INDIEN PÅ VEJ UD AF KINAS SKYGGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDIEN PÅ VEJ UD AF KINAS SKYGGE"

Transkript

1 SÅDAN INDIEN PÅ VEJ UD AF KINAS SKYGGE MARKEDER OG MULIGHEDER Viden om markeder er en vigtig forudsætning for vækst og succes. Derfor laver DI aktiviteter, der formidler viden om markeder, muligheder, salg og internationalisering. Et af verdens mest interessante investeringsmål Du kan se mere på marked.di.dk DANSK INDUSTRI H. C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax INDIEN BLIVER VERDENS TREDJE STØRSTE ØKONOMI DI Der er derfor gode grunde til, at danske virksomheder bør interessere sig for potentielle afsætningsmuligheder på det indiske marked. Men hvor stor er købekraften, hvor i landet foregår væksten, inden for hvilke sektorer og hvilke økonomiske og politiske risici eksisterer der, når de ønsker at eksportere eller etablere sig på det indiske marked? Dette er nogle af de spørgsmål, denne folder kaster lys over SERVICE Indien er en økonomi på hastig fremmarch! Efter årtiers selvvalgt isolation træder Indien nu for alvor ind på verdens scene. Vedvarende høje vækstrate åbner i disse år nye muligheder for en befolkning, der oplever voksende købekraft. Udenlandske virksomheder etablerer sig i stigende grad og drager fordel af en veluddannet engelsktalende arbejdskraft. Økonomiske prognoser spår at den indiske økonomi allerede om få år bliver større end den franske. Og i 2040 vil den indtage en position som verdens tredje største økonomi kun overgået af USA og Kina.

2 INDIEN - PÅ VEJ UD AF KINAS SKYGGE Et af verdens mest interessante investeringsmål Juni 2005

3 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Rikke Beckmann Danielsen og Anders Kjøller Tryk: DI ISBN:

4 Fokus på Indien Danmark er en af verdens mest konkurrencedygtige økonomier. Denne position er bl.a. nået, fordi danske virksomheder til stadighed omstiller sig til nye markedsbetingelser. I fremtiden skal vi ikke blot handle med vores europæiske naboer. Væksten vil ikke komme fra de europæiske eksportmarkeder, men må i stigende grad opdyrkes i de nye vækstøkonomier som Brasilien, Rusland, Indien og Kina - de såkaldte BRIC lande. Denne publikation sætter fokus på Indien, - et land der siden begyndelsen af 1990erne har oplevet en rivende økonomisk udvikling. Indien er således ved at træde ud af Kinas skygge og byder på mange kommercielle muligheder for danske virksomheder. Indien, - på vej ud af Kinas skygge giver et overblik over den økonomiske udvikling i landet og sammenfatter udviklingen i Danmarks eksport til og investeringer i Indien. Der tegnes et billede, af de økonomiske muligheder Indien byder på samt en vurdering af potentielle risici og begrænsninger på det indiske marked. Juni 2005 Jørgen K. Hansen Direktør, DI international 3

5 4

6 Indhold Hovedpointer.. 7 Indien - den næste økonomiske højdespringer?. 9 Indiens integration i den globale økonomi.. 12 Danmarks kommercielle relationer med Indien. 14 Hvad med korruption og andre risici? 17 Eksport og etablering på det indiske marked.. 19 Westrup A/S - en succesfuld etablering i Indien!. 29 DI International Business Development (DIBD) - sådan udnytter din virksomhed mulighederne i Indien

7 6

8 På jagt efter kommercielle muligheder i Indien - hovedpointer Kommercielle muligheder - sammenligning af makroøkonomiske nøgletal Indien vurderes at været et af de mest interessante vækstmarkeder i fremtiden. Udviklingen i Indien har mange sammenfald med udviklingen i Kina - blot ti år forskudt. Væksten har været meget høj i Indien de sidste ti år, og intet tyder på en økonomisk afmatning i den nærmeste fremtid. Købekraften er på niveau med købekraften i Kina i DI skønner, at der findes 4 mio. forbrugere i Indien med en købekraft over USD. Andre estimater finder, at antallet er større. Den indiske befolkning ventes i 2030 at overstige størrelsen på den kinesiske befolkning. Væksten finder sted omkring New Delhi, Mumbai og i korridoren mellem Bangalore og Chennai. Servicesektoren er lokomotivet i den indiske økonomi, men også industrien har stor betydning for den indiske økonomi. Indien integreres i stigende grad i den globale økonomi, men tidligere tiders protektionistiske politik slår stadig igennem. Indiens andel af verdenshandlen er stigende, ligesom Indien i stadig større omfang er mål for udenlandske investeringer. Dansk eksport til Indien Danmarks eksport til Indien er fordoblet siden 2002 og udgør 2 mia. kr., hvilket svarer til eksporten til lande som Tjekkiet og Singapore. Dansk eksport til Indien ligger på niveau med de øvrige EU lande. Den danske eksport til Indien består hovedsageligt af maskiner og medicinal varer. Danske investeringer i Indien er vokset siden slutningen af 1990erne. 7

9 Risici forbundet med det indiske marked Virksomheder, der agerer på det indiske marked, skal være opmærksomme på omfanget af korruption. Politiske, økonomiske og finansielle risici har samme omfang som i de øvrige BRIC lande. Eksport og investering Vilkårene for dansk eksport til Indien er fortsat præget af høje toldsatser. Indien vurderes at være et af de mest interessante mål for investeringer på grund af gunstige produktionsvilkår i form af højt uddannet engelsktalende arbejdskraft kombineret med relative lave lønomkostninger. Begrænsninger i forhold til udenlandske investeringer består bl.a. i en utilstrækkelig infrastruktur, tungt bureaukrati og dårlig beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. 8

10 Indien - den næste økonomiske højdespringer Indien er på vej ud af Kinas skygge. Siden begyndelsen af 1990erne har Indien oplevet imponerende vækstrater. Denne udvikling hænger sammen med en omfattende reformproces, der har liberaliseret den indiske økonomi og i stigende grad integrerer Indien i verdensøkonomien. På mange områder oplever Indien den samme udvikling som Kina, blot tidsmæssigt forskudt grundet reformprocessens senere iværksættelse. Indien fremstår som et af de mest interessante fremtidige vækstmarkeder, hvilket åbner nye kommercielle muligheder for danske virksomheder. Den økonomiske vækst de seneste ti år overgås kun af ganske få andre økonomier. Væksttempoet i den indiske økonomi forventes at fortsætte i den nærmeste fremtid. De seneste prognoser indikerer, at den økonomiske vækst i 2005 og 2006 vil udgøre henholdsvis 7,1 pct. og 6,6 pct. På lang sigt vil den økonomiske vækst i Indien ikke blot få stor betydning for Indien, men også for verdensøkonomien. Økonomiske fremskrivninger forudser, at den indiske økonomi i 2025 vil være større end den tyske, og ti år senere ventes Indien at være verdens tredje største økonomi kun overgået af USA og Kina. I takt med den økonomiske vækst er befolkningens købekraft vokset. Indiens udgangspunkt var meget lavt, men siden 1990 har Indien oplevet en fordobling af købekraften. Dog lever en stor andel af den indiske befolkning stadig under fattigdomsgrænsen. Købekraften i Indien er på niveau med Kinas i Der findes en meget velstående overklasse med høj købekraft, som suppleres med en hastigt voksende middelklasse, der gradvist bliver købedygtige forbrugere. På nuværende tidspunkt estimerer DI, at antallet af købedygtige forbrugere i Indien er omkring 4 mio., hvilket er et konservativt skøn. Dog peger andre kilder på, at antallet af købedygtige forbrugere er højere. Et andet aspekt, der bør fremhæves, er antallet af indiske forbrugere. Indiens befolkning har rundet en milliard og vokser stadig dog med en faldende vækstrate. Befolkningsprognoser peger på, at befolkningen i 2030 vil overstige Kinas for derefter at stabilisere sig omkring 1,5 mia. mennesker. Hovedparten af Indiens befolkning bor fortsat i landområderne, men migrationen til byerne er stigende. 9

11 Høj vækst og næsten ufattelig stor befolkning i Indien - Udvalgte økonomiske nøgletal for Indien sammenlignet med de øvrige BRIC lande Indien Kina Brasilien Rusland BNP (mia. USD), , ,8 492,3 433,4 Vækst (pct.), ,0 9,1-0,2 7,3 Gns. årlig vækst i pct. ( ) 6,1 9,3 2,6 0,1 Befolkning (mio.) Købekraft * (USD) Mio. købedygtige forbrugere** (mio.) 3,7 24,5 13,4 11,5 Fattigdom*** (pct.) Kilde: Verdensbanken, World Development Indicators samt DI beregninger Note: * Købekraft måles ved det købekraftskorrigerede BNI per capita i USD ** mio. borgere med en indkomst over USD *** pct. af befolkningen der lever for under 1 USD pr. dag (PPP) Indien - et vækstlokomotiv - årlig vækst i BNP, pct. 8,0 6,0 4,0 2,0 0, Kilde: Verdensbanken, World Development Indicators Verdens største økonomier i 2010, 2020 og BNP i mia. USD, USA Japan Kina Tyskland Indien Brasilien Kilde: Goldman Sachs 10

12 Hvor finder den høje vækst sted? Indien er præget af meget store økonomiske og regionale forskelle. Den økonomiske vækst er koncentreret omkring de store bycentre, hvorfor købekraften særligt vokser der. Indiens tre vækstregioner er den vestlige region med Mumbai som center, hovedstaden New Delhi i nord samt det regionale højvækstområde i korridoren fra Bangalore til Chennai i det sydlige Indien. I hvilke sektorer finder væksten sted? Der er høj økonomisk aktivitet inden for alle sektorer i Indien, men særligt servicesektoren fungerer som vækstlokomotiv i den indiske økonomi. Servicesektorens andel af BNP er siden midten 1980erne vokset fra knapt 40 pct. til i dag at udgøre over halvdelen af den samlede produktion. Den gennemsnitlige vækst i servicesektoren har de seneste 5 år været på 7,6 pct. Dette skyldes hovedsageligt udviklingen af en stærk IT servicesektor, hvor flere store indisk ejede IT virksomheder er vokset frem. Industrien har stadig stor betydning for den indiske økonomi og har gennem en længere periode udgjort 25 pct. af Indiens økonomi. Industrien gennemfører for tiden omfattende omstruktureringer i form af privatisering af de statsejede virksomheder og sektorvise liberaliseringer. Landbrugssektorens rolle er naturligt nok mindsket over de senere år som følge af den hastige økonomiske udvikling. Dog er 67 pct. af Indiens arbejdsstyrke stadig beskæftiget i landbrugssektoren. Servicesektoren på fremmarch - Sektorvise forskydninger i økonomien Indien Kina Andel af BNP i - landbrug - industri - service mv Andel af beskæftigelse i - landbrug - industri - service mv Andel af befolkning i byer Kilde: Verdensbanken, World Development Indicators 11

13 Indiens integration i den globale økonomi Hidtil har Indien ikke i samme grad som andre asiatiske lande taget del i den økonomiske globalisering. Det er dog under hastig forandring, og i dag integreres Indien i stadigt stigende grad i den globale økonomi i form af voksende udenrigshandel og et stigende omfang af investeringer i Indien. Der er foretaget en række handelspolitiske liberaliseringer. Senest er alle kvantitative restriktioner på import blevet fjernet for at leve op til WTO forpligtelser. Toldsatserne er gennem en årrække blev reduceret, men er fortsat høje sammenlignet med de øvrige BRIC lande. Ligeledes er lovgivningen relateret til udenlandske investeringer blevet liberaliseret betydelig, således at der i dag kun eksisterer få begrænsninger. Udenrigshandel De økonomiske reformer har bidraget til vækst i den indiske udenrigshandel. Inden åbningen af økonomien udgjorde udenrigshandlen knap 16 pct. af BNP. Dette er i dag mere end fordoblet, hvor udenrigshandlen er vokset til 33 pct. af BNP i Indiens handel som andel af BNP er i dag på samme niveau som i Brasilien og Rusland. Trods denne stigning repræsenterer Indiens udenrigshandel fortsat kun 1 pct. af den samlede verdenshandel. Andelen af Indiens udenrigshandel, der stammer fra varer, er uforandret, hvorimod væksten i Indiens udenrigshandel kommer fra tjenesteydelser. Indiens eksport af tjenesteydelser er således vokset med gennemsnitlig 14 pct. om året i 1990erne, hvilket hovedsageligt skyldes den hastigt voksende eksport af IT relaterede tjenesteydelser. Udenrigshandel får større og større betydning - Udenrigshandel som andel af BNP, Kilde: Verdensbanken, World Development Indicators 12

14 Udenlandske investeringer Liberaliseringen af den indiske økonomi har nået et omfang, der på flere områder gør Indien til et attraktivt investeringsmål. De udenlandske investeringer har stigende betydning for den økonomiske vækst i Indien og har bidraget til landets integration i den globale økonomi. I begyndelsen af 1990erne kunne 3 pct. af Indiens eksport henføres til udenlandsk ejede virksomheder, hvilket i 2002 var steget til knapt 10 pct. Sammenlignet med de øvrige BRIC lande er de udenlandske investeringers betydning for økonomien dog fortsat mindre. Tidligere tiders meget protektionistiske politik slår stadig igennem både i forhold til den årlige tilstrømning samt den akkumulerede beholdning af udenlandske investeringer. Den årlige tilstrømning af udenlandske investeringer til Indien er gennem 1990'erne vokset fra et meget lavt niveau til at udgøre 3,4 mia. USD i Den akkumulerede beholdning af udenlandske investeringer udgjorde 5,1 pct. af BNP i 2002, det er mindre end de udenlandske investeringers andel af den samlede produktion i f.eks. Kina. Denne forskel skyldes reformprocessens senere iværksættelse i Indien i forhold til Kina, en politik overfor udenlandske investeringer der tidligere var restriktiv samt det forhold at Kina særligt har søgt at tiltrække kapitalintensiv eksportorienteret produktion. Dette betyder ikke, at udenlandske virksomheder ikke har vist det indiske marked interesse. Udenlandske virksomheder har i stor stil outsourcet opgaver til indiske virksomheder. Men outsourcing resulterer ikke i udenlandske investeringer. Tidligere tiders protektionistiske politik slår stadig igennem - Udenlandske direkte investeringer i pct. af BNP, gns ,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Kina Brasilien Rusland Indien Kilde: Verdensbanken, World Development Indicators De udenlandske investeringer vokser - Indadgående FDI i mia. USD 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Kilde: UNCTAD 13

15 Danmarks kommercielle relationer med Indien Danmarks kommercielle relationer med Indien er blevet udbygget de senere år. Samhandlen er vokset betydeligt, og de danske investeringer i Indien er voksende. Dette afsnit giver et overblik over Danske virksomheders aktiviteter relateret til det indiske marked i form af en analyse af samhandlen og omfanget af investeringer. Danmarks eksport til Indien Danmarks eksport til Indien er fordoblet de seneste år og udgjorde to mia. kr. i Eksporten til Indien fordeler sig på fem hovedvaregrupper, som tilsammen udgør 96 pct. af eksporten. Med ganske få undtagelser er den danske eksport inden for alle varegrupper enten uforandret eller voksende. Eksporten af maskiner udgør mere end halvdelen af Danmarks samlede eksport og er i vækst. Hertil kommer at også eksporten af kemiske produkter, herunder medicin, spiller en stor rolle (22 pct.) Eksporten af denne varetype er også i vækst. Størst relativ vækst i eksporten findes inden for varegrupperne råvarer og halvfabrikata. Fordobling af dansk eksport - Danmarks eksport til Indien, (mio. kr.) Kilde: Danmarks statistik 14

16 Hvilke varer eksporterer danske virksomheder? - Danmarks største eksportartikler til Indien fordelt på varegrupper, mio. kr. Maskiner 1030,3 Kemiske produkter, herunder medicin Bearbejdede varer / halvfabrikata Råstoffer 172,2 138,9 432,9 Mio.kr Mio.kr Øvrige bearbejdede varer 94,2 0,0 200,0 400,0 600,0 800,0 1000,0 1200,0 Kilde: Danmarks Statistik Vurderes udvalgte EU landes eksport til Indien i forhold til samme landes totale eksport fremgår det, at den danske eksport til Indien er på niveau med de europæiske lande, Danmark normalt sammenlignes med. I den sammenhæng springer Storbritanniens eksport til Indien i øjnene. Landets eksport ligger over niveauet for de øvrige EU landes, hvilket bl.a. må tilskrives historiske bånd. Danmarks eksport til Indien på niveau med andre europæiske landes - pct. af landets samlede eksport 1,4 1,2 1,0 0,8 0, ,4 0,2 0,0 Storbritannien Sverige Finland Tyskland Danmark Holland Spanien Kilde: Eurostat samt DI beregninger 15

17 Danmarks import fra Indien Betragtes udviklingen i Danmarks import fra Indien er billedet sammenfaldende med udviklingen i eksporten. Importen er fordoblet over de sidste ti år og udgjorde 2,4 mia. kr. i Dette betyder, at Danmark har et mindre handelsunderskud i samhandlen med Indien. Den danske import fra Indien består hovedsageligt af beklædning, tekstiler og kemiske produkter. Disse varegrupper udgør tilsammen ca. 60 pct. af importen. Den indiske reformproces afspejler sig også i sammensætningen af den danske import, fordi reformprocessen har også åbnet op for, at Indien fungerer som produktionsbase for udenlandske bilproducenter. Danmark har således en stigende import af køretøjer fra Indien. Danmarks største importartikler fra Indien (mio. kr.) Beklædning 911,9 Køretøjer Tekstilvarer 121, Kemiske produkter 191, Kilde: Danmarks statistik Danske udenlandske investeringer De danske investeringer i Indien er fortsat beskedne, men er siden slutningen af 1990erne vokset. Danske udenlandske investeringer - danske udenlandske investeringer i BRIC landene (mio. kr) Rusland Indien Kina Brasilien Kilde: UNCTAD, FDI Country Profiles 16

18 Hvad med korruption og andre risici? Omfanget af de politiske og økonomiske risici på et marked er afgørende for virksomheders investeringsbeslutning, da disse risici øger usikkerheden omkring investeringens forrentning. De politiske og økonomiske risici består af en bred vifte af faktorer, f.eks. omfanget af korruption, politiske risici såsom ekspropriering, nationalisering mv. samt økonomiske og finansielle risici. Hertil kommer de ansattes sikkerhed, hvilket også skal tages i betragtning. Risici forbundet med et marked kan måles ud fra en række faktorer, der kan sammenfattes i hhv. politiske, økonomiske og finansielle risikovurderinger. For at få et samlet indtryk af risiciene forbundet med det indiske marked, er det såkaldte ICRG (International Country Risk Guide) risikoindeks et relevant udgangspunkt. ICRG sammenvejer den politiske, økonomiske og finansielle risiko på et givent marked. De politiske, økonomiske og finansielle risici i Indien vurderes ifølge ICRG at være på niveau med risiciene i Rusland, Kina og til dels Brasilien. En yderligere risikofaktor, der har stor betydning for danske virksomheders evne til at agere på udenlandske markeder, er omfanget af korruption. Ifølge Transparency Internationals korruptionsindeks er korruption ganske udbredt i Indien. Dette skyldes, at Indien fortsat er et meget reguleret samfund med et omfattende bureaukrati. Korruptionen er bl.a. udbredt i forbindelse med udstedelse af tilladelser. Korruptionen kan også henføres til et forvredet ejendomsmarked, hvor der er stor usikkerhed om ejendomsretten. Transparency International placerer således Indien på en 90. plads sammen med Rusland, hvorimod Kina placeres på en 71. plads ud af 145 lande. Samlet politisk, økonomisk og finansiel risikovurdering af Indien Land / risici Politisk risiko Økonomisk risiko Finansiel risiko Brasilien 67,0 34,5 33,5 Rusland 68,5 39,5 42,5 Indien 64,0 35,5 44,5 Kina 70,5 39,0 44,5 Danmark 86,5 43,0 43,5 Kilde: Note: International Country Risk Guide, Politiske risici måles på en skala fra 1 til 100. Økonomiske og finansielle risici måles på en skala fra 1 til er den højeste risici. Jo højere værdi, jo lavere risiko. 17

19 Virksomheder skal være opmærksomme på korruption - Omfanget af korruption i Indien og de øvrige BRIC lande ,5 3,9 3,4 2,8 2,8 Danmark Brasilien Kina Indien Rusland Kilde: Transparency International, 2004 Note: Skalaen går fra 0 til 10, med 10 som det bedste. 18

20 Eksport og etablering på det indiske marked Handelspolitiske forhold har afgørende betydning for danske virksomheders muligheder for eksport og etablering på det indiske marked. Der redegøres kortfattet om de væsentligste multilaterale og bilaterale aftaler Indien har indgået. Endvidere omhandler afsnittet de væsentligste handelshindringer danske eksportører møder på det indiske marked. Desuden belyses investeringsklimaet i Indien ud fra en række relevante indikatorer for investering og etablering i Indien. Det juridiske system i Indien har ligeledes betydning for etablering, hvorfor de væsentligste juridiske forhold beskrives afslutningsvis. Handelspolitik Indiens medlemskab af Verdenshandelsorganisationen, samarbejdsaftalen med EU samt udsigten til etablering af en frihandelsaftale mellem Indien og Kina er de handelspolitiske forhold, som har størst betydning for dansk erhvervsliv. Verdenshandelsorganisationen (WTO) Indien har været medlem af WTO siden organisations oprettelse i 1995 og har status som udviklingsland. Dette indebærer bl.a. at Indien er optaget på lempeligere vilkår og har en række overgangsordninger. Samarbejdsaftale mellem EU og Indien Koordineringen af de bilaterale handelsrelationer mellem EU og Indien er baseret på en samarbejdsaftale indgået i 1993, der omfatter handel, økonomi, investeringer, standarder, IPR, forsknings- og teknologisk udvikling samt udviklingsbistand m.fl. Der eksisterer arbejdsgrupper på hvert af disse områder. Samarbejdet mellem EU og Indien er blevet udvidet yderligere med "EU-India Enhanced Partnership" i Senest har EU Kommissionen i 2004 fremsat forslag om etablering af et strategisk partnerskab med Indien, der har til formål at styrke de kommercielle relationer yderligere. Endvidere findes der samarbejdsaftaler mellem Indien og EU på følgende områder: EU-India Trade and Investment Development Programme Initiativ der har til formål at understøtte handels- og investeringspolitiske reformer med henblik på at fremme samhandel og investeringer mellem EU og Indien. Toldsamarbejdsaftale EU og Indien indgik i 2004 en toldsamarbejdsaftale (EU-India Customs Cooperation Agreement). Aftalen har til formål at forenkle toldprocedurer og skabe handelslettelser på toldområdet i overensstemmelse med internationale standarder. Aftalen indebærer, bl.a. at der etableres en fælles toldsamarbejdskomite, som bistår med informationsudveksling og undersøgelser af toldspørgsmål mellem EU og Indien. 19

21 Samarbejdsaftale inden for forskning og teknologisk udvikling EU og Indien indgik i 2001 en aftale om samarbejde inden for videnskab og teknologi. Denne aftale har til hensigt at fremme samarbejdet på forskningsområdet, hvilket bl.a. indebærer at indiske virksomheder og forskningsinstitutter nu har adgang til at deltage i EU finansierede forsknings- og udviklingsprojekter under EU's rammeprogrammer. EU og Indien har tillige indgået sektorspecifikke aftaler på tekstil- og sukkerområdet. Forhandlinger pågår omkring indgåelse af en søfarts- og shippingaftale. Regionale initiativer South Asian Association for Regional Co-operation (SAARC) Indien er medlem af SAARC, der har til formål at fremme økonomisk udvikling og nedbringelse af fattigdom i Sydasien. Der er forslag om at danne et sydasiatisk frihandelsområde (SAFTA) fra januar 2006 med henblik på etablering af en toldunion i Denne plan er dog betinget af en positiv udvikling mellem Indien og Pakistan. Forslag om frihandelsaftale mellem Indien og Kina Indien og Kina har i foråret 2005 indledt en dialog om etablering af et frihandelsområde samt indgåelse af en samarbejdsaftale mellem de to lande. Der er nedsat en embedsmandsgruppe, som har fået mandat til at identificere konkrete samarbejdsområder. Disse initiativer har en længere tidshorisont, men vil, såfremt de realiseres, øge den intra-asiatiske samhandel med forhøjet velstand til følge. Dette vil på sigt åbne nye afsætningsmuligheder for danske virksomheder, der er etableret i Indien til også at omfatte afsætning til det kinesiske marked fra Indien. Eksport til Indien Indien er fortsat et svært tilgængeligt marked for danske eksporterende virksomheder. De indiske myndigheder fører en restriktiv importpolitik, der beskytter indenlandsk produktion gennem opretholdelse af høje toldsatser. Indien har forpligtet sig til at afvikle alle kvantitative importbegrænsninger og nedbringe toldsatserne. Importkvoterne er blevet afviklet, og toldsatserne er blevet forenklet. Toldsatserne er ligeledes blev reduceret betydeligt, men forbliver fortsat høje i international sammenhæng. I 1991 var den højeste toldsats 355 pct., men er siden reduceret til 25 pct. i

22 Toldsatser i BRIC landene - generelle toldsatser i pct., 2001 Generelle toldsatser Brasilien Rusland Indien Kina Simpel gennemsnitlig toldsats (pct.) 14,9 9,9 31,0 15,1 Vægtet gennemsnitlig toldsats (pct.) 9,9 8,4 21,0 12,8 Kilde: Verdensbanken, World Development Indicators Note: Tallene for Brasilien og Rusland er fra De ovennævnte satser er gennemsnitlige toldsatser. Den specifikke toldsats eksportører møder afhænger af produktets type og varierer betydeligt. Den samlede specifikke toldsats fremkommer ved en kombination af MFN toldsatsen (Most Favoured Nation), en tillægstold på forbrugsvarer samt en straftold. MFN toldsatsen er den told, der på ikke diskriminerende vis pålægges importerede varer under WTO's betingelser. Indien operer herudover med en tillægstold (Special Additional Duty) på 4 pct., som bliver pålagt nogle importerede forbrugsgoder og i nogle tilfælde også en straftold (Countervailing Duty) på 16 pct. Eksportører kan finde de specifikke toldsatser på EU's Market Access Database på følgende website: Eksempler på specifikke toldsatser for en række varer, som vejer tungt i den danske eksport til Indien, fremgår af nedenstående tabel. Specifikke toldsatser for udvalgte produkttyper Produkttype Toldsatser Samlet MFN* ADDL / toldsats CVD Mejeriprodukter 40 % Fritaget 40,0 % Metalaffald 10 % 16 % 27,6 % Medicin / insulin 20 % Fritaget 20,0 % Medicin / øvrig 20 % 16 % 39,2 % Enzymer 15 % 16 % 33,4 % Glasfiber 15 % 16 % 33,4 % Motorer 15 % 16 % 33,4 % Elmotorer / generatorer 15 % 16% 33,4 % Maskiner 15 % 16 % 33,4 % Telekommunikation Fritaget 16 % 16,0 % Medicinske præcisionsinstrumenter og apparater Fritaget 16 % 16,0 % Kilde: Anm. EU Kommissionen, DG Trade, Market Access Database, Applied Tariffs Database MFN = Most Favoured Nation, ADDL = Special Additional Duty, CVD = Countervailing Duty * WTO s MFN begreb dækker over det forhold, at såfremt et medlemsland tildeler et andet medlemsland lavere toldsatser, resulterer det i at samme handelsbetingelser tildeles alle øvrige medlemslande. 21

23 Sektorvise liberaliseringer er undervejs og i dag kan en lang række kapitalgoder, råvarer og komponenter, der indgår i indenlandsk produktion, importeres frit. Virksomheder, som eksporterer hele produktionen, kan få importlicens til alle nødvendige varer. Indien fastholder andre importrestriktioner og kræver fortsat importlicens til et antal produkter. Nogle varer er omfattet af importforbud pga. sundhedshensyn. Andre varer må fortsat kun indføres af statslige handelshuse, hvilket handler om olie, benzin, samt en lang række basisfødevarer. Endelig kræves der fortsat importlicens for ca. 500 varer, hvilket gælder for en række landbrugs- og forbrugsvarer, elektriske og kemiske produkter m.fl. Både toldsatser og kravet om importlicenser er under gradvis afvikling. Imidlertid gør de indiske myndigheder stadig aktivt brug af andre importrestriktioner. Eksempelvis er kravene til afprøvning, mærkning og certificering af en række produkter blevet øget, hvilket ses som en importrestriktion. Endvidere er Indien det land, der flest gange har iværksat anti-dumping procedurer. Således har Indien pålagt anti-dumping told på adskillige varer med EU som oprindelsesland. Endvidere skal eksporterende virksomheder være opmærksomme på, at eksport til Indien kan være underlagt eksportrestriktioner. I EU er eksportkontrollen reguleret af fælles regler, der berører dansk produktion inden for blandt andet kommunikationsudstyr, elektronik, produktions- og procesudstyr og udstyr inden for den kemiske og biologiske sektor. Investering og etablering i Indien Det indiske investeringsklima har ligeledes stor betydning for danske virksomheder der har eller påtænker aktiviteter i Indien. I nedenstående afsnit belyses investeringsklimaet i Indien ud fra en række indikatorer af relevans i forbindelse med investering og etablering i Indien. Hvor er fordelene ved Indien? Tilliden til Indien som interessant investeringsmål er vokset betydeligt i takt med de økonomiske liberaliseringer. Indien vurderes at været et af de mest interessante mål for investeringer kun overgået af Kina og USA i følge konsulentvirksomheden A.T. Kearney. Indien byder på gunstige produktionsforhold i form af et lavt omkostningsniveau. En indikator for omkostningsniveauet er lønomkostningen til hhv. ingeniører, faglærte og ufaglærte arbejdere. Sammenlignes lønomkostningerne i Indien med de øvrige BRIC lande, fremstår Indien særdeles attraktiv. Eksempelvis er lønomkostningen til en ingeniør i Mumbai er halv så stor som en tilsvarende ingeniør i Shanghai. Lønomkostningen til faglærte arbejdere er også betydelig mindre i Indien end i Kina. For ufaglært arbejdskraft udgør lønomkostningen i Mumbai kun en 1/3 af niveauet i Shanghai. En undersøgelse foretaget af Verdensbanken peger på, at arbejdskraftproduktiviteten er lavere i Indien sammenlignet med Kina, men da lønningerne er væsentlig lavere vurderes Indien at være konkurrencedygtig inden for arbejdskraftin- 22

24 tensivproduktion. I en opgørelse af den økonomiske frihed adskiller BRIC landene sig ikke væsentligt fra hinanden. Indien og Kina placeres dog lidt højere end Rusland. Gunstige produktionsforhold i Indien - udvalgte indikatorer med relevans for produktion i Indien Indien Kina Brasilien Rusland Danmark Indeks for økonomisk frihed, 1-5 3,53 3,46 3,25 3,56 1,76 Verdensrangliste, økonomisk frihed* Arbejdsomkostning, for ingeniører, USD** Arbejdsomkostning, for faglærte arbejdere, USD** Arbejdsomkostning, for ufaglærte arbejdere, USD** Arbejdstid for faglærte arbejdere, timer / uge Selskabsskat (max.) 36,8 30,0 25,0 24,0 30,0 Kilder: Note: Index of Economic Freedom, UBS * Indeks for økonomisk frihed, 1 svarer til den højeste grad af frihed. Indekset er en sammenvejning af liberal handelspolitik, offentlig sektors størrelse, omfanget af intervention i økonomien, monetær politik, kapitalstrømme og direkte udenlandske investeringer, liberal finansiel sektor, løn og prisdannelse, ejendomsrettigheder, regulering samt størrelse på den sorte økonomi. ** Arbejdsomkostning i hhv. Mumbai, Shanghai, Rio, Moskva og København. Indien vurderes blandt de mest interessante investeringslande - A.T. Kearney's FDI Confidence Index, 2004 Kina (1) Indien (3) Rusland (11) Brasilien (17) 0 0,5 1 1,5 2 2,5 Kilde: Anm: A.T. Kearney Skala fra 0 til 3, hvor 0 er lav tillid og 3 angiver høj tillid Tal i parentes indikerer placering fra 1 til 25, 1 bedst. De faktorer, som fremhæves for Indiens vedkommende i sammenligning med Kina, er: Højtuddannet arbejdskraft Indien fremhæves særligt for sin veluddannede engelsktalende arbejdskraft, som i kombination med et relativt lavt omkostningsniveau placerer Indien blandt de mest lovende investeringslande. IT, telekommunikation samt servicerelaterede funktioner har drevet den økonomiske vækst i Indien. Senest har udenlandske virksomheder også etableret lokale forsknings- og udviklingscentre inden for IT, telekommunikation og medicinsk forskning. 23

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Tue Robi Jensen (trj@di.dk) side 2 indiske nøgletal. side 3 økonomiske udsigter. side 3 udvikling i vækstskøn. side 4 valutakurs

Tue Robi Jensen (trj@di.dk) side 2 indiske nøgletal. side 3 økonomiske udsigter. side 3 udvikling i vækstskøn. side 4 valutakurs DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på opinion.di.dk > konjunktur&nøgletal Markedsfokus på Indien bliver hver måned opdateret

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Markedsfokus på Finland

Markedsfokus på Finland Markedsfokus på Finland August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Tocifret milliardbeløb i vente for dansk eksport

Tocifret milliardbeløb i vente for dansk eksport Oktober 2013 Tocifret milliardbeløb i vente for dansk eksport til USA Af konsulent Kathrine Klitskov, kakj@di.dk og Afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, pth@di.dk USA er en vigtig samhandelspartner

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

Markedsfokus på Spanien

Markedsfokus på Spanien Markedsfokus på Spanien August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

TYSKLAND SOM EKSPORTMARKED

TYSKLAND SOM EKSPORTMARKED DANISH DESK TYSKLAND SOM EKSPORTMARKED Tyskland er Danmarks største handelspartner. Ca. en femtedel af både den danske import og eksport sker inden for rammerne af den dansk-tyske samhandel. (kilde: Udenrigsministeriet

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Kommunerne trodser regeringen på børnepasningsområdet

Kommunerne trodser regeringen på børnepasningsområdet D Indsigt Nummer 3 14. februar 27 Kommunerne trodser regeringen på børnepasningsområdet af Chefkonsulent Steen Nielsen, snn@di.dk 5 9 Europæiske arbejdstagere søger uden om Danmark Selvom Danmark har akut

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

IPR & Kina. Intellectual property rights in China

IPR & Kina. Intellectual property rights in China IPR & Kina Intellectual property rights in China Henrik Tørnquist Vækstkonsulent / IPR Coach Væksthus Hovedstadsregionen ht@vhhr.dk Agenda Kina som det var engang. Udvikling og retning Kina i dag Hvad

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Polen

Dansk økonomi Eksportanalyse: Polen Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 1. november

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 17. november

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Afgørelse af tvister i internationale kontraktforhold. - et overblik

Afgørelse af tvister i internationale kontraktforhold. - et overblik Afgørelse af tvister i internationale kontraktforhold - et overblik Indhold Værnetings- og voldgiftsaftaler Forskelle Fordele og ulemper Voldgiftsaftaler Voldgiftsinstitutter eller voldgiftslov (ad hoc

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2012

Kvartalsstatistik nr.1 2012 nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

TYRKIET. Vækstmotor for danske virksomheder?

TYRKIET. Vækstmotor for danske virksomheder? TYRKIET Vækstmotor for danske virksomheder? Myter og misforståelser om Tyrkiet Skovsnegl og tørklæde Islamisk stat Myter og misforståelser om Tyrkiet En del af Mellemøsten Istanbul hovedstad ANKARA Myter

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE 18. oktober 2002 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE MULTINATIONALE VIRKSOMHEDER Cirka en tredjedel af al handel til og fra USA er intern

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

NORDEKON MASTERCLASS

NORDEKON MASTERCLASS NORDEKON MASTERCLASS To dages kursus i hvordan du etablerer virksomhed i Afrika PROGRAM OG KURSUSINDHOLD Dette kursus giver indsigt i Afrika og skitserer forskellige forretningsmuligheder. Vi fokuserer

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

DI præsentation 04.05.2010

DI præsentation 04.05.2010 DI præsentation 04.05.2010 Præsentation af Universal Robots Vækst hvilken slags vækst ønsker vi Generelle forhold SWOT Konklusion Idégrundlag Idegrundlaget er at udvikle robotter der er: Fleksible Lette

Læs mere

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen -

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Agenda Kina i perspektiv Økonomi Indenrigspolitik Dansk-kinesiske relationer 1. Kina i perspektiv Kina i perspektiv Kina i

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere