19/06/14. Analyse af erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren. Udarbejdet for Energistyrelsen

Transkript

1 19/06/14 Analyse af erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen

2 2 ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM

3 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD damvad.com Copyright 2014 ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM 3

4 Indhold Resume 6 1 Introduktion Baggrund Formål og fokus Struktur 14 2 Effektiviseringer i transportsystemet Muligheder for at nedbringe trafikarbejdet Videnskabelige miljøer Erhvervsliv Muligheder for at gøre transportsystemet mere energieffektivt Videnskabelige miljøer Erhvervsliv Opsummering 19 3 Eksportanalyse Eksportanalyse Metode Den danske eksport Hvor går den danske eksport hen? Hvilke varegrupper eksporteres? Europæisk benchmark Markedsandele Eksportgrupper Eksportspecialisering Virksomheders produktivitet Opsummering 29 4 Analyse af grøn energiforskning Metodiske overvejelser Biobrændstof Forskningsvolumen Biobrændstof som dansk styrkeposition Forskningsområder inden for biobrændstof Patenter Brint Forskningsvolumen Brint som dansk styrkeposition Patenter 39 4 ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM

5 4.4 El Forskningsvolumen El som dansk styrkeposition Patenter 41 5 Analyse af markedsudviklingspotentialer Markedsudviklingspotentialer El Brint Biobrændstoffer 49 6 Litteratur/kilder 52 7 Appendiks Appendiks A. Bibliometrisk analyse Afgræsning Neddyk i teknologiområderne på forskningsområdeniveau Analyser af publikationer Citationsanalyser Appendiks B. Identificerede virksomheder 58 ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM 5

6 Resume Baggrund for analysen Den grønne omstilling i transportsektoren er så småt ved at ændre på transportsystemer og transportvaner. Det er en samfundsmæssig omstilling, som i de kommende år radikalt vil ændre ved transportsystemer i hele verden. Det gælder både, hvad angår drivmidlerne, transportmidlerne og transportsystemernes sammensmeltning med energisystemer i almindelighed. Det er et område, der er politisk fokus på. Der er imidlertid ikke politisk konsensus om retningen og hastigheden for udviklingen. Det skyldes bl.a., at der er flere rationaler bag den grønne omstilling af transportsektoren. Dels spiller miljømæssige hensyn mange steder en rolle, mens det dominerende rationale andre steder er reduktion af trængsel. Dog afhænger det sidste af, om man imødekommer udfordringerne i relation til trængsel ved at udbygge vejene eller ved at styrke den kollektive trafik. Uanset retningen og hastigheden af omstillingen og de bagvedliggende rationaler vil der ske store ændringer i de kommende år. Det betyder, at der vil være et betydeligt erhvervsmæssigt potentiale i at udvikle og markedsføre nye teknologier og løsninger, som tilfredsstiller fremtidens ændrede efterspørgselsmønstre. Dansk erhvervslivs udvikling og kommercialisering af nye teknologier og løsninger forudsætter imidlertid til dels, at det er et område, hvor danske virksomheder har forudsætninger for at udnytte markedspotentialet, og dels at området er forskningsmæssigt prioriteret fra både offentlig og privat side. Den offentlige forskning er bl.a. med til at sikre, at der uddannes kandidater til virksomhederne, så deres forsknings- og udviklingsaktivitet opretholdes og styrkes. Det er på den baggrund interessant at undersøge, om der er erhvervsmæssige områder i relation til den grønne omstilling af transportsektoren, hvor danske virksomheder har et stærkt udgangspunkt, og hvor der er danske forskningsmæssige styrkepositioner. Disse områder kan antages at rumme et særligt erhvervsmæssigt potentiale for danske virksomheder fremadrettet. Ud over det potentiale, der er direkte knyttet til udviklingen af grønne transportteknologier og løsninger, er der et markant erhvervsmæssigt potentiale forbundet med effektiviseringer i transportsystemet. Bl.a. peger Produktivitetskommissionen på, at der for det brede erhvervsliv er betydelige potentielle produktivitetsforbedringer knyttet til udviklingen af et mere effektivt transportsystem. Dvs. at det erhvervsmæssige potentiale i øget effektivitet i transportsystemet ikke blot findes blandt de virksomheder, der udvikler teknologier og løsninger, der muliggør dette, men også i høj grad i det brede erhvervsliv. Effektiviseringerne vil samtidig kunne have et betydeligt miljømæssigt potentiale. Analyserne af det erhvervsmæssige potentiale afgrænses dog til de tre konkrete teknologiområder (brint, el og biobrændstoffer), da det ikke er muligt på meningsfuld vis at afgrænse effektiviseringspotentialet med henblik på at analysere dette. Hovedkonklusionerne På baggrund af den gennemførte analyse er det muligt at drage en række overordnede konklusioner vedrørende mulighederne for, at danske virksomheder fremadrettet udnytter der erhvervsmæssige potentiale i relation til den grønne omstilling af transportsektoren. Overordnet set vurderes det på baggrund af analysen, at danske virksomheder kun i begrænset om- 6 ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM

7 fang er positioneret i forhold til at udnytte det fremadrettede erhvervsmæssige potentiale. Der, hvor der umiddelbart ser ud til at være de bedste forudsætninger, er i relation til biobrændstoffer, hvor danske virksomheder er på forkant med udviklingen af teknologier og løsninger til produktion af biobrændstof og enzymer, som er en kritisk komponent. Samtidig er den danske forskning på området både relativt omfattende, når man ser på volumen, og i den absolutte verdenselite, når man ser på forskningskvaliteten. Når man ser på el- og brintteknologier og -løsninger, vurderes det på baggrund af denne analyse, at der ikke er det samme potentiale. Særligt for brintteknologiens vedkommende er der betydeligt længere til markedet, end det er tilfældet for biobrændstof- og elteknologier og -løsninger. Effektiviseringer i transportsystemet Effektiviseringer i transportsystemet er ikke branchespecifikke, men forekommer i det brede erhvervsliv. Det er derfor vanskeligt at undersøge og analysere som ét samlet erhvervsområde. Denne del af analysen er derfor ikke baseret på analyser, men en diskussion af effektiviseringernes mulige effekt i lyset af bl.a. Produktivitetskommissionens arbejde på området. Hovedresultaterne fra arbejdet med effektiviseringer i transportsystemer viser på den baggrund, at: Der er et betydeligt erhvervsmæssigt potentiale forbundet med at udvikle teknologier og løsninger, der forbedrer energiudnyttelsen i transportsystemet. Det gælder fx friktionsreducerende bundmaling til skibe, logistikløsninger, friktionsreducerende asfalt og udviklingen af intelligente trafiksystemer. Der er endvidere et betydeligt erhvervsmæssigt potentiale forbundet med at udvikle et mere effektivt transportsystem, som ikke knytter sig direkte til salget af produkter og ydelser. Der er i mange tilfælde tale om multiplikator -effekter i udviklingen af energieffektiv teknologi. Effektiviseringer i transportsystemet vil reducere transportrelaterede omkostninger for det brede danske erhvervsliv og dermed bidrage positivt til udviklingen af Danmarks konkurrenceevne. Effektiviseringer i transportsystemet resulterer ikke nødvendigvis i miljømæssige forbedringer. Det betyder, at effektiviseringer ikke nødvendigvis understøtter en grøn omstilling. Det vil afhænge af, om effektiviseringerne gennemføres ved fx at udbygge infrastrukturen i form af flere veje eller ved at styrke den kollektive transport. Den erhvervsmæssige styrkeposition Der foretages en kortlægning af den danske eksport inden for en række transportrelaterede produkter. Fokus i denne del af analysen er således på de direkte erhvervsmæssige effekter af en grøn omstilling af transportsektoren. I den anvendte database opgøres kun vareeksport. Den samlede danske vareeksport udgjorde i 2012 lige over 60 pct. af den samlede vare- og tjenesteeksport 1. De resterende ca. 40 pct. er således serviceeksport. Langt hovedparten af serviceeksporten (60 pct. 2 ) relaterer sig til udbud af sø- og lufttransport. Der er hermed tale om selve udførsel af transporten, mens rådgivning, service, patenter o.l. 1 Nyt fra Danmarks Statistik nr. 68, Udenrigsøkonomi Udenrigshandel med tjenester, 4.kvt. 2013, Danmarks Statistik ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM 7

8 vil falde under kategorierne royalties og licenser, øvrige forretningstjenester mv., der udgør ca. 10 pct. af den samlede vare- og tjenesteeksport. Ser man på den danske eksportspecialisering, er det alene inden for el, at Danmark har en eksportspecialisering, jf. figur 0.1. FIGUR 0.1 Danmarks eksportspecialisering inden for el, brint og biobrændstof Kilde: DAMVAD 2014 baseret på Eurostats Comext-database Note: baseret på figur 3.10, 3.11 og Eksportspecialisering udregnes som :(eksport af transportrelaterede varer fra land x/total eksport til verden fra land x)/(eksport af transportrelaterede varer fra EU15//total eksport til verden fra EU15). En andel > 1 er således udtryk for en styrkeposition. Den danske eksport af transportrelaterede varer aftages primært af lande inden for EU, hvor Tyskland er største enkeltaftager, jf. figur pct. af den transportrelaterede eksport aftages således af Tyskland, mens USA ligger på en andenplads og aftager i pct. af de transportrelaterede varer. I top ti findes også Kina, der aftager 4 pct. Hovedresultaterne fra analysen af den danske eksport viser, at: Dansk eksportspecialisering 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Biobrændstof Brint El Styrkeposition den danske eksport af transportrelaterede produkter udgør hele 8 pct. af den danske vareeksport, en andel, der har været relativt stabil over tid. Eksporten blev hårdt ramt af finanskrisen, men er siden 2009 steget, om end niveauet stadig ligger under niveauet fra Når der sammenlignes med de øvrige europæiske lande, har Danmark i perioden fastholdt markedsandele i forhold til sine europæiske konkurrenter. Dette i modsætning til flere lande, som Danmark normalt benchmarkes imod, der har tabt markedsandele, herunder Holland, Finland og Sverige. Danmark har en erhvervsmæssig styrkeposition inden for eksport at produkter relateret til el. de største konkurrenter er særligt Tyskland, der har øget både markedsandele og styrkeposition i perioden og har en styrkeposition inden for alle områder af den transportrelaterede eksport. de identificerede virksomheder er mere produktive end virksomhederne i branchen generelt, og de tilhører dermed et højproduktivt segment. Det skal dog her holdes for øje, at der i beregningen ikke er taget højde for størrelse, kapitalog eksportintensitet, medarbejdersammensætning mv. Den forskningsmæssige styrkeposition Danmark publicerer, sammenholdt med de to øvrige teknologiområder, mest inden for biobrændstofsforskning, dog tæt efterfulgt af forskning i brint. Det vil også sige, at det er et forskningsmiljø af en relativ stor volumen, og antallet af publikationer årligt har været støt stigende fra knap 50 i 2007 til ca. 130 i Danmark er også relativt specialiseret i forskning i biobrændstof i den forstand, at Danmark publicerer mere inden for biobrændstof end gennemsnittet blandt andre lande. Tilsvarende er forskning i biobrændstof en dansk styrkeposition, idet de danske videnskabelige publikationer opnår flere citatio- 8 ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM

9 ner end gennemsnittet. Således har dansk forskning i alle ti år, som indgår i opgørelsen, haft en gennemslagskraft over verdensgennemsnittet. Brint er også et område, hvor Danmark er relativt specialiseret, dvs. Danmark har en publiceringsaktivitet, som er over gennemsnittet sammenholdt med andre lande. Dog er denne specialisering mindre udpræget sammenholdt med teknologiområdet biobrændstof. Til gengæld er der sket en relativt stor udvikling i antallet af videnskabelige publikationer, og således har brint udviklet sig fra et teknologiområde, som udgav ca. 20 videnskabelige publikationer i starten af perioden til i seneste år (2012) at udgive knap 120 publikationer. Ligeledes har den forskning, der bedrives, en høj kvalitet. Dvs. når man ser på udviklingen i aktiviteterne på området og kvaliteten af denne forskning, synes der at være gode potentialer i denne type forskning. Forskning i el, som relaterer sig til transportområdet, er ikke, set over en ti-årig periode, et stort forskningsområde i Danmark. Dog ses det, at antallet af videnskabelige publikationer er steget markant i senere år, hvilket tyder på, at det er et forskningsmiljø i udvikling. Da størstedelen af publiceringen er sket i senere år, er det således heller ikke muligt at gennemføre sikre analyser af kvaliteten. Dog tyder det på, at forskning i el placerer sig på et højt niveau og dermed kunne der være potentialer i miljøet. Det kan understøttes af at forskning i lagring af vedvarende energi, intelligente elsystemer mv. er forskningsområder, hvor Danmark klare sig godt, og disse forskningsområder er overlappende til forskning i elbiler. Det erhvervsmæssige potentiale Helt overordnet skal fremskrivningerne af markedspotentialerne tages med betydelige forbehold. Der er mange faktorer og interesser, der spiller ind i vurderinger af den forventelige udrulning af specifikke teknologier. Således har hidtidige fremskrivninger af udrulningen af nye teknologier vist sig ikke at være realistiske. Uanset om udrulningen sandsynligvis ikke vil have samme omfang som mange fremskrivninger giver indtryk af, vurderes der på baggrund af de danske erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner at være betydelige danske erhvervsmæssige potentialer forbundet med transitionen fra traditionelle transportmidler til grønne transportmidler. Det er dog vanskelig med sikkerhed at vurdere, hvilke sektorer, der bliver fremtidens vindere. Dog synes der særligt at være et erhvervsmæssigt potentiale i relation til: udviklingen af teknologier og løsninger i relation til produktionen af biobrændstoffer. Herunder bioraffinaderier og enzymer. udviklingen af teknologier og løsninger i relation til indpasningen af el-biler i det samlede energisystem og relaterede teknologier. Kommerciel udvikling af brintområdet synes umiddelbart at have en længere tidshorisont, hvorfor det for nuværende er vanskeligt at vurdere det erhvervsmæssige potentiale. Det erhvervsmæssige potentiale understøttes af markante forskningsmæssige styrkepositioner inden for disse teknologiområder. Gennemgangen af vurderingerne af markedspotentialet inden for de tre teknologiområder indikerer, at der fra bl.a. Det internationale Energiagenturs (IEA) side er forventninger til, at der især vil ske en markant udvikling i perioden Det kan således også forventes, at de virksomheder, der formår ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM 9

10 at komme med på denne bølge, vil positionere sig godt i forhold til at udnytte det fremadrettede vækstpotentiale. Uanset teknologiområdet kan der være behov for, at der tages initiativer til dels at forbedre afsætningsmulighederne for de nye teknologier ved at udjævne forskellene i konkurrenceforholdene imellem de enkelte teknologier, dels til at styrke udviklingen af nye teknologier og kommercialiseringen af den relaterede forskning. Det kan bl.a. ske via støtte til etablering af fuldskala faciliteter til produktion af biobrændstof. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at dette sker som et led i en samlet fokuseret indsats. Givet, at der, som denne analyse påviser, er forskelle imellem potentialerne i relation til de enkelte teknologier, vil det styrke den fremadrettede danske udnyttelse af det erhvervsmæssige potentiale i den grønne omstilling af transportsektoren, at der satses mere snævert i Danmark. Hvis indsatsen spredes for tyndt ud, er der en risiko for, at det ingen effekt har. 10 ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM

11 1 Introduktion 1.1 Baggrund Baggrunden for analysen er den grønne omstilling i transportsektoren, som så småt er ved at ændre på transportsystemer og transportvaner. Det er en samfundsmæssig omstilling, som i de kommende år radikalt vil ændre ved transportsystemer i hele verden. Det gælder både, hvad angår drivmidlerne, transportmidlerne og transportsystemernes sammensmeltning med energisystemer i almindelighed. Det er på den baggrund interessant at undersøge, om der er erhvervsmæssige områder i relation til den grønne omstilling af transportsektoren, hvor danske virksomheder har et stærkt udgangspunkt, og hvor der er danske forskningsmæssige styrkepositioner. Disse områder kan antages at rumme et særligt erhvervsmæssigt potentiale for danske virksomheder fremadrettet. 1.2 Formål og fokus Det er et område, der er politisk fokus på. Der er imidlertid ikke politisk konsensus om retningen og hastigheden for udviklingen. Det skyldes bl.a., at der er flere rationaler bag den grønne omstilling af transportsektoren. Dels spiller miljømæssige hensyn mange steder en rolle, mens det dominerende rationale andre steder er reduktion af trængsel. Dog afhænger det sidste af, om man imødekommer udfordringerne i relation til trængsel ved at udbygge vejene eller styrker den kollektive trafik. Uanset retningen og hastigheden af omstillingen og de bagvedliggende rationaler vil der ske store ændringer i de kommende år. Det betyder, at der vil være et betydeligt erhvervsmæssigt potentiale i at udvikle og markedsføre nye teknologier og løsninger, som tilfredsstiller fremtidens ændrede efterspørgselsmønstre. Det rummer en række muligheder for danske virksomheder. Udviklingen og kommercialiseringen af nye teknologier og løsninger i Danmark forudsætter imidlertid til dels, at det er et område, hvor danske virksomheder har forudsætninger for at udnytte markedspotentialet, og dels at området er forskningsmæssigt prioriteret fra både offentlig og privat side. Den offentlige forskning er bl.a. med til at sikre, at der uddannes kandidater til virksomhederne, så deres forskningsog udviklingsaktivitet opretholdes og styrkes. Formålet med analysen er således at belyse, hvor der kan identificeres erhvervsmæssige potentialer i den grønne omstilling med udgangspunkt i eksisterende forsknings- og erhvervsmæssige styrkepositioner. Overordnet set er transportsystemet bygget op omkring tre elementer, der tilsammen udgør en slags fødekæde. Det gælder: drivmidler: der er stor forskel på drivmidler og deres anvendelse i transportsektoren. Alternative drivmidler til fossile drivmidler varierer meget i forhold til tilgængelighed, energitæthed, muligheder for lagring og pris. distribution og infrastruktur: drivmidlerne skal distribueres fra produktionsstedet til anvendelsesstedet. Det kræver infrastruktur og et distributionssystem, som i mange tilfælde skal opbygges inden en egentlig udrulning kan finde sted. Det vil ofte være forbundet med store investeringer og kan have miljømæssige effekter. transportmidler: transportmidler er højt specialiserede med forskellige formål. Det har betydning for, hvilke drivmidler, der er bedst egnede til de forskellige transportopgaver. Der er derfor ikke behov for enten-eller-løsninger, men derimod både-og-løsninger. ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM 11

12 I projektet fokuseres der på tre drivmidler, som repræsenterer de tre primære fremtidige drivmidler i transportsektoren. Det gælder: biobrændstof el brint De tre fokusområder kan analyseres med udgangspunkt i de tre elementer, jf. tabel 1.1. Ud over de tre fokusområder arbejdes der med et fjerde fokusområde i projektet: effektivisering af transportsystemet. Det er et tværgående fokusområde, som ikke er teknologispecifikt, men går på tværs af alle teknologier og omhandler den effektive organisering og udvikling af det samlede trafiksystem. Det er vigtigt at fokusere på transportsystemet som et samlet system, der baserer sig på flere TABEL 1.1 Struktur for opgave Elementer Fokusområder Biobrændstoffer El Brint Drivmidler Der blandes allerede biobrændstoffer Der er et relativt lavt effekttab ved Brændselsceller kan omdanne brint i de traditionelle drivmidler benzin og anvendelse af el som drivmiddel. Hvis og ilt til elektrisk energi med vand- diesel. Der stilles ingen krav til anven- elektriciteten er produceret på bag- damp som eneste udledning. delse af særlig teknologi. grund af VE, er der tale om et grønt Biogas anvendes også i mindre om- drivmiddel. fang, men primært i busser. Distribution og Biobrændstoffer kan i vid udstræk- Elektriciteten distribueres via det ek- Der skal opbygges en helt ny infra- infrastruktur ning distribueres via den eksiste- sisterende el-net, men det er en for- struktur til distributionen af brint. rende infrastruktur. Det gælder enten udsætning, at der etableres ladefacili- via tankstationer eller via gasnettet. teter. Transportmid- Køretøjer, der udvikles til at køre på El-biler, hvor elektriciteten lagres på Der er længere til markedet for brint- ler ren biodiesel. Der iblandes allerede i batterier. Der er tale om udviklingen bilerne end for de øvrige teknologier, dag biobrændstoffer, som alminde- af ny teknologi, som dog rummer en men der investeres mange ressourcer lige motorer kan køre på. Der er in- række fordele, i og med at selve mo- i udviklingen af brintbiler. Udfordrin- gen teknologiske udfordringer for- torteknologien er mindre kompleks gen ligger i at øge virkningsgraden på bundet med udviklingen og tilpasnin- end i de konkurrerende teknologier. brændselscellerne. Hvis ikke dette gen af køretøjer til anvendelse af bio- Den primære udfordring er batterier- sker, er det tvivlsomt, om det bliver brændstof. nes kapacitet og pris. et rentabelt alternativ. Køretøjer, der udvikles til at køre på biogas. Der kører i dag busser, der anvende biogas som drivmiddel, men der er fortsat udfordringer mht. fx motorer, rækkevidde, nyttelast osv. Kilde: DAMVAD 12 ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM

13 forskellige teknologianvendelser afhængigt af den specifikke kontekst. I det følgende præsenteres de fire fokusområder kort. Der redegøres for, hvorfor det forventes, at de vil spille en central rolle i fremtidens energisystem. Ligeledes redegøres der for, i hvilket omfang disse områder forventes forbundet med et betydeligt erhvervsmæssigt potentiale for danske virksomheder og for udfordringerne i forbindelse med en energipolitisk satsning på disse fire teknologiområder. Figur 1.1 viser samspillet mellem de tre teknologiområder og deres placering i det samlede energisystem. Der er tale om en simpel præsentation, hvorfor den ikke til fulde afspejler kompleksiteten i energisystemet, men alene fokuserer på de tre teknologiområder (markeret med den stiplede cirkel). Figur 1.1 viser, hvordan de forskellige teknologier dækker forskellige dele af efterspørgslen i markedet, og hvor de vil være relevante i fremtidens transportsystem. Biobrændstoffer (biodiesel og biogas) er særligt velegnet ift. tung transport grundet den høje energiintensitet i brændstoffet, men vil også kunne finde anvendelse i plug-in hybridbiler. En af de store fordele ved anvendelse af biobrændstoffer i transportsektoren er, at det er let at lagre, og i vid udstrækning kan distribueres via den eksisterende infrastruktur. Indfasningen kan således ske gradvist. Brint kan finde anvendelse i forhold til personbiler og andre transportrelaterede sammenhænge som fx trucks og hjælpemotorer til kran- og kølebiler. Det vil dog i sammenligning med det samlede marked for køretøjer være en meget lille niche. En fordel ved at anvende brint er, at brinten kan lagres, og at den eneste udledning fra afbrændingen er vand. FIGUR 1.1 Fokus for rapporten Kilde: DAMVAD ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM 13

14 El vil primært spille en rolle i forhold til personbiler (herunder lette transportkøretøjer til anvendelse i byer) og togtransport. El har den store fordel, at der er et relativt beskedent effektivitetstab i forbindelse med udnyttelsen af energien. Udfordringen ved el er, at det er vanskeligt at lagre. Elbilers batterier vil dog i nogen grad kunne fungere som lagerfacilitet. Den korte gennemgang ovenfor understreger, at der er fordele og ulemper forbundet med de tre teknologier, og at der ikke er en af teknologierne, der dækker hele transportsystemet. Fremtidens transportsystem vil sandsynligvis være baseret på et mix af de tre teknologier. Endelig er der det tværgående fokusområde. Effektiviseringen af transportsystemet er et bredt begreb og dækker over en række indsatsområder og potentialer. Der er dels udviklingen og anvendelsen af teknologier, der øger energieffektiviteten i transportmidler, dels udviklingen og anvendelsen af teknologier, der sikrer en bedre kapacitetsudnyttelse i transportsystemet, og endelig udviklingen og anvendelsen af teknologier og løsninger, som adfærdsregulerer i en mere ressourceeffektiv retning. Metodisk er det vanskeligt at analysere de fire områder samlet. Således vil udgangspunktet for analysen være en opdeling af analysen i tre faser. 1.3 Struktur Analysen gennemføres i tre faser. Se figur 1.2. Den første fase vedrører en diskussion af de erhvervsmæssige og samfundsøkonomiske potentialer ved effektiviseringer af transportsystemet. Den anden fase vedrører en analyse af de erhvervsmæssige styrkepositioner baseret på en kortlægning af komparative fordele, produktivitet og eksport. Anden fase vedrører endvidere en analyse af de forskningsmæssige styrkepositioner baseret på analyser af omfanget og kvaliteten af den danske forskning inden for de tre teknologiområder. Den tredje og afsluttende fase vedrører en vurdering af markedspotentialet baseret på styrkepositionsanalyserne og anerkendte fremskrivninger af det globale potentiale for de respektive transportformer. FIGUR 1.2 Struktur Fase I Fase II Fase III Effektivisering af transportsystemet (kp. 2.) Forskningsmæssige styrkepositioner (kp.4.) Erhvervsmæssige styrkepositioner (kp. 3.) Vurdering af markedspotentiale (kp. 5.) Kilde: DAMVAD 14 ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM

15 Givet, at det ikke er muligt markedsmæssigt at afgrænse det tværgående fokusområde effektivisering af transportsystemet, foretages der ikke en konkret vurdering af markedspotentialet i relation hertil. Se yderligere kapitel 2. ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM 15

16 2 Effektiviseringer i transportsystemet De helt centrale udfordringer i en grøn omstilling af transportsektoren er at reducere transportteknologiernes energiforbrug, samt sikre at energianvendelsen er baseret på vedvarende energikilder. Det har både positive miljømæssige effekter og rummer et erhvervsmæssigt potentiale. Der er i denne analyse fokus på de erhvervsmæssige potentialer. Som det fremgår af figur 2.1 kommer det erhvervsmæssige potentiale til udtryk på to måder: enten gennem udviklingen og eksporten af grønne transportteknologier og -services eller ved en effektivisering af transportsystemet. FIGUR 2.1 Vækstpotentiale ved en effektivisering af transportsystemet som del af en grøn omstilling være på effektivisering af transportsystemet med henblik på reduktion af energiforbruget. Muligheder for at nedbringe energiforbruget, enten via reduktion i transportomfanget eller en mere effektiv brug af energien/drivmidlerne, relaterer sig til store dele af den samlede danske infrastruktur, dvs. alt lige fra bilers og tung transports friktion til lyskurvereguleringer, maritim logistik, etc. Teknologier, forskning og services, som vedrører effektivisering af transportsystemet, er ligeledes bredt. Effektivisering af transportsystemet kan således basere sig på teknologisk udvikling, men vil også favne bredere i den forstand, at bl.a. også sociologiske og kulturelle studier og forskningsprojekter kan bidrage til fremtidens løsninger. Det gælder fx i udarbejdelsen af nye tiltag, som kan fremme brugen af offentlig transport eller brug af cykel som primært transportmiddel. Kilde: DAMVAD Effektiviseringen af transportsystemet kan bl.a. resultere i en reduktion af trafikarbejdet 3 og en mere effektiv brug af drivmidlerne (energieffektivitet) med henblik på at nedbringe energiforbruget pr. transportenhed I det følgende kapitel vil fokus således Det er sandsynligt, at en effektivisering af transportsystemet hen imod en grøn omstilling er til gavn for dansk vækst ad to veje: 1. grønne teknologier, som reducerer CO2-intensiteten og energiforbruget (jf. figur 1.1.), kunne eksporteres, hvilket i sig selv vil bidrage positivt til dansk vækst. 2. grøn omstilling af transportsektoren vil også styrke de danske virksomheders produktivitet og dermed skabe vækst. I Produktivitetskommissionens rapport Analyserapport 5: Infrastruktur (2013) fremgår det, at infrastruktur påvirker den enkelte virksomheds produktivitet, fordi transport er en central del af en virksomheds værdikæde - både ift. transport af input/råmaterialer og ift. transport af output/produkt (Produktivitetskommissionen 2013 B). 3 Trafikarbejdet er et udtryk for det samlede antal km, der tilbagelægges af køretøjer, og effektiviseringer i transportsystemet kan således mindske dette. Det kan lede til reduceret CO2-udledning og energiforbrug. 16 ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM

17 Eksport af grønne teknologier og services vil alene ske inden for transportsektoren og kan anskues som en direkte vej til vækst, mens grønne teknologier og services, som reducerer transportomkostningerne, vil være til gavn for alle dele af det danske erhvervsliv, hvor produktiviteten i et større eller mindre omfang afgøres af transportomkostningerne. Det skal her understreges, at der alene er tale om teknologier/services, hvor energiforbruget sænkes, uden det begrænser befolkningens eller erhvervslivets mobilitet, dvs. alene teknologier og services, hvor der opnås samme ydelse på en mere effektiv måde. Ifølge Produktivitetskommissionens rapport (Produktivitetskommissionen 2013 A) er den danske specialisering lavest inden for transportmiddelindustrien. Netop derfor er det centralt at se på, hvordan investeringer i en grøn omstilling kan skabe indirekte vækst ved at øge produktiviteten for danske virksomheder generelt. 2.1 Muligheder for at nedbringe trafikarbejdet En nedbringelse af transportomfanget kræver en effektivisering af transportsystemet. Transportinfrastrukturen består af tre dele (Produktivitetskommissionen 2013 B): for det første omhandler infrastruktur: veje, jernbaner, broer og tunneler. infrastruktur omhandler også terminaler, som er logistiske knudepunkter, såsom fx kombiterminaler, lufthavne og havne. sidst omhandler infrastruktur lyssignaler, køreledninger mv Videnskabelige miljøer I dialog med eksperter, der er inddraget i projektet i relation til kortlægningen af de forskningsmæssige styrkepositioner, er der identificeret særligt to områder, som vurderes at være stærke miljøer i Danmark mht. nedbringelse af trafikarbejdet. Det gælder logistik og veje (asfalt). Logistik DTU Transport og DTU Management Engineering forsker i operationsanalyse med transportsektoren som anvendelsesområde og samarbejdet med transporterhvervet på området. På Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi på CBS forskes der i operations management, supply chain management og city-logistik, mens CBS Maritime er et center for forskning og uddannelse inden for den maritime sektor. Veje mv. Med hensyn til vejtransporten afhænger bilernes og lastbilernes energiforbrug af deres rullemodstand i forhold til vejen. I et forskningsprojekt støttet af Det Strategiske Forskningsråd, COOEE, forsker Vejdirektoratet og Roskilde Universitets Institut for Natur, Systemer og Modeller i brændstofbesparende belægningstyper, der har potentiale til at øge energieffektiviteten med ca. 3% Erhvervsliv En vej til nedbringelse af transportomkostningerne inden for transportsektoren vil være nye teknologier/services ift. logistik. Det kan fx være i relation til mere effektive havneterminaler og samspillet med landbaserede transportsystemer, dvs. øget brug af intermodale transport- og logistikløsninger. Ser man på havne, er det fx vigtigt, at godset håndteres hurtigt. Det kræver bl.a., at udstyr som fx kraner skal være tilpasset kundernes behov, at skibenes anløbstid er kort, at havnene har god plads til opbevaring og manøvrering, at der er gode forbindelser til den øvrige infrastruktur (vej og tog), at der er den nødvendige kvalificerede arbejdskraft mv. ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM 17

18 Potentiale i øget effektivitet i havne I OECD-rapporten: Efficiency of world ports in container and bulk cargo (oil, coal, ores and grain) konkluderes det, at der er store potentielle konkurrencemæssige gevinster forbundet med at øge effektiviteten i havne. Særligt i relation til andre godstyper end containere, der alene udgør 27 pct af de samlede fragtmængder. Rapporten har fire konklusioner: selv verdens bedste havne er kun pct. effektive. Det er typisk mindre havne og terminaler til bulktransport, der rummer betydeligt potentiale for effektivisering. den største effektivitet findes i havne, der har stabil godsvolumen. Havne med fx olieterminaler og jernmalm har store udsving i leverancer i forhold til havne med korn, kul og containere. større terminaler og faciliteter er med til at drive udviklingsinvesteringer. Balanceres investeringer i at fjerne transportflaskehalse på kort sigt med udbygning af terminaler på lang sigt, opnås højere effektivitet. kernekompetence inden for godstyper smitter af på regionen. Kinesiske havne er bedst til kul og containere. Latinamerikanske havne er bedst til korn og jernmalm. De mest effektive oliehavne ligger i Golfen. Der er således stort potentiale i at lære fra best practice. Gods skal håndteres hurtigt. Udstyr som fx kraner skal være tilpasset kunders behov. Skibes anløbstid skal være kort. Havnen skal have god plads til opbevaring. Der skal være god adgang til vej og tog, og personalet skal være veluddannet. Balanceres denne ligning korrekt, er der økonomisk vækst og nye job som output. Kilde: Merk, O., Dang, T. (2012) 2.2 Muligheder for at gøre transportsystemet mere energieffektivt Ses bort fra alternative drivmidler, kan et mere energieffektivt transportsystem først og fremmest opnås ved at nedsætte energiforbruget pr. transportarbejde, dvs. person- eller ton-kilometer. Her er fokus på nye teknologiske tiltag, der kan få køretøjer, skibe og fly til at gå længere pr. liter brændstof eller KWh elforbrug eller som kan øge kapacitetsudnyttelsen. Det er dog også muligt med den eksisterende teknologi at energieffektivisere ved at få bilkøberne til at vælge mere brændstoføkonomiske bilmodeller. Tilsvarende kan samkørsel eller skift af transportform fra bil til cykel/bus/tog, eller fra lastbil til tog/fragtskib øge energieffektivteten pr. passager eller ton gods. Alle disse tiltag er rettet mod at få trafikanterne eller transportkøberne til at ændre adfærd gennem incitamenter. Endelig kan det enkelte køretøj køre længere på literen enten ved mere energirigtig kørsel eller gennem mere effektiv trafikafvikling, fx ved brug af ITS (Intelligente Trafiksystemer), der giver en mere glidende og dermed brændstofbesparende kørsel Videnskabelige miljøer I dialog med eksperter (se tabel 4.1) er der identificeret særligt to områder, som vurderes at være stærke miljøer i Danmark. Der drejer sig om energieffektiviseringer i produktionen af produkter og ydelser samt adfærdsændringer. Energieffektivisering Med hensyn til skibe forsker DTU Maritime Center i strømningsmekanik i forhold til skrogformer og propeltyper, mens det, i dag tyskejede, MAN Diesel er førende inden for skibsmotorer. For fly og vejkøretøjer er forskning og udvikling knyttet til de lande, hvor bil- og flyfabrikkerne er placeret, hvilket ikke omfatter Danmark. Forskning, som handler om at effektivisere energiforbruget ved brug af alternative drivmidler, vil blive behandlet i kapitel ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM

19 Ændret adfærd Trafikanternes adfærd, valg, og hvorledes de kan påvirkes gennem politiske tiltag er et kerneforskningsområde på DTU Transport. Disse felter dækkes dels ud fra en kvantitativ tilgang gennem bilvalgsmodeller og trafikmodeller samt transportoptimering ved hjælp operationsanalytiske metoder, dels ud fra en psykologisk tilgang i forhold til transportvaner og politologisk tilgang i forhold til bæredygtighedskriterier, herunder ikke mindst klimaudfordringen. De væsentligste forskningsmiljøer i forhold til transportadfærd er Center for Mobilitetsforskning, AAU og Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, RUC. Det Strategiske Forskningsråds Programkomite for Transport og Infrastruktur har støttet en række projekter inden for disse felter: Drivers and Limits, ACTUM, IRUC, Sustain og Bikability. Ud over de egentlige forskningsaktiviteter har Trafikstyrelsen med puljen om energieffektive transportløsninger siden 2010 udmøntet ca. 150 mio. kroner til en lang række forsøgs- og demonstrationsprojekter med henblik på at skabe synergi mellem forskning, bilteknisk viden og konkrete initiativer med det mål at nedbringe CO2-udledningen fra vejtransporten Erhvervsliv I relation til de afledte konkurrenceevneeffekter af forskning i og udvikling af nye grønne teknologier og løsninger skabes der således grundlag for, at det brede erhvervsliv bliver mere energieffektivt og dermed potentielt forbedrer konkurrenceevnen. Hvad enten der er tale om produktionen af varer eller serviceydelser, repræsenterer alt spild i produktionen omkostninger, som ingen værdi har for kunden. Det gælder også for energiforbruget. Maersk Triple-E-skibe Når Mærsk Line investerer i nye skibe, som deres Triple-E skibe, skyldes det bl.a., at de er betydeligt mere energieffektive målt i forhold til energiforbruget pr. container. I forhold til gennemsnittet for skibe, der sejler på Europa-Asien ruterne reduceres energiforbruget med 50% med de nye Triple-E skibe. Ved at implementere energieffektiv teknologi reduceres omkostningerne kraftigt, og Maersk Line forbedrer dermed sin konkurrenceevne ift. konkurrenterne. Det skaber grundlag for øget vækst og arbejdspladser i Danmark. Kilde: Opsummering Nedenstående sammenfatning bygger på ovenstående præsentation og diskussion af effektiviseringer i transportsystemet. Sammenfatningen er således et udtryk for en subjektiv vurdering af potentiale og udfordringer. Der er et betydeligt erhvervsmæssigt potentiale forbundet med at udvikle teknologier og løsninger, der forbedrer energiudnyttelsen i transportsystemet. Det gælder fx friktionsreducerende bundmaling til skibe, logistikløsninger, friktionsreducerende asfalt og udviklingen af intelligente trafiksystemer. Der er endvidere et betydeligt erhvervsmæssigt potentiale forbundet med at udvikle et mere effektivt transportsystem, som ikke knytter sig direkte til salget af produkter og ydelser. Der er i mange tilfælde tale om multiplikator -effekter i udviklingen af energieffektiv teknologi. Effektiviseringer i transportsystemet vil reducere transportrelaterede omkostninger for det brede danske erhvervsliv og dermed bidrage positivt til udviklingen af Danmarks konkurrenceevne. ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM 19

20 Effektiviseringer i transportsystemet resulterer ikke nødvendigvis i miljømæssige forbedringer. Det betyder, at effektiviseringer ikke nødvendigvis understøtter en grøn omstilling. Det vil afhænge af, om effektiviseringerne gennemføres ved fx at udbygge infrastrukturen i form af flere veje eller ved at styrke den kollektive transport. Givet, at det er et område, der ikke umiddelbart lader sig afgrænse analytisk, er det meget vanskeligt, at vurdere omfanget af disse effekter, og de er derfor vanskelige at kvantificere. Det betyder imidlertid ikke, at disse effekter skal ignoreres. 20 ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM