INDIEN PÅ VEJ UD AF KINAS SKYGGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDIEN PÅ VEJ UD AF KINAS SKYGGE"

Transkript

1 SÅDAN INDIEN PÅ VEJ UD AF KINAS SKYGGE MARKEDER OG MULIGHEDER Viden om markeder er en vigtig forudsætning for vækst og succes. Derfor laver DI aktiviteter, der formidler viden om markeder, muligheder, salg og internationalisering. Et af verdens mest interessante investeringsmål Du kan se mere på marked.di.dk DANSK INDUSTRI H. C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax INDIEN BLIVER VERDENS TREDJE STØRSTE ØKONOMI DI Der er derfor gode grunde til, at danske virksomheder bør interessere sig for potentielle afsætningsmuligheder på det indiske marked. Men hvor stor er købekraften, hvor i landet foregår væksten, inden for hvilke sektorer og hvilke økonomiske og politiske risici eksisterer der, når de ønsker at eksportere eller etablere sig på det indiske marked? Dette er nogle af de spørgsmål, denne folder kaster lys over SERVICE Indien er en økonomi på hastig fremmarch! Efter årtiers selvvalgt isolation træder Indien nu for alvor ind på verdens scene. Vedvarende høje vækstrate åbner i disse år nye muligheder for en befolkning, der oplever voksende købekraft. Udenlandske virksomheder etablerer sig i stigende grad og drager fordel af en veluddannet engelsktalende arbejdskraft. Økonomiske prognoser spår at den indiske økonomi allerede om få år bliver større end den franske. Og i 2040 vil den indtage en position som verdens tredje største økonomi kun overgået af USA og Kina.

2 INDIEN - PÅ VEJ UD AF KINAS SKYGGE Et af verdens mest interessante investeringsmål Juni 2005

3 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Rikke Beckmann Danielsen og Anders Kjøller Tryk: DI ISBN:

4 Fokus på Indien Danmark er en af verdens mest konkurrencedygtige økonomier. Denne position er bl.a. nået, fordi danske virksomheder til stadighed omstiller sig til nye markedsbetingelser. I fremtiden skal vi ikke blot handle med vores europæiske naboer. Væksten vil ikke komme fra de europæiske eksportmarkeder, men må i stigende grad opdyrkes i de nye vækstøkonomier som Brasilien, Rusland, Indien og Kina - de såkaldte BRIC lande. Denne publikation sætter fokus på Indien, - et land der siden begyndelsen af 1990erne har oplevet en rivende økonomisk udvikling. Indien er således ved at træde ud af Kinas skygge og byder på mange kommercielle muligheder for danske virksomheder. Indien, - på vej ud af Kinas skygge giver et overblik over den økonomiske udvikling i landet og sammenfatter udviklingen i Danmarks eksport til og investeringer i Indien. Der tegnes et billede, af de økonomiske muligheder Indien byder på samt en vurdering af potentielle risici og begrænsninger på det indiske marked. Juni 2005 Jørgen K. Hansen Direktør, DI international 3

5 4

6 Indhold Hovedpointer.. 7 Indien - den næste økonomiske højdespringer?. 9 Indiens integration i den globale økonomi.. 12 Danmarks kommercielle relationer med Indien. 14 Hvad med korruption og andre risici? 17 Eksport og etablering på det indiske marked.. 19 Westrup A/S - en succesfuld etablering i Indien!. 29 DI International Business Development (DIBD) - sådan udnytter din virksomhed mulighederne i Indien

7 6

8 På jagt efter kommercielle muligheder i Indien - hovedpointer Kommercielle muligheder - sammenligning af makroøkonomiske nøgletal Indien vurderes at været et af de mest interessante vækstmarkeder i fremtiden. Udviklingen i Indien har mange sammenfald med udviklingen i Kina - blot ti år forskudt. Væksten har været meget høj i Indien de sidste ti år, og intet tyder på en økonomisk afmatning i den nærmeste fremtid. Købekraften er på niveau med købekraften i Kina i DI skønner, at der findes 4 mio. forbrugere i Indien med en købekraft over USD. Andre estimater finder, at antallet er større. Den indiske befolkning ventes i 2030 at overstige størrelsen på den kinesiske befolkning. Væksten finder sted omkring New Delhi, Mumbai og i korridoren mellem Bangalore og Chennai. Servicesektoren er lokomotivet i den indiske økonomi, men også industrien har stor betydning for den indiske økonomi. Indien integreres i stigende grad i den globale økonomi, men tidligere tiders protektionistiske politik slår stadig igennem. Indiens andel af verdenshandlen er stigende, ligesom Indien i stadig større omfang er mål for udenlandske investeringer. Dansk eksport til Indien Danmarks eksport til Indien er fordoblet siden 2002 og udgør 2 mia. kr., hvilket svarer til eksporten til lande som Tjekkiet og Singapore. Dansk eksport til Indien ligger på niveau med de øvrige EU lande. Den danske eksport til Indien består hovedsageligt af maskiner og medicinal varer. Danske investeringer i Indien er vokset siden slutningen af 1990erne. 7

9 Risici forbundet med det indiske marked Virksomheder, der agerer på det indiske marked, skal være opmærksomme på omfanget af korruption. Politiske, økonomiske og finansielle risici har samme omfang som i de øvrige BRIC lande. Eksport og investering Vilkårene for dansk eksport til Indien er fortsat præget af høje toldsatser. Indien vurderes at være et af de mest interessante mål for investeringer på grund af gunstige produktionsvilkår i form af højt uddannet engelsktalende arbejdskraft kombineret med relative lave lønomkostninger. Begrænsninger i forhold til udenlandske investeringer består bl.a. i en utilstrækkelig infrastruktur, tungt bureaukrati og dårlig beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. 8

10 Indien - den næste økonomiske højdespringer Indien er på vej ud af Kinas skygge. Siden begyndelsen af 1990erne har Indien oplevet imponerende vækstrater. Denne udvikling hænger sammen med en omfattende reformproces, der har liberaliseret den indiske økonomi og i stigende grad integrerer Indien i verdensøkonomien. På mange områder oplever Indien den samme udvikling som Kina, blot tidsmæssigt forskudt grundet reformprocessens senere iværksættelse. Indien fremstår som et af de mest interessante fremtidige vækstmarkeder, hvilket åbner nye kommercielle muligheder for danske virksomheder. Den økonomiske vækst de seneste ti år overgås kun af ganske få andre økonomier. Væksttempoet i den indiske økonomi forventes at fortsætte i den nærmeste fremtid. De seneste prognoser indikerer, at den økonomiske vækst i 2005 og 2006 vil udgøre henholdsvis 7,1 pct. og 6,6 pct. På lang sigt vil den økonomiske vækst i Indien ikke blot få stor betydning for Indien, men også for verdensøkonomien. Økonomiske fremskrivninger forudser, at den indiske økonomi i 2025 vil være større end den tyske, og ti år senere ventes Indien at være verdens tredje største økonomi kun overgået af USA og Kina. I takt med den økonomiske vækst er befolkningens købekraft vokset. Indiens udgangspunkt var meget lavt, men siden 1990 har Indien oplevet en fordobling af købekraften. Dog lever en stor andel af den indiske befolkning stadig under fattigdomsgrænsen. Købekraften i Indien er på niveau med Kinas i Der findes en meget velstående overklasse med høj købekraft, som suppleres med en hastigt voksende middelklasse, der gradvist bliver købedygtige forbrugere. På nuværende tidspunkt estimerer DI, at antallet af købedygtige forbrugere i Indien er omkring 4 mio., hvilket er et konservativt skøn. Dog peger andre kilder på, at antallet af købedygtige forbrugere er højere. Et andet aspekt, der bør fremhæves, er antallet af indiske forbrugere. Indiens befolkning har rundet en milliard og vokser stadig dog med en faldende vækstrate. Befolkningsprognoser peger på, at befolkningen i 2030 vil overstige Kinas for derefter at stabilisere sig omkring 1,5 mia. mennesker. Hovedparten af Indiens befolkning bor fortsat i landområderne, men migrationen til byerne er stigende. 9

11 Høj vækst og næsten ufattelig stor befolkning i Indien - Udvalgte økonomiske nøgletal for Indien sammenlignet med de øvrige BRIC lande Indien Kina Brasilien Rusland BNP (mia. USD), , ,8 492,3 433,4 Vækst (pct.), ,0 9,1-0,2 7,3 Gns. årlig vækst i pct. ( ) 6,1 9,3 2,6 0,1 Befolkning (mio.) Købekraft * (USD) Mio. købedygtige forbrugere** (mio.) 3,7 24,5 13,4 11,5 Fattigdom*** (pct.) Kilde: Verdensbanken, World Development Indicators samt DI beregninger Note: * Købekraft måles ved det købekraftskorrigerede BNI per capita i USD ** mio. borgere med en indkomst over USD *** pct. af befolkningen der lever for under 1 USD pr. dag (PPP) Indien - et vækstlokomotiv - årlig vækst i BNP, pct. 8,0 6,0 4,0 2,0 0, Kilde: Verdensbanken, World Development Indicators Verdens største økonomier i 2010, 2020 og BNP i mia. USD, USA Japan Kina Tyskland Indien Brasilien Kilde: Goldman Sachs 10

12 Hvor finder den høje vækst sted? Indien er præget af meget store økonomiske og regionale forskelle. Den økonomiske vækst er koncentreret omkring de store bycentre, hvorfor købekraften særligt vokser der. Indiens tre vækstregioner er den vestlige region med Mumbai som center, hovedstaden New Delhi i nord samt det regionale højvækstområde i korridoren fra Bangalore til Chennai i det sydlige Indien. I hvilke sektorer finder væksten sted? Der er høj økonomisk aktivitet inden for alle sektorer i Indien, men særligt servicesektoren fungerer som vækstlokomotiv i den indiske økonomi. Servicesektorens andel af BNP er siden midten 1980erne vokset fra knapt 40 pct. til i dag at udgøre over halvdelen af den samlede produktion. Den gennemsnitlige vækst i servicesektoren har de seneste 5 år været på 7,6 pct. Dette skyldes hovedsageligt udviklingen af en stærk IT servicesektor, hvor flere store indisk ejede IT virksomheder er vokset frem. Industrien har stadig stor betydning for den indiske økonomi og har gennem en længere periode udgjort 25 pct. af Indiens økonomi. Industrien gennemfører for tiden omfattende omstruktureringer i form af privatisering af de statsejede virksomheder og sektorvise liberaliseringer. Landbrugssektorens rolle er naturligt nok mindsket over de senere år som følge af den hastige økonomiske udvikling. Dog er 67 pct. af Indiens arbejdsstyrke stadig beskæftiget i landbrugssektoren. Servicesektoren på fremmarch - Sektorvise forskydninger i økonomien Indien Kina Andel af BNP i - landbrug - industri - service mv Andel af beskæftigelse i - landbrug - industri - service mv Andel af befolkning i byer Kilde: Verdensbanken, World Development Indicators 11

13 Indiens integration i den globale økonomi Hidtil har Indien ikke i samme grad som andre asiatiske lande taget del i den økonomiske globalisering. Det er dog under hastig forandring, og i dag integreres Indien i stadigt stigende grad i den globale økonomi i form af voksende udenrigshandel og et stigende omfang af investeringer i Indien. Der er foretaget en række handelspolitiske liberaliseringer. Senest er alle kvantitative restriktioner på import blevet fjernet for at leve op til WTO forpligtelser. Toldsatserne er gennem en årrække blev reduceret, men er fortsat høje sammenlignet med de øvrige BRIC lande. Ligeledes er lovgivningen relateret til udenlandske investeringer blevet liberaliseret betydelig, således at der i dag kun eksisterer få begrænsninger. Udenrigshandel De økonomiske reformer har bidraget til vækst i den indiske udenrigshandel. Inden åbningen af økonomien udgjorde udenrigshandlen knap 16 pct. af BNP. Dette er i dag mere end fordoblet, hvor udenrigshandlen er vokset til 33 pct. af BNP i Indiens handel som andel af BNP er i dag på samme niveau som i Brasilien og Rusland. Trods denne stigning repræsenterer Indiens udenrigshandel fortsat kun 1 pct. af den samlede verdenshandel. Andelen af Indiens udenrigshandel, der stammer fra varer, er uforandret, hvorimod væksten i Indiens udenrigshandel kommer fra tjenesteydelser. Indiens eksport af tjenesteydelser er således vokset med gennemsnitlig 14 pct. om året i 1990erne, hvilket hovedsageligt skyldes den hastigt voksende eksport af IT relaterede tjenesteydelser. Udenrigshandel får større og større betydning - Udenrigshandel som andel af BNP, Kilde: Verdensbanken, World Development Indicators 12

14 Udenlandske investeringer Liberaliseringen af den indiske økonomi har nået et omfang, der på flere områder gør Indien til et attraktivt investeringsmål. De udenlandske investeringer har stigende betydning for den økonomiske vækst i Indien og har bidraget til landets integration i den globale økonomi. I begyndelsen af 1990erne kunne 3 pct. af Indiens eksport henføres til udenlandsk ejede virksomheder, hvilket i 2002 var steget til knapt 10 pct. Sammenlignet med de øvrige BRIC lande er de udenlandske investeringers betydning for økonomien dog fortsat mindre. Tidligere tiders meget protektionistiske politik slår stadig igennem både i forhold til den årlige tilstrømning samt den akkumulerede beholdning af udenlandske investeringer. Den årlige tilstrømning af udenlandske investeringer til Indien er gennem 1990'erne vokset fra et meget lavt niveau til at udgøre 3,4 mia. USD i Den akkumulerede beholdning af udenlandske investeringer udgjorde 5,1 pct. af BNP i 2002, det er mindre end de udenlandske investeringers andel af den samlede produktion i f.eks. Kina. Denne forskel skyldes reformprocessens senere iværksættelse i Indien i forhold til Kina, en politik overfor udenlandske investeringer der tidligere var restriktiv samt det forhold at Kina særligt har søgt at tiltrække kapitalintensiv eksportorienteret produktion. Dette betyder ikke, at udenlandske virksomheder ikke har vist det indiske marked interesse. Udenlandske virksomheder har i stor stil outsourcet opgaver til indiske virksomheder. Men outsourcing resulterer ikke i udenlandske investeringer. Tidligere tiders protektionistiske politik slår stadig igennem - Udenlandske direkte investeringer i pct. af BNP, gns ,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Kina Brasilien Rusland Indien Kilde: Verdensbanken, World Development Indicators De udenlandske investeringer vokser - Indadgående FDI i mia. USD 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Kilde: UNCTAD 13

15 Danmarks kommercielle relationer med Indien Danmarks kommercielle relationer med Indien er blevet udbygget de senere år. Samhandlen er vokset betydeligt, og de danske investeringer i Indien er voksende. Dette afsnit giver et overblik over Danske virksomheders aktiviteter relateret til det indiske marked i form af en analyse af samhandlen og omfanget af investeringer. Danmarks eksport til Indien Danmarks eksport til Indien er fordoblet de seneste år og udgjorde to mia. kr. i Eksporten til Indien fordeler sig på fem hovedvaregrupper, som tilsammen udgør 96 pct. af eksporten. Med ganske få undtagelser er den danske eksport inden for alle varegrupper enten uforandret eller voksende. Eksporten af maskiner udgør mere end halvdelen af Danmarks samlede eksport og er i vækst. Hertil kommer at også eksporten af kemiske produkter, herunder medicin, spiller en stor rolle (22 pct.) Eksporten af denne varetype er også i vækst. Størst relativ vækst i eksporten findes inden for varegrupperne råvarer og halvfabrikata. Fordobling af dansk eksport - Danmarks eksport til Indien, (mio. kr.) Kilde: Danmarks statistik 14

16 Hvilke varer eksporterer danske virksomheder? - Danmarks største eksportartikler til Indien fordelt på varegrupper, mio. kr. Maskiner 1030,3 Kemiske produkter, herunder medicin Bearbejdede varer / halvfabrikata Råstoffer 172,2 138,9 432,9 Mio.kr Mio.kr Øvrige bearbejdede varer 94,2 0,0 200,0 400,0 600,0 800,0 1000,0 1200,0 Kilde: Danmarks Statistik Vurderes udvalgte EU landes eksport til Indien i forhold til samme landes totale eksport fremgår det, at den danske eksport til Indien er på niveau med de europæiske lande, Danmark normalt sammenlignes med. I den sammenhæng springer Storbritanniens eksport til Indien i øjnene. Landets eksport ligger over niveauet for de øvrige EU landes, hvilket bl.a. må tilskrives historiske bånd. Danmarks eksport til Indien på niveau med andre europæiske landes - pct. af landets samlede eksport 1,4 1,2 1,0 0,8 0, ,4 0,2 0,0 Storbritannien Sverige Finland Tyskland Danmark Holland Spanien Kilde: Eurostat samt DI beregninger 15

17 Danmarks import fra Indien Betragtes udviklingen i Danmarks import fra Indien er billedet sammenfaldende med udviklingen i eksporten. Importen er fordoblet over de sidste ti år og udgjorde 2,4 mia. kr. i Dette betyder, at Danmark har et mindre handelsunderskud i samhandlen med Indien. Den danske import fra Indien består hovedsageligt af beklædning, tekstiler og kemiske produkter. Disse varegrupper udgør tilsammen ca. 60 pct. af importen. Den indiske reformproces afspejler sig også i sammensætningen af den danske import, fordi reformprocessen har også åbnet op for, at Indien fungerer som produktionsbase for udenlandske bilproducenter. Danmark har således en stigende import af køretøjer fra Indien. Danmarks største importartikler fra Indien (mio. kr.) Beklædning 911,9 Køretøjer Tekstilvarer 121, Kemiske produkter 191, Kilde: Danmarks statistik Danske udenlandske investeringer De danske investeringer i Indien er fortsat beskedne, men er siden slutningen af 1990erne vokset. Danske udenlandske investeringer - danske udenlandske investeringer i BRIC landene (mio. kr) Rusland Indien Kina Brasilien Kilde: UNCTAD, FDI Country Profiles 16

18 Hvad med korruption og andre risici? Omfanget af de politiske og økonomiske risici på et marked er afgørende for virksomheders investeringsbeslutning, da disse risici øger usikkerheden omkring investeringens forrentning. De politiske og økonomiske risici består af en bred vifte af faktorer, f.eks. omfanget af korruption, politiske risici såsom ekspropriering, nationalisering mv. samt økonomiske og finansielle risici. Hertil kommer de ansattes sikkerhed, hvilket også skal tages i betragtning. Risici forbundet med et marked kan måles ud fra en række faktorer, der kan sammenfattes i hhv. politiske, økonomiske og finansielle risikovurderinger. For at få et samlet indtryk af risiciene forbundet med det indiske marked, er det såkaldte ICRG (International Country Risk Guide) risikoindeks et relevant udgangspunkt. ICRG sammenvejer den politiske, økonomiske og finansielle risiko på et givent marked. De politiske, økonomiske og finansielle risici i Indien vurderes ifølge ICRG at være på niveau med risiciene i Rusland, Kina og til dels Brasilien. En yderligere risikofaktor, der har stor betydning for danske virksomheders evne til at agere på udenlandske markeder, er omfanget af korruption. Ifølge Transparency Internationals korruptionsindeks er korruption ganske udbredt i Indien. Dette skyldes, at Indien fortsat er et meget reguleret samfund med et omfattende bureaukrati. Korruptionen er bl.a. udbredt i forbindelse med udstedelse af tilladelser. Korruptionen kan også henføres til et forvredet ejendomsmarked, hvor der er stor usikkerhed om ejendomsretten. Transparency International placerer således Indien på en 90. plads sammen med Rusland, hvorimod Kina placeres på en 71. plads ud af 145 lande. Samlet politisk, økonomisk og finansiel risikovurdering af Indien Land / risici Politisk risiko Økonomisk risiko Finansiel risiko Brasilien 67,0 34,5 33,5 Rusland 68,5 39,5 42,5 Indien 64,0 35,5 44,5 Kina 70,5 39,0 44,5 Danmark 86,5 43,0 43,5 Kilde: Note: International Country Risk Guide, Politiske risici måles på en skala fra 1 til 100. Økonomiske og finansielle risici måles på en skala fra 1 til er den højeste risici. Jo højere værdi, jo lavere risiko. 17

19 Virksomheder skal være opmærksomme på korruption - Omfanget af korruption i Indien og de øvrige BRIC lande ,5 3,9 3,4 2,8 2,8 Danmark Brasilien Kina Indien Rusland Kilde: Transparency International, 2004 Note: Skalaen går fra 0 til 10, med 10 som det bedste. 18

20 Eksport og etablering på det indiske marked Handelspolitiske forhold har afgørende betydning for danske virksomheders muligheder for eksport og etablering på det indiske marked. Der redegøres kortfattet om de væsentligste multilaterale og bilaterale aftaler Indien har indgået. Endvidere omhandler afsnittet de væsentligste handelshindringer danske eksportører møder på det indiske marked. Desuden belyses investeringsklimaet i Indien ud fra en række relevante indikatorer for investering og etablering i Indien. Det juridiske system i Indien har ligeledes betydning for etablering, hvorfor de væsentligste juridiske forhold beskrives afslutningsvis. Handelspolitik Indiens medlemskab af Verdenshandelsorganisationen, samarbejdsaftalen med EU samt udsigten til etablering af en frihandelsaftale mellem Indien og Kina er de handelspolitiske forhold, som har størst betydning for dansk erhvervsliv. Verdenshandelsorganisationen (WTO) Indien har været medlem af WTO siden organisations oprettelse i 1995 og har status som udviklingsland. Dette indebærer bl.a. at Indien er optaget på lempeligere vilkår og har en række overgangsordninger. Samarbejdsaftale mellem EU og Indien Koordineringen af de bilaterale handelsrelationer mellem EU og Indien er baseret på en samarbejdsaftale indgået i 1993, der omfatter handel, økonomi, investeringer, standarder, IPR, forsknings- og teknologisk udvikling samt udviklingsbistand m.fl. Der eksisterer arbejdsgrupper på hvert af disse områder. Samarbejdet mellem EU og Indien er blevet udvidet yderligere med "EU-India Enhanced Partnership" i Senest har EU Kommissionen i 2004 fremsat forslag om etablering af et strategisk partnerskab med Indien, der har til formål at styrke de kommercielle relationer yderligere. Endvidere findes der samarbejdsaftaler mellem Indien og EU på følgende områder: EU-India Trade and Investment Development Programme Initiativ der har til formål at understøtte handels- og investeringspolitiske reformer med henblik på at fremme samhandel og investeringer mellem EU og Indien. Toldsamarbejdsaftale EU og Indien indgik i 2004 en toldsamarbejdsaftale (EU-India Customs Cooperation Agreement). Aftalen har til formål at forenkle toldprocedurer og skabe handelslettelser på toldområdet i overensstemmelse med internationale standarder. Aftalen indebærer, bl.a. at der etableres en fælles toldsamarbejdskomite, som bistår med informationsudveksling og undersøgelser af toldspørgsmål mellem EU og Indien. 19

21 Samarbejdsaftale inden for forskning og teknologisk udvikling EU og Indien indgik i 2001 en aftale om samarbejde inden for videnskab og teknologi. Denne aftale har til hensigt at fremme samarbejdet på forskningsområdet, hvilket bl.a. indebærer at indiske virksomheder og forskningsinstitutter nu har adgang til at deltage i EU finansierede forsknings- og udviklingsprojekter under EU's rammeprogrammer. EU og Indien har tillige indgået sektorspecifikke aftaler på tekstil- og sukkerområdet. Forhandlinger pågår omkring indgåelse af en søfarts- og shippingaftale. Regionale initiativer South Asian Association for Regional Co-operation (SAARC) Indien er medlem af SAARC, der har til formål at fremme økonomisk udvikling og nedbringelse af fattigdom i Sydasien. Der er forslag om at danne et sydasiatisk frihandelsområde (SAFTA) fra januar 2006 med henblik på etablering af en toldunion i Denne plan er dog betinget af en positiv udvikling mellem Indien og Pakistan. Forslag om frihandelsaftale mellem Indien og Kina Indien og Kina har i foråret 2005 indledt en dialog om etablering af et frihandelsområde samt indgåelse af en samarbejdsaftale mellem de to lande. Der er nedsat en embedsmandsgruppe, som har fået mandat til at identificere konkrete samarbejdsområder. Disse initiativer har en længere tidshorisont, men vil, såfremt de realiseres, øge den intra-asiatiske samhandel med forhøjet velstand til følge. Dette vil på sigt åbne nye afsætningsmuligheder for danske virksomheder, der er etableret i Indien til også at omfatte afsætning til det kinesiske marked fra Indien. Eksport til Indien Indien er fortsat et svært tilgængeligt marked for danske eksporterende virksomheder. De indiske myndigheder fører en restriktiv importpolitik, der beskytter indenlandsk produktion gennem opretholdelse af høje toldsatser. Indien har forpligtet sig til at afvikle alle kvantitative importbegrænsninger og nedbringe toldsatserne. Importkvoterne er blevet afviklet, og toldsatserne er blevet forenklet. Toldsatserne er ligeledes blev reduceret betydeligt, men forbliver fortsat høje i international sammenhæng. I 1991 var den højeste toldsats 355 pct., men er siden reduceret til 25 pct. i

22 Toldsatser i BRIC landene - generelle toldsatser i pct., 2001 Generelle toldsatser Brasilien Rusland Indien Kina Simpel gennemsnitlig toldsats (pct.) 14,9 9,9 31,0 15,1 Vægtet gennemsnitlig toldsats (pct.) 9,9 8,4 21,0 12,8 Kilde: Verdensbanken, World Development Indicators Note: Tallene for Brasilien og Rusland er fra De ovennævnte satser er gennemsnitlige toldsatser. Den specifikke toldsats eksportører møder afhænger af produktets type og varierer betydeligt. Den samlede specifikke toldsats fremkommer ved en kombination af MFN toldsatsen (Most Favoured Nation), en tillægstold på forbrugsvarer samt en straftold. MFN toldsatsen er den told, der på ikke diskriminerende vis pålægges importerede varer under WTO's betingelser. Indien operer herudover med en tillægstold (Special Additional Duty) på 4 pct., som bliver pålagt nogle importerede forbrugsgoder og i nogle tilfælde også en straftold (Countervailing Duty) på 16 pct. Eksportører kan finde de specifikke toldsatser på EU's Market Access Database på følgende website: Eksempler på specifikke toldsatser for en række varer, som vejer tungt i den danske eksport til Indien, fremgår af nedenstående tabel. Specifikke toldsatser for udvalgte produkttyper Produkttype Toldsatser Samlet MFN* ADDL / toldsats CVD Mejeriprodukter 40 % Fritaget 40,0 % Metalaffald 10 % 16 % 27,6 % Medicin / insulin 20 % Fritaget 20,0 % Medicin / øvrig 20 % 16 % 39,2 % Enzymer 15 % 16 % 33,4 % Glasfiber 15 % 16 % 33,4 % Motorer 15 % 16 % 33,4 % Elmotorer / generatorer 15 % 16% 33,4 % Maskiner 15 % 16 % 33,4 % Telekommunikation Fritaget 16 % 16,0 % Medicinske præcisionsinstrumenter og apparater Fritaget 16 % 16,0 % Kilde: Anm. EU Kommissionen, DG Trade, Market Access Database, Applied Tariffs Database MFN = Most Favoured Nation, ADDL = Special Additional Duty, CVD = Countervailing Duty * WTO s MFN begreb dækker over det forhold, at såfremt et medlemsland tildeler et andet medlemsland lavere toldsatser, resulterer det i at samme handelsbetingelser tildeles alle øvrige medlemslande. 21

23 Sektorvise liberaliseringer er undervejs og i dag kan en lang række kapitalgoder, råvarer og komponenter, der indgår i indenlandsk produktion, importeres frit. Virksomheder, som eksporterer hele produktionen, kan få importlicens til alle nødvendige varer. Indien fastholder andre importrestriktioner og kræver fortsat importlicens til et antal produkter. Nogle varer er omfattet af importforbud pga. sundhedshensyn. Andre varer må fortsat kun indføres af statslige handelshuse, hvilket handler om olie, benzin, samt en lang række basisfødevarer. Endelig kræves der fortsat importlicens for ca. 500 varer, hvilket gælder for en række landbrugs- og forbrugsvarer, elektriske og kemiske produkter m.fl. Både toldsatser og kravet om importlicenser er under gradvis afvikling. Imidlertid gør de indiske myndigheder stadig aktivt brug af andre importrestriktioner. Eksempelvis er kravene til afprøvning, mærkning og certificering af en række produkter blevet øget, hvilket ses som en importrestriktion. Endvidere er Indien det land, der flest gange har iværksat anti-dumping procedurer. Således har Indien pålagt anti-dumping told på adskillige varer med EU som oprindelsesland. Endvidere skal eksporterende virksomheder være opmærksomme på, at eksport til Indien kan være underlagt eksportrestriktioner. I EU er eksportkontrollen reguleret af fælles regler, der berører dansk produktion inden for blandt andet kommunikationsudstyr, elektronik, produktions- og procesudstyr og udstyr inden for den kemiske og biologiske sektor. Investering og etablering i Indien Det indiske investeringsklima har ligeledes stor betydning for danske virksomheder der har eller påtænker aktiviteter i Indien. I nedenstående afsnit belyses investeringsklimaet i Indien ud fra en række indikatorer af relevans i forbindelse med investering og etablering i Indien. Hvor er fordelene ved Indien? Tilliden til Indien som interessant investeringsmål er vokset betydeligt i takt med de økonomiske liberaliseringer. Indien vurderes at været et af de mest interessante mål for investeringer kun overgået af Kina og USA i følge konsulentvirksomheden A.T. Kearney. Indien byder på gunstige produktionsforhold i form af et lavt omkostningsniveau. En indikator for omkostningsniveauet er lønomkostningen til hhv. ingeniører, faglærte og ufaglærte arbejdere. Sammenlignes lønomkostningerne i Indien med de øvrige BRIC lande, fremstår Indien særdeles attraktiv. Eksempelvis er lønomkostningen til en ingeniør i Mumbai er halv så stor som en tilsvarende ingeniør i Shanghai. Lønomkostningen til faglærte arbejdere er også betydelig mindre i Indien end i Kina. For ufaglært arbejdskraft udgør lønomkostningen i Mumbai kun en 1/3 af niveauet i Shanghai. En undersøgelse foretaget af Verdensbanken peger på, at arbejdskraftproduktiviteten er lavere i Indien sammenlignet med Kina, men da lønningerne er væsentlig lavere vurderes Indien at være konkurrencedygtig inden for arbejdskraftin- 22

24 tensivproduktion. I en opgørelse af den økonomiske frihed adskiller BRIC landene sig ikke væsentligt fra hinanden. Indien og Kina placeres dog lidt højere end Rusland. Gunstige produktionsforhold i Indien - udvalgte indikatorer med relevans for produktion i Indien Indien Kina Brasilien Rusland Danmark Indeks for økonomisk frihed, 1-5 3,53 3,46 3,25 3,56 1,76 Verdensrangliste, økonomisk frihed* Arbejdsomkostning, for ingeniører, USD** Arbejdsomkostning, for faglærte arbejdere, USD** Arbejdsomkostning, for ufaglærte arbejdere, USD** Arbejdstid for faglærte arbejdere, timer / uge Selskabsskat (max.) 36,8 30,0 25,0 24,0 30,0 Kilder: Note: Index of Economic Freedom, UBS * Indeks for økonomisk frihed, 1 svarer til den højeste grad af frihed. Indekset er en sammenvejning af liberal handelspolitik, offentlig sektors størrelse, omfanget af intervention i økonomien, monetær politik, kapitalstrømme og direkte udenlandske investeringer, liberal finansiel sektor, løn og prisdannelse, ejendomsrettigheder, regulering samt størrelse på den sorte økonomi. ** Arbejdsomkostning i hhv. Mumbai, Shanghai, Rio, Moskva og København. Indien vurderes blandt de mest interessante investeringslande - A.T. Kearney's FDI Confidence Index, 2004 Kina (1) Indien (3) Rusland (11) Brasilien (17) 0 0,5 1 1,5 2 2,5 Kilde: Anm: A.T. Kearney Skala fra 0 til 3, hvor 0 er lav tillid og 3 angiver høj tillid Tal i parentes indikerer placering fra 1 til 25, 1 bedst. De faktorer, som fremhæves for Indiens vedkommende i sammenligning med Kina, er: Højtuddannet arbejdskraft Indien fremhæves særligt for sin veluddannede engelsktalende arbejdskraft, som i kombination med et relativt lavt omkostningsniveau placerer Indien blandt de mest lovende investeringslande. IT, telekommunikation samt servicerelaterede funktioner har drevet den økonomiske vækst i Indien. Senest har udenlandske virksomheder også etableret lokale forsknings- og udviklingscentre inden for IT, telekommunikation og medicinsk forskning. 23

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Markedsfokus på Sydafrika

Markedsfokus på Sydafrika Økonomiske tendenser August 2007 Vækst i dansk og europæisk eksport DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på opinion.di.dk

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

Markedsfokus på Indien

Markedsfokus på Indien Markedsfokus på Indien Juli 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Markedsfokus på Singapore

Markedsfokus på Singapore Markedsfokus på Singapore Oktober 2 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Finland & Baltikum som Eksportmål

Finland & Baltikum som Eksportmål Finland & Baltikum som Eksportmål Nokia Effekten Nokia er finnernes nationale stolthed. Nokia er et symbol for de større forandringer samfundet gennemlevede samt landets entre til den globale finansielle

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Markedsfokus på Singapore

Markedsfokus på Singapore Markedsfokus på Singapore September 216 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus

Læs mere

Markedsfokus på Brasilien

Markedsfokus på Brasilien Markedsfokus på Brasilien September 16 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Markedsfokus på Vietnam

Markedsfokus på Vietnam Markedsfokus på Vietnam Juli 2016 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Markedsfokus på Kina. Økonomiske tendenser. Marts 2007. Fortsat kraftig vækst i Kina

Markedsfokus på Kina. Økonomiske tendenser. Marts 2007. Fortsat kraftig vækst i Kina Økonomiske tendenser Marts 2007 Fortsat kraftig vækst i Kina DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på opinion.di.dk > konjunktur&nøgletal

Læs mere

Markedsfokus på Indien

Markedsfokus på Indien Markedsfokus på Indien Februar 2017 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

DI Topmødet 2011 Analyse. Business. Open. for

DI Topmødet 2011 Analyse. Business. Open. for pen for Bus DI Topmødet 2011 Analyse Frihandel tilbage på EU s agenda Open for Business Frihandel tilbage på EU's agenda Frihandel må prioriteres langt højere som et middel til at få Europa tilbage på

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Markedsfokus på Tjekkiet

Markedsfokus på Tjekkiet Markedsfokus på Tjekkiet September 216 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus

Læs mere

JANUAR LANDEANALYSER. Thailand. Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling. De økonomiske forventninger - 1 -

JANUAR LANDEANALYSER. Thailand. Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling. De økonomiske forventninger - 1 - JANUAR 2010 LANDEANALYSER Thailand Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling De økonomiske forventninger Dansk Erhverv forventer et fald i det Thailandske bruttonationalprodukt på -3,2 procent

Læs mere

Markedsfokus på Saudi-Arabien

Markedsfokus på Saudi-Arabien Markedsfokus på Saudi-Arabien September 2016 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus

Læs mere

Markedsfokus på Chile

Markedsfokus på Chile Markedsfokus på Chile December 2016 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Markedsfokus på Tyrkiet

Markedsfokus på Tyrkiet Markedsfokus på Tyrkiet December 2016 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.

Læs mere

Markedsfokus på Bulgarien

Markedsfokus på Bulgarien Markedsfokus på Bulgarien December 2016 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Markedsfokus på Slovakiet

Markedsfokus på Slovakiet Markedsfokus på Slovakiet December 2016 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus

Læs mere

De dominerende eksportbrancher for Danmark i Brasilien er medicinal-, maskin- og elektronikindustri.

De dominerende eksportbrancher for Danmark i Brasilien er medicinal-, maskin- og elektronikindustri. DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på opinion.di.dk > konjunktur&nøgletal Markedsfokus på Brasilien bliver hver måned opdateret

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Markedsfokus på Estland

Markedsfokus på Estland Markedsfokus på Estland Februar 2016 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige 18. april, 2011 DI s høringssvar til Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige (KOM(2011) 15 endelig) Evaluering gennemføres frem mod

Læs mere

Markedsfokus på Polen

Markedsfokus på Polen Markedsfokus på Polen December 2015 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Markedsfokus på Ungarn

Markedsfokus på Ungarn Markedsfokus på Ungarn Januar 2017 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Markedsfokus på Østrig

Markedsfokus på Østrig Markedsfokus på Østrig December 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Markedsfokus på Ungarn

Markedsfokus på Ungarn Markedsfokus på Ungarn August 2016 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Markedsfokus på Rusland

Markedsfokus på Rusland Markedsfokus på Rusland December DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på opinion.di.dk > konjunktur & nøgletal Markedsfokus

Læs mere

Markedsfokus på Litauen

Markedsfokus på Litauen Markedsfokus på Litauen September 2016 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus

Læs mere

Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Økonomiske forhold Offentligt budgetoverskud (% af BNP) -4,09-0,8 Offentlig bruttogæld, pct. af BNP 1

Økonomiske forhold Offentligt budgetoverskud (% af BNP) -4,09-0,8 Offentlig bruttogæld, pct. af BNP 1 Markedsfokus på USA Juli 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Markedsfokus på Israel

Markedsfokus på Israel Markedsfokus på Israel December 2016 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8.

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. april 2015 Sammenfatning: Nærværende analyse af den økonomiske udvikling

Læs mere

Nye markeder, nye muligheder

Nye markeder, nye muligheder Peter V. Helk 29 04. 13 Nye markeder, nye muligheder BRIKs, Next Eleven, De Afrikanske Løver og andre vækstøkonomier Økonomierne forskubbes BNP 2010, % af Global BNP 2030, % af Global Japan 10% RAV 6%

Læs mere

Markedsfokus på Slovenien

Markedsfokus på Slovenien Markedsfokus på Slovenien August 2016 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Markedsfokus på Japan

Markedsfokus på Japan Markedsfokus på Japan Februar 26 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige Side 48 Virkelyst og iværksætteri Sådan ligger landet > 4.00 7(4) Danmark Virkelyst og iværksætteri Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for virkelyst og iværksætteri er det land, som klarer

Læs mere

Markedsfokus på Kina. Økonomiske tendenser. Februar 2009. Høj vækst i Kina på trods af global krise

Markedsfokus på Kina. Økonomiske tendenser. Februar 2009. Høj vækst i Kina på trods af global krise Økonomiske tendenser Markedsfokus på Kina Februar 2009 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på opinion.di.dk > konjunktur&nøgletal

Læs mere

Verdenshandel og -produktion

Verdenshandel og -produktion Indeks 1970 = 100 Verdenshandel og -produktion 700 600 500 Verdenshandel 400 300 200 100 Produktion (BNP) 0 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 Fig. 18.1 Indeks for verdenshandlen og verdens BNP 1970

Læs mere

Figur 12.2 Vækst i eksportmarkedsandel,

Figur 12.2 Vækst i eksportmarkedsandel, Åbne markeder, Konkurrence, international forbrugerforhold handel og investeringer og regulering 1 12 På åbne markeder handles og investeres der på tværs af landegrænser. Økonomisk integration med omverdenen

Læs mere

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET December 214 FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danmark er en stærk fødevarenation. Den danske fødevareklynge er en unik dansk styrkeposition. Fødevareindustrien

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

Markedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger.

Markedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger. Økonomiske tendenser Sammenvejet udland December DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus

Læs mere

Markedsfokus på Kroatien

Markedsfokus på Kroatien Markedsfokus på Kroatien August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10 Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2-1 Analysepapir. maj 213 Danmark attraktivt for udenlandske investorer Analysens hovedkonklusioner Udviklingen i de direkte investeringer bør ikke

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006 Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden Landsudvalget for driftsøkonomi 3. november 26 Hvad driver globaliseringen? Teknologiske fremskridt Transport (skib, bil, fly) Kommunikation (telegraf, telefon,

Læs mere

Markedsfokus på Sverige

Markedsfokus på Sverige Markedsfokus på Sverige August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Markedsfokus på Sverige

Markedsfokus på Sverige Markedsfokus på Sverige Oktober 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere