19/06/14. Analyse af erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren. Udarbejdet for Energistyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "19/06/14. Analyse af erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren. Udarbejdet for Energistyrelsen"

Transkript

1 19/06/14 Analyse af erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen

2 2 ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM

3 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD damvad.com Copyright 2014 ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM 3

4 Indhold Resume 6 1 Introduktion Baggrund Formål og fokus Struktur 14 2 Effektiviseringer i transportsystemet Muligheder for at nedbringe trafikarbejdet Videnskabelige miljøer Erhvervsliv Muligheder for at gøre transportsystemet mere energieffektivt Videnskabelige miljøer Erhvervsliv Opsummering 19 3 Eksportanalyse Eksportanalyse Metode Den danske eksport Hvor går den danske eksport hen? Hvilke varegrupper eksporteres? Europæisk benchmark Markedsandele Eksportgrupper Eksportspecialisering Virksomheders produktivitet Opsummering 29 4 Analyse af grøn energiforskning Metodiske overvejelser Biobrændstof Forskningsvolumen Biobrændstof som dansk styrkeposition Forskningsområder inden for biobrændstof Patenter Brint Forskningsvolumen Brint som dansk styrkeposition Patenter 39 4 ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM

5 4.4 El Forskningsvolumen El som dansk styrkeposition Patenter 41 5 Analyse af markedsudviklingspotentialer Markedsudviklingspotentialer El Brint Biobrændstoffer 49 6 Litteratur/kilder 52 7 Appendiks Appendiks A. Bibliometrisk analyse Afgræsning Neddyk i teknologiområderne på forskningsområdeniveau Analyser af publikationer Citationsanalyser Appendiks B. Identificerede virksomheder 58 ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM 5

6 Resume Baggrund for analysen Den grønne omstilling i transportsektoren er så småt ved at ændre på transportsystemer og transportvaner. Det er en samfundsmæssig omstilling, som i de kommende år radikalt vil ændre ved transportsystemer i hele verden. Det gælder både, hvad angår drivmidlerne, transportmidlerne og transportsystemernes sammensmeltning med energisystemer i almindelighed. Det er et område, der er politisk fokus på. Der er imidlertid ikke politisk konsensus om retningen og hastigheden for udviklingen. Det skyldes bl.a., at der er flere rationaler bag den grønne omstilling af transportsektoren. Dels spiller miljømæssige hensyn mange steder en rolle, mens det dominerende rationale andre steder er reduktion af trængsel. Dog afhænger det sidste af, om man imødekommer udfordringerne i relation til trængsel ved at udbygge vejene eller ved at styrke den kollektive trafik. Uanset retningen og hastigheden af omstillingen og de bagvedliggende rationaler vil der ske store ændringer i de kommende år. Det betyder, at der vil være et betydeligt erhvervsmæssigt potentiale i at udvikle og markedsføre nye teknologier og løsninger, som tilfredsstiller fremtidens ændrede efterspørgselsmønstre. Dansk erhvervslivs udvikling og kommercialisering af nye teknologier og løsninger forudsætter imidlertid til dels, at det er et område, hvor danske virksomheder har forudsætninger for at udnytte markedspotentialet, og dels at området er forskningsmæssigt prioriteret fra både offentlig og privat side. Den offentlige forskning er bl.a. med til at sikre, at der uddannes kandidater til virksomhederne, så deres forsknings- og udviklingsaktivitet opretholdes og styrkes. Det er på den baggrund interessant at undersøge, om der er erhvervsmæssige områder i relation til den grønne omstilling af transportsektoren, hvor danske virksomheder har et stærkt udgangspunkt, og hvor der er danske forskningsmæssige styrkepositioner. Disse områder kan antages at rumme et særligt erhvervsmæssigt potentiale for danske virksomheder fremadrettet. Ud over det potentiale, der er direkte knyttet til udviklingen af grønne transportteknologier og løsninger, er der et markant erhvervsmæssigt potentiale forbundet med effektiviseringer i transportsystemet. Bl.a. peger Produktivitetskommissionen på, at der for det brede erhvervsliv er betydelige potentielle produktivitetsforbedringer knyttet til udviklingen af et mere effektivt transportsystem. Dvs. at det erhvervsmæssige potentiale i øget effektivitet i transportsystemet ikke blot findes blandt de virksomheder, der udvikler teknologier og løsninger, der muliggør dette, men også i høj grad i det brede erhvervsliv. Effektiviseringerne vil samtidig kunne have et betydeligt miljømæssigt potentiale. Analyserne af det erhvervsmæssige potentiale afgrænses dog til de tre konkrete teknologiområder (brint, el og biobrændstoffer), da det ikke er muligt på meningsfuld vis at afgrænse effektiviseringspotentialet med henblik på at analysere dette. Hovedkonklusionerne På baggrund af den gennemførte analyse er det muligt at drage en række overordnede konklusioner vedrørende mulighederne for, at danske virksomheder fremadrettet udnytter der erhvervsmæssige potentiale i relation til den grønne omstilling af transportsektoren. Overordnet set vurderes det på baggrund af analysen, at danske virksomheder kun i begrænset om- 6 ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM

7 fang er positioneret i forhold til at udnytte det fremadrettede erhvervsmæssige potentiale. Der, hvor der umiddelbart ser ud til at være de bedste forudsætninger, er i relation til biobrændstoffer, hvor danske virksomheder er på forkant med udviklingen af teknologier og løsninger til produktion af biobrændstof og enzymer, som er en kritisk komponent. Samtidig er den danske forskning på området både relativt omfattende, når man ser på volumen, og i den absolutte verdenselite, når man ser på forskningskvaliteten. Når man ser på el- og brintteknologier og -løsninger, vurderes det på baggrund af denne analyse, at der ikke er det samme potentiale. Særligt for brintteknologiens vedkommende er der betydeligt længere til markedet, end det er tilfældet for biobrændstof- og elteknologier og -løsninger. Effektiviseringer i transportsystemet Effektiviseringer i transportsystemet er ikke branchespecifikke, men forekommer i det brede erhvervsliv. Det er derfor vanskeligt at undersøge og analysere som ét samlet erhvervsområde. Denne del af analysen er derfor ikke baseret på analyser, men en diskussion af effektiviseringernes mulige effekt i lyset af bl.a. Produktivitetskommissionens arbejde på området. Hovedresultaterne fra arbejdet med effektiviseringer i transportsystemer viser på den baggrund, at: Der er et betydeligt erhvervsmæssigt potentiale forbundet med at udvikle teknologier og løsninger, der forbedrer energiudnyttelsen i transportsystemet. Det gælder fx friktionsreducerende bundmaling til skibe, logistikløsninger, friktionsreducerende asfalt og udviklingen af intelligente trafiksystemer. Der er endvidere et betydeligt erhvervsmæssigt potentiale forbundet med at udvikle et mere effektivt transportsystem, som ikke knytter sig direkte til salget af produkter og ydelser. Der er i mange tilfælde tale om multiplikator -effekter i udviklingen af energieffektiv teknologi. Effektiviseringer i transportsystemet vil reducere transportrelaterede omkostninger for det brede danske erhvervsliv og dermed bidrage positivt til udviklingen af Danmarks konkurrenceevne. Effektiviseringer i transportsystemet resulterer ikke nødvendigvis i miljømæssige forbedringer. Det betyder, at effektiviseringer ikke nødvendigvis understøtter en grøn omstilling. Det vil afhænge af, om effektiviseringerne gennemføres ved fx at udbygge infrastrukturen i form af flere veje eller ved at styrke den kollektive transport. Den erhvervsmæssige styrkeposition Der foretages en kortlægning af den danske eksport inden for en række transportrelaterede produkter. Fokus i denne del af analysen er således på de direkte erhvervsmæssige effekter af en grøn omstilling af transportsektoren. I den anvendte database opgøres kun vareeksport. Den samlede danske vareeksport udgjorde i 2012 lige over 60 pct. af den samlede vare- og tjenesteeksport 1. De resterende ca. 40 pct. er således serviceeksport. Langt hovedparten af serviceeksporten (60 pct. 2 ) relaterer sig til udbud af sø- og lufttransport. Der er hermed tale om selve udførsel af transporten, mens rådgivning, service, patenter o.l. 1 Nyt fra Danmarks Statistik nr. 68, Udenrigsøkonomi Udenrigshandel med tjenester, 4.kvt. 2013, Danmarks Statistik ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM 7

8 vil falde under kategorierne royalties og licenser, øvrige forretningstjenester mv., der udgør ca. 10 pct. af den samlede vare- og tjenesteeksport. Ser man på den danske eksportspecialisering, er det alene inden for el, at Danmark har en eksportspecialisering, jf. figur 0.1. FIGUR 0.1 Danmarks eksportspecialisering inden for el, brint og biobrændstof Kilde: DAMVAD 2014 baseret på Eurostats Comext-database Note: baseret på figur 3.10, 3.11 og Eksportspecialisering udregnes som :(eksport af transportrelaterede varer fra land x/total eksport til verden fra land x)/(eksport af transportrelaterede varer fra EU15//total eksport til verden fra EU15). En andel > 1 er således udtryk for en styrkeposition. Den danske eksport af transportrelaterede varer aftages primært af lande inden for EU, hvor Tyskland er største enkeltaftager, jf. figur pct. af den transportrelaterede eksport aftages således af Tyskland, mens USA ligger på en andenplads og aftager i pct. af de transportrelaterede varer. I top ti findes også Kina, der aftager 4 pct. Hovedresultaterne fra analysen af den danske eksport viser, at: Dansk eksportspecialisering 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Biobrændstof Brint El Styrkeposition den danske eksport af transportrelaterede produkter udgør hele 8 pct. af den danske vareeksport, en andel, der har været relativt stabil over tid. Eksporten blev hårdt ramt af finanskrisen, men er siden 2009 steget, om end niveauet stadig ligger under niveauet fra Når der sammenlignes med de øvrige europæiske lande, har Danmark i perioden fastholdt markedsandele i forhold til sine europæiske konkurrenter. Dette i modsætning til flere lande, som Danmark normalt benchmarkes imod, der har tabt markedsandele, herunder Holland, Finland og Sverige. Danmark har en erhvervsmæssig styrkeposition inden for eksport at produkter relateret til el. de største konkurrenter er særligt Tyskland, der har øget både markedsandele og styrkeposition i perioden og har en styrkeposition inden for alle områder af den transportrelaterede eksport. de identificerede virksomheder er mere produktive end virksomhederne i branchen generelt, og de tilhører dermed et højproduktivt segment. Det skal dog her holdes for øje, at der i beregningen ikke er taget højde for størrelse, kapitalog eksportintensitet, medarbejdersammensætning mv. Den forskningsmæssige styrkeposition Danmark publicerer, sammenholdt med de to øvrige teknologiområder, mest inden for biobrændstofsforskning, dog tæt efterfulgt af forskning i brint. Det vil også sige, at det er et forskningsmiljø af en relativ stor volumen, og antallet af publikationer årligt har været støt stigende fra knap 50 i 2007 til ca. 130 i Danmark er også relativt specialiseret i forskning i biobrændstof i den forstand, at Danmark publicerer mere inden for biobrændstof end gennemsnittet blandt andre lande. Tilsvarende er forskning i biobrændstof en dansk styrkeposition, idet de danske videnskabelige publikationer opnår flere citatio- 8 ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM

9 ner end gennemsnittet. Således har dansk forskning i alle ti år, som indgår i opgørelsen, haft en gennemslagskraft over verdensgennemsnittet. Brint er også et område, hvor Danmark er relativt specialiseret, dvs. Danmark har en publiceringsaktivitet, som er over gennemsnittet sammenholdt med andre lande. Dog er denne specialisering mindre udpræget sammenholdt med teknologiområdet biobrændstof. Til gengæld er der sket en relativt stor udvikling i antallet af videnskabelige publikationer, og således har brint udviklet sig fra et teknologiområde, som udgav ca. 20 videnskabelige publikationer i starten af perioden til i seneste år (2012) at udgive knap 120 publikationer. Ligeledes har den forskning, der bedrives, en høj kvalitet. Dvs. når man ser på udviklingen i aktiviteterne på området og kvaliteten af denne forskning, synes der at være gode potentialer i denne type forskning. Forskning i el, som relaterer sig til transportområdet, er ikke, set over en ti-årig periode, et stort forskningsområde i Danmark. Dog ses det, at antallet af videnskabelige publikationer er steget markant i senere år, hvilket tyder på, at det er et forskningsmiljø i udvikling. Da størstedelen af publiceringen er sket i senere år, er det således heller ikke muligt at gennemføre sikre analyser af kvaliteten. Dog tyder det på, at forskning i el placerer sig på et højt niveau og dermed kunne der være potentialer i miljøet. Det kan understøttes af at forskning i lagring af vedvarende energi, intelligente elsystemer mv. er forskningsområder, hvor Danmark klare sig godt, og disse forskningsområder er overlappende til forskning i elbiler. Det erhvervsmæssige potentiale Helt overordnet skal fremskrivningerne af markedspotentialerne tages med betydelige forbehold. Der er mange faktorer og interesser, der spiller ind i vurderinger af den forventelige udrulning af specifikke teknologier. Således har hidtidige fremskrivninger af udrulningen af nye teknologier vist sig ikke at være realistiske. Uanset om udrulningen sandsynligvis ikke vil have samme omfang som mange fremskrivninger giver indtryk af, vurderes der på baggrund af de danske erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner at være betydelige danske erhvervsmæssige potentialer forbundet med transitionen fra traditionelle transportmidler til grønne transportmidler. Det er dog vanskelig med sikkerhed at vurdere, hvilke sektorer, der bliver fremtidens vindere. Dog synes der særligt at være et erhvervsmæssigt potentiale i relation til: udviklingen af teknologier og løsninger i relation til produktionen af biobrændstoffer. Herunder bioraffinaderier og enzymer. udviklingen af teknologier og løsninger i relation til indpasningen af el-biler i det samlede energisystem og relaterede teknologier. Kommerciel udvikling af brintområdet synes umiddelbart at have en længere tidshorisont, hvorfor det for nuværende er vanskeligt at vurdere det erhvervsmæssige potentiale. Det erhvervsmæssige potentiale understøttes af markante forskningsmæssige styrkepositioner inden for disse teknologiområder. Gennemgangen af vurderingerne af markedspotentialet inden for de tre teknologiområder indikerer, at der fra bl.a. Det internationale Energiagenturs (IEA) side er forventninger til, at der især vil ske en markant udvikling i perioden Det kan således også forventes, at de virksomheder, der formår ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM 9

10 at komme med på denne bølge, vil positionere sig godt i forhold til at udnytte det fremadrettede vækstpotentiale. Uanset teknologiområdet kan der være behov for, at der tages initiativer til dels at forbedre afsætningsmulighederne for de nye teknologier ved at udjævne forskellene i konkurrenceforholdene imellem de enkelte teknologier, dels til at styrke udviklingen af nye teknologier og kommercialiseringen af den relaterede forskning. Det kan bl.a. ske via støtte til etablering af fuldskala faciliteter til produktion af biobrændstof. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at dette sker som et led i en samlet fokuseret indsats. Givet, at der, som denne analyse påviser, er forskelle imellem potentialerne i relation til de enkelte teknologier, vil det styrke den fremadrettede danske udnyttelse af det erhvervsmæssige potentiale i den grønne omstilling af transportsektoren, at der satses mere snævert i Danmark. Hvis indsatsen spredes for tyndt ud, er der en risiko for, at det ingen effekt har. 10 ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM

11 1 Introduktion 1.1 Baggrund Baggrunden for analysen er den grønne omstilling i transportsektoren, som så småt er ved at ændre på transportsystemer og transportvaner. Det er en samfundsmæssig omstilling, som i de kommende år radikalt vil ændre ved transportsystemer i hele verden. Det gælder både, hvad angår drivmidlerne, transportmidlerne og transportsystemernes sammensmeltning med energisystemer i almindelighed. Det er på den baggrund interessant at undersøge, om der er erhvervsmæssige områder i relation til den grønne omstilling af transportsektoren, hvor danske virksomheder har et stærkt udgangspunkt, og hvor der er danske forskningsmæssige styrkepositioner. Disse områder kan antages at rumme et særligt erhvervsmæssigt potentiale for danske virksomheder fremadrettet. 1.2 Formål og fokus Det er et område, der er politisk fokus på. Der er imidlertid ikke politisk konsensus om retningen og hastigheden for udviklingen. Det skyldes bl.a., at der er flere rationaler bag den grønne omstilling af transportsektoren. Dels spiller miljømæssige hensyn mange steder en rolle, mens det dominerende rationale andre steder er reduktion af trængsel. Dog afhænger det sidste af, om man imødekommer udfordringerne i relation til trængsel ved at udbygge vejene eller styrker den kollektive trafik. Uanset retningen og hastigheden af omstillingen og de bagvedliggende rationaler vil der ske store ændringer i de kommende år. Det betyder, at der vil være et betydeligt erhvervsmæssigt potentiale i at udvikle og markedsføre nye teknologier og løsninger, som tilfredsstiller fremtidens ændrede efterspørgselsmønstre. Det rummer en række muligheder for danske virksomheder. Udviklingen og kommercialiseringen af nye teknologier og løsninger i Danmark forudsætter imidlertid til dels, at det er et område, hvor danske virksomheder har forudsætninger for at udnytte markedspotentialet, og dels at området er forskningsmæssigt prioriteret fra både offentlig og privat side. Den offentlige forskning er bl.a. med til at sikre, at der uddannes kandidater til virksomhederne, så deres forskningsog udviklingsaktivitet opretholdes og styrkes. Formålet med analysen er således at belyse, hvor der kan identificeres erhvervsmæssige potentialer i den grønne omstilling med udgangspunkt i eksisterende forsknings- og erhvervsmæssige styrkepositioner. Overordnet set er transportsystemet bygget op omkring tre elementer, der tilsammen udgør en slags fødekæde. Det gælder: drivmidler: der er stor forskel på drivmidler og deres anvendelse i transportsektoren. Alternative drivmidler til fossile drivmidler varierer meget i forhold til tilgængelighed, energitæthed, muligheder for lagring og pris. distribution og infrastruktur: drivmidlerne skal distribueres fra produktionsstedet til anvendelsesstedet. Det kræver infrastruktur og et distributionssystem, som i mange tilfælde skal opbygges inden en egentlig udrulning kan finde sted. Det vil ofte være forbundet med store investeringer og kan have miljømæssige effekter. transportmidler: transportmidler er højt specialiserede med forskellige formål. Det har betydning for, hvilke drivmidler, der er bedst egnede til de forskellige transportopgaver. Der er derfor ikke behov for enten-eller-løsninger, men derimod både-og-løsninger. ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM 11

12 I projektet fokuseres der på tre drivmidler, som repræsenterer de tre primære fremtidige drivmidler i transportsektoren. Det gælder: biobrændstof el brint De tre fokusområder kan analyseres med udgangspunkt i de tre elementer, jf. tabel 1.1. Ud over de tre fokusområder arbejdes der med et fjerde fokusområde i projektet: effektivisering af transportsystemet. Det er et tværgående fokusområde, som ikke er teknologispecifikt, men går på tværs af alle teknologier og omhandler den effektive organisering og udvikling af det samlede trafiksystem. Det er vigtigt at fokusere på transportsystemet som et samlet system, der baserer sig på flere TABEL 1.1 Struktur for opgave Elementer Fokusområder Biobrændstoffer El Brint Drivmidler Der blandes allerede biobrændstoffer Der er et relativt lavt effekttab ved Brændselsceller kan omdanne brint i de traditionelle drivmidler benzin og anvendelse af el som drivmiddel. Hvis og ilt til elektrisk energi med vand- diesel. Der stilles ingen krav til anven- elektriciteten er produceret på bag- damp som eneste udledning. delse af særlig teknologi. grund af VE, er der tale om et grønt Biogas anvendes også i mindre om- drivmiddel. fang, men primært i busser. Distribution og Biobrændstoffer kan i vid udstræk- Elektriciteten distribueres via det ek- Der skal opbygges en helt ny infra- infrastruktur ning distribueres via den eksiste- sisterende el-net, men det er en for- struktur til distributionen af brint. rende infrastruktur. Det gælder enten udsætning, at der etableres ladefacili- via tankstationer eller via gasnettet. teter. Transportmid- Køretøjer, der udvikles til at køre på El-biler, hvor elektriciteten lagres på Der er længere til markedet for brint- ler ren biodiesel. Der iblandes allerede i batterier. Der er tale om udviklingen bilerne end for de øvrige teknologier, dag biobrændstoffer, som alminde- af ny teknologi, som dog rummer en men der investeres mange ressourcer lige motorer kan køre på. Der er in- række fordele, i og med at selve mo- i udviklingen af brintbiler. Udfordrin- gen teknologiske udfordringer for- torteknologien er mindre kompleks gen ligger i at øge virkningsgraden på bundet med udviklingen og tilpasnin- end i de konkurrerende teknologier. brændselscellerne. Hvis ikke dette gen af køretøjer til anvendelse af bio- Den primære udfordring er batterier- sker, er det tvivlsomt, om det bliver brændstof. nes kapacitet og pris. et rentabelt alternativ. Køretøjer, der udvikles til at køre på biogas. Der kører i dag busser, der anvende biogas som drivmiddel, men der er fortsat udfordringer mht. fx motorer, rækkevidde, nyttelast osv. Kilde: DAMVAD 12 ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM

13 forskellige teknologianvendelser afhængigt af den specifikke kontekst. I det følgende præsenteres de fire fokusområder kort. Der redegøres for, hvorfor det forventes, at de vil spille en central rolle i fremtidens energisystem. Ligeledes redegøres der for, i hvilket omfang disse områder forventes forbundet med et betydeligt erhvervsmæssigt potentiale for danske virksomheder og for udfordringerne i forbindelse med en energipolitisk satsning på disse fire teknologiområder. Figur 1.1 viser samspillet mellem de tre teknologiområder og deres placering i det samlede energisystem. Der er tale om en simpel præsentation, hvorfor den ikke til fulde afspejler kompleksiteten i energisystemet, men alene fokuserer på de tre teknologiområder (markeret med den stiplede cirkel). Figur 1.1 viser, hvordan de forskellige teknologier dækker forskellige dele af efterspørgslen i markedet, og hvor de vil være relevante i fremtidens transportsystem. Biobrændstoffer (biodiesel og biogas) er særligt velegnet ift. tung transport grundet den høje energiintensitet i brændstoffet, men vil også kunne finde anvendelse i plug-in hybridbiler. En af de store fordele ved anvendelse af biobrændstoffer i transportsektoren er, at det er let at lagre, og i vid udstrækning kan distribueres via den eksisterende infrastruktur. Indfasningen kan således ske gradvist. Brint kan finde anvendelse i forhold til personbiler og andre transportrelaterede sammenhænge som fx trucks og hjælpemotorer til kran- og kølebiler. Det vil dog i sammenligning med det samlede marked for køretøjer være en meget lille niche. En fordel ved at anvende brint er, at brinten kan lagres, og at den eneste udledning fra afbrændingen er vand. FIGUR 1.1 Fokus for rapporten Kilde: DAMVAD ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM 13

14 El vil primært spille en rolle i forhold til personbiler (herunder lette transportkøretøjer til anvendelse i byer) og togtransport. El har den store fordel, at der er et relativt beskedent effektivitetstab i forbindelse med udnyttelsen af energien. Udfordringen ved el er, at det er vanskeligt at lagre. Elbilers batterier vil dog i nogen grad kunne fungere som lagerfacilitet. Den korte gennemgang ovenfor understreger, at der er fordele og ulemper forbundet med de tre teknologier, og at der ikke er en af teknologierne, der dækker hele transportsystemet. Fremtidens transportsystem vil sandsynligvis være baseret på et mix af de tre teknologier. Endelig er der det tværgående fokusområde. Effektiviseringen af transportsystemet er et bredt begreb og dækker over en række indsatsområder og potentialer. Der er dels udviklingen og anvendelsen af teknologier, der øger energieffektiviteten i transportmidler, dels udviklingen og anvendelsen af teknologier, der sikrer en bedre kapacitetsudnyttelse i transportsystemet, og endelig udviklingen og anvendelsen af teknologier og løsninger, som adfærdsregulerer i en mere ressourceeffektiv retning. Metodisk er det vanskeligt at analysere de fire områder samlet. Således vil udgangspunktet for analysen være en opdeling af analysen i tre faser. 1.3 Struktur Analysen gennemføres i tre faser. Se figur 1.2. Den første fase vedrører en diskussion af de erhvervsmæssige og samfundsøkonomiske potentialer ved effektiviseringer af transportsystemet. Den anden fase vedrører en analyse af de erhvervsmæssige styrkepositioner baseret på en kortlægning af komparative fordele, produktivitet og eksport. Anden fase vedrører endvidere en analyse af de forskningsmæssige styrkepositioner baseret på analyser af omfanget og kvaliteten af den danske forskning inden for de tre teknologiområder. Den tredje og afsluttende fase vedrører en vurdering af markedspotentialet baseret på styrkepositionsanalyserne og anerkendte fremskrivninger af det globale potentiale for de respektive transportformer. FIGUR 1.2 Struktur Fase I Fase II Fase III Effektivisering af transportsystemet (kp. 2.) Forskningsmæssige styrkepositioner (kp.4.) Erhvervsmæssige styrkepositioner (kp. 3.) Vurdering af markedspotentiale (kp. 5.) Kilde: DAMVAD 14 ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM

15 Givet, at det ikke er muligt markedsmæssigt at afgrænse det tværgående fokusområde effektivisering af transportsystemet, foretages der ikke en konkret vurdering af markedspotentialet i relation hertil. Se yderligere kapitel 2. ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM 15

16 2 Effektiviseringer i transportsystemet De helt centrale udfordringer i en grøn omstilling af transportsektoren er at reducere transportteknologiernes energiforbrug, samt sikre at energianvendelsen er baseret på vedvarende energikilder. Det har både positive miljømæssige effekter og rummer et erhvervsmæssigt potentiale. Der er i denne analyse fokus på de erhvervsmæssige potentialer. Som det fremgår af figur 2.1 kommer det erhvervsmæssige potentiale til udtryk på to måder: enten gennem udviklingen og eksporten af grønne transportteknologier og -services eller ved en effektivisering af transportsystemet. FIGUR 2.1 Vækstpotentiale ved en effektivisering af transportsystemet som del af en grøn omstilling være på effektivisering af transportsystemet med henblik på reduktion af energiforbruget. Muligheder for at nedbringe energiforbruget, enten via reduktion i transportomfanget eller en mere effektiv brug af energien/drivmidlerne, relaterer sig til store dele af den samlede danske infrastruktur, dvs. alt lige fra bilers og tung transports friktion til lyskurvereguleringer, maritim logistik, etc. Teknologier, forskning og services, som vedrører effektivisering af transportsystemet, er ligeledes bredt. Effektivisering af transportsystemet kan således basere sig på teknologisk udvikling, men vil også favne bredere i den forstand, at bl.a. også sociologiske og kulturelle studier og forskningsprojekter kan bidrage til fremtidens løsninger. Det gælder fx i udarbejdelsen af nye tiltag, som kan fremme brugen af offentlig transport eller brug af cykel som primært transportmiddel. Kilde: DAMVAD Effektiviseringen af transportsystemet kan bl.a. resultere i en reduktion af trafikarbejdet 3 og en mere effektiv brug af drivmidlerne (energieffektivitet) med henblik på at nedbringe energiforbruget pr. transportenhed I det følgende kapitel vil fokus således Det er sandsynligt, at en effektivisering af transportsystemet hen imod en grøn omstilling er til gavn for dansk vækst ad to veje: 1. grønne teknologier, som reducerer CO2-intensiteten og energiforbruget (jf. figur 1.1.), kunne eksporteres, hvilket i sig selv vil bidrage positivt til dansk vækst. 2. grøn omstilling af transportsektoren vil også styrke de danske virksomheders produktivitet og dermed skabe vækst. I Produktivitetskommissionens rapport Analyserapport 5: Infrastruktur (2013) fremgår det, at infrastruktur påvirker den enkelte virksomheds produktivitet, fordi transport er en central del af en virksomheds værdikæde - både ift. transport af input/råmaterialer og ift. transport af output/produkt (Produktivitetskommissionen 2013 B). 3 Trafikarbejdet er et udtryk for det samlede antal km, der tilbagelægges af køretøjer, og effektiviseringer i transportsystemet kan således mindske dette. Det kan lede til reduceret CO2-udledning og energiforbrug. 16 ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM

17 Eksport af grønne teknologier og services vil alene ske inden for transportsektoren og kan anskues som en direkte vej til vækst, mens grønne teknologier og services, som reducerer transportomkostningerne, vil være til gavn for alle dele af det danske erhvervsliv, hvor produktiviteten i et større eller mindre omfang afgøres af transportomkostningerne. Det skal her understreges, at der alene er tale om teknologier/services, hvor energiforbruget sænkes, uden det begrænser befolkningens eller erhvervslivets mobilitet, dvs. alene teknologier og services, hvor der opnås samme ydelse på en mere effektiv måde. Ifølge Produktivitetskommissionens rapport (Produktivitetskommissionen 2013 A) er den danske specialisering lavest inden for transportmiddelindustrien. Netop derfor er det centralt at se på, hvordan investeringer i en grøn omstilling kan skabe indirekte vækst ved at øge produktiviteten for danske virksomheder generelt. 2.1 Muligheder for at nedbringe trafikarbejdet En nedbringelse af transportomfanget kræver en effektivisering af transportsystemet. Transportinfrastrukturen består af tre dele (Produktivitetskommissionen 2013 B): for det første omhandler infrastruktur: veje, jernbaner, broer og tunneler. infrastruktur omhandler også terminaler, som er logistiske knudepunkter, såsom fx kombiterminaler, lufthavne og havne. sidst omhandler infrastruktur lyssignaler, køreledninger mv Videnskabelige miljøer I dialog med eksperter, der er inddraget i projektet i relation til kortlægningen af de forskningsmæssige styrkepositioner, er der identificeret særligt to områder, som vurderes at være stærke miljøer i Danmark mht. nedbringelse af trafikarbejdet. Det gælder logistik og veje (asfalt). Logistik DTU Transport og DTU Management Engineering forsker i operationsanalyse med transportsektoren som anvendelsesområde og samarbejdet med transporterhvervet på området. På Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi på CBS forskes der i operations management, supply chain management og city-logistik, mens CBS Maritime er et center for forskning og uddannelse inden for den maritime sektor. Veje mv. Med hensyn til vejtransporten afhænger bilernes og lastbilernes energiforbrug af deres rullemodstand i forhold til vejen. I et forskningsprojekt støttet af Det Strategiske Forskningsråd, COOEE, forsker Vejdirektoratet og Roskilde Universitets Institut for Natur, Systemer og Modeller i brændstofbesparende belægningstyper, der har potentiale til at øge energieffektiviteten med ca. 3% Erhvervsliv En vej til nedbringelse af transportomkostningerne inden for transportsektoren vil være nye teknologier/services ift. logistik. Det kan fx være i relation til mere effektive havneterminaler og samspillet med landbaserede transportsystemer, dvs. øget brug af intermodale transport- og logistikløsninger. Ser man på havne, er det fx vigtigt, at godset håndteres hurtigt. Det kræver bl.a., at udstyr som fx kraner skal være tilpasset kundernes behov, at skibenes anløbstid er kort, at havnene har god plads til opbevaring og manøvrering, at der er gode forbindelser til den øvrige infrastruktur (vej og tog), at der er den nødvendige kvalificerede arbejdskraft mv. ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM 17

18 Potentiale i øget effektivitet i havne I OECD-rapporten: Efficiency of world ports in container and bulk cargo (oil, coal, ores and grain) konkluderes det, at der er store potentielle konkurrencemæssige gevinster forbundet med at øge effektiviteten i havne. Særligt i relation til andre godstyper end containere, der alene udgør 27 pct af de samlede fragtmængder. Rapporten har fire konklusioner: selv verdens bedste havne er kun pct. effektive. Det er typisk mindre havne og terminaler til bulktransport, der rummer betydeligt potentiale for effektivisering. den største effektivitet findes i havne, der har stabil godsvolumen. Havne med fx olieterminaler og jernmalm har store udsving i leverancer i forhold til havne med korn, kul og containere. større terminaler og faciliteter er med til at drive udviklingsinvesteringer. Balanceres investeringer i at fjerne transportflaskehalse på kort sigt med udbygning af terminaler på lang sigt, opnås højere effektivitet. kernekompetence inden for godstyper smitter af på regionen. Kinesiske havne er bedst til kul og containere. Latinamerikanske havne er bedst til korn og jernmalm. De mest effektive oliehavne ligger i Golfen. Der er således stort potentiale i at lære fra best practice. Gods skal håndteres hurtigt. Udstyr som fx kraner skal være tilpasset kunders behov. Skibes anløbstid skal være kort. Havnen skal have god plads til opbevaring. Der skal være god adgang til vej og tog, og personalet skal være veluddannet. Balanceres denne ligning korrekt, er der økonomisk vækst og nye job som output. Kilde: Merk, O., Dang, T. (2012) 2.2 Muligheder for at gøre transportsystemet mere energieffektivt Ses bort fra alternative drivmidler, kan et mere energieffektivt transportsystem først og fremmest opnås ved at nedsætte energiforbruget pr. transportarbejde, dvs. person- eller ton-kilometer. Her er fokus på nye teknologiske tiltag, der kan få køretøjer, skibe og fly til at gå længere pr. liter brændstof eller KWh elforbrug eller som kan øge kapacitetsudnyttelsen. Det er dog også muligt med den eksisterende teknologi at energieffektivisere ved at få bilkøberne til at vælge mere brændstoføkonomiske bilmodeller. Tilsvarende kan samkørsel eller skift af transportform fra bil til cykel/bus/tog, eller fra lastbil til tog/fragtskib øge energieffektivteten pr. passager eller ton gods. Alle disse tiltag er rettet mod at få trafikanterne eller transportkøberne til at ændre adfærd gennem incitamenter. Endelig kan det enkelte køretøj køre længere på literen enten ved mere energirigtig kørsel eller gennem mere effektiv trafikafvikling, fx ved brug af ITS (Intelligente Trafiksystemer), der giver en mere glidende og dermed brændstofbesparende kørsel Videnskabelige miljøer I dialog med eksperter (se tabel 4.1) er der identificeret særligt to områder, som vurderes at være stærke miljøer i Danmark. Der drejer sig om energieffektiviseringer i produktionen af produkter og ydelser samt adfærdsændringer. Energieffektivisering Med hensyn til skibe forsker DTU Maritime Center i strømningsmekanik i forhold til skrogformer og propeltyper, mens det, i dag tyskejede, MAN Diesel er førende inden for skibsmotorer. For fly og vejkøretøjer er forskning og udvikling knyttet til de lande, hvor bil- og flyfabrikkerne er placeret, hvilket ikke omfatter Danmark. Forskning, som handler om at effektivisere energiforbruget ved brug af alternative drivmidler, vil blive behandlet i kapitel ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM

19 Ændret adfærd Trafikanternes adfærd, valg, og hvorledes de kan påvirkes gennem politiske tiltag er et kerneforskningsområde på DTU Transport. Disse felter dækkes dels ud fra en kvantitativ tilgang gennem bilvalgsmodeller og trafikmodeller samt transportoptimering ved hjælp operationsanalytiske metoder, dels ud fra en psykologisk tilgang i forhold til transportvaner og politologisk tilgang i forhold til bæredygtighedskriterier, herunder ikke mindst klimaudfordringen. De væsentligste forskningsmiljøer i forhold til transportadfærd er Center for Mobilitetsforskning, AAU og Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, RUC. Det Strategiske Forskningsråds Programkomite for Transport og Infrastruktur har støttet en række projekter inden for disse felter: Drivers and Limits, ACTUM, IRUC, Sustain og Bikability. Ud over de egentlige forskningsaktiviteter har Trafikstyrelsen med puljen om energieffektive transportløsninger siden 2010 udmøntet ca. 150 mio. kroner til en lang række forsøgs- og demonstrationsprojekter med henblik på at skabe synergi mellem forskning, bilteknisk viden og konkrete initiativer med det mål at nedbringe CO2-udledningen fra vejtransporten Erhvervsliv I relation til de afledte konkurrenceevneeffekter af forskning i og udvikling af nye grønne teknologier og løsninger skabes der således grundlag for, at det brede erhvervsliv bliver mere energieffektivt og dermed potentielt forbedrer konkurrenceevnen. Hvad enten der er tale om produktionen af varer eller serviceydelser, repræsenterer alt spild i produktionen omkostninger, som ingen værdi har for kunden. Det gælder også for energiforbruget. Maersk Triple-E-skibe Når Mærsk Line investerer i nye skibe, som deres Triple-E skibe, skyldes det bl.a., at de er betydeligt mere energieffektive målt i forhold til energiforbruget pr. container. I forhold til gennemsnittet for skibe, der sejler på Europa-Asien ruterne reduceres energiforbruget med 50% med de nye Triple-E skibe. Ved at implementere energieffektiv teknologi reduceres omkostningerne kraftigt, og Maersk Line forbedrer dermed sin konkurrenceevne ift. konkurrenterne. Det skaber grundlag for øget vækst og arbejdspladser i Danmark. Kilde: 2.3 Opsummering Nedenstående sammenfatning bygger på ovenstående præsentation og diskussion af effektiviseringer i transportsystemet. Sammenfatningen er således et udtryk for en subjektiv vurdering af potentiale og udfordringer. Der er et betydeligt erhvervsmæssigt potentiale forbundet med at udvikle teknologier og løsninger, der forbedrer energiudnyttelsen i transportsystemet. Det gælder fx friktionsreducerende bundmaling til skibe, logistikløsninger, friktionsreducerende asfalt og udviklingen af intelligente trafiksystemer. Der er endvidere et betydeligt erhvervsmæssigt potentiale forbundet med at udvikle et mere effektivt transportsystem, som ikke knytter sig direkte til salget af produkter og ydelser. Der er i mange tilfælde tale om multiplikator -effekter i udviklingen af energieffektiv teknologi. Effektiviseringer i transportsystemet vil reducere transportrelaterede omkostninger for det brede danske erhvervsliv og dermed bidrage positivt til udviklingen af Danmarks konkurrenceevne. ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM 19

20 Effektiviseringer i transportsystemet resulterer ikke nødvendigvis i miljømæssige forbedringer. Det betyder, at effektiviseringer ikke nødvendigvis understøtter en grøn omstilling. Det vil afhænge af, om effektiviseringerne gennemføres ved fx at udbygge infrastrukturen i form af flere veje eller ved at styrke den kollektive transport. Givet, at det er et område, der ikke umiddelbart lader sig afgrænse analytisk, er det meget vanskeligt, at vurdere omfanget af disse effekter, og de er derfor vanskelige at kvantificere. Det betyder imidlertid ikke, at disse effekter skal ignoreres. 20 ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN DAMVAD.COM

19/06/14. Analyse af erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren. Udarbejdet for Energistyrelsen

19/06/14. Analyse af erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren. Udarbejdet for Energistyrelsen 19/06/14 Analyse af erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 2 ANALYSE AF ERHVERVSMÆSSIGE POTENTIALER VED GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTSEKTOREN

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene DGC-notat 1/12 Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene Dansk Gasteknisk Center a/s har på anmodning fra HMN Naturgas undersøgt udviklingen i bestanden af

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015 I 2015 var Danmarks eksport af energiteknologi 71,4 mia. kr., hvilket er et fald på 3,9 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,1 pct. af den

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger (Opdateret, december 2009) 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Eksportanalyse af Vandteknologi. Kina

Eksportanalyse af Vandteknologi. Kina Eksportanalyse af Vandteknologi Kina Juli 2016 Redaktion: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning ISBN: 978-87-7175-589-3 2 SVANA/ Eksportanalyse af Vandteknologi - Kina Indhold 1. Eksportanalyse - Kina

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere

År 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

År 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 NOTAT Vandforsyning J.nr. Ref. MIKIN Den 7. april 2016 Dansk eksport af vandteknologi 2015 Naturstyrelsen har bedt analysevirksomheden DAMVAD Analytics om at levere tal for eksport af vandteknologi i 2015

Læs mere

Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund

Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Ved Søren Jacobsen Kontorchef, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012 Nordisk Forsikringstidskrift 3/213 Færre skader og et godt finansielt resultat førte til et pænt overskud i de danske skadesforsikringsselskaber 212 Resultatet i de danske skadesforsikringsselskaber blev

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Søren Gade Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse Markedsåbning og afsætningsfremme

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA #4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,

Læs mere

51,4 mia. kr. 52,5 mia. kr. 17,5 15,5

51,4 mia. kr. 52,5 mia. kr. 17,5 15,5 Notat Den danske modebranche er en vigtig eksportsektor og giver job til et stort antal danskere. Selvom de statistiske opgørelser for 4. kvartal 2014 endnu ikke foreligger, har 2014 indtil nu været et

Læs mere