Sprogcenter Nyt. Hjælp til selvhjælp 4. Ung, udsat og uledsaget 6. Til vælgermøde uden stemmeret 8. Nr november 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sprogcenter Nyt. Hjælp til selvhjælp 4. Ung, udsat og uledsaget 6. Til vælgermøde uden stemmeret 8. Nr. 15 - november 2011"

Transkript

1 Sprogcenter Nyt Nr november 2011 Fatma Øktem til vælgermøde på Sprogcenter Midt Hjælp til selvhjælp 4 Ung, udsat og uledsaget 6 Til vælgermøde uden stemmeret 8

2 L e d e r Hvis vi prioriterer kvalitet i uddannelsen, selvforsørgende udlændinge og et arbejdsmarked, der har fornøden kvalificeret arbejdskraft til rådighed, må danskuddannelserne sidestilles med al øvrig uddannelse i Danmark. Sprogcentrene på rette hylde Sprogcentrene i dagens Danmark er formelle og veletablerede uddannelsesinstitutioner. Indtil i dag har vi dog som det eneste uddannelsesområde været placeret i et andet ministerium end Undervisningsministeriet, nemlig i Integrationsministeriet. Nu er det ministerium nedlagt, og sprogcentrene er blevet placeret der, hvor vi retteligen hører til, i Undervisningsministeriet sammen med de øvrige uddannelsesinstitutioner. Vi fortjener et undervisningsministerium Vi fortjener et undervisningsministerium, fordi vi leverer undervisning frem for integration. Under 15 % af vores kursister er flygtninge, resten efterspørger udelukkende sproglige færdigheder og kompetencer, som de skal bruge på det danske arbejdsmarked eller i det danske uddannelsessystem. Organiseringen og indholdet i vores uddannelser kalder også på en placering i Undervisningsministeriet. Vi underviser nemlig efter en uddannelseslov og en internationalt tilskåret undervisningsmodel, og vi afholder statskontrollerede test og prøver. Stop udbud og giv os faste takster I rigtig mange tilfælde har kommunerne valgt at sende danskuddannelserne i udbud. Det er ret enestående at sende en uddannelsesinstitution i åben licitation på linje med et nybyggeri eller en rengøringsopgave. Især når det i langt de fleste tilfælde er et spørgsmål om lavest mulige pris og ikke om bedst mulige opgaveløsning og kvalitet. Det er på tide at gøre op med danskuddannelser på markedsvilkår med store kvalitetsforringelser til følge. Hvis vi prioriterer kvalitet i uddannelsen, selvforsørgende udlændinge og et arbejdsmarked, der har fornøden kvalificeret arbejdskraft til rådighed, må danskuddannelserne sidestilles med al øvrig uddannelse i Danmark. Det indebærer finansiering gennem taxameterordninger, hvor betalingen følger den enkelte bruger. Sprogcentrene er allerede resultatfinansierede og får først betaling, når den enkelte bruger har bestået en statskontrolleret test. Det er der ingen grund til at lave om på; det synes vi kun er fair. Men giv os faste takster! Lene Glyngø, Centerchef

3 I n d h o l d 4 Hjælp til selvhjælp Temadag om job, uddannelse og kompetencer i Odder 4 6 Ung, udsat og uledsaget Unge uledsagede hjælpes ind i det danske samfund 8 Til vælgermøde uden stemmeret Optakt til folketingsvalg Undskyld, men det må vist være en misforståelse! Samtaletræning på Danskuddannelse Sprogstøtte skal mindske frafald på Handelsskolen Et tværfagligt samarbejde mellem Sprogcenter Midt og Learnmark 14 Lektiecafé på Social- og sundhedsskolen i Horsens Lærerudveksling 16 Sprogcenter Midt vandt udbuddet i Silkeborg Smag på mad fra andre kulturer Åbent Hus bag kulissen 18 Opslagstavlen

4 Hjælp til selvhjælp - temadag om job, uddannelse og kompetencer i Odder Tekst og foto Kaare Holst 27-årige Zsófia er uddannet økonom og revisor fra hjemlandet Ungarn. For øjeblikket arbejder hun på et lager hos Dansk Supermarked, men vil gerne bruge sin uddannelse i Danmark. For hende er en temadag om job, uddannelse og kompetencer på sprogcentrets afdeling i Odder inspiration til at komme videre med sin karriere. Mind map over jobsøgning Dagens program er skruet sammen af to af sprogcentrets jobguider, Charlotte Krolmer og Mette Holst Nymand. Temadagens 16 deltagere kommer med vidt forskellige personlige og faglige forudsætninger, så jobguiderne lægger vægt på at aktivere deltagerne enkeltvis og i små grupper gennem forskellige øvelser. Dagens første øvelse går ud på at gøre status over, hvad hver enkelt har gjort for at nå sit beskæftigelsesmål. Alle tegner et mind map over ordet Min jobsøgning. Gennem øvelsen bliver det tydeligt, hvad den enkelte konkret har gjort for at komme sit mål nærmere. Det summer af drøftelser rundt om ved bordene. Ord som praktik, ansøgning, VUC, Odder Avis og uddannelse finder vej til papiret. Til sidst samles der op med eksempler i plenum: Én har været i praktik to steder, én har arbejdserfaring som chauffør og sælger i sit hjemland, én har talt med Teknisk Skole og flere har haft individuelle vejledningssamtaler med jobguiden. Nono Sukanya Somsong fra Sverige (Thailandske forældre) og Daniela Capra fra Rumænien arbejder med kompetencekort. Hvad kan jeg selv gøre? Hvad man selv kan gøre, er temaet for næste øvelse, hvor alle bliver bedt om at lave sin egen jobsøgningsplan. Igen handler det om at være konkret. Med inspiration fra en liste over handlemuligheder går opgaven ud på at slå fast, hvad den enkelte kan gøre nu eller senere. Tidsperspektivet er vigtigt, understreger jobguiderne: - Man skal tænke over og skrive ned på papir, hvornår man er parat til at gøre noget konkret. Det kan være i eftermiddag eller Side 4

5 Bolden spilles over til deltagerne, og der er nok at tage fat på: samtaler med jobguide om praktik, skrive cv, skrive ansøgninger og ikke mindst tage personlig kontakt til arbejdsgivere. i næste uge eller til næste år. - Bolden spilles over til deltagerne, som hurtigt finder frem til, at der er nok at tage fat på: ansøgning om vurdering af uddannelse, samtaler med vejledere, skrive cv, komme i praktik, skrive liste over mulige arbejdspladser, skrive ansøgninger og ikke mindst at tage personlig kontakt til arbejdsgivere. Direktør på besøg Over middag giver direktør fra Kvickly i Odder, Arne Sørensen, sit perspektiv på jobsøgning. - Man behøver ikke tale perfekt dansk, fortæller han, men understreger i samme åndedrag, hvor vigtigt sproget er. - Man skal kunne forstå og besvare en henvendelse fra en kunde. Kan man det uden dansk? Nej! Og det er meget vigtigt, at man også fungerer socialt. Derfor er det vigtigt, at I lærer dansk. Én vil gerne vide, hvordan man kan få erfaring, hvis man aldrig har haft job i Danmark. - Jeg kan godt se, at det kan være svært lyder svaret. - Praktik kan være en god genvej. Selvom du er rigtig dygtig i praktik hos mig, er det ikke sikkert, at jeg har jobbet. Måske er der et ledigt job hos Løvbjerg. Så ringer de til mig fra Løvbjerg, og jeg anbefaler dig med det samme. Vi har jævnligt folk i praktik. Men man skal kunne tale noget dansk. Så kan man sagtens komme i praktik. En plan Zsófia er gennem sit møde med jobguiderne blevet klar over flere ting: Hun skal sende sine ungarske eksamenspapirer til godkendelse hos rette offentlige myndighed, hun skal afprøve sine kompetencer i en praktik i en dansk virksomhed, og hun skal bruge sit netværk hos Dansk Supermarked for at se, om der er et job til hende i virksomhedens administration. Direktør fra Kvickly i Odder, Arne Sørensen. Hjælp til selvhjælp Hjælp til selvhjælp for ægtefælleforsørgede er et projekt finansieret af det tidligere Integrationsministerium. Jobguider arrangerer kursusdage og selvhjælpsgrupper for målgruppen og står til rådighed som individuelle sparringspartnere, når den enkelte udfærdiger sin jobsøgningsstrategi. Side 5

6 Ung, udsat og uledsaget Ung, alene i Danmark, lille dansk talesprog, bosat fjernt fra venner, stramt budget, dårlige transportmuligheder. Kan det blive meget værre? Sagtens, men hvis man kan få øje på det, er der faktisk et betragteligt antal udstrakte hænder, der gerne vil hjælpe unge nydanske medborgere på deres vej ind i det danske samfund. Tekst og foto Bolette Berliner. Fodboldfoto Lokalavisen Skanderborg Ung og uledsaget Parvaiz kom til Danmark som 18-årig. Forud lå et par år tilbragt i skjul i Pakistan og en månedlang flugt til Europa. Han er vokset op i Afghanistan og havde aldrig før gået i skole, da han startede på Sprogcenter Midt i Hørning. Dagligdagen var en udfordring i sig selv: komme op om morgenen, indkøb, madlavning, tøjvask - som for enhver 18-årig, der skal bo alene første gang. Hertil kom sprogproblemer og forvirring over det nye samfund med de mange regler. Nu er der kommet mere styr på tingene, ikke kun for Parvaiz, men gennemgående for gruppen af unge afghanske og kurdiske mænd, der er havnet alene i Danmark og startet på sprogcentret inden for de sidste halvandet år. Frivillige fra de forskellige netværk har været en uvurderlig støtte undervejs med hjælp til sprog, lektier, indkøb og husholdning. Fritid trist eller sjovt, alene eller sammen? Fritiden kan nemt blive mere trist og isoleret end sjov og travl, når man bor alene i et meget fremmedartet land. Sprogcentret har derfor sat fokus på de unges fritidsliv, både i undervisningen og ved at etablere kontakter til netværk og aktiviteter uden for skolen. Fritidskonsulenterne Jesper Simonsen og Trine Jørgensen fra Skanderborg Kommune har været på sprogcentret og fortalt om fritidsliv og foreninger i Danmark, specielt med fokus på de unge kursister, der er alene i Danmark og gerne vil møde danskere og deltage i fritidsaktiviteter. Ungenetværk Flere af de unge har via sprogcentret fået kontakt med DFUNK (Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk) i Århus, som laver frivilligt arbejde med primært unge uledsagede flygtninge. Under hyggesnak og pizzaspisning med de unge danskere i Frivillighuset i Hørning har de planlagt efterårets aktiviteter: Tivoli-tur, kurdisk aften, skøjtetur og julehygge. - Det er rigtig rart at være sammen med dem, siger Borhan. De respekterer os rigtig meget. Så vi skal også huske at melde os til på Facebook, så de ved, hvor mange vi kommer. En anden netværksmulighed er Ungdommens Røde Kors i Skanderborg. Unge frivillige herfra vil gerne mødes med kursisterne på sprogcentret og lave fritidsaktiviteter sammen med dem som caféture, biografture og bowling. Tirsdagsfodbold Fodbold hver tirsdag eftermiddag på banerne bag Hørninghallen er et andet populært tilbud til de unge på skolen. Jimmy Høyer, tidligere professionel fodboldspiller og nu underviser på Sprogcenter Midt, er træner. Aktiviteten ligger uden for skoletiden, men samler alligevel en anselig gruppe af spillere og heppere hver gang. - Vi er rigtig glade for at være kommet i gang med sport i faste rammer, siger Borhan og Adil. - Vi får rørt os, og vi lærer hinanden at kende på en ny måde. En fremtid i Danmark For Borhan, Adil og Parvaiz er skolestartens kaotiske tid gradvist blevet afløst af glæde over de muligheder, der åbner sig i Danmark. - I starten var det rigtig svært at være i Danmark, fordi vi var alene og tænkte meget på vores familier, fortæller Borhan. - Men nu kan vi også se alle de gode ting i Danmark, især friheden og demokratiet. Man kan gå i det tøj, man vil, og man kan gå på gaden med sin kæreste i hånden uden at blive slået og smidt i fængsel. Man behøver ikke engang at være bange for det danske politi, for de behandler dig ordentligt. - Og vi får mulighed for at gå i skole og i praktik, så vi senere kan få et arbejde. Nu tror vi på en god fremtid her i Danmark. Side 6

7 Jimmy Høyer til venstre er træner for holdet Parvaiz fra Afghanistan Adil fra Iran Borhan fra Iran Side 7

8 Til vælgermøde uden stemmeret - optakt til Folketingsvalg 2011 Tekst Kaare Holst. Foto Jette Dantoft Nielsen Panelets deltagere var Sanne Rubinke, (SF), Jeppe Mikkelsen (Radikale), Per Løkken (Konservative), Fatma Øktem (Venstre) og Hans Kristian Skibby (Dansk Folkeparti). Side 8

9 Vælgermødet blev kulminationen på tre undervisningsforløb om det danske folkestyre og det forestående valg. Forud havde kursisterne været på en ekskursion til København og en guidet rundvisning i Folketinget. En hurtig håndsoprækning viste, at ingen af de 40 tilstedeværende kursister havde stemmeret, da fem folketingskandidater stillede op til paneldiskussion på sprogcentret i Horsens dagen før Folketingsvalget i september. Alligevel blev formiddagen til et livligt vælgermøde, hvor kursisternes spørgsmål satte dagsordnen, og hvor synspunkterne stod skarpt over for hinanden. Panelets deltagere var Sanne Rubinke, (SF), Jeppe Mikkelsen (Radikale), Hans Kristian Skibby (Dansk Folkeparti), Per Løkken (Konservative) og Fatma Øktem (Venstre). Liste A og Ø havde meldt afbud. Klippekort til danskuddannelsen Ling fra Kina studerer Global Engineering i Horsens og følte sig klemt af lovens ramme på tre år til at gennemføre sin danskuddannelse på 1,2 årsværk. Sammen med et fuldtidsstudie på VIA University College er det svært at nå begge dele. Derfor ville hun gerne vide, om der kan laves mere fleksible rammer for danskuddannelsen. Fatma Øktems svar sammenfattede alle kandidaternes. - En af de store gevinster ved at komme ud og diskutere med befolkningen er, at man hører, hvad der rører sig. Som politiker kan man ikke vide alt, og her er et godt eksempel på en problematik, som vi ikke kender i detaljer. Ingen kan være uenig i, at det er vigtigt med større fleksibilitet. Dermed lovede politikerne at tage spørgsmålet med til Christiansborg. Pointsystemer Bulgarske Monika, bygningskonstruktør fra VIA University College, undrede sig over, at hendes uddannelse kun giver 15 af 100 nødvendige points for at få permanent opholdstilladelse, og hvorfor der er et pointsystem for udlændinge, der færdiggør et studie i Danmark. Fatma Øktem mente, at udlændinge, der tager en uddannelse i Danmark og taler dansk, skal have mulighed for at blive i landet. - Vi har store udfordringer, du er en resurse, og det er det, vi har brug for, lød hendes argument. Jeppe Mikkelsen foreslog et automatisk greencard til udlændinge, som tager en uddannelse i Danmark. Per Løkken mente, at der kan være behov for at justere pointsystemerne, mens Hans Kristian Skibby pegede på, at SF og socialdemokraterne var med til at vedtage pointsystemerne og savnede et alternativ fra venstrefløjen. Til vælgermøde for første gang Vælgermødet blev kulminationen på tre undervisningsforløb om det danske folkestyre og det forestående valg. Forud havde kursisterne været på en ekskursion til København og en guidet rundvisning i Folketinget. For Olga fra Rusland var det hendes livs første vælgermøde. - I undervisningen har vi læst artikler om de politiske partier. Vi har studeret meningsmålinger, og vi har svaret på test på nettet, som viser den enkeltes politiske ståsted. I klassen spændte vi fra SF til Dansk Folkeparti. Før vidste jeg ingenting om blå blok og rød blok. Nu er jeg begyndt at læse om politik i avisen, fortæller hun. Olga bemærker, at det var særligt interessant for hende at møde Fatma Øktem med tyrkiske rødder. - Hun virkede mere assimileret end integreret, og på en måde kunne jeg godt tænke mig at være ligesom hende, selvom jeg altid vil holde fast i at tale russisk. Stor spørgelyst Folketingskandidaterne var på forhånd blevet bedt om at diskutere velfærd, økonomi og udlændingepolitik. Spørgerne lod sig ikke begrænse af de udstukne rammer, og debatten kom også til at handle om socialpolitik, erhvervspolitik og globalisering. Én ville vide, hvorfor rød blok vil betale folk for at være dovne, mens en anden undrede sig over, om rød blok har taget arbejdsgiversiden i ed på de 12 minutter. En tredje efterspurgte bud på, hvordan danske virksomheder sikres gode vilkår i den internationale konkurrence. Og så var der spørgsmålet om, hvorfor kandidaterne gad bruge tid på borgere uden stemmeret. Et enigt panel mente, at man som folketingspolitiker er i den bedste skole, når man møder mennesker, der lever under de love, man er med til at vedtage. Side 9

10 Undskyld, men det må vist v - samtaletræning på Danskuddannelse 1 Det kan være svært at arbejde med hverdagens kommunikationssituationer i klasselokalet. Derfor har en gruppe undervisere produceret en serie små rollespil på video til undervisningsbrug. Tekst Bolette Berliner Side 10

11 t være en misforståelse! Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 1 er danskuddannelsen for kursister, der ikke har lært at skrive og læse deres modersmål eller ikke kender det latinske alfabet. - Hvis kunderne ikke kan finde nogen ting, så viser jeg dem det. Det er mest gamle mennesker, der spørger. Det kan være lidt svært at forstå, hvad de siger. Klassen ser en optagelse, hvor Fatma, spillet af en lærer, er til test i mundtlig kommunikation på Danskuddannelse 1 og fortæller om sit emne: Min praktik i et supermarked. Den venlige tester lytter opmærksomt og spørger: - Hvad gør du så, hvis du ikke kan forstå det? Her stopper læreren videoen og spørger ud i klassen: - Hvad kan Fatma nu svare på spørgsmålet? Det er kursisternes tur til at komme med forslag og diskutere, hvad Fatma kan sige. For hvad siger man egentlig i situationer, hvor man ikke forstår, hvad der bliver sagt til én? I testsituationen og i klassen er det ikke så farligt, og alle er enige om, at Fatmas svar på videoen er udmærket. - Så siger jeg: Undskyld, kan du sige det igen? Kan du tale lidt langsommere? Hvad kan man sige? Men ude i den virkelige verden uden for skolen er omgivelsernes reaktioner ikke altid lige håndterbare, når man forsøger at navigere i det danske samfund ved hjælp af et lille dansk talesprog med fremmed accent. At blive sat af bussen uden at forstå, hvorfor, få en bøde på 750 kroner, fordi man har købt en forkert togbillet, blive smækket over fingrene ved bageren, fordi man peger. I klassens trygge rum udrulles disse ydmygende episoder, som kursisterne skammer sig over, lidt efter lidt. Én historie afføder flere, og det er ikke mere så flovt at fortælle, når man oplever, at man ikke er den eneste, der har stået afmægtig i en situation uden sprog til at forklare sig. Centralt i alle fortællinger står ønsket om at have kunnet forklare sig, så man ikke blev behandlet dårligt på grund af fejltagelser eller misforståelser. Vi kan ikke skåne kursisterne for disse ubehagelige oplevelser, men vi kan gennemspille situationen i klassen og snakke om, hvad der gik galt, og hvordan det måske kunne have været anderledes. Hvad kan man sige? Hvad kan man gøre? Gode råd til Fatma På videoen ser vi den næste test, nu med Fatmas søster. Hun ligner Fatma til forveksling, men klarer sig mindre heldigt. Praktikken snakker hun kun lidt om, og da tester spørger igen: - Men hvad laver du i din praktik? får hun kun et knapt svar. - Jeg laver mange ting. Kursisterne morer sig og kommer med mange gode forslag til, hvad Fatmas søster, som på videoen spilles af deres egen lærer, kunne have sagt. Rollespil i flere versioner Der er produceret rollespil om pausesnak, der viser den gode samtalepartner, som bidrager til at udfolde samtalen, og den mindre gode samtalepartner, som får samtalen til at uddø ved sine korte, lukkede svar. Der er også rollespil med mislykkede samtaler, hvor parterne ikke lytter til hinanden eller ikke følger op på den andens svar. Og der er rollespillene med testsituationen i tre versioner: den dygtige kursist, kursisten, der ikke holder sig til emnet, og kursisten, der ikke siger, når hun ikke forstår spørgsmålene, men svarer helt skævt. Formålet er naturligvis, at kursisterne skal blive bedre til at kommunikere på dansk, men også at de skal stå bedre rustet, hvis de igen skulle havne i en ubehagelig situation forårsaget af kommunikationssammenbrud. Måske kan de så huske, at man kan sige: - Undskyld, men det må vist være en misforståelse! Side 11

12 Sprogstøtte skal mindske frafald på Handelsskolen - et tværfagligt samarbejde mellem Sprogcenter Midt og Learnmark Tekst og foto Lisbeth Boleff Side 12

13 Det er nødvendigt at arbejde med fagtermer som spacemanagement, stykkontrol, distributør og kasseområdeansvarlig. Ellers bliver de to-sprogede hægtet af. Fokus på fagsproget - Min fornemmelse er, at eleverne får meget ud af det, udtaler klassens lærer ved Learnmark, Anne Fløche Toft. Hun taler om et nyt, tværfagligt undervisningstilbud i samarbejde med sprogcentret og kan allerede konstatere, at eleverne er meget glade for tilbuddet. Og eleverne bekræfter det selv. Hoa, som kommer fra Vietnam, fortæller, at hun bedre forstår business-ord, fordi undervisningen i dansk som andetsprog fokuserer på det fagsprog, de arbejder med i fagene på uddannelsen. Hoa kom til Danmark for cirka fem år siden, hvor hun startede i 7. klasse i en dansk folkeskole. Nu læser hun på den toårige HG-uddannelse. Hun vil gerne læse videre bagefter, eventuelt på HH. Dygtigere til grammatik Ønsket om et ekstra tilbud i dansk for tosprogede elever ved Learnmark blev formuleret i det tidlige efterår Startskuddet lød et år senere, og både elever og lærere er meget tilfredse med, at det lykkedes. - Dansk grammatik er virkelig svær, siger Gloria fra Uganda, som har boet 12 år i Danmark. Hun er meget glad for, at hun har fået dette tilbud om ekstra dansk, som er med til at give et større udbytte af den faglige undervisning. Gloria fortæller, at hun tidligere har arbejdet som blandt andet rengøringsassistent, men at det var et meget ensomt arbejde, og hun vil derfor gerne tage en uddannelse, så hun kan få et bedre job. - Jeg er blevet dygtigere til udtale, grammatik og det skriftlige, fortsætter hun. Og med et bedre dansk er eleverne bedre i stand til at kunne gennemføre grundforløbet, så frafald undgås. - Hvis de oven i købet opnår en god karakter, vil de stå bedre, når de skal ud at søge en elevplads og senere et job. Denne elevgruppe står ikke ligefrem forrest i køen, når jobbene skal besættes, mener Anne Fløche Toft. Space management I dette semester arbejder eleverne med Silvan og Stark som case i eksamensfagene. Derfor får de i danskundervisningen opgaver, som træner skriftlig og mundtlig dansk, og som tager afsæt i elevernes arbejde med cases. På den måde arbejder de med forståelse og ordforråd, for eksempel space management, stykkontrol, distributør og kasseområdeansvarlig. Hvis man ikke dvæler ved den slags gloser og arbejder struktureret med de sproglige barrierer hos de tosprogede, risikerer de at blive hægtet af. Her er det en stor fordel, at der er to undervisere. Det giver mulighed for at bruge mere tid med den enkelte. For eksempel kan underviser ved sprogcentret, Mette Holst Nymand, øve udtale af fagtermer med Hoa en hel lektion. En anden fordel er, at Anne Fløche Toft kender hele handelsskoleverdenen, har indblik i de forskellige fag og kontakt til andre lærere, der kender eleverne og deres sproglige behov. Eleverne er glade for, at dansk som andetsprog også er blevet et fag på skemaet. Og så gør det ikke noget, at de har det rart sammen i timerne. Undervisningsforløbet er gjort muligt af en bevilling fra Integrationsministeriet. Fakta Formålet med det tværfaglige forløb er, at tosprogede elever ved hjælp af supplerende sprogundervisning får større udbytte af den faglige undervisning på HG. Eleverne undervises i dansk som andetsprog fire lektioner om ugen i et samarbejde mellem lærere fra de to skoler. Klassens ti elever har alle forskellige behov. Nogle får ekstra hjælp til det skriftlige, mens andre har brug for træning i mundtligt sprog. Alle har brug for at få udvidet deres faglige ordforråd. Målet er, at eleverne gennemfører handelsskolens grunduddannelse og gerne med et godt resultat. Side 13

14 Lektiecafé på Social- og sundhedsskolen i Horsens Hver mandag eftermiddag har tosprogede elever glæde af et tværfagligt samarbejde mellem SoSu-skolen og Sprogcenter Midt. Eleverne er alle i gang med uddannelsen til social- og sundhedshjælper eller -assistent i Horsens. Samarbejdet har først og fremmest til formål at støtte eleverne i at forstå og besvare faglige opgaver. Undervisningen i dansk som andetsprog har dermed sit omdrejningspunkt i studiets materialer, metoder og mål. Lektiecaféen er et obligatorisk tilbud til SoSu-skolens elever i såvel teori- som praktikforløb. Og der er hårdt brug for støtten. Eleverne kommer selv og præsenterer spørgsmål og problemer, de slås med i arbejdet med de faglige opgaver. Der kan være tale om høflighedsfraser, praktikdagbøger, der skal føres eller dataindsamlinger om borgere, de møder i praktikken, og som skal bruges på skolen. Undervisningstilbuddet er gjort muligt af en bevilling fra Integrationsministeriet. Lærerudveksling Sprogcenter Midt deltager i efteråret i et projekt, hvor lærere fra sprogcentret og fra et sprogcenter i Malmø, Komvux, er på besøg hos hinanden. Kontakten er skabt via NordPlus, et program til støtte af læring under Nordisk Ministerråd, hvor Sprogcenter Midt sidste efterår søgte en partner til et projekt med fokus på mundtlig og kommunikativ undervisning af analfabeter. Komvux meldte sig på banen, en fælles ansøgning om midler blev udarbejdet og imødekommet. En uge i september har tre lærere fra Malmø været på besøg med stort udbytte for både værter og gæster. De har deltaget i undervisning på Danskuddannelse 1, stillet spørgsmål, undret sig, sammenlignet og udvekslet idéer og erfaringer. I november drager fire lærere fra Sprogcenter Midt hinsidan for at følge de svenske læreres undervisningshverdag og få endnu mere at vide om, hvordan de arbejder med webbaserede lektier, organiserer deres lærersamarbejde og meget andet. Der er en lang tradition for nordisk samarbejde ikke mindst om undervisningen af analfabeter. På trods af at andetsprogsundervisningen foregår under forskellige vilkår, er der masser af inspiration og konkrete idéer at hente hos hinanden. Side 14

15 Sprogcenter Midt vandt udbuddet i Silkeborg Danskuddannelse for voksne udlændinge i Silkeborg Kommune har lige været i udbud, og Sprogcenter Midt genvandt opgaven for de næste fire år. En konsekvens af udbuddet er, at det bliver en helt ny form for undervisning, og at sprogcentret flytter fra lokalerne i midtbyen til nye lokaler i den nordøstlige del af byen. Vægt på pris Silkeborg Kommune ønskede et tilbud, der svarede til det beløb, der er afsat på det kommunale budget. Det betød et udbud, hvor prisen vægtede med 70 procent og kvaliteten med Vi skal derfor levere en anden vare, end den vi er vant til i dag. Det vil være et andet og reduceret undervisningstilbud, men stadig et godt tilbud, for ellers ville vi slet ikke have budt, siger Lene Glyngø, centerchef ved Sprogcenter Midt. Reduktionen består i færre lærerstyrede lektioner og mere selvstudium i særligt indrettede lokaler, hvor der vil være en lærer til rådighed. Den enkelte kursist får dermed et større ansvar for at nå sine mål, og de mål vil fremgå af en individuel kursistkontrakt. - Det er som udgangspunkt sjældent dårligt at give mennesker mere ansvar og flere forpligtelser, men vi skal nok være forberedt På sprogcentret i Silkeborg går der i øjeblikket 416 kursister. Det er dobbelt så mange, som da Sprogcenter Midt tog over i på, at der kan være en gruppe kursister, der får sværere ved at klare deres danskuddannelse med de skærpede krav, siger Lene Glyngø. Ændringen betyder også, at antallet af undervisere skæres ned fra 21 til 15. Dog uden at fastansatte afskediges, fordi de i stedet tilbydes job i en af Sprogcenter Midts andre afdelinger. Nye lokaler En anden ændring er, at sprogcentret flytter fra Toldbodgade til nye lokaler på Gødvad Bakke. Lokalerne bliver bygget om, så de passer til den nye undervisningsform, og er forhåbentlig klar, så sprogcentret kan flytte allerede i juleferien. Smag på mad fra andre kulturer Filippinske forårsruller, thailandsk rødvinsmarineret svinekød med ris og grøntsager sammen med formbagte kokossmåkager fra Slovenien. Det var nogle af de godbidder, kursister fra sprogcentret serverede for lånere på Horsens Bibliotek en lørdag i september. Otte kursister fra tre forskellige lørdagshold havde taget imod invitationen fra biblioteket og mødte op med potter og pander kl for at gøre alt parat til åbningstid 2 ½ time senere. Og smagsprøverne vakte begejstring. Lærer ved sprogcentret, Lise Lotte Hansen, og biblioteksassistent Pia Andersen kalder formiddagen en kæmpesucces. Lånerne flokkedes om smagsprøverne, og de sidste rester var spist op, før klokken blev Interesserede lånere fik en opskrift med hjem, og serveringen var samtidig en anledning til at snakke om madtraditioner på tværs af kulturer. Udgifterne blev afholdt af Projekt Welcome Horsens-Hedensted et projekt under Region Midt og Den europæiske Socialfond. Side 15

16 Åbent Hus bag kulissen Tekst og foto Jes Dorf Sprogcentret i Silkeborg ligner ikke en skole. Kursister og lærere myldrer rundt og dækker tavler og vægge med farverige guirlander og plancher. Det syder af energi og snak på kryds og tværs. Forberedelserne til det årlige Åbent Hus er på sit højeste. Side 16 Sprogcenter Midt i Silkeborg gør sig klar til at tage imod op mod tusind gæster, der kommer for at nyde alt det, kursisterne har forberedt og stolt viser frem. Denne ene aften om året er skolen forvandlet til et Mekka af etniske boder og cafeer, modeshows, musik, teater, spillebule, kursus i lyn-kinesisk og snakkehjørne for blot at nævne noget. Men hvad er idéen bag Åbent Hus? - Åbent Hus er et billede på positiv mangfoldighed, siger sproglærer Merete Volf, der var en af idémagerne helt fra begyndelsen for 11 år siden. - Den virkelyst og de evner, kursisterne har med i bagagen, bliver konkret taget i anvendelse både før og under Åbent Hus. Og bagefter indgår erfaringerne fra forløbet som fælles reference i undervisningen. Et praktisk sproglaboratorium Lige nu begynder skolen mest af alt at ligne et forlystelsescenter. Ser du mest Åbent hus som undervisning eller som en fornøjelig kulturel aften? - Skulle det være en modsætning? spørger Merete Volf. Det er jo i mødet med andre, at sproget for alvor kommer på prøve, bliver brugt og giver mening. Det er her, kursisterne oplever, hvad de kan med det sprog, de knokler med i undervisningen, og også hvad de mangler af grammatik, ordforråd eller udtale. Det giver motivation og nysgerrighed. Og Åbent Hus motiverer kursisterne til at bruge sproget og finde ud af, hvad de har brug for. Kan du give nogen eksempler? - Kursisterne er aktive deltagere i hele processen og kommer med idé er og stiller forslag. Der er masser af sproglæring i det. I ugen op til festen er hele skolen omdannet til et praktisk sproglaboratorium. Kursisterne indgår aftaler om at pynte og købe ind, de laver vagtplaner og plancher og øver sproghandlinger til at tage imod de besøgende. Det er sprog alt sammen. Hvis man ikke lige

17 kan finde lim, saks eller lyskæder, er det vigtigt at vide, hvad det hedder, og hvordan man beder om hjælp. Og man kan straks se, om sproget fungerer. Amal fra Irak er ved at gøre sin kagebod klar. Hvad er det bedste ved Åbent Hus? - Det hele. Vi viser vores traditioner og noget flot fra forskellige lande, og vi lærer mange nye ord. Jeg glæder mig til at snakke med danskerne og fortælle om mit land. Og nyde at de spiser mine småkager. Jeg er også med i et skuespil. I aften er jeg prinsesse. Måske ikke i morgen, griner Amal. - Det er en præstation at afvikle så stort et projekt med succes. Det viser, hvor meget vi kan, når vi arbejder sammen. Og det er hele fundamentet for arrangementet og for undervisningen i det hele taget, at vi gør det i fællesskab inklusiv oprydningen dagen efter, slutter Merete Volf. Side 17

18 Opslagstavlen Line Thingholm ny souschef på Sprogcenter Midt Line Thingholm er tiltrådt som ny souschef på Sprogcenter Midt. Line kommer fra en stilling som afdelingsleder i Sprogcenter Midt i Silkeborg. Sprogcenter Midt på Facebook På facebook kan vores kursister følge med i, hvad der sker på sprogcentret. Find siden på din computer eller scan denne mobistick med din smartphone. Vælgermøde i Silkeborg Tirsdag den 6. september 2011 var der valgkamp på plakaten i Silkeborg. Sprogcentret havde besøg af Thomas Jensen fra Socialdemokraterne og Mads Rørvig fra Venstre. Der var heftig debat og masser af spørgsmål fra publikum. Begge politikere var enige om, at de kunne lære en masse af sprogcentrets kursister! Sprogcenterpriserne Ved translokationen i juni 2011 uddelte sprogcentret priser til følgende kursister, der på hver sin måde har gjort en ekstraordinær indsats: Sinan Kocak, Nukul Bunhor Kristensen og Barbara Kowalczyk. Side 18

19 Tunnelmalerier i Skanderborg Sprogcenter Midt i Skanderborg deltog i august 2011 i et projekt om tunnelmalerier i Højvangen i Skanderborg. Idéen bag projektet er at give børn og unge i Højvangen en følelse af ansvar over for det område, de bor i. De første tunnelmalerier fra 2010 har vist sig at være en succes, og malerierne har hængt i et år, uden at der er udøvet hærværk mod dem. Desuden er mængden af graffiti i tunnelen minimeret til næsten nul. I år var temaet Natur i bybilledet, og nogle kursister fra Sprogcenter Midt i Skanderborg har fremstillet et flot maleri, der nu pryder tunnelen på Skolestien i Højvangen. Prøvedatoer Medborgerskabsprøven: 2. december Indfødsretsprøven: 2. december Sprogprøver: Skriftlige prøver: 22. november Prøve i Dansk november Prøve i Dansk november Prøve i Dansk 1 Mundtlige prøver: fra 7. december Translokation: 22. december Silkeborg-kursister på tur til hovedstaden Den 13. september 2011 havde Danskuddannelse 1 i Silkeborg en skøn og oplevelsesrig tur til København: Amalienborg med vagtskifte, udsigten fra Rundetårn, Christiansborg, som vi på grund af valget kun kunne se udefra, og en havnerundfart med herligt skumsprøjt i blæsevejr. For kursisterne blev det en uforglemmelig tur præget af masser af sprog, oplevelser og glæde. Side 19

20 Sprogcenter Midt Toldbodgade Silkeborg Sprogcenter Midt Skanderborgvej 13 F 8362 Hørning Sprogcenter Midt Nørregade Odder Sprogcenter Midt Emil Møllers Gade 30, 2. sal 8700 Horsens Udgiver: SprogcenterNyt udgives af: Sprogcenter Midt Emil Møllers Gade 30, 2.sal 8700 Horsens Tlf Fax Ansvarshavende redaktør: Centerchef Lene Glyngø Redaktion: Lene Glyngø Bodil Schjemte Jensen Kaare Holst Karin Ellebye Design: Karin Ellebye Tryk: Grafisk Forum A/S Oplag: eksemplarer Udgivelsestidspunkt: November 2011 SprogcenterNyt udkommer to gange om året

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne. Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen

Læs dansk på bibliotekerne. Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen Til sprogskolen Læs dansk på biblioteket. Intro De 4 besøg på biblioteket Ideer til dialog træning Modultest

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

IKV som afsæt til at kvalificere undervisningen af tosprogede på et AMU-forløb for F/I

IKV som afsæt til at kvalificere undervisningen af tosprogede på et AMU-forløb for F/I IKV som afsæt til at kvalificere undervisningen af tosprogede på et AMU-forløb for F/I Formål med IKV Den enkelte kursists sproglige og faglige færdigheder og kvalifikationer er afdækket og kendt forud

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige VEJLEDNING Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Koblingspunkter. Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis. Charlotte Wegener, nov Fotos: Lisbeth Barfoed

Koblingspunkter. Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis. Charlotte Wegener, nov Fotos: Lisbeth Barfoed Koblingspunkter Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis Charlotte Wegener, nov. 2012 Fotos: Lisbeth Barfoed Vertikal læring Horisontal læring - Skabe koblingspunkter - Binde knuder Forebyggelse

Læs mere

AKTIVITETSFORSLAG BØRN GØR EN FORSKEL TEMAUGEN PIGELIV/DRENGELIV

AKTIVITETSFORSLAG BØRN GØR EN FORSKEL TEMAUGEN PIGELIV/DRENGELIV AKTIVITETSFORSLAG BØRN GØR EN FORSKEL PIGELIV/DRENGELIV TEMAUGEN Formålet med temaugen er at få eleverne til at reflektere over, hvordan kønsroller og kønsspecifikke forventninger påvirker deres eget liv

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015 Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland FVU som andetsprog Hvad FVU-læsning er Hvorfor FVU-læsning er et godt tilbud Hvordan FVU-læsning

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Næstved Sprog- og Integrationscenter. på Næstved Kaserne

Næstved Sprog- og Integrationscenter. på Næstved Kaserne Næstved Sprog- og Integrationscenter Næstved Sprog- og Integrationscenter Kasernevej 20 4700 Næstved Tlf. 55 73 55 08 Fax 55 73 50 50 E-mail: nsi-center@nsi-center.dk www.nsi-center.dk på Næstved Kaserne

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Forening skræddersyr forløb

Forening skræddersyr forløb Forening skræddersyr forløb En lokal klub laver fleksible tilbud målrettet kommunens skoler. Kommunen giver støtte til undervisning og administration, som klubben finder folk til blandt dens unge medlemmer

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner?

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? For unge under 25 Om tirsdagen For grupper Om fredagen X 1. Hvad koster telefon + fri sms om måneden?

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål. Må vi præsentere... Horsens Gymnasium Horsens Gymnasium er et godt sted at lære og et godt sted at være. Vi ved, at hvis vores elever trives på skolen og oplever et godt fællesskab med deres klassekammerater

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet SommerCamp 2011 Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. Er du ung og har anden etnisk baggrund end dansk, giver Integrationsministeriet støtte

Læs mere

Praktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte

Praktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte Praktikant Sprogpraktik med mentorstøtte praktikant 2 Kan du dansk nok til at klare et arbejde? n Er du usikker på, om du kan nok dansk til at klare et arbejde? n Har du lyst til at opleve en dansk arbejdsplads?

Læs mere

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Indhold. Side 2 af 21

Indhold. Side 2 af 21 Forårskurser 2018 ... 2 Velkommen til Hovedstadens Ordblindeskole... 3 Skema - dansk... 4 Skema - engelsk... 5 Stavning... 6 Læsning og læsestrategier... 7 Lyt til lyden... 8 Få styr på endelserne... 9

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets Formand Thomas Auens Laursen samlede for tre år siden nogle gamle venner, der havde lagt fodbolden på hylden. I dag er der 55 seniorspillere i klubben. DEN NY KLUB HAR IKKE HAFT TILGANG FRA DEN EKSISTERENDE

Læs mere

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre KVINFOs MENTOR NETVÆRK KVINFOs MENTOR NETVÆRK åbner døre mentee Alle burde have en mentor! Sådan lyder rådet fra mentee Scholastique Nyiragwanesa. Scholastique har været i et mentorforløb med Britta i

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE ARTIKLERNE: ROTATIONSPROJEKT I SERVICEAFDELINGEN 2010-2011 Nyhedsbrev nr. 5 /August 2011 - AFSLUTNING AF FORLØBET

FREDERICIA KOMMUNE ARTIKLERNE: ROTATIONSPROJEKT I SERVICEAFDELINGEN 2010-2011 Nyhedsbrev nr. 5 /August 2011 - AFSLUTNING AF FORLØBET FREDERICIA KOMMUNE ROTATIONSPROJEKT I SERVICEAFDELINGEN 2010-2011 Nyhedsbrev nr. 5 /August 2011 ARTIKLERNE: - AFSLUTNING AF FORLØBET - HANNE KRUSE OG LENE EGHOLT RASMUSSEN FORTÆLLER... - DRIFTTRÆNERNE

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Få gang i et aktørnetværk om uddannelse i boligområdet

Få gang i et aktørnetværk om uddannelse i boligområdet Få gang i et aktørnetværk om uddannelse i boligområdet Det er helt oplagt at skabe et netværk om uddannelse netop i dette område. Her samles vi alle med et fælles fokus. Kristian Egede Slot, skole-hjem

Læs mere

Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015

Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015 Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015 I forbindelse med drifts- og udviklingsaftalen 2015 udarbejdes en brugerundersøgelse på integrationsområdet. Brugerundersøgelsen har til formål

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8)

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8) Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen (kit, nummer 8) 1) En beskrivelse af idéen 2) Et storyboard 3) En 3D model 4) En film af hver gruppe 5) Et podie til hver gruppe Alle elementer vedrørende hver gruppe samlet

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse 2014

Elevtrivselsundersøgelse 2014 Elevtrivselsundersøgelse Svendborg Gymnasium og HF HF Datarapportering Svendborg Gymnasium og HF HF Elevtrivselsundersøgelse Undersøgelsen på Svendborg Gymnasium og HF, HF Der har deltaget i alt 9 hf elever

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Sektion H/i Version A

Sektion H/i Version A + 1 Sektion H/i Version A + 1 + 2 Filter: Hvis IP er en mand... 1 Gå til spm. HF1 Hvis IP er en kvinde... 2 Gå til spm. HF2 HF1 KORT A. Nu vil jeg kort beskrive nogle forskellige personer. Lyt til hver

Læs mere

Indhold. Indhold... 2

Indhold. Indhold... 2 Efterårskurser 2017 ... 2 Se kursusoversigt og læs om tilmelding her: (Klik på punkterne nedenfor - du kan bladre med piletaster ) Skema - dansk... 3 Skema - engelsk... 4 Velkommen til Hovedstadens Ordblindeskole...

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 2013 [Institutionsnavn] Spørgeskema Erhvervsakademier Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse 2014

Elevtrivselsundersøgelse 2014 Elevtrivselsundersøgelse 204 Svendborg Gymnasium og HF STX Datarapportering Svendborg Gymnasium og HF STX Elevtrivselsundersøgelse 204 Undersøgelsen på Svendborg Gymnasium og HF, STX Der har deltaget i

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Nyhedsbrev. Streams of Culture. Fjerde projektmøde. København maj / juni 2011. I uge 22 var vi værter

Nyhedsbrev. Streams of Culture. Fjerde projektmøde. København maj / juni 2011. I uge 22 var vi værter S K O LEN V E D B Ü L OW S V E J Nyhedsbrev M A J 2 0 1 1 Streams of Culture I N D H O L D : Fjerde projektmøde. Referat fra mødet i København Resultater og produkter Traditionelle sange og danse København

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen INTEGRATIONSPOLITIK på Lundergårdskolen Alle elever på Lundergårdskolen har de samme rettigheder og pligter. Det er en fælles forpligtelse for det samlede personale, alle elever og alle forældre at arbejde

Læs mere

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,

Læs mere

Sektion H/i. Version B

Sektion H/i. Version B Sektion H/i Version B 1 Filter: Hvis IP er en mand... 1 Gå til spm. HF1 Hvis IP er en kvinde... 2 Gå til spm. HF2 HF1 KORT A. Nu vil jeg kort beskrive nogle forskellige personer. Lyt til hver beskrivelse

Læs mere

Rybners Gymnasium HHX

Rybners Gymnasium HHX Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 203 Rybners Gymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 203 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, HHX Der har deltaget

Læs mere

Lærdansk. Velkommen til Lærdansk

Lærdansk. Velkommen til Lærdansk Lærdansk Velkommen til Lærdansk 2 Kære kursist Vi er glade for at byde dig velkommen hos Lærdansk, og vil gøre vores til, at du får et godt forløb hos os. Pjecen her indeholder en række informationer,

Læs mere

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Mit barn og skolen Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Dette materiale er udarbejdet af Lene Mose Nielsen SprogcenterSyd, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern i forbindelse med projektet:

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of New Brunswick.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of New Brunswick. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Psykologi Navn på universitet i udlandet: University of New Brunswick Land: Canada Periode: Fra:September 2010 Til:December 2010 Udvekslingsprogram:

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere