssektor > 1

2 Figur 1. Produktionen af frugt og grøntsager i EU og de 10 kandidatlande, gennemsnit Svampe Jordbær Blommer Agurker og asier Citroner og limefrugter Vandmeloner Blomkål Grønne chilier og pebre Kantalupmeloner og andre meloner Små citrusfrugter Pærer Kål Salat Gulerødder Tørrede løg Ferskner og nektariner Appelsiner Æbler Tomater 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0 14,0 16,0 Mio. tons EU kandidatlande Kilde: FAO. Figur 2. Andelen af friske frugter og grøntsager i den endelige landbrugsproduktion (gennemsnit ) (for kandidatlandene, gennemsnit ) Slovenien Slovakiet Polen Malta Litauen Letland Ungarn Estland Tjekkiet Cypern Det Forenede Kongerige Sverige Finland Portugal Østrig Nederlandene Luxembourg Italien Irland Frankrig Spanien Grækenland Tyskland Danmark Belgien EU-15 0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % 30 % 35 % 40 % Friske grøntsager Frisk frugt Kilde: Eurostat. EU s havebrugssektor > 2

3 Der er på verdensplan en stærkt stigende produktionstendens. I nogle udviklingslande er produktionsvækstpotentialet fortrinsvis rettet mod et øget indenlandsk forbrug, mens der i andre satses på en eksportorienteret produktion. EU s store andel af verdenshandelen på 50 mia. USD EU er den næststørste eksportør og den største importør af frugt og grøntsager. I repræsenterede verdenshandelen en værdi på ca. 50 mia. USD ( mio. USD). USA var verdens førende eksportør med en andel på 17%, efterfulgt af EU (11%), Kina (8%), Mexico (7%) og Tyrkiet og Canada (4% hver). I samme periode var EU den førende importør med 25% af den samlede verdensimport, efterfulgt af USA (20%), Japan (12%) og Canada (6%). Figur 4 indeholder nærmere detaljer. To områder havde et betragteligt underskud på handelsbalancen, nemlig EU ( 7,7 mia. USD) og Japan ( 5,9 mia. USD), mens der hovedsageligt registreredes overskud i Kina (+ 2,6 mia. USD), Mexico (+ 2,4 mia. USD) og Tyrkiet (+ 1,8 mia. USD). De førende produkter i samhandelen er citrusfrugter (appelsiner, tangeriner og clementiner) med 7 mio. tons, æbler (5 mio. tons), tomater (4 mio. tons) og løg (3,7 mio. tons). EU er en aktiv operatør på verdensmarkedet. Hvad angår friske produkter, er hovedimporten bananer (3,3 mio. tons), citrusfrugter (1,9 mio. tons), æbler (0,7 mio. tons) og grapefrugter (0,3 mio. tons). Frugtsafter, hovedsageligt citrusfrugt- og æblesaft, udgør også en omfattende import. Løg og tomater er de mest importerede grøntsager (henholdsvis 0,26 og 0,17 mio. tons). Frosne og tørrede grøntsager handles også i store mængder. EU s hovedeksport udgøres af citrusfrugt (1,0 mio. tons), æbler (0,5 mio. tons), grapefrugt (0,2 mio. tons) og ferskner og nektariner (0,2 mio. tons), mens løg (0,4 mio. tons) og tomater (0,2 tons) er de mest eksporterede grøntsager. Tomatpuré og flåede tomater udgør også en stor eksport (0,3 mio. tons hver). med en gennemsnitlig størrelse på 4,1 ha, som producerede friske frugter og grøntsager i EU. Kun 14,5% af disse var grøntsagsorienterede. Specialiserede handelsvirksomheder, dvs. med en økonomisk størrelse på over 16 ESE ( 1 ), udgjorde med en gennemsnitlig størrelse på 22,5 ha. Mellem 1990 og 1997 faldt antallet af specialiserede bedrifter med 21%, samtidig med at deres gennemsnitsareal voksede med 28 %. Specialiserede grøntsagsproducerende bedrifter er i gennemsnit 6 ha større end specialiserede frugtproducerende bedrifter. 2. EU s frugt- og grøntsagspolitik EU s frugt- og grøntsagspolitik er udformet under hensyntagen til fire hovedkriterier: produktionstypernes mangfoldighed, mange produkters fordærvelige karakter, behovet for at forbedre produktkvaliteten og samhandelens betydning. Politikken ajourføres løbende og målrettes i stigende grad mod at anspore producenterne til at blive mere markedsorienterede. Støtte til tilbagekøb af produkter fra markedet praktiseres langt sjældnere end tidligere. En fælles markedsordning for friske frugter og grøntsager blev oprindelig etableret i 1962, og en ordning for forarbejdede frugter og grøntsager er blevet udviklet siden Ordningerne indeholder allerede mange af de elementer, som er blevet indført i forbindelse med politikreformer inden for andre markedssektorer. Frugt- og markedsordningen har støttet den traditionelle produktion, ofte i mindre udviklede områder, under anvendelse af foranstaltninger, som er almindelige inden for udvikling af landdistrikter, men er i vid udstrækning markedsorienteret. Den rolle, som subsidierede tilbagekøb af produkter fra markedet (interventioner) spiller, er blevet væsentligt reduceret, således at producenterne retter produktionen mod markedsefterspørgslen frem for at udnytte støttesystemerne under den fælles landbrugspolitik. EU-produktionens specialiserede karakter Frugt og grøntsager tegner sig for ca. 4% af EU s udnyttede landbrugsareal (ULA). I 1997 var der ifølge den senest foreliggende undersøgelse af landbrugsbedrifternes struktur Farm Structure Survey bedrifter ( 1 ) Økonomisk størrelse måles i europæiske størrelsesenheder. ESE var lig med ECU i 1997-undersøgelsen. EU s havebrugssektor > 3

4 Figur 3. Verdensproduktionen af frugt og grøntsager, gennemsnit kandidatlande EU-15 Sydamerika Oceanien Nord- og Mellemamerika Europa Asien Afrika Mio. tons Frugt (undtagen meloner) Grøntsager (undtagen meloner) Kilde: FAO. Figur 4. Verdensimporten og -eksporten af frugt og grøntsager, gennemsnit USA Tyrkiet Mexico Japan Kina Canada 10 kandidatlande EU-15 Sydamarika Oceanien Nord- og Mellemamerika Europa (ekskl. handelen i EU) Asien Afrika Eksport Import Mio. USD Kilde: FAO. EU s havebrugssektor > 4

5 Disse tendenser blev styrket ved reformen af ordningerne i 1996 ( 2 ). Ordningernes økonomiske mål er at anspore producenterne til at slutte sig sammen for at styrke deres position på markedet og imødekomme en stadig mere koncentreret efterspørgsel i detailhandelen og forarbejdningsindustrien. Produkter, der er omfattet Ordningen omfatter frugt og grøntsager, der er dyrket i EU, med undtagelse af kartofler, vindruer, bananer, sukkermajs, ærter og bønner til foder og oliven (se boks 1 med hensyn til listen over friske frugter og grøntsager og boks 2 med hensyn til forarbejdede frugter og grøntsager). Øget inddragelse af producentorganisationerne Producentorganisationer EU yder økonomisk støtte til anerkendte producentorganisationer til etableringen af driftsfonde og ansporer dem til at blive vigtige instrumenter ved markedsføringen af frugt og grøntsager. Knap producentorganisationer kanaliserer ca. 40% af hele frugt- og grøntsagsproduktionen til markedet. Producentorganisationernes antal og størrelse varierer stærkt medlemsstaterne imellem. Mens mere end 70% af hele frugt- og grøntsagsproduktionen i Nederlandene og Belgien markedsføres gennem producentorganisationer, er procentandelen langt lavere i de tre vigtigste producentmedlemsstater: mindre end 30 % for Italien, 50% for Spanien og 55% for Frankrig. Producentorganisationernes hovedmål og de måder, hvorpå driftsfondene i stigende grad anvendes, er: at sikre, at produktionen planlægges og tilpasses efterspørgslen, specielt hvad angår kvalitet, sporbarhed og kvalitet at anspore til koncentration af leverancer og markedsføring af de produkter, som produceres af medlemmerne at forbedre teknisk og økonomisk afgrødestyring og stabilisere producentpriser at fremme anvendelsen af dyrkningsmetoder, produktionsteknikker og miljøvenlige affaldshåndteringsmetoder, navnlig for at beskytte vand-, jordbunds- og landskabskvaliteten og bevare og/eller fremme den biologiske mangfoldighed. ( 2 ) Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager, Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager og Rådets forordning (EF) nr. 2202/96 af 28. oktober 1996 om en støtteordning for producenter af visse citrusfrugter (alle i EFT L 297 af ). Der kan etableres forskellige typer af producentorganisationer: Nogle specialiserer sig i markedsføring af citrusfrugter, nødder, svampe eller produkter til forarbejdning; andre er multiproduktorienterede. Medlemskab er frivilligt. Den generelle regel er, at medlemmerne er forpligtet til at markedsføre hele produktionen gennem producentorganisationen. Driftsfonde og programmer Driftsprogrammerne omfatter mål som f.eks. at forbedre produkternes kvalitet, øge deres handelsværdi, iværksætte salgsfremmende foranstaltninger, etablere driftsgrene med økologiske produkter, fremme integreret produktion eller andre miljøvenlige produktionsmetoder og nedbringe tilbagekøbene. De bør også omfatte foranstaltninger til sikring af overholdelsen af normerne og bestemmelserne om plantesundhed og tilladte maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer (f.eks. af plantebeskyttelsesprodukter). Driftsfondene finansieres af medlemmer af producentorganisationerne og via et EU-bidrag (på en 50/50-basis). EU-støtten kan højst udgøre 4,1% af den produktionsværdi, der markedsføres af producentorganisationen. Driftsfonde kan anvendes til at finansiere tilbagekøb fra markedet af produkter, der ikke er berettiget til en EU-godtgørelse, til at supplere EU-godtgørelsen eller til at finansiere driftsprogrammer, som er godkendt af medlemsstaterne. Brancheorganisationer Brancheorganisationerne er sammensat af organisationer og foreninger, som er inddraget i produktion, handel eller forarbejdning af frugt og grøntsager. Deres mål er at støtte produktionen og markedsføringen af frugt og grøntsager på en mere generel måde end producentorganisationerne. De skal formelt godkendes af medlemsstaten og kan fastsætte regler, der er strengere end EU s eller de enkelte landes regler. Brancheorganisationerne kan anmode om økonomiske bidrag til de aktiviteter, de udfører, fra grupper, der ikke er medlemmer, men som drager fordel af disse aktiviteter (dog kun for produkter, der er dyrket i den pågældende region, og produkter, som er indført fra tredjelande). Seks brancheorganisationer har opnået godkendelse i EU: to i Frankrig INTERFEL for friske frugter og grøntsager og ANIFELT for frugt og grøntsager til forarbejdning tre i Spanien AIPEMA for pærer og æbler, AILIMPO for citroner og grapefrugt og INTERCITRUS for friske EU s havebrugssektor > 5

6 og forarbejdede citrusprodukter (appelsiner, mandariner, clementiner og satsumas) en i Grækenland EDOVRA for ferskner og pærer til forarbejdning. Handelsnormer lavere transaktionsomkostninger og øget merværdi Der er i EU fastsat handelsnormer (tidligere benævnt kvalitetsnormer) for produkter, der leveres friske til forbrugeren (se boks 3). Handelsnormer, der med mindre forskelle svarer til de normer, der er opstillet af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE), tjener til at fremme samhandelen, idet de sikrer den frie bevægelighed for produkter, som er produceret i og uden for EU. Implementeringen af internationale normer på de indre markeder og verdensmarkederne er med til at nedbringe transaktionsomkostningerne i frugtog grøntsagskæden og er et middel til at skabe merværdi. Normerne gør det muligt for producenterne at beskrive deres produkter og give oplysninger om disses markedsværdi, uden at en fysisk præsentation er fornøden. De omfatter en definition af produktet, en række kvalitetskrav, størrelse, tolerancer, emballage og præsentation samt mærkning. Medlemsstaterne har ansvaret for håndhævelsen af normerne. Fødevaresikkerhedsnormer er ikke inkluderet. Der er fastsat særskilte minimumshandelskendetegn for tørrede druer af sultanas- og moscatelsorterne samt korender. For at forenkle de administrative procedurer for handelen med frugt og grøntsager har EU anerkendt den kontrol, der foretages i et stigende antal tredjelande, som ved udgangen af marts 2003 tegner sig for ca. 45 % af EU-importen. Dette system nedbringer leveringstiden, administrative udgifter og indirekte omkostninger for EU-importørerne, forbedrer de importerede produkters kvalitet og giver eksportøren en administrativ sikkerhed. Det gør det desuden muligt for nationale kontrollanter at koncentrere deres aktiviteter om produkter, hvor der ikke gives EU-forbrugerne nogen særlig omfattende kvalitetsgaranti. Afsætningsfremmende foranstaltninger og EU-kvalitetsprodukter et bedre image for EU s frugt og grøntsager Producentorganisationerne kan fremme afsætningen af frugt og grøntsager gennem deres driftsprogrammer. Hertil kommer, at EU finansierer informations- og salgskampagner med det formål at øge forbruget af frugt og grøntsager både i EU og i tredjelande. EU samfinansierer disse foranstaltninger (med en sats på 50%), idet den resterende del finansieres af de erhvervs- eller brancheorganisationer, der har foreslået dem og/eller af de pågældende medlemsstater. Afsætningsfremmende kampagner på det indre marked sigter mod at genskabe friske produkters image som»friske«og»naturlige«og at nedbringe forbrugernes gennemsnitsalder, hovedsageligt ved at opmuntre unge til at forbruge de pågældende produkter. Kampagnerne for forarbejdede frugter og grøntsager tjener overordnet set til at modernisere imaget og gøre dette mere ungdommeligt. Fremme af afsætningen af frugt og grøntsager i tredjelande er et led i en større pakke af foranstaltninger, der sigter mod at oplyse om EU-fødevarers høje standard, specielt hvad angår hygiejne, fødevaresikkerhed, ernæring, sikkerhed, mærkning og miljømæssig bæredygtighed. Der lægges normalt en særlig vægt på de kvalitetsprodukter, der er omfattet af BOB (beskyttet oprindelsesbetegnelse), BGB (beskyttet geografisk betegnelse) eller TSG (garanti for traditionel specialitet). En komplet liste over frugt og grøntsager, der er opført under disse kvalitetsordninger, findes på adressen: agriculture/qual/en/1bbaa_en.htm Tilbagekøb fra markedet af friske frugter og grøntsager Frugt- og grøntsagsproduktionen er uforudsigelig. Dertil kommer, at et mindre overskud på markedet i nogle uger kan have dramatiske følger for priserne i hele salgskampagnen. Producentorganisationerne har derfor ret til at tilbagekøbe de produkter, der er omfattet af ordningen for frugt- og grøntsager, i de mængder og i den periode, de finder er hensigtsmæssigt. De må dog selv finansiere sådanne tilbagekøb. For 16 produkters vedkommende ( 3 ) kan producentorganisationernes producentmedlemmer modtage en begrænset EU-tilbagekøbsgodtgørelse på op til 10% af den mængde, der markedsføres af producentorganisationen (5 % for citrusfrugt og 8,5 % for æbler og pærer). Ikke-medlemmer af producentorganisationerne kan også modtage en EU-tilbagekøbsgodtgørelse til en reduceret sats på 10 % og med samme kvantitative begrænsninger som for medlemmerne. Tilbagekøbte produkter kan gøres tilgængelige for gratis distribution til velgørende organisationer (herunder fængselsinstitutioner, feriekolonier for børn, hospitaler, plejehjem osv.), dyrefoder eller forarbejdning til teknisk alkohol. I henhold til ord- ( 3 ) Blomkål, tomater, auberginer, abrikoser, ferskner, nektariner, citroner, pærer (andre end pærer i løs afladning), druer til spisebrug, æbler (andre end æbler til fremstilling af æblecider eller æblesaft), satsumas, mandariner, clementiner, appelsiner, meloner og vandmeloner. EU s havebrugssektor > 6

7 ningen skal alle tilbagekøbte produkter, der ikke kan anvendes til sådanne formål, destrueres, men alene på en måde, der tager hensyn til eventuelle miljøvirkninger. Anvendelsen af tilbagekøbsmekanismen er blevet kraftigt reduceret efter reformerne i 1996 (en halvering i de første fem år efter reformerne) som følge af indførelsen af lofter over tilbagekøbene, en væsentlig reduktion i EU-tilbagekøbsgodtgørelsen og kravet om producentbidrag. Statistisk kortlægning af frugttræers produktionspotentiale For at forsyne Kommissionen med oplysninger om medlemsstaternes produktionspotentiale skal medlemsstaterne i Eurostat-regi gennemføre kortlægninger af frugttræsplantagerne hvert femte år (seneste kortlægning fandt sted i 2002). Kortlægningerne omfatter dessertæbler, dessertpærer, ferskner, abrikoser, appelsiner, citroner og små citrusfrugter. Følgende data skal registreres: frugtsort, træernes alder, størrelsen af det beplantede areal, antallet af træer og træafstand. Budgettet for frugt og grøntsager EU-budgettet for frugt og grøntsager udgjorde i mio. EUR (3,7% af landbrugsbudgettet EUGFL, Garantisektionen). Af dette beløb allokeredes 56 % til friske frugter og grøntsager. Allokeringerne til de forskellige støtteforanstaltninger fremgår af figur 5. Hovedmodtagerne af EU-tildelingen for 2002 var Spanien (34 % af frugt- og grøntsagstildelingen), Italien (22 %), Frankrig (19%) og Grækenland (15%). 3. Støtte til specifikke sektorer På grund af det store antal forskellige frugter og grøntsager, der dyrkes under meget specifikke forhold, opererer EU med en række mekanismer til støtte for producenter og forarbejdningsvirksomheder. Støtte til tomater, ferskner, pærer og citrusfrugter, som dyrkes med henblik på forarbejdning Der findes en EU-støtteordning for producentorganisationer, som leverer tomater, ferskner, pærer og citrusfrugter, der er høstet i EU, med henblik på fremstilling af specifikke forarbejdede produkter. Støtten tildeles friske produkter, som leveres i en bestemt periode. Den udbetales til anerkendte Figur 5. Disponibelt budget for frugt og grøntsager, Mio. EUR Andet Godtgørelse til fremme af forarbejdningen af citrusfrugter Producentstøtte og interventioner for tørrede druer Producentstøtte produkter forarbejdet på basis af frugt Producentstøtte produkter forarbejdet på basis af tomater Bananer Nødder Producentorganisationernes driftsfonde Udligningstilskud til tilbagekøb og udgifter til opkøb Eksportrestitutioner Friske Forarbejdede Kilde: Europa-Kommissionen. EU s havebrugssektor > 7

8 producentorganisationer, der forestår viderebetalingen til producenterne. Leveringerne til godkendte forarbejdningsvirksomheder bygger på kontrakter, som specificerer de mængder, de dækker, pris og leveringstidspunkt. I henhold til disse kontrakter skal forarbejdningsvirksomheden tilvirke de leverede produkter. Der er fastsat minimumskendetegn for de råvarer, der leveres til forarbejdning, samt minimumskvalitetskrav for de færdige produkter. EU har indført årlige tærskler for at begrænse den samlede støtte: tons for tomater, tons for ferskner, tons for pærer, tons for appelsiner, tons for citroner, 6000 tons for grapefrugter og tons for små citrusfrugter, opdelt efter medlemsstat. Der iværksættes sanktioner i tilfælde af overskridelse af tærsklerne. Producentstøtte for tørrede figner og tørrede blommer Der ydes producentstøtte for tørrede figner og tørrede blommer til forarbejdningsvirksomheder, forudsat at disse betaler producenterne mindst minimumsprisen for produkterne. Leverancerne sker i henhold til kontrakter mellem producentorganisationerne og forarbejdningsvirksomhederne i overensstemmelse med minimumskvalitetskriterier. Støtte til dyrkning af druer til fremstilling af tørrede druer Der ydes hektarstøtte til producenter af druer til fremstilling af tørrede moscateldruer, sultanas og korender inden for et maksimalt garantiareal (53 ha for EU). Der skal indgås kontrakter mellem producent eller producentorganisationer og forarbejdningsvirksomheder. Støttens størrelse fastsættes pr. ha høstet specialareal på basis af det gennemsnitlige udbytte pr. ha på det pågældende areal. Oplagringsstøtte for sultanas, korender og tørrede figner Oplagringsorganer modtager støtte til oplagring af sultanas, korender og tørrede figner, som er opkøbt i produktionsårets sidste to måneder. Produkterne skal opfylde bestemte kvalitetsnormer. Støtteforanstaltninger for nødder De eksisterende støtteordninger for nødder udgøres af forbedringsplaner, som blev indført under en 1989-ordning omfattende fem produkter: mandler, hasselnødder, valnødder, pistacienødder og johannesbrød. Hovedforanstaltningen bestod i finansieringen af tiårige planer for forbedring af kvalitet og fremme af afsætningen, der blev forelagt af producentorganisationerne. Den seneste af disse planer vil udløbe i Ordningen for frugt og grøntsager Fremtidsperspektiver EU s ordning for frugt og grøntsager er dynamisk. Europa-Kommissionen sikrer en løbende ajourføring af ordningen, så denne hjælper producenterne med at holde trit med ændringerne i markedets behov og kravene i den internationale samhandel. I dette afsnit behandles en række aktuelle emner. Forenkling af den fælles markedsordning Ordningen var genstand for en reform i På basis af de følgende års erfaringer blev en række regler ændret i 2001 for at forenkle ordningen, gøre den mere fleksibel og udvide producentansvaret. Af eksempler kan nævnes fastsættelsen af et fælles loft til beregning af EU-støtten til producentorganisationernes driftsfonde, indførelsen af EUtærskler og nationale tærskler for forarbejdningsstøtte og afskaffelse af minimumsprisen. Handelsnormerne revideres og ajourføres løbende. Efter en rapport, der blev godkendt af Kommissionen i 2001 (og drøftet af Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget), samt drøftelser under det spanske formandskab for Rådet i 2002 iværksatte Kommissionen i 2003 et ambitiøst arbejdsprogram med fokus på en forenkling og yderligere tydeliggørelse af forskrifterne. Yderligere reform af den fælles landbrugspolitik Det eneste punkt i Kommissionens forslag i januar 2003 til en yderligere reform af den fælles landbrugspolitik (»Reform af den fælles landbrugspolitik: udsigter på lang sigt for et bæredygtigt landbrug«), der direkte vedrører frugt- og grøntsagssektoren, omfatter bevarelse og forenkling af støtteordningerne for nøddesektoren. Målet er at styrke den traditionelle nøddeproduktions vigtige rolle i mange regioner med hensyn til at beskytte og opretholde landdistrikternes miljømæssige, sociale og landbrugsmæssige balance. Kommissionen har foreslået, at det nuværende støttesystem for nødder erstattes af en fast årlig udbetaling på 100 EUR/ha for et maksimalt garantiareal på ha opdelt i nationale garantiarealer. Dette kan suppleres af medlemsstaterne gennem et årligt maksimumsbeløb på 109 EUR/ha. De støtteberettigede nødder er: mandler, hasselnødder, valnødder, pistacienødder og EU s havebrugssektor > 8

9 johannesbrød. Arealer under aktive forbedringsplaner er ikke støtteberettigede. Kommissionen holder muligheden åben for yderligere ændringer af ordningen for frugt og grøntsager. Udvidelsen Produktionen i de ti tiltrædelsesstater er betydelig i sammenligning med EU-15-produktionen, hvad angår blåbær (303% af EU-15-produktionen), surkirsebær (228%), hindbær (107%), ribs og solbær (94%), kål (76%), agurker og asier (37%), stikkelsbær (35%), æbler (34%), gulerødder (32%), jordbær (28%), tørrede løg (24%) og blommer (23 %). Polen er hovedproducent af disse produkter blandt de ti tiltrædelsesstater. Cypern indtager en vigtig rolle med hensyn til dyrkning af grapefrugt. Ungarn er en vigtig producent af blommer, surkirsebær og hindbær, mens Litauen indtager samme plads, hvad angår produktionen af blåbær. Typerne af importerede og eksporterede produkter svarer til dem i EU-15. Kommissionen hjælper tiltrædelsesstaterne med at samle leverancerne og opfylde handelsnormerne. Der ydes midlertidig støtte til visse sårbare sektorer (f.eks. maltesiske tomater til forarbejdning samt friske frugter og grøntsager). Denne støtte kan ydes i 11 år fra tiltrædelsesdatoen og er degressiv. 5. Samhandelsordninger EU opererer inden for rammerne af GATT/WTO ( 4 )-reglerne og anvender en lang række import- og eksportforanstaltninger (afhængig af hvilke produkter der er tale om). Importordninger Importen af produkter omfattet af ordningerne for frugt og grøntsager kan være betinget af udstedelsen af importlicenser. I princippet finder importtoldsatserne i den fælles toldtarif anvendelse. Der er dog aftalt indrømmelser for bestemte produkter i multilaterale eller bilaterale handelsaftaler (GATT/WTO, GSP ( 5 ), AVS ( 6 ) osv.). Disse ( 4 ) Den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel/verdenshandelsorganisationen. ( 5 ) Den generelle toldpræferenceordning. ( 6 ) Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet, der har tiltrådt Cotonou-aftalen. indrømmelser kan være begrænset til bestemte toldkontingenter eller bestemte perioder af året afhængig af fællesskabssæsonen. Toldkontingenterne forvaltes normalt efter»først til mølle«-princippet. Der findes dog særlige ordninger baseret på importlicenser for friske hvidløg og forarbejdede svampe. For en række friske produkter ( 7 ) afhænger importafgiften i faste perioder af indgangsprisen på det indførte parti. Importørerne kan vælge forskellige systemer til fastsættelse af indgangsprisen for et bestemt parti. Blandt disse figurerer anvendelsen af den faste importværdi, der varierer afhængig af oprindelsen og fastsættes dagligt af Kommissionen på basis af repræsentative priser for de produkter, der importeres fra tredjelande med henblik på salg på EU-importmarkederne. Hvis importmængden af de produkter, der er undergivet indgangsprissystemet, overstiger de mængder, der er aftalt med WTO, kan der pålægges en tillægsimporttold. Der kan desuden opkræves en tillægsimporttold af procentdelen af tilsat sukker i forarbejdede frugter og grøntsager under sukkerordningen. Eksportordninger Der ydes eksportrestitutioner (støtte til produkter, som eksporteres til tredjelande) for eksport af en række friske frugter og grøntsager: æbler, citroner, appelsiner, ferskner, nektariner, druer til spisebrug, tomater og visse nødder. Eksportrestitutionerne ydes på basis af eksportlicenser, som kan udstedes under fire forskellige systemer. Der ydes også eksportrestitutioner for eksport af en række forarbejdede frugter og grøntsager. Følgende produkter er støtteberettigede: forarbejdede tomater, foreløbigt konserverede kirsebær, glacerede kirsebær, forarbejdede hasselnødder og visse former for ren appelsinsaft. Der kan også ydes eksportrestitutioner på basis af procentdelen af tilsat sukker i forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter. Eksportrestitutionerne kan variere afhængig af bestemmelsesland. Det samlede beløb, der udbetales i form af eksportrestitutioner, og mængden af de produkter, der modtager eksportrestitutioner, er begrænset ved WTOaftalen om landbrug. ( 7 ) Disse produkter omfatter i øjeblikket: friske eller kølede tomater, agurker, artiskokker, courgetter, friske søde appelsiner, mandariner (herunder tangeriner og satsumas), clementiner, wilkings og andre lignende krydsninger af citrusfrugter, citroner, friske æbler (undtagen æbler i løs afladning til fremstilling af æblecider eller æblesaft fra den 16. september til den 15. december) og friske pærer (undtagen pærer i løs afladning fra den 1. august til den 31. december). EU s havebrugssektor > 9

10 Boks 1: Produkter, der er omfattet af ordningen for friske frugter og grøntsager KN-kode Beskrivelse Tomater, friske eller kølede 0703 Skalotteløg, hvidløg og andre spiseløg samt porrer og andre Alliumarter, friske eller kølede 0704 Hvidkål, blomkål, grønkål og anden spiselig kål (Brassica-arter), friske eller kølede 0705 Salat (Lactuca sativa) og cikorie (Cichorium-arter), friske eller kølede 0706 Gulerødder, turnips, skorzoner, knoldselleri, radiser og andre spiselige rødder, friske eller kølede Agurker og asier, friske eller kølede 0708 Bælgfrugter, friske eller kølede ex 0709 Andre grøntsager, friske eller kølede, undtagen grøntsager henhørende under pos , , , , og ex 0802 Andre nødder, friske eller tørrede, også afskallede, undtagen arecanødder (betelnødder) og kolanødder henhørende under pos Friske pisang ex Tørrede pisang Figner, friske Ananas Avocadoer Guavabær, mango og mangostaner 0805 Citrusfrugter, friske eller tørrede Friske druer til spisebrug 0807 Meloner (herunder vandmeloner) og melontræsfrugter (papaya), friske 0808 Æbler, pærer og kvæder, friske 0809 Abrikoser, kirsebær, ferskner (herunder nektariner), blommer og slåen, friske 0810 Andre frugter, friske Blandinger udelukkende af tørret frugt henhørende under pos og Johannesbrød EU s havebrugssektor > 10

11 Boks 2: Produkter, der er omfattet af ordningen for forarbejdede frugter og grøntsager KN-kode Beskrivelse a) ex 0710 Grøntsager, også kogte i vand eller dampkogte, frosne, undtagen sukkermajs henhørende under pos , oliven henhørende under pos og frugter af slægterne Capsicum og Pimenta henhørende under pos ex 0711 Grøntsager, foreløbigt konserverede (f.eks. med svovldioxid, i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger), men ikke tilberedte til umiddelbar fortæring, undtagen oliven under pos , frugter af slægterne Capsicum og Pimenta under pos og sukkermajs under pos ex 0712 Grøntsager, tørrede, også snittede, knuste eller pulveriserede, men ikke yderligere tilberedte, undtagen kartofler, der er kunstigt tørret ved varme og uegnede til konsum, henhørende under pos. ex , sukkermajs henhørende under pos. ex og og oliven henhørende under pos. ex Tørrede figner Tørrede druer ex 0811 Frugter og nødder, også kogte i vand eller dampkogte, frosne, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler, undtagen frosne bananer henhørende under pos. ex ex 0812 Frugter og nødder, foreløbigt konserverede (f.eks. med svovldioxidgas eller i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger), men ikke tilberedte til umiddelbar fortæring, undtagen foreløbigt konserverede bananer henhørende under pos. ex ex 0813 Frugter, tørrede, der ikke henhører under pos til 0806, blandinger af nødder eller tørrede frugter henhørende under dette kapitel, undtagen blandinger udelukkende af nødder henhørende under pos og 0802, henhørende under pos og Skaller af citrusfrugter eller meloner (herunder vandmeloner), friske, frosne, tørrede eller foreløbigt konserverede i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger Sød peber, tørret, ikke knust eller formalet b) ex 0811 Frugter og nødder, også kogte i vand eller dampkogte, tilsat sukker eller andre sødemidler ex Pectinstoffer, pectinater og pectater ex 2001 Grøntsager, frugter, nødder og andre spiselige plantedele, tilberedt eller konserveret med eddike eller eddikesyre, undtagen: frugt af arten Capsicum, bortset fra sød peber, henhørende under pos sukkermajs (Zea mays var. saccharata) henhørende under pos yamsrødder, søde kartofler og lignende spiselige dele af planter med indhold af stivelse på 5 vægtprocent og derover henhørende under pos palmehjerter henhørende under pos oliven henhørende under pos EU s havebrugssektor > 11

12 vinblade, humleskud og andre spiselige plantedele henhørende under pos. ex Tomater, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre 2003 Svampe og trøfler, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre ex 2004 Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, frosne, bortset fra produkter henhørende under pos. 2006, undtagen sukkermajs (Zea mays var. saccharata) henhørende under pos. ex og oliven henhørende under pos. ex , og kartofler tilberedt eller konserveret i form af mel, gryn eller flager, henhørende under pos ex 2005 Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, bortset fra produkter henhørende under pos. 2006, undtagen oliven henhørende under pos , sukkermajs (Zea mays var. saccharata) henhørende under pos , frugter af arten Capsicum, bortset fra sød peber henhørende under pos og kartofler tilberedt eller konserveret i form af mel, gryn eller flager, henhørende under pos ex Frugter, nødder, frugtskaller og andre plantedele, tilberedt med sukker (afløbne, glaserede eller kandiserede), undtagen bananer tilberedt med sukker, henhørende under pos. ex og ex ex 2007 Syltetøj, frugtgelé, marmelade, frugt- eller nøddepuré samt frugt- eller nøddemos, fremstillet ved kogning eller anden varmebehandling, også tilsat sukker eller andre sødemidler, undtagen: homogeniserede tilberedninger af bananer henhørende under pos. ex syltetøj, gelé, marmelade, puré eller mos af bananer henhørende under pos. ex , ex og ex ex 2008 Frugter, nødder og andre spiselige plantedele, tilberedt eller konserveret på anden måde, også tilsat sukker, andre sødemidler eller alkohol, ikke andetsteds tariferet, undtagen: jordnøddesmør henhørende under pos palmehjerter henhørende under pos majs henhørende under pos yamsrødder, søde kartofler og lignende spiselige dele af planter med indhold af stivelse på 5 vægtprocent og derover henhørende under pos vinblade, humleskud og andre lignende spiselige dele af planter henhørende under pos. ex blandinger af bananer, tilberedt eller konserveret på anden måde, henhørende under pos. ex , ex , ex og ex bananer, tilberedt eller konserveret på anden måde, henhørende under pos , ex og ex ex 2009 Frugt- og grøntsagssafter (undtagen druesaft og druemost henhørende under pos og og banansaft henhørende under pos ), ugærede og ikke tilsat alkohol, også tilsat sukker eller andre sødemidler EU s havebrugssektor > 12

13 Boks 3: Friske frugter og grøntsager, der er underlagt handelsnormer Mandler Æbler og pærer Abrikoser Artiskokker Asparges Auberginer Avocadoer Bønner Rosenkål Kål Blomkål Selleri Kirsebær Citrusfrugter Courgetter Agurker Dyrkede svampe Hvidløg Hasselnødder Kiwier Porrer Salat, kruset og bredbladet endivie Meloner Løg Pærer og nektariner Ærter til udbælgning Blommer Spinat Jordbær Søde pebre Druer til spisebrug Tomater Valnødder Vandmeloner Cikoriesalat (julesalat) Andre frugter og grøntsager, når disse er kombineret med mindst et af ovenstående produkter i en salgspakke med en nettovægt på under 3 kg. EU s havebrugssektor > 13

14 BANANER Bananer indtager en femteplads blandt de landbrugsprodukter, der handles på verdensplan, efter korn, sukker, kaffe og kakao. Selv om EU selv globalt set kun tegner sig for en mindre produktion, er den verdens næststørste importør, hvad angår import fra udviklingslandene. 1. EU Bananproducent og -forbruger EU tegner sig kun for 1,16 % af bananproduktionen på verdensplan. Men størstedelen af denne finder sted i de oversøiske territorier, bl.a. De Kanariske Øer og De Franske Antiller (Guadeloupe og Martinique), hvor sektoren er livsnødvendig for den lokale økonomi. Groft taget foregår 3% af EU-produktionen i Portugal (Madeira, Azorerne og Algarve) og Grækenland (Kreta og Laconía). Forbruget af bananer blandt EU-medlemsstaterne er ikke ensartet. Forbrugets størrelse er delvis bestemt af, om der er historiske forbindelser til producentlandene, og af, om der er anden frugt til rådighed. Tyskland og Sverige hører blandt de lande, der har det største forbrug pr. indbygger. 2. Ordningen for bananer sigter mod en høj kvalitet EU indførte en bananordning i 1993 ( 8 ) efter etableringen af det indre marked. Ordningen sigter mod at bistå EUproducenterne med at blive mere markedsorienterede og at sikre en fair adgang til EU-markedet for forskellige typer af virksomheder og for bananer af vidt forskellig oprindelse. Ordningen består af fire elementer: indførelse af kvalitets- og handelsnormer oprettelse af producentorganisationer og iværksættelse af fælles aktioner direkte støtte til bananproducenter handelsarrangementer med tredjelande. ( 8 ) Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 af 13. februar 1993 (EFT L 47 af ). EU-reglerne ( 9 ) sigter mod at fremme etableringen af producentorganisationer for at anspore producenterne til at slå sig sammen med henblik på at forbedre deres markedsføringsindsats og styrke deres position på markedet. EU understreger også behovet for, at producenterne opretholder de højeste kvalitetsnormer for bananer, som markedsføres i EU. EU har opereret med kvalitetsnormer siden 1995 ( 10 ). Selv om disse er mindre strenge end handelsnormer, er der tale om en minimumsnorm, som producenterne skal opfylde, for at bananerne kan opnå direkte støtte. Der udbetales direkte støtte for at dække forskellen mellem EU-referenceprisniveauet og den faktiske gennemsnitlige indtjening (fra EU-bananproduktionen) over en etårig periode. Støtteudbetalingen er begrænset til tons pr. år for hele EU (højere end den faktiske produktion, der i 2002 udgjorde tons). Regioner, der oplever meget lave priser i sammenligning med EU-gennemsnittet, kan modtage supplerende støtte. Der ydes også støtteforskud for at hjælpe producenter med likviditetsproblemer. Medlemsstaterne har ret til at tilbageholde støttebetalinger til bananer fra plantager, hvis de finder, at den pågældende produktion frembyder miljørisici ( 11 ). EU-budgettets udgifter til banansektoren androg i mio. EUR. 3. Samhandelen med bananer De største bananproducenter i verden er Indien, der tegner sig for 19 % af produktionen (1999-tal) det hele til internt forbrug, og Ecuador (11 % i 1999), hvoraf meget eksporteres og således gør Ecuador til verdens største eksportør. Ca. en fjerdedel af den samlede bananproduktion handles på verdensmarkedet. USA er den største importør, idet den tegner sig for 29 % af den samlede import, tæt fulgt af EU med 27 %. EU-importordninger EU har altid været en stor importør af bananer, normalt fra EU-medlemsstaternes tidligere kolonier, hvor der kun ( 9 ) Kommissionens forordning (EF) nr. 919/94 af 26. april 1994 (EFT L 106 af ). ( 10 ) Kommissionens forordning (EF) nr. 2257/94 af 16. september 1994 (EFT L 245 af ) og (EF) nr. 2898/95 af 15. december 1995 (EFT L 304 af ). ( 11 ) F.eks. gav Kommissionens beslutning nr. 414/2002 af 31. maj 2002 Spanien mulighed for at indstille sådanne støttebetalinger i tre år (EFT L 148 af ). EU s havebrugssektor > 14

15 findes få økonomiske alternativer til banandyrkning. Før 1993 indførte medlemsstaterne indbyrdes afvigende tilgange til markedsadgangen for bananer lige fra en meget åben adgang (for Tysklands vedkommende) til importkontingenter og toldafgifter. EU har siden indførelsen af den fælles markedsordning tilstræbt en retfærdig balance i importen fra de forskellige lande og virksomhedstyper. Aftalen med USA og Ecuador i 2001 satte punktum for den otte år lange»banankrig«. Det er aftalt, at importen senest den 1. januar 2006 vil blive reguleret gennem en ren toldordning. Der gælder følgende importordninger i overgangsperioden: A/B-kontingenter Disse kontingenter er hovedsageligt sammensat af bananer fra Latinamerika med Ecuador, Colombia, Panama og Costa Rica som hovedleverandører (traditionelt benævnt»dollarbananer«). Disse kontingenter giver adgang til import til EU af tons bananer årligt. Dog har alle tredjelande adgang til disse kontingenter, herunder staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS). Sidstnævnte er berettiget til at eksportere toldfrit til EU, mens ikke-avsstater er omfattet af en toldpræference på 75 EUR/ton, hvilket udgør en kraftig reduktion fra den fulde sats på 680 EUR/ton. C-kontingent Inden for rammerne af Lomé-konventionsaftalerne (nu Cotonou-aftalen) og som resultat af historiske bånd til visse EU-medlemsstater har bananproducerende lande blandt AVS-staterne haft præferenceadgang til EU s bananmarked. Producentlandene falder i to hovedgrupper: de vestindiske lande, der traditionelt eksporterer til Det Forenede Kongerige, og de centralafrikanske lande (især Cameroun og Côte d Ivoire), som fortrinsvis forsyner det franske marked. De har ret til at eksportere toldfrit til EU inden for et årligt kontingent på tons. Afbalanceret og stabil leverance Som følge af disse ordninger tegnede dollarbananer sig i 2001 for 63 % af leverancerne til EU-markedet, idet AVS- (18 %) og EU-bananer (19 %) leverede resten. Der kan importeres uden for kontingenterne til en højere toldsats. Everything But Arms (EBA) (»Alt undtagen våben«) Inden for rammerne af EBA-initiativet, der blev godkendt af EU i februar 2001, vil bananer fra de 48 mindst udviklede lande (LDC) i verden have toldfri adgang til EUmarkedet (indfases i perioden ). 4. EU s udvidelse Importkontingenterne vil blive forhøjet for at tage hensyn til det udvidede EU-marked og dermed sikre tilstrækkelige leverancer af bananer til EU-forbrugerne i overensstemmelse med WTO-reglerne. Efterspørgslen i tiltrædelsesstaterne er i kraftig vækst (f.eks. fordobledes forbruget af bananer pr. indbygger i Polen mellem 1993 og 1998, og forbruget fortsætter med at stige). BLOMSTER OG PLANTER Med 6 % af EU s landbrugsproduktion er blomster- og planteeller»prydplante«-sektoren kendetegnet ved dens produkters enorme mangfoldighed fra løg til prydplanter og afskårne blomster. EU s bistand til sektoren sigter mod at fremme en effektiv markedsføring og et produkt af høj kvalitet. 1. Blomster og planter En række facts og tal EU s produktion af blomster og planter omfatter et areal på ca ha, heraf nogle under glas eller anden beskyttende overdækning, og repræsenterer en værdi af ca. 16 mia. ( mio.) EUR årligt. Sektoren vokser i størrelse og værdi. Nederlandene producerer ca. 30 % af EU s prydplanter (regnet i produktværdi) og er desuden en vigtig aktør på verdensplan, specielt hvad angår afskårne blomster og løg (6 mia. EUR). Af andre vigtige producenter kan nævnes Tyskland (16% af EU-produktionen), Italien (15%), Frankrig (14%) og Det Forenede Kongerige (7%). Samhandelen med prydplanter inden for Fællesskabet repræsenterer en værdi af ca. 5 mia. EUR (i 2001). Danske og tyske forbrugere køber mest (80 EUR pr. indbygger/år). EU s havebrugssektor > 15

16 2.»Survival of the fittest«(de bedst egnedes fortsatte beståen) Der er behov for store investeringer for at etablere sig som producent. Der er høje miljørelaterede og andre omkostninger (især arbejdskraft og energi) forbundet med moderne produktion. Kun de bedst ledede virksomheder overlever og vokser. I øjeblikket er der bevilget sektoren en reduceret momssats (under en EU-dækkende aftale) i betragtning af dens omkostningsstruktur. De vigtigste EU-forskrifter for sektoren blev fastlagt i 1968 ( 12 ) og finder anvendelse på levende træer og andre planter, løg, rødder, afskårne blomster og pyntegrønt. Der er opstillet kvalitetsnormer for løg og afskårne blomster. Kvalitetsnormerne omfatter fysiske minimumskendetegn, størrelse/form, præsentation og mærkning. Handelsnormerne skal sikre, at produkterne er mærket korrekt med oprindelse og størrelsesklasse. Der findes ingen økonomisk EU-støtte til blomster- og plantesektoren. Der tildeles ingen støtte til producenter, der foretages ingen interventionsopkøb (opkøb til oplagring), der findes ingen anden prisstøtte, og der ydes ingen eksportsubsidier. Det betyder, at blomster- og plantesektoren i høj grad er udsat for konkurrence på verdensmarkedet. EU er den vigtigste aktør på verdensmarkedet. Det har været nettoeksportør siden 1994, og eksporten repræsenterede i 2001 en værdi af mio. EUR (hovedsageligt planter, blomster og løg). De vigtigste eksportmarkeder er USA, Schweiz og Japan. Hver enkelt schweizer»forbruger«prydplanter for 124 EUR om året og hver enkelt nordmand for 111 EUR! Importen af prydplanter udgør 8% af værdien af EU-produktionen og er undergivet WTO-regler. Med tons og en værdi af ca. 1,24 mia. EUR er importen vokset med knap 75% siden EU er det største verdensmarked for afskårne blomster, og ca. 80% af importen sker på præferencevilkår. Kenya er den største tredjelandsleverandør af afskårne blomster. Er den globale konkurrence hård, iværksættes toldafgifter; det gælder især afskårne blomster. Der træffes desuden særlige kontrolforanstaltninger i tilfælde af pludselige forstyrrelser af EU-markedet. En række specifikke produkter er omfattet af supplerende foranstaltninger; f.eks. er roser og nelliker hidrørende fra Middelhavstredjelande underlagt minimumsindgangspriser inden for rammerne af importkontingenter. Især Israel og Marokko anvender disse ordninger. 4. EU s udvidelse 3. Samhandelen med prydblomster ( 12 ) Rådets forordning (EØF) nr. 234/68 af 27. februar 1968 (EFT L 55 af ). Udvidelsen vil formentlig have en positiv indvirkning på blomster- og plantesektoren, ikke mindst fordi EU-markedet vil vokse med 75 millioner indbyggere. Efterspørgslen efter prydplanter er normalt tæt knyttet til indkomsten pr. indbygger, og den gennemsnitlige indkomst for tiltrædelsesstaternes forbrugere vokser støt. Samtidig vil prydplantesektoren i tiltrædelsesstaterne spille en vigtig rolle med hensyn til at imødekomme den ekstra efterspørgsel, i kraft af at produktionsomkostningerne i det mindste i starten er lavere. Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Landbrug Ansvarlig for publikationen: Eugène Leguen de Lacroix, Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Landbrug. Publikationens indhold forpligter ikke Europa-Kommissionen. Yderligere information indhentes: Rue de la Loi 200, B-1049 Bruxelles Kontor: L-130 4/148A Telefon: direkte linje (32-2) , omstilling (32-2) Fax: (32-2) Telex: COMEU B Internet: Trykt på genbrugspapir KF DA-C Tekst afsluttet i juni 2003

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.11.23 KOM(23) 71 endelig 23/275 (CNS) BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om produktionstendenserne i de forskellige medlemsstater og virkningen

Læs mere

Pesticidkontrol af fødevarer, 1. kvartal 2011. Pesticider i kosten. 1. kvartal 2011. Jens Hinge Andersen DTU Fødevareinstituttet

Pesticidkontrol af fødevarer, 1. kvartal 2011. Pesticider i kosten. 1. kvartal 2011. Jens Hinge Andersen DTU Fødevareinstituttet Pesticidkontrol af fødevarer, 1. kvartal 2011 Pesticider i kosten 1. kvartal 2011 Jens Hinge Andersen DTU Fødevareinstituttet Alle fund af sprøjteresterne er under de sundhedsmæssige grænser, viser resultaterne

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Pesticider i kosten 1. kvartal 2012

Pesticider i kosten 1. kvartal 2012 Pesticidkontrol af fødevarer, 1. kvartal 2012 Pesticider i kosten 1. kvartal 2012 Jens Hinge Andersen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Ingen af de påviste sprøjterester i frugt, grønt og korn udgør

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0826 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0826 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0826 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.12.2004 KOM(2004) 826 endelig. BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.12.2004 KOM(2004) 826 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPAPARLAMENTET OG RÅDET om erfaringerne med de statistiske undersøgelser af

Læs mere

Pesticider i kosten 3. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet

Pesticider i kosten 3. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet Pesticidkontrol af fødevarer, 3. kvartal 2013 Pesticider i kosten 3. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Ingen af de påviste sprøjterester i

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Lanbrug Den 11. juli 2006 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Lanbrug Den 11. juli 2006 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 575 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Lanbrug Den 11. juli 2006 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat

Læs mere

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN 7.6.2008 C 141/27 V (Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN Indkaldelse af forslag 2008 Kulturprogram (2007 2013) Gennemførelse af programaktionerne: flerårige samarbejdsprojekter, samarbejdsaktioner,

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data

Læs mere

Punktgjald Vørunr Vørutekstur Gatt Pct Eind Eind Mvg

Punktgjald Vørunr Vørutekstur Gatt Pct Eind Eind Mvg Kapitel 08 Spiselige frugter og nødder; skaller af citrusfrugter og meloner Bestemmelser 1. Dette kapitel omfatter kun spiselige frugter og nødder. 2. Kølede frugter og nødder tariferes i samme position

Læs mere

Fact Sheet. EU-sektoren for olivenolie. 1. EU er verdens største olivenolieproducent. Olivenoliesektoren i EU. Olivenolie produktet

Fact Sheet. EU-sektoren for olivenolie. 1. EU er verdens største olivenolieproducent. Olivenoliesektoren i EU. Olivenolie produktet Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Landbrug EU-sektoren for olivenolie Fact Sheet Olivenolien er et mangesidigt produkt. I Middelhavslandene har den i generationer både været anset for at være

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.11.2013 COM(2013) 781 final 2013/0387 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode DA DA BEGRUNDELSE

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0106 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0106 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0106 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.2.2013 COM(2013) 106 final 2013/0063 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om handelsordninger

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller

Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller 1. INDLEDNING

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2010

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2010 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.1.2012 KOM(2012) 17 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 24.7.2006 KOM(2006) 410 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af visse medlemsstater

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.3.2011 KOM(2011) 138 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.011 KOM(011) 35 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET anden rapport om frivillig

Læs mere

Del III.12.o SALGSFREMMENDE FORANSTALTNINGER OG REKLAME FOR LANDBRUGSPRODUKTER OG VISSE IKKE- LANDBRUGSPRODUKTER

Del III.12.o SALGSFREMMENDE FORANSTALTNINGER OG REKLAME FOR LANDBRUGSPRODUKTER OG VISSE IKKE- LANDBRUGSPRODUKTER Del III.12.o SALGSFREMMENDE FORANSTALTNINGER OG REKLAME FOR LANDBRUGSPRODUKTER OG VISSE IKKE- LANDBRUGSPRODUKTER Denne formular skal bruges til anmeldelse af statsstøtte til reklame for produkter opført

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2014

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.12.2015 COM(2015) 665 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING

Læs mere

LANDBRUGET I EU. Opfyldelse af samfundets behov og forventninger

LANDBRUGET I EU. Opfyldelse af samfundets behov og forventninger LANDBRUGET I EU Opfyldelse af samfundets behov og forventninger FORORD Mariann Fischer Boel Kommissær for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter Den Europæiske Unions politik for landbrug og udvikling

Læs mere

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 127 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 127 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 127 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-35-00117 / 31537 Den 10. september 2015 MFVM

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 288 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 288 Offentligt Europaudvalget 04-5 EUU Alm.del Bilag 88 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Den 9. januar 05 FVM 64 ORIENTERENDE NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om komitéafstemninger

Læs mere

Punktgjald Vørunr Vørutekstur Gatt Pct Eind Eind Mvg

Punktgjald Vørunr Vørutekstur Gatt Pct Eind Eind Mvg Kapitel 07 Spiselige grøntsager samt visse rødder og rodknolde Bestemmelser 1. Dette kapitel omfatter ikke foderprodukter henhørende under pos. 12.14. 2. Som»grøntsager«i pos. 07.09, 07.10, 07.11 og 07.12

Læs mere

Vejledning om godkendelse af producentorganistioner inden for frugt- og grøntsagssektoren

Vejledning om godkendelse af producentorganistioner inden for frugt- og grøntsagssektoren Vejledning om godkendelse af producentorganistioner inden for frugt- og grøntsagssektoren Januar 2005 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejledning

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets forordning

BILAG. til. Forslag til Rådets forordning EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.1.2014 COM(2013) 943 final ANNEXES 1 to 5 BILAG til Forslag til Rådets forordning om fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i fødevarer

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0678 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0678 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0678 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.9.2013 COM(2013) 678 final 2013/0325 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets

Læs mere

BILAG BILAG IV. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG BILAG IV. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.3.2014 COM(2014) 146 final ANNEX 4 PART 2/2 BILAG BILAG IV Associeringsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater

Læs mere

Den Europæiske Unions Tidende. RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1788/2003. af 29. september 2003. om en afgift på mælk og mejeriprodukter

Den Europæiske Unions Tidende. RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1788/2003. af 29. september 2003. om en afgift på mælk og mejeriprodukter 21.10.2003 L 270/123 RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1788/2003 af 29. september 2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR under henvisning til traktaten om oprettelse af

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0089 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0089 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0089 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.3.2011 KOM(2011) 89 endelig 2011/0042 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af en aftale i form af

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1986L0278 DA 05.06.2003 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden,

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 15. juli 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 15. juli 2015 (OR. en) ådet for Den Europæiske Union Bruelles, den 15. juli 2015 (O. en) 10936/15 ADD 1 AGI 400 STATIS 63 DELACT 95 FØLGESKIVELSE fra: modtaget: 13. juli 2015 til: Jordi AYET PUIGANAU, direktør, på vegne af generalsekretæren

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0018 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0018 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0018 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 27.1.2009 KOM(2009) 18 endelig 2009/0002 (ACC) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse og

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om tilskud til producentorganisationer under markedsordningen for frugt- og grønt 1)

Udkast til bekendtgørelse om tilskud til producentorganisationer under markedsordningen for frugt- og grønt 1) Udkast til bekendtgørelse om tilskud til producentorganisationer under markedsordningen for frugt- og grønt 1) I medfør af 1, stk. 1-5, 1a, stk. 1, 4, stk. 1 og 5 a i lov om administration af Det Europæiske

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1987L0402 DA 01.01.2007 006.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juni 1987 om styrtsikre frontmonterede førerværn

Læs mere

Kapitel 20 Varer af grøntsager, frugter, nødder eller andre planter og plantedele Bestemmelser 1. Dette kapitel omfatter ikke: a) grøntsager, frugter

Kapitel 20 Varer af grøntsager, frugter, nødder eller andre planter og plantedele Bestemmelser 1. Dette kapitel omfatter ikke: a) grøntsager, frugter Kapitel 20 Varer af grøntsager, frugter, nødder eller andre planter og plantedele Bestemmelser 1. Dette kapitel omfatter ikke: a) grøntsager, frugter og nødder, tilberedt eller konserveret på de i kapitel

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 15.6.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 157/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for

Læs mere

Bekendtgørelse om slagtepræmie for kvier, tyre og stude 1

Bekendtgørelse om slagtepræmie for kvier, tyre og stude 1 BEK nr 1547 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 20. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-80181-000246 Senere

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig stilling

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig stilling EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.2.2016 COM(2016) 48 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig

Læs mere

VEJLEDNING om anerkendelse af producentorganisationer og tilskud til driftsprogrammer og driftsfonde indenfor frugt- og grøntsagssektoren.

VEJLEDNING om anerkendelse af producentorganisationer og tilskud til driftsprogrammer og driftsfonde indenfor frugt- og grøntsagssektoren. Vejledning nr. 2. Mkt. 432-15-97 April 1997 VEJLEDNING om anerkendelse af producentorganisationer og tilskud til driftsprogrammer og driftsfonde indenfor frugt- og grøntsagssektoren. Retsgrundlaget for

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0483 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0483 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0483 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 13.7.2004 KOM(2004) 483 endelig 2004/0149 (ACC) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af en

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0121 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0121 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0121 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.3.2014 COM(2014) 121 final 2014/0065 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING om afslutning af den delvise

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. oktober 2009 (OR. en) 11172/09. Interinstitutionel sag: 2009/0002 (ACC) EG 4 AGRI 274 PECHE 163

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. oktober 2009 (OR. en) 11172/09. Interinstitutionel sag: 2009/0002 (ACC) EG 4 AGRI 274 PECHE 163 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. oktober 2009 (OR. en) 11172/09 Interinstitutionel sag: 2009/0002 (ACC) EG 4 AGRI 274 PECHE 163 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Rådets afgørelse om

Læs mere

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF EKSTRAORDINÆRT RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKE-

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF EKSTRAORDINÆRT RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKE- Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1 Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 6. juni 2011 FVM 896 SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF EKSTRAORDINÆRT RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKE-

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

BERETNING FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2016 COM(2016) 618 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN Rapport, der skal understøtte beregningen af den tildelte mængde til Den Europæiske Union, og rapport, der skal

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.6.2003 KOM(2003) 359 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET Rapport om situationen i det portugisiske landbrug

Læs mere

BERIGTIGELSE Ophæver og erstatter dokument KOM(2010) 101 endelig af 17.3.2010 Udskiftning af fodnote 5 og 6 samt bilag 1.

BERIGTIGELSE Ophæver og erstatter dokument KOM(2010) 101 endelig af 17.3.2010 Udskiftning af fodnote 5 og 6 samt bilag 1. DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.7.2010 KOM(2010) 101 endelig /2 BERIGTIGELSE Ophæver og erstatter dokument KOM(2010) 101 endelig af 17.3.2010 Udskiftning af fodnote 5 og 6 samt bilag 1.

Læs mere

Pesticider i kosten 1. kvartal 2016

Pesticider i kosten 1. kvartal 2016 Pesticidkontrol af fødevarer, 1. kvartal 2016 Pesticider i kosten 1. kvartal 2016 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Resultaterne af den danske pesticidkontrol

Læs mere

Kommissionen kræver, at medlemsstaterne skal tilbagebetale 126,7 mio. EUR, som er uretmæssigt afholdt i forbindelse med den fælles landbrugspolitik

Kommissionen kræver, at medlemsstaterne skal tilbagebetale 126,7 mio. EUR, som er uretmæssigt afholdt i forbindelse med den fælles landbrugspolitik IP/09/443 Bruxelles, den 19. marts 2009 Kommissionen kræver, at medlemsstaterne skal tilbagebetale 126,7 mio. EUR, som er uretmæssigt afholdt i forbindelse med den fælles landbrugspolitik Europa-Kommissionen

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16.

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16. BILAG A Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16. APRIL 2003 Det led, der henvises til i artikel 3, stk. 2, skal indsættes

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/EG/da 1

SLUTAKT. AF/CE/EG/da 1 SLUTAKT AF/CE/EG/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN KONGERIGET DANMARK FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND DEN HELLENSKE REPUBLIK KONGERIGET SPANIEN DEN FRANSKE REPUBLIK IRLAND DEN ITALIENSKE REPUBLIK

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 122 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 122 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 04-5 FLF Alm.del Bilag Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 0. januar 05 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

Pesticider i kosten 2. kvartal 2011

Pesticider i kosten 2. kvartal 2011 Pesticidkontrol af fødevarer, 2. kvartal 2011 Pesticider i kosten 2. kvartal 2011 Jens Hinge Andersen DTU Fødevareinstituttet Alle fund af sprøjteresterne er under de sundhedsmæssige grænser, viser resultaterne

Læs mere

Pesticider i kosten 1. kvartal 2013

Pesticider i kosten 1. kvartal 2013 Pesticidkontrol af fødevarer, 1. kvartal 2013 Pesticider i kosten 1. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Ingen af de påviste sprøjterester i

Læs mere

Vejledning om anerkendelse af producentorganisationer. grøntsagssektoren. Juni 2011

Vejledning om anerkendelse af producentorganisationer. grøntsagssektoren. Juni 2011 Vejledning om anerkendelse af producentorganisationer inden for frugt- og grøntsagssektoren Juni 2011 Kolofon Vejledning om anerkendelse af producentorganisationer inden for frugt- og grøntsagssektoren

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0691 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0691 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0691 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.10.2004 KOM(2004) 691 endelig. Forslag til RÅDETS FORORDNING om udvidelse af den endelige antidumpingtold,

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE L 162/10 Den Europæiske Unions Tidende 14.6.2013 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 13. juni 2013 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2011/884/EU om beredskabsforanstaltninger vedrørende ikke tilladt

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Pesticider i kosten 4. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet

Pesticider i kosten 4. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet Pesticidkontrol af fødevarer, 4. kvartal 203 Pesticider i kosten 4. kvartal 203 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-64 Ingen af de påviste sprøjterester i frugt,

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0155 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0155 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0155 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.4.2006 KOM(2006) 155 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN Landbrugets stilling i Den Europæiske

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2013 COM(2013) 776 final 2013/0384 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

Om efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet

Om efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet Om efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet A-kassen LH 4. udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord 3 2. Lande og områder i EØS 3 3. Efterløn ved bopæl og ophold i andet EØS-land 3

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.12.2002 KOM(2002) 741 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilladelse til udbud og levering til direkte konsum af visse vine, der er importeret

Læs mere

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16.

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16. 404 der Beilagen XXII. GP - Staatsvertrag - Anhänge Dänisch (Normativer Teil) 1 von 89 BILAG A Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015.

Vedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juli 2015 (OR. en) 11130/15 ASIM 62 RELEX 633 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10830/2/15 REV 2 ASIM 52 RELEX

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0125 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0125 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0125 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.3.2006 KOM(2006) 125 endelig 2006/0043 (CNS) BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FORELØBIGT UDKAST. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FORELØBIGT UDKAST. Forslag til RÅDETS FORORDNING DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05/10/06 ARBEJDSDOKUMENT FORELØBIGT UDKAST Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Skatteudvalget, Europaudvalget 2004 SAU Alm.del Bilag 24, 2613 - RIA Bilag 4 Offentligt

Skatteudvalget, Europaudvalget 2004 SAU Alm.del Bilag 24, 2613 - RIA Bilag 4 Offentligt Skatteudvalget, Europaudvalget 2004 SAU Alm.del Bilag 24, 2613 - RIA Bilag 4 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 15. oktober

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0635 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0635 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0635 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.11.2009 KOM(2009) 635 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET

Læs mere

Pesticidrester 1. kvartal 2015

Pesticidrester 1. kvartal 2015 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 10, 2016 Pesticidrester 1. kvartal 2015 Andersen, Jens Hinge; Jensen, Bodil Hamborg Publication date: 2015 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS og på Færøerne 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BERETNING TIL BUDGETMYNDIGHEDEN

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BERETNING TIL BUDGETMYNDIGHEDEN KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.1.21 KOM(21) 622 endelig KOMMISSIONENS BERETNING TIL BUDGETMYNDIGHEDEN om de virkninger, som bevægelser i euro/dollar-vekselkursen har på udgifterne

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX SANCO/10123/2014 (POOL/E4/2014/10123/10123-EN.doc) [ ](2014) XXX draft KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX om kravene vedrørende information

Læs mere

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger Økonomisk analyse 27. februar 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0199 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0199 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0199 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 25.3.2004 KOM(2004) 199 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.12.2002 KOM(2002) 758 endelig 2002/0265 (ACC) Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE om handel med visse stålprodukter mellem Det Europæiske Fællesskab

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Pesticidrester i fødevarer resultater for 2004

Pesticidrester i fødevarer resultater for 2004 Pesticidrester i fødevarer resultater for 2004 Indledning Pesticider eller sprøjtemidler er kemiske stoffer, som bliver brugt på marker eller i haver for at bekæmpe ukrudt, beskytte afgrøder mod angreb

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 23.6.2015

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 23.6.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.6.2015 C(2015) 4157 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 23.6.2015 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 28.07.2004 KOM(2004) 524 endelig SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om anvendelsen af artikel 4 og 5

Læs mere

7. Internationale tabeller

7. Internationale tabeller 7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina

Læs mere

Kort vejledning om euroen

Kort vejledning om euroen Kort vejledning om euroen Økonomiske og finansielle anliggender Om euroen Euroen kom til verden i 1999. Den optrådte først på lønsedler og regninger. Den 1. januar 2002 fandt eurosedler og euromønter vej

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 9.12.2016 COM(2016) 784 final 2016/0388 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1388/2013 om åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter

Læs mere

MØDER MELLEM BORGERE

MØDER MELLEM BORGERE Støtteansøgning GD for Uddannelse og Kultur EF-handlingsprogrammet til fremme af aktivt medborgerskab i Europa VENSKABSBYSAMARBEJDE Indkaldelse af forslag GD EAC nr. 25/05 MØDER MELLEM BORGERE Læs indkaldelsen

Læs mere