Michael Hviid Jacobsen (red.) I samfundets sprækker studier i upassende sociologi II

Transkript

1 Michael Hviid Jacobsen (red.) I samfundets sprækker studier i upassende sociologi II Aalborg Universitetsforlag 2007

2 I samfundets sprækker studier i upassende sociologi II Copyright Forfatterne og Aalborg Universitetsforlag, 2007 Udgivet af Aalborg Universitetsforlag, 2007 Sats & Layout: Sisse Harrington, Aalborg Universitetsforlag Omslag: Sisse Harrington, Aalborg Universitetsforlag Omslagsillustration: Dorthe Kildedal Nielsen Tryk: Narayana Press Printed in Denmark, 2007 ISBN: Distribution: Aalborg Universitetsforlag Tlf: Fax: aauf@forlag.aau.dk Bogen er udgivet med støtte fra Institut for Sociologi, Socialt Arbejde & Organisation og CASTOR

3 Eftersom det eneste, vi erindrer, er nedgørelser og nederlag, hvad er så meningen med resten? - Emile M. Cioran, Anathemas and Admirations Hvad mig specielt angår, så har jeg jo i mit liv blot vovet mig ud til de yderste grænser på områder, hvor De langtfra blot har vovet Dem halvvejs ud - Fjodor M. Dostojevskij, Kældermennesket optegnelser fra en undergrund

4

5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning At trænge ind i samfundets sprækker 11 om normalitet og afvigelse i det moderne hverdagsliv Michael Hviid Jacobsen Kapitel 1 Infantilister 55 blebørn i voksne kroppe Helle Bendix Lauritzen, Stine Lyngborg & Camilla Holmskov Nellemann Kapitel 2 Intim-tv 81 kunsten at konstruere et offentligt privatliv Christina Hvas Andersen, Christian Berwald, Kristine Guldager Madsen & Gitte Løth Skoust Kapitel 3 Fængslende fortællinger 105 et studium af fængslets betydning for de indsatte Sara Vogelsang Gallop & Anne-Kirstine Mølholt Kapitel 4 Den passende død 129 om de professionelles rolle i døendes sociale netværk Betina Verwohlt & Louise Lund Thomsen Kapitel 5 Når man forsvinder fra sig selv 151 om fornægtelse og fortielse som grundvilkår i prostitution Line Bagger Elmegaard & Nadja Kirchhoff Hestehave

6 Kapitel 6 Højreradikale biografier 179 fortællinger om fremmedgørelse, vrede og modstand Jeppe Lyng Kapitel 7 I dødens rige 211 håndteringsstrategier blandt dødsarbejdere på et dansk hospital Michael Hviid Jacobsen Kapitel 8 Kønsforvirring? 251 en undersøgelse af kønsidentitet blandt transvestitter Dorte Raaby Andersen & Malene Frøkjær Krogsgaard Kapitel 9 Livet på landevejen 273 et sociologisk studium af vagabondkulturen Joan Kirkebak, Henrik Urban Meyer, Gitte Hundal Mikkelsen, Anders Hess Pedersen, Anette Rodkjær & Anne Marie Bach Svendsen

7 Forord Det er en fornøjelse atter at kunne præsentere læsere for en række studier i upassende sociologi. Hvor upassende moralsk, sociologisk, tematisk eller metodisk de enkelte kapitler i denne bog kan siges at være, overlader jeg dog trygt til læseren selv at afgøre. Denne bog var ikke blevet til uden betydelig hjælp og udpræget velvilje fra en lang række mennesker. En tak først og fremmest til de mange medvirkende studerende, der med deres sociologiske fantasi har kastet lys over nogle temaer, mennesker og livsstile, som oftest ikke optræder i offentligheden (i hvert fald ikke som andet end almindelig underholdning), og som oftest også befinder sig uden for sociologiens søgelys. Det har været spændende at følge omarbejdelsen af omfattende semesterprojekter til koncise bogkapitler, og det er mit indtryk, at det har været en lærerig proces også for de studerende. En tak skal desuden lyde til forskningsgruppen Castor og til Institut for Sociologi, Socialt Arbejde & Organisation ved Aalborg Universitet for økonomisk støtte til denne bogs tilblivelse. Det er glædeligt, at der fra institutionelt hold har været opbakning til at udbrede kendskabet til de konkrete studier, som kommende generationer af sociologer har forestået. Også en tak til Dorthe Kildedal Nielsen for til denne bog, som til flere af mine tidligere, at levere en tankevækkende og prydende forsideillustration, der symbolsk indfanger følelsen af at befinde sig i samfundets sprækker. Ligeledes en stor tak til Sisse Harrington fra Aalborg Universitetsforlag for grafisk opsætning af manuskript og for layoutet til denne bogs farverige forside. Slutteligt en tak til Aalborg Universitetsforlag for igen at udgive en bog om upassende sociologi og for på denne måde at medvirke til, at ikke blot anerkendte og skolede forskere, men også yngre studerende tilbydes mulighed for at mangfoldiggøre deres spændende, tankevækkende og til tider grænseoverskridende viden. Det er min ambition i årene fremover at vedblive med at opfordre til, redigere og udgive de indlevende og opfindsomme empirisk-baserede arbejder, som de studerende udfører med stor integritet, faglig dygtighed og moralsk sans og særligt om upassende sociologiske temaer. Verden har ikke brug for mindre, men mere upassende sociologi. Aalborg Universitet, forår 2007 Michael Hviid Jacobsen

8

9 Indledning At trænge ind i samfundets sprækker om normalitet og afvigelse i det moderne hverdagsliv Michael Hviid Jacobsen Tilegnet den sociologiske ånd, der gennemstrømmede Erving Goffman ( ) og Marcello Truzzi ( ) Fornøjelsens og nysgerrighedens sociologi Titlen til denne bog er inspireret af hvis ikke ligefrem tyvstjålet fra Karl Marx berømte formulering fra Kapitalen om den kapitalistiske produktionsmåde, der gennemsyrer alle samfundets porer og sprækker. Det er dog ikke kun kapitalismen og dens grundværdier, der gennemsyrer samfundet på kryds og tværs, men også forestillingen om normalitet og det, der socialt kan accepteres og anerkendes. Når vi skuer ind i disse samfundets porer og sprækker, kradser lidt i overfladen, opsøger det fremmedartede eller kigger bag facaden, så kommer der ofte ting til syne, der ikke tåler eller ønsker at udsættes for dagens lys. Der findes mennesker i vores samfunds sprækker, som lever liv, der er anderledes end normalen eller mainstream, og hvis livsstil, identitet eller selvforståelse ofte må praktiseres med stor omhyggelighed for at undgå stigmatisering, latterliggørelse eller marginalisering. Den forhåndenværende bog udspringer af og er tiltænkt som en efterfølger til Upassende sociologi, der udkom for et par år siden, og som gennem sociologiske studier udført som kvalitative hverdagslivsstudier kastede lys over en række anderledes og upassende fænomener som handicap, død og swingersex, men som også belyste mere almindelige hverdagsforeteelser som at køre i bus, dyrke fitness eller gå på kasino (Jacobsen 2004). Det teoretiske landskab, der inspirerede bidragyderne til den bog, og som ligeledes uanset tematisk fokus har inspireret bidragyderne til denne, skal findes i de hverdagslivstraditioner, som sociologien er så righoldig på, som netop tager afsæt i menneskers daglige, til tider endda trivielle, gøren og laden, og som derfor blandt andet er optaget af henholdsvis interaktion og identitet (jf. Ja-

10 cobsen & Kristiansen 2005). Inden for disse hverdagslivstraditioner har særligt den canadisk-amerikanske sociolog Erving Goffmans begrebsliggørelse og undersøgelse af den såkaldte samhandlingsorden inspireret generationer af sociologer med interesse for såvel det upåagtede som for det afvigende hverdagsliv. Kendetegnende for Goffman var, at han interesserede sig for interaktion og identitet i hverdagslivet, og at intet forekom for trivielt eller mikroskopisk for hans sociologiske nysgerrighed. Goffmans særlige hverdagslivsperspektiv inspirerede også den amerikansk-russisk-italienske sociolog Marcello Truzzi, der blev født i København under sin cirkus-families turné, til for godt og vel tre årtier siden at udgive bogen Sociology for Pleasure. Dette er en bog, der som titlen angiver både er skrevet ud fra kærlighed til det at bedrive sociologi, men som også afføder en sand nydelse og stimulering af den sociologiske fantasi hos læseren af bogens mange forskellige analyser af hverdagslivets afvigelse og normalitet. I denne desværre noget oversete sociologibog der tidligere i Truzzis forfatterskab blev foregrebet af Sociology and Everyday Life (Truzzi 1968), hvori sociologisk mærkværdige og upassende temaer som døden, cykling, drikkepenge, dramaturgi, klassesystemet, telefoni, tegneserier, kortspil, husmoderens livscyklus, bødlens sociale rolle i Skandinavien, Beatles-manien, dværge, nudisme, spiritualisme og nyreligiøsitet, julemandens kulturelle betydning, prostitution, mafiaen, voldtægt, søvnens sociologi, optikeres dagligliv og sidst men ikke mindst det amerikanske cirkus storhed og fald underkastes sociologisk undersøgelse og analyse beskrives en mangfoldighed af kvalitative mikrostudier af en lang række forskellige mennesketyper, interaktionsformer og forskellige sociale kontekster og fænomener. Her skal blot nævnes kaffepausen, pokerspillet, køkultur, graffiti, Playboy Magazine, lugte, transseksualitet, bødler, diskotekskultur og prostitution (Truzzi 1974). Fælles for disse temaer er, at de alle berører emner eller områder, der traditionelt betragtes som upassende, uinteressante eller uegnede for ægte sociologisk forskning hvilket vil sige forskning, der interesserer sig for konventionelle sociologiske temaer som stratifikation, rationalisering, fremmedgørelse og andre mere makro-orienterede fænomener. Måske var det tidstypisk for 1960 ernes og 1970 ernes sociologi, at denne type af interaktionistisk inspirerede studier af afsondrede miljøer eller mærkværdige menneskeskæbner blev udført, men ikke desto mindre blev de efterfølgende årtier ikke i samme udstrækning præget af en tilsvarende opsøgende nysgerrighed; måske var der tale om en vis mæthed med denne type af beskrivende mikrostudier, og måske betragtede man i stigende 12 I samfundets sprækker

11 grad denne slags undersøgelser som irrelevante og/eller som af tvivlsom hvis ikke ligefrem inferiør videnskabelig karakter. 1 Truzzi vendte sig i Sociology for Pleasure i hvert fald kraftigt mod datidens konsekvente, vedvarende og efter hans mening overdrevne krav om at videnskabeliggøre sociologien efter naturvidenskabeligt og metodefetichistisk forbillede, der blandt andet bevirkede, at beskrivende studier blev betragtet som mindre videnskabelige end studier, der frembragte forklaringer eller forudsigelser. Truzzi var uenig i denne betragtning, om end han anerkendte betydningen af forklarende og forudsigende studier. Han hævdede dog samtidig, at netop beskrivende studier var i stand til at tilvejebringe en trefoldig vifte af viden, der er vigtig for at forstå samfundet eller centrale dele heraf: Beskrivende studier kan (1) give os ny og forbedret information om de aspekter ved samfundslivet, som vi, eller de fleste af os, normalt ikke kommer i kontakt med, (2) bibringe viden om aspekter af vores eget hverdagsliv, som vi normalt ikke er bevidste om, og slutteligt (3) frembringe overraskende eller ligefrem kontrær information om fænomener, som vi fejlagtigt troede, vi allerede besad viden om, hvorved vores hverdagsbevidsthed først undermineres og dernæst udfordres for derigennem til sidst at udvides (Truzzi 1974:3). Sociologien skal, som titlen på Truzzis bog angiver, drives frem af glæde og fornøjelse ved og interesse for at bedrive sociologi at gøre en sociologisk forskel og her har beskrivende studier af mikromiljøer bestemt en berettigelse. Som Roland Barthes engang bemærkede: Hvis jeg fornøjes, når jeg læser denne sætning, denne historie eller dette ord, skyldes det, at de blev skrevet med fornøjelse (Barthes 1975:4). Dem, der fornøjes ved at læse og lære om sociologi, viderefører således den fornøjelse, som deres forgængere har følt, da de foretog deres studier, og det er denne fornøjelse, der udgør hjerteblodet i sociologien. Det er også ambitionen med denne bog om samfundets sprækker, der såvel er skrevet med fornøjelse som med ønsket om at fornøje for øje men også for at fremme forståelsen af de dele af tilværelsen, som i vores samfund ofte overses eller gemmes bort. Sociologen Peter L. Berger viste i sin klassiske Invitation to Sociology netop, at fornøjelsen ved at bedrive sociologi som en såkaldt individuel fritidsbeskæftigelse nøje hænger sammen med en til tider skamløs nysgerrighed over for tilværelsen, uanset hvor fremmedartet og skræmmende eller triviel og genkendelig den end måtte tage sig ud. Han skrev: Sociologen er en person, der på intens vis, vedvarende og skamløst, interesserer sig for det, mennesker gør og da han er interesseret i mennesker, Indledning At trænge ind i samfundets sprækker 13