Kan en længerevarende ubehandlet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan en længerevarende ubehandlet"

Transkript

1 50 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 16. årgang nr. 2 maj 2002 KLINISK SYGEPLEJE Af Anni M. Nielsen DIABETESSYGEPLEJE Kan frygt for blindhed hos diabetetikere afhjælpes med Empowerment? En spørgeskemaundersøgelse på Steno Diabetes Center viste, at 37% (44 ud af 119) af en gruppe patienter med IDDM (insulin dependent diabetes melitus) frygtede blindhed. Frygten faldt med patientens stigende alder (r = -0,21 og p < 0.01). En randomiseret undersøgelse blandt 40 ud af de 119 patienter, der frygtede blindhed mest, viste, at 80% (32 ud af 40) ingen forandringer havde på øjets nethinde, og at alle (n = 40) havde et gennemsnitsblodsukker over tre måneder på under 7,5% ± 0,69%, hvilket indikerer et stabilt, velreguleret blodsukker. Der var en tendens til, at patienternes frygt kunne reduceres med empowermentintervention foretaget ved en sygeplejerske i øjenklinikken. Forskellen mellem interventionsgruppen og kontrolgruppen var ikke signifikant (p = 0.06). Kan en længerevarende ubehandlet frygt for blindhed betyde dårligere metabolisk kontrol? Der er endnu ingen evidens på dette område, men forskere i USA er ved at undersøge sammenhængen mellem metabolisk kontrol og livskvalitet. Forskerne mener, at der er en sammenhæng mellem dårlig livskvalitet og skiftende metabolisk kontrol. Der skal yderligere forskning til, hvis man skal forstå samspillet mellem livskvalitet, den langsigtede indflydelse af stressende oplevelser, fx frygt for udvikling af diabetisk retinopati, og metabolisk kontrol (1). Hvad viser litteraturen? En svensk undersøgelse fra 1990 viste, at der blandt 192 voksne IDDM-patienter ikke var signifikant forskel på frygt for blindhed, uanset om patienten havde en god eller dårlig metabolisk kontrol. Ud af de 192 patienter var ca. 45% meget urolige. Den yngre diabetiker havde større frygt for blindhed end den ældre (r = 0.18, P < 0.05) (2). I 1990 blev bekymringen for mild henholdsvis svær hypoglykæmi undersøgt blandt 411 danske IDDM-patienter i behandling på en specialafdeling. Patienterne blev bedt om at indtegne deres bekymring for mild og svær hypoglykæmi samt for senkomplikationer i øjne og nyrer på en visuel analog skala. Undersøgelsen viste, at patienterne mest frygtede blindhed. Mænd var generelt mindre bekymrede end kvinder (p < ) (3). Risikoen for blindhed på grund af diabetisk retinopati er reduceret gennem de sidste ti år. Rutinemæssige screening, rettidig behandling med laser og en bedre mulighed for god metabolisk kontrol er væsentlige årsager til denne risikoreduktion. Der er ikke nøjagtige danske opgørelser, men ud fra en undersøgelse i USA har Sundhedsstyrelsen beregnet en risiko for blindhed på 5-10% i løbet af 30 diabetesår (4-5). I denne artikel beskrives en empowermentintervention med henblik på at re-

2 ducere frygt for blindhed hos IDDM-patienter ved besøg hos sygeplejersken i øjenklinikken. Empowerment Ifølge ordbogen betyder ordet empower at bemyndige, at sætte i stand til, at give evne til oversættelser, der ikke favner alle facetter. Mange teoretikere har givet forskellige bud på, hvordan man kan definere empowerment. Rappaport, Gibson, Hobson, Scally og Wallerstein ser på empowerment som en proces, hvor målet er at give folk mulighed for at kontrollere deres eget liv. Det betyder en proces, hvor det enkelte individ får styrke til at tage ansvaret for sig selv og sit liv, fx ved at få kontrol over faktorer, der påvirker helbred og sundhed (6-12). En empowermentproces kan ændre sundhedsadfærd og styrke selvværd, hvis patienterne er interesseret i at deltage (6). En randomiseret undersøgelse på 64 IDDM-patienter viste en statistisk signifikant bedre reduktion i HbA1c og statistisk signifikant forbedring i tilfredshed, i at sætte mål, i at løse problemer, i mestring af følelser, i at klare stress, i at modtage støtte, at motivere sig selv og tage beslutninger i en gruppe, der fik en dags empowermentintervention over seks uger i forhold til en kontrolgruppe, der ikke fik empowermentintervention. Anderson og Feste ser empowerment som en filosofi baseret på et holistisk menneskesyn. Mennesket bliver i stand til at virkeliggøre de fysiske, intellektuelle, følelsesmæssige, sociale og åndelige bestanddele i deres liv og bliver derved sundt (13-15). Empowerment bygger på en holdning og et menneskesyn, hvor udgangspunktet er, at alle mennesker har ressourcer og kapacitet til at definere egne problemer. Alle mennesker kan udvikle egne problemløsende handlingsstrategier. Det betyder imidlertid ikke, at den enkelte skal overlades til sig selv, og at den professionelle kan fralægge sig et medansvar (16). Funell ser empowerment som en personcentreret model, hvor patienten ses som problemløser og omsorgsyder for sig selv. Det vil sige, at behandleren fungerer som ressource, og patient og behandler deler ansvaret for behandling og resultat. Målet er at sætte patienten i stand til at ændre adfærd efter eget valg. Manglende målopfyldelse bruges som feedback til justering af mål og strategier. Magtforholdet defineres ved, at patient og behandler begge er stærke (15). Et af de få eksempler på empowerment i praksis i Danmark stammer fra Sæby i Elleve sundhedsplejersker, psykologer, socialrådgivere og socialpædagoger blev uddannet i empowerment og samlede nogle konfliktramte familier 20 forældre til 42 børn i små grupper for at få dem til at sætte ord på deres utilfredshed og støtte dem i ændringer. En vigtig pointe var, at møderne skulle foregå i byen og ikke på Sæby Rådhus. Men det tog lang tids kaffedrikning, inden den gensidige tillid var til stede. Det var svært for medarbejderne ikke at sætte dagsordenen og at finde ud af at placere deres loyalitet hos de udsatte. Men ved at forholde sig personligt, respektfuldt og omsorgsfuldt til hinanden fik parterne i en konstruktiv dialog et nyt og mere positivt billede af hinanden. De marginaliserede blev mindre afhængige af de professionelle og begyndte at stille krav til det offentlige på egne og deres børns vegne (17). I Holland, Sverige og USA er der indført systematiske uddannelseprogrammer i empowermentprocessen for forskellige faggrupper, og det norske folkesundhedsprogram er baseret på empowermentstrategien. Empowermentinterventionen i det projekt, som beskrives i artiklen, var at give patienten en mulighed for en systematisk udforskning af problemområdet og derved en udforskning af de barrierer, der forhindrer ham i at få løst problemet eller i at få det bedre. Senere i programmet vil- 51 KLINISK SYGEPLEJE 16. årgang nr. 2 maj 2002 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

3 52 le patienten være i stand til at identificere problemet og sætte både kort- og langsigtede mål for løsning af problemet inden for en realistisk tidsperiode. Han ville blive bedre til at mestre de ting, der kan eller ikke kan ændres, og derved mestre den stress, som en livslang sygdom kan give (6). Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 16. årgang nr. 2 maj 2002 KLINISK SYGEPLEJE Projektet på Steno Diabetes Center I perioden marts 1997-marts 1998 blev der gennemført et mindre projekt på øjenklinikken på Steno Diabetes Center. Projektets formål var at opspore frygt for blindhed hos IDDM-patienter med ingen eller næsten ingen forandringer af øjets nethinde og ved hjælp af empowermentintervention at reducere frygten for blindhed hos de IDDM-patienter, der frygtede blindhed. Design Første fase af projektet bestod i at opspore de IDDM-patienter, der frygtede blindhed. Opsporingen skete ved en spørgeskemaundersøgelse. Anden fase var en intervention over for halvdelen af de IDDM-patienter, der i spørgeskemaet havde givet udtryk for moderat til stærk frygt for blindhed. Fordeling i interventionsgruppe og kontrolgruppe skete efter tilfældighedsprincippet (randomisering). Den ene gruppe modtog interventionen, der bestod af den empowermentproces, som beskrives senere i artiklen. Den anden gruppe kontrolgruppen modtog ingen empowermentintervention, men besvarede det samme spørgeskema som interventionsgruppen, bortset fra spørgsmålene vedrørende tilfredshed med empowermentinterventionen. Opsporing af diabetespatienter, der frygtede blindhed, startede i april 1997 med udsendelse af første spørgeskema. Empowermentinterventionen blev afsluttet i december 1997 med udsendelse af andet spørgeskema, hvorudfra man kunne foretage endnu en vurdering af patienternes frygtscore. Målet var at undersøge, om der var sket en statistisk signifikant reduktion i frygten for blindhed hos interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Tidslinje for projektet December Maj August September Januar April Rykker sendes ud/svarprocent 68% 2. spørgeskema Empowermentintervention Spørgeskemaudsendelse til 176 Udvælgelse efter inklusionskriterier til empowermentintervention Rykker for 2. spørgeskema/ Randomisering af 40 deltagere svarprocent på 100

4 Materiale Efter inklusionskriterier udvalgte man patienter, der var kommet i øjenklinikken på Steno Diabetes Center i hele De fik tilsendt spørgeskema sammen med en samtykkeerklæring om at ville deltage i projektet. I alt kunne 176 IDDM-patienter indgå med følgende inklusionskriterier: IDDM i 3 år og højst i 30 år Alder mindst 20 år og højst 60 år HbA1c under 8% i mindst fire prøver over de sidste to år (142 patienter) HbA1c under 9% i mindst fire prøver over de sidste to år (34 patienter) Få eller ingen forandringer på nethinden på mindst et øje Patienten skal mindst to gange havde været til fotoscreening og information i øjenklinikken Diagnosen retinopati stillet for mindst et år siden Ingen graviditet Patienten skal kunne samarbejde omkring spørgeskemaundersøgelsen Patienten må ikke have andre øjensygdomme. I alt valgte 119 af de 176 patienter at deltage i projektet, hvilket giver en svarprocent på 68%. Der var således et bortfald på 32% (n = 57). Der er ikke oplysninger om graden af frygt blandt de patienter, der valgte ikke at deltage. Men der Figur 1. var ikke signifikant forskel på undersøgelses- og bortfaldsgruppen med hensyn til køn, alder, varighed af diabetes og forandringer på nethinden. Blandt de 119 undersøgte patienter var der lidt flere mænd end kvinder, halvdelen af de 119 var under 37 år, og gennemsnitsalderen var 38 år (20-60 år). Patienterne havde i gennemsnit haft diabetes i 16 år (5-30 år) og var meget velregulerede (HbA1c: 7,48% ± 0,73%). Godt en fjerdedel havde ingen forandringer på nethinden (se fig. 1). Af de 119 patienter blev 40 randomiseret til henholdsvis en kontrolgruppe og en interventionsgruppe. Disse 40 patienter angav i spørgeskemaundersøgelsen, at de meget ofte var bange for skader på øjnene. Der var ingen signifikant forskel mellem kontrolgruppen og interventionsgruppen vedrørende køn, alder, diabetesvarighed, fordeling af forandringer på nethinden og grad af frygt. Interventionsgruppen kom hos sygeplejersken i øjenklinikken til empowermentintervention, mens kontrolgruppen ikke kom til nogen intervention. I februar 1998 besvarede begge grupper igen et spørgeskema (se diagram A). Halvdelen af de 40 patienter var mænd, og halvdelen af mændene havde en frygtscore under 64 mm og en gennemsnitlig frygtscore på 65 mm. Halvdelen af kvinderne havde en frygtscore un- Den procentvise fordeling af forandringer på nethinden i gruppen af velbehandlede diabetikere (n = 119) Meget få forandringer Få forandringer 6% 17% 77% Ingen forandringer 53 KLINISK SYGEPLEJE 16. årgang nr. 2 maj 2002 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

5 54 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 16. årgang nr. 2 maj 2002 KLINISK SYGEPLEJE Spørgeskema 2 Spørgeskema 1 N = 19 Interventionsgruppen N = 19 Diagram A. Patientudvælgelse og randomisering. der 68 mm og en gennemsnitlig frygtscore på 67 mm. Halvdelen af de 40 deltagere var under 33 år og havde en gennemsnitsalder på 35 år (22-58 år). Patienterne havde i gennemsnit haft diabetes i 15 år og var meget velregulerede (HbA1c: 7,52%± 0,69%). Præcis som i den store undersøgelsespopulation havde lidt mere end en fjerdedel ingen forandringer på nethinden (se fig. 2). På grund af personlige problemer udgik en af patienterne efter randomiseringen. Figur 2. Udvælgelse af 176 patienter i 1996 på Steno Diabetes Center N = 119 N = 40 En patient udgik Metode Bortfald n = 57 N = 20 Kontrolgruppen N = 20 Opsporingen af patienter med IDDM, der frygter blindhed, foregik ved hjælp af et struktureret spørgeskema, der indeholdt 23 spørgsmål vedrørende alder, køn og sociale forhold samt spørgsmål vedrørende holdninger til øjenundersøgelsen. Desuden var der spørgsmål vedrørende patienternes viden om diabetisk øjensygdom i forhold til frygten for blindhed. Der var en visuel analog skala, hvor patienterne kunne indtegne deres selvoplevede frygt. Den procentvise fordeling af forandringer på nethinden i gruppen af IDDM patienter med moderat til stor frygt (n = 40) 15% Meget få forandringer 5% 80% Få forandringer Ingen retinopat

6 Eksempel på visuel analog skala Sæt et kryds på linien for hvert emne, hvor du synes din erfaring passer bedst. Er du bange for skader på øjnene? Meget ofte Er du bange for insulinføling? Meget ofte Der var spørgsmål vedrørende patienternes følelsesmæssige oplevelse gennem de sidste seks uger forud for besvarelsen af spørgeskemaet. Endelig var der spørgsmål vedrørende, hvilke ydre faktorer der kunne påvirke frygt. Spørgeskemaet blev i sin helhed afprøvet i en gruppe på ti diabetespatienter i den lokale diabetesforening på Steno Diabetes Center. Patienterne blev interviewet med henblik på kommentarer til spørgeskemaet. Spørgeskemaet blev derefter igen afprøvet på ti nye patienter. Derpå blev spørgeskemaet med vedlagt svarkuvert sendt privat til alle 176 patienter. Der blev sendt en rykkerskrivelse med nyt spørgeskema en måned efter første spørgeskemaudsendelse. Gennemførelse af projektet Pilotprojektgruppen i Steno Diabetes Centers øjenklinik bestod af tre sygeplejersker, der havde mange års klinisk erfaring inden for diabetespleje og -behandling. Projektgruppen var igennem et kursusforløb for at lære empowermentprocessen og forstå filosofien bag den. Kurset bestod i en workshop over to dage ledet af en psykolog. Den empowermentintervention, der blev anvendt i projektet indeholdt følgende kommunikationsredskaber: Sjældent Sjældent Udforskning af problemet Her hjælpes patienten i en systematisk udforskning i sit problem, hvor sygeplejersken stiller åbne og uddybende spørgsmål. Vurdering og klarhed omkring følelser Her hjælpes patienten med konfronterende og åbne spørgsmål fra sygeplejersken til at vurdere og få klarhed over sit problem. (Her har sygeplejersken et modeløje og en mappe med billeder af nethinden med og uden forandringer til rådighed.) Fastlæggelse af kort- og langsigtede mål Her sætter patienten i samarbejde med sygeplejersken mål for den nærmeste fremtid. Planlægning og aftaler skrives ned i fællesskab. Samlet forløb empowermentinterventionen over fem måneder (se diagram B). Empowermentinterventionen for hver patient forløb over en måned. Til hver patient blev der afsat 30 minutter til empowermentintervention med en enkelt opfølgning på 15 minutter. Kun få benyttede sig af denne opfølgning. Etiske overvejelser (100 mm) (100 mm) Projektet var godkendt af Videnskabsetiske Komité og Registertilsynet. Endvidere gav både kontrolgruppen og 55 KLINISK SYGEPLEJE 16. årgang nr. 2 maj 2002 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

7 56 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 16. årgang nr. 2 maj 2002 KLINISK SYGEPLEJE interventionsgruppen deres samtykke til at deltage i anden fase af projektet. Statistik Empowermentintervention Opfølgning ved behov Diagram B: Flowcart intervention. Gangræn AMI Insulinføling Figur 3. Nefropati Rentinopati Spørgeskema 2 Data blev indlæst og analyseret i SPSS 7.5-statistikprogram. Der blev anvendt deskriptiv statistik (frekvenstabeller) til beskrivelse af materialet samt simpel liniær regression og Spearman s correlation. Der er anvendt t-test til sammenligning af kontrolgruppen og interventionsgruppen inden interventionen. Wilcoxon s Rangsum-test blev anvendt i undersøgelsen af frygtreduktion i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppens frygtreduktion. Der er anvendt et 5% signifikansniveau. Resultater Frygt for diabetisk komplikation (n = 119) 1 måned mellem intervention og opfølgning (15 min. efter behov) 1 måned mellem opfølgning og spørgeskema 2 Der var 37% (44 ud af 119), der havde mere end moderat frygt for blindhed. Sammenlignet med frygt for andre diabetiske komplikationer var forandringer af øjets nethinde det, de frygtede mest (se fig. 3) Median frygt for blindhed (VAS mm)

8 Frygten falder med stigende alder (p = 0.01, r = -0.22), og der er en ikke-signifikant tendens til, at frygten falder med diabetessygdommens varighed (p = 0.07, r = 0.14). Blandt de patienter, der havde mere end moderat frygt, havde 80% af dem ingen forandringer af øjets nethinde og en HbA1c under 9%. Patienter, der ofte tænker på blindhed, har en større grad af frygt (p = 0.000, r = 0.68). I alt 21% (47 ud af 119) havde en negativ oplevelse af fotoscreeningen og skrev under andet, at de har været bange for udfaldet af undersøgelsen, eller at der var for lang ventetid. Disse 47 patienter havde en høj grad af frygt (frygtscore 56 mm). I øvrigt sagde 45% (54 ud af 119), at deres frygt for blindhed kom til udtryk som nervøsitet (frygtscore 53 mm). Hvis patienten kender en blind eller svagtseende person, giver det en højere grad af frygt, end hvis patienten ingen kender. Der er en højere grad af frygt hos patienter med ægtefælle/samlever uden børn og en mellemlang videregående uddannelse. Jo dårligere netværk patienterne har, jo større frygt har de (frygtscore 81 mm). Der er desuden en sammenhæng mellem generel angst og frygt for blindhed (p = 0.05, r = 0.15) hos de 119 patienter. efter før efter før Figur 4. Frygten stiger, jo mere angst patienten er i forvejen. Der ses en reduktion i frygten for blindhed i den gruppe, der modtog empowermentinterventionen (figur 4). Interventionsgruppen har en større reduktion end kontrolgruppen, men forskellen er ikke signifikant (p = 0.06). Patienterne var meget tilfredse med samtalerne og syntes, at samtalerne tog udgangspunkt i deres problemer og behov (5,4 i score, hvor maksimumscoren er 6). De følte, at samtalen havde den effekt, de forventede. De syntes endvidere, at de havde fået større forståelse af diabetisk øjensygdom og ville anbefale samtalen til andre patienter med diabetes (5,6 i score, hvor maksimumscoren er 6). Validitetsovervejelser Frygtreduktion i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen Median frygt for blindhed (VAS scala mm) n = 39 Der er et relativt stort bortfald på 32% (57 ud af 176), men der er ikke forskel i de målte parametre (nethindeforandringer i øjet, diabetesvarighed, køn og alder) hos undersøgelsesgruppen og bortfaldsgruppen. Det ville være interessant at vide, om patienterne i bortfaldsgruppen afslog at svare, fordi de ikke var bange, fordi de fortrængte deres frygt, eller fordi de var meget bange. Man kunne have spurgt kontrolgruppen interventionsgruppen 57 KLINISK SYGEPLEJE 16. årgang nr. 2 maj 2002 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

9 58 disse patienter, hvorfor de ikke ville besvare spørgeskemaet. Interventionsgruppen er lille, og det kan gøre det vanskeligt at påvise statistisk signifikante forskelle. Imidlertid var der en klar tendens til en større reduktion af frygt hos interventionsgruppen end hos kontrolgruppen. Årsagen til, at der ikke var signifikant forskel, kan være det fokus, som blev sat på frygten for blindhed i begge grupper. Så snart der er fokus på et område, vil en række patienter blive motiveret til at foretage en eller anden handling for at få det bedre. På grund af projektets begrænsede antal deltagere kan projektets resultater ikke umiddelbart vise, om empowermentintervention som metode giver bedre resultater end vanlig sygepleje og vejledning og dermed kan anvendes til at udvikle og forbedre sygeplejen. Dertil kræves større studier. Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 16. årgang nr. 2 maj 2002 KLINISK SYGEPLEJE Diskussion Ud fra tidligere undersøgelser er det vist, at ved en god metabolisk kontrol er risikoen for blindhed meget lav. Alligevel er der mange metabolisk velregulerede IDDM-patienter, der har en høj grad af frygt. Patienternes store frygt svarer ikke til deres konkrete risiko. Projektets formål var at reducere frygt for blindhed hos en meget velbehandlet gruppe IDDM-patienter. De, der valgte at deltage, var formentlig motiverede for at gøre noget ved deres frygt. Det viste sig, at der for nogle patienter er stor variation i forekomsten af frygt, afhængigt af fx forestående undersøgelser og dårlig metabolisk kontrol. En af de fysiske faktorer, der spiller ind, når blodsukkeret svinger uden for referenceområdet, er, at synet bliver uklart, da øjets linse påvirkes. Det kan fremkalde frygt for blindhed hos nogle diabetespatienter, og det er en situation, hvor empowerment skal anvendes. Patienter, der i forvejen er meget bevidste om eget ansvar for sygdomsudviklingen, og som har et højt selvværd, synes at tage bedst imod empowermentintervention. Mere problematiske interventionsforløb ses hos patienter med kraftige følelsesmæssige forsvarsmekanismer og med lavt selvværd. Disse patienter skubber ansvaret for egen adfærd over på personalet, der udfører empowermentinterventionen. I disse tilfælde burde man måske have anvendt en anden interventionsform end empowermentintervention. Det kan imidlertid være, at personalet ikke var tilstrækkeligt trænet i at udføre empowermentintervention. Et længere kursusforløb for projektgruppen end to dage med øvelser, og som favner mere bredt, ville formentlig have styrket interventionen betydeligt. Mange i interventionsgruppen syntes ikke, at det var nødvendigt med en opfølgning på empowermentinterventionen. Det er imidlertid nok svært for en patient umiddelbart efter interventionen at vurdere sit behov for en opfølgning. En opfølgning på 15 minutter efter empowermentinterventionen burde derfor ikke kun have været et systematisk tilbud om opfølgning, men man skulle have aftalt en systematisk opfølgning til alle efter interventionen. Perspektiv Empowermentinterventionen lægger vægt på patientens potentialer frem for hans mangler og åbenbare svagheder. Empowermentbegrebet er et idemæssigt grundlag for at gengive patienten kontrollen over sit eget liv og introducere den professionelles konsulentrolle i forebyggelsen. Det er nok en svær rolle for mange faggrupper i sundhedsvæsenet også for sygeplejersker. Sygeplejersker spiller imidlertid en vigtig rolle inden for forebyggelse og sundhedsfremme og bør måske give empowermentbegrebet opmærksomhed. Pilotprojektet på Steno Diabetes Center, Sæby-projektet og enkelte andre pro-

10 jekter (16) viser, at der er et potentiale i at anvende empowerment, som det formentlig kan være en stor udfordring at tage op i sygeplejen. Empowerment drejer sig ikke om at fralægge sig det sygeplejefaglige ansvar, men om at være katalysator for en proces, der kan bære længere frem end de kortsigtede løsninger på sygeplejefaglige problemer. Denne proces kan føre til løsning af forskellige patientsituationer, der er uden for sygeplejerskens kontrol. Måske ligger der her en vanskelighed for sygeplejersken i ikke at optræde som ekspert, men som konsulent over for patienten. Men det kan måske blive en styrke for patienten, fordi det er hans personlige erfaringer og ikke det etablerede systems rådgivning, der bliver det vigtige led i de løsninger, han vælger. Motivationen bliver måske mere vedvarende, og patienten bliver måske bedre til at udnytte sygeplejerskens faglige ekspertise. For mennesker med kronisk sygdom skal der være fokus på de erfaringer, kundskaber og handlemåder, som kan være med til at skabe livskvalitet og livsmod. Derved kan fokus flyttes fra patientens sygdom til patientens sundhed. Sygeplejerske Anni M. Nielsen Øjenklinikken afsnit 2061 Rigshospitalet 2200 København Ø LITTERATUR 01. Jacobsen AM. Psychologic stress and glycemic control. A comparison of patients with and without proliferativ diabetic retinopathy. Psychosomatic Medicine 1985; 47 (4): Lundman B. Living with Diabetes: Perceptions of wellbeing. Res Nurs Health 1990; 13: Bendtson I. Symptomatic Hypoglycaemia in 411 Type 1 Diabetic patients. Diabet Med 1991; 8: Sundhedsstyrelsen. Diabetesbehandling i Danmark fremtidig organisering. København: Sundhedsstyrelsen, Moss SE. Ten-year insidence of visual loss in a diabetic population. Ophthalmology 1994; 101 (6): Anderson RM. Patient empowerment Results of a randomized controlled trial. Diabetes Care 1995; 7 (18): Rissel C. Empowerment: The Holy Grail of health promotion? Health Promot Internation 1994; 9 (1): Robberts SJ, Chandler G. Empowerment of graduate nursing students: A dialog toward change. Prof Nurs 1996; 12 (4): Gibson CH. A concept analysis of empowerment. J Adv Nurs 1991; 16: Anderson J. Health skills: The power to chose. Health Educ J 1986; 45: Wallerstein N. Empowerment education: Freire s ideas adapted to health education. Health Educ Q 1988; 15 (4): Hobson B. Lifeskills teaching programmes. Lifeskills Associates 1986; Anderson R, Funell MM. Learning to empower patients Result of professional education program for Diabetes educators. Diabetes Care 1991; 14 (7): Feste C. A practical look at patient empowerment. Diabetes Care 1992; 15 (7): Anderson RM, Funell MM. Empowerment: An idea whose time has come in Diabetes education. Diabetes Educ 1991; 17 (1): Vinther-Jensen K. Empowerment i praksis et sundhedsfremmeprojekt for arbejdsfrie. Rapport fra Forebyggelsesrådet Århus Amt; Vital. 2. juli 2000: KLINISK SYGEPLEJE 16. årgang nr. 2 maj 2002 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital 125 I MEA ambulatorium afprøver vi i øjeblikket en ny samarbejdsform i forhold til vores samtaler/aftaler med personer med Type 1 diabetes. Vi kalder den nye samarbejdsform DiaFlex. Formålet med DiaFlex

Læs mere

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?

Læs mere

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES?

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES? Guido I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2005 HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES? Mange mennesker med type 1-diabetes

Læs mere

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015 Analyse, HR og Udvikling Baggrund og metode...2 Svarprocent...2 Hvem har svaret?...2 Personlig hjælp...3 Praktisk hjælp...3 Madservice...4 Praktiske forhold omkring

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv

De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv ERFA-møde om sundhedspædagogik i patientuddannelse UC Metropol 1. Februar 2011 Bjarne Bruun Jensen Centerchef og professor Steno Center for Sundhedsfremme

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Hvorfor gør de ikke (bare), hvad vi siger? Diabetes og Compliance

Hvorfor gør de ikke (bare), hvad vi siger? Diabetes og Compliance Hvorfor gør de ikke (bare), hvad vi siger? Diabetes og Compliance Anne Hvarregaard Mose, psykolog Århus Universitetshospital, Skejby Hvad eftersøges svar på? Patienten forekommer da egentlig fornuftig

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Hjælp og støtte Det kræver stor viljestyrke at opnå en velreguleret diabetes. Samtidig er det

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Vejledning til brugere af. AMI s korte spørgeskema om. psykisk arbejdsmiljø

Vejledning til brugere af. AMI s korte spørgeskema om. psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø 2. Udgave 2 Baggrunden for det korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø er udviklet

Læs mere

Rapport nr. 6 Fotoscreening for diabetisk retinopati

Rapport nr. 6 Fotoscreening for diabetisk retinopati Rapport nr. 6 Fotoscreening for diabetisk retinopati s. 2: Forside s. 3: Gruppe af eksperter (kilder) s. 4: Problemstilling s. 5: Undersøgelse s. 6: Kvalitetssikring s. 8: Økonomi Fotoscreening for diabetisk

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES

DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES ET SAMARBEJDE MELLEM REGION NORDJYLLAND & STENO DIABETES CENTER NORDJYLLAND, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Niels Ejskjær, Professor, Overlæge

Læs mere

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 1.2 Undersøgelsens fokusområder og opbygning... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 5 2.1 Hvad betyder tallene i tabellerne?...

Læs mere

Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis

Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis Mona Engdal Larsen, Diabeteskoordinator Fyn Annemarie Varming, forsker ved Steno Diabetes Center Regitze Pals, forskningsassistent ved Steno Diabetes

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,

Læs mere

Undersøgelse af Lederkompetencer

Undersøgelse af Lederkompetencer Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401

Læs mere

ASE ANALYSE November 2012

ASE ANALYSE November 2012 Indledning Nærværende analyse handler om folks opfattelse af ledighed samt opfattelsen af deres egen tilknytning til arbejdsmarkedet. Analysen sættes i relation til tidligere, sammenlignelige analyser,

Læs mere

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Ortopædkirurgisk Afsnit Projektbeskrivelse Oktober 2016 Ortopædkirurgisk Afsnit Hospitalsenhed Midt, Viborg Løvendahl BE, Bitsch AM, Nielsen SN,

Læs mere

Gynækologisk Ambulatorium Rigshospitalet. Refleksionsark. Personcentreret støtte til kvinder med endometriose

Gynækologisk Ambulatorium Rigshospitalet. Refleksionsark. Personcentreret støtte til kvinder med endometriose Gynækologisk Ambulatorium Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder med endometriose -Tilpasset efter V. Zoffmanns refleksionsark 2004 Af Sygeplejerske, Cand. Cur. Clara Scherling

Læs mere

Job og Aktiv Jobcenter Kolding

Job og Aktiv Jobcenter Kolding September 2015. Job og Aktiv Jobcenter Kolding Sundstyrelsen, Sundhedscenter Kolding og Job center Kolding Tilkendelser af førtidspensioner i Kolding kommune Baggrund 3-årigt projektsamarbejde mellem Jobcenter

Læs mere

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

En analyse af patientevaluering af forløbsprogrammet for diabetes.

En analyse af patientevaluering af forløbsprogrammet for diabetes. En analyse af patientevaluering af forløbsprogrammet for diabetes. Indledning. Udgangspunktet for denne patienttilfredshedsundersøgelse, var en undren over at Sundhedsstyrelsen endnu ikke har stillet krav

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

NOTAT. Vedr. brugertilfredsheden med madtilbuddet fra Det Gode Madhus

NOTAT. Vedr. brugertilfredsheden med madtilbuddet fra Det Gode Madhus NOTAT Vedr. brugertilfredsheden med madtilbuddet fra Det Gode Madhus Svendborg Kommune Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Telefon: 6223 3000 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Baggrund Ledelsen

Læs mere

Dagens mål Individuel læringsaftale Kobling til praksis

Dagens mål Individuel læringsaftale Kobling til praksis Kursusprogram, Opkvalificering af SSA Undervisning 8.30-15.55 Dagens forløb Mandag d. 18. August 2014. Tidlig opsporing af sygdomstegn (46874) Tirsdag d. 19. August 2014. Tidlig opsporing af sygdomstegn

Læs mere

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Muligheder for støtte Mennesker med diabetes kan søge dækning af merudgifter til bl.a. medicin,

Læs mere

Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet.

Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. FSDS Landskursus 2014 Diabetesspl., Cand.Scient.San og phd-studerende Jane Thomsen, Sygehus Lillebælt, Kolding Et kvalitativt studie af mødet mellem

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning

Guidet Egen-Beslutning Guidet Egen-Beslutning - en metode i samarbejdet mellem patient / borger og sundhedsprofessionel Oplæg i Region Syd, Fredericia 09.09.2010 Vibeke Zoffmann Sygeplejerske MPH PhD Seniorforsker Steno diabetes

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer

Læs mere

Årsrapport for forebyggende hjemmebesøg i Viborg kommune

Årsrapport for forebyggende hjemmebesøg i Viborg kommune Årsrapport for forebyggende hjemmebesøg i Viborg kommune 2011 Forebyggende hjemmebesøg med fokusområde I 2011 har vi udviklet de forebyggende hjemmebesøg ved at have et fokusområde. Begrundelsen for at

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Resume af elevtrivselsundersøgelse 2012 Brønderslev Gymnasium og HF-kursus

Resume af elevtrivselsundersøgelse 2012 Brønderslev Gymnasium og HF-kursus Vurdering Resume af elevtrivselsundersøgelse 2012 1 Resume af elevtrivselsundersøgelse 2012 I uge 43 & 44 2012 gennemførte i samarbejde med analysefirmaet Ennova en omfattende elevtrivselsundersøgelse

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Titel: Styrke Hele Livet. Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho

Titel: Styrke Hele Livet. Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho Styrke Hele Livet Titel: Styrke Hele Livet Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho Udgiver: Albertslund Kommune ISBN: 978-87-997898-8-4

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Konference: Brainfood, sundhed og kvikkere børn (Aarhus)

Konference: Brainfood, sundhed og kvikkere børn (Aarhus) Konference: Brainfood, sundhed og kvikkere børn (Aarhus) Underviser Per Brændgaard Søren Tange Kristensen Få den nyeste viden om kostens betydning for børns udvikling, intelligens og helbred. Vær med til

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og

Læs mere

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress... 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland, 2007-08 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland

Læs mere

Patient- og pårørendeinddragelse ved brug af sundhedsteknologi: Tele-KOL

Patient- og pårørendeinddragelse ved brug af sundhedsteknologi: Tele-KOL Patient- og pårørendeinddragelse ved brug af sundhedsteknologi: Tele-KOL Seminar 25. Januar 2013, OUH Ved sygeplejerske Bente Grøn, lungemedicinsk afdeling, OUH KOL (de) tal Der er estimeret 400.000 i

Læs mere

Bilag 1 - Resultat af borgerundersøgelse blandt borgere i nyttejob

Bilag 1 - Resultat af borgerundersøgelse blandt borgere i nyttejob Til Kopi til Fra Jobcentret Indtast Kopi til Heidi Mortensen Kvalitetsenheden Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro 12 9000 Aalborg Sagsnr. 2014-28951 Init.: HIM Bilag 1 - Resultat af borgerundersøgelse

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Er brugerundersøgelser til at stole på?

Er brugerundersøgelser til at stole på? Er brugerundersøgelser til at stole på? Danske Ældreråd, Nyborg Strand 12. maj 2015 Erik Riiskjær, chefkonsulent, erik.riiskjaer@stab.rm.dk CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Min baggrund

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Diabetes Impact Study

Diabetes Impact Study Diabetes Impact Study Pressemøde den 20. august 2015 Henrik Nedergaard Adm. direktør Baggrund 306.624 registreret med diabetes i Danmark (år 2011) Seneste økonomital er fra 2006 - beregnet på tal fra 2001

Læs mere

Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012

Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012 Bygholm Dyrehospital Kundetilfredshed 2012 HOVEDKONKLUSIONER 114 gennemførte besvarelser giver umiddelbart et validt billede af tilfredsheden på Bygholm Dyrehospital, men antallet er relativt lavt dataindsamlingsperiodens

Læs mere

Arbejdsmiljø, livsstil og fravær. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28.

Arbejdsmiljø, livsstil og fravær. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28. Arbejdsmiljø, livsstil og fravær Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28.april 2005 Fraværets omfang? Der mangler god fraværsstatistik i Danmark!

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?

Læs mere

Odder Fælles Skolevæsen April 2014

Odder Fælles Skolevæsen April 2014 Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: 77-04-5087 side Indhold.0 Indledning... 4.0 Opsamling på undersøgelsens resultater... 5. Styrkepositioner ved undersøgelsen... 5. Uviklingsområder...

Læs mere

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Evidens og adherence Lisbeth Rosenbek Minet Rehabiliteringsafdelingen, OUH At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted,

Læs mere

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt

Læs mere

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Bilag Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Dette er et bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne.

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Samtalebesøg: Ny støtte til patienter, der tager medicin for deres type 2 diabetes

Samtalebesøg: Ny støtte til patienter, der tager medicin for deres type 2 diabetes Samtalebesøg: Ny støtte til patienter, der tager medicin for deres type 2 diabetes Baggrund for projektet Når du er til ambulant besøg, kan det være svært at nå at få talt om alle de ting, der er vigtige.

Læs mere

Caserapport om Relationel koordination i Region Nord. Koordinering af samarbejdet omkring medicinske problemstillinger hos ortopædkirurgisk patienter

Caserapport om Relationel koordination i Region Nord. Koordinering af samarbejdet omkring medicinske problemstillinger hos ortopædkirurgisk patienter Caserapport om Relationel koordination i Region Nord Koordinering af samarbejdet omkring medicinske problemstillinger hos ortopædkirurgisk patienter Ortopædkirurgisk Afdeling og Medicinsk Endokrinologisk

Læs mere

Hvad kan sundhedspædagogik og hvilke krav stiller det til de professionelle?

Hvad kan sundhedspædagogik og hvilke krav stiller det til de professionelle? Hvad kan sundhedspædagogik og hvilke krav stiller det til de professionelle? Temamøde om sundhedspædagogik Region Syddanmark Comwell Middelfart 25. maj 2011 Bjarne Bruun Jensen Centerchef og professor

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Kommunal træning af ældre 2012

Kommunal træning af ældre 2012 Kommunal træning af ældre 2012 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Oktober

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Kommunal træning 2014

Kommunal træning 2014 Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion...

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen 13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Haderslev Kommune Antal besvarelser: 141 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 75% Trivselsundersøgelse 213 SÅDAN LÆSER DU RAPPORTEN 1 Sådan læses rapporterne Resultatet af Trivselsundersøgelsen 213 for

Læs mere